Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
9. maj 2022Nr. 579
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 568 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Fastsættelse af embedsperiode for Folketingets Ombudsmand, mulighed for fravigelse af reglerne om fratræden, pension og eftervederlag ved aftale med Folketingets Ombudsmand og oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand) bestemmes:
§ 1
I lov om Folketingets Ombudsmand, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 704 af 29. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Ombudsmandens samlede embedsperiode kan ikke overstige 10 år.
Stk. 3. Efter nyvalg til Folketinget eller udløb af ombudsmandens embedsperiode fortsætter ombudsmanden i sin stilling, indtil Folketinget har valgt en ny ombudsmand og en nyvalgt ombudsmand er tiltrådt stillingen. Folketinget skal dog vælge en ombudsmand senest 6 måneder efter nyvalg til Folketinget eller udløb af ombudsmandens embedsperiode.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2. I § 6, stk. 2, ændres »ventepenge« til: »eftervederlag«.
3. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 6, stk. 1-3, kan fraviges ved en aftale mellem ombudsmanden og Folketingets formand.«
4. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere omfatter ombudsmandens virksomhed børnsforhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn på områder, som henhører under rigsmyndighederne.«
5. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ombudsmanden skal i forbindelse med sin virksomhed overvåge, om gældende love eller administrative bestemmelser på rigsmyndighedernes områder er forenelige særligt med Danmarks internationale forpligtelser til at sikre børns rettigheder, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder. Bliver ombudsmanden opmærksom på mangler, skal ombudsmanden give Folketinget og vedkommende minister meddelelse herom.«
6. I § 19, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitel 68 i lov for Færøerne om rettens pleje« til: »kapitel 81 i retsplejelov for Færøerne«.
7. I § 19, stk. 5, 1. pkt., ændres »Folketingets Ombudsmand« til: »Ombudsmanden«.
8. I § 19, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 7, stk. 1, 2. pkt.«: », og private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn, jf. § 7, stk. 1, 3. pkt.«
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. juli 2022.
Givet på Christiansborg Slot, den 9. maj 2022
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Mattias Tesfaye