Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
17. juni 2017Nr. 790
Bekendtgørelse for Færøerne om betaling af gebyr for behandling af ansøgning om autorisation som psykolog
I medfør af § 2, stk. 5, i lov om psykologer m.v., som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1083 af 8. oktober 2014, og som ændret ved anordning nr. 496 af 22. maj 2017, fastsættes:
§ 1. Der betales et gebyr på 1650 kr. for behandling af ansøgning om autorisation som psykolog.
Stk. 2. Gebyret indbetales til Psykolognævnets sekretariat ved indgivelse af ansøgning om autorisation som psykolog.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017 og har virkning for ansøgninger om autorisation som psykolog, der er indgivet efter denne dato.
Stk. 2. For ansøgninger om autorisation som psykolog indgivet før den 1. juli 2017 opkræver Psykolognævnets sekretariat i forbindelse med meddelelse om autorisation gebyr i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 359 af 18. april 2016 for Færøerne om betaling af gebyr for meddelelse af autorisation som psykolog ophæves.
Børne- og Socialministeriet, den 17. juni 2017
MAI MERCADO
/ Lone Larsen