Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Bekendtgørelse nr. 294 af 8. juni 1988 om lokalnævn vedrørende politiets virksomhed på Færøerne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 214 af 9. april 1999.
I medfør af § 115 a, stk. 7, i lov for Færøerne nr. 92 af 23. februar 1988 om rettens pleje fastsættes:
Kapitel 1
Valg og udpegelse af medlemmer af lokalnævnet
§ 1. 1) Valgperioden for Lagtingets medlemmer af lokalnævnet og disses stedfortrædere afgøres efter reglerne i lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994.
§ 2. For politipersonalets medlemmer af lokalnævnet er valgperioden den samme som for lagtingsmedlemmer af lokalnævnet.
Stk. 2. Nyvalg skal finde sted ved udløbet af den i stk. 1 nævnte valgperiode, og
a) hvis et medlem ophører med at gøre varig tjeneste i politikredsen,
b) hvis et medlem med lokalnævnets samtykke nedlægger sit hverv, og
c) hvis et flertal af personalet begærer nyvalg afholdt. Nyvalg efter denne bestemmelse kan dog alene afholdes 1 gang i løbet af et år.
Stk. 3. For valg af stedfortrædere til at give møde under et medlems forfald gælder reglerne i stk. 1 og 2.
§ 3. Den i retsplejelovens § 115, stk. 4, nævnte advokat udpeges af Advokatrådet for en periode svarende til valgperioden for medlemmer, der er valgt af Lagtinget.
Stk. 2. Udpegelse sker ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode, og
a) hvis advokaten ophører med at være antaget til beskikkelse som offentlig forsvarer ved retten på Færøerne, og
b) hvis advokaten nedlægger sit hverv.
Stk. 3. For udpegelse af en stedfortræder til at give møde under medlemmets forfald gælder reglerne i stk. 1 og 2.
Kapitel 2
Almindelige regler for lokalnævnets virksomhed
§ 4. Lokalnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden er til stede. For så vidt angår klagesagsbehandling skal tillige advokatmedlemmet være til stede.
Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens og under dennes forfald næstformandens stemme afgørende.
§ 5. På det konstituterende møde, og når vedkommende medlemmers valgperiode er udløbet, vælger lokalnævnet sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af Lagtinget. I tilfælde af stemmelighed træffes afgørelsen ved lodtrækning.
§ 6. Lokalnævnets sekretariatsforretninger varetages efter nævnets bestemmelse af Lagtingets sekretariat.
Stk. 2. Lokalnævnets sekretær skal have gennemført en juridisk eller forvaltningsfaglig uddannelse eller beklæde en stilling, der forudsætter tilsvarende kundskaber.
§ 7. Møde i lokalnævnet afholdes 3 gange om året og i øvrigt efter anmodning fra formanden, næstformanden, landfogeden (politimesteren), advokatmedlemmet eller mindst 2 andre medlemmer.
§ 8. Offentligheden har ikke adgang til at overvære lokalnævnets møder. Der kan dog gives sagkyndige, der ikke er medlemmer af nævnet, adgang til at deltage i behandlingen af bestemte sager uden stemmeret.
Stk. 2. Lokalnævnet kan, såfremt tavshedspligt ikke allerede følger af regler i lovgivningen, bestemme, at medlemmer ikke må videregive bestemte oplysninger til offentligheden om forhold, som de har fået kendskab til i nævnet.
§ 9. Landfogeden (politimesteren) kan afvise at give oplysninger i henhold til retsplejelovens § 115 a, stk. 1, såfremt adgangen til oplysninger bør vige for væsentlige hensyn til rigets sikkerhed og forsvar, forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, forbrydelsers forebyggelse, opklaring og forfølgning eller enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold.
§ 10. Har lokalnævnet fremsat en henstilling i henhold til retsplejelovens § 115 a, stk. 4, påhviler det landfogeden (politimesteren) at underrette nævnet om de forholdsregler, han træffer med henblik på at efterkomme henstillingen. Såfremt landfogeden (politimesteren) ikke anser det for muligt at følge nævnets henstilling, skal han snarest muligt og senest på næste møde afgive en motiveret redegørelse om baggrunden herfor.
§ 11. Lokalnævnet skal på begæring underrettes af landfogeden (politimesteren) om ansættelser, forfremmelser, forflyttelser og afskedigelser i politikredsen.
§ 12. Lokalnævnet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Kapitel 3
Undersøgelser af klager over politipersonalets adfærd under udførelsen af tjenesten
§ 13. Der føres hos politiet en journal (klagejournal), hvori alle klager, der er indgivet til politiet, indføres. Lokalnævnet har efter begæring adgang til at få journalen til gennemsyn.
§ 14. Der føres tillige en klagejournal af lokalnævnets sekretariat, hvori såvel alle klagesager som sager, der rejses af nævnet i medfør af retsplejelovens § 1019, stk. 2, indføres.
Stk. 2. Denne journal fremlægges til eftersyn på lokalnævnets ordinære møder. I øvrigt har et medlem af nævnet til enhver tid adgang til i sekretariatet at gennemse nævnets klagejournal samt akterne i klagejournal samt akterne i klagesager, hvis behandling ved nævnet ikke er afsluttet.
§ 15. Klager, der ønskes fremsat mundtligt til politiet, må ikke modtages af den, der klages over, men skal så vidt muligt fremsættes over for hans foresatte.
Stk. 2. Den, der modtager en mundtlig klage, skal snarest muligt udfærdige et notat om klagen. Dette gælder, uanset om klageren efter fremsættelsen tilkendegiver, at han ikke ønsker videre foretaget.
§ 16. Meddeler en klager, forinden fremsendelse af klagen er sket til lokalnævnet, at han ikke ønsker videre foretaget, skal han gøres bekendt med adgangen til at få klagen indgivet til lokalnævnet. Gøres han mundtligt bekendt hermed, skal der udfærdiges et notat herom.
§ 17. Er en klage indgivet til lokalnævnet, påhviler det sekretariatet at sende en kopi til landfogeden (politimesteren) og den, der klages over. Landfogeden (politimesteren) sender eventuelle akter vedrørende klagen til nævnet samt kopier til den, der klages over.
Stk. 2. Er en klage indgivet til politiet, sender landfogeden (politimesteren) klagen eller det i § 15, stk. 2, nævnte notat bilagt eventuelle akter til lokalnævnet samt kopier til den, der klages over. Har klageren forinden fremsendelsen tilkendegivet, at han ikke ønsker videre foretaget, sendes klagen og tilbagekaldelsen til gennemsyn i nævnet.
Stk. 3. Er en klage fremsat til retsbogen, jf. retsplejelovens § 1019 a, 2. pkt., sender retten en udskrift af retsbogen til lokalnævnet, til landfogeden (politimesteren) og til den, der klages over. Landfogeden (politimesteren) sender eventuelle akter vedrørende klagen til nævnet samt kopier til den, der klages over.
§ 18. Parterne i en klagesag har ret til ved personligt fremmøde for lokalnævnets formand eller sekretær at redegøre for deres syn på sagen. Det påhviler sekretariatet at gøre klageren bekendt hermed ved modtagelsen af klagen.
§ 19. Det påhviler landfogeden (politimesteren) eller rigspolitichefen at foretage indstilling til justitsministeren, hvis en klage som følge af bestemmelsen i retsplejelovens § 1019, stk. 3 ikke skønnes at burde undersøges efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b.
§ 20. Lokalnævnets formand kan efter forhandling med landfogeden (politimesteren) og den advokat, der er medlem af nævnet, på nævnets vegne afvise at iværksætte en undersøgelse af en klage, såfremt betingelserne i retsplejelovens § 1019 b, stk. 1, er opfyldt.
Stk. 2. Bør undersøgelsen af en klage ikke afvente møde i lokalnævnet, træffer nævnets formand efter forhandling med landfogeden (politimesteren) og den advokat, som er medlem af nævnet, afgørelse efter retsplejelovens § 1019 b, stk. 2, om, på hvilken måde undersøgelse skal finde sted.
Stk. 3. Lokalnævnet underrettes efterfølgende om afgørelser efter stk. 1 og 2.
§ 21. Lokalnævnet eller nævnets formand, jf. § 20, kan opfordre klageren til at fremkomme med nærmere oplysninger om grundlaget for klagen eller på anden måde, herunder ved bistand fra politiet, søge indhentet de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i henhold til retsplejelovens § 1019 b.
§ 22. Såfremt lokalnævnet eller nævnets formand, jf. § 20, stk. 1, har afvist at iværksætte en undersøgelse af en klage i medfør af retsplejelovens § 1019 b, stk. 1, kan landfogeden (politimesteren) bemyndiges til at underrette klageren om, at nævnet har afvist sagen, samtidig med afgørelsen af selve klagen.
§ 23. Hvis det bestemmes, at undersøgelsen skal foretages af rigsadvokaten, sender rigsadvokaten den i retsplejelovens § 1019 d nævnte fremstilling af sagens faktiske omstændigheder til den, der klages over, og gør ham bekendt med hans rettigheder i henhold til denne bestemmelse og bestemmelsen i retsplejelovens § 1019 e, stk. 1. Fremstillingen kan bestå i kopier af de af sagens akter, som den pågældende ikke allerede har modtaget i medfør af § 17.
Stk. 2. Til brug ved gennemførelsen af en undersøgelse kan rigsadvokaten anmode om bistand fra politipersonale, der udpeges af rigspolitichefen.
§ 24. Møder, herunder afhøringer, som led i rigsadvokatens undersøgelse er ikke offentlige. Dog kan justitsministeren bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære en undersøgelse, hvis den, der klages over, med tilslutning fra sin faglige organisation fremsætter begæring herom.
§ 25. Skal en undersøgelse foretages ved retten, eller skal forklaring afgives i retten, kan rigsadvokaten, hvis omstændighederne særlig taler herfor, bemyndige en statsadvokat eller en politimester eller en af de pågældendes fuldmægtige til at give møde i retten på sine vegne. Politimesteren eller dennes fuldmægtig må dog ikke gøre tjeneste i Færøernes politikreds.
§ 26. Rigsadvokatens redegørelse til lokalnævnet i henhold til retsplejelovens § 1019 l, stk. 1, skal indeholde en gennemgang af de faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse. Redegørelsen kan tillige indeholde en vurdering af vægten af de fremkomne beviser.
§ 27. Afgørelsen af en klage træffes på grundlag af det undersøgelsesmateriale, der er modtaget fra lokalnævnet, jf. retsplejelovens § 1019 l, stk. 2. Såfremt vedkommende myndighed finder, at yderligere undersøgelser bør foretages, forinden der træffes afgørelse, sendes begæring herom til lokalnævnet tillige med sagens akter.
Stk. 2. Når afgørelse af en klage er truffet, sendes der underretning om afgørelsen til lokalnævnet, til den, der klages over, og til dem, der har forestået undersøgelsen af klagen.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1988.
Stk. 2. Den første funktionsperiode begynder den 1. juli 1988 og ophører, når førstkommende nyvalg til Lagtinget har fundet sted.
1) Ændret ved bekendtgørelse nr. 214 af 9. april 1999. § 2 i denne bekendtgøelse er sålydende: ”Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1999.”