Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Lov nr. 40 af 30. Marts 1894 for Færøerne om Udpantning m.m.
I. Om Udpantning.
§ 1. Udpantning kan finde Sted for efternævnte Fordringer:
1) Stats- og Kommuneskatter, samt Afgifter og Ydelser, som ifølge Lovgivningens umiddelbare Bud eller en i Henhold til samme foretagen Ligning eller Ansættelse tilkomme Stat, Kommune, Kirker, anerkendte Trossamfund, offentlige Stiftelser eller Embeder og Bestillinger; denne Bestemmelse kommer dog ikke til Anvendelse i Henseende til Told- og Skibsafgifter;
2) Enhver paa en fast Ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt Begivenhed afhængig Penge- eller Naturalafgift, som uden særlig Vedtagelse gaar over fra Ejer til Ejer, for saa vidt den tilkommer en af de under Nr. 1 ommeldte berettigede, fremdeles Tiendevederlag og ethvert ved kongelig eller ministeriel Resolution fastsat Vederlag for Afløsningen af Naturalydelser, Pligtarbejde eller Byrder paa faste Ejendomme, alt for saa vidt de i dette Nummer omhandlede Afgifter eller Vederlag ere bestemte til en uforanderlig eller dog efter faste Regler vekslende Størrelse;
3) Den Betaling, som efter et af Kongen eller vedkommende Ministerium stadfæstet eller af vedkommende Kommunalbestyrelse eller anden offentlig Myndighed indenfor Grænserne af den samme tilkommende Beføjelse vedtaget eller stadfæstet Betalingsreglement bliver at erlægge for Benyttelsen af saadanne et almennyttigt Formaal tjenende Indretninger, hvortil Adgangen under visse almindelige Betingelser staar aaben for enhver;
4) Gebyrer for kongelige eller ministerielle Eksepeditioner, Retsgebyrer og de med Retshandlinger forbundne Afgifter samt det Vederlag, derunder indbefattet Dagpenge og Befordringsgodtgørelse, som tilkommer nogen for Udførelsen af Forretninger eller Møder i Medfør af Loven, af offentlig Bestilling eller af en af vedkommende Myndighed særlig sket Udmeldelse eller givet Paalæg, for saa vidt Vederlagets Størrelse eller Regler for dets Beregning er fastsat i Lov eller i en af Kongen eller vedkommende Ministerium i Henhold til de gældende Regler stadfæstet Takst, saa og Erstatning for de af den paagældende til Forretningens Udførelse lovlig gjorte Udlæg;
5) Beløb, der af en arbejdspligtig skulle erlægges i Henhold til §§ 2 og 3 i Lov om Ødelæggelse af Ravnens Yngel paa Færøerne af 11te Marts 1892, for saa vidt Betaling udebliver i over 6 Uger; Erstatning hos private for det Udlæg, som Stat, Kirke eller Kommune har haft ved paa den forsømmeliges Vegne at besørge befalede Anskaffelser, Istandsættelser, Arbejder eller Naturalydelser, saa og for Udlæg ved paa den forsømmeliges Vegne at besørge deslige Foranstaltninger i Henhold til en paa Grandestævne derom oprettet Vedtægt (Lov om Grandestævne paa Færøerne af 1ste April 1891), naar Udpantning i samme er vedtaget, og Vedtægten approberet af Amtet;
6) Underholdningsbidrag, som det ifølge Øvrighedens i Medfør af den gældende Lovgivning afgivne Bestemmelse eller sammes Stadfæstelse paa Separations- eller Skilsmissevilkaar paahviler nogen at udrede til ægte eller uægte Børn, Stedbørn, Forældre, forladte, fraseparerede eller fraskilte Hustruer, saa og de Erstatningskrav, som kunne paahvile Husbond eller andre, fra hvem Personer, der ere pligtige at svare Underholdningsbidrag, have Indtægt, naar der af Øvrigheden i Henhold til de gældende Regler er gjort Forbud imod Udbetalingen.
7) Afløsningsvederlag for Arbejde til Kirker, naar Vederlaget er fastsat af Lagtinget, eller, hvis Afløsning ikke har fundet Sted, Kirkeejerens Krav paa Erstatning for den ved den privates Forsømmelse med at udføre saadant Arbejde paadragne Udgift;
8) Ejeres og Fæsteres Krav hos Lejere for udlagte Skatter og Afgifter af udlejede Jordstykker, saa og, naar skriftlig Kontrakt foreligger, hvori Udpantning er vedtaget, for selve Lejen af saadanne Jordstykker og for Vederlag for Pligtarbejde;
9) a. Fordringer hos en og samme Skyldner paa Betaling for Løsøre, der er købt ved offentlig Auktion, naar Auktionsprotokollen tydelig udviser Køberens Navn og Købesummernes Størrelse.
b. Den Aftægtsfolk tilkommende Fordring paa den dem ved Fæsteoverdragelse betingede Aftægt af Fæstet, naar skriftlig Kontrakt foreligger, hvori Udpantning er vedtaget.
c. Det Bidrag, som Medlemmerne af Foreninger mellem Svende, Fabrikarbejdere, søfarende o. lign. have at erlægge til Foreningens Syge- eller Begravelseskasse, naar det i Foreningens af Justitsministeriet stadfæstede Vedtægt er bestemt, at Bidraget skal inddrives ved Udpantning.
Udenfor de ovennævnte Tilfælde kan Udpantning ikke finde Sted.
Ligesom det altid staar i Rekvirentens Magt at indtale sin Fordring ved sædvanlig Rettergang, saaledes skal det ogsaa være ham tilladt, naar Sysselmanden finder, at Omstændighederne taler derfor, at benytte Udpantning for en Del af den ham tilkommende Fordring og indtale Resten ved sædvanlig Rettergang.
Tilbyder Skyldneren delvis Betaling, bør denne modtages.
§ 2. Udpantningsretten følger Fordringen, saa at den tilkommer enhver, som med Hensyn til samme er traadt i den oprindelige berettigedes Sted, og vedvarer indtil 2 Aar efter at Fordringen er forfalden til Betaling. Imidlertid er det i Henseende til Fristens Beregning tilstrækkeligt, at Udpantning er begært inden Udløbet af ovennævnte Tidsrum, naar den derefter med tilbørlig Hurtighed fremmes af Rekvirenten.
§ 3. Den, der begærer Udpantning foretagen, har herom skriftlig at henvende sig til Sysselmanden. Begæringen ledsages, for saa vidt Fordringen støttes paa eller godtgøres ved skriftlige Dokumenter, af disse, og ellers af saadanne Oplysninger, som maatte være fornødne, for at Sysselmanden kan tage Bestemmelse, om Udpantning kan finde Sted. Finder han efter det foreliggende intet til Hinder for Udpantningen, afsiger han ved Paategning paa Begæringen en Kendelse gaaende ud paa, at den forlangte Udpantning kan foretages, dog paa Rekvirentens Ansvar, for saa vidt Fordringens Rigtighed angaar, hvilken Kendelse ikke er Genstand for særskilt Paaanke. I modsat Fald nægter han den begærte Udpantning ved en Kendelse, der er Genstand for Paaanke, jfr. § 11.
§ 4. Efter at Udpantning er bevilget, har Rekvirenten eller i de Tilfælde, i hvilke Foranstaltningen til Udpantningens Iværksættelse paaligger Sysselmanden i Embedsmedfør, denne at drage Omsorg for, at Begæringen og den samme paategnede Kendelse mindst 14 Dage før Forretningens Foretagelse ved Stævningsmændene forkyndes for Skyldneren.
Ved Inddrivelsen af Statsskatter, Kommuneskatter og alle andre Lejer og Afgifter til det offentlige, saavel som af Tiendevederlag og alle andre deslige Indtægter, som inddrives ved Udpantning hos Beboerne af et Sogn eller en Kommune, er det tilstrækkeligt, at Bekendtgørelse om, at Restancen af Sysselmanden er godkendt til Inddrivelse, og at denne vil finde Sted uden videre Varsel, uden Nævnelse af de enkelte Skyldneres Navne, sker mindst 14 Dage før Udpantningen foregaar, ved Læsning til Kirkestævne, eller for Thorshavns Vedkommende ved Opslag paa offentligt Sted. Dog kan Bekendtgørelse i en Avis træde i Stedet for Læsning til Kirkestævne og Opslag for det Sogns Vedkommende, i hvilket Avisen udkommer.
§ 5. Udpantning iværksættes af Sysselmanden. Naar Rekvirenten afgiver Begæringen, forsynet med Paategning om den i Overensstemmelse med foregaaende Paragraf skete Forkyndelse, skal Sysselmanden efter Fristens Udløb uden ufornøden Henstand iværksætte Udpantningen. Det paahviler Sysselmanden, naar Begæring fremkommer om Udpantning for Skatter og Afgifter til Staten, Kommunerne eller Amtsrepartitionsfonden, og begæringen er fundet begrundet, selvstændig at besørge det fornødne til Inddrivelsen og selv at foranstalte Realisation af de udlagte Genstande og Auktionsbeløbets Indfordring.
§ 6. I Sager, som angaa Inddrivelse af Underholdningsbidrag, skal det ikke være fornødent til Sysselmanden at indgive særlig skriftlig Begæring om Udpantning, og Sysselmandens Kendelse om denne kan paategnes Overøvrighedens Resolution, hvorved Bidraget er fastsat, eller et om sammes Størrelse indgaaet Forlig er stadfæstet. Naar saadan Resolution en Gang er forkyndt for den eller de vedkommende, kan Forkyndelsen af Sysselmandens Udpantningskendelse for de enkelte forfaldne Bidrag derhos gyldig ske ved en enkelt Stævningsmand. Det paahviler Sysselmanden, naar Begæring om Inddrivelse af slige Bidrag er fremsat og funden begrundet, selvstændig at besørge det fornødne til denne Inddrivelse, derunder indbefattet Realisation af de udlagte Genstande og Auktionsbeløbets Indfordring.
§ 7. Udpantningen skal foruden Hovedfordringen omfatte alle af Forretningen samt Godsets Bevarelse og Realisation flydende Omkostninger, og Gebyrerne kunne ikke fordres forudbetalte. Udkommer der ikke ved Realisationeu et til at dække Fordringen og Omkostninger tilstrækkeligt Beløb, fortsættes Udpantningen, uden at der i saa Fald gives Varsel efter § 4. Udpantning foregaar iøvrigt i Overensstemmelse med Lovgivningens Regler om Udlæg i Almindelighed, dog at Rekvirentens Møde under Forretningen ikke er nødvendigt. Er Fordringen, hvorfor Udpantning foretages, en anden Ydelse end Penge, skal Sysselmanden, efter saa vidt muligt at have hørt Skyldnerens Erklæring herover, efter sit Skøn med Vidnernes Bistand, men uden at være bunden ved deres Anskuelse, ansætte Ydelsen til et Pengevederlag.
Møder Rekvirenten ikke under Forretningen, skal Sysselmanden være pligtig til at modtage det fordrede eller Afdrag herpaa, naar saadant tilbydes under Forretningen, med samme Virkning, som om Betalingen var sket til Rekvirenten, ligesom det i saa Fald paahviler Sysselmanden at bestemme, om det udlagte skal forblive hos Skyldneren, og ellers drage Omsorg for, at det paa passende Maade bevares.
§ 8. Indsigelser kunne fremsættes under Forretningen.
Under den foregaaende Forhandling om rejste Indsigelser kan ordentligvis kun Rekvirenten faa Udsættelse for at begrunde sin Paastand. Er Rekvirenten ikke mødt, eller kan han ikke straks skaffes tilstede, og Sysselmanden ikke finder, at en fremsat Indsigelse straks kan forkastes eller tages til Følge, udsættes Forretningen, og Parterne underrettes om, naar Forretningen paany foretages, hvorefter den videre Forhandling mellem Parterne sker i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler. Angaar Udpantningen et ringere Beløb end 200 Kr., yder Sysselmanden Parterne Vejledning i Overensstemmelse med Forordningen af 6te August 1824 § 5.
Ved Paakendelsen af rejste Indsigelser er Sysselmanden ikke bunden ved den i Overensstemmelse med § 3 givne Kendelse om Forretningens Fremme. Kendelser, hvorved en fremsat Indsigelse tages til Følge, kunne paaankes, jfr. § 11.
§ 9. Det udpantede staar til Losning indtil Auktionen imod Betaling af Forretningens Genstand med senere paaløbne Omkostninger. Efter Forløbet af 3 Uger fra Udpantningen kan Rekvirenten skride til Realisation af det udpantede efter Lovgivningens Forskrifter om tvungen Auktion, jfr. særlig Anordning, hvorved Lov om Tvangsauktioner m. m. af 9de April 1891 sættes i Kraft paa Færøerne, af 12te April 1892 Nr. 1, 2det Stk. (jfr. dog §§ 10 og 12).
§ 10. Den, som finder sig forurettet ved en Udpantning, kan, hvad enten den Indsigelse, han gør gældende, har været fremsat under Forretningen eller ikke, og uden Hensyn til Indsigelsens Beskaffenhed, paaanke Forretningen. Paaanke maa Iværksættes inden 8 Uger fra Forretningens Dato. Oprejsning kan ikke bevilges efter 6 Maaneder fra det nævnte Tidspunkt. Naar Paaankestævning forkyndes for Rekvirenten af Udpantningsforretningen inden Forløbet af de i foregaaende Paragraf ommeldte 3 Uger, standses Rekvirentens Ret til at bortsælge det udpantede, indtil Udpantningsforretningens Lovlighed ved endelig Dom i Paaankesagen er godkendt; er Rekvirentens Ret til at skride til Realisation ikke paa den anførte Maade standset, kan Paastanden rettes paa Udpantningsforretningens Ophævelse, forsaavidt det udpantede ikke allerede maatte være bortsolgt, men i modsat Fald kun paa Skadesløsholdelse.
§ 11. Paanke af Udpantningsforretninger og af Sysselmandens Kendelser i Henhold til §§ 3 og 8 sker til Landfogden uden Erlæggelse af Gebyr og uden Hensyn til Genstandens Værdi. De af Landfogden herefter afsagte Domme kunne videre paaankes efter Reglerne for Underretsdomme i ordinære civile Sager.
§ 12. Har den, hvem Udpantning er overgaaet, andre Indsigelser at gøre gældende mod denne end saadanne, som gaa ud paa, at Fordringen ikke ifølge Lovgivningen kan inddrives ved Udpantning, eller at der ved dennes Foretagelse ikke er brugt den rette Fremgangsmaade, kan han, for saa vidt han ikke vil gøre Ansvar mod Sysselmanden gældende, og han ikke allerede har paaanket Forretningen efter § 10, indbringe Spørgsmaalet om disse Indsigelsers Gyldighed til Prøvelse i første Instans. Dette Søgsmaal kan efter foregaaende Klage til Forligelseskommissionen uden Hensyn til Rekvirentens Værneting anlægges ved Maanedstinget i Thorshavn, men det maa i det seneste anlægges inden 3 Maaneder fra den Dag, Forretningen foretoges. I saadanne Sager kommer Rettergangsmaaden efter Forordningen af 6te August 1824 til Anvendelse, forsaavidt den efter Fordringens Størrelse er anvendelig.
Naar Stævningen (Indkaldelsen) forkyndes for Rekvirenten af Udpantningsforretningen inden Udløbet af de i § 9 ommeldte 3 Uger, kan Rekvisitus mod at stille Sikkerhed standse Rekvirentens Ret til at bortsælge det udpantede, saalænge indtil det til Prøvelse af Udpantningsforretningens Lovlighed anlagte Søgsmaal er afgjort ved endelig Dom; Paastanden kan i saa Fald rettes paa Udpantningsforretningens Ophævelse. Er Rekvirentens Ret til at skride til Realisation ikke paa den anførte Maade standset, kan Paastanden rettes paa Udpantningsforretningens Ophævelse, for saa vidt det udpantede ikke allerede maatte være bortsolgt, men i modsat Fald kun paa Skadesløsholdelse.
§ 13. Ligesom Rekvirenten, derunder indbefattet Staten, Kommuner eller andre i § 1 nævnte Myndigheder eller juridiske Personer, naar Udpantningen under et i Medfør af § 10 eller § 11 anlagt Søgsmaal findes ulovlig foretagen, i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler har at erstatte Skyldneren al af Forretningen flydende Skade, saaledes vil han ogsaa have at godtgøre Skyldneren Sagens Omkostninger skadesløst i alle Instanser, saafremt Fordringen ikke skyldtes eller ikke var forfalden, da Udpantningen foregik, og det derhos ikke er Skyldneren, der har fremkaldt eller bestyrket den urigtige Opfattelse af Retsforholdet, som Rekvirenten har gjort gældende. Ogsaa i saadanne Sager, i hvilke Rettergangsmaaden efter Forordningen af 6te August 1824 staar Skyldneren aaben, er denne, for saa vidt han har benyttet sig af en sagkyndig Mands Bistand, berettiget til at opføre dennes Salær blandt de Omkostninger, som han fordrer erstattede.
§ 14. For enhver Udpantningsforretning tilkommer der Sysselmanden, foruden Godtgørelse for Rejseudgifter efter Sportelreglementet af 30te Marts 1836 § 26, jfr. med § 15, Halvdelen af det ved bemeldte Reglements § 16, jfr. Lov af 29de Decbr. 1857 § 1 Litr. d, bestemte Gebyr, beregnet efter det samlede Beløb, hvorfor Udpantning foretages hos enhver især, samt for Beskrivelse og Bekræftelse Gebyr efter samme Reglements §§ 7, 8 og 9, jfr. Lov af 29de Decbr. 1857 § 1 Litr. a.
Hvert af de tvende Vidner, som af Sysselmanden bruges ved Forretningen, tilstaas der 25 Øre for hver Forretning, ligesom der ogsaa tilkommer hvert af Stævnevidnerne for enhver af de i §§ 4 og 6 ommeldte Forkyndelser, en Betaling af 16 Øre, foruden Rejsegodtgørelse efter § 60 i Reglementet af 30te Marts 1836.
Gebyrer til Sysselmanden i Anledning af de i §§ 5 og 6 nævnte Auktioner saavelsom Betaling til Auktionsvidnerne beregnes efter de samme Bestemmelser, som gælde, naar Forauktioneringen sker ved Sorenskriveren.
§ 15. De Statskassen tilfaldende direkte Skatter og Afgifter saa og de Lejeafgifter, der svares af Fæsterne paa det Staten tilhørende Fæstegods, samt det Bidrag, der paalignes Jordegodset til Amtsrepartitionsfonden, forfalde til Betaling og indbetales til Landfogden til hvert Aars Olaidag, dog saaledes, at det staar Yderne frit for fra Majmaaneds Begyndelse at indbetale, hvad de maatte have at erlægge for det løbende Aar.
II. Om Udlæg uden Grundlag af Dom eller Forlig.
§ 16. Udlæg uden Grundlag af Dom eller Forlig skal herefter kunne ske efter tinglæste Pantebreve, hvorved der for en bestemt angiven Pengesum gives Pant i fast Ejendom, forsaavidt de indeholde Parternes Vedtagelse om, at der uden foregaaende Lovmaal og Dom skal kunne gøres Eksekution i Pantet, samt ere oprettede eller vedkendte for Notarius publicus eller to Vitterlighedsvidner, naar Forfaldstiden er indtraadt enten paa Grund af Opsigelse, eller fordi det Tidspunkt, der i Pantebrevet er fastsat som Betalingstermin, er kommet, eller, for saa vidt saadan Følge udtrykkelig er betinget i Pantebrevet, paa Grund af Udeblivelse med Renter. Udlæget kan ske ikke blot for Kapitalen eller Afdrag paa samme, men ogsaa særskilt for Renter; det kan dog ikke udstrækkes til andet end Pantet og kan først finde Sted, naar der er forløbet en Tid af 14 Dage fra Forfaldstiden, samt efter at Skyldneren, for saa vidt han bor paa den pantsatte Ejendom, med 3 Dages Varsel har paa den for Stævningers Forkyndelse foreskrevne Maade faaet Meddelelse om, naar Forretningen vil blive foretagen. Med Hensyn til Paaanke af det skete Udlæg og de paa Grundlag deraf stedfundne Auktioner gælde de almindelige Regler; Afkald paa Retten til at paaanke disse Retshandlinger er, forsaavidt det er meddelt før Udlægsforretningen, uden Retsvirkning.
§ 17. Lov for Færøerne om Udpantning m. m. af 29de Marts 1867 ophæves.
§ 18. Denne Lov træder i Kraft til Olaidag 1894.