Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
29. juni 2022Nr. 1033
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af § 30 i lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.), § 7 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån), § 9 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.) og § 14 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 56, stk. 2,1) i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.), § 11, stk. 2,2) i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån), § 143) i lov nr. 1520 af 18. december 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.) og § 19, stk. 2,4) i lov nr. 552 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering) bestemmes:
§ 1
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1373 af 7. december 2012, som ændret ved anordning nr. 64 af 29. januar 2013, anordning nr. 1584 af 19. december 2017, anordning nr. 1585 af 19. december 2017, anordning nr. 1586 af 19. december 2017 og anordning nr. 1587 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 5, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelingen«.
3. I § 5, stk. 4, ændres »Fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »Investerings- og forvaltningsafdelingen«.
4. I § 6, stk. 1, ændres »anmelder betalingsstandsning« til: »tages under rekonstruktionsbehandling«.
5. I § 6, stk. 2, ændres »fondsmæglerselskabsafdelingerne« til: »investerings- og forvaltningsafdelingerne«.
6. § 7 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Garantiformuens midler skal for investerings- og forvaltningsafdelingens vedkommende bestå af indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3, angivne institutters individuelle indeståelser beregnes som en fast indeståelse for hvert selskab og en variabel indeståelse med udgangspunkt i selskabernes relative størrelse.«
7. § 7 a, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 10 og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelingen«.
9. I § 16, stk. 6, ændres »betalingsstandsning« til: »rekonstruktionsbehandling«.
10. I § 17 ændres »har anmeldt betalingsstandsning« til: »er taget under rekonstruktionsbehandling«.
11. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 2-4« til: »§ 7 a, stk. 2 og 3«.
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4, 9 og 10, træder i kraft den 1. januar 2023.
Givet på Marselisborg Slot, den 29. juni 2022
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Simon Kollerup
1) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens §§ 1, 4, 22, 23, 26, 29, 30 og 32 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
2) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
3) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. §§ 1-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. §§ 1-11 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
4) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. §§ 1, 3-5, 7, 8, 12, 14 og 17 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«