Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Anordning nr. 468 af 08.11.1921 hvorved lov om arveafgift af 27.05.1908 sættes i kraft på Færøerne, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 124 frá 7. desember 2012
I Henhold til den Regeringen ved § 43 i Lov om Arveafgift af 27. Maj 1908 meddelte Bemyndigelse sættes herved den nævnte Lov i Kraft paa Færøerne i følgende Skikkelse:
§ 1. De i Forordningerne af 12. September 1792 og 8. Februar 1810, N. L. 5-2-76 til 80, kongelig Resolution af 18. Maj 1796 og Plakat af 18. August 1812 indeholdte Bestemmelser om Afgift af Arv bortfalder; og fremtidig svares Arveafgift efter nedenstaaende Regler.
§ 2. Afgiften udgør:
A. Naar Arven tilfalder Arveladerens Ægtefælle, Afkom eller Adoptivbørn.
1) Af Arvelodder paa ikke over 1,000 Kr. 1 pCt.
2) Af Arvelodder paa over 1,000 Kr., men ikke over 2,000 Kr. 1 1/4 pCt.
3) Af Arvelodder paa over 2,000 Kr., men ikke over 3,000 Kr. 1 1/2 pCt.
4) Af Arvelodder paa over 3000 Kr.,men ikke over 5,000 Kr. 1 3/4 pCt.
5) Af Arvelodder paa over 5,000 Kr., men ikke over 10,000 Kr. 2 pCt.
6) Af Arvelodder paa over 10,000 Kr., men ikke over 20,000 Kr. 2 1/4 pCt.
7) Af Arvelodder paa over 20,000 Kr., men ikke over 50,000 Kr. 2 1/2 pCt.
8) Af Arvelodder paa over 50,000 Kr., men ikke over 100,000 Kr. 2 3/4 pCt.
9) Af Arvelodder paa over 100,000 Kr. 3 pCt.
B. Naar Arven tilfalder Arveladerens Forældre eller Personer henhørende til disses Afkom, forsaavidt de ikke falder ind under Litra A.
1) Af Arvelodder paa ikke over 1,000 Kr. 4 pCt.
2) Af Arvelodder paa over 1,000 Kr., men ikke over 2,000 Kr. 4 1/4 pCt.
3) Af Arvelodder paa over 2,000 Kr., men ikke over 3,000 Kr. 4 1/2 pCt.
4) Af Arvelodder paa over 3,000 Kr., men ikke over 5,000 Kr. 4 3/4 pCt.
5) Af Arvelodder paa over 5,000 Kr., men ikke over 10,000 Kr. 5 pCt.
6) Af Arvelodder paa over 10,000 Kr., men ikke over 20,000 Kr. 5 1/4 pCt.
7) Af Arvelodder paa over 20,000 Kr., men ikke over 50,000 Kr. 5 1/2 pCt.
8) Af Arvelodder paa over 50,000 Kr., men ikke over 100,000 Kr. 5 3/4 pCt.
9) Af Arvelodder paa over 100,000 Kr. 6 pCt.
C. Naar Arven tilfalder Arveladerens Bedsteforældre eller Personer henhørende til disses Afkom, forsaavidt de ikke falder ind under Litra A. og Litra B.
1) Af Arvelodder paa ikke over 1,000 Kr. 7 pCt.
2) Af Arvelodder paa over 1,000 Kr., men ikke over 2,000 Kr. 7 1/4 pCt.
3) Af Arvelodder paa over 2,000 Kr., men ikke over 3,000 Kr. 7 1/2 pCt.
4) Af Arvelodder paa over 3,000 Kr., men ikke over 5,000 Kr. 7 3/4 pCt.
5) Af Arvelodder paa over 5,000 Kr., men ikke over 10,000 Kr. 8 pCt.
6) Af Arvelodder paa over 10,000 Kr., men ikke over 20,000 Kr. 8 1/4 pCt.
7) Af Arvelodder paa over 20,000 Kr., men ikke over 50,000 Kr. 8 1/2 pCt.
8) Af Arvelodder paa over 50,000 Kr., men ikke over 100,000 Kr., 8 3/4 pCt.
9) Af Arvelodder paa over 100,000 Kr. 9 pCt.
D. Naar Arven tilfalder fjernere Slægtninge af Arveladeren eller Personer, der ikke er beslægtede med ham.
1) Af Arvelodder paa ikke over 1,000 Kr. 10 pCt.
2) Af Arvelodder paa over 1,000 Kr., men ikke over 2,000 Kr. 10 1/4 pCt.
3) Af Arvelodder paa over 2,000 Kr., men ikke over 3,000 Kr. 10 1/2 pCt.
4) Af Arvelodder paa over 3,000 Kr., men ikke over 5,000 Kr. 10 3/4 pCt.
5) Af Arvelodder paa over 5,000 Kr., men ikke over 10,000 Kr. 11 pCt.
6) Af Arvelodder paa over 10,000 Kr., men ikke over 20,000 Kr. 11 1/4 pCt.
7) Af Arvelodder paa over 20,000 Kr., men ikke over 50,000 Kr. 11 1/2 pCt.
8) Af Arvelodder paa over 50,000 Kr., men ikke over 100,000 Kr. 11 3/4 pCt.
9) Af Arvelodder paa over 100,000 Kr. 12 pCt.
Af Arv, der tilfalder Staten, Kirker, Kommuner, Foreninger, Selskaber, Stiftelser, Legater og lignende svares 10 pCt. i Arveafgift uden Hensyn til Arveloddens Størrelse. Dog bliver Afgiften af Arv, der tilfalder Familiestiftelser eller Legater, der falder ind under Reglen i denne Lovs § 4 c., at beregne overensstemmende med de under A.-D. givne Regler efter Arvens Størrelse og Slægtskabet mellem Arveladeren og Nyderen af paagældende Stiftelse eller Legat, jfr. § 6, 2. Stk.
§ 3. Arveafgift svares kun af Arvelodder paa 50 Kr. og Multipla heraf, saaledes at Brøkdele af det nævnte Beløb udelades ved Afgiftsberegningen.
I Boer, hvis hele beholdne Formue ikke udgør 200 Kr., svares ingen Arveafgift.
Fritagne for at svare Arveafgift er endvidere Arveladerens Ægtefælle og Børn under 18 Aar, naar Værdien af den Del af Boet, der falder i Arv, ikke overstiger 500 Kr. De i dette og foregaaende Stykke nævnte Fritagelser omfatter dog ikke Erhvervelser, der falder ind under Bestemmelserne i § 4 e. og § 5.
Justitsministeren kan, efter at Erklæring er indhentet fra Lagtingets Formand, fritage 1) Kunstværker, Haandskrifter, Bøger og andre Genstande, der har national, historisk, kunstnerisk eller videnskabelig Interesse, for Arveafgift, naar de skænkes til offentlige Institutioner, 2) Arveforskud og andre Forstærkninger, der falder ind under Reglen i § 4 e. og § 14, 3. Stk., naar de ydede Midler i alt væsentligt er forbrugte af Modtageren forinden Tidspunktet for Afgiftspligtens Indtræden, og Modtagerens økonomiske og andre Forhold taler for en saadan Fritagelse. – Endvidere kan Justitsministeren, efter at Erklæring er indhentet fra Lagtingets Formand, nedsætte Afgiften til 4 pCt. af Arv, som tilfalder offentlige Institutioner, Foreninger, Selskaber eller Stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt Formaal, eller som paa anden Maade bortskænkes i tilsvarende Øjemed. Et Legat eller en Stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, naar der er forbeholdt Medlemmerne af en bestemt Familie Fortrinsret til Nydelse af samme for mere end to Generationer.
Af Arvelodder, derunder Legater eller Dødsgaver, paa indtil 2,000 Kr., som tilfalder Personer, der i de sidste 5 Aar har opholdt sig i Arveladerens Hus eller bevislig været økonomisk afhængige af Arveladeren, beregnes Afgift efter § 2 A.
Iøvrigt bortfalder alle hidtil ved Lov eller Bevilling hjemlede Fritagelser for Arveafgift, ligesom ogsaa den Administrationen givne Bemyndigelse til i visse Tilfælde at tilstaa Nedsættelse i Arveafgiften, jfr. dog nedenfor § 9, 2. Stk., og § 22, 3. Stk.
§ 4. Afgiften svares foruden af al egentlig Arv tillige i følgende Tilfælde:
a) af Legater og Dødsgaver, derunder indbefattet saadanne, der har karakter af en Belønning, og saadanne, hvortil der er knyttet et Paalæg;
b) ved Succession i Len, Stamhuse og Fideikommisser eller Dele af saadanne, hvad enten Successionen skyldes den forrige Besidders Død eller fundatsmæssige Bestemmelser;
c) ved Erhvervelsen af Ret til at nyde godt af Familielegater eller Familiestiftelser, der i Kraft af legal eller fundatsmæssig Successionsorden overgaar til den berettigede;
d) ved Erhvervelsen af Rentenydelsen eller Nytten og Brugen af borteblevne Personers Formue ved dennes foreløbige Overgang til Arvingerne i Medfør af §§ 8 og 14 i Frd. 11. September 1839 saavel som ved Succession i saadan Indtægtsnydelse;
e) af Arveforskud samt af Forstrækninger til Livsarvinger, der i Henhold til § 10 i Frd. om Arv af 21. Maj 1845 kommer til Afkortning i Modtagerens Arv.
§ 5. Samme Afgift som af Arv svares end-videre ved en Persons Død:
a) af, hvad der ved Dødsfaldet maatte tilfalde nogen i Henhold til Forsikrings- eller andre Kontrakter, naar afdøde har betalt Præmierne eller Vederlaget uden at have erholdt dette godtgjort af Erhververen. Har denne ydet afdøde et Vederlag, der dog ikke helt dækker, hvad afdøde har udlagt, kan det saaledes ydede Vederlag fradrages i det afgiftspligtige Beløb. Fra Afgiftspligten er endvidere undtaget, hvad der maatte blive udbetalt nogen i Henhold til Forsikringskontrakter og lignende, som er indgaaede til Opfyldelse af en vedkommende i Henhold til Lov eller administrativ Forskrift paahvilende Forpligtelse. Af Forsikringer, tegnede til Fordel for efterlevende Ægtefælle, beregnes Afgiften kun, naar Forsikringens samlede Beløb – for Livrenters Vedkommende kapitaliseret efter § 20 – overstiger 3,000 Kr.;
b) af Gaver, som vedkommende Person har bortskænket i levende Live, naar han havde forbeholdt sig Indtægterne eller Nytten og Brugen af det bortskænkede for sin Livstid eller for et Tidsrum, der endnu ikke er udløbet ved hans Død;
c) af overdragelser, vedkommende Person har foretaget til Omgaaelse af Afgiftspligten efter denne Lov.
§ 6. I de i § 4, litr. a. og e., samt i de i § 5 nævnte Tilfælde beregnes Arveafgiften ligesom ved egentlig Arv efter Erhververens Slægtskabsforhold til Arveladeren eller Overdrageren; i de i § 4, litr. b. og c., nævnte Tilfælde efter hans Slægtskabsforhold til sidste Besidder; i de i § 4, litr. d., nævnte Tilfælde efter hans Slægtskabsforhold til den borteblevne. Naar Samlivet mellem Ægtefæller var hævet ved Separation, beregnes Afgiften af Arv fra den ene Ægtefælle til den anden efter deres Slægtskabsforhold til hinanden.
Af Arvemidler, som anvendes til Oprettelse af Familiestiftelser eller Legater, der falder ind under Reglen i § 4, litr. c., beregnes Arveafgiften efter Arveladerens Slægtskabsforhold til de første Nydere af vedkommende Stiftelse eller Legat; af Midler, der senere skænkes til saadanne Stiftelser eller Legater, efter hans Slægtskabsforhold til de Personer, der er Nydere af Stiftelsen eller Legatet paa den Tid, Arven erhverves.
§ 7. Af Arv, der tilfalder Ægtefæller, som lever i sædvanligt Formuefællesskab, beregnes Afgiften, naar Arven inddrages under Formuefællesskabet, efter den Ægtefælles Slægtskabsforhold til Arveladeren, som er nærmest i Slægt med denne. Paa tilsvarende Maade beregnes Afgiften af Arv, der tilfalder nogen efter to i Formuefællesskab levende Ægtefæller og udredes af Fællesboet, efter vedkommende Arvings Slægtskabsforhold til den Ægtefælle, med hvem han er nærmest beslægtet.
Har to i Formuefællesskab levende Ægtefæller i et gensidigt Testamente bestemt, hvem den fælles Formue ved den længstlevende Død skal tilfalde, beregnes Afgiften af den Formue, som ved den længstlevendes Død falder i Arv i Henhold til denne Bestemmelse, ligeledes efter vedkommende Arvingers Slægtskabsforhold til den Ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtede. Er der ved det gensidige Testamente forbeholdt den længstlevende Testationsret over Formuen, og denne Testationsret benyttes, bliver dog Afgiften af alt, hvad der tilfalder de af den længstlevende indsatte Arvinger, at beregne efter disses Slægtskabsforhold til denne, selv om de maatte være nærmere beslægtede med den førstafdøde.
Har i andre Tilfælde to eller flere Personer gensidig indsat hinanden til Arvinger, bliver ved hver Arveladers Død Afgiften at beregne efter de indsatte Arvingers Slægtskabsforhold til den afdøde.
§ 8. Har Arveladeren eller den, fra hvem en efter det foranstaaende afgiftspligtig Erhvervelse hidrører, Hjemsted uden for Færøerne, bliver Arveafgift kun at erlægge, forsaavidt den afgiftspligtige Erhvervelse omfatter:
a) Faste Ejendomme paa Færøerne eller Retten til at oppebære Arvefæsteafgifter eller lignende Afgifter af saadanne;
b) Nydelsen af færøske Familielegater eller Familiestiftelser.
Naar Boet efter en i Udlandet afdød Dansk i Medfør af § 87 i Lov om Skifte af Dødsbo og Fællesbo m.v. af 30. November 1874, jfr. Anordning af 14. Januar 1876, henvises til Behandling ved Færøernes Sorenskrivers Skifteret, bliver dog at svare Arveafgift af samtlige de Midler, der inddrages under dette Skifte.
§ 9. Hidrører den afgiftspligtige Erhvervelse derimod fra en paa Færøerne hjemmehørende Person, svares Arveafgift af samtlige de Midler, Erhvervelsen omfatter, uden Hensyn til, hvor Midlerne befinder sig.
Naar der blandt de afgiftspligtige Genstande findes faste Ejendomme eller Fideikommisser udenfor Færøerne, af hvilke Arveafgift svares udenfor Færøerne, skal Justitsministeren, dog, efter at Erklæring er indhentet fra Lagtingets Formand, kunne tilstaa en saadan Nedsættelse i Afgiften af disse Midler, som svarer til den udenfor Færøerne erlagte Arveafgift, eller, forsaavidt denne er ligesaa stor eller større end Afgiften efter nærværende Anordning, helt eftergive denne. Det samme gælder, naar der under den afgiftspligtige Erhvervelse er indbefattet Rettigheder over faste Ejendomme udenfor Færøerne af den i § 8 a. omhandlede Art eller Nydelsen af Familielegater eller Familiestiftelser udenfor Færøerne.
Ved Anvendelsen af de i denne og den foranstaaende Paragraf indeholdte Regler bliver at tage Hensyn til, hvor Arveladeren eller den, fra hvem den afgiftspligtige Erhvervelse hidrører, havde Hjemsted paa Tidspunktet for Afgiftspligtens Indtræden, jfr.§ 10.
§ 10. Afgiftspligten indtræder ved al egentlig Arv saavel som ved de i § 4, litr. a. og e., og de i § 5 ommeldte Erhvervelser ved Arveladerens, Giverens eller Overdragerens Død. I de i § 4, litr. b. og c., nævnte Tilfælde indtræder Afgiftspligten ved Successionen; naar en bortebleven Persons Arvinger erholder hans Formue tilkendt til Ejendom saavel som i de i § 4, litr. d., nævnte Tilfælde, indtræder Afgiftspligten ved den Dom, der kender Arvingerne berettigede til den borteblevnes Formue eller Indtægtsnydelsen af denne.
§ 11. I følgende Tilfælde, nemlig:
1) Ved Succession i Len, Stamhuse og Fideikommisser.
2) Ved Succession i Indtægtsnydelser, der falder ind under Reglen i § 4, litr. c..
3) Ved Erhvervelsen af Indtægtsnydelsen af en bortebleven Persons Formue.
4) Ved Erhvervelsen af Livrenter eller andre Indtægtsnydelser, med Hensyn til hvilke Reglen i § 21, 2. Stk., ikke kan finde Anvendelse, kan Afgiften, naar den er 2 pCt. eller derover, erlægges i lige saa mange aarlige Afdrag, som Procentantallet udgør i hele Tal. Naar denne Adgang til afdragsvis Betaling benyttes, bliver Afgiftsbeløbet dog paa Forhaand at forhøje med 2 pCt. for hvert af de Aar, over hvilke Berigtigelsen af Afgiften fordeles.
Naar en efter denne Anordning afgiftspligtig Erhvervelse omfatter fast Ejendom paa Færøerne, kan Justitsministeren derhos tillade, at Arveafgiften helt eller delvis berigtiges afdragsvis paa den overfor angivne Maade og mod den der foreskrevne Forhøjelse af Afgiftsbeløbet. Denne Tilladelse vil dog ordentligvis være at betinge af, at Afgiftsbeløbet sikres ved Pant i den eller de paagældende Ejendomme efter de forud for Erhvervelsen tinglæste Hæftelser. Forskrivninger, som i saadan Anledning vil være at udstede, tinglæses uden Afgift til det offentlige.
§ 12. Afgaar Erhververen af en afgiftspligtig Kapital eller af andre afgiftspligtige Formuegenstande ved Døden, forinden Afgiften eller nogen Del af samme efter de i denne Anordning indeholdte Regler bør være erlagt, svares kun een Gang Arveafgift, men hvis Midlerne overgaar til Personer, der er nærmere eller fjernere i Slægt med første Erhverver end denne med den oprindelige Arvelader, bliver Afgiften at beregne efter det Slægtsskabsforhold, der medfører den højeste Afgift. Det samme gælder, naar Erhververen af et Len, Stamhus eller Fideikommis eller en efter § 4, litr. c., afgiftspligtig Indtægtsnydelse afgaar ved Døden eller fratræder Besiddelsen eller Indtægtsnydelsen forinden samme Tidspunkt. Afgaar i andre Tilfælde Erhververen af en afgiftspligtig Brugs- eller Indtægtsnydelse ved Døden, forinden Afgiften efter denne Anordnings Regler skal erlægges, bortfalder Afgiften af vedkommende Brugs- eller Indtægsnydelse.
Dør Erhververen, efter at en afdragsvis Berigtigelse af Afgiften i Overensstemmelse med Reglerne i § 11 er paabegyndt, men inden Afgiften endnu er fuldt berigtiget, bortfalder i de i § 11, Nr. 3 og 4, nævnte Tilfælde den resterende Del af Afgiften. I de i § 11, Nr. 1 og 2, nævnte Tilfælde tilsvarer den ny Erhverver det resterende Afgiftsbeløb i Forbindelse med den Afgift, han selv vil have at erlægge, dog at han ikke paa denne Maade kommer til at udrede mere i Arveafgift end, om han havde succederet en Person, der var en Arveafgiftsklasse fjernere beslægtet med ham end den sidst afdøde Besidder.
§ 13. Er en afgiftspligtig Erhvervelse gjort afhængig af visse Betingelsers Indtræden, bliver Afgiften først at erlægge, naar disse Betingelser kommer til Stede.
Er der til en afgiftspligtig Erhvervelse knyttet Betingelser, ved hvis Indtræden Erhververen atter maa afgive det modtagne, kan Justitsministeren, efter at Erklæring er indhentet fra Lagtingets Formand, tillade, at Afgiften beregnes efter den af den paagældende virkelig hafte Fordel, saaledes at det derefter for meget erlagte tilbagebetales.
§ 14. Naar en gift Person afgaar ved Døden, og den efterlevende Ægtefælle forbliver hensiddende i uskiftet Bo, betales ingen Arveafgift af de Midler, hvormed den efterlevende Ægtefælle forbliver hensiddende, men Boets Størrelse bliver at konstatere paa den i § 31 angivne Maade.
Overgaar nogen Del af Arven efter den førstafdøde Ægtefælle, medens den efterlevende hensidder med Boet, til andre Personer end dem, der var Arvinger ved den førstafdødes Død, bliver heller ingen Afgift at erlægge af disse Arveovergange, men Arveafgift erlægges først, naar Boet kommer til Skifte, og Afgiften beregnes da af, hvad der tilfalder de til den Tid tiltrædende Arvinger, efter deres Slægtskabsforhold til Ægtefællerne.
Viser det sig, naar Boet skiftes, at den efterlevende Ægtefælle har fyldestgjort en eller flere af den førstafdødes Arvinger for deres Arv eller har opfyldt legatariske Bestemmelser af førstafdøde, eller har nogen af Ægtefællerne iøvrigt foretaget Dispositioner, der medfører Afgiftspligt efter Bestemmelserne i §§ 4 og 5, – bliver dog tillige at svare Arveafgift af de saaledes udbetalte Beløb. Er Boet paa anden Maade forringet med mere end Halvdelen af Formuen, bliver tillige de Forstrækninger og Gaver, som den efterlevende Ægtefælle maatte have ydet sine eller den førstafdødes Arvinger af Fællesboet, at medregne til den efterladte Formue, men dog ikke i videre Omfang end op til Halvdelen af, hvad Boet androg ved den førstafdødes Død. Ved Opgørelsen af, hvor meget Modtagerne af de omhandlede Forstrækninger og Gaver i Henhold til denne Bestemmelse skal svare i Arveafgift, kan saavel Boets Formue som de af Ægtefællen udbetalte Forstrækninger m.m. afrundes nedad til det nærmeste med 100 Kr. delelige Beløb.
§ 15. Naar det med Hensyn til et vist Arvebeløb er bestemt, at Renten af samme i sin Helhed skal oppebæres af en eller flere andre Personer end dem, hvem Beløbet endelig skal tilfalde, eller naar Brugs- eller Indtægsnydelsen af visse Ejendele for kortere eller længere Tid forbeholdes en anden end den, de paagældende Ejendele endelig skal tilfalde, svares ved Arveladerens Død kun Arveafgift af Rentenydelsens kapitaliserede Værdi. Ved eventuelt indtrædende Succession i Rente- eller Indtægtsnydelsen svares paany Rentenydelsesafgift, medens Kapitalarveafgiften først erlægges ved Rente- eller Indtægtsnydelsens Ophør.
Naar et Arvebeløb udlægges en Arving eller Legatar, mod at han skal tilsvare en Rentenydelse, der dog ikke udgør hele Indtægten af det paagældende Arvebeløb, betales ved Arveladerens Død Arveafgift dels af Rentenydelsens kapitaliserede Værdi, dels af Arvebeløbet med Fradrag af Rentenydelsens kapitaliserede Værdi. Ved eventuelt indtrædende Successioner, saavel som Rente-nydelsens Ophør, betales paany Arveafgift af Rentenydelsens Kapitalværdi.
Hvis en Kapital endelig tilfalder den samme Person, hvem Rentenydelse af Kapitalen forud har været tillagt, skal det dog være ham tilladt i Kapitalarveafgiften at fradraget det Beløb, han alt har erlagt i Afgift af Rentenydelsen.
§ 16. Afgiftspligtens Genstand er, hvad der i Henhold til den afgiftspligtige Erhvervelse kommer de afgiftspligtige tilgode.
Omfatter Afgiftspligten samtlige en afdøds Efterladenskaber, kan derfor ogsaa samtlige de ham paahvilende Gældsforpligtelser ligesom de øvrige den efterladte Formue paahvilende Byrder eller med dennes Erhvervelse forbundne Omkostninger fradrages ved Opgørelsen af den afgiftspligtige Beholdning.
Angaar Afgiftspligten enkelte bestemte Genstande eller en begrænset Formuemasse, tages paa lignende Maade Hensyn til de disse Genstande eller denne Formuemasse paahvilende eller af sammes Erhvervelse flydende Forpligtelser.
Gældsforpligtelser, som Arveladeren eller den, fra hvem en ifølge denne Anordning afgiftspligtig Erhvervelse hidrører, maatte have paataget sig overfor sin Ægtefælle eller sine Børn eller overfor disses Descendenter eller Ægtefæller, kan dog ikki fradrages, naar de ikke hidrører fra et virkelig ydet Laan eller andre Præstationer, men deres Beløb bliver da at medregne til vedkommende Fordringshavers Arv eller at betragte som et ham tillagt Legat.
Afgifter, der udenfor Færøerne maatte være opkrævede af der beroende arveafgiftspligtige Genstande, kan, forsaavidt de ikke i Henhold til Bestemmelsen i § 9 tillades fradragne i selve Arveafgiften, fradrages i den afgiftspligtige Værdi, forinden Arveafgiften beregnes. Derimod kan Arveafgiften efter denne Anordning ikke fradrages.
§ 17. Ved Beregningen af de afgiftspligtige Værdier bliver, naar offentligt Skifte finder Sted, det Tidspunkt at lægge til Grund, da den endelige Opgørelse i Boet foretages, saaledes at Boets Aktiver ansættes til den Værdi, de har paa dette Tidspunkt, ligesom de indtil dette Tidspunkt indvundne Renter eller andre Indtægter maa medregnes.
Paa lignende Maade bliver, naar offentligt Skifte ikke finder Sted, det Tidspunkt at lægge til Grund, da de i § 26, jfr. § 29, foreskrevne Arveanmeldelser indgives.
Foranstaaende Regler finder dog ikke Anvendelse paa Arveforskud, Forstrækninger eller Gaver, der er endelig erhvervede af den afgiftspligtige forinden Arveladerens eller Giverens Død, idet saadanne Ydelser bliver at ansætte til den Værdi, de havde paa Modtagelsens Tid, ligesom Midler, som under en Skiftebehandling maatte blive forlods udloddede til enkelte Arvinger eller Legatarer, maa ansættes til den Værdi, de havde paa Udlodningens Tid. Paa lignende Vis bliver den afgiftspligtige Værdi af Rente- eller Indtægtsnydelser, som maatte være tillagt nogen, at beregne efter Forholdene paa det Tidspunkt, da Rente- eller Indtægtsnydelsen tog sin Begyndelse, men ved den saaledes beregnede Afgift anses da tillige frigjort de Beløb, som forinden Afgiftsberegningens Tidspunkt maatte være udbetalte til Fyldestgørelse af paagældende Rente- eller Indtægtsnydelse.
§ 18. Gaar den afgiftspligtige Erhvervelse ud paa, at Erhververen bliver Ejer af visse Genstande eller Formuerettigheder, beregnes Afgiften af disse Genstandes eller Rettigheders Værdi i Handel og Vandel.
Ved den nærmere Fastsættelse af denne Værdi bliver følgende Regler at iagttage:
1) Faste Ejendomme, for hvilke der ikke af det offentlige eller af vedkommende Arving foranlediges en særlig Vurdering, ansættes til deres Værdi i Handel og Vandel paa paagældende Sted.
2) Værdipapirer ansættes, forsaavidt de noteres paa Københavns Børs, efter Kursværdien, i modsat Fald efter deres Paalydende, medmindre det skønnes, at deres Værdi er forskellig derfra.
3) Udestaaende Fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke.
4) Skibe og andre Løsøregenstande ansættes efter deres Salgsværdi.
5) Reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller Arvefæsteafgifter og deslige vedvarende Rettigheder ansættes til det 25-dobbelte af den aarlige Ydelses Nettoværdi, eller, hvor denne Nettoværdi ikke kan udfindes, efter den Vederlagssum, der kan paaregnes opnaaet for dem. Er saaddanne Afgifter eller Ydelser afløselige, kan Værdien ansættes til Afløsningssummen.
§ 19. Besiddere af Len, Stamhuse og Fideikommisser anses ved Afgiftsberegningen som Ejere.
Er der i Forening med en Brugs- eller Indtægtsnydelse tillagt en Person Ret til i levende Live at forbruge eller paa anden Maade disponere over de paagældende Midler eller Ret til at raade over disse ved Testamente, anses han ligeledes ved Afgiftsberegningen som Ejer af disse.
Af Arv, der tilfalder Familiestiftelser eller Legater, der falder ind under Regelen i § 4, litr. c., eller anvendes til Oprettelse af saadanne, beregnes Afgiften af de paagældende Midlers Kapitalværdi, men ved Erlæggelsen af denne Afgift anses tillige Afgiften berigtiget for de første Indtægtsnydere.
§ 20. Angaar den afgiftspligtige Erhvervelse en Brugs- eller Indtægtsnydelse, beregnes Afgiften af Brugs- eller Indtægtsnydelsens Værdi som saadan.
Ved Fastsættelsen af denne bliver følgende Regler at iagttage:
1) Er Nydelsen stedsevarende, ansættes dens Værdi til det 25-dobbelte af dens aarlige Beløb.
2) Er Nydelsen af ubestemt Varighed, ansættes dens Værdi til det 10-dobbelte af dens aarlige Beløb, forsaavidt Reglerne under 3) ikke kommer til Anvendelse.
3) Er Nydelsen begrænset til et bestemt Tidsrum eller til en eller flere Personers Levetid, fastsættes Værdien efter de Regler, hvorefter den danske Statsanstalt for Livsforsikring beregner Værdien af tilsvarende Ydelser, dog saaledes, at det Beløb, der beregnes for Administration og Erhvervelsesomkostninger, ikke medregnes. De i saa Henseende fornødne Beregninger leveres uden Betaling af Statsanstalten for Livsforsikring.
4) Den aarlige Rentenydelse af en Kapital, hvis Forrentning ikke nøjagtig kan angives, ansættes til 4 pCt. af Kapitalen.
Efter de her angivne Regler beregnes ligeledes Værdien af Rentenydelser eller andre periodiske Ydelser, naar den skal fradrages ved Beregningen af Arveafgiften af de Kapitaler eller andre Genstande, hvorpaa de hviler, eller naar en Arving eller Legatar, hvem Udredelsen af saadanne Ydelser maatte være paalagt, skal fradrage disse ved Beregningen af Arveafgiften af den ham tilfaldne Lod. Rente- eller Indtægtsnydelsens Værdi bliver i disse Tilfælde at bestemme efter Forholdene, navnlig de paagældende Personers Alder paa den Tid, Afgiften beregnes af den Kapital, hvorpaa Rente- eller Indtægtsnydelsen hviler.
§ 21. Afgiften beregnes af de enkelte Arvelodder og udredes af disse.
Den, hvem en Brugs- eller Indtægtsnydelse af visse Ejendele eller en vis Kapital er tillagt, kan kræve, at Afgiften udredes af de Midler, hvorpaa Brugs- eller Indtægsnydelsen hviler, eller at det til Afgiftens Udredelse fornødne Beløb tilvejebringes ved Laan mod Pant i disse Midler. Disse Regler finder dog ikke Anvendelse i de i § 4, litr. c. og d., ommeldte Tilfælde.
Er det ved Testamente bestemt, at visse Arvelodder skal udredes fri for Afgifter, betragtes de paagældende Arvelodder som forøgede med det til Afgifternes Udredelse fornødne Beløb, og Afgiften udregnes paa den Maade, at der til Arveloddens Beløb først lægges det Beløb, som Afgifterne af samme vilde udgøre, beregnede paa sædvanlig Vis, og af det saaledes fremkomne Beløb beregnes den Afgift, der vil være at erlægge.
Ved Opgørelsen af de enkelte Arvelodders Størrelse bliver alt, hvad samme Person erhverver efter samme Arvelader, at betragte som en samlet Arvelod. Har en Arving eller Legatar tidligere modtaget Arv, Legat eller afgiftspligtige Forskud eller Forstrækninger fra samme Arvelader, maa som Følge heraf de saaledes modtagen Beløb medregnes ved Opgørelsen af den afgiftspligtige Lod, men i den Afgift, som derved fremkommer, fradrages den Arveafgift, som tidligere maatte være erlagt af de paagældende Erhvervelser. I Formuefællesskab levende Ægtefæller betragtes i denne Forbindelse som samme Arvelader, naar de afgiftspligtige Beløb er udredede af Fællesboet eller skal udredes af dette, ligesom ogsaa Arv, der tilfalder i Formuefællesskab levende Ægtefæller, betragtes som en samlet Arv, medmindre Arveladeren maatte have bestemt, at Arven skal unddrages Formuefællesskabet.
Viser det sig ved Opgørelsen af et Dødsbo eller af anden afgiftspligtig Formuemasse, at nogen af Lodtagerne som Følge af foranstaaende Bestemmelser har et større Beløb at tilsvare i Arveafgift, end der tilkommer ham ved Delingen, betragtes det overskydende som en ham personlig paahvilende Gæld, der er Boet og de øvrige Lodtagere uvedkommende. Det samme gælder om Arveforskud eller Forstrækninger, som maatte være ydede Personer, der ikke kommer til at tage Arv efter Yderen.
Forsaavidt Bestemmelserne i § 4, litr. e., og § 5, litr. b. og c., finder Anvendelse med Hensyn til Overdragelser, ved hvilke der er erlagt Halvprocentafgift efter Frd. af 8. Februar 1810, kan de saaledes erlagte Afgiftsbeløb fradrages i Arveafgiften. Samme Regel kommer til Anvendelse, naar der i Henhold til § 14, 3. Stk., under Arveafgiftsberegningen inddrages Midler, hvorover en i uskiftet Bo hensiddende Ægtefælle har disponeret.
§ 22. Arveafgift efter de i denne Anordning indeholdte Regler bliver at svare af alle Erhvervelser, med Hensyn til hvilke Tidspunktet for Afgiftspligtens Indtræden efter Reglerne i § 10, jfr. §§ 13 og 15, falder efter denne Anordnings Ikrafttræden. Ligeledes bliver, naar den længstlevende af tvende Ægtefæller har hensiddet i uskiftet Bo, Afgiften af Boet at beregne efter denne Anordning, naar den længstlevende Ægtefælle dør, eller Skiftet paabegyndes efter denne Anordnings Ikrafttræden, selv om den først afdøde Ægtefælle maatte være død forinden dette Tidspunkt; dog kommer i sidstnævnte Tilfælde Reglerne i § 14, 3. Stk., 2. og 3. Punktum, ikke til Anvendelse.
Er Arveafgiften af visse Erhvervelser inden Anordningens Ikrafttræden endelig berigtiget i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler, bliver derimod ingen yderligere Afgift at erlægge, selv om Afgiftspligten efter denne Anordnings Regler først vilde indtræde efter det forannævnte Tidspunkt.
I Tilfælde, hvor Administrationen maatte have forlangt Berigtigelsen af Arveafgiften af visse Midler udsat som Vilkaar for en tilstaaet Afgiftsnedsættelse, bliver Afgiften at beregne efter den ved Resolutionens Afgivelse gældende Lovgivning.
§ 23. I Boer, der undergives offentlig Skiftebehandling, har vedkommende saavel ordentlige som overordentlige Skifteforvaltere, til hvilke sidste i denne Anordning henregnes saavel Testamentseksekutorer som Skiftekommissarier, at drage Omsorg for, at Arveafgiften berigtiges af samtlige den afdødes Efterladenskaber saavel som af de øvrige fra ham hidrørende Erhvervelser, med Hensyn til hvilke Afgiftspligten indtræder ved hans Død, i hvilket Øjemed Skifteforvalteren bl.a. bør søge oplyst, om afdøde har truffet Dispositioner, der medfører Afgiftspligt efter Reglerne i Anordningens § 5.
Skifteforvalteren har endvidere at søge tilvejebragt Oplysning om, hvorvidt afdøde maatte have været Besidder af Len, Stamhuse eller Fideikommisser eller af Brugs-, Indtægts- eller Rentenydelser, med Hensyn til hvilke en afgiftspligtig Succession har fundet Sted, eller har nydt Brugen eller Indtægten af Midler, af hvilke ved hans Død vil være at svare Arveafgift. Forsaavidt Arveanmeldelsen med Hensyn til de her omtalte afgiftspligtige Erhvervelser ikke vil være at indgive til Færøernes Sorenskriveris Skifteret, har denne at tilstille den Skifteret, til hvem Arveanmeldelsen efter de nedenfor bestemte Regler vil være at indgive, de tilvejebragte Oplysninger.
§ 24. Naar offentligt Skifte finder Sted, forfalder Afgiften til Betaling ved Boets Slutning.
Kan et Bo, der behandles af overordentlige Skifteforvaltere, ikke sluttes inden 2 Aar efter Dødsfaldet, skal der inden Udløbet af denne Frist derom gøres Indberetning til Færøernes Sorenskriveris Skifteret med Oplysning om Grunden dertil. Skifteretten kan forlange det oplyst ved Udskrift af Skifteprotokollen, at Boets vedkommende er bekendte med Grunden til Udsættelsen. I Boer, der ved Anordningens Ikrafttræden henstaar under Behandling af ekstraordinære Skifteforvaltere, regnes nævnte Frist af 2 Aar fra Anordningens Ikrafttræden. Den nævnte Indberetning skal gentages aarlig, saa længe Udsættelsen varer. Naar Skiftet sluttes, og Opgørelsen foreligger, bliver Afgiftsberegning at foretage og Afgiften at berigtige.
Overordentlige Skifteforvaltere skal uden Ophold til Færøernes Sorenskriveris Skifteret indsende Indberetning om, hvad de foretager med Hensyn til Berigtigelsen af Arveafgiften.
§ 25. Saavel ordentlige som overordentlige Skifteforvaltere er med den af Bestemmelsen i § 21, næstsidste Stk., følgende Begrænsning lige overfor det offentlige ansvarlige for, at Arveafgiften behørig berigtiges i de af dem behandlede Boer.
§ 26. Naar et Bo overtages af Arvinger til privat Skifte, samt i de Tilfælde, hvor Pligt til Erlæggelse af Arveafgift i Medfør af Bestemmelserne i denne Anordning indtræder, uden at noget Skifte finder Sted paa Færøerne, har de afgiftspligtige inden 1 Aar efter Afgiftspligtens Indtræden at indgive Arveanmeldelse til Færøernes Sorenskriveris Skifteret.
Arveanmeldelsen, der afgives paa Tro og Love og under Eds Tilbud, skal foruden Oplysning om den Begivenhed, der har givet Anledning til den afgiftspligtige Erhvervelse, indeholde en Fortegnelse over de til den afgiftspligtige Formue hørende Aktiver og over de Udgifter, Gældsforpligtelser og andre Byrder, der menes at kunne komme til Fradrag, samt en Opgørelse over, hvorledes Formuen er eller vil bliver fordelt, med Angivelse af Erhververnes Slægtskabsforhold til Arveladeren og, forsaavidt Arveladeren hensad i uskiftet Bo efter en tidligere afdød Ægtefælle, tillige en Angivelse af, hvor og naar denne er afgaaet ved Døden.
Forsaavidt der er flere Arvinger eller afgiftspligtige, har de derhos i Arveanmeldelsen at udpege en Person, til hvem Meddelelse om Afgiftsberegningens Udfald eller andre Meddelelser i Sagen paa samtliges Vegne kan rettes.
Iøvrigt er Arvingerne paa Skifteforvalterens Begæring pligtige at meddele denne samtlige de Oplysninger, hvoraf de maatte være i Besiddelse, og som kan have Betydning for Afgiftsberegningen.
Skema for nævnte Arveanmeldelser fastsættes af Justitsministeriet og udleveres gratis gennem Færøernes Sorenskriveris Skifteret.
§ 27. Anmeldelsespligten paahviler i Dødsboer samtlige den afdødes Arvinger og, for saavidt der maatte findes en efterlevende Ægtefælle, der er lodtagen i Boet, tillige denne, derimod ikke blotte Legatarer. I de i § 4, litr. d., ommeldte Tilfælde paahviler Anmeldelsespligten samtlige Domhavere, i de i § 4, litr. b. og c., samt naar Afgiftspligten indtræder som Følge af Succession i Rentenydelser og desl., de afgiftspligtige Successorer.
Anmeldelsen skal underskrives af samtlige de anmeldelsespligtige. For umyndiges Vedkommende underskrives Anmeldelsen af disses Værge; mindreaarige underskriver i Forening med deres Kurator; Enker, for hvem der er beskikket Lavværge, underskriver i Forening med denne. For en fraværende Arving, der har deltaget i Skiftet ved Repræsentant, kan denne underskrive, men den ham meddelte Fuldmagt maa paa Forlangende kunne dokumenteres.
§ 28. I Dødsboer efter paa Færøerne hjemmehørende Personer indgives Arveanmeldelsen til Færøernes Sorenskriveris Skifteret. I de i § 87 i Lov om Skifte af Dødsbo og Fællesbo af 30. November 1874, jfr. Anordning af 14. Januar 1876, ommeldte Tilfælde indgives Anmeldelsen til den Skifteret, til hvilken Boet er henvist.
Ved Succession i Nydelsen af Familiestiftelser indgives Arveanmeldelsen til Skifteretten paa det Sted, hvor Stiftelsen eller dennes Bestyrelse har sit Hjemsted.
Ved Succession i Brugs- og Indtægtsnydelser samt ved saadannes Ophør sker Anmeldelsen til den Skifteret, der har behandlet Arveladerens Bo, eller, forsaavidt Boet er behandlet af overordentlige Skifteforvaltere eller af selvskiftende Arvinger, til den Skifteret, under hvis Jurisdiktion Boet henhørte.
Ved Erhvervelsen af en borteblevne Personers Formue eller Indtægtsnydelsen af denne i Henhold til Reglerne i Forordn. 11. September 1839 indgives Anmeldelsen til Skifteretten i den Jurisdiktion, hvor Dom i 1ste Instans er afsagt.
Naar i Henhold til Reglen i § 8 Arveafgift skal erlægges af en udenfor Færøerne hjemmehørende Persons faste Ejendomme paa Færøerne eller de der ommeldte Rettigheder over saadanne, indgives Arveanmeldelsen til Færøernes Sorenskriveris Skifteret.
§ 29. Naar et Bo efter at have henstaaet under offentlig Skiftebehandling ekstraderes Arvingerne til videre Behandling, uden at Arveafgiften er berigtiget, bliver Arveanmeldelse i Overensstemmelse med de foran givne Regler at indgive inden 1 Aar efter Ekstraditionen.
Er de afgiftspligtige først paa et senere Tidspunkt end det, paa hvilket Afgiftspligten efter de i denne Anordning indeholdte Regler indtræder, kommet til Kundskab om den afgiftspligtige Erhvervelse, regnes den i § 26 ommeldte Frist af 1 Aar fra det Tidspunkt, da de paagældende fik Kundskab om Erhvervelsen, hvorfor der maa gøres Rede i Arveanmeldelsen.
Naar Andragende derom indgives inden Udløbet af den lovbestemte Frist for Arveanmeldelsens Indgivelse, og Omstændighederne iøvrigt taler derfor, kan Skifteforvalteren bevilge en Forlængelse af Fristen af indtil 6 Maaneder. Skulde paa Grund af særlige Omstændigheder en yderligere Forlængelse af Fristen anses fornøden, kan en saadan Forlængelse efter derom indgiven Ansøgning bevilges af Justitsministeriet.
§ 30. Indkommer Arveanmeldelsen ikke inden Udløbet af de i § 26 og § 29 foreskrevne Frister, bliver Arveafgiften for de anmeldelsespligtiges Vedkommende at forhøje med 1/3. Det samme gælder, hvis den indkomne Arveanmeldelse lider af saa væsentlige Mangler, at den er uskikket til at danne Grundlaget for en Afgiftsberegning. Er Arveanmeldelsen ikke underskreven af samtlige de anmeldelsespligtige, indtræder en tilsvarende Afgiftsforhøjelse for de anmeldelsespligtiges Vedkommende, som ikke har underskrevet Anmeldelsen.
Overøvrigheden kan derhos efter Indstilling fra Skifteforvalteren forelægge de paagældende en passende Frist til at fremkomme med lovlig Arveanmeldelse og eventuelt fremtvinge dennes Indgivelse ved Paalæg af Dagbøder.
Justitsministeriet er bemyndiget til helt eller delvis at frafalde den i denne Paragrafs første Stykke foreskrevne Afgiftsforhøjelse, naar Omstændinghederne findes at tale derfor, navnlig naar Oversiddelsen af de foreskrvne Frister kun har været kortvarig.
§ 31. Skifteforvalteren har at gennemgaa de indkomne Arveanmeldelser og, for saa vidt saadant skønnes fornødent, at søge de i disse indeholdte Oplysninger berigtigede eller supplerede ved Henvendelse til Parterne eller paa anden formaalstjenlig Maade. Han skal endvidere søge tilvejebragt de iøvrigt for Afgiftsberegningen fornødne Oplysninger, der under navnlig om, hvorvidt nogen af de afgiftspligtige tidligere har modtaget Forstrækninger eller deslige, som bliver at tage i Betragtning ved Afgiftsberegningen, samt om, hvorvidt afdøde har truffet Dispositioner, der falder ind under Reglerne i § 5 og i § 14, 3. Stykke.
Naar Sagen paa foranførte Maade er tilstrækkelig oplyst, eller der dog er tilvejebragt de Oplysninger, som efter Omstændighederne maa anses for erholdelige, foretager Skifteforvalteren paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger en Beregning af de Afgiftsbeløb, som vil være at erlægge i Anledning af den Begivenhed, Arveanmeldelsen vedrører, og tilstiller Parterne eller den af disse udpegede Repræsentant en Afskrift af denne Afgiftsberegning.
Stk. 3.
1) (Avtikið).
§ 32 Anser nogen af de afgiftspligtige sig for forurettet ved den af Skifteforvalteren foretagne Afgiftsberegning, kan han inden 3 Maaneder efter, at han har modtaget Underretning om samme, eller for de anmeldelsespligtiges Vedkommende inden 3 Maaneder efter at saadan Underretning er tilstillet den af dem i Henhold til Reglen i § 26 udpegede Repræsentant, indbringe Sagen for Justitsministeriet.
Anser den paagældende heller ikke den Afgørelse, Justitsministeriet træffer, for rigtig, kan han, naar Begæring derom fremsættes inden 3 Maaneder efter, at han har modtaget Underretning om Ministeriets Afgørelse, forlange Spørgsmaalet afgjort ved Rettergang under en mod ham ved det offentliges Foranstaltning anlagt Sag.
Undlader de afgiftspligtige at paaanke den af Skifteforvalteren foretagne Afgiftsberegning inden den foran foreskrevne Frist, er Afgiftsberegningen bindende for dem, medmindre det offentlige, for hvilket Skifteforvalterens Afgiftsberegning ikke er bindende, af egen Drift eller i Henhold til derom fremsat Andragende maatte foranledige Spørgsmaalet om Afgiftsberegningens Rigtighed optaget til fornyet Prøvelse. De af Justitsministeriet med Hensyn til Afgiftsberegningen trufne Afgørelser er, naar de ikke paaankes inden den foreskrevne Frist, bindende saavel for det offentlige som for de afgiftspligtige.
§ 33. Afgiften forfalder til Betaling paa 6-Ugers-Dagen efter, at Afgiftsberegningen efter de i foranstaaende Paragraf indeholdte Regler er bleven bindende for de afgiftspligtige, eller, forsaavidt denne Dag er en Helligdag, paa den nærmest paafølgende Søgnedag. Oversiddes denne Frist, bliver der at erlægge en Strafrente af 1/6 pro mille af Afgiftens Beløb for hver Dag, Fristen er oversiddet.
I de Tilfælde, hvor en afdragsvis Betaling er tilladt, forfalder det første Afdrag til Indbetaling efter de foran fremstillede Regler. Det næste Afdrag forfalder til Indbetaling paa Aarsdagen efter det første Afdrags Forfaldsdag eller, hvis denne er en Helligdag, paa den nærmest paafølgende Søgnedag og saa fremdeles. Udeblives med Betalingen af noget Afdrag, beregnes Strafrente som foran angivet.
De afgiftspligtige har inden 3 Uger efter Indbetalingsfristens Udløb for Skifteforvalteren at godtgøre, at Afgiften med mulig paaløbne Renter er betalt.
Reglerne om Stedet for Afgiftens Indbetaling fastsættes af Justitsministeriet.
§ 34. Har skifteforvalteren ikke inden 3 Uger efter Indbetalingsfristens Udløb modtaget fyldestgørende Oplysning om, at den skyldige Afgift er betalt, eller fremgaar det af de ham forelagte Oplysninger, at der er indbetalt for lidt, har han at drage Omsorg for Afgif-tens Inddrivelse.
Selvskiftende Arvinger er, eventuelt i Forbindelse med afdødes med disse skiftende Ægtefælle, med den af Reglen i § 21, næstsidste Stykke, følgende Begrænsning, solidarisk ansvarlige for Berigtigelsen af de Afgiftsbeløb, der vil være at erlægge i de af dem behandlede Boer. Det fulde Afgiftsbeløb kan derfor efter Skifteforvalterens Valg inddrives hos en hvilken som helst af de paagældende.
Saafremt færøske Repræsentanter for Arvinger udenfor Færøerne alene eller i Forening med paa Færøerne hjemmehørende Arvinger har overtaget en paa Færøerne hjemmehørende Persons Bo til privat Skifte, er de ligesom Arvingerne og efter samme Regler som disse ansvarlige for Arveafgiftens Berigtigelse.
Naar Arvemidler eller andre efter denne Anordning afgiftspligtige Midler udbetales en Person udenfor Færøerne gennem en paa Færøerne hjemmehørende Repræsentant, er denne lige overfor det offentlige ansvarlig for Afgiften af de paagældende Midler. Udbetales deslige Midler til en Person udenfor Færøerne uden Mellemmand paa Færøerne, er den, af hvem Midlerne udbetales, pligtig til at fradrage Afgiftens Beløb og er overfor det offentlige ansvarlig for Afgiftens rigtige Indbetaling.
Naar Ejendomme eller Rettigheder, der har tilhørt en udenfor Færøerne hjemmehørende Person, og hvoraf skal svares Arveafgift efter Reglen i § 8, overgaar til en anden Person udenfor Færøerne, er det offentlige berettiget til at søge Fyldestgørelse for Afgiften i de paagældende Ejendomme og Rettigheder uden Hensyn til de efter Afgiftspligtens Indtræden med Hensyn til samme mulig trufne Dispositioner.
§ 35. Offentlige Embedsmænd saavel som Bestyrerne af offentlige Stiftelser, Banker og lignende Pengeinstitutter, der har baandlagte Midler under Bestyrelse, er pligtige at meddele Skifteforvalteren eller Justitsministeriet Underretning om, naar saadanne Midler kommer til Udbetaling, eller naar der finder Succession Sted i Indtægtsnydelsen af samme.
Samme Pligt paahviler Bestyrerne af Fideikommisser saavel som Familielegater eller Familiestiftelser, der falder ind under Reglen i § 4c., naar der finder Succession Sted i Besiddelsen af Fideikommisset eller i Indtægsnydelsen af paagældende Legat eller Stiftelse.
§ 36. Alle Embedsmænd og andre offentlige Myndigheder, derunder Skattelignings myndigheder, samt Bestyrelser for Banker, Forsikringsselskaber, Aktieselskaber, Kreditforeninger, Sparekasser og deslige, er forpligtede til uden Betaling at meddele saavel Skifteforvalteren som de øvrige Myndigheder, hvem Tilsynet med Afgiftens Berigtigelse paahiler, alle Oplysninger, hvoraf de er i Besiddelse, og som kan tjene til Vejledning ved Afgiftens Beregning, saasom angaaende den Formue, hvorefter en afdød har svaret Formueskat, de hos Banken eller Sparekassen for afdøde Personer indestaaende Kapitaler, de paa saadannes Navn noterede Obligationer eller Aktier og deslige.
Saavel ordentlige som overordentlige Skifteforvaltere er derhos, naar de har Formodning om, at en afdød, af hvis Efterladenskaber det paahviler dem at beregne Arveafgiften, har ydet nogen Forskud eller Forstrækninger eller har indgaaet Overenskomster eller foretaget Overdragelser, hvoraf Afgift bliver at svare efter Reglerne i denne Anordning, berettigede til at afkræve den eller dem, til Fordel for hvem de afgiftspligtige Dispositioner formodes trufne, en skriftlig Erklæring angaaende det paagældende Forhold.
Vægrer nogen sig ved at meddele de Oplysninger eller Erklæringer, som i Medfør af denne Anordnings Bestemmelser afæskes ham, bestemmer Justitsministeriet, hvis Afgørelse i saa Henseende ikke kan paaankes for Domstolene, om de begærede Oplysninger skal meddeles, eller den begærede Erklæring afgives, og Ministeriet kan om fornødent fremtvinge Begæringens Opfyldelse ved Paalæg af Dagbøder.
§ 37. Har Arvinger eller andre efter denne Anordning afgiftspligtige forsætlig søgt at unddrage sig Afgiftspligten ved at undlade at indgive de paabudte Anmeldelser i Tilfælde, hvor saadant efter de foreliggende Omstændigheder kunde medføre, at den afgiftspligtige Erhvervelse undgik vedkommende offentlige Myndigheds Opmærksomhed, eller ved paa anden Maade at fordølge den afgiftspligtige Erhvervelse, uden at Tilfældet dog falder ind under Bestemmelsen i § 38, bliver Afgiften, hvis ikke Sagen med Justitsministeriets Samtykke afgøres i Mindelighed, at erlægge med dens dobbelte Beløb.
§ 38. Den, som til Brug ved Beregningen af Afgiften efter nærværende Anordning til de Myndigheder, hvem Afgiftens Beregning paahviler, derunder indbefattet overordentlige Skifteforvaltere, mod bedre Vidende afgiver urigtige Anmeldelser, Oplysninger eller Erklæringer angaaende de Forhold, hvorpaa Afgiftspligten eller Afgiftens Beregning beror, eller som i sine Anmeldelser, Oplysninger eller Erklæringer med Forsæt fortier Omstændigheder, der har Betydning for Afgiftspligten eller Afgiftsberegningen, straffes, forsaavidt ikke Sagen med Justitsministeriets Samtykke afgøres i Mindelighed, med en Bøde lig det femdobbelte af det Beløb, hvormed Afgiften som Følge af de urigtige eller ufuldstændige Oplysninger er bleven forringet, eller hvormed den vilde være bleven forringet, hvis Afgiften var bleven beregnet paa Grundlag af disse Oplysninger.
Er de foran ommeldte Anmeldelser, Oplysninger eller Erklæringer afgivne af flere i Forening, bliver de foreskrevne Bøde at ikende hver enkelt af de paagældende med dens fulde Beløb, forsaavidt de har været vidende om de afgivne Oplysningers Urigtighed eller Ufuldstændighed.
Sager, hvorunder der er Spørgsmaal om Ansvar efter denne Paragraf eller efter § 37, behandles efter de for kriminielle Sager gældende Regler.
§ 39. Skulle nogen af de Tjenestemænd, hvem Tilsynet med Overholdelsen af de i denne Anordning givne Bestemmelser er betroet, gøre sig skyldig i Efterladenhed hermed, bliver han efter Justitsministeriets Resolution, der ej kan paaankes for Domstolene, at anse med en Bøde første Gang fra 20 til 100 Kr., anden Gang fra 40 til 200 Kr., tredie Gang fra 80 til 400 Kr. Gør han sig oftere skyldig i lignende Forseelser, bliver han efter Omstændighederne at anse med en højere Bøde eller at tiltale til Forbrydelse af sin Stilling.
Overordentlige Skifteforvaltere kan under de samme Betingelser anses med Bøder fra 20 til 400 Kr. Er grov Forsømmelighed udvist, kan derhos den dem meddelte Bevilling til det paagældende Bos Behandling fratages dem.
§ 40. Naar Bestyrere af offentlige Stiftelser, Banker og lignende Institutioner forsømmer de i § 35 paabudte Indberetninger, kan de efter Justitsministeriets Resolution anses med Bøder fra 20 til 400 Kr.
Er de paagældende utilfredse med det af Justitsministeriet givne Bødepaalæg, kan de forlange Spørgsmaalet om sammes Berettigelse afgjort ved Domstolene under en mod dem ved det offentliges Foranstaltning anlagt Sag.
§ 41. Saavel Afgiften selv med de denne mulig paaløbne Renter som Bøder, der i Henhold til denne Anordning er paalagt nogen af Administrationen, bliver i Mangel af Betaling paa lovlig Maade at inddrive ved Udpantning.
Bøder, som er paalagt nogen ved Domstolene, eller hvis Paalæg er stadfæstet af disse, bliver i Mangel af Betaling at afsone i Overensstemmelse med de om Afsoning af Bøder udenfor kriminelle Sager gældende Regler.
Alle Bøder efter denne Anordning tilfalder Statskassen.
§ 42. Justitsministeriet fastsætter de nærmere Regler angaaende Skifteforvalteres Virksomhed med Hensyn til Afgiftens Beregning og Opkrævning.
§ 43.2) 3) Arvaavgjaldið fer í landskassan.
§ 44. Denne Anordning træder i Kraft den 1. Januar 1922.