Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Felagsmál
  • Myndugleiki: Løgmansskrivstovan
  • Útgávudagur: 03-12-1952
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

13. september 1949Nr. 39

Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation af Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington, den 4. april 1949 1)

Den 25. marts 1949 meddelte Rigsdagen sit samtykke til, at regeringen på danmarks vegne undertegnede og til sin tid ratificerede Den nordatlantiske traktat, og i henhold til kgl. fuldmagt undertegnede Udenrigsministeren og den kgl. ambassadør i Washington Traktaten den 4. april 1949 i nævnte by.

Ved resolution af 14. juni 1949 har Hans Majestæt kongen herefter i statsråd ratificeret traktaten, hvis tekst er som følger:

 

DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT

Deltagerne i denne traktat bekræfter påny deres tillid til formålene og grundsætningerne i De Forenede nationers pagt og deres ønske om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer.

De er fast besluttede på at sikre deres folks frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætninger og på lov og ret.

Deres stræben er at fremme stabilitet og velfærd i det nordatlantiske område.

De er besluttede på at forene deres kræfter til kollektivt forsvar og til bevarelse af fred og sikkerhed.

I overensstemmelse hermed er de blevet enige om nedenstående Nordatlantiske Traktat:

Artikel 1

Deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdigheden ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med De Forenede Nationers formål.

Artikel 2

Deltagerne vil bidrage til den videre udvikling af fredelige og venskabelige mellemfolkelige forhold ved at styre deres frie samfundsordninger, ved at hidhøre en bedre forståelse af de grundsætninger, som disse samfundsordninger hviler på, og ved at fremme almindelig stabilitet og velfærd. De vil søge at fjerne uoverensstemmelser i deres internationale økonomiske politik og vil tilskynde til indbyrdes økonomisk samarbejde.

Artikel 3

Med henblik på mere effektivt at virkeliggøre denne traktats formål vil deltagerne, hver for sig og i fællesskab, gennem stadig og effektiv selvhjælp og gensidig hjælp opretholde og udvikle deres individuelle og kollektive evne til at imødegå væbnet angreb.

Artikel 4

Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, nårsomhelst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Artikel 5

Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant væbnet angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser for nødvendige, for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.

Ethvert sådant væbnet angreb og alle som følge deraf trufne forholdsregler skal uopholdeligt indberettes til Sikkerhedsrådet. Sådanne forholdsregler skal bringes til ophør, når Sikkerhedsrådet har truffet de til genoprettelse og opretholdelse af den mellemfolkelige fred og sikkerhed fornødne forholdsregler.

Artikel 6

Ved et væbnet angreb i artikel 5,s forstand på en eller flere af deltagerne forstås et væbnet angreb på en hvilken som helst af deltagernes territorium i Europa eller Nordamerika, på Frankrigs algierske departementer, på enhver af deltagernes besættelsesstyrker i Europa, på sådanne øer, som er underlagt nogen deltagers statsmyndighed i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds eller mod nogen af deltagernes skibe eller flyvemaskiner, som befinder sig i dette område.

Artikel 7

Denne traktat berører ikke og kan ikke fortolkes som på nogen område berørende deltagernes rettigheder og forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers pagt forsåvidt angår de deltagere, der er medlemmer af De Forenede Nationer, eller Sikkerhedsrådets primære ansvar for opretholdelsen af international fred og sikkerhed.

Artikel 8

Hver af deltagerne erklærer, at ingen af de mellemfolkelige forpligtelser, som nu består mellem den og nogen anden af deltagerne eller nogen tredie stat, er i strid med denne traktats bestemmelser, og forpligter sig til ikke at indgå nogen mellemfolkelig forpligtelse, der er i strid med denne traktat.

Artikel 9

Til overvejelse af spørgsmål vedrørende traktatens gennemførelse opretter deltagerne herved et råd, hvori hver af dem skal være repræsenteret. Rådet skal være således organiseret, at det til enhver tid ufortøvet kan træde sammen. Rådet skal oprette sådanne underinstitutioner, som måtte være nødvendige; det skal navnlig omgående nedsætte en forsvarskomite, som skal afgive indstilling om forholdsregler til gennemførelse af bestemmelserne i artiklerne 3 og 5.

Artikel 10

Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas forenede Staters regering. Amerikas forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sådant tiltrædelsesdokument.

Artikel 11

Denne traktat skal ratificeres og dens bestemmelser gennemføres af deltagerne i overensstemmelse med den fremgangsmåde, deres respektive forfatninger foreskriver. Ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt deponeres hos Amerikas forenede Staters regering, som vil underrette samtlige øvrige underskrivere om hver enkelt deponering. Traktaten skal træde i kraft mellem de stater, som har ratificeret den, så snart ratifikationsdokumenterne fra et flertal af underskriverne, derunder Belgiens, Canadas, Frankrigs, Luxembourgs, Nederlandenes, Det forenede Kongeriges og De forenede Staters ratifikationer, er blevet deponeret. I forhold til andre stater skal den træde i kraft på datoen for deponeringen af disses ratifikationsdokumenter.

Artikel 12

Efter at traktaten har været i kraft i 10 år eller til enhver tid

derefter, skal deltagerne, hvis nogen af dem fremsætter anmodning

herom, rådfører sig med hinanden med henblik på en revision af

traktaten under hensyntagen til de faktorer, som på det tidspunkt har

indflydelse på freden og sikkerheden i det nordatlantiske område,

herunder udviklingen af verdensomfattende såvel som regionale

ordninger i medfør af De Forenede Nationers pagt til opretholdelse af

international fred og sikkerhed.

 

 

For Storhertugdømmet

JOS. BECH

 

 

Luxembourg:

HUGUES LE GALLAIS

 

 

For Nederlandene:

STIKKER

 

 

 

E. N. VAN KLEFFENS

 

 

For Kongeriget Norge:

HALVARD M. LANGE

 

 

 

WILHELS MUNTHE MORGENSTIERNE

 

 

For Portugal:

JOSE CAEIRO DA MATA

 

 

 

PEDRO THEOTONIO PEREIRA

 

 

For Det forenede Kongerige

ERNEST BEVIN

 

 

Storbritannien og Nord.Irland:

OLIVER FRANKS

 

 

For Amerikas forenede

DEAN ACHESON

 

 

Stater:

I henhold til Traktatens artikel 11 skal den træde i kraft mellem de stater, som har ratificeret den, såsnart ratifikationsdokumenterne fra et flertal af underskriverne, derunder Amerikas forenede Staters, Belgiens, Canadas, Det forenede Kongeriges Storbritannirn og Nord-Irlands, Frankrigs, Luxembourgs og Nederlandenes ratifikationer, er blevet deponeret hos Amerikas forenede Staters regering.

Efter at Amerikas forenede Stater, Belgien, Canada, Det forenede Kongerige, Island, Luxembourg, Nederlandene og Norge havde deponeret deres ratifikationsdokumenter, foretog Danmark, Frankrig, Italien og Portugal deponering den 24. august 1949, hvorefter Traktaten ifølge en note fra Amerikas forenede Staters udenrigsminister er trådt i kraft på denne dato for samtlige underskriveres vedkommende.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

 

 

Udenrigsministeriet, den 13. september 1949.

 

GUSTAV RASMUSSEN.

 



1) Kunngjørd í Dimmalætting tann 3. desember 1952 við heiti og nummari. Teksturin er tikin frá retsinformation. Undirtøka frá øðrum londum sí: Bek nr 47 af 26/08/1955 og BEK nr 103 af 05/10/1982.