Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
12. maj 2023Nr. 493
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af en del af § 1 i lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrationsloven (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine), og § 4 i lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)
(Ændring af tidspunkt for Færøernes Landsstyres overtagelse af ansvar og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 6, stk. 21) , i lov nr. 546 af 3. maj 2022 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrationsloven (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine), og § 6, stk. 22) , i lov nr. 831 af 14. juni 2022 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse), bestemmes:
§ 1
I lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 433 af 8. april 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 1, ændres »den 24. februar 2022« til: »den 1. februar 2022«, og i nr. 2 ændres »er den 24. februar 2022« til: »er den 1. februar 2022«.
2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 dage fra« til: »4 hverdage efter«.
§ 2
Anordningen træder i kraft dagen efter dens kundgørelse i Kunngerðablaðið.
Givet på Fredensborg Slot, den 12. maj 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Kaare Dybvad Bek
1) Bestemmelsen har følgende ordlyd: “Lovens § 1, nr. 1-3 og 5-8, og kapitel 9 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.”
2) Bestemmelsen har følgende ordlyd: “§ 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.”