Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
1. februar 1909Nr. 12
Kongelig anordning angaaende Konfirmation 1)
§ 1. Forældre kunne indmelde deres Børn til Konfirmationsforberedelse hos den Præst, som de maatte ønske dertil, uden Hensyn til, om det ellers er vedkommendes Præst eller ej, i sidste Tilfælde dog kun forsaavidt han er villig og i Stand til at modtage dem. Ingen Præst maa uden Biskoppens Tilladelse undervise flere end 50 Børn paa samme Hold.
Den Præst, hos hvem et Barn har gaaet til Konfirmationsforberedelse i den anordnede Tid, er som Regel ogsaa berettiget og forpligtet til at konfirmere Barnet. Mener en Præst paa Grund af et Barns Forsømmelse af Konfirmationsforberedelsen, dets daarlige Opførsel eller af anden særlig Grund at burde afvise det fra Konfirmationsforberedelsen eller Konfirmationen, kan Barnet ikke antages til Konfirmationsforberedelse eller Konfirmation i samme Halvaar af en anden Præst, medmindre Tilladelse hertil meddeles af Biskoppen. Afbrydes Konfirmationsforberedelsen hos en Præst af andre Grunde efter Overenskomst med Forældrene, kan den fortsættes i samme Halvaar af en anden Præst, som er villig og i Stand til at modtage Barnet. I særlige Tilfælde kan Biskoppen tillade, at et Barn, der i den anordnede Tid er forberedt til Konfirmation af en Præst, konfirmeres af en anden Præst, naar Forældrene ønske det og begge Præsterne ere enige heri. Nægter den Præst, der har forberedt Barnet, sit Samtykke, kan Tilladelsen kun i ganske særlige Tilfælde meddeles af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Indstilling fra Biskoppen.
§ 2. Konfirmationsforberedelsen skal som Regel foregaa to Gange ugentlig i mindst tre Maaneder. Iøvrigt er det overladt til Præsten at bestemme Forberedelsestidens Længde og Forberedelsens Fordeling paa et længere Tidsrum, dog at han i Almindelighed ikke bør modsætte sig Forældrenes Ønske om, at Forberedelsen indskrænkes til Halvaaret forud for Konfirmationen, naar de paagældende Børn ere normalt begavede og Forældrene kunne anføre gode Grunde for deres Ønske.
I Kommuner, der ikke have Hverdagsundervisning, skulle de Dage, da Børnene ikke ere i Skole, vælges til Konfirmandundervisning. Er der i Kommunens Skoler Hverdagsundervisning, fastsættes Konfirmandundervisningens Forhold til Skolegangen udenfor København i et Fællesmøde af det eller de vedkommende Menighedsraad og paagældende Skolekommission. Lederne af de offentlige og private Skoler i Kommunen eller Menighedsraadskredsen, der undervise Børn i Konfirmationsalderen, skulle indbydes til at deltage i dette Møde. Forsaavidt det er nødvendigt, at Konfirmandundervisningen foregaar i Skolernes Undervisningstid, bør Skolebestyrelserne ved Lægningen af Skemaet være underrettede om, hvornaar Konfirmationsforberedelsen i det kommende Skoleaar skal finde Sted, og Tiden for denne skal da henlægges til de samme Timer i hele Skoleaaret. Ligeledes skal det, hvor der i en Kommune er flere Præster, iagttages, at deres Konfirmandundervisning foregaar samtidig. I Tilfælde af Uenighed mellem Skolebestyrelserne og Præsterne om Ændringer af Konfirmandundervisningens Forhold til Skolegangen indankes Sagen for vedkommende Biskop og for Ministeriet. For Københavns Vedkommende fastsættes Tiden af Ministeriet efter Forhandling med de vedkommende kirkelige Myndigheder og Skolemyndighederne.
Forsaavidt en Præst maatte ønske at have Konfirmandundervisning mere end to Gange om Ugen, maa denne Forøgelse af Undervisningstiden ske uden Indgreb i Skolens Undervisningstid.
§ 3. For at et Barn skal kunne stedes til Konfirmation, maa det være døbt med den kristne Daab og af Præsten, der skal konfirmere det, findes modent til Konfirmationen.
Børn, der ere døbte efter Ritualet for voksne Personers Daab, kunne ikke bag efter stedes til Konfirmation.
Børn, der ikke ville have naaet 14 Aars Alderen inden Udgangen af den Maaned, hvori Konfirmationen holdes, kunne ikke stedes til Konfirmation uden Biskoppens Tilladelse, hvilken kun i ganske særlige Tilfælde maa meddeles, naar Barnet vil mangle 6 Maaneder eller derover i at have fyldt 14 Aar paa den Tid, da Konfirmationen holdes. Børn, der ikke have fyldt 13 Aar, maa Tilladelsen under ingen Omstændigheder meddeles.
§ 4. Konfirmation holdes som Regel to Gange om Aaret, Foraar og Efteraar. De almindelige Konfirmationssøndage ere Søndagen efter Paaske og Søndagen efter Mikkelsdag. Hvor der i et Pastorat er flere Kirker eller flere Præster ansatte ved samme Kirke, og der derfor skal holdes Konfirmation paa flere Søndage, kan Valg træffes mellem en Søndag før eller efter den almindelige Konfirmationssøndag, dog at Konfirmation ikke kan holdes paa Paaskedag. Tiden for Konfirmationens Afholdelse kundgøres fra Prædikestolen mindst otte Dage forud.
Hvor Forholdene i et Pastorat tale derfor, kan Menighedsraadet eller – hvis der er flere Menighedsraad i Pastoratet – Menighedsraadene i Forening bestemme, at der kun skal holdes Konfirmation en Gang aarlig. I Pastorater med flere Kirker kan Menighedsraadet – eller Menighedsraadene i Forening – bestemme, at Foraars- og Efteraarskonfirmationen skal holdes vekselvis i Pastoratets Kirker. Ogsaa Konfirmationsforberedelsen kan efter Menighedsraadets (Menighedsraadenes) Bestemmelse finde Sted vekselvis i Pastoratets forskellige Sogne eller Kirkedistrikter, dog at Menighedsraadet i Annekssognet (Kirkedistriktet) i saa Tilfælde sørger for, at der stilles et passende, om Vinteren opvarmet Lokale til Raadighed hertil. Denne Bestemmelse kan dog ikke træffes, før end der efter denne Anordnings Ikrafttræden har været Ledighed i Embedet, medmindre vedkommende Præst samtykker deri. Hvor der ikke hører Avling til Embedet eller er tillagt dette særlige Befordringsgodtgørelse, maa Menighedsraadet tillige sørge for Præstens Befordring i denne Anledning.
Med Biskoppens Tilladelse kan Konfirmationen henlægges til en anden Søndag end den foreskrevne, naar Paasken falder enten meget tidlig eller meget sildig, eller naar Præstens Sygdom eller Afgang fra Embedet eller andre særlige Omstændigheder gøre saadant ønskeligt.
Ekstraordinær Konfirmation kan ligeledes holdes med Biskoppens Tilladelse, naar enten Sygdom har hindret en Konfirmand i at deltage i den almindelige Konfirmation, eller naar en Person i mere fremrykket Alder ønsker at stedes til Konfirmation, eller under andre ganske særlige Omstændigheder. Konfirmationen bør dog ogsaa i disse Tilfælde holdes om Søndagen i Forbindelse med den almindelige Højmessegudstjeneste og i Menighedens Overværelse, medmindre Biskoppens Tilladelse til Undtagelse herfra indhentes.
§ 5. Konfirmationen udføres fremtidig, medmindre Præsten – i Pastorater med flere Præster hver enkelt Præst for sit Vedkommende – er enig med Flertallet af paagældende Menighedsraads valgte Medlemmer i at bevare den hidtidige Ordning, paa følgende Maade:
Konfirmanderne fremstilles i Kirken under Højmessegudstjenesten for Menigheden for at velsignes under dennes Forbøn. Efter en kort Prædiken over Dagens Tekst og efter Afsyngelsen af en Konfirmationssalme holder Præsten i Kordøren en Tale til Konfirmanderne. Derpaa følger Overhøringen, og efter denne fremsiger Præsten Forsagelsen og Trosbekendelsen i Menighedens Navn og opfordrer til Forbøn for Børnene, hvilke han derpaa velsigner under Haandspaalæggelse enkeltvis og med Nævnelse af hvert Barns Navn med følgende Velsignelse: “Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Christi Fader, som fordum har antaget Dig til sit Barn i den hellige Daab og gjort Dig til Arving til det evige Liv, Han opholde Dig i Din Daabs Naade, Din Sjæl til Salighed.” Handlingen slutter med Bøn og Herrens Velsignelse.
§ 6. Hvor det hidtidige Ritual for Konfirmationen beholdes, kan dog det tredie Spørgsmaal udelades, og det bortfalder da ligeledes, at Konfirmanden efter Besvarelsen af Spørgsmaalene giver Præsten Haanden.
Naar Præsten mener at burde efterkomme enkelte Forældres eller Børns derom udtalte Ønske, kan han, hvor den nye Ordning af Konfirmationen er indført som almindelig i Menigheden, holde Konfirmation ogsaa efter den hidtidige Ordning paa en Søndag efter den almindelige Konfirmationssøndag.
§ 7. Ved Konfirmandernes Overhøring i Kirken iagttager Præsten, at Overhøringen ikke skal være en Kundskabsprøve, men en Samtale til Opbyggelse for Ungdommen og den tilstedeværende Menighed.
Hvor Præst og Menighedsraad maatte anse det for ønskeligt, kan Overhøringen henlægges til en Eftermiddagsgudstjeneste paa en forudgaaende Søn- eller Helligdag.
§ 8. Børn, som ere konfirmerede, kunne derefter deltage i den hellige Nadvere, paa hvilken senere Søndag de maatte ønske det, eller en anden Dag, da der holdes Altergang i Kirken. I særlige Tilfælde kan Biskoppen tillade, at der holdes Altergang umiddelbart efter Konfirmationshandlingen.
Personer over 15 Aar, som ikke ere blevne konfirmerede, kunne stedes til Alters efter personlig Henvendelse til deres Præst.
I særlige Tilfælde kunne ogsaa Børn under 15 Aar stedes til Nadveren uden at være konfirmerede. Er Præsten i Tvivl om, hvorvidt det er rigtigt at opfylde Forældrenes eller Barnets eget Ønske herom, bør han forhandle med sin Biskop om Sagen. Altergang af Børn i en tidligere Alder udelukker ikke, at de derefter kunne modtages til Konfirmationsforberedelse og Konfirmation lige med andre Børn.
§ 9. At Personer, der agte at indgaa Ægteskab, ikke ere konfirmerede eller have deltaget i den hellige Nadvere, skal fremtidig ikke være nogen Hindring for, at de stedes til kirkelig Vielse.
§ 10. Der tilkommer ikke Præst eller Kirkebetjente noget Offer eller andet Vederlag i Anledning af Konfirmationsforberedelsen eller Konfirmationen, men det tillades dem at modtage, hvad der herfor frivillig maatte blive ydet dem.
§ 11. Denne Anordning træder straks i Kraft. Dog kan den i § 5 ommeldte nye Ordning af Konfirmationen ikke bringes til Anvendelse ved Konfirmationen i tilstundende Foraar, medmindre Præsten i god Tid forud har bekendtgjort det for Menigheden, og der ikke fra Flertallet af Børnenes Forældre eller Værger er gjort Indsigelse herimod.
1) Se også kongelig anordning nr. 232 af 25. maj 1981 om ikrafttræden på Færøerne af lov om menighedsråd § 23 a) og § 24 stk. 1 b) p. 1996