Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
11. august 2010Nr. 985
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., sum broytt við anordning nr. 1099 frá 22. august 2023
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 10 1) i lov nr. 1428 af 21. december 2005 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger (Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne), § 23 2) , i lov nr. 108 af 7. februar 2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.), § 8 i lov nr. 397 af 30. april 2007 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love (Professionelle foreninger), § 14 i lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om genforsikringsvirksomhed, opgørelse af individuelle solvensbehov, aftaler om bonus og udbetaling af et målselskabs midler i forbindelse med overtagelsestilbud, retningslinjer for incitamentsaflønning, oprettelse af Penge- og Pensionspanelet, præcisering af Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed m.v.), § 18 i lov nr. 577 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer), § 11 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Åbenhed omkring Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og Finanstilsynets forbrugerrettede tilsyn samt anerkendelse af, at visse pantebreve, som er sendt til tinglysning, kan betragtes som pant i fast ejendom), § 14 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligebehandling m.v.), § 8 i lov nr. 133 af 24. februar 2009 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre love (Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse med forsikringer m.v.) 3) og § 16 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.) bestemmes, at lovene skal gælde for Færøerne. Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. gælder således for Færøerne i følgende affattelse:
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på følgende kollektive investeringsordninger:
1) Investeringsforeninger, jf. § 4.
2) Specialforeninger, det vil sige placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 5 og kapitel 15.
3) Udenlandske investeringsinstitutter, jf. §§ 11 og 16.
4) Hedgeforeninger, jf. kapitel 16 a.
5) Andre kollektive investeringsordninger, jf. kapitel 17.
Stk. 2. Loven kan i medfør af kapitel 15 a og kapitel 16 ud over de i stk. 1 nævnte kollektive investeringsordninger finde anvendelse på professionelle foreninger.
§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:
1) Aktieselskaber.
2) Anpartsselskaber.
3) Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).
4) Kollektive investeringsordninger for ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer midler i den kollektive investeringsordning, skal være ansat i virksomheden eller koncernen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog træffe beslutning om, at de i stk. 1, nr. 4, nævnte ordninger skal være omfattet af § 1, stk. 1.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Instrumenter:
a) Værdipapirer, jf. nr. 2.
b) Pengemarkedsinstrumenter, jf. nr. 3.
c) Andele udstedt af andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, jf. § 90.
d) Afledte finansielle instrumenter.
e) Likvide midler, herunder valuta.
2) Værdipapirer:
a) Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.
b) Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter.
c) Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning.
3) Pengemarkedsinstrumenter:
a) Værdipapirer, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. § 87 a.
b) Andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, jf. § 87 a.
4) Investeringsforvaltningsselskab:
Et selskab, som har godkendelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
5) Depotselskab:
Et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land, og som har fået overdraget samtlige de opgaver, der er anført i § 4, stk. 8, § 5, stk. 8, og § 114 a, stk. 7, samt i §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
6) Modervirksomhed:
En virksomhed, som
a) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
b) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grundlag af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,
d) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller
e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.
7) Dattervirksomhed:
En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de under nr. 6 nævnte forbindelser.
8) Koncern:
En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.
9) Udenlandsk investeringsinstitut:
Enhver udenlandsk kollektiv investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1, stk. 1, nævnte ordninger.
10) Et EU-investeringsinstituts hjemland:
a) Det medlemsland, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når der er tale om et investeringsinstitut, der er oprettet som investeringsfond.
b) Det medlemsland, hvor investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når der er tale om et investeringsinstitut, der er oprettet som investeringsselskab.
11) Administrationsselskab:
Et udenlandsk selskab, hvis virksomhed består i administration af institutter for kollektiv investering i værdipapirer, omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1.
12) Kreditinstitut:
En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning.
13) Reguleret marked:
Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet), jf. bilag 2.
14) Andet reguleret marked:
Et marked, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet), jf. bilag 2.
15) OTC (»Over The Counter«):
Et marked for omsætning af instrumenter uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder.
16) Snævre forbindelser:
a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 8 angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed
17) Zone A-land:
Færøerne, medlemslandene i Den Europæiske Union, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.
18) Professionel investor:
En professionel investor er en investor, der besidder den fornødne erfaring og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed, jf. stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvem der kan anses for at være professionel investor.
Afsnit II
Godkendelse af virksomhed og vedtægter, eneret, virksomhedsområde for investeringsforeninger og specialforeninger samt afdelinger heraf
Kapitel 3
Godkendelse af investeringsforeninger og specialforeninger samt vedtægter m.v.
Foreninger
§ 4. Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som investeringsforeninger for at kunne udøve virksomhed, som
1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13, og
2) på forlangende af en deltager indløser deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.
Stk. 2. En investeringsforening kan alene eller sammen med andre investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 5, professionelle foreninger, jf. § 110 a, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.
Stk. 3. Investeringsforeninger kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.
Stk. 4. Investeringsforeninger er sammen med specialforeninger og de i §§ 11 og 16 nævnte investeringsinstitutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en virksomhed som nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Investeringsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1-3, og har eneret til at benytte »investeringsforening « eller tilsvarende på færøsk »íløgufelag« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsforeninger eller tilsvarende på færøsk »íløgufelag«.
Stk. 6. Investeringsforeninger har pligt til at benytte betegnelsen »investeringsforening« eller tilsvarende på færøsk »íløgufelag« i deres navn.
Stk. 7. En forening, der søger om godkendelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.
Stk. 8. En investeringsforenings instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land.
§ 5. Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøve virksomhed, som
1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 15 nævnte instrumenter, og
2) indløser en deltagers andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.
Stk. 2. En specialforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. stk. 1, professionelle foreninger, jf. § 110 a, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.
Stk. 3. Specialforeninger kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.
Stk. 4. Specialforeninger er sammen med investeringsforeninger og de i §§ 11 og 16 nævnte institutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en virksomhed som nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Specialforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1-3 og har eneret til at benytte »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,»investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening« eller tilsvarende på færøsk »serfelag« henholdsvis »plaseringsfelag«, »pengamarknaðafelag«,»íløgustovnsfelag « eller »vinnumenningarfelag« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er specialforeninger eller tilsvarende på færøsk »serfelag«.
Stk. 6. Specialforeninger har pligt til at benytte betegnelsen »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening« eller tilsvarende på færøsk »serfelag« henholdsvis »plaseringsfelag«, »pengamarknaðafelag«, »íløgustovnsfelag« eller »vinnumenningarfelag« i deres navn.
Stk. 7. En forening, der søger om godkendelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.
Stk. 8. En specialforenings instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land.
§ 6. Virksomhed som nævnt i §§ 4 og 5 skal organiseres i foreningsform. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres andele.
Stk. 2. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.
Stk. 3. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.
Stk. 4. Enhver andel i en forenings eller afdelings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 9 a om andelsklasser, § 10, stk. 1, nr. 7, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret.
§ 7. Finanstilsynet godkender investeringsforeninger og specialforeninger, når
1) foreningen er gyldigt stiftet,
2) kravene i §§ 4 eller 5 er opfyldt,
3) medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 31 og 32, eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,
4) Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter,
5) Finanstilsynet har godkendt det af foreningen valgte depotselskab, som skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,
6) foreningens aktivitetsplan, organisation, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,
7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 16, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
9) foreningens formue, der mindst skal udgøre 10 mio. kr., er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,
10) foreningen har hovedkontor og hjemsted på Færøerne,
og
11) stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om godkendelse efter §§ 4 og 5 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om godkendelse, hvis foreningen retligt, herunder på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele på Færøerne.
Stk. 4. Afslår Finanstilsynet at godkende en forening, skal dette meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om godkendelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.
§ 8. Når Finanstilsynet har godkendt en investeringsforening, en specialforening eller ændringer i en forenings vedtægter, kan den færøske registreringsmyndighed foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.
Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved ansøgning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening indsende tre daterede og underskrevne eksemplarer af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har godkendt foreningen eller vedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet et eksemplar af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til den færøske registreringsmyndighed og et tilsvarende eksemplar til foreningen.
Stk. 3. Ved anmeldelse og registrering efter stk. 1 finder reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber anvendelse med de fornødne tilpasninger.
§ 9. Er en forening opdelt i afdelinger, godkender Finanstilsynet nye afdelinger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet,
2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen,
3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og
4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr.
§ 9 a. Bestyrelsen kan efter vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasser i en afdeling. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.
Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening eller i en specialforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr. Andelsklassens formue skal, senest 3 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, enten være tegnet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr.
Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andelsklasse, skal meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5.
Stk. 4. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.
Stk. 5. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger samt de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika. Finanstilsynet kan påbyde en bestyrelse for en forening at ændre den omkostningsfordeling, der er nævnt i 1. pkt., hvis en andelsklasse efter de principper, der er nævnt i 1. pkt., pålægges omkostninger, der ikke kan henføres til andelsklassen.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og § 86 a, stk. 1-4, finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om andelsklasser, herunder bestemme, at visse typer af andelsklasser ikke kan etableres.
§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) foreningens formål,
2) hvem foreningen retter henvendelse til,
3) foreningens navn og eventuelle binavne,
4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),
5) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,
6) bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 9 a, stk. 1,
7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),
8) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,
9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,
10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,
11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,
12) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og foreningens opløsning,
13) bestyrelse, direktion eller investeringsforvaltningsselskab samt revision,
14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,
15) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,
16) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,
17) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,
18) bestemmelser om andele i kontoførende foreninger eller afdelinger,
19) emission og indløsning af andele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri,
20) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger og afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår,
21) at medlemmerne af en forening eller en afdeling alene hæfter med deres andele,
22) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,
23) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes,
24) hvilke omkostninger der påhviler foreningen, samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,
25) årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud,
26) hvorvidt foreningen eller afdelingen kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,
27) revision af årsrapporten samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med denne,
28) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, såfremt foreningen eller afdelingen yder sådanne,
29) hvorvidt foreningen eller afdelingen kan optage lån, jf. § 43, stk. 2,
30) foreningens og afdelingernes investeringspolitik samt de almindelige regler for foreningens anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder foreningen eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og
31) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori foreningen agter at investere mere end 35 pct. af sin formue.
Stk. 2. Det kan i vedtægterne for placeringsforeninger og pengemarkedsforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.
Stk. 3. Vedtægterne for erhvervsudviklingsforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 23, stk. 1, besluttes, at foreningen kan nyemittere eller indløse andele på nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst forholdsvis lige store andele af formuen.
Stk. 4. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i erhvervsudviklingsforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i bestemte perioder.
§ 10 a. En forening, der har andelsklasser, skal på foreningens hjemmeside på internettet oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet i foreningens afdelinger. Foreningen skal ligeledes give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger, jf. § 9 a, stk. 5.
Kapitel 4
Grænseoverskridende virksomhed Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet)
§ 11. Et udenlandsk investeringsinstitut, som er godkendt af en kompetent myndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1, og hvor hjemlandet har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland, og som ønsker at markedsføre sine andele direkte eller indirekte på Færøerne, skal indsende følgende til Finanstilsynet:
1) En erklæring fra investeringsinstituttets tilsynsmyndigheder om, at instituttet er et investeringsinstitut godkendt i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1.
2) Fondsbestemmelser eller vedtægter.
3) Fuldstændigt og forenklet prospekt.
4) Den seneste årsrapport, hvis en sådan forefindes, og en eventuel halvårlig formueopgørelse.
5) Redegørelse for den planlagte markedsføring, herunder oplysning om, hvem instituttet retter henvendelse til.
6) Oplysning om de foranstaltninger, der påtænkes gennemført her i landet for at sikre deltagernes ret til udbetaling af udbytte og indløsning af andele.
7) Oplysninger om den information, det påhviler investeringsinstituttet at formidle til sine deltagere efter hjemlandets regler, herunder de oplysninger, investeringsinstituttet skal formidle, hvis det ophører med at markedsføre sig her i landet.
8) Oplysning om de skatte- og afgiftsregler, der gælder for
instituttets færøske og danske deltagere, herunder hvorvidt der indeholdes skat af eventuelle udlodninger, samt oplysning om de skatte- og afgiftsregler, som instituttet er underlagt i hjemlandet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte dokumenter skal være affattet på dansk i en autoriseret dansk oversættelse eller på et andet sprog fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 3. De i stk. 1, nr. 8, nævnte oplysninger skal fremgå af såvel den fuldstændige som det forenklede prospekt eller som et tillæg til disse.
Stk. 4. Ændringer i markedsføringsplanen, jf. stk. 1, nr. 5, eller i investeringsinstituttets navn eller adresse skal indsendes til Finanstilsynet senest 14 dage efter, at ændringen er besluttet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, på hvilke vilkår udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 11 kan markedsføre deres andele her i landet.
§ 12. Andele i udenlandske investeringsinstitutter kan markedsføres 2 måneder efter indsendelse af de i § 11 krævede oplysninger til Finanstilsynet, medmindre Finanstilsynet forinden har truffet beslutning om,
1) at de planlagte retningslinjer for markedsføring af andele, jf. § 11, stk. 1, nr. 5, ikke tilstrækkeligt sikrer investorernes rettigheder i henhold til § 11, stk. 1, nr. 6 og 7, eller
2) at den planlagte markedsføring vil stride mod lovgivningen på områder, der ikke reguleres af denne lov.
§ 13. Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 11 er berettiget til at benytte samme betegnelse for deres virksomhed, som benyttes i hjemlandet.
Stk. 2. Såfremt betegnelsen indebærer risiko for forveksling, kan Finanstilsynet kræve, at instituttet tilføjer en forklarende bemærkning.
§ 14. De dokumenter og oplysninger, som investeringsinstituttet løbende skal offentliggøre i sit hjemland, skal ligeledes offentliggøres på Færøerne. Offentliggørelse skal ske på samme måde som i hjemlandet.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter og oplysninger skal være affattet på dansk i en autoriseret dansk oversættelse eller på et andet sprog fastsat af Finanstilsynet.
§ 15. Finanstilsynet kan kræve, at et udenlandsk investeringsinstitut ophører med markedsføring af sine andele på Færøerne, hvis
1) investeringsinstituttets foranstaltninger, jf. § 11, stk. 1, nr. 6 og 7, ikke tilstrækkeligt sikrer investorernes rettigheder,
2) investeringsinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i lovgivningen,
3) investeringsinstituttet ikke overholder sin markedsføringsplan, jf. § 11, stk. 1, nr. 5, eller
4) investeringsinstituttets godkendelse eller tilsyn fra hjemlandets kompetente myndighed bortfalder.
Andre udenlandske investeringsinstitutter
§ 16. Finanstilsynet kan godkende direkte eller indirekte markedsføring på Færøerne af et udenlandsk investeringsinstitut, der ikke er omfattet af § 11, når det opfylder de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat i medfør af stk. 2, såfremt instituttets hjemland har indgået en aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland. Markedsføring må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har godkendt markedsføringen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, på hvilke vilkår udenlandske investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af § 11, kan markedsføre deres andele på Færøerne.
Færøske foreninger
§ 17. En færøsk forening, der ønsker at markedsføre sine andele i et andet land, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der.
Afsnit III
God skik
Kapitel 5
God skik
§ 18. Foreninger skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for foreningsområdet.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis.
Afsnit IV
Generalforsamling og ledelse m.v.
Kapitel 6
Generalforsamling
§ 19. Indkaldelse til generalforsamling i en forening skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne.
§ 20. Finanstilsynet udøver for investeringsforeninger og specialforeninger de beføjelser, der er tillagt den færøske registreringsmyndighed i henhold til § 72, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber.
§ 21. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår
1) godkendelse af afdelingens årsrapport,
2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,
3) afdelingens opløsning eller sammenlægning og
4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.
Stk. 4. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår
1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,
2) andelsklassens afvikling og
3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.
Stk. 5. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 og 4 finder stk. 1, 2, 6 og 7 samt §§ 22 og 23 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk. 7. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.
§ 21 a. § 65 a i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.
§ 22. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.
Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.
§ 23. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
Stk. 2. Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig, hvis medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod beslutningen.
Stk. 3. Ændring af vedtægterne for investeringsforeninger og specialforeninger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
§ 24. Beslutning om en forenings salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal træffes af foreningens generalforsamling efter de samme regler, som gælder for vedtægtsændringer. Foreningens bestyrelse kan dog træffe beslutning om salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab til andre foreninger, som har valgt det pågældende selskab som investeringsforvaltningsselskab.
Stk. 2. Foreningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper set i forhold til foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. Redegørelsen skal sendes til foreningens navnenoterede medlemmer, samtidig med at der indkaldes til generalforsamlingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.
§ 25. Der skal føres en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten.
Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmerne på foreningens kontor.
Kapitel 7
Ledelse m.v.
Generelle bestemmelser om ledelse
§ 26. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender, jf. dog § 27, stk. 3. De skal herved handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingen medlemmer af bestyrelsen for en forening må være medlemmer af bestyrelsen for depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller være medlem af bestyrelsen for eller ansat i andre selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan et mindretal af medlemmerne af bestyrelsen for en investeringsforening eller en specialforening være medlem af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab, som varetager administrationen af den pågældende forening. Ingen af de pågældende medlemmer af bestyrelsen må være formand for investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan medlemmer af bestyrelsen for en investeringsforening eller en specialforening være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, som varetager administrationen af foreningen, hvis foreningen alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger ejer det pågældende investeringsforvaltningsselskab.
Stk. 5. En medarbejder fra investeringsforvaltningsselskabet, der er valgt efter bestemmelserne om koncernrepræsentation i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 være medlem af bestyrelsen for en investeringsforening eller specialforening, såfremt den pågældende forening alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger ejer det pågældende investeringsforvaltningsselskab.
Stk. 6. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 7. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.
Stk. 8. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.
§ 27. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen, jf. dog stk. 3. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for, at foreningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningens investeringspolitik og til at træffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens midler.
Stk. 3. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af investeringsforvaltningsselskabets direktør. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på det valgte investeringsforvaltningsselskab.
§ 28. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.
Stk. 2. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
§ 29. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle investeringsforvaltningsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.
§ 30. En forening skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.
Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør, de eksterne revisorer og den interne revisionschef i en forening.
Stk. 3. Hvis et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må formode, at foreningen eller en afdeling ikke opfylder formuekravet, jf. § 4, stk. 7, og § 5, stk. 7, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.
Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer
§ 31. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forening skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.
Stk. 2. 4) Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i en forening, hvis
1) den pågældende er pålagt strafansvar for overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelov eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse skønnes at indebære risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
2) den pågældende har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering,
3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, har påført foreningen tab eller risiko for tab, eller
4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.
§ 32. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige.
§ 33. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør eller intern revisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle investeringsforvaltningsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
§ 34. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en forening, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 132 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning af bestyrelsen i foreningen pligt til at give foreningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
§ 35. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en forening, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4 og 5 samt § 71, stk. 8 og 9.
Stk. 2. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 132 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4. Direktører og andre ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af bestyrelsen for depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller være ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller være medlem af bestyrelsen for eller ansat i andre selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i foreninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen.
Stk. 6. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 7. Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
Videregivelse af fortrolige oplysninger og indretning af foreninger
§ 36. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en forening, i dens depotselskab og i dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.
Stk. 2. Den, der modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
§ 37. En forening skal have
1) effektive former for virksomhedsstyring,
2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
4) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,
5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, foreningen er eller kan blive udsat for,
6) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt,
7) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
8) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
9) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2. En forening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter mellem afdelingerne begrænses mest muligt. Ledes foreningen sammen med andre foreninger, skal interessekonflikterne mellem disse begrænses mest muligt.
Stk. 3. Finanstilsynet udsteder vejledninger om de i stk. 1 nævnte områder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for aflønning, når bestyrelse, direktion og personale eller et investeringsforvaltningsselskab samt rådgivere aflønnes på anden måde end med faste beløb.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes foreninger skal undgå interessekonflikter.
§ 38. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab og et selskab, som foreningen eller dens investeringsforvaltningsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab.
Stk. 2. Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fra en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Adgang til at delegere opgaver
§ 39. Hvis en investeringsforening eller en specialforening delegerer visse opgaver, som det påhviler foreningen selv at udføre, til tredjemand, skal det ske på grundlag af en beslutning herom truffet af foreningens bestyrelse.
Stk. 2. Der kan ikke træffes beslutning om, at en investeringsforening eller specialforening kan uddelegere beslutninger om investering af foreningers midler eller andre kerneopgaver. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver.
Stk. 3. Depotselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, berøres ikke af, at foreningen har delegeret opgaver til tredjemand.
§ 40. En investeringsforening eller en specialforening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må der kun delegeres til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.
Stk. 2. Delegation af opgaver må ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforeningen eller specialforeningen og må navnlig ikke forhindre foreningens forvaltning i at virke eller foreningen i at blive forvaltet i medlemmernes interesse.
§ 41. Ved delegation af opgaver skal en investeringsforening eller en specialforening sikre sig, at der gælder foranstaltninger, der skal give de personer, der leder foreningens virksomhed, mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.
Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke hindre en investeringsforening eller specialforening i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.
§ 42. En investeringsforening eller specialforening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.
Afsnit V
Almindelige bestemmelser
Kapitel 8
Forbud mod at optage og yde lån m.v. samt emission og indløsning
§ 43. En forening eller afdeling må ikke optage lån.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling
1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og
2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
§ 44. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille garanti.
Stk. 2. En forening eller afdeling kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
§ 45. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.
§ 46. Instrumenter, der handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 13, eller på et andet reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.
§ 47. En forening kan erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Emission og indløsning
§ 48. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Fondsandele er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf. § 10, stk. 2-4.
Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal straks efter udsættelsen underrette Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i lande i Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land, når foreningen markedsfører sine andele der, om udsættelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen ved tegning af andele, jf. stk. 1, og prisen ved indløsning, jf. stk. 2, samt om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.
Stk. 6. Såfremt foreningen har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt om fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere.
§ 49. Når en forening investerer i andele i andre foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for foreningens investeringer i andele i de andre foreninger.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på investering i afdelinger af foreninger som nævnt i stk. 1.
Kapitel 9
Investeringsbeviser m.v.
§ 50. Hvis en forening eller afdeling er bevisudstedende, skal den til hvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser. Er foreningen eller en eller flere afdelinger kontoførende, skal foreningen føre et register over medlemmernes andele og til medlemmerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation for medlemmets andel af foreningens formue.
§ 51. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.
§ 52. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i den for Færøerne gældende lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir.
§ 53. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i den for Færøerne gældende lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.
§ 54. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i det på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede blad i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:
1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.
2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.
Afsnit VI
Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
Kapitel 10
Årsrapport og revision
§ 55. Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, skal årsrapporten indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter for hver enkelt afdeling. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis kan dog udarbejdes som en fælles redegørelse for afdelingerne.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 68.
§ 56. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for foreningen.
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.
§ 57. Alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
§ 58. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2. Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 68 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 68 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på foreningens henholdsvis de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
§ 59. For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes, således at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige investorer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af foreningens ressourcer og
3) fordeling af foreningens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes, således at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
§ 60. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på formuen og på resultatopgørelsen (neutralitet).
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 68.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 58, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 61. Aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 68, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 68.
Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.
§ 62. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om foreningens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om foreningens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 59, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 60, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
§ 63. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Foreningen skal sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som foreningen, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af foreningens og dattervirksomhedens kontrol.
§ 64. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 68 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for foreningen henholdsvis foreningens koncern.
§ 65. Årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne revisorer, jf. § 71. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
§ 66. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
§ 67. Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 62, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til den færøske registreringsmyndighed, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af den færøske registreringsmyndighed herfor fastsatte regler.
Stk. 4. Foreningen skal på begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og den seneste halvårsopgørelse vederlagsfrit.
§ 68. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.
§ 69. Med henblik på at sikre, at foreningernes årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 68, kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
§ 70. Foreningerne skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt.
§ 71. Foreningerne skal have mindst én ”Løggildar grannskoðarar” (statsautoriseret revisor). Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisorerne i en forening skal tillige være revisorer i foreningens dattervirksomheder.
Stk. 3. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 4. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om forholdene i en forening eller i en forenings dattervirksomheder.
Stk. 6. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening eller i en forenings dattervirksomheder. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 7. Reglerne om revision af aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 35, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde inden for foreningen eller koncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 35, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til Lagtingslov om statsautoriserede revisorer »Løggildar grannskoðarar« og Lagtingslov om registrerede revisorer »Skrásettar grannskoðarar«.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger og i disses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
§ 72. En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som foreningen har snævre forbindelser med, et investeringsforvaltningsselskab eller depotselskabet.
Anvendelse af årets overskud
§ 73. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 28. Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Afsnit VII
Prospekter og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen
Kapitel 11
Prospekter
§ 74. Ved udbud af andele skal en forening offentliggøre et fuldstændigt prospekt og et forenklet prospekt for hele foreningen eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme forening.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt skal indeholde, samt om ajourføring af prospekter.
Stk. 3. De væsentlige dele af det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt skal løbende ajourføres.
Stk. 4. Det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt samt ændringer heri skal senest dagen efter offentliggørelse være modtaget i Finanstilsynet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde foreningen at ændre det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt, såfremt prospekterne ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser om prospekters indhold.
§ 75. (Ophævet)
§ 76. En investeringsforenings forenklede prospekt kan, uden ændringer bortset fra oversættelse, anvendes som led i markedsføringen i samtlige lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land.
Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andre væsentlige forhold
§ 77. Investeringsforeninger og specialforeninger skal offentliggøre emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst to gange om måneden. Specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning, skal på et medlems forlangende oplyse den indre værdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt., nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.
Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.
§ 77 a. En forening skal inden 3 hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.
Afsnit VIII
Indgreb i eller ophør af foreninger eller afdelinger
Kapitel 12
Fusion, spaltning og overflytning af afdelinger fra en forening til en anden
§ 78. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger, en beslutning om spaltning af en forening og afvikling eller opløsning af en forening er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen, spaltningen, afviklingen eller opløsningen. Tilsvarende gælder, når en deltagende forening er en udenlandsk forening med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. En beslutning om sammenlægning eller deling af to eller flere afdelinger eller af en forening og en afdeling samt afvikling eller opløsning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt sammenlægningen, afviklingen eller opløsningen.
Stk. 3. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på fusion og spaltning af foreninger efter stk. 1 samt på sammenlægninger eller delinger af afdelinger efter stk. 2. Foreningen skal offentliggøre fusions-, spaltnings-, sammenlægnings- og delings-dokumenter på foreningens kontor. Foreningen skal bekendtgøre i det på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede blad, at disse dokumenter kan rekvireres på foreningens kontor.
Stk. 4. En grænseoverskridende fusion eller spaltning mellem foreninger er betinget af, at
1) deltagende foreninger fra et andet land i struktur og juridisk form svarer til den eller de deltagende færøske foreninger, og at
2) lovgivningen, som de øvrige deltagende foreninger hører under, på tilsvarende vis tillader grænseoverskridende fusioner eller spaltninger med den pågældende type foreninger.
Stk. 5. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.
§ 79. Investeringsforeninger og afdelinger heraf kan kun omdannes, fusioneres med, spaltes til, sammenlægges eller deles med andre investeringsforeninger eller afdelinger af investeringsforeninger.
Inddragelse af tilladelse og ophør
§ 80. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings godkendelse, hvis foreningen anmoder herom.
§ 81. Opfylder en forening ikke formuekravene i § 4, stk. 7, eller § 5, stk. 7, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet tilbagekalde godkendelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse, hvis
1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 3 for at få godkendelse,
2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven,
3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse, eller
4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
§ 82. Når Finanstilsynet i henhold til §§ 80 eller 81 tilbagekalder godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen afvikles.
Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om afvikling af en forening eller afdeling af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.
§ 83. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf. Foreningen skal snarest ved en bekendtgørelse i det på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede blad med et varsel af mindst 3 måneder opfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.
§ 84. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.
Stk. 2. Inden afviklingen efter stk. 1 skal foreningens ledelse til Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.
§ 85. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 83.
§ 85 a. § 233, § 234, stk. 1-3, og §§ 235, 238 og 240 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for foreninger.
§ 86. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.
Andelsklassers ophør
§ 86 a. Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.
Stk. 2. Opfylder en andelsklasse ikke formuekravene i § 9 a, stk. 2, senest 3 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en andelsklasse ikke formuekravet i § 9 a, stk. 2, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at overføre deres andele til en anden andelsklasse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om andelsklassens etablering.
Stk. 4. Når en andelsklasse er afviklet, skal foreningen straks orientere Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse, hvem der har truffet beslutningen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have andelsklasser.
Afsnit IX
Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
Kapitel 13
Instrumentregler for investeringsforeninger
Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter
§ 87. En investeringsforening eller en afdeling må investere i værdipapirer, som
1) er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 13, eller
2) er optaget til handel på et andet reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 14.
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte markeder befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet eller være fastsat i investeringsforeningens vedtægter, for at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer, der noteres eller handles på markedet.
Stk. 3. En investeringsforening eller en afdeling må investere i nyemitterede værdipapirer, under forudsætning af at
1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller marked, og
2) der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af 1 år efter emissionen.
Stk. 4. En investeringsforening eller en afdeling må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-3 og § 87 a nævnte.
§ 87 a. En investeringsforening eller en afdeling må investere i pengemarkedsinstrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, litra a.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling må investere i de i § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, omhandlede andre pengemarkedsinstrumenter, hvis disse instrumenter er
1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af dennes delstater,
3) udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,
4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underkastet tilsyn, og som befinder sig i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i stk. 1.
Indskud
§ 88. En investeringsforening eller en afdeling må som led i sin investeringsstrategi indskyde midler i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Disse indskud skal
1) være på anfordringsvilkår eller
2) have en opsigelsesfrist på højst 12 måneder og være undergivet aftalevilkår, som muliggør øjeblikkelig udbetaling.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan have likvide midler i accessorisk omfang.
Afledte finansielle instrumenter
§ 89. En investeringsforening eller en afdeling må investere i afledte finansielle instrumenter, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og som handles på de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte markeder, samt afledte finansielle instrumenter, som handles OTC.
Stk. 2. For afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, gælder ud over det i stk. 1 nævnte, at
1) modparterne skal være institutioner, der er underkastet tilsyn og tilhører de kategorier, som Finanstilsynet har godkendt,
2) de afledte finansielle instrumenter skal kunne værdiansættes dagligt på en pålidelig og verificerbar måde, og
3) de afledte finansielle instrumenter til enhver tid skal kunne omsættes og være likvide.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers og afdelingers adgang til at investere i afledte finansielle instrumenter og for, hvilke instrumenter der kan være underliggende aktiver for de afledte finansielle instrumenter, som en investeringsforening eller en afdeling må investere i.
Andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter
§ 90. En investeringsforening eller en afdeling må investere i andele i
1) andre færøske investeringsforeninger eller disse foreningers afdelinger, jf. dog stk. 3,
2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land, og som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1,
3) danske eller færøske specialforeninger eller disse foreningers afdelinger og
4) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land, og
a) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel samt placeringsreglerne i kapitel 14,
b) hvis andele på forlangende af en deltager skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte med midler, der hidrører fra formuen,
c) som yder deltagerne en beskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som medlemmerne af en investeringsforening har, og som, for så vidt angår bestemmelserne om særskilt forvaltning af aktiver, låntagning, långivning og handel med værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, uden dækning opfylder kravene i Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1, og
d) som offentliggør en årsrapport samt en halvårsrapport.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling må kun investere i andele i de i stk. 1 nævnte foreninger, afdelinger og investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres vedtægter eller fondsbestemmelser højst må placere 10 pct. af deres formue i andele i foreninger, afdelinger og investeringsinstitutter.
Stk. 3. En afdeling kan højst investere 20 pct. af sin formue i hver af de andre afdelinger under samme forening.
Pantebreve
§ 91. En investeringsforening eller en afdeling må investere i tinglyste pantebreve i dansk eller færøsk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1 nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Investeringsforeningen skal indberette overtagelse af en fast ejendom til Finanstilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.
Generelle begrænsninger
§ 92. En investeringsforening må ikke indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, foreningen eller en afdeling har placeret sin formue i.
Stk. 2. En investeringsforening må hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.
§ 92 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.
Kapitel 14
Placeringsregler for investeringsforeninger
Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter
§ 93. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:
1) 5 pct. af foreningens eller afdelingens formue. Dog kan denne grænse forhøjes til 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue, hvis den samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af foreningens eller afdelingens formue,
2) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land i Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
3) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske eller færøske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
4) 35 pct. af foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af
a) det færøske landsstyre eller et zone A-land,
b) lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
c) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 2. Under overholdelse af de enkelte placeringsgrænser i stk. 1 må en investeringsforening eller en afdeling dog investere op til 20 pct. af foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af emittenter i samme koncern.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 102-104 anvendelse.
§ 94. Placeringsgrænsen i § 93, stk. 1, nr. 4, kan fraviges, såfremt beholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter som nævnt i § 93, stk. 1, nr. 4, litra a-c, fra mindst 6 forskellige emissioner, og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emission ikke overstiger 30 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.
Stk. 2. Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må investeringsforeningen eller afdelingen ikke investere i andre instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.
§ 95. Uanset de placeringsgrænser, der er fastsat i § 93, må en investeringsforening eller en afdeling investere op til 20 pct. af foreningens eller afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investeringerne ifølge foreningens vedtægter har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette formål.
Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligationsindeks, såfremt indekset
1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,
2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og
3) offentliggøres på en passende måde.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af foreningens eller afdelingens formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Investeringer op til denne grænse tillades kun for én emittent.
Stk. 4. En forening eller en afdeling skal inden 1 måned efter, at der er sket ændringer i det indeks, som gengives, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som foreningen eller afdelingen gengiver, ophører, skal foreningen inden 6 måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at de gengiver et nyt indeks, eller anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling.
Stk. 5. Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 103 og 104 anvendelse.
Indskud
§ 96. En investeringsforening eller en afdeling må højst indskyde 20 pct. af sin formue i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern.
Stk. 2. Ved indskud efter stk. 1 finder § 102 anvendelse.
Afledte finansielle instrumenter
§ 97. En investeringsforening eller en afdeling må investere i afledte finansielle instrumenter, som handles på de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte markeder, samt afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver samt direkte investeringer i samme aktiver ikke sammenlagt overstiger de placeringsgrænser, som følger af § 93.
Stk. 2. Placeringsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når en investeringsforening eller en afdeling investerer i afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt efter § 95, stk. 2.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 103 og 104 tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 102 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.
§ 98. Såfremt en investeringsforening eller en afdeling investerer i afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige
1) 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
2) 5 pct. af foreningens eller afdelingens formue i andre tilfælde.
Stk. 2. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 102 anvendelse.
§ 99. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af risiko i forbindelse med afledte finansielle instrumenter.
Andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter
§ 100. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere 20 pct. af sin formue i én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i § 90, jf. dog § 90, stk. 3.
Stk. 2. Investeringer i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 3 og 4, må højst udgøre 30 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 103 tilsvarende anvendelse.
§ 101. Når en investeringsforening eller en afdeling investerer i andele i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter som nævnt i § 90, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne for investeringsforeningens eller afdelingens egen beholdning af instrumenter.
Generelle begrænsninger
§ 102. En investeringsforenings eller en afdelings investeringer efter § 93, stk. 1, og §§ 96-98 må sammenlagt ikke overstige 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Investeringsforeningen eller afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 93, stk. 1, og §§ 96-98. Dog må investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96-98 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.
Stk. 2. Såfremt investeringsforeningen eller afdelingen investerer efter § 93, stk. 1, nr. 2 eller 3, forhøjes grænsen i stk. 1 til 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue. Dog må investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96, 97 og 98 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.
§ 103. En investeringsforening eller en afdeling må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier med stemmeret, som giver investeringsforeningen mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktieselskabet.
Stk. 2. Flere investeringsforeninger og specialforeninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, må ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.
Stk. 3. En investeringsforening eller en afdeling må ikke erhverve mere end
1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra én og samme emittent,
2) 10 pct. af obligationerne fra én og samme emittent,
3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emittent,
4) 25 pct. af andelene fra én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i § 90.
Stk. 4. De grænser, der er fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.
§ 104. Begrænsningerne i § 103 finder ikke anvendelse på:
1) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af
a) det færøske Landsstyre eller et zone A-land,
b) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
c) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
2) Tinglyste pantebreve i dansk eller færøsk fast ejendom som nævnt i § 91, stk. 1.
3) Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende investeringsforeningers, specialforeningers, professionelle foreningers og hedgeforeningers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.
§ 105. De i § 87, stk. 4, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som investeringsforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue.
Stk. 2. Såfremt de i § 87, stk. 4, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal investeringsforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.
Afsnit X
Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
Kapitel 15
Placeringsforeninger
§ 106. En placeringsforening eller en afdeling kan i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler investere sine midler i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra e, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. En placeringsforening eller en afdeling må uanset grænsen i § 93, stk. 1, nr. 1, højest investere 10 pct. af formuen i instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.
Stk. 3. En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2 og § 93, investerer sine midler i værdipapirer udstedt af
1) det færøske Landsstyre eller et zone A-land,
2) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4. En placeringsforening eller afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i § 93, investere sine midler i
1) realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter eller obligationer, der er udstedt af KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land, når institutterne er optaget på en af Europa-Kommissionen udarbejdet liste, eller
2) særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske eller færøske pengeinstitutter, danske realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land.
Stk. 5. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 4.
Pengemarkedsforeninger
§ 107. En pengemarkedsforening eller en afdeling kan udelukkende investere sine midler i pengemarkedsinstrumenter i overensstemmelse med de i § 87 a angivne regler. En pengemarkedsforening eller en afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.
Stk. 2. En pengemarkedsforening eller en afdeling må højst anbringe 30 pct. af formuen i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte grænse gælder ikke for pengemarkedsinstrumenter udstedt af de i § 93, stk. 1, nr. 4, nævnte emittenter.
Investeringsinstitutforeninger
§ 108. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andele i investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, placeringsforeninger og erhvervsudviklingsforeninger eller i andele i disse foreningers afdelinger. Endvidere må den anbringe sine midler i de i §§ 11 og 16 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte foreninger. En investeringsinstitutforening eller en afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.
Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling heraf må højst investere 75 pct. af sin formue i en forening eller et udenlandsk investeringsinstitut, dog højst 20 pct. i en erhvervsudviklingsforening. Såfremt foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut er opdelt i afdelinger, gælder de grænser, der er nævnt i 1. pkt., på afdelingsniveau, således at investeringsinstitutforeningen eller afdelingen kan have hele sin formue placeret i en forening fordelt på mindst to afdelinger.
Erhvervsudviklingsforeninger
§ 109. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier i små og mellemstore aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og i anparter i anpartsselskaber.
Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler i aktier i små og mellemstore aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og i anparter i anpartsselskaber, hvis højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af den samme emittent.
Stk. 3. Grænsen i stk. 2 kan dog overskrides, når erhvervsudviklingsforeningen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens formue. Dog må foreningen ikke på noget tidspunkt have mere end 10 pct. af sin formue investeret i aktier eller anparter, som er tegnet ved udnyttelse af tegningsrettigheder i selskaber, hvor foreningen allerede ved udnyttelse af tegningsrettigheder har investeret mere end 10 pct. af foreningens formue.
Stk. 4. En erhvervsudviklingsforening eller en afdeling kan herudover investere sine midler i instrumenter i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler.
Stk. 5. Når selskaber, hvori en erhvervsudviklingsforening har investeret sine midler i medfør af stk. 1, optages til handel på et reguleret marked, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse investeringer. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af aktier, der handles på et reguleret marked som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid og senest 1 år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller, hvis der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter, at aktierne er blevet optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 6. Sælger en erhvervsudviklingsforening selskaber, hvori foreningen har investeret sine midler i medfør af stk. 1, og består modydelsen i aktier, der handles på et reguleret marked, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset bestemmelsen i § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten af de modtagne aktier. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse aktier. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af aktier som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid og senest 1 år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller, såfremt der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter modtagelsen af aktierne.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 103 om betydelig indflydelse finder bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 109 a, tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel aktier, der handles på et reguleret marked, som i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de enheder, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens oplysningspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.
§ 109 a. Erhvervsudviklingsforeninger kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelige investeringer i. Erhvervsudviklingsforeningen skal underrette Finanstilsynet herom.
Fælles regler for specialforeninger
§ 110. De i § 106, stk. 5, § 107, stk. 2, og § 108, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, når sådanne overskridelser følger af grunde, som specialforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue.
Stk. 2. Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.
Afsnit X a
Professionelle foreninger
Kapitel 15 a
Professionelle foreninger
§ 110 a. Foreninger, der alene retter henvendelse til professionelle investorer, kan lade sig registrere i Finanstilsynet som professionelle foreninger. Sådanne foreninger må kun udøve virksomhed, der består i
1) fra professionelle investorer at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i likvide midler, herunder valuta og de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, samt i andele i andre professionelle foreninger i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil, jf. § 110 e, og
2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.
Stk. 2. En registreret professionel forening kan sammen med andre registrerede professionelle foreninger, investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.
Stk. 3. Foreninger, der er registreret efter stk. 1, har pligt og eneret til at benytte betegnelsen professionel forening i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er professionelle foreninger.
Stk. 4. En forening, der søger om registrering efter stk. 1, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.
Stk. 5. En professionel forenings instrumenter skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land.
§ 110 b. En virksomhed, som registreres efter § 110 a, stk. 1, skal organiseres i foreningsform. Andele i professionelle foreninger må kun udstedes eller sælges til investorer, der kan anses for at være professionelle investorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 18. Enhver professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres andele.
Stk. 2. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst 25 mio. kr.
Stk. 3. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.
Stk. 4. Enhver andel i en forenings eller en afdelings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 7, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret. Andele i professionelle foreninger skal noteres på navn.
Stk. 5. Professionelle foreninger skal straks indløse beholdningen for en investor, som ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 18, for at blive anset som professionel investor. Professionelle foreninger træffer selv afgørelse om, hvorvidt en investor opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 18, for at blive anset som professionel investor. En professionel forening skal give den pågældende investor skriftlig meddelelse om, at foreningen ikke anser investoren for at være en professionel investor. Er andelene registreret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen på en professionel forenings begæring slette den indløste beholdning fra investorens depot.
§ 110 c. Bestyrelsen for en professionel forening skal vælge et investeringsforvaltningsselskab med hjemsted her i landet til at varetage den daglige ledelse af foreningen, så de opgaver, der påhviler foreningens daglige ledelse, udføres af investeringsforvaltningsselskabets daglige ledelse.
Stk. 2. Bestyrelsen for en professionel forening kan uanset forbuddet herimod i § 39 træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investering af foreningens midler. Et investeringsforvaltningsselskab kan uanset forbuddet herimod i § 102 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, tilsvarende uddelegere beslutning om investeringer af foreningens midler. Adgangen til at træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investeringer af foreningens midler skal fremgå af foreningens vedtægter og prospekt.
§ 110 d. En forening kan, inden for 1 måned efter at foreningen er gyldigt stiftet, anmode Finanstilsynet om at blive registreret som professionel forening. Finanstilsynet registrerer foreningen som professionel forening, når
1) foreningens bestyrelse erklærer, at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt,
2) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i §§ 31 og 32,
3) foreningen har valgt et depotselskab, som skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,
4) foreningen eller en afdeling i foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr., jf. § 110 a, stk. 4, og § 110 b, stk. 2, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 25 mio. kr. og
5) foreningen har hovedkontor og hjemsted her i landet.
Stk. 2. Registrerede foreninger, jf. § 110 a, skal give Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen samt om oprettelse af afdelinger. Ved meddelelse om oprettelse af afdelinger skal foreningens bestyrelse erklære, at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, at der er truffet beslutning om oprettelse eller ophør.
Stk. 3. Samtidig med anmodningen i stk. 1 kan foreningen foretage anmeldelse til den færøske registreringsmyndighed, med henblik på at den færøske registreringsmyndighed foretager de nødvendige selskabsretlige registreringer.
§ 110 e. En professionel forening eller en afdeling skal fastlægge sin investeringspolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af medlemmernes andele, jf. § 110 m.
Stk. 2. En professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammerne for foreningen og dens afdelinger. Foreningens prospekt skal indeholde oplysninger om disse risikorammer.
Stk. 3. En professionel forening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i foreningens eller afdelingens risikorammer, underrette alle medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft efter, at foreningens eller afdelingens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers offentliggørelse af oplysninger og regler for professionelle foreningers opgørelse af risici.
§ 110 f. En professionel forening eller en afdeling skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat for foreningen eller afdelingen på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.
Stk. 2. Overskrider en professionel forening eller en afdeling nogen af de bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil, som er indeholdt i vedtægterne, eller nogen af de af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.
Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, skal Finanstilsynet slette den professionelle forening af sit register.
Stk. 4. Alle foreningens eller afdelingens medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af investeringspolitik, risikoprofil eller risikorammer, der er indeholdt i vedtægterne eller fastsat af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan meddelelsen skal gives. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, at en overskridelse har fundet sted.
§ 110 g. Generalforsamlingen i professionelle foreninger træffer beslutning om en afdelings sammenlægning, deling og opløsning ved likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation og vælger likvidator eller den person, som skal forestå afviklingen.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om sammenlægning, deling, likvidation eller afvikling på anden måde end ved likvidation samt om, hvem der er udpeget som likvidator eller til at forestå afvikling på anden måde end likvidation, vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel afviklingsplan til orientering.
Stk. 3. Når sammenlægningen, delingen, likvidationen eller afviklingen er gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet et eksemplar af sammenlægnings-, delings-, likvidations- eller afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af sit register.
§ 110 h. En professionel forening skal ved udbud af andele i en forening eller afdelinger offentliggøre et fuldstændigt prospekt.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som det fuldstændige prospekt skal indeholde, samt om ajourføring af prospekter.
Stk. 3. De væsentlige dele af det fuldstændige prospekt skal løbende ajourføres.
Stk. 4. Finanstilsynet kan slette en professionel forening af sit register, hvis prospektet ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om prospekters indhold.
§ 110 i. Finanstilsynet skal slette en professionel forening eller afdeling af sit register, hvis foreningen anmoder herom.
§ 110 j. Opfylder en forening eller en afdeling ikke formuekravene i § 110 a, stk. 4, eller i § 110 b, stk. 2, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet slette foreningen af sit register.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere slette en forening af sit register, hvis
1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 110 a-110 k og 110 m for at blive registreret,
2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven,
3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter registrering eller
4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
§ 110 k. Når Finanstilsynet i henhold til §§ 110 f, 110 g, 110 h, 110 i eller 110 j sletter en forening af sit register, skal foreningen ophøre med at bruge betegnelsen professionel forening.
§ 110 l. En professionel forening skal anses for en erhvervsdrivende forening, der skal registreres i den færøske registreringsmyndighed i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de fornødne tilpasninger. § 11, stk. 2, kapitel 5 og kapitel 6 A i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder finder ikke anvendelse på professionelle foreninger.
Stk. 2. Når en professionel forening er slettet af Finanstilsynets register over professionelle foreninger, skal foreningen anmelde de ændrede forhold til den færøske registreringsmyndighed senest 2 uger efter, at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.
Stk. 3. Hvis en tidligere professionel forening ikke omfattes af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal dette anmeldes efter stk. 2. Med anmeldelsen skal indsendes en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent. Den færøske registreringsmyndighed sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget.
§ 110 m. § 3, § 9 a, stk. 1, 2, 4-6, § 10, stk. 1, §§ 20-25, § 26, stk. 1, 6, 7 og 8, §§ 28-32, §§ 36-42, kapitel 8 og 9, § 55, § 56, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 57-65, § 67, stk. 4, §§ 71-73, § 86 a, stk. 1-3 og 5, § 123 a og § 123 b, §§ 124-129 og kapitel 19 og 20 finder tilsvarende anvendelse for registrerede professionelle foreninger.
Stk. 2. Den reviderede og godkendte årsrapport, jf. § 55, skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsendes til den færøske registreringsmyndighed, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen fastsatte regler. Årsrapporten skal dog være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 3. §§ 150-152 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på professionelle foreninger.
Afsnit XI
Fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger
Kapitel 16
Fåmandsforeninger
§§ 111-114. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 16 a
Hedgeforeninger
§ 114 a. Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger for at kunne udøve virksomhed, som består i
1) fra en videre kreds eller offentlighed at modtage midler, uden at virksomheden er omfattet af §§ 4 eller 5,
2) at placere midlerne i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra e, eller i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, jf. § 114 d, stk. 1, og
3) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.
Stk. 2. Virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger til at udøve virksomhed, som består i
1) fra et eller flere medlemmer at modtage midler,
2) at placere midlerne i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra e, eller i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil, jf. § 114 d, stk. 1, og
3) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.
Stk. 3. En hedgeforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, eller hedgeforeninger, jf. stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.
Stk. 4. Hedgeforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2. Virksomheder, der er godkendt efter stk. 1 eller stk. 2, har eneret til at benytte betegnelsen »hedgeforening« eller tilsvarende på færøsk »hedgefelag« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger.
Stk. 5. Hedgeforeninger har pligt til at benytte betegnelsen »hedgeforening« eller tilsvarende på færøsk »hedgefelag« i deres navn.
Stk. 6. En forening, der søger om godkendelse efter stk. 1 eller 2, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.
Stk. 7. En hedgeforenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne om, at færøske foreninger har samme rettigheder i det pågældende land.
§ 114 b. Virksomhed som nævnt i § 114 a, stk. 1, eller virksomhed, som søges godkendt i medfør af § 114 a, stk. 2, skal organiseres i foreningsform. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres andele.
§ 114 c. Finanstilsynet godkender hedgeforeninger, når
1) foreningen er gyldigt stiftet,
2) kravene i §§ 114 a og 114 b er opfyldt,
3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 31 og 32, eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,
4) Finanstilsynet har godkendt vedtægterne for foreninger omfattet af § 114 a, stk. 1, eller Finanstilsynet ikke har haft bemærkninger til vedtægterne for foreninger omfattet af § 114 a, stk. 2,
5) Finanstilsynet har godkendt det af foreningen valgte depotselskab, som skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,
6) foreningens aktivitetsplan, risikostyring, organisation, forretningsgange og administrative forhold er betryggende,
7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 16, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
9) foreningens formue, der mindst skal udgøre 25 mio. kr., er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 25 mio. kr.,
10) foreningen har hovedkontor og hjemsted på Færøerne,
11) stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om godkendelse efter § 114 a skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om godkendelse, hvis foreningen retligt, herunder på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele på Færøerne.
Stk. 4. Afslår Finanstilsynet at godkende en forening, skal dette meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.
§ 114 d. En hedgeforening eller en afdeling skal fastlægge sin risikopolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af medlemmernes andele, jf. tillige § 114 g, stk. 1.
Stk. 2. En hedgeforenings bestyrelse skal fastsætte risikorammerne for foreningen og dens afdelinger. Foreningens fuldstændige og forenklede prospekter skal indeholde oplysning om disse risikorammer samt oplysning om, hvornår foreningen eller en afdeling kan emittere og indløse andele i foreningen eller afdelingen. Emission og indløsning skal være mulig mindst en gang om måneden.
Stk. 3. Hedgeforeninger skal mindst hver 14. dag offentliggøre foreningens eller afdelingers indre værdi.
Stk. 4. En hedgeforening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i foreningens eller en afdelings risikorammer, underrette de navnenoterede medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter at foreningens eller afdelingens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hedgeforeningers offentliggørelse af oplysninger og regler for hedgeforeningers opgørelse af risici.
§ 114 e. En hedgeforening skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat for foreningen eller afdelingen på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.
Stk. 2. Overskrider en hedgeforening nogen af de i vedtægterne eller af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.
Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for en sådan af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde hedgeforeningens godkendelse.
Stk. 4. Foreningens eller afdelingens navnenoterede medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af de risikorammer, der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan sådan meddelelse skal gives. Meddelelse skal gives senest 8 hverdage efter, at en overskridelse har fundet sted.
§ 114 f. Godkendte hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 2, skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller ophør af afdelinger.
Stk. 2. Generalforsamlingen i hedgeforeninger som er godkendt efter § 114 a, stk. 2, træffer beslutning om foreningens fusion, spaltning og opløsning ved likvidation eller på anden måde end likvidation og vælger likvidator eller den person, som skal forestå afviklingen. Generalforsamlingen træffer ligeledes beslutning om sammenlægning eller deling af afdelinger.
Stk. 3. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning, likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation samt hvem, der er udpeget som likvidator eller til at forestå afvikling på anden måde end likvidation, vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel afviklingsplan til orientering. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved beslutning om sammenlægning, deling eller afvikling af afdelinger.
Stk. 4. Når fusionen, spaltningen, delingen, sammenlægningen, likvidationen eller afviklingen er gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet i to eksemplarer et fusions-, spaltnings-, sammenlægnings-, delings-, likvidations- eller afviklingsregnskab revideret af foreningens revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af fusions-, spaltnings-, sammenlægnings-, delings-, likvidations- eller afviklingsregnskabet til den færøske registreringsmyndighed.
§ 114 g. § 3, stk. 1, § 6, stk. 2-4, § 8, § 9, § 9 a, § 10, stk. 1, nr. 1-28, §§ 17-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1, 5 og 6, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76 og 78 og 80-86 a samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 1.
Stk. 2. § 3, § 6, stk. 2-4, §§ 8, § 9 a, 30-32, 39-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1, 5 og 6, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76, 80-82, 86 og 86 a samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 2.
Kapitel 17
Andre kollektive investeringsordninger
§ 115. Andre kollektive investeringsordninger er investeringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden uden at være omfattet af § 4, § 5 eller § 114 a, hvor investorerne bærer markedsrisikoen, og som direkte eller indirekte investerer mindst 80 pct. af midlerne i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, nævnte instrumenter eller likvide midler. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at en investeringsordning som nævnt i 1. pkt., der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13 nævnte instrumenter, skal omdannes til en investeringsforening eller specialforening.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte investeringsordninger skal administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller pengeinstitutter, der er ansvarlige for udbud af andele i den kollektive investeringsordning til investorerne, og som skal udstede dokumentation til investorerne for deres andel af den kollektive investeringsordning og føre et register over de investorer, der deltager i ordningen.
Stk. 3. Den kollektive investeringsordning skal beskrives i et regelsæt, der skal indeholde
1) oplysninger om den kollektive investeringsordnings
a) navn,
b) juridiske form,
c) betaling af honorarer til det selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,
d) rammerne for midlernes anbringelse,
e) eventuelle tilslutning til en investorgarantiordning,
f) en beskrivelse af de risici, der er forbundet med at deltage i ordningen,
g) oplysninger om investorernes rettigheder og
h) oplysninger om de regler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele,
2) oplysninger om, hvilke aktiver midlerne anbringes i, og principperne for indregning og måling af investeringsordningens aktiver og passiver,
3) principperne for indregning og måling af andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind- og udtræde af ordningen,
4) oplysninger om regnskabsaflæggelse og revision,
5) oplysninger om rapportering til investorerne,
6) oplysninger om eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning og
7) oplysninger om, hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i de i nr. 1-6 nævnte vilkår.
Stk. 4. Er den kollektive investeringsordnings udbud af andele ikke omfattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal den beskrives i et udbudsdokument.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de i stk. 3 og 4 nævnte forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge et investeringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut, der administrerer en kollektiv investeringsordning, der er omfattet af denne bestemmelse, at foretage ændringer i de i stk. 2-4 angivne dokumenter, når hensynet til investorerne kræver det.
Stk. 7. Såfremt det selskab, der i medfør af stk. 2 administrerer en kollektiv investeringsordning, har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal selskabet sørge for, at berørte investorer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 7 nævnte selskabers underretningspligt om fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere.
Afsnit XII
Tilsyn m.v.
Kapitel 18
Tilsyn, tavshedspligt, frister og afgifter
§ 116. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 34, stk. 1 og 2, samt overholdelsen af foreningens vedtægter. Den færøske registreringsmyndighed påser overholdelsen af § 8, stk. 1 og 3. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter §§ 55-65 samt i regler udstedt i medfør af § 68 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-6, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 69.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i fællesskabsretlige regler.
§ 117. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med eller registreringen af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 118. Finanstilsynet skal undersøge foreningernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte forening.
Stk. 2. Efter inspektion i en forening skal der afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion eller investeringsforvaltningsselskab, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos foreningen. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til foreningens bestyrelse, direktion, ekstern revisor og den interne revisionschef.
§ 119. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.
Stk. 2. § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-3 til brug for de i § 123, stk. 6, nr. 14 og 18, nævnte myndigheder.
§ 120. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 18. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.
§ 120 a. (Kan ikke sættes i kraft for Færøerne)
§ 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelov, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage foreningens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
§ 122. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på foreningsområdet, samt offentliggøre resultaterne af disse.
§ 122 a. Når en forening eller afdeling er erklæret konkurs og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 123 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende forening eller afdeling.
§ 123. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik, jf. § 18 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 2,
2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 23, stk. 2,
3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37,
4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 49,
5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6,
6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. § 51, stk. 1 og 2,
7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74,
8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. § 77,
9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14 og 15,
11) overskridelse af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1 og 2,
12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 114 d, stk. 3,
13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4,
14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2,
15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e, stk. 4,
16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115, stk. 3,
17) udbudsdokument, jf. § 115, stk. 4,
18) andre kollektive investeringsordningers dokumenter, jf. § 115, stk. 6, og
19) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen eller afdelingen.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af den for Færøerne gældende straffelov eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af foreninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt forening eller afdeling, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker samt Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
15) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en forening.
17) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
§ 123 a. Afgørelser truffet i henhold til § 116, stk. 1, 3. pkt., i denne lov og § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. § 117 i denne lov, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte foreningens navn.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for foreningen, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, med mindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til to år efter, at den pågældende afgørelse er truffet.
§ 123 b. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:
1) god skik, jf. § 18 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 2,
2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 23, stk. 2,
3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37,
4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 49,
5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6,
6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. § 51, stk. 1 og 2,
7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74,
8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. § 77,
9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14 og 15,
11) overskridelser af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1 og 2,
12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 114 d, stk. 3,
13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4,
14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2,
15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e, stk. 4,
16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115, stk. 3,
17) udbudsdokument, jf. § 115, stk. 4,
18) andre kollektive investeringsordningers dokumenter, jf. § 115, stk. 6, og
19) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en forening, der overtræder forbuddet mod at udøve investeringsforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 4, forbuddet mod at udøve specialforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 5, eller forbuddet mod at udøve hedgeforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 114 a.
§ 124. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening eller det udenlandske investeringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:
1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller specialforeningsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1 og 4, samt § 5, stk. 1 og 4.
2) En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller specialforening, jf. § 7.
3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 7, stk. 3, jf. stk. 1.
4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 71, stk. 3 og 5, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 72.
5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 119, stk. 3.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening eller i et udenlandsk investeringsinstitut, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. § 36, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. februar 2004.
§ 125. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 126. § 356 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.
§ 127. Investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger og hedgeforeninger under tilsyn eller registrering efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 128. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dag- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på olaidag, flagdag, en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 129. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.
Kapitel 19
Delegations- og klagebestemmelser
§ 130. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 131. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller den færøske registreringsmyndighed i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 20
Straffebestemmelser
§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, 4-6 og 8, § 5, stk. 1, 4-6 og 8, § 6, stk. 1, § 9 a, stk. 3-5, §§ 17, 19 og 24, § 26, stk. 1 og 6-8, § 27, § 28, stk. 1 og 3, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 36, §§ 39-42, § 43, stk. 1, §§ 44 og 45, § 48, stk. 1, 2 og 6, § 49, § 55, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 58 og 59, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 61-63, § 64, 1. pkt., § 65, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 70, stk. 1, 1. pkt., § 71, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, § 72, § 74, stk. 1, 3 og 4, § 77, stk. 1, § 77 a, § 86 a, stk. 2 og 4, §§ 87 og 88, § 89, stk. 1 og 2, § 90, § 91, stk. 1 og 2, §§ 92-94, § 95, stk. 1, 4 og 5, §§ 96-98, §§ 100-104, § 105, stk. 2, § 106, § 107, stk. 1 og 2, § 108, stk. 2, § 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2. pkt., og stk. 7, § 109 a, 2. pkt., § 110, stk. 2, § 110 a, stk. 1, 3, 4 og 5, § 110 b, stk. 1 og 5, § 110 c, § 110 e, stk. 1-3, § 110 f, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 110 g, stk. 2 og 3, § 110 h, stk. 1 og 3, § 110 k, § 114 a, stk. 1, 4, 5 og 7, § 114 b, 1. pkt., § 114 d, stk. 1-4, § 114 e, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 114 f, stk. 1, 3 og 4, § 115, stk. 2-4 og 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt., § 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 og 6, § 37, stk. 1, nr. 1-9, og § 50 straffes med bøde.
Stk. 2. Med bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 121, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Undlader et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 5. Personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i foreningen, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for foreningen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens regler eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
§ 133. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab eller likvidator eller foreningen som sådan i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller den færøske registreringsmyndighed, kan Finanstilsynet henholdsvis den færøske registreringsmyndighed pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt andele, der handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte andele fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.
Stk. 3. Den forening, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 116, stk. 1, 3. pkt.
Kapitel 21
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 134. Anordningen træder i kraft den 1. september 2010.
Stk. 2. Samtidig ophæves anordning nr. 88 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den i første pkt. nævnte anordning samt anordning nr. 76 af 6. februar 2001 om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med gyldighed for Færøerne, opretholdes, med mindre de er i strid med denne lov, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3-5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 135-140. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Givet på Amalienborg, den 11. august 2010
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse
af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 2),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg 3), og ud fra følgende betragtninger:
Medlemsstaternes lovgivning på området for institutter for kollektiv investering afviger væsentligt fra hinanden, navnlig med hensyn til de kontrolforpligtelser, sådanne institutter er underlagt; disse afvigelser skaber forstyrrelser i konkurrencevilkårene for disse institutter og sikrer ikke en ligelig beskyttelse af deltagerne;
en samordning af de nationale lovgivninger, der gælder for institutterne for kollektiv investering, forekommer derfor hensigtmæssig med henblik på indbyrdes at tilnærme konkurrencevilkårene for disse institutter på fællesskabsplan og derved gennemføre en mere effektiv og ensartet beskyttelse af deltagerne; en sådan samordning forekommer hensigtsmæssig med henblik på at gøre det lettere for et institut for kollektiv investering hjemmehørende i én medlemsstat at markedsføre sine andele på de øvrige medlemsstaters område;
med gennemførelsen af disse målsætninger bliver det lettere at ophæve begrænsningerne i den frie bevægelighed på fællesskabsplan for andele fra institutter for kollektiv investering; en sådan samordning fremmer oprettelsen af et europæisk kapitalmarked;
under hensyn til disse målsætninger bør der indføres fælles minimumsbestemmelser for institutter for kollektiv investering hjemmehørende i Fællesskabet for så vidt angår deres godkendelse, tilsyn, struktur, aktiviteter samt de oplysninger, de skal offentliggøre;
med forbehold af bestemmelserne for kapitalbevægelser vil anvendelsen af sådanne fælles bestemmelser være en tilstrækkelig garanti for, at institutter for kollektiv investering hjemmehørende i en medlemsstat kan markedsføre deres andele i andre medlemsstater, uden at disse kan underlægge disse institutter eller deres andele nogen som helst bestemmelser, bortset fra bestemmelser som i de pågældende stater ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv; det bør dog fastsættes, at hvis et institut for kollektiv investering markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvori det er hjemmehørende, skal det i denne anden medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger, for at deltagerne i denne anden medlemsstat frit kan udøve deres økonomiske rettigheder og råde over de relevante oplysninger;
samordningen bør i første omgang begrænses til medlemsstaternes lovgivning vedrørende institutter for kollektiv investering (bortset fra den lukkede type), som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og hvis eneste mål er at foretage investering i værdipapirer (i det væsentlige værdipapirer, der er noteret på officielle fondsbørser eller lignende regulerede markeder); ordningen for de institutter for kollektiv investering, som direktivet ikke finder anvendelse på, rejser forskellige problemer, som bør løses gennem andre bestemmelser, og sådanne institutter vil følgelig blive gjort til genstand for en senere samordning;
indtil en sådan samordning har fundet sted, kan medlemsstaterne navnlig fastlægge, hvilke kategorier af investeringsinstitutter der skal holdes uden for direktivets anvendelsesområde på grund af deres investerings- og låneoptagelsespolitik, og fastsætte de særlige regler, der skal gældefor disse investeringsinstitutter, når de udøver deres virk- somhed på den pågældende medlemsstats område;
den frie markedsføring af andele fra investeringsinstitutter, der har tilladelse til at placere op til 100 % af deres aktiver i værdipapirer, som er udstedt af en og samme emittent (stat, lokal offentlig myndighed osv.), må hverken direkte eller indirekte bevirke, at kapitalmarkedet forstyrres, at en medlemsstats finansiering vanskeliggøres, eller at der skabes økonomiske situationer svarende til dem, som artikel 68, stk. 3, i traktaten sigter mod at undgå, der bør tages hensyn til den særlige situation på finansmarkederne i Den hellenske Republik og republikken Portugal, idet der indrømmes disse stater en længere frist for gennemførelsen af dette direktiv -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFDELING I
Almindelige bestemmelser og anvendelsesområde
Artikel 1
1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.
2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,
– der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og
– hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.
3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).
I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.
4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.
5. Medlemsstaterne forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, at ændre status til investeringsinstitutter, som ikke er underlagt dette direktiv.
6. Med forbehold af bestemmelserne om kapitalbevægelser og i artikel 44 og 45 og artikel 52, stk. 2, må en medlemsstat ikke fastsætte andre bestemmelser på det område, der omfattes af direktivet, for investeringsinstitutter i en anden medlemsstat, eller for sådanne institutters andele, såfremt disse markedsføres på den pågældende medlemsstats område.
7. Med forbehold af stk. 6 kan medlemsstaterne for investeringsinstitutter på deres eget område fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i artikel 4 ff., samt supplerende bestemmelser, såfremt sådanne bestemmelser finder almindelig anvendelse og ikke strider mod bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 2
1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:
– lukkede investeringsinstitutter,
– investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette,
– investeringsinstitutter, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,
– de kategorier af investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling V og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.
2. Ved udløbet af en frist på fem år fra direktivets iværksættelse forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om anvendelsen af stk. 1, navnlig fjerde led. Den foreslår om fornødent passende foranstaltninger med henblik på at udvide anvendelsesområdet.
Artikel 3
Ved anvendelsen af dette direktiv betragtes et investeringsinstitut som beliggende i den medlemsstat, hvor investeringsfondens administrationsselskab eller investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Medlemsstaterne skal kræve, at hovedadministrationen er beliggende i samme medlemsstat som det vedtægtsmæssige hjemsted.
AFDELING II
Godkendelse af et investeringsinstitut
Artikel 4
1. Et investeringsinstitut skal for at kunne udøve sin virksomhed være godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det pågældende investeringsinstitut er beliggende, i det følgende benævnt »kompetente myndigheder«.
En sådan godkendelse har gyldighed i samtlige medlemsstater.
2. En investeringsfonds godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt administrationsselskabet, fondsbestemmelserne samt valget af depositar. Et investeringsselskabs godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt dets vedtægter og valget af depositar.
3. De kompetente myndigheder må ikke godkende et investeringsinstitut, hvis medlemmerne af ledelsen af administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren ikke er i besiddelse af den fornødne hæderlighed eller erfaring til udøvelsen af deres virksomhed. Med henblik herpå skal navn mv. på medlemmerne af administrationsselskabets, investeringsselskabets og depositarens ledelse såvel som enhver udskiftning inden for ledelsen straks anmeldes til de kompetente myndigheder.
Ved ledelse forstås de personer, som i medfør af lov eller vedtægter repræsenterer administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren, eller som rent faktisk fastlægger retningslinjerne for administrationsselskabets, investeringsselskabets eller depositarens virksomhed.
4. Enhver udskiftning af administrationsselskab eller af depositar såvel som enhver ændring af fondsbestemmelserne eller af vedtægterne for et investeringsselskab skal godkendes af de kompetene myndigheder.
AFDELING III
Forpligtelser med hensyn til investeringsfondes struktur
Artikel 5
Administrationsselskabet skal råde over tilstrækkelige midler til rent faktisk at kunne udøve sin virksomhed og opfylde sine forpligtelser.
Artikel 6
Administrationsselskabets virksomhed skal indskrænke sig til administration af investeringsfonde og investeringsselskaber.
Artikel 7
1. Investeringsfondens formue skal opbevares hos en depositar.
2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 9 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand.
3. Depositaren skal endvidere
a) sikre sig, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele, for fondens regning eller foretaget af administrationsselskabet, foregår i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne;
b) sikre sig, at værdiansættelsen af andelene foregår i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne;
c) udføre administrationsselskabets instrukser, medmindre disse strider mod loven og fondsbestemmelserne;
d) sikre sig, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører fondens formue modtages inden for den sædvanlige frist;
e) sikre sig, at fondens udbytte anvendes i henhold til loven og fondsbestemmelserne.
Artikel 8
1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller være etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat.
2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv.
3. Medlemsstaten fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar.
Artikel 9
Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for administrationsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser. For deltagernes vedkommende kan ansvaret gøres gældende direkte eller indirekte gennem administrationsselskabet, alt efter arten af det juridiske forhold mellem depositaren, administrationsselskabet og deltagerne.
Artikel 10
1. Virksomhed som administrationsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udøvelsen af deres respektive virksomhed handle uafhængigt og udelukkende i deltagernes interesse.
Artikel 11
Det skal ved lov eller i fondsbestemmelserne fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning.
AFDELING IV
Forpligtelser med hensyn til investeringsselskabernes struktur og deres depositar
Artikel 12
Medlemsstaterne fastsætter investeringsselskabets juridiske form. Selskabet skal råde over en tilstrækkelig stor indbetalt kapital til rent faktisk at kunne udøve sin virksomhed og opfylde sine forpligtelser.
Artikel 13
Et investeringsselskab må ikke udøve anden virksomhed end den i artikel 1, stk. 2, omhandlede.
Artikel 14
1. Investeringsselskabets formue skal opbevares hos en depositar.
2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 16 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand.
3. Depositaren skal endvidere sikre sig,
a) at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele foretaget af investeringsselskabet eller for dettes regning, foregår i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter;
b) at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører selskabets formue, modtages inden for den sædvanlige frist;
c) at selskabets udbytte anvendes i overensstemmelse med loven og vedtægterne.
4. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som udelukkende omsætter deres andele på en eller flere fondsbørser, som optager selskabernes andele til offentlig notering, ikke er forpligtet til at have en depositar, som omhandlet i dette direktiv.
Artikel 34, 37 og 38 gælder ikke for sådanne selskaber. De regler, der anvendes for at fastsætte værdien af disse selskabers formue, skal dog fremgå af loven og/eller selskabernes vedtægter.
5. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som omsætter mindst 80 % af deres andele på en eller flere børser, som er anført i vedtægterne, ikke er forpligtet til at have en depositar som omhandlet i dette direktiv på den betingelse at de nævnte andele noteres officielt på fondsbørserne i de medlemsstater, på hvis område andelene markedsføres samt på betingelse af, at de transaktioner, der foretages af selskabet uden for børsen, kun finder sted til børskursen. I investeringsselskabets vedtægter skal være angivet den børs i omsætningslandet, hvis notering er bestemmende for prisen for de transaktioner, der uden for børsen foretages af dette selskab i det pågældende land.
En medlemsstat benytter sig kun af den i foregående afsnit omhandlede mulighed, hvis den finder, at deltagerne nyder en beskyttelse, der svarer til den, deltagerne i investeringsinstitutter, der har en depositar som omhandelt i dette direktiv, nyder.
Disse selskaber samt de i stk. 4 nævnte selskaber skal specielt
a) i deres vedtægter anføre beregningsmåden for nettoopgørelsesværdien af andelene, medmindre dette er anført i loven;
b) intervenere på markedet for at undgå, at børsværdien af deres andele afviger mere en 5 % fra nettoopgørelsesværdien af disse andele;
c) fastsætte nettoopgørelsesværdien af andelene, meddele de kompetente myndigheder den mindst to gange om ugen og offentliggøre den to gange om måneden.
En uafhængig revisor skal mindst to gange om måneden sikre sig, at beregningen af andelenes værdi sker i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter. Ved samme lejlighed skal revisoren efterprøve, at selskabets formue investeres i henhold til forskrifterne i loven og vedtæg- terne.
6. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilke selskaber der omfattes af de i stk. 4 og 5 omhandlede undtagelser.
Senest fem år efter dette direktivs iværksættelse aflægger Kommissionen rapport til kontaktudvalget om gennemførelsen af stk. 4 og 5. Om nødvendigt foreslår den egnede foranstaltninger efter udtalelse fra kontaktudvalget.
Artikel 15
1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller været etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat.
2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar.
Artikel 16
Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for investeringsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser.
Artikel 17
1. Virksomheden som investeringsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Depositaren skal under varetagelsen af sit hverv udelukkende handle i deltagernes interesse.
Artikel 18
Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning.
Kapitel V
Forpligtelser med hensyn til investeringsinstitutters investeringspolitik
Artikel 19
1. En investeringsfonds eller et investeringsselskabs portefølje må udelukkende bestå af
a) værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en medlemsstats fondsbørs;
b) værdipapirer, der handles på et andet marked i en medlemsstat, såfremt dette er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt;
c) værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt valget af en sådan børs eller et sådant marked er godkendt af de kompetente myndigheder eller fastsat i loven og/eller fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter;
d) nyemitterede værdipapirer,
– såfremt der i emissionsbetingelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, og såfremt valget af en sådan børs eller et sådant marked er tiltrådt af de kompetente myndigheder, eller fastsat i loven og/eller fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter;
– og såfremt der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af ét år efter emissionen.
2. Dog
a) kan et investeringsinstitut investere højst 10 % af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte;
b) kan medlemsstaterne fastsætte, at investeringsinstitutter kan investere højst 10 % af deres formue i fordringer, som, ved anvendelsen af dette direktiv, på grundlag af deres karakteristika kan sidestilles med værdipapirer, og som navnlig kan overdrages, omsættes og til enhver tid eller i det mindste lige så hyppigt som anført i artikel 34, værdiansættes;
c) kan et investeringsselskab erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for den direkte udøvelse af dets virksomhed;
d) må et investeringsinstitut hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.
3. De i stk. 2, litra a) og b), omhandlede investeringer må under ingen omstændigheder tilsammen overstige 10 % af investeringsinstituttets formue.
4. En investeringsfond og et investeringsselskab kan accessorisk besidde likvide midler.
Artikel 20
1. Medlemsstaterne tilstiller Kommissionen
a) senest på tidspunktet for dette direktivs gennemførelse, en fortegnelse over de fordringer, som de i henhold til artikel 19, stk. 2, litra b), har til hensigt at sidestille med værdipapirer, med angivelse af de sidestillede fordringers karakteristika samt begrundelsen for denne sidestilling;
b) de ændringer, som de agter at foretage i den i litra a) nævnte fortegnelse, samt de nye former for sidestilling, som de har til hensigt at foretage, samt begrundelsen for sådanne ændringer eller nye former for sidestilling.
2. Kommissionen meddeler straks de øvrige medlemsstater disse oplysninger samt de bemærkninger, som den finder hensigtsmæssige. Sådanne meddelelser kan drøftes i konktaktudvalget efter fremgangsmåden i artikel 53, stk. 4.
Artikel 21
1. Medlemsstaterne kan, på de vilkår og med de begrænsninger, som de fastsætter, tillade investeringsinstitutterne at gøre brug af sådan teknik og sådanne hjælpemidler, som angår værdipapirtransaktioner, såfremt denne teknik og disse hjælpemidler benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen.
2. Medlemsstaterne kan desuden bemyndige investeringsinstitutterne til at gøre brug af teknik og hjælpemidler, der er beregnet til at dække kursrisici i forbindelse med forvaltningen af institutternes formue.
Artikel 22
1. Et investeringsinstitut må ikke for mere end 5 % af sin formue investere i værdipapirer, der er udstedt af samme emittent.
2. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1 nævnte grænse til højst 10 %. I tilfælde, hvor et investeringsinstitut fra samme emittent investerer i værdipapirer for mere end 5 % af sin formue, må den samlede værdi af sådanne erhvervede værdipapirer, som instituttet ligger inde med, imidlertid ikke overstige 40 % af instituttets formue.
3. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1 nævnte grænse til højst 35 %, når værdipapirerne er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale offentlige myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i.
Artikel 23
1. Uanset artikel 22 og med forbehold af traktatens artikel 68, stk. 3, kan medlemsstaterne tillade, at investeringsinstitutter i henhold til princippet om risikospredning investerer op til 100 % af deres formue i forskellige emissioner af værdipapirer, der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, in hvilke en eller flere medlemsstater deltager.
De kompetente myndigheder indrømmer kun denne undtagelse, såfremt de finder, at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 22.
Disse investeringsinstitutter skal ligge inde med værdipapirer fra mindst seks forskellige emissioner, uden at værdipapirerne fra en og samme emission dog må overstige 30 % af investeringsinstituttets samlede aktiver.
2. De i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter skal udtrykkeligt i fondsbestemmelserne eller for investeringsselskabers vedkommende i vedtægterne anføre de stater, lokale offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori de agter at investere mere end 35 % af deres formue; disse fondsbestemmelser eller vedtægter skal godkendes af de kompetente myndigheder.
3. Endvidere skal de i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter i deres prospekter og i alle reklameskrifter i en iøjnefaldende erklæring gøre opmærksom på, at en sådan godkendelse er givet med angivelse af de stater, lokale offentlige myndigheder samt internationale institutter af offentlig karakter, i hvis værdipapirer de har investeret eller har til hensigt at investere mere end 35 % af deres formue.
Artikel 24
1. Et investeringsinstitut må kun erhverve andele i andre åbne institutter for kollektiv investering, såfremt de anses for investeringsinstitutter i henhold til artikel 1, stk. 2, første og andet led.
2. Et investeringsinstitut må ikke investere i andele i sådanne investeringsinstitutter for mere end 5 % af sin formue.
3. Erhvervelse af andele i en investeringsfond, der administreres af samme administrationsselskab eller af ethvert andet selskab, som er knyttet til administrationssel- skabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller indirekte deltagelse, er kun tilladt, når det drejer sig om en investeringsfond, som i overensstemmelse med sine bestemmelser har specialiseret sig i at investere sin formue i værdier, der hidrører fra en særlig geografisk eller økonomisk sektor, og såfremt de kompetente myndigheder har givet tilladelse til erhvervelsen. Denne tilladelse gives kun, hvis investeringsfonden har givet meddelelse om, at den har til hensigt at gøre brug af denne mulighed, og såfremt denne mulighed udtrykkeligt er nævnt i dens bestemmelser.
Administrationsselskabet kan ikke for transaktioner vedrørende andele i investeringsfonden på regnskabet optage afgifter eller udgifter, når dele af en investeringsfonds formue er anbragt i andele i en anden investeringsfond, som ligeledes administreres af samme administrationsselskab, eller af ethvert andet selskab, der er knyttet til administrationsselskabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller indirekte deltagelse.
4. Stk. 3 finder ligeledes anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i et andet investeringsselskab, hvortil det er knyttet, jf. stk. 3.
Stk. 3 finder endvidere anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i en investeringsfond, som det er knyttet til, eller såfremt en investeringsfond erhverver andele i et investeringsselskab, som den er knyttet til.
Artikel 25
1. Et investeringsselskab eller et administrationsselskab må for så vidt angår samtlige de investeringsfonde, de administrerer, og som henhører under dette direktivs anvendelsesområde, ikke erhverve aktier med stemmeret, som giver det mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på administrationen af en emittent.
Med henblik på anvendelse af det i første afsnit omhandlede princip skal medlemsstaterne indtil nærmere samordning tage hensyn til de eksisterende regler i de øvrige medlemsstaters lovgivning, hvori dette princip er defineret.
2. Desuden kan et investeringsselskab eller en investeringsfond ikke erhverve mere end -10 % af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent;
– 10 % af obligationerne fra en og samme emittent;
– 10 % af andelene fra et og samme institut for kollektiv investering, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, første og andet led.
De grænser, der er fastsat i andet og tredje led, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.
3. Medlemsstaterne kan afstå fra at anvende stk. 1 og 2 for så vidt angår
a) værdipapirer, som er udstedt eller garanteret af en medlemsstat eller dennes lokale offentlige myndigheder;
b) værdipapirer, som er udstedt eller garanteret af et tredjeland;
c) værdipapirer, som er udstedt af internationale institutioner af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager;
d) et investeringsinstituts besiddelse af aktier i et selskab, der er beliggende i et tredjeland, og som hovedsagelig investerer sin formue i værdipapirer fra emittenter, der er hjemmehørende i det omhandlede land, såfremt sådan besiddelse i henhold til det omhandlede lands lovgivning udgør investeringsinstituttets eneste mulighed for at investere i værdipapirer fra emittenter i det omhandlede land. Denne undtagelsesbestemmelse må dog kun anvendes, såfremt selskabet i det pågældende tredjeland i sin investeringspolitik overholder de i artikel 22 og 24 samt de i stk. 1 og 2, i nærværende artikel fastsatte grænser. I tilfælde af overskridelser af de ved artikel 22 og 24 fastsatte grænser finder artikel 26 tilsvarende anvendelse;
e) et investeringsselskabs besiddelse af aktier i datterselskaber, som udelukkende og i investeringsselskabets interesse udøver en vis administrations-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.
Artikel 26
1. De i denne afdeling fastsatte grænser skal ikke overholdes af investeringsinstitutterne ved udøvelsen af de tegningsrettigheder, som er knyttet til værdipapirer, der indgår i formuen.
Medlemsstaterne kan under overholdelse af princippet om risikospredning tillade nyligt oprettede investeringsinstitutter at afvige fra artikel 22 og 23 i seks måneder fra godkendelsesdatoen.
2. Såfremt de i stk. 1 omhandlede grænser overskrides af grunde, som investeringsinstituttet ikke har indflydelse på, eller som følge af udøvelse af tegningsrettigheder, skal instituttet i sin salgsvirksomhed prioritere normaliseringen af forholdene under hensyn til deltagernes interesser.
Kapitel VI
Forpligtelser med hensyn til oplysninger til deltagerne
A. Offentliggørelse af prospekt og periodiske beretninger
Artikel 27
1. Investeringsselskabet og administrationsselskabet, for hver af de investeringsfonde, det administrerer, skal offentligøre -et prospekt,
– en årsberetning for hvert regnskabsår, samt
– en halvårsberetning, der dækker de første seks måneder af regnskabsåret.
2. Årsberetningen og halvårsberetningerne skal offentliggøres inden for følgende frister at regne fra slutningen af den periode, som beretningen omhandler:
– 4 måneder for årsberetningen,
– 2 måneder for halvårsberetningen.
Artikel 28
Prospektet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at investorerne kan danne sig et pålideligt skøn over den investering, der foreslås dem. Af prospektet skal mindst fremgå de oplysninger, der kræves i det skema A, der er knyttet som bilag til dette direktiv, for så vidt disse oplysninger ikke er indeholdt i de dokumenter, der i henhold til artikel 29, stk. 1, skal være vedlagt prospektet.
2. Årsberetningen skal indeholde en balance eller en formueopgørelse, en grupperet opgørelse over indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår, en beretning over aktiviteterne i det forløbne regnskabsår og de øvrige oplysninger, der kræves i det skema B, der er knyttet som bilag til dette direktiv, samt alle oplysninger af betydning, der gør det muligt for investorerne med fuldt kendskab til forholdene at bedømme udviklingen i investeringsinstituttets virksomhed og dets resultater.
3. Halvårsberetningen skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af afsnit I-IV i det skema B, der er knyttet som bilag til dette direktiv; når investeringsinstituttet har udbetalt eller agter at udbetale a contoudbytte, skal taloplysningerne vise resultatet efter fradrag af skat for det pågældende halvår og det a contoudbytte, der er udbetalt eller skal udbetales.
Artikel 29
1. Fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter er en integrerende del af prospektet og skal være knyttet som bilag til dette.
2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter behøver dog ikke at være knyttet som bilag til prospektet, såfremt ihændehaveren af andele underrettes om, at disse dokumenter på anmodning enten kan blive tilsendt eller kan gennemses på et nærmere angivet sted i hver enkelt medlemsstat, hvor andelene udbydes til salg.
Artikel 30
De væsentligste dele af prospektet skal holdes á jour.
Artikel 31
De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne skal revideres af en eller flere personer, der i medfør af loven er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Rådets direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber 4). Disse revisorers godkendelse, og i givet fald deres forbehold gengives ubeskåret i hver årsberetning.
Artikel 32
Et investeringsinstitut skal forelægge sit prospekt og ændringer heri såvel som årsberetningen og halvårsberetningen for de kompetente myndigheder.
Artikel 33
1. Prospektet, sidste årsberetning og den følgende halvårsberetning, hvis denne er offentliggjort, skal tilbydes gratis til investoren, inden kontrakten indgås.
2. Desuden skal års- og halvårsberetningerne stilles til rådighed for offentligheden på de steder, der er anført i prospektet.
3. Års- og halvårsberetningerne udleveres gratis til de deltagere, som anmoder derom.
B. Offentliggørelse af andre oplysninger
Artikel 34
Et investeringsinstitut skal på passende måde offentliggøre emissionsprisen eller salgsprisen, prisen ved tilbagekøb eller ved indløsning, hver gang det emitterer, sælger, tilbagekøber eller indløser sine andele og mindst to gange om måneden. De kompetente myndigheder kan dog give til- ladelse til, at sådanne meddelelser fra et investeringsinstitut kun offentliggøres en gang om måneden, såfremt dette ikke skader deltagernes interesser.
Artikel 35
Ved enhver annoncering, der indebærer en opfordring til køb af andele i et investeringsinstitut, skal opmærksomheden henledes på, at der findes et prospekt, og på, hvor offentligheden kan få det udleveret.
Kapitel VII
Investeringsinstitutters almindelige forpligtelser
Artikel 36
1. Hverken
– investeringsselskabet, eller
– administrationsselskabet eller depositaren, som handler på investeringsfondes vegne,
kan optage lån.
Et investeringsinstitut kan dog skaffe sig fremmed valuta ved »back-to-back«-lån.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade investeringsinstitutter at optage lån
a) på højst 10 %
– af formuen for så vidt angår investeringsselskaber,
– af fondsværdierne for så vidt angår en investeringsfond,
såfremt der er tale om midlertidige lån;
b) på højst 10 % af formuen, for så vidt angår investeringsselskaber, såfremt lånet optages for at muliggøre erhvervelse af fast ejendom, der er absolut nødvendig for den direkte fortsættelse af deres virksomhed. I så fald må dette lån og de i litra a), omhandlede lån under ingen omstændigheder tilsammen overstige 15 % af deres formue.
Artikel 37
1. Et investeringsinstitut skal på en deltagers forlangende tilbagekøbe eller indløse sine andele.
2. Uanset stk. 1
a) kan et investeringsinstitut midlertidigt udsætte tilbagekøb eller indløsning af sine andele i de tilfælde og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat ved lov, i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter. Der må kun finde udsættelse sted i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og når der ved udsættelsen tages hensyn til deltagerne interesser;
b) kan medlemsstaterne tillade, at de kompetente myndigheder i deltagernes eller offentlighedens interesse stiller krav om udsættelse af tilbagekøb eller indløsning af andele.
3. I de i stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde skal investeringsinstituttet omgående underrette de kompetente myndigheder om sin beslutning samt eventuelt myndighederne i andre medlemsstater, hvis investeringsinstituttet markedsfører sine andele her.
Artikel 38
Reglerne for værdiansættelse af aktiverne såvel som beregningsmåden for emissionsprisen eller salgsprisen samt prisen ved tilbagekøb eller indløsning af andele i et investeringsinstitut skal være angivet i loven, fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter.
Artikel 39
Udlodning eller geninvestering af udbytte fra en investeringsfond eller et investeringsselskab skal foregå i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter.
Artikel 40
Andele i et investeringsinstitut må kun emitteres, hvis der inden for den sædvanlige frist foretages en indbetaling til investeringsinstituttets formue svarende til nettømissionsprisen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for udlodning af fondsandele.
Artikel 41
1. Med forbehold af artikel 19 og 21 må hverken
– et investeringsselskab, eller
– et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne,
yde kredit eller optræde som garant på tredjemands vegne.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at sådanne foretagender erhverver værdipapirer, som ikke er fuldt indbetalt.
Artikel 42
Hverken
– et investeringsselskab, eller
– et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne,
må foretage handel med værdipapirer uden dækning.
Artikel 43
Det skal i fondsbestemmelserne angives, hvilke vederlag og udgifter administrationsselskabet kan afholde over fondens midler, samt den måde, hvorpå disse vederlag beregnes.
Det skal i loven eller i vedtægterne for et investeringsselskab angives, hvilken form for omkostninger der påhviler selskabet.
AFDELING VIII
Særlige bestemmelser for investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i andre medlemsstater end dem, hvor de er hjemmehørende
Artikel 44
1. Et investeringsinstitut, som markedsfører sine andele i en anden medlemsstat, skal overholde de love eller administrative bestemmelser, som gælder i denne stat, og som ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv.
2. Ethvert investeringsinstitut kan annoncere i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted. Det skal overholde de bestemmelser, som gælder for annoncering i denne stat.
3. Stk. 1 og 2 skal anvendes uden forskelsbehandling.
Artikel 45
I det i artikel 44 nævnte tilfælde skal investeringsinstituttet under overholdelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger til, at de udbetalinger til deltagerne, det tilbagekøb eller den indløsning af andele samt den formidling af oplysninger, der påhviler investeringsinstituttet, sikres deltagerne i denne stat.
Artikel 46
Såfremt et investeringsinstitut agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det på forhånd underrette såvel de kompetente myndigheder som myndighederne i denne anden medlemsstat herom. Det skal samtidig sende sidstnævnte myndigheder
– en erklæring fra de kompetente myndigheder om, at investeringsinstituttet opfylder kravene i dette direktiv,
– sine fondsbestemmelser eller vedtægter,
– sit prospekt,
– eventuelt den seneste årsberetning og efterfølgende halvårsberetning, samt
– oplysninger om de nærmere retningslinjer for markedsføring af dets andele i denne anden medlemsstat.
Investeringsinstituttet kan begynde at markedsføre sine andele i denne anden medlemsstat to måneder efter fremsendelsen af disse dokumenter, medmindre myndighederne i den pågældende medlemsstat ved en begrundet beslutning, der træffes inden udløbet af fristen på to måneder, fastslår, at de planlagte retningslinjer for markedsføring af andele ikke er i overensstemmelse med de i artikel 44, stk. 1, og artikel 45 omhandlede bestemmelser.
Artikel 47
Såfremt et investeringsinstitut markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det udsende de dokumenter og oplysninger, som skal offentliggøres i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i denne anden medlemsstat på mindst et af sidstnævnte stats nationale sprog og under samme betingelser som dem, der gælder i hjemstaten.
Artikel 48
Investeringsinstitutterne kan for udøvelsen af deres virksomhed inden for Fællesskabet benytte samme fællesbetegnelse, såsom »investeringsselskab« eller »investeringsfond«, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til betegnelsen føjes en forklarende bemærkning.
Kapitel IX
Bestemmelser vedrørende de myndigheder, som skal udstede tilladelser og føre tilsyn
Artikel 49
1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som skal udøve de i dette direktiv omhandlede beføjelser. De underretter Kommissionen herom og angiver samtidig den eventuelle fordeling af beføjelserne.
2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder skal være offentlige myndigheder eller et organ, der er udpeget af det offentlige.
3. Myndighederne i den stat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, har kompetence til at føre tilsyn med investeringsinstituttet. Dog har myndighederne i det land, hvor et investeringsinstitut markedsfører sine andele som anført i artikel 44, kompetence til at føre tilsyn med, at afdeling VIII overholdes.
4. For at kunne bestride deres hverv skal myndighederne være i besiddelse af alle fornødne beføjelser og kontrolmidler.
Artikel 50
1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på udførelsen af deres hverv og skal til dette formål udveksle alle fornødne oplysninger.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der er eller har været beskæftiget hos de i artikel 49 omhandlede myndigheder, undergives tjenstlig tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, disse personer modtager i forbindelse med deres hverv, kun må videregives til andre personer eller myndigheder i henhold til gældende lovbestemmelser.
3. Stk. 2 er dog ikke til hinder for, at de i artikel 49 omhandlede myndigheder i de forskellige medlemsstater kan udveksle de meddelelser, som omhandles i dette direktiv. De således udvekslede oplysninger omfattes af den tavshedspligt, som påhviler personer, der er eller har været tjenestegørende hos den modtagende myndighed.
4. Med forbehold af tilfælde, der omfattes af strafferetlige bestemmelser, må den i artikel 49 omhandlede myndighed, der modtager oplysninger, kun anvende disse i udøvelse af sit hverv, samt i tilfælde, hvor denne udøvelse påklages til højere myndighed elelr indbringes for domstolene.
Artikel 51
1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder skal begrunde ethvert afslag på en ansøgning om godkendelse samt enhver negativ afgørelse, der træffes i henhold til de generelle bestemmelser, der er fastsat i medfør af dette direktiv, og underrette ansøgeren herom.
2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et investeringsinstitut, truffet i medfør af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter investeringsinstituttets indgivelse af en ansøgning, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse.
Artikel 52
1. Kun myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, kan træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af love eller administrative bestemmelser eller af de regler, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter.
2. Imidlertid kan myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttets andele markedsføres, træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af de i afdeling VIII omhandlede bestemmelser.
3. Enhver beslutning om inddragelse af godkendelse samt enhver anden alvorlig foranstaltning, der træffes over for et investeringsinstitut, eller enhver udsættelse af tilbagekøb eller indløsning, der måtte pålægges det, skal af myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, straks meddeles myndighederne i de andre medlemsstater, hvor dette instituts andele markedsføres.
AFDELING X
Kontaktudvalg
Artikel 53
1. Der oprettes under Kommissionen et kontaktudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der har til opgave:
a) med forbehold af traktatens artikel 169 og 170 at lette en samordnet gennemførelse af dette direktiv, ved regelmæssigt samråd om de praktiske problemer, som måtte opstå i forbindelse med dets gennemførelse, og hvor udveksling af synspunkter måtte anses for hensigtsmæssig;
b) at lette samråd mellem medlemsstaterne dels om de strengere bestemmelser eller tillægsbestemmelser de kan fastsætte i henhold til artikel 1, stk. 7, dels om de bestemmelser, som de kan anvende i overensstemmelse med artikel 44 og 45.
c) om nødvendigt at rådgive Kommissionen med hensyn til ændringer eller tilføjelser, som bør foretages i dette direktiv.
2. Det er ikke udvalgets opgave at vurdere berettigelsen af de afgørelser, der træffes af de i artikel 49 omhandlede myndigheder i individuelle sager.
3. Udvalget består af personer, der er udpeget af medlemsstaterne, samt af repræsentanter for Kommissionen. Det har en repræsentant for Kommissionen som formand. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionens tjenestegrene.
4. Udvalget indkaldes af formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats delegation. Det fastsætter selv sin forretningsorden.
AFDELING X
Overgangsbestemmelser, undtagelsesbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 54
Udelukkende til brug for danske investeringsinstitutter sidestilles de i Danmark emitterede pantebreve med de i artikel 19, stk. 1, litra b), omhandlede værdipapirer.
Artikel 55
Uanset artikel 7, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give de investeringsinstitutter, som på datøn for vedtagelsen af dette direktiv, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning havde flere depositarer, tilladelse til fortsat at have flere depositarer, såfremt myndighederne har garanti for, at de funktioner, der skal udøves i henhold til artikel 7, stk. 3, og arti- kel 14, stk. 3, virkelig bliver udøvet.
Artikel 56
1. Uanset artikel 6 kan medlemsstaterne tillade admini- strationsselskaber at udstede ihændehavercertifikater, der repræsenterer værdipapirer noteret på navn fra andre selskaber.
2. Medlemsstaterne kan give administrationsselskaber, som på datøn for vedtagelsen af dette direktiv, også udøver anden virksomhed end den i artikel 6 nævnte, tilladelse til at fortsætte hermed i en periode på fem år efter denne dato.
Artikel 57
1. Medlemsstaterne sætter senest den 1. oktober 1989 de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne kan give de investeringsinstitutter, der allerede består ved dette direktivs gennemførelse, en periode på højst tolv måneder fra datøn for denne gennemførelse til at efterkomme de nye nationale bestemmelser.
3. Den hellenske Republik og republikken Portugal er bemyndiget til at udsætte gennemførelsen af dette direktiv til senest den 1. april 1992.
Kommissionen aflægger et år inden sidstnævnte dato beretning til Rådet om, hvorledes dette direktiv er gennemført, og om Den hellenske Republiks og republikken Portugals eventuelle vanskeligheder med at overholde den i første afsnit aførte dato.
Kommissionen foreslår om nødvendigt Rådet at forlænge denne frist med højst fire år.
Artikel 58
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love eller administrative bestemmelser, som de udsteder på det af dette direktiv omfattede område.
Artikel 59
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.
På Rådets vegne
R. KRIEPS
Formand
BILAG
SKEMA A
|
1. Oplysninger om investerings-fonde |
1. Oplysninger om administrations-selskaber |
1. Oplysninger om investerings-selskaber |
|
1.1 Benævnelse |
1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet. |
1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet. |
|
1.2 Dato for fondens oprettelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. |
1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. |
1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. |
|
|
1.3 Hvis selskabet administrerer andre investeringsfonde, anføres disse. |
|
|
1.4 Hvis fondsbestemmelserne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes. |
|
1.4 Hvis vedtægterne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes. |
|
1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for investeringsfonden, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som investeringsfonden udbetaler til deltagerne. |
|
1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for selskabet, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som selskabet udbetaler til deltagerne. |
|
1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte. |
|
1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte. |
|
1.7 Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger. |
|
1.7. Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger |
|
|
1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette. |
1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette. |
|
|
1.9 Kapital:Størrelse af den tegnede kapital med angivelse af den indbetalte kapital. |
1.9 Kapital |
|
1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: |
|
1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: |
|
- arten af den ret (tinglig ret, fordringsrettighed eller rettigheder af anden karakter), som andelene giver; |
|
- hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; |
|
- hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; |
|
- andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; |
|
- andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; |
|
- redegørelse for deltagernes stemmeret; |
|
- redegørelse for deltagernes stemmeret, hvis de har en sådan; |
|
- forhold under hvilke det kan besluttes at opløse investeringsselskabet, fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder. |
|
- forhold under hvilke det kan besluttes at opløse fonden, og fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder. |
|
|
|
1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes. |
|
1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes. |
|
1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele. |
|
1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele. |
|
1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. |
|
1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. |
|
1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne. |
|
1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne. |
|
1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapitaleller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansiel le midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af fonden. |
|
1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapitaleller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af selskabet. |
|
1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne. |
|
1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne. |
|
1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig |
|
1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig |
|
- hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; |
|
- hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; |
|
- oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; |
|
- oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; |
|
- oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres. |
|
- oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres.(1) |
|
1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag fra fonden til administrationsselskabet, depositaren eller andre og fondens godtgørelse af alle omkostninger til administrationsselskabet, depositaren eller andre. |
|
1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag, som selskabet betaler til sin ledelse og medlemmerne af administrations-, ledelsesog tilsynsorganerne, depositaren eller andre og selskabets godtgørelse af alle omkostninger til sin ledelse, til depositaren eller til andre. |
(1) De i direktivets artikel 14, stk. 5, omhandlede investeringsselskaber oplyser endvidere
– hvordan og hvor ofte andelenes nettobeholdningsværdi beregnes;
– hvordan, hvor og hvor ofte denne værdi offentliggøres;
– den børs i markedsføringslandet, hvis notering afgør prisen på de transaktioner, der foretages uden for børserne i dette land.
2. Oplysninger om depositaren:
2.1 Benævnelse eller navn, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet.
2.2 Hovedvirksomhed.
3. Oplysninger om rådgivningsfirmaer eller eksterne investeringsrådgivere, for så vidt der er indgået kontrakt med disse, og deres vederlag betales over investeringsinstituttets aktiver:
3.1 Navn m.v. eller firmanavn elle rådgiverens navn.
3.2 Uddrag af kontrakten med administrationsselskabet eller med investeringsselskabet, der kan tænkes at være af interesse for deltagerne, dog ikke oplysninger vedrørende vederlag.
3.3 Anden virksomhed af betydning.
4. Oplysninger om, hvilke faciliteter der er til rådighed med henblik på udbetalinger til deltagerne, tilbagekøb eller indløsning af andelene samt formidling af oplysninger om investeringsinstituttet. Disse oplysninger skal under alle omstændigheder gives for så vidt angår den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har sit hjemsted. Hvis andelene herudover markedsføres i en anden medlemsstat, skal ovennævnte oplysninger gives for så vidt angår denne medlemsstat, og det prospekt, der udsendes der, skal indeholde disse oplysninger.
SKEMA B
Oplysninger, som skal indgå i de periodiske beretninger
I. Formueopgørelse
– værdipapirer
– gældsbreve som omhandlet i artikel 19, stk. 2, litra b)
– indestående i pengeinstitutter
– andre aktiver
– samlede aktiver
– passiver
– nettoværdi
II. Antal andele i omløb
III. Nettoværdi pr. andel
IV. Værdipapirportefølje, idet der skelnes mellem:
a) børsnoterede værdipapirer
b) værdipapirer noteret på et andet reguleret marked
c) nyemitterede værdipapirer som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra
d) øvrige værdipapirer, der er omhandelt i artikel 19, stk. 2, litra a)
e) øvrige fordringer, der i medfør af artikel 19, stk. 2, litra b), sidestilles med værdipapirer, fordelt i procent af nettoaktiverne efter de mest hensigtsmæssige kriterier under hensyn til investeringsinstituttets investeringspolitik (f.eks. efter økonomiske, geografiske, valutabestemte eller andre kriterier); for hvert af ovennævnte værdipapirer bør den andel, det udgør i forhold til investeringsinstituttets samlede aktiver, angives.
Angivelse af bevægelsen i værdipapirporteføljen i referenceperioden.
V) Angivelse af bevægelsen i investeringsinstituttets aktiver i referenceperioden, herunder følgende:
– Investeringsindtægter
– Andre indtægter
– Administrationsvederlag og –omkostninger
– Depotomkostninger
– Andre omkostninger samt skatter og afgifter
– Nettoindtægt
– Udlodninger og reinvesteret indtægt
– Kapitalforøgelse eller –formindskelse
– Værditilvækst eller værditab på investeringer
– Andre omkostninger, der berører investeringsinstituttets aktiver og passiver.
VI. Sammenlignende oversigt over de sidste tre regnskabsår; for hvert regnskabsår angives ved dettes afslutning:
– den samlede nettoværdi
– nettoværdien pr. andel
VII. Angivelse af, hvor store forpligtelser, der følger af investeringsinstituttets transaktioner i referenceperioden, opført efter kategori som defineret i artikel 21.
1) EFT nr. C 171 af 26. 7. 1976, s. 1.
2) EFT nr. C 57 af 7. 3. 1977, s. 31.
3) EFT nr. C 75 af 26. 3. 1977, s. 10.
4) EFT nr. L 126 af 12.5.1984, s. 20.
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1), under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg 2),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 4), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Formålet med Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 5) var at fastlægge betingelserne for, at investeringsselskaber og banker, som havde fået tilladelse, kunne levere nærmere specificerede tjenesteydelser eller oprette filialer i andre medlemsstater på grundlag af hjemlandstilladelse og -tilsyn. Direktivet tog derfor sigte på at harmonisere de krav, investeringsselskaber skulle opfylde for at opnå den første tilladelse og drive virksomhed, herunder reglerne om god forretningsskik. Også nogle af betingelserne for at drive regulerede markeder blev harmoniseret ved direktivet.
(2) I de senere år er flere investorer blevet aktive på de finansielle markeder, hvor de tilbydes et stadig mere komplekst og vidtrækkende sæt tjenesteydelser og instrumenter. Som følge af denne udvikling bør Fællesskabets retlige ramme omfatte hele viften af investororienterede aktiviteter. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer den grad af harmonisering, der er nødvendig for at give investorer en udstrakt beskyttelse og gøre det muligt for investeringsselskaber at levere tjenesteydelser i hele Fællesskabet, der er et indre marked, på grundlag af hjemlandstilsyn. I betragtning af det ovenfor anførte bør direktiv 93/22/EØF erstattes af et nyt direktiv.
(3) På grund af investorers stigende afhængighed af personlige anbefalinger bør investeringsrådgivning medtages som en investeringsservice, der kræver tilladelse.
(4) På listen over finansielle instrumenter bør medtages visse råvarederivater og andre derivater, der udfærdiges, og handles på en sådan måde, at de giver anledning til samme reguleringsmæssige spørgsmål som traditionelle finansielle instrumenter.
(5) Det er nødvendigt at indføre en omfattende ordning for regulering af gennemførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter, uanset hvilke handelsmetoder der anvendes for at gennemføre transaktionerne, for at sikre en udførelse af investortransaktioner af høj kvalitet og opretholde det finansielle systems integritet og overordnede effektivitet. Der bør fastlægges en sammenhængende og risikosensitiv ramme for regulering af de vigtigste typer, der for tiden anvendes på den europæiske finansielle markedsplads. Det er nødvendigt at anerkende, at der er opstået en ny generation af organiserede handelssystemer ved siden af de regulerede markeder, som bør underlægges forpligtelser, som kan medvirke til at bevare effektive og velfungerende finansielle markeder. Med henblik på at skabe en rimelig reguleringsmæssig ramme bør direktivet indeholde bestemmelser om indførelse af en ny investeringsservice, der har forbindelse med driften af MHF'er.
(6) Der bør fastlægges definitioner af et reguleret marked og en MHF, der er nøje afstemte, således at de afspejler, at begreberne repræsenterer den samme funktion (organiseret handel). Definitionerne bør ikke omfatte bilaterale systemer, hvor investeringsselskabet gennemfører hver handel for egen regning og ikke som en risikofri modpart, der skydes ind mellem køber og sælger. Udtrykket »system« omfatter såvel alle markeder, der består i kraft af både et regelsæt og en handelsplads, som markeder, der udelukkende fungerer på grundlag af et regelsæt. Regulerede markeder og MHF'er er ikke tvunget til at have et »teknisk« system til matchning af ordrer. Et marked, som udelukkende består i kraft af et regelsæt for forhold i forbindelse med medlemskab, optagelse af instrumenter til handel, handel mellem medlemmer, indberetning og, hvis relevant, gennemsigtighedsforpligtelser er i dette direktivs forstand et reguleret marked eller en MHF, og transaktioner, der gennemføres i henhold til disse regler, anses for at være gennemført i henhold til et reguleret markeds eller en MHF's system. Udtrykket »købs- og salgsinteresser« skal opfattes bredt og omfatter ordrer, prisstillelser og interessemarkeringer. Ved kravet om, at interesserne skal sammenbringes inden for systemet og efter faste regler opstillet af systemets operatør forstås, at interesserne sammenbringes efter systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer (inklusive de procedurer, der er indarbejdet i computersoftwaren). Ved »faste regler« forstås, at reglerne ikke overlader det investeringsselskab, der driver en MHF, noget skøn med hensyn til, hvorledes interesserne kan matches. Definitionerne kræver, at interesserne sammenbringes på en sådan måde, at det fører til en kontrakt, hvilket indebærer, at udførelsen skal foregå efter systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer.
(7) Dette direktiv skal omfatte de virksomheder, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice og/eller udøve investeringsaktiviteter i erhvervsøjemed. Direktivet bør derfor ikke omfatte personer, hvis erhvervsmæssige virksomhed er af en anden art.
(8) Personer, der administrerer deres egne aktiver, og virksomheder, der ikke yder anden investeringsservice og/eller udøver andre investeringsaktiviteter end handel for egen regning, medmindre de er prisstillere eller handler for egen regning uden for et reguleret marked eller MHF på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag ved at tilbyde et system, der er tilgængeligt for tredjemand, med henblik på at indgå i handler med vedkommende, bør ikke være omfattet af dette direktiv.
(9) Når der i teksten henvises til personer, bør dette omfatte både fysiske og juridiske personer.
(10) Forsikringsselskaber, hvis virksomhed er underlagt et passende tilsyn fra de kompetente tilsynsførende myndigheder, og som er omfattet af Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession 6), Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring 7) samt Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed 8), bør være undtaget fra direktivet.
(11) Personer, der ikke leverer tjenesteydelser til tredjemand, men hvis virksomhed udelukkende består i at yde investeringsservice til deres modervirksomhed, deres dattervirksomheder eller et af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder, skal ikke være omfattet af direktivet.
(12) Personer, der som led i deres normale erhvervsmæssige virksomhed lejlighedsvist yder investeringsservice, bør også være undtaget fra direktivet, såfremt denne virksomhed er omfattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der ydes lejlighedsvis investeringsservice.
(13) Personer, hvis investeringsservice udelukkende består i at forvalte en ordning for medarbejderdeltagelse, og som i denne forbindelse ikke yder investeringsservice til tredjemand, bør ikke være omfattet af dette direktivs bestemmelser.
(14) Centralbanker og andre lignende organer, som udfører tilsvarende opgaver, samt offentlige organer, der har ansvaret for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri - dette begreb omfatter gældens placering - bør udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Denne udelukkelse gælder dog ikke for virksomheder med offentlig kapital, hvis formål er kommercielt eller forbundet med erhvervelse af kapitalinteresser.
(15) Kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, uanset om de er samordnet på fællesskabsplan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne virksomheder, bør være udelukket fra direktivets anvendelsesområde, idet de er underlagt særlige bestemmelser, som er direkte tilpasset deres aktiviteter.
(16) For at være omfattet af undtagelserne til dette direktiv bør den pågældende person til stadighed opfylde betingelserne for disse undtagelser. Hvis en person yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter og er undtaget fra dette direktiv, fordi denne service eller disse aktiviteter er accessorisk i forhold til hans hovederhverv på koncernniveau, bør den pågældende f.eks. ikke længere være omfattet af undtagelsen vedrørende accessoriske tjenesteydelser, hvis udførelsen af denne service eller disse aktiviteter ophører med at være accessorisk til hans hovederhverv.
(17) Med henblik på at beskytte investorerne og sikre det finansielle systems stabilitet bør ydelsen af den form for investeringsservice og/eller udførelsen af investeringsaktiviteter, som er omfattet af dette direktiv, være betinget af, at personens hjemland har meddelt tilladelse hertil.
(18) Kreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut 9), bør ikke have anden tilladelse i henhold til dette direktiv for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter. Når et kreditinstitut beslutter at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, bør den kompetente myndighed, før den giver en tilladelse, kontrollere, at det opfylder de relevante bestemmelser i dette direktiv.
(19) Hvis et investeringsselskab på ikke-regelmæssig basis yder en eller flere former for investeringsservice eller udfører en eller flere former for investeringsaktiviteter, der ikke er omfattet af dets tilladelse, bør det ikke behøve nogen supplerende tilladelse i henhold til dette direktiv.
(20) Modtagelse og formidling af ordrer bør i henhold til dette direktiv omfatte det forhold, at to eller flere investorer bringes i forbindelse med hinanden, således at der tilvejebringes en transaktion.
(21) I forbindelse med den kommende revision af kapitalgrundlagsrammen i Basel II erkender medlemsstaterne, at der er behov for på ny at overveje, om investeringsselskaber, der udfører kundeordrer på grundlag af ejermatchning, skal anses for at optræde som ejere og følgelig underkastes yderligere krav til lovpligtig kapital.
(22) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat bør undlade at meddele tilladelse eller bør inddrage denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske placering eller de faktiske aktiviteter klart fremgår, at det pågældende investeringsselskab udelukkende har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed. Et investeringsselskab, som er en juridisk person, bør have tilladelse i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Et investeringsselskab, der ikke er en juridisk person, bør have tilladelse i den medlemsstat, hvor dets hovedkontor ligger. Medlemsstaterne bør i øvrigt kræve, at et investeringsselskabs hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er investeringsselskabets hjemland, og hvor investeringsselskabet faktisk udøver sin virksomhed.
(23) Et investeringsselskab, der har fået tilladelse i sit hjemland, bør have ret til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i hele Fællesskabet uden at skulle ansøge om særskilt tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det ønsker at yde denne service eller udføre disse aktiviteter.
(24) Da en række investeringsselskaber er fritaget fra visse forpligtelser i Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 10), bør de forpligtes til enten at have en minimumskapital eller tegne en erhvervsansvarsforsikring eller en kombination heraf. Ved tilpasning af forsikringssummerne bør der tages hensyn til de tilpasninger, der er foretaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsmæglervirksomhed 11). Disse særlige kapitalkravsbestemmelser bør dog ikke foregribe eventuelle beslutninger om, hvorledes sådanne selskaber skal behandles ved fremtidige ændringer af Fællesskabets lovgivning om kapitalkrav.
(25) Da den tilsynsmæssige regulering bør begrænses til de foretagender, som, fordi de forvalter en handelsbeholdning erhvervsmæssigt, udgør en kilde til modpartsrisiko for andre markedsdeltagere, bør foretagender, der handler for egen regning med finansielle instrumenter, inklusive de råvarederivater, der er omfattet af dette direktiv, og foretagender, der yder investeringsservice inden for råvarederivater til kunder i deres hovederhverv på en måde, der, er accessorisk i forhold til deres hovederhverv på koncernniveau, såfremt dette hovederhverv ikke er ydelse af investeringsservice i henhold til dette direktiv, udelukkes fra direktivets anvendelsesområde.
(26) For at beskytte en investors ejendomsret og andre tilsvarende rettigheder til værdipapirer samt hans rettigheder til de midler, som selskabet får betroet, bør disse rettigheder navnlig holdes adskilt fra selskabets egne. Dette princip bør dog ikke forhindre et selskab i at investere i eget navn på vegne af investor, når transaktionens form gør dette nødvendigt, og investor er indforstået hermed, f.eks. lån af værdipapirer.
(27) Når en kunde i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikker-hedsstillelse 12) overdrager den fulde ejendomsret til finansielle instrumenter eller midler til et investeringsselskab med henblik på at sikre eller på anden måde dække nuværende eller fremtidige, faktiske, eventuelle eller potentielle forpligtelser, bør sådanne finansielle instrumenter eller midler heller ikke længere anses for at tilhøre klienten.
(28) Reglerne for meddelelse af tilladelse inden for Fællesskabet til filialer af investeringsselskaber, der har fået tilladelse i tredjelande, bør fortsat finde anvendelse på sådanne selskaber. Disse filialer bør ikke være omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 49 og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede. Med henblik på sager, hvor Fællesskabet ikke er bundet af nogen bilaterale eller multilaterale forpligtelser, bør der indføres en procedure, der tager sigte på at sikre, at EF-investeringsselskaber på basis af gensidighed nyder tilsvarende behandling i de pågældende tredjelande.
(29) Det voksende antal forskellige aktiviteter, som mange investeringsselskaber udøver samtidig, har øget risikoen for interessekonflikter mellem disse forskellige aktiviteter og deres kunders interesser. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer, at sådanne konflikter ikke skader kunders interesser.
(30) En tjenesteydelse bør betragtes som leveret på initiativ af en kunde, medmindre kunden anmoder om den som svar på en personlig henvendelse fra selskabet eller på dets vegne til den pågældende kunde og denne henvendelse indeholder en opfordring eller søger at påvirke kunden for så vidt angår et bestemt finansielt instrument eller en bestemt transaktion. En tjenesteydelse kan betragtes som leveret på kundens initiativ, selv om kunden anmoder om den på grundlag af en henvendelse, der søger at fremme eller indeholder et tilbud om finansielle instrumenter på en måde, som i kraft af sin karakter er generel og henvendt til offentligheden eller en større gruppe eller kategori af kunder eller potentielle kunder.
(31) Et af formålene med direktivet er at beskytte investorerne. Foranstaltningerne til beskyttelse af investorerne bør tilpasses de forskellige investorkategorier (detailinvestorer, professionelle investorer og modparter).
(32) Uanset princippet om hjemlandstilladelse og hjemlandstilsyn og hjemlandets håndhævelse af forpligtelser i forbindelse med drift af filialer vil det være hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i værtslandet får ansvaret for at håndhæve visse forpligtelser fastlagt i dette direktiv, når forretninger gennemføres gennem en filial på det område, hvor filialen er beliggende, idet denne myndighed er tættest på filialen og bedre i stand til at afdække og gribe ind over for tilsidesættelse af reglerne for filialens drift.
(33) Det er nødvendigt at pålægge investeringsselskaber en effektiv »best execution»-forpligtelse for at sikre, at investeringsselskaberne udfører kundeordrer på de for kunden gunstigste vilkår. Denne forpligtelse bør gælde for det selskab, der har kontraktlige eller agentmæssige forpligtelser over for kunden.
(34) Fair konkurrence forudsætter, at markedsdeltagere og investorer kan sammenligne de priser, som de forskellige handelssystemer (dvs. regulerede markeder, MHF og formidlere) har pligt til at offentliggøre. Med henblik herpå anbefales det, at medlemsstaterne fjerner alle hindringer, som kan stå i vejen for en konsolidering på europæisk plan af de relevante oplysninger og offentliggørelsen heraf.
(35) Når forretningsforholdet etableres med kunden, kan investeringsselskabet bede kunden eller den potentielle kunde om samtidig at erklære sig indforstået med ordreudførelsespolitikken og muligheden af at vedkommendes ordrer udføres uden om et reguleret marked eller en MHF.
(36) Personer, som yder investeringsservice på flere end et investeringsselskabs vegne, bør betragtes ikke som tilknyttede agenter, men som investeringsselskaber, hvis de falder ind under definitionen i dette direktiv, med undtagelse af visse personer der kan være undtaget.
(37) Dette direktiv bør ikke anfægte tilknyttede agenters ret til at udøve aktiviteter, der er omfattet af andre direktiver, og beslægtede aktiviteter, der involverer andre finansielle tjenesteydelser eller produkter end dem, der er omfattet af dette direktiv, heller ikke selv om aktiviteterne udøves for dele af samme finansielle koncern.
(38) Direktivet bør ikke omfatte betingelserne for at udøve virksomhed uden for investeringsselskabets område (dørsalg).
(39) Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør ikke registrere en tilknyttet agent eller bør trække registreringen tilbage, hvis de aktiviteter, der rent faktisk udøves, klart viser, at den tilknyttede agent har valgt en bestemt medlemsstats retssystem med henblik på at unddrage sig strengere normer, som gælder i en anden medlemsstat på det område, hvor denne agter at udøve eller udøver størstedelen af sine aktiviteter.
(40) Ved anvendelsen af dette direktiv bør godkendte modparter anses for at handle som kunder.
(41) For at sikre, at reglerne om god forretningsskik (herunder reglerne om »best execution« og behandling af kundeordrer) håndhæves, hvad angår de investorer, der har størst behov for denne beskyttelse, og i overensstemmelse med veletableret markedspraksis i Fællesskabet bør det tydeliggøres, at der kan ses bort fra reglerne om god forretningsskik ved transaktioner, der er gennemført med eller tilvejebragt mellem godkendte modparter.
(42) Forpligtelsen til at offentliggøre limiterede kundeordrer i forbindelse med transaktioner med godkendte modparter bør kun finde anvendelse, hvis modparten udtrykkeligt sender en limiteret ordre til et investeringsselskab med henblik på udførelse af ordren.
(43) Medlemsstaterne skal beskytte fysiske personers ret til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1995/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. 13)
(44) Med det dobbelte formål at beskytte investorerne og sørge for, at værdipapirmarkederne fungerer efter hensigten, skal det sikres, at der er gennemsigtighed i forbindelse med transaktionerne, og at de regler, der i dette direktiv er fastsat i dette øjemed, finder anvendelse på investeringsselskaber, når de opererer på markedet. For at gøre det muligt for investorer og markedsdeltagere til enhver tid at vurdere vilkårene for en påtænkt aktiehandel og senere kontrollere de betingelser, hvorunder handelen blev gennemført, bør der fastsættes fælles regler for offentliggørelse af oplysninger om gennemførte aktiehandler og for videregivelse af nærmere oplysninger om aktuelle muligheder for at handle aktier. Reglerne er nødvendige for at sikre en effektiv integrering af medlemsstaternes aktiemarkeder, effektivisere den overordnede kursdannelsesproces for aktier og fremme en effektiv anvendelse af bestemmelserne om »best execution«. Dette kræver omfattende gennemsigtighedsregler, der gælder for alle aktiehandler, uanset om disse gennemføres bilateralt af et investeringsselskab eller over regulerede markeder eller MHF'er. Investeringsselskabers forpligtelser i henhold til dette direktiv til at stille en købs- og salgspris og udføre en ordre til den stillede pris løser ikke disse selskaber fra forpligtelsen til at videresende en ordre til et andet handelssystem, når en sådan internalisering kunne hindre selskabet i at opfylde »best execution«- forpligtelserne.
(45) Medlemsstaterne bør også kunne anvende direktivets forpligtelse til at indberette transaktioner på finansielle instrumenter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
(46) En medlemsstat kan beslutte at anvende direktivets krav vedrørende før- og efter handelsgennemsigtighed på andre finansielle instrumenter end aktier. I så fald bør disse krav gælde for alle investeringsselskaber, for hvilke medlemsstaten er hjemland for deres virksomhed på denne medlemsstats område, samt for grænseoverskridende virksomhed, der gennemføres i kraft af den fri udveksling af tjenesteydelser. De bør også gælde for virksomhed, der udøves på denne medlemsstats område af filialer, der er etableret på dens område, og som er knyttet til investeringsselskaber, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat.
(47) Alle investeringsselskaber bør have samme mulighed for at blive medlem af eller have adgang til regulerede markeder i hele Fællesskabet. Uanset hvordan transaktionerne finder sted i medlemsstaterne, skal de tekniske og juridiske begrænsninger i adgangen til regulerede markeder afskaffes.
(48) For lettere at gøre afviklingen af grænseoverskridende transaktioner endelige bør investeringsselskaber have adgang til clearing- og afviklingssystemerne i hele Fællesskabet, uanset om transaktionerne er gennemført over regulerede markeder i den pågældende medlemsstat. Der bør stilles krav om, at investeringsselskaber, som ønsker at deltage direkte i andre medlemsstaters afviklingssystemer, bør opfylde de relevante driftsmæssige og kommercielle krav til medlemskab og overholde forsigtighedsforanstaltninger for at bevare gnidningsfri og velfungerende finansielle markeder.
(49) Tilladelsen til at drive et reguleret marked bør omfatte alle aktiviteter, som har direkte forbindelse med offentliggørelse, behandling, udførelse, bekræftelse og indberetning af ordrer fra det tidspunkt, hvor ordrerne modtages af det regulerede marked, til det tidspunkt, hvor de formidles med henblik på endelig afvikling, og alle aktiviteter med relation til finansielle instrumenters optagelse til handel. Tilladelsen bør tillige omfatte transaktioner, som gennem prisstillere, der er udpeget af det regulerede marked, gennemføres i henhold til det regulerede markeds systemer og i overensstemmelse med dette systems regler. Ikke alle transaktioner, der indgås af medlemmer eller deltagere på det regulerede marked eller i den regulerede MHF anses for at være indgået inden for det regulerede markeds eller den regulerede MHF's systemer. Transaktioner, som medlemmer eller deltagere indgår på bilateral basis, og som ikke opfylder alle de forpligtelser, der gælder for et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF) i henhold til dette direktiv, bør anses som transaktioner, der indgås uden for et reguleret marked eller en MHF, ved anvendelsen af definitionen på et selskab, der systematisk internaliserer (systematic internaliser). I sådanne tilfælde bør investeringsselskaber forpligtes til at offentliggøre bindende prisstillelser, hvis betingelserne i dette direktiv er opfyldt.
(50) Selskaber, der systematisk internaliserer, kan beslutte, at kun detailkunder eller kun professionelle kunder skal have adgang til de af selskaberne stillede priser, eller at begge skal have adgang. De bør ikke kunne diskriminere inden for disse kategorier af kunder.
(51) Artikel 27 forpligter ikke selskaber, der systematisk internaliserer, til at offentliggøre bindende prisstillelser for transaktioner over normal markedsstørrelse.
(52) Hvis et investeringsselskab er et selskab, der systematisk internaliserer for så vidt angår både aktier og andre finansielle instrumenter, gælder forpligtelsen til at meddele prisstillelse kun for aktier med forbehold af betragtning 46.
(53) Det er ikke formålet med dette direktiv at kræve anvendelse af regler for gennemsigtighed før handel på transaktioner, der foretages på OTC-grundlag, og hvis kendetegn bl.a. er, at de er ad hoc og uregelmæssige, foretages med engrosmodparter og er et led i en forretningsforbindelse, der selv er kendetegnet ved handler over normal markedsstørrelse, og hvor handlerne foretages uden for de systemer, som det pågældende selskab normalt benytter til sine forretninger som et selskab, der systematisk internaliserer.
(54) Den normale markedsstørrelse for enhver klasse af aktier bør ikke stå i et væsentligt misforhold til nogen af aktierne i denne klasse.
(55) Ved revisionen af direktiv 93/6/EØF bør der fastsættes minimumskapitalkrav, som regulerede markeder skal opfylde for at få tilladelse, og der bør i den forbindelse tages hensyn til den særlige form for risici forbundet med sådanne markeder.
(56) Et reguleret markeds operatører bør også kunne drive en MHF i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv.
(57) Dette direktivs bestemmelser om instrumenters optagelse til handel i henhold til de af det regulerede marked håndhævede regler bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer 14). Et reguleret marked bør ikke forhindres i at stille strengere krav til udstederne af værdipapirer eller instrumenter, som det regulerede marked påtænker at optage til handel, end dem, der stilles i medfør af dette direktiv.
(58) Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. Disse myndigheder bør være offentlige myndigheder, hvilket sikrer myndighedernes uafhængighed af økonomiske aktører og forhindrer interessekonflikter. I overensstemmelse med national lovgivning bør medlemsstaterne sikre passende finansiering af den kompetente myndighed. Udpegningen af offentlige myndigheder bør ikke udelukke uddelegering under den kompetente myndigheds ansvar.
(59) Eventuelle fortrolige oplysninger, som kontaktpunktet i en medlemsstat modtager gennem kontaktpunktet i en anden medlemsstat, bør ikke betragtes som rent nationale oplysninger.
(60) Det er nødvendigt at gøre de kompetente myndigheders beføjelser mere ensartede for at bane vej for, at bestemmelserne håndhæves med lige stor styrke i hele det integrerede finansielle marked. Et fælles sæt af mindstebeføjelser kombineret med de nødvendige ressourcer bør sikre tilsynets effektivitet.
(61) Med henblik på kundebeskyttelse og uden at det berører kunders ret til at indbringe deres sag for domstolene, bør medlemsstaterne tilskynde offentlige eller private organer til bilæggelse af udenretlige tvister til at indgå i et samarbejde med henblik på løsningen af grænseoverskridende tvister under hensyntagen til Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet 15). Når medlemsstaterne indfører klage- og procesordninger til udenretlig bilæggelse af tvister, bør de opfordres til at gøre brug af eksisterende grænseoverskridende samarbejdsmekanismer, især netværket for klager over finansielle tjenesteydelser (FIN-Net).
(62) Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder, andre myndigheder, organer eller personer bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger til tredjelande, jf. direktiv 95/46/EF.
(63) Det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne om udveksling af oplysninger mellem nationale kompetente myndigheder og udvide disses pligt til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af den øgede grænseoverskridende aktivitet bør de kompetente myndigheder udveksle de for deres hverv nødvendige oplysninger for at sikre en effektiv håndhævelse af dette direktiv, også i situationer, hvor tilsidesættelse eller mistanke om tilsidesættelse af direktivet eventuelt berører myndighederne i to eller flere medlemsstater. En streng tjenstlig tavshedspligt er nødvendig for at sikre, at udvekslingen af oplysninger fungerer gnidningsløst, og at særlige rettigheder respekteres.
(64) Rådet nedsatte på samlingen den 17. juli 2000 et vismandsudvalg for regulering af europæiske værdipapirmarkeder. Udvalget foreslog i sin endelige rapport, at der indføres en ny lovgivningsmetode, som består af fire trin, nemlig grundprincipper, gennemførelsesbestemmelser, samarbejde og håndhævelse. Niveau 1, direktivet, skal begrænse sig til fastlæggelse af de brede generelle »rammeprincipper«, hvorimod niveau 2 skal bestå i fastlæggelse af de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Kommissionen bistået af et udvalg.
(65) Ved den resolution, Det Europæiske Råd vedtog i Stockholm den 23. marts 2001, godkendtes Vismandsudvalgets endelige rapport og forslaget om en firetrinsmetode, der skal gøre Fællesskabets lovgivningsproces på værdipapirområdet mere effektiv og gennemsigtig.
(66) Ifølge Det Europæiske Råd i Stockholm bør andet trin, gennemførelsesbestemmelserne, anvendes hyppigere for at sikre, at de tekniske bestemmelser tilpasses til den markeds- og tilsynsmæssige udvikling, ligesom der bør fastsættes frister for alle etaper i arbejdet på andet trin.
(67) Europa-Parlamentet godkendte i sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen vedrørende finansielle tjenester også Vismandsudvalgets rapport med udgangspunkt i den højtidelige erklæring, Kommissionen samme dag afgav over for Parlamentet, samt skrivelsen af 2. oktober 2001 fra kommissæren for det indre marked til formanden for Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål angående beskyttelsen af Europa-Parlamentets rolle i denne proces.
(68) De nødvendige foranstaltninger til dette direktivs gennemførelse bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. 16)
(69) Europa-Parlamentet bør have en frist på tre måneder fra første oversendelse af udkast til gennemførelsesforanstaltninger med henblik på granskning og afgivelse af udtalelse. I hastende og behørigt berettigede tilfælde kan denne periode dog forkortes. Hvis Europa-Parlamentet inden for perioden vedtager en beslutning, bør Kommissionen genvurdere udkastet til foranstaltninger.
(70) For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter om anvendelsen af bestemmelserne om erhvervsansvarsforsikring, rækkevidden af gennemsigtighedsreglerne og om eventuelle tilladelser til handlere, der har specialiseret sig i råvarederivater, til at udøve virksomhed som investeringsselskab.
(71)Skabelsen af et integreret finansielt marked, hvor investorer nyder effektiv beskyttelse, og hvor det samlede markeds effektivitet og integritet er beskyttet, er et mål, som kræver, at der indføres fælles reguleringsmæssige krav til investeringsselskaber, uanset hvor i Fællesskabet disse har fået tilladelse, og til den måde, regulerede markeder og andre handelssystemer fungerer på, således at det forhindres, at uigennemsigtighed eller forstyrrelser på ét marked undergraver hele det europæiske finansielle systems effektivitet. Da dette mål bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i henhold til traktatens artikel 5 vedtage bestemmelser herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i henhold til samme artikel går dette direktiv ikke længere end nødvendigt for at nå dette mål -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber og regulerede markeder.
2. Følgende bestemmelser finder tillige anvendelse på kreditinstitutter, som i henhold til direktiv 2000/12/EF har tilladelse til at yde en eller flere investeringsserviceydelser og/eller udføre en eller flere investeringsaktiviteter:
– Artikel 2, stk. 2, artikel 11, 13 og 14
– kapitel II i afsnit II, bortset fra artikel 23, stk. 2, andet afsnit
– kapitel III i afsnit II, bortset fra artikel 31, stk. 2-4, artikel 32, stk. 2-6, og stk. 8-9
– artikel 48-53, 57, 61 og 62, samt
– artikel 71, stk. 1.
Artikel 2
Undtagelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) forsikringsselskaber som defineret i artikel 1 i direktiv 73/239/EØF eller livsforsikringsselskaber som defineret i artikel 1 i direktiv 2002/83/EF samt selskaber, der foretager genforsikring og retrocession som omhandlet i direktiv 64/225/EØF
b) personer, der udelukkende yder investeringsservice til deres modervirksomhed, deres dattervirksomhed eller et af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder
c) personer, der yder investeringsservice, hvis denne service ydes lejlighedsvist i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, såfremt denne virksomhed er reguleret ved lov eller fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at der kan ydes service af denne art.
d) personer, som ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre investeringsaktiviteter end handel for egen regning, medmindre de er prisstillere eller handler for egen regning uden for et reguleret marked eller MHF på et organiseret, tilbagevendende og systematisk grundlag ved at tilbyde et system, der er tilgængeligt for tredjemand, med henblik på at indgå i handler med vedkommende
e) personer, hvis investeringsservice udelukkende består i forvaltning af ordninger for medarbejderdeltagelse
f) personer, der yder investeringsservice, som kun indebærer forvaltning af medarbejderdeltagelsesordninger og investeringsserviceydelser udelukkende til brug for deres modervirksomhed, dattervirksomheder eller et af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder
g) medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker og andre nationale organer med lignende funktioner samt andre offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri
h) kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på fællesskabsplan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne institutter
i) personer, der for egen regning handler med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice inden for råvarederivater eller udbyder derivataftaler henhørende under bilag I, afsnit C, punkt 10, til kunderne i deres hovederhverv, dog under forudsætning af, at dette er en accessorisk aktivitet til deres hovederhverv på koncernniveau, og såfremt dette hovederhverv ikke er ydelse af investeringsservice i henhold til dette direktiv eller bankserviceydelser i henhold til direktiv 2000/12/EF
j) personer, der i forbindelse med andre erhvervsaktiviteter, der ikke er omfattet af dette direktiv, yder investeringsrådgivning, såfremt sådan rådgivning ikke honoreres særskilt
k) personer, hvis hovederhverv består i handel for egen regning med råvarer og/eller råvarederivater. Denne undtagelse finder ikke anvendelse, hvis de personer, der for egen regning handler med råvarer og/eller råvarederivater, indgår i en koncern, hvis hovederhverv er at yde anden investeringsservice i dette direktivs forstand eller bankserviceydelser i henhold til direktiv 2000/12/EF
l) selskaber, hvis investeringsservice og/eller aktiviteter udelukkende består i at handle for egen regning på finansielle futures-, options- eller andre derivat- og spotmarkeder med det ene formål at afdække deres positioner på derivatmarkeder, eller som handler på vegne af eller stiller priser til andre medlemmer af samme marked, og som garanteres af dette markeds clearingmedlemmer, idet ansvaret for opfyldelse af de kontrakter, som indgås af sådanne personer, påhviler det samme markeds clearingmedlemmer
m) sammenslutninger oprettet af danske og finske pensionskasser alene med det formål at forvalte de deltagende pensionskassers midler
n) »agenti di cambio«, hvis virksomhed og funktioner er beskrevet i artikel 201 i det italienske lovdekret nr. 58 af 24. februar 1998.
2. De rettigheder, som dette direktiv medfører, omfatter ikke udførelse af tjenesteydelser som modpart i transaktioner gennemført af offentlige organer, der beskæftiger sig med offentlig gæld, eller medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker under udøvelse af deres opgaver i henhold til traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank eller af lignende funktioner i henhold til nationale bestemmelser.
3. For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen, for så vidt angår undtagelsesbestemmelserne i litra c), i), og k), efter proceduren i artikel 64, stk. 2, fastlægge kriterierne for bestemmelse af, hvornår en aktivitet kan anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau, samt hvornår en aktivitet ydes lejlighedsvist.
Artikel 3
Fakultative undtagelser
1. Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende dette direktiv på personer, for hvilke de er hjemlandet, og:
– om ikke må forvalte kunders midler eller værdipapirer, og som af den årsag ikke på noget tidspunkt må bringe sig i debet over for deres kunder,
– om ikke må yde nogen investeringsservice bortset fra modtagelse og formidling af ordrer vedrørende værdipapirer og andele i kollektive investeringsinstitutter samt investeringsrådgivning i forbindelse med sådanne finansielle instrumenter, og
– om i forbindelse med ydelsen af den service kun må formidle ordrer til
i) nvesteringsselskaber med tilladelse i henhold til dette direktiv
ii) reditinstitutter med tilladelse i henhold til direktiv 2000/12/EF
iii) investeringsselskabers eller kreditinstitutters filialer med tilladelse i tredjelande, som er underlagt og overholder forsigtighedsregler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i dette direktiv, i direktiv 2000/12/EF eller direktiv 93/6/EØF
iv) kollektive investeringsinstitutter med tilladelse i henhold til en medlemsstats lovgivning til at markedsføre andele til offentligheden og til sådanne institutters ledelse
v) investeringsselskaber med fast kapital jf. artikel 15, stk. 4, i Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabstagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefuld 17), hvis værdipapirer noteres eller handles på et reguleret marked i en medlemsstat under forudsætning af, at disse personers virksomhed er underlagt en national regulering.
2. Personer, der er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde i medfør af stk. 1, må ikke frit yde investeringsservice og/eller udføre investeringsaktiviteter eller oprette filialer, jf. hhv. artikel 31 og 32.
Artikel 4
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »investeringsselskab«: en juridisk person, hvis erhvervsmæssige virksomhed består i at yde én eller flere former for investeringsservice til tredjemand og/eller udføre én eller flere former for investeringsaktiviteter på erhvervsmæssigt grundlag.
Medlemsstaterne kan lade definitionen af investeringsselskab omfatte selskaber, som ikke er juridiske personer under forudsætning af, at:
a) deres retlige status sikrer tredjemands interesser en grad af beskyttelse svarende til den, som gives af juridiske personer, og
b) de er underlagt et tilsvarende tilsyn, som er tilpasset til deres juridiske form.
Når en fysisk person leverer tjenesteydelser, der medfører opbevaring af tredjemands midler eller værdipapirer, kan denne dog kun betragtes som et investeringsselskab i dette direktivs forstand, hvis følgende betingelser er opfyldt, uden at de øvrige krav i dette direktiv og i direktiv 93/6/EØF derved berøres:
a) tredjemands ejendomsret til værdipapirer og midler skal være sikret, navnlig i tilfælde af selskabets eller dets ejeres insolvens eller i tilfælde af udlæg, modregning eller andre retlige midler, som bringes i anvendelse af selskabets eller dets ejeres kreditorer
b) selskabet skal være omfattet af bestemmelser om tilsyn med selskabets, herunder ejernes, solvens
c) selskabets årsregnskaber skal revideres af en eller flere personer, der i henhold til national lovgivning er autoriseret til at revidere regnskaber
d) når selskabet kun har én ejer, skal denne sørge for beskyttelse af investorerne i tilfælde af ophør af selskabets virksomhed som følge af ejerens død, uarbejdsdygtighed eller andre lignende forhold
2) »investeringsservice og -aktiviteter«: de i bilag I, afsnit A, anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede instrumenter
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 64, stk. 2,
– hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 7, der har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, under hensyntagen til bl.a., om de cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin
– hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 10, der har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, under hensyntagen til bl.a., om de handles på et reguleret marked eller en MHF, cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin.
3) »accessoriske tjenesteydelser«: de i bilag I, afsnit B, anførte tjenesteydelser
4) »investeringsrådgivning«: personlige anbefalinger til en kunde, enten på anmodning eller på investeringsselskabets eget initiativ, af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter
5) »udførelse af ordrer for kunders regning«: indgåelse af aftaler om køb eller salg på kunders vegne af et eller flere finansielle instrumenter
6) »handel for egen regning«: handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter
7) »selskab, der systematisk internaliserer (systematic internaliser)«: investeringsselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning ved at udføre kundeordrer uden for et reguleret marked eller en MHF
8) »prisstiller«: person, der på de finansielle markeder på et kontinuerligt grundlag fremstiller sig som værende villig til at handle for egen regning ved at købe og sælge finansielle instrumenter over egenbeholdningen til priser, som personen selv fastsætter
9) »porteføljepleje«: porteføljepleje i henhold til den enkelte kundes afgivne mandat med skønsmæssige beføjelser, såfremt sådanne porteføljer omfatter et eller flere finansielle instrumenter
10) »kunde«: fysisk eller juridisk person, til hvem et investeringsselskab yder investeringsservice og/eller accessoriske tjenester
11) »professionel kunde«: kunde, der opfylder kriterierne i bilag II
12) »detailkunde«: kunde, som ikke er professionel kunde
13) »markedsoperatør«: en eller flere personer, hvis virksomhed består i at forvalte og/eller drive et reguleret markeds forretninger. Markedsoperatøren kan være selve det regulerede marked
14) »reguleret marked«: et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som - inden for systemet og under iagttagelse af dettes ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at der indgås en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som har opnået tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III
15) »multilateral handelsfacilitet (MHF)«: et multilateralt system drevet af en investeringsselskab eller en markedsoperatør, der - inden for systemet og efter ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale efter bestemmelserne i afsnit II
16) »limiteret ordre«: en ordre til køb eller salg af et finansielt instrument til en nærmere specificeret kurs eller bedre, og i et nærmere specificeret antal
17) »finansielle instrumenter«: de i bilag I, afsnit C, anførte instrumenter
18) »værdipapirer«: de kategorier af værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet (bortset fra betalingsinstrumenter), som f.eks.:
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer
c) alle andre værdipapirer, hvormed ovennævnte værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant, med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindekser samt andre indekser og mål som reference
19) »pengemarkedsinstrumenter« de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, som f.eks. skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers (virksomhedscertifikater), dog ikke betalingsinstrumenter
20) »hjemland«:
a) for investeringsselskabers vedkommende:
i) hvis investeringsselskabet er en fysisk person, den medlemsstat, hvor den pågældende har sit hovedkontor
ii) hvis investeringsselskabet er en juridisk person, den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende
iii) hvis investeringsselskabet ifølge national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor selskabets hovedkontor er beliggende
b) for et reguleret markeds vedkommende: den medlemsstat, hvor det regulerede marked har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis der ifølge denne medlemsstats nationale lovgivning ikke findes noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor det regulerede markeds hovedkontor er beliggende
21) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et investeringsselskab har en filial eller leverer tjenesteydelser og eller aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller deltagere, der er etableret i samme medlemsstat, til at handle i selskabets system
22) »kompetent myndighed«: den myndighed, der i henhold til artikel 48 er udpeget af den enkelte medlemsstat, medmindre andet er bestemt i dette direktiv
23) »kreditinstitutter«: kreditinstitutter som defineret i direktiv 2000/12/EF
24) »administrationsselskab for et investeringsinstitut (UCITS)«: et administrationsselskab som defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 18)
25) »tilknyttet agent«: fysisk eller juridisk person, som på kun ét investeringsselskabs fulde og betingelsesløse ansvar, for hvis regning der handles over for kunder eller potentielle kunder markedsfører investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler kundens instrukser eller ordrer vedrørende investeringstjenesteydelser eller finansielle instrumenter, placerer finansielle instrumenter og/eller rådgiver kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser
26) »filial«: et andet forretningssted end hovedkontoret, som er en del af et investeringsselskab uden status som juridisk person, og som udøver investeringsservice eller -aktiviteter, og som også kan udføre accessoriske tjenesteydelser af den art, som investeringsselskabet har fået tilladelse til. Alle forretningssteder, der oprettes i samme medlemsstat af et investeringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, anses for at være en enkelt filial
27) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10% af kapitalen eller stemmerettighederne, som defineret i artikel 92 i Rådets direktiv 2001/34/EØF, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af det investeringsselskab, hvori der besiddes en kapitalandel
28) »modervirksomhed«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 19)
29) »dattervirksomhed«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, herunder enhver dattervirksomhed af en dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed
30) »kontrol«: kontrol som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
31) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:
a) kapitalinteresser hvorved forstås besiddelse af mindst 20% af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller
b) kontrol forstået som forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed i alle de tilfælde, der er nævnt i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF, eller et tilsvarende forhold mellem enhver fysisk eller juridisk person og en virksomhed. Enhver dattervirksomhed af en dattervirksomhed anses også for at være dattervirksomhed af den modervirksomhed, som står i spidsen for disse foretagender.
En situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt forbundet med én og samme person ved et kontrolforhold, anses ligeledes for en snæver forbindelse mellem disse personer.
2. For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, tydeliggøre definitionerne i stk. 1 i denne artikel.
AFSNIT II
MEDDELELSE AF TILLADELSE TIL SAMT VILKÅR FOR DRIFT AF INVESTERINGSSELSKABER
KAPITEL I
BETINGELSER OG PROCEDURER FOR MEDDELELSE AF TILLADELSE
Artikel 5
Betingelser for meddelelse af tilladelse
1. Den enkelte medlemsstat stiller krav om, at udøvelse af investeringsservice eller -aktiviteter som et fast erhverv eller virksomhed på et professionelt grundlag betinges af en forudgående tilladelse meddelt i henhold til dette kapitels bestemmelser. En sådan tilladelse meddeles af den af hjemlandet i henhold til artikel 48 udpegede kompetente myndighed.
2. Uanset stk. 1 giver medlemsstaterne alle markedsoperatører tilladelse til at drive en MHF, såfremt det forud er fastslået, at de overholder bestemmelserne i dette kapitel, bortset fra artikel 11 og 15.
3. Medlemsstaterne opretter et register over alle investeringsselskaber. Registeret skal være offentlig tilgængeligt og indeholde oplysninger om den investeringsservice og/eller -virksomhed, investeringsselskabet har tilladelse til at udøve. Registeret skal ajourføres løbende.
4. Den enkelte medlemsstat stiller krav om, at:
– et investeringsselskab, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit vedtægtsmæssige hjemsted.
– et investeringsselskab, som ikke er en juridisk person, eller et investeringsselskab, som er en juridisk person, men som i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hovedkontor i den medlemsstat, hvor det rent faktisk driver forretning.
5. For så vidt angår investeringsselskaber, der alene yder investeringsrådgivning eller modtagelse og formidling af ordrer på betingelserne i artikel 3, kan medlemsstaterne give den kompetente myndighed bemyndigelse til, under iagttagelse af de i artikel 48, stk. 2, omhandlede betingelser at uddelegere de administrative, forberedende eller accessoriske opgaver i forbindelse med meddelelse af tilladelse.
Artikel 6
Tilladelsens rækkevidde
1. Hjemlandet sikrer, at det i tilladelsen specificeres, hvilke former for investeringsservice og -aktiviteter, investeringsselskabet har tilladelse til at yde. Tilladelsen kan dække en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er anført i afsnit B i bilag I. Der kan under ingen omstændigheder meddeles tilladelse til alene at yde accessoriske tjenesteydelser.
2. Et investeringsselskab, der ønsker tilladelse til at udvide sin virksomhed til at omfatte supplerende investeringsservice, -aktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser, der ikke var forudset, da den oprindelige tilladelse blev givet, skal indgive ansøgning om udvidelse af sin tilladelse.
3. Tilladelsen gælder for hele Fællesskabet og giver et investeringsselskab tilladelse til at levere de tjenesteydelser eller udøve den virksomhed, det har fået tilladelse til, i hele Fællesskabet, enten ved at oprette en filial eller som led i den frie udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 7
Procedure for meddelelse af og afslag på tilladelse
1. Den kompetente myndighed meddeler ikke tilladelse, medmindre og før den er overbevist om, at ansøgeren opfylder samtlige betingelser i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Investeringsselskabet skal fremlægge alle de oplysninger - herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt investeringsselskabets organisatoriske struktur - som den kompetente myndighed har brug for til at sikre sig, at investeringsselskabet, når den første tilladelse gives, har truffet alle nødvendige forholdsregler til at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel.
3. Ansøgeren skal inden seks måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning have meddelelse om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
Artikel 8
Inddragelse af tilladelser
Den kompetente myndighed kan inddrage et investeringsselskabs tilladelse, hvis investeringsselskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden 12 måneder, udtrykkelig giver afkald herpå eller ikke har ydet investeringsservice eller udført investeringsaktiviteter i de forudgående seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. overholdelse af betingelserne i direktiv 93/6/EØF
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af de bestemmelser om investeringsselskabers vilkår for drift, der vedtages i medfør af dette direktiv
e) er omfattet af forhold, hvor national ret, i spørgsmål som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører, at tilladelsen inddrages.
Artikel 9
Personer, der faktisk leder investeringsselskabets forretninger
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de personer, der rent faktisk leder investeringsselskabets forretninger, har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig ledelse af investeringsselskabet.
Hvis en markedsoperatør, som ansøger om tilladelse til at drive en MHF, og de personer, som rent faktisk leder MHF'ens forretninger, er de samme, som rent faktisk leder det regulerede markeds forretninger, anses disse personer for at opfylde de i første afsnit omhandlede krav.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskabet underretter den kompetente myndighed om eventuelle ledelsesændringer og samtidig forelægger denne alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om den nyudnævnte ledelse har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer.
3. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis den ikke er overbevist om, at de personer, der faktisk leder investeringsselskabets forretninger, har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer, eller hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at de foreslåede ledelsesændringer er til fare for en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber ledes af mindst to personer, der opfylder betingelserne i stk. 1.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne meddele tilladelse til investeringsselskaber, der er fysiske personer, eller investeringsselskaber, der er juridiske personer, og som i overensstemmelse med deres vedtægter og national ret ledes af én fysisk person. Medlemsstaterne skal dog stille krav om, at der er truffet alternative foranstaltninger, som sikrer en sund og forsigtig ledelse af sådanne investeringsselskaber.
Artikel 10
Aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel
1. De kompetente myndigheder meddeler først tilladelse til et investeringsselskabs udøvelse af investeringsservice eller -aktiviteter, når de har fået underretning om identiteten af de aktionærer eller selskabsdeltagere, som direkte eller indirekte, i form af fysiske eller juridiske personer, besidder kvalificerede andele, samt størrelsen heraf.
De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til behovet for at sikre en sund og forsigtig ledelse af et investeringsselskab, ikke er overbeviste om, at aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret andel, er egnede.
Såfremt der består snævre forbindelser mellem investeringsselskabet og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler den kompetente myndighed alene tilladelse, hvis disse forbindelser ikke forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
2. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis de love og forskrifter i et tredjeland, som gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, med hvilke selskabet har snævre forbindelser, eller vanskeligheder med at håndhæve disse love og forskrifter forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde en kvalificeret andel i et investeringsselskab, forinden i overensstemmelse med andet afsnit skal give den kompetente myndighed meddelelse om størrelsen af den andel, der bliver resultatet.
Disse personer skal ligeledes give den kompetente myndighed meddelelse herom, hvis de har til hensigt at øge eller mindske deres kvalificerede andel, hvis resultatet heraf bliver, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når op på eller overstiger eller når ned under tærsklen på 20%, 33% eller 50%, eller at investeringsselskabet bliver eller ophører med at være deres dattervirksomhed.
Den kompetente myndighed afslår, inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første afsnit nævnte meddelelse om en påtænkt erhvervelse, at give tilladelse til sådanne påtænkte ændringer i ejerandele, hvis den under hensyn til behovet for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet ikke mener, at de i første afsnit nævnte personer er egnede, jf. dog stk. 4. Hvis den kompetente myndighed ikke afslår at meddele tilladelse, kan den fastsætte en frist for gennemførelsen.
4. Hvis erhververen af de i stk. 3 omhandlede kapitalandele er et investeringsselskab, et kreditinstitut, et forsikringsselskab eller et UCITS' administrationsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, eller et investeringsselskabs, kreditinstituts, forsikringsselskabs eller UCITS' administrationsselskabs modervirksomhed, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, eller en person, der kontrollerer et investeringsselskab, kreditinstitut, forsikringsselskab eller et UCITS' administrationsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis det berørte selskab som følge af denne erhvervelse bliver erhververens dattervirksomhed eller kommer under dennes kontrol, foretages vurderingen af erhvervelsen med forbehold af den i artikel 60 nævnte forudgående konsultation.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, hvis det får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, som bevirker, at andelen overstiger eller når ned under en af de i stk. 3, første afsnit, omhandlede tærskler, straks skal underrette den kompetente myndighed herom.
Endvidere meddeler investeringsselskaberne mindst en gang om året den kompetente myndighed navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret andel, samt dennes størrelse, således som det f.eks. fremgår af de oplysninger, der gives på den årlige generalforsamling for aktionærer eller selskabsdeltagere, eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at den kompetente myndighed i tilfælde af, at de i stk. 1, første afsnit, omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der kan modvirke en sund og forsigtig ledelse af investeringsselskabet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør.
Sådanne foranstaltninger kan bestå i anmodning om retsafgørelser og/eller anvendelse af sanktioner over for de ledelsesansvarlige eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger anvendes over for personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgående underretning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse. Hvis en kapitalandel erhverves mod den kompetente myndigheds vilje, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, der måtte blive anvendt, sørge for, at de dertil hørende stemmerettigheder enten suspenderes, eller at de afgivne stemmer erklæres ugyldige eller annulleres.
Artikel 11
Medlemskab af en godkendt investorgarantiordning
Den kompetente myndighed kontrollerer, at foretagender, der ansøger om tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsselskab, når tilladelsen meddeles, opfylder deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger 20).
Artikel 12
Startkapital
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselskabet under hensyn til den påtænkte type investeringsservice eller -aktiviteter og i overensstemmelse med kravene i direktiv 93/6/EØF har tilstrækkelig startkapital. Indtil der er foretaget en revision af direktiv 93/6/EØF, skal investeringsselskaber som omhandlet i artikel 67 opfylde kapitalkravene i denne artikel.
Artikel 13
Organisatoriske krav
1. Hjemlandet stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder de i stk. 2-8 fastsatte organisatoriske krav.
2. Et investeringsselskab skal opstille sådanne regler og procedurer, som måtte være nødvendige til sikring af, at selskabet, herunder dets ledere, ansatte og tilknyttede agenter, overholder selskabets forpligtelser i henhold til dette direktivs bestemmelser samt passende regler for disse personers personlige transaktioner.
3. Et investeringsselskab skal til stadighed have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at træffe sådanne rimelige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at hindre interessekonflikter, jf. artikel 18, der kan skade dets kunders interesser.
4. Et investeringsselskab skal, inden for rimelighedens grænser, træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre kontinuitet og regelmæssighed i udøvelsen af investeringsservice og -aktiviteter.
Investeringsselskabet anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Et investeringsselskab skal sørge for, at det, når det gør brug af tredjemand til udførelse af operationelle funktioner, der er afgørende for, at der kan ydes kunderne en vedvarende og tilfredsstillende service og udføres investeringsaktiviteter på et vedvarende og tilfredsstillende grundlag, træffer sådanne rimelige foranstaltninger,
som måtte være nødvendige for at undgå unødige supplerende operationelle risici. Væsentlige operationelle funktioner må ikke overlades til tredjemand på en måde, at kvaliteten af selskabernes interne kontrol og den tilsynsførendes mulighed for at føre tilsyn med, om selskabet opfylder alle sine forpligtelser, materielt forringes.
Et investeringsselskab skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edbområdet.
6. Et investeringsselskab skal opbevare lister over udførte tjenesteydelser og transaktioner, der er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed på grundlag heraf kan kontrollere, om kravene i henhold til dette direktiv opfyldes, og især forvisse sig om, at investeringsselskabet har opfyldt alle sine forpligtelser over for sine kunder eller potentielle kunder.
7. Et investeringsselskab skal, såfremt det opbevarer finansielle instrumenter tilhørende kunder, træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte kunders ejendomsret, navnlig hvis investeringsselskabet skulle blive insolvent, samt for at hindre anvendelse af kundernes finansielle instrumenter for egen regning, medmindre disse har givet deres udtrykkelige samtykke hertil.
8. Et investeringsselskab skal, når det opbevarer midler tilhørende kunder, træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte kundernes rettigheder og, medmindre der er tale om kreditinstitutter, hindre anvendelse af kundernes midler for egen regning.
9. For så vidt angår investeringsselskabers filialer, håndhæver den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, den i stk. 6 fastsatte forpligtelse med hensyn til filialens transaktioner, uden at dette berører den mulighed, den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland har for at få direkte adgang til listerne.
10. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre en ensartet anvendelse af stk. 2-9 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som nærmere angiver de konkrete organisatoriske krav, der skal opfyldes af investeringsselskaber, der udfører forskellige former for investeringsservice og/eller -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf.
Artikel 14
Handelsprocessen og afslutning af transaktioner i en MHF
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, ud over at opfylde kravene i artikel 13 fastlægger gennemsigtige og faste regler og procedurer, der sikrer fair og korrekt handel, og fastlægger objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, opstiller gennemsigtige regler for kriterierne til bestemmelse af, hvilke finansielle instrumenter, der kan handles i dettes systemer.
Medlemsstaterne stiller krav om, når det er relevant, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, giver eller forvisser sig om, at der er adgang til offentligt tilgængelige oplysninger, der er tilstrækkelige til, at brugerne, under hensyn både til disses karakteristika og til de handlede instrumenttyper, kan foretage en investeringsbedømmelse.
3. Medlemsstaterne sikrer også, at artikel 19, 21 og 22 ikke finder anvendelse på transaktioner, der gennemføres i henhold til de regler, der gælder for en MHF mellem dennes medlemmer eller deltagere eller mellem en MHF og dennes medlemmer eller deltagere i forbindelse med anvendelsen af MHF'en. MHF'ens medlemmer eller deltagere skal imidlertid overholde de i artikel 19, 21 og 22 omhandlede forpligtelser over for deres kunder, når de på kundernes vegne udfører disses ordrer gennem en MHF's systemer.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, efter objektive kriterier fastlægger og til stadighed har gennemsigtige regler for adgang til MHF'ens faciliteter. Disse regler skal opfylde de i artikel 42, stk. 3, opstillede krav.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, tydeligt underretter deres brugere om deres respektive ansvar for afregning af transaktioner, der gennemføres via faciliteten. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, indfører de nødvendige ordninger til en let og effektiv afregning af transaktioner, der gennemføres gennem MHF'ens systemer.
6. Når et værdipapir, der er optaget til handel på et reguleret marked, også handles på en MHF uden udstederens samtykke, påhviler der ikke udstederen nogen forpligtelse til hverken indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive finansielle oplysninger til denne MHF.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en MHF, straks efterkommer eventuelle instrukser fra deres kompetente myndighed i henhold til artikel 50, stk. 1, om at suspendere handelen med et finansielt instrument eller fjerne dette fra handelen.
Artikel 15
Forbindelser med tredjelande
1. Medlemstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres investeringsselskaber møder i forbindelse med etablering, ydelse af investeringsservice og/eller udførelse af investeringsaktiviteter i et tredjeland.
2. Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der forelægges den i henhold til stk. 1, konstaterer, at et tredjeland ikke giver EF-investeringsselskaber en faktisk markedsadgang svarende til den, Fællesskabet giver investeringsselskaber fra dette tredjeland, kan den forelægge Rådet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-investeringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der forelægges den i henhold til stk. 1, konstaterer, at EF-investeringsselskaber i et tredjeland ikke får en national behandling, der giver dem samme konkurrencevilkår som indenlandske investeringsselskaber, og at betingelsen »faktisk markedsadgang« ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at afhjælpe dette forhold.
Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, på et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, bestemme, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskrænke eller suspendere deres afgørelser om endnu ikke behandlede eller fremtidige ansøgninger om tilladelse og om erhvervelse af kapitalandele foretaget af direkte eller indirekte modervirksomheder, som henhører under det pågældende tredjelands lovgivning. En sådan indskrænkning eller suspension må ikke anvendes, når investeringsselskaber, som behørigt har fået meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller deres dattervirksomheder opretter dattervirksomheder, eller når sådanne investeringsselskaber eller dattervirksomheder erhverver kapitalandele i et EF-investeringsselskab. Sådanne foranstaltningers varighed må ikke overstige tre måneder.
Inden udløbet af den i andet afsnit nævnte frist på tre måneder kan Kommissionen i lyset af forhandlingsresultaterne efter proceduren i artikel 64, stk. 2, beslutte at forlænge disse foranstaltninger.
4. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 2 og 3 nævnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette denne om:
a) enhver ansøgning om meddelelse af tilladelse til en direkte eller indirekte dattervirksomhed af en modervirksomhed, som henhører under det pågældende tredjelands lovgivning
b) enhver plan, som de får forelagt i henhold til artikel 10, stk. 3, om en sådan modervirksomheds erhvervelse af kapitalandele i et EF-investeringsselskab, som bevirker, at investeringsselskabet bliver dens dattervirksomhed.
Denne underretningspligt bortfalder, når der er indgået aftale med det pågældende tredjeland, eller når de i stk. 3, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke længere finder anvendelse.
5. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale - såvel bilaterale som multilaterale - aftaler om adgang til at påbegynde og udøve virksomhed som investeringsselskab.
KAPITEL II
VILKÅR FOR DRIFT AF INVESTERINGSSELSKABER
Afdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 16
Regelmæssig revision af betingelserne for meddelelse af den første tilladelse
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse på deres område, til enhver tid opfylder de i dette afsnits kapitel I omhandlede betingelser for meddelelse af den første tilladelse.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder fastsætter hensigtsmæssige metoder til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber opfylder deres forpligtelser i henhold til stk. 1. De stiller krav om, at investeringsselskaber underretter de kompetente myndigheder om alle væsentlige ændringer af betingelserne for meddelelsen af den første tilladelse.
3. For så vidt angår investeringsselskaber, der alene yder investeringsrådgivning, kan medlemsstaterne give den kompetente myndighed bemyndigelse til, i overensstemmelse med de i artikel 48, stk. 2, omhandlede betingelser, at uddelegere de administrative, forberedende eller accessoriske opgaver i forbindelse med gennemgangen af betingelserne for meddelelsen af den første tilladelse.
Artikel 17
Almindelige forpligtelser til at føre løbende tilsyn
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers virksomhed for at kunne vurdere, om disse opfylder de i dette direktiv omhandlede driftsbetingelser. Medlemsstaterne sikrer, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de oplysninger, der er påkrævet for at vurdere, om investeringsselskabet overholder disse forpligtelser.
2. For så vidt angår investeringsselskaber, der alene yder investeringsrådgivning, kan medlemsstaterne give den kompetente myndighed bemyndigelse til, under iagttagelse af de i artikel 48, stk. 2, omhandlede betingelser, at uddelegere de administrative, forberedende eller accessoriske opgaver i forbindelse med regelmæssigt tilsyn med de operationelle krav.
Artikel 18
Interessekonflikter
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber træffer alle rimelige forholdsregler til at kunne påvise interessekonflikter mellem selskaberne selv, herunder deres ledere, ansatte og tilknyttede agenter eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med selskaberne ved et kontrolforhold, og selskabernes kunder, eller mellem kunderne indbyrdes, som opstår ved udførelsen af investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf.
2. Hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, der i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, er indført af investeringsselskabet for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for at kunders interesser skades, skal investeringsselskabet klart oplyse kunden om interessekonflikternes generelle karakter og/eller kilder, inden det påtager sig opgaver for kundens regning.
3. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser med henblik på at:
a) fastlægge de forholdsregler, investeringsselskaber med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise, forhindre, styre og/eller oplyse om interessekonflikter, når de udfører forskellige former for investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf
b) opstille passende kriterier for at bestemme de interessekonflikttyper, som kan skade investeringsselskabets kunders eller potentielle kunders interesser.
Afdeling 2
Bestemmelser til sikring af investorbeskyttelse
Artikel 19
God forretningsskik ved ydelse af investeringsservice til kunder
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, når det yder kunder investeringsservice og/eller, når det er relevant, accessoriske tjenesteydelser, handler ærligt, redeligt og professionelt i sine kunders bedste interesse, og navnlig overholder de i stk. 2-8 omhandlede principper.
2. Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale, som investeringsselskabet sender til kunder eller potentielle kunder, skal være reelle, klare og ikke-vildledende. Markedsføringsmateriale skal tydeligt fremstå som sådant.
3. Der skal gives relevante oplysninger til kunder eller potentielle kunder i en form, der er forståelig om:
– investeringsselskabet og dets tjenesteydelser
– finansielle instrumenter og foreslåede investeringsstrategier; dette bør omfatte relevant vejledning og relevante advarsler om de risici, der er forbundet med investering i de pågældende instrumenter eller i forbindelse med særlige investeringsstrategier
– handelssystemer og
– omkostninger og dertil knyttede gebyrer,således at de i rimeligt omfang kan forstå investeringsservicens og den tilbudte specifikke type finansielt instruments art og risici og dermed til at træffe investeringsbeslutninger på kvalificeret grundlag. Disse oplysninger kan gives i et standardiseret format.
4. Når investeringsselskabet yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje, skal det indhente de nødvendige oplysninger om kundens eller den potentielle kundes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller service, hans finansielle situation og investeringsmål, så selskabet kan anbefale kunden eller den potentielle kunde den investeringsservice og de finansielle instrumenter, der egner sig for vedkommende.
5. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, som leverer andre investeringsserviceydelser end dem, der er omhandlet i stk. 4, udbeder sig oplysninger fra kunden eller den potentielle kunde om dennes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller service, der udbydes eller efterspørges, så investeringsselskabet kan vurdere, om den påtænkte investeringsservice eller det påtænkte investeringsprodukt er hensigtsmæssig(t) for kunden.
Hvis investeringsselskabet på grundlag af de oplysninger, som det har modtaget i medfør af første afsnit, finder, at produktet eller tjenesteydelsen ikke er hensigtsmæssig for kunden eller den potentielle kunde, advarer investeringsselskabet kunden eller den potentielle kunde. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
Hvis kunden eller den potentielle kunde vælger ikke at give de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, eller giver utilstrækkelige oplysninger om sit kendskab og sine erfaringer, skal investeringsselskabet advare kunden eller den potentielle kunde om, at et sådant valg gør det umuligt for selskabet at afgøre, om tjenesteydelsen eller produktet er hensigtsmæssig for vedkommende. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
6. Medlemsstaterne tillader, at investeringsselskaber, når de yder investeringsservice, som udelukkende består i at udføre kundens ordrer og/eller at modtage og formidle disse ordrer med eller uden accessoriske tjenesteydelser, yder denne investeringsservice, uden at det er nødvendigt at indhente de oplysninger eller træffe den afgørelse, som er omhandlet i stk. 5, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
– ovennævnte tjenesteydelser vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et tilsvarende tredjelandsmarked, pengemarkedsinstrumenter, obligationer og andre gældsinstrumenter (dog undtaget obligationer eller gældsbeviser, som omfatter et afledt instrument), UCITS og andre ikke komplekse finansielle instrumenter Et tredjelandsmarked anses for at svare til et reguleret marked, når det opfylder krav svarende til de i afsnit III fastsatte. Kommissionen offentliggør en fortegnelse over de markeder, der anses for at være tilsvarende markeder. Denne fortegnelse ajourføres regelmæssigt
– tjenesteydelsen ydes på kundens eller den potentielle kundes initiativ
– kunden eller den potentielle kunde er klart blevet underrettet om, at investeringsselskabet ved ydelsen af den tjenesteydelse ikke har pligt til at vurdere det leverede eller tilbudte instruments eller den ydede eller tilbudte tjenesteydelses hensigtsmæssighed, og at vedkommende derfor ikke nyder godt af den hermed forbundne beskyttelse, som reglerne om god forretningsskik giver. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format
– investeringsselskabet opfylder forpligtelserne i artikel 18.
7. Investeringsselskabet registrerer kunden i sit kundekartotek med det eller de dokumenter, som indeholder selskabets og kundens aftale, og hvori er anført parternes rettigheder og forpligtelser samt de øvrige betingelser, som gælder for selskabets tjenesteydelser til kunden. Parternes kontraktlige rettigheder og forpligtelser kan medtages ved henvisning til andre dokumenter eller lovtekster.
8. Kunden skal fra investeringsselskabet modtage fyldestgørende rapporter om selskabets service til sine kunder. Rapporterne skal, hvor det er relevant, omfatte omkostninger i forbindelse med de transaktioner og tjenesteydelser, der er gennemført for kundens regning.
9. Hvis en investeringsservice indgår som en del af et finansielt produkt, som allerede er omfattet af andre bestemmelser om risikovurdering af kunder og/eller oplysningskrav i fællesskabslovgivningen eller fælles europæiske standarder i forbindelse med kreditinstitutter og forbrugerkredit, omfattes denne service ikke tillige af de i denne artikel omhandlede forpligtelser.
10. For at sikre den nødvendige investorbeskyttelse og ensartet anvendelse af stk. 1-8 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at investeringsselskaberne overholder principperne i stk. 1-8, når de leverer investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til deres kunder. Gennemførelsesbestemmelserne skal tage hensyn til:
a) Den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten af de finansielle instrumenter, der tilbydes eller påtænkes
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinvestor(er) eller professionel(le) investor(er)
Artikel 20
Levering af tjenesteydelser via et andet investeringsselskab
Medlemsstaterne tillader, at et investeringsselskab, der gennem et andet investeringsselskab modtager instrukser om at udføre investeringer eller accessoriske tjenesteydelser for en kundes regning, henholder sig til kundeoplysninger fra sidstnævnte selskab. Det investeringsselskab, som formidler instrukserne, forbliver ansvarlig for, at de formidlede oplysninger er komplette og nøjagtige.
Et investeringsselskab, der på denne måde modtager instruks om at udføre tjenesteydelser for en kundes regning, skal også kunne henholde sig til eventuelle anbefalinger vedrørende tjenesteydelsen eller transaktionen, som kunden måtte have modtaget fra et andet investeringsselskab. Det investeringsselskab, som formidler instrukserne, forbliver ansvarlig for, at de givne anbefalinger eller råd er relevante for kunden.
Et investeringsselskab, som modtager kunders instrukser eller ordrer gennem et andet investeringsselskab, forbliver ansvarlig for, at tjenesteydelsen eller transaktionen på grundlag af sådanne eventuelle oplysninger eller anbefalinger gennemføres efter de relevante bestemmelser i dette afsnit.
Artikel 21
Pligt til at udføre ordrer på de for kunden gunstigste betingelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, når de udfører ordrer, træffer alle rimelige forholdsregler for at opnå det bedst mulige resultat for deres kunder, idet de tager hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre eventuelle overvejelser med relevans for udførelsen af ordren. Investeringsselskabet er dog, når der foreligger en specifik instruks fra kunden, altid forpligtet til at udføre ordren efter den specifikke instruks.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber etablerer og anvender effektive ordninger til overholdelse af stk. 1. Navnlig stiller medlemsstaterne krav om, at investeringsselskaber opstiller og anvender en ordreudførelsespolitik, der sætter dem i stand til at opnå det bedst mulige resultat for deres kunders ordrer, jf. stk. 1.
3. Ordreudførelsespolitikken skal, for hver enkelt instrumentkategori, omfatte oplysninger om de forskellige handelssystemer, hvorigennem investeringsselskabet udfører kundeordrer, og de faktorer, der påvirker valget af handelssystem. Den skal mindst omfatte de systemer, der sætter investeringsselskabet i stand til til stadighed at opnå de bedste resultater ved udførelsen af kundeordrer.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kunder fyldestgørende oplysninger om deres ordreudførelsespolitik. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber indhenter deres kunders forudgående samtykke til ordreudførelsespolitikken.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, hvis ordreudførelsespolitik gør det muligt at udføre kundens ordrer uden om et reguleret marked eller en MHF, navnlig skal give deres kunder eller potentielle kunder oplysning om denne mulighed. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber indhenter deres kunders forudgående udtrykkelige samtykke, inden de begynder at udføre kundernes ordrer uden om et reguleret marked eller en MHF. Investeringsselskabet kan indhente dette samtykke enten i form af en generel aftale eller for den enkelte transaktion.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber kontrollerer, om deres ordreudførelsesordninger og udførelsespolitik fungerer efter hensigten, således at eventuelle mangler kan findes og i givet fald afhjælpes.
De skal navnlig regelmæssigt vurdere, om de handelssystemer, der er en del af deres ordreudførelsespolitik, giver det bedst mulige resultat for kunden, eller om deres ordreudførelsesordninger bør ændres.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaberne giver deres kunder meddelelse om enhver væsentlig ændring af ordreudførelsesordninger eller ordreudførelsespolitik.
5. Medlemsstaterne skal også stille krav om, at investeringsselskaber på deres kunders anmodning skal kunne påvise over for disse, at de har ekspederet deres ordrer i overensstemmelse med selskabets ordreudførelsespolitik.
6. For at sikre den for investorerne nødvendige beskyttelse, redelige og velfungerende markeder samt ensartet anvendelse af stk. 1, 3 og 4 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
a) kriterierne for fastlæggelse af den relative betydning af de forskellige faktorer, der i medfør af stk. 1 kan tages i betragtning ved bestemmelse af, hvad der er det bedst mulige resultat, idet der tages hensyn til ordrens størrelse, og om kunden er en detail- eller professionel investor
b) faktorer, som et investeringsselskab kan tage i betragtning, når det reviderer sine ordreudførelsesordninger, og de omstændigheder, under hvilke ændringer af sådanne ordninger kan være påkrævet. Navnlig faktorer til bestemmelse af, hvilke handelssystemer der sætter investeringsselskaber i stand til til stadighed at opnå det bedst mulige resultat ved udførelse af kundeordrer
c) art og omfang af de oplysninger, som kunder i medfør af stk. 3 skal have om selskabets ordreudførelsespolitik.
Artikel 22
Regler for behandling af kundeordrer
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for kunders regning, anvender procedurer og ordninger, som sikrer en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af kundeordrer set i forhold til andre kundeordrer eller investeringsselskabets handelsinteresser.
Disse procedurer eller ordninger skal gøre det muligt at udføre ellers sammenlignelige kundeordrer afhængig af, hvornår de er modtaget hos investeringsselskabet.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, medmindre kunden udtrykkeligt bestemmer andet, i tilfælde af limiterede kundeordrer vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som under gældende markedsvilkår ikke kan udføres øjeblikkelig, skal tage skridt til at fremme den hurtigst mulige gennemførelse af ordren ved straks at offentliggøre den limiterede kundeordre på en måde, der gør oplysningen let tilgængelig for andre markedsdeltagere. Medlemsstaterne kan beslutte, at investeringsselskaberne overholder denne forpligtelse når de formidler den limiterede kundeordre til et reguleret marked og/eller en MHF. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan undtage fra forpligtelsen til at offentliggøre en limiteret ordre, som er meget stor i forhold til den normale markedsstørrelse, jf. artikel 44, stk. 2.
3. For at sikre, at foranstaltninger til beskyttelse af investorer og til sikring af, at markederne fungerer redeligt og ordnet, tager hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder, og for at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som fastlægger:
a) betingelserne for og arten af de procedurer og ordninger, der fører til en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af kundeordrer, og de situationer eller handelstyper, hvor investeringsselskaber med rimelighed kan fravige reglen om øjeblikkelig udførelse for dermed at opnå gunstigere vilkår for kunderne
b) de forskellige metoder til vurdering af, om et investeringsselskab kan anses at have opfyldt sin forpligtelse til at videregive oplysninger til markedet om limiterede kundeordrer, der ikke skal udføres øjeblikkeligt.
Artikel 23
Investeringsselskabers forpligtelser, når de udpeger tilknyttede agenter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at et investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter til at fremme salget af investeringsselskabets tjenesteydelser, hverve kunder eller modtage ordrer fra kunder eller potentielle kunder, formidle disse, placere finansielle instrumenter og rådgive om disse samt om de tjenesteydelser, der tilbydes af det pågældende investeringsselskab.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, hvis det beslutter at udpege en tilknyttet agent, skal bevare det fulde og ubetingede ansvar for alle handlinger eller undladelser fra den tilknyttede agents side, når denne handler for selskabets regning. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskabet sørger for, at en tilknyttet agent oplyser alle kunder eller potentielle kunder om, i hvilken egenskab han handler, og hvilket selskab han repræsenterer, når han kontakter disse, eller inden han handler med dem.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, 7, og 8, tillade, at tilknyttede agenter, som er registreret på deres område, forvalter kunders penge og/eller finansielle instrumenter på vegne af og under fuldt ansvar af det investeringsselskab, som de handler for på deres område eller, i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed, i en medlemsstat, som tillader, at en tilknyttet agent forvalter kunders penge.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fører tilsyn med deres tilknyttede agenters virksomhed for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette direktiv, når de handler gennem tilknyttede agenter.
3. Medlemsstater, der beslutter at give investeringsselskaber tilladelse til at udpege tilknyttede agenter, opretter et offentligt register. Tilknyttede agenter optages i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret.
Når den medlemsstat, hvor den tilknyttede agent er etableret, i henhold til stk. 1 har besluttet ikke at tillade, at de investeringsselskaber, der har fået meddelt tilladelse af deres kompetente myndigheder, udpeger tilknyttede agenter, optages disse tilknyttede agenter i registret hos den kompetente myndighed i hjemlandet for det investeringsselskab, på hvis vegne de handler.
Medlemsstaten sikrer, at tilknyttede agenter kun optages i det offentlige register, hvis det er godtgjort, at de har et tilstrækkeligt godt omdømme og er i besiddelse af den nødvendige almene, forretningsmæssige og faglige viden til præcist at kunne give kunden eller den potentielle kunde alle relevante oplysninger om den tilbudte tjenesteydelse.
Medlemsstaterne kan beslutte, at investeringsselskaber kan kontrollere, om de tilknyttede agenter, de har udpeget, har et tilstrækkeligt godt omdømme og er i besiddelse af den nødvendige viden, der nævnes i stk. 3, tredje afsnit.
Registeret skal ajourføres regelmæssigt. Det skal være offentlig tilgængeligt.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der udpeger tilknyttede agenter, træffer de nødvendige foranstaltninger til at undgå eventuelle negative virkninger, som de af den tilknyttede agents aktiviteter, der ikke er omfattet af nærværende direktiv, kunne have på vedkommendes aktiviteter for investeringsselskabets regning.
Medlemsstaterne kan tillade kompetente myndigheder at samarbejde med investeringsselskaber og kreditinstitutter, disses sammenslutninger og andre organer om at registrere tilknyttede agenter og føre tilsyn med disses overholdelse af kravene i stk. 3. Tilknyttede agenter kan bl.a. registreres af et investeringsselskab, et kreditinstitut eller disses sammenslutninger og andre organer under den kompetente myndigheds tilsyn.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber kun udpeger tilknyttede agenter, som er optaget i de i stk. 3 omhandlede offentlige registre.
6. Medlemsstaterne kan skærpe kravene i denne artikel eller tilføje andre krav for tilknyttede agenter, som er registreret i deres område.
Artikel 24
Transaktioner med godkendte modparter
1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for kunders regning og/eller handle for egen regning og/eller modtage og formidle ordrer, kan tilvejebringe eller gennemføre transaktioner med godkendte modparter uden at være forpligtet til at opfylde de forpligtelser efter artikel 19, 21 og 22, stk. 1, i dette direktiv, der gælder for sådanne transaktioner eller for en accessorisk tjenesteydelse, der er direkte knyttet til sådanne transaktioner.
2. Som godkendte modparter i dette direktivs forstand anerkender medlemsstaterne investeringsselskaber, kreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS og disses administrationsselskaber, pensionskasser og disses administrationsselskaber, andre finansielle enheder, der har fået tilladelse eller er underkastet regulering efter fællesskabslovgivningen eller en medlemsstats nationale lovgivning, virksomheder, der i henhold til artikel 2, stk. 1, litra k) og l), ikke er omfattet af nærværende direktiv, nationale regeringer og disses institutioner inklusive offentlige organer, der beskæftiger sig med offentlig gæld, centralbanker og overnationale organisationer.
Klassificering som godkendt modpart i henhold til det første afsnit anfægter ikke sådanne organers ret til at anmode om, generelt eller på ad-hoc-basis, at blive behandlet som kunder, hvis forretninger med investeringsselskabet er omfattet af artikel 19, 21 og 22.
3. Medlemsstaterne kan endvidere anerkende andre selskaber, der opfylder forud fastsatte forholdsmæssige krav, herunder kvantitative tærskler, som godkendte modparter. Ved transaktioner, hvor de potentielle modparter befinder sig i forskellige medlemsstater, skal investeringsselskabet respektere det andet selskabs status som bestemt ved lov eller forskrifter i den medlemsstat, hvor dette andet selskab er etableret.
Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskab, når det indgår transaktioner i henhold til stk. 1 med sådanne selskaber, indhenter den potentielle modparts udtrykkelige bekræftelse af, at denne indvilliger i at blive behandlet som godkendt modpart. Medlemsstaterne tillader, at investeringsselskaber opnår dette samtykke enten i form af en generel aftale eller for den enkelte transaktion.
4. Medlemsstaterne kan anerkende tredjelandsenheder, som svarer til de i stk. 2 omhandlede kategorier, som godkendte modparter.
Medlemsstaterne kan også anerkende tredjelandsenheder som de i stk. 3 omhandlede som godkendte modparter på samme betingelser og efter samme krav som de i stk. 3 omhandlede.
5. For at sikre ensartet anvendelse af stk. 2, 3 og 4 under hensyn til ændret markedspraksis og for at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter:
a) procedurer for anmodning om at blive behandlet som kunder i henhold til stk. 2
b) procedurer for indhentning af potentielle modparters udtrykkelige samtykke i henhold til stk. 3
c) de forud fastsatte forholdsmæssige krav inklusive kvantitative tærskler, som gør det muligt at anse et selskab som godkendt modpart i henhold til stk. 3.
Afdeling 3
Markedsgennemsigtighed og -integritet
Artikel 25
Forpligtelse til at opretholde markedets integritet, indberette transaktioner og føre registre
1. Uden at dette berører fordelingen af ansvaret for at håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) 21), skal medlemsstaterne sikre, at der er truffet passende foranstaltninger til, at den kompetente myndighed kan føre tilsyn med investeringsselskabers aktiviteter for at sikre, at disse handler ærligt, redeligt og professionelt på en måde, der fremmer markedets integritet.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber sørger for, at de relevante oplysninger om samtlige transaktioner med finansielle instrumenter, som de har foretaget enten for egen eller for en kundes regning, er tilgængelige for den kompetente myndighed i mindst fem år. Ved transaktioner gennemført for kunders regning skal registrene indeholde alle oplysninger og nærmere enkeltheder om kundens identitet samt de oplysninger, der kræves efter Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge 22).
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der foretager transaktioner med finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, giver den kompetente myndighed nærmere oplysninger om disse transaktioner så hurtigt som muligt og senest ved lukketid næste hverdag. Denne forpligtelse gælder, uanset om transaktioner har fundet sted på et reguleret marked eller ej.
De kompetente myndigheder etablerer i overensstemmelse med artikel 58 de nødvendige ordninger til sikring af, at den myndighed, der er kompetent for det mest relevante marked målt i likviditet for så vidt angår disse finansielle instrumenter, også modtager disse oplysninger.
4. Rapporterne skal navnlig indeholde detaljerede oplysninger om de købte/solgte instrumenters navn og antal, transaktionernes størrelse, datoer og tidspunkter for udførelsen af køb og salg, priser og oplysninger om, hvordan de pågældende investeringsselskaber kan identificeres.
5. Medlemsstaterne foreskriver, at rapporterne indgives til den kompetente myndighed enten af investeringsselskabet selv, en tredjemand, der handler på dets vegne, eller af et match- eller rapporteringssystem, der er godkendt af den kompetente myndighed eller af det regulerede marked eller den MHF, gennem hvis systemer transaktionen er gennemført. Hvis transaktioner indberettes direkte til den kompetente myndighed af et reguleret marked, en MHF eller et match- eller rapporteringssystem, der er godkendt af den kompetente myndighed, kan der ses bort fra investeringsselskabets forpligtelse i henhold til stk. 3.
6. Når de i denne artikel omhandlede rapporter i overensstemmelse med artikel 32, stk. 7, sendes til den kompetente myndighed i værtslandet, skal denne myndighed videresende disse oplysninger til de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland, medmindre de beslutter, at de ikke ønsker at modtage disse oplysninger.
7. For at sikre, at foranstaltninger til beskyttelse af markedets integritet ændres under hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder, og at stk. 1-5 anvendes ensartet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser, som foreskriver metoder og systemer til rapportering af finansielle transaktioner, rapporternes form og indhold samt kriterier til bestemmelse af et relevant marked, jf. stk. 3.
Artikel 26
Tilsyn med overholdelse af reglerne for MHF og andre lovmæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, etablerer og opretholder for MHF'en relevante og effektive ordninger og procedurer til regelmæssig kontrol af, om dennes brugere overholder dens regler. Investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF skal registrere de transaktioner, der foretages af deres brugere under anvendelse af deres systemer for at kunne påvise brud på disse regler, ureglementerede handelsvilkår eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, til den kompetente myndighed indberetter væsentlige brud på dens regler, ureglementerede markedsvilkår eller adfærd, som kunne indebære markedsmisbrug. Medlemsstaterne stiller tillige krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF straks meddeler den myndighed, der er kompetent for efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, de relevante oplysninger og på enhver måde bistår den kompetente myndighed med efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, der er opstået i eller via dets systemer.
Artikel 27
Investeringsselskabers forpligtelse til at offentliggøre bindende prisstillelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at selskaber, der systematisk internaliserer i aktier, offentliggør bindende prisstillelser på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som de systematisk internaliserer, og for hvilke der findes et likvidt marked. For aktier, som der ikke findes et likvidt marked for, skal selskaber, der systematisk internaliserer, meddele prisstillelserne til deres kunder efter anmodning..
Denne artikels bestemmelser gælder for selskaber, der systematisk internaliserer, når de handler for størrelser op til normal markedsstørrelse. Selskaber, der systematisk internaliserer, og som kun handler for størrelser over normal markedsstørrelse, er ikke omfattet af denne artikel.
Selskaber, der systematisk internaliserer, kan bestemme inden for hvilken eller hvilke størrelser, de vil stille priser. For hver akties vedkommende skal hver prisstillelse omfatte en bindende købs- og/eller salgspris eller -priser for en eller flere størrelser op til normal markedsstørrelse for den aktieklasse, som aktien hører til. Prisen eller priserne skal også afspejle de gældende markedsvilkår for den pågældende aktie.
Aktierne opdeles i klasser på grundlag af den aritmetriske gennemsnitsværdi af de udførte ordrer på markedet vedrørende den pågældende aktie. Den normale markedsstørrelse for hver enkelt aktieklasse skal være repræsentativ for den aritmetiske gennemsnitsværdi af de udførte ordrer på markedet vedrørende aktierne i hver enkelt aktieklasse.
Markedet for hver enkelt aktie udgøres af alle ordrer udført i Den Europæiske Union vedrørende denne aktie, bortset fra ordrer, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for denne aktie.
2. Den myndighed, der er kompetent for det mest relevante marked målt i likviditet, som defineret i artikel 25, fastlægger hvor hver aktie mindst en gang om året på grundlag af den aritmetriske gennemsnitsværdi af de udførte ordrer på markedet vedrørende den pågældende aktie, til hvilken aktieklasse den hører. Denne oplysning offentliggøres til alle markedsdeltagere.
3. Selskaber, der systematisk internaliserer, offentliggør deres prisstillelser regelmæssigt og løbende gennem hele den normale åbningstid. De har ret til at opdatere deres prisstillelser på et hvilket som helst tidspunkt.
De kan også tilbagetrække dem under usædvanlige markedsforhold. Prisstillelser offentliggøres på en måde, der er let tilgængelig for andre markedsdeltagere på rimelige kommercielle vilkår.
Selskaber, der systematisk internaliserer, udfører under overholdelse af artikel 21 de ordrer, de får fra deres detailkunder vedrørende de aktier, som de systematisk internaliserer, til de priser, der er stillet på det tidspunkt, ordren modtages.
Selskaber, der systematisk internaliserer, udfører de ordrer, de får fra deres professionelle kunder vedrørende de aktier, de systematisk internaliserer, til de priser, der er stillet på det tidspunkt, ordren modtages. Dog kan de udføre sådanne ordrer til bedre priser i berettigede tilfælde, forudsat at disse priser falder inden for et offentliggjort interval, som ligger tæt på markedsvilkårene, og forudsat at ordrerne er af et omfang, der er større end omfanget af de ordrer, en detailkunde almindeligvis afgiver.
Selskaber, der systematisk internaliserer, kan derudover udføre de ordrer, de får fra deres professionelle kunder, til priser, der er forskellige fra de stillede priser, uden at betingelserne i foregående afsnit er opfyldt, for så vidt angår transaktioner, hvor udførelse i flere værdipapirer er en del af én transaktion, eller for så vidt angår ordrer, der afhænger af andre vilkår end den gældende markedspris.
Hvis et selskab, der systematisk internaliserer, og som kun stiller én pris, eller hvis højeste pris er mindre end normal markedsstørrelse, modtager en ordre fra en kunde, der er større end selskabets prisstillelse, men mindre end den normale markedsstørrelse, kan selskabet beslutte at udføre den del af ordren, der går ud over, hvad selskabets prisstillelse dækker, forudsat at den udføres til den fastsatte pris, medmindre andet er tilladt ifølge de to forudgående afsnit. Hvis det selskab, der systematisk internaliserer, stiller priser i flere størrelser og modtager en ordre af et omfang, der ligger mellem disse prisstillelser, som det vælger at udføre, skal selskabet udføre ordren til en af de stillede priser i overensstemmelse med artikel 22, medmindre andet er tilladt ifølge de to forudgående afsnit.
4. De kompetente myndigheder kontrollerer,
a) at investeringsselskaberne regelmæssigt ajourfører de i henhold til stk. 1 offentliggjorte købs- og/eller salgskurser og anvender priser, som afspejler de gældende markedsvilkår,
b) at investeringsselskaberne overholder de i stk. 3, fjerde afsnit fastsatte regler for prisforbedringer.
5. Selskaber, der systematisk internaliserer, skal have ret til, på grundlag af deres forretningspolitik og på en objektiv, ikke-diskriminerende måde, at beslutte, hvilke investorer de giver adgang til deres prisstillelser.
Med henblik herpå skal de have klare normer for styring af adgangen til deres prisstillelser. Selskaber, der systematisk internaliserer, kan på grundlag af kommercielle overvejelser som f.eks. investors kreditværdighed, modpartsrisiko samt endelig afregning af transaktionen nægte at etablere en forretningsforbindelse med investorer eller afbryde en sådan.
6. Med henblik på at begrænse risikoen for at blive udsat for gentagne transaktioner fra samme kunde skal selskaber, der systematisk internaliserer, have ret til på en ikke-diskriminerende måde at begrænse antallet af transaktioner fra samme kunde, som de påtager sig på de offentliggjorte betingelser. De skal også have ret til på en ikke-diskriminerende måde og i overensstemmelse med artikel 22 at begrænse det samlede antal transaktioner fra forskellige kunder på samme tid, forudsat dette kun er tilladt, når antallet og/eller omfanget af ordrer, kunderne ønsker udført, væsentligt overstiger det normale.
7. For at sikre ensartet anvendelse af stk. 1-6 på en måde, der understøtter en effektiv værdiansættelse af aktier og maksimerer investeringsselskabers mulighed for at opnå det for deres kunder bedste resultat, vedtager
Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, der angiver:
a) kriterierne for anvendelse af stk. 1 og 2
b) kriterierne for fastsættelse af, hvornår en prisstillelse er offentliggjort regelmæssigt og løbende og er let tilgængelig, samt for de måder, hvorpå investeringsselskaber kan opfylde deres forpligtelse til at offentliggøre deres prisstillelser, hvilket bl.a. kan være følgende:
i) gennem de faciliteter, der findes på et reguleret marked, der har optaget det pågældende instrument til handel
ii) gennem tredjemand
iii) gennem egne arrangementer.
c) de generelle kriterier for fastsættelse af de transaktioner, hvor udførelsen i flere værdipapirer er en del af én transaktion, eller de ordrer, der afhænger af andet end den herskende markedspris
d) de generelle kriterier for fastsættelse af, hvad der kan anses for at være usædvanlige markedsforhold, der berettiger til tilbagetrækning af prisstillelser, samt betingelserne for opdatering af prisstillelser
e) kriterierne for fastsættelse af, hvad der forstås ved størrelsen af de ordrer, en detailkunde almindeligvis afgiver.
f) kriterierne for fastsættelse af, hvad der betragtes som afvigende væsentligt fra det normale, jf. stk. 6
g) kriterierne for fastsættelse af, hvornår priser falder inden for et offentliggjort interval, som ligger tæt på markedsvilkårene.
Artikel 28
Investeringsselskabers videregivelse af oplysninger efter handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at investeringsselskaber, som enten for egen eller for kunders regning gennemfører transaktioner med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, uden om et reguleret marked eller en MHF, offentliggør transaktionernes størrelse og priser, samt tidspunktet for transaktionernes indgåelse. Disse oplysninger offentliggøres så tæt på realtid som muligt, på rimelige kommercielle vilkår og på en måde, som er let tilgængelig for andre markedsdeltagere.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, og fristerne for oplysningernes offentliggørelse opfylder de krav, der er fastsat i medfør af artikel 45. Hvis de i henhold til artikel 45 vedtagne foranstaltninger giver mulighed for at udsætte rapportering af visse kategorier af aktiehandler, finder den mulighed tilsvarende anvendelse på sådanne handler, når de gennemføres uden om regulerede markeder og MHF'er.
3. For at sikre gennemsigtige og velfungerende markeder samt ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som
a) nærmere angiver de måder, hvorpå investeringsselskaber kan opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, herunder:
i) gennem de faciliteter, der findes på alle regulerede markeder, der har optaget det pågældende instrument til handel, eller gennem faciliteterne i en MHF, hvor den pågældende aktie er optaget til handel
ii) gennem tredjemand
iii) gennem egne arrangementer.
b) præciserer anvendelsen af den i stk. 1 fastsatte forpligtelse på transaktioner, hvori aktier anvendes til sikkerhedsstillelse, långivning eller andre formål, hvor aktieoverdragelsen sker som følge af andre forhold end aktiens øjeblikkelige markedsværdi.
Artikel 29
Gennemsigtighedskrav til MHF'er før handel
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, offentliggør de aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse kurser, hvilket bekendtgøres gennem selskabernes systemer til handel med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Medlemsstaterne foreskriver, at disse oplysninger på rimelige kommercielle vilkår løbende skal være offentlig tilgængelige i facilitetens almindelige åbningstid.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at de kompetente myndigheder skal kunne undtage fra forpligtelsen for investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, til at offentliggøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger på baggrund af markedsmodel eller ordretype og -størrelse i de tilfælde, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 3. De kompetente myndigheder skal navnlig kunne se bort fra forpligtelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller aktietype.
3. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser om:
a) hvilke købs-, salgs- eller prisstillelser fra prisstillere, der skal offentliggøres sammen med oplysning om markedsdybden ved disse priser
b) omfang eller art af de ordrer, for hvilke der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen
c) den markedsmodel, for hvilken der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen, og navnlig anvendeligheden af kravet vedrørende handelsmetoder, der anvendes af en MHF, som gennemfører transaktioner efter deres regler under henvisning til kurser, der er fastsat uden om MHF'ens systemer eller ved periodiske auktioner.
Indholdet af disse gennemførelsesbestemmelser skal svare til de i artikel 44 fastsatte gennemførelsesbestemmelser for regulerede markeder, medmindre MHF'ens særlige karakter kan berettige andet.
Artikel 30
Gennemsigtighedskrav til MHF'er efter handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, offentliggør kurser, omfang og tidspunkt for transaktioner gennemført i facilitetens systemer med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Medlemsstaterne stiller krav om, at de nærmere detaljer om alle sådanne transaktioner offentliggøres på rimelige kommercielle vilkår og så tæt på realtid som muligt. Dette krav finder ikke anvendelse på de nærmere detaljer om handler, der er gennemført i en MHF, og som offentliggøres i et reguleret markeds systemer.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at den kompetente myndighed kan tillade de investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, at indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner på baggrund af transaktionernes omfang eller art. De kompetente myndigheder kan navnlig give tilladelse til udsættelse af offentliggørelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller klasse af aktier. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder skal indhente den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse af de foreslåede bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af handler og stiller krav om, at markedsdeltagere og investorer klart oplyses om disse bestemmelser.
3. For at sikre at de finansielle markeder fungerer effektivt og ordnet, og at stk. 1 og 2 anvendes ensartet, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
a) rækkevidden og indholdet af de oplysninger, der skal offentliggøres
b) betingelserne for, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en MHF, kan indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af transaktioner, og de kriterier, som finder anvendelse, når der på baggrund af transaktionsstørrelse eller aktietype træffes afgørelse om, for hvilke transaktioner det er tilladt at udsætte offentliggørelsen.
Indholdet af disse gennemførelsesbestemmelser skal svare til de i artikel 45 fastsatte gennemførelsesbestemmelser for regulerede markeder, medmindre MHF'ens særlige karakter berettiger andet.
KAPITEL III
INVESTERINGSSELSKABERS RETTIGHEDER
Artikel 31
Fri udveksling af tjenesteydelser og -aktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at ethvert investeringsselskab og kreditinstitut, der i henhold til henholdsvis dette direktiv og direktiv 2000/12/EF er meddelt tilladelse af en anden medlemsstats kompetente myndigheder og er underlagt disse myndigheders tilsyn, frit kan udføre investeringsservice og/eller -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser på deres område, under forudsætning af at sådan service og sådanne aktiviteter er omfattet af tilladelsen. Accessoriske tjenesteydelser kan kun ydes sammen med investeringsservice og/eller -aktiviteter.
Medlemsstaterne må ikke stille yderligere krav til et sådant investeringsselskab eller kreditinstitut på de områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Ethvert investeringsselskab, der for første gang ønsker at yde tjenesteydelser eller aktiviteter på en anden medlemsstats område eller ønsker at ændre de udbudte tjenesteydelsers eller aktiviteters indhold, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder:
a) i hvilken medlemsstat selskabet har til hensigt at drive virksomhed
b) en driftsplan, hvori det navnlig angives, hvilken investeringsservice og/eller -aktiviteter samt hvilke accessoriske tjenesteydelser det har til hensigt at udføre, og om selskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter i de medlemsstater, hvor det påtænker at udbyde service.
Såfremt investeringsselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, meddeler den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland på anmodning af den kompetente myndighed i værtslandet og inden for en rimelig frist identiteten af de tilknyttede agenter, som investeringsselskabet har til hensigt at anvende i den medlemsstat. Værtslandet kan offentliggøre sådanne oplysninger.
3. Hjemlandets kompetente myndighed fremsender senest én måned efter modtagelsen af oplysningerne disse til den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1. Investeringsselskabet kan herefter påbegynde at udbyde den pågældende investeringsservice i værtslandet.
4. Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 2, underretter investeringsselskabet mindst en måned, inden de foretages, skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om sådanne ændringer.
5. Medlemsstaterne tillader uden yderligere lovgivningsmæssige eller administrative betingelser investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver MHF'er fra andre medlemsstater, at etablere de ordninger på deres område, der er nødvendige for at gøre det lettere for fjernbrugere eller -deltagere, der er etableret dér, at få adgang til samt anvende deres systemer.
6. Det investeringsselskab eller den markedsoperatør, som driver en MHF, meddeler hjemlandets kompetente myndighed, hvilken medlemsstat det/den har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i. Den kompetente myndighed i MHF'ens hjemland meddeler inden en måned disse oplysninger til den medlemsstat, som MHF'en har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i.
Den kompetente myndighed i MHF'ens hjemland meddeler efter anmodning fra den kompetente myndighed i MHF'ens værtsland inden for en rimelig frist de i denne medlemsstat etablerede MHF-medlemmers eller
-deltageres identitet.
Artikel 32
Oprettelse af en filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennem oprettelse af en filial kan drives investeringsservice og/eller - aktiviteter samt udbydes accessoriske tjenesteydelser på deres område i henhold til dette direktiv og direktiv 2000/12/EF under forudsætning af, at disse tjenesteydelser og aktiviteter er omfattet af den tilladelse, hjemlandet har meddelt investeringsselskabet eller kreditinstituttet. Accessoriske tjenesteydelser kan kun ydes sammen med investeringsservice og/eller -aktivitet.
Medlemsstaterne må ikke pålægge en filials organisation og drift yderligere krav ud over dem, der er tilladt efter stk. 7, for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ønsker at oprette en filial på en anden medlemsstats område, først giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse herom samt afgiver følgende oplysninger til dette:
a) i hvilke medlemsstater selskabet har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilken investeringsservice og/eller -aktiviteter samt hvilke accessoriske tjenesteydelser der skal tilbydes, filialens organisatoriske struktur, og om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter
c) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumentet kan rekvireres
d) navnene på filialens ledelse.
Såfremt et investeringsselskab anvender en tilknyttet agent, som er etableret i en medlemsstat uden for selskabets hjemland, sidestilles denne tilknyttede agent med filialen og er omfattet af dette direktivs bestemmelser vedrørende filialer.
3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende investeringsselskabs administrative strukturer og finansielle situation er sunde under hensyn til den påtænkte etablering, videresender den kompetente myndighed alle oplysningerne senest tre måneder efter modtagelsen heraf til den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, og underretter det berørte investeringsselskab herom.
4. Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger sender den kompetente myndighed i hjemlandet oplysninger om den godkendte garantiordning, som investeringsselskabet deltager i i henhold til direktiv 97/9/EF, til den kompetente myndighed i værtslandet. I tilfælde af ændringer i oplysningerne underretter den kompetente myndighed i hjemlandet den kompetente myndighed i værtslandet herom.
5. Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende oplysningerne til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte investeringsselskab senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger.
6. Så snart meddelelsen fra den kompetente myndighed i værtslandet foreligger, eller hvis denne myndighed senest to måneder fra datoen for meddelelsen fra den kompetente myndighed i hjemlandet ikke har givet nogen meddelelse, kan filialen oprettes og påbegynde sin virksomhed.
7. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, påtager sig ansvaret for at sikre, at de tjenesteydelser, som filialen præsterer inden for dens område, opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 19, 21, 22, 25, 27 og 28 og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå de ordninger, filialen har etableret og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at gøre det muligt for den kompetente myndighed at håndhæve de nævnte forpligtelser i henhold til artikel 19, 21, 22, 25, 27 og 28 samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf for så vidt angår de tjenesteydelser og/eller de aktiviteter, som denne filial udfører på sit område.
8. Hver medlemsstat foreskriver, at når et investeringsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, har oprettet en filial på dens område, kan den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland under udøvelsen af sit hverv og efter at have underrettet den kompetente myndighed i værtslandet herom udføre inspektion på stedet hos den pågældende filial.
9. I tilfælde af ændring af de forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, underretter investeringsselskabet skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom mindst en måned, før den foretages. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om denne ændring.
Artikel 33
Adgang til regulerede markeder
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fra andre medlemsstater, der har fået tilladelse til at udføre kundeordrer eller handle for egen regning, kan blive medlemmer af eller få adgang til regulerede markeder på deres område på en af følgende måder:
a) direkte ved at oprette en filial i værtslandet
b) ved at blive fjernmedlemmer af eller få fjernadgang til det regulerede marked uden at skulle være etableret i hjemlandet for det regulerede marked, såfremt fysisk tilstedeværelse ifølge det pågældende markeds handelsprocedurer og -systemer ikke er nødvendig for at kunne gennemføre transaktioner på markedet.
2. Medlemsstaterne pålægger ikke investeringsselskaber, der udøver den rettighed, der tillægges dem ved stk. 1, yderligere lovgivningsmæssige eller administrative krav på de af dette direktiv omfattede områder.
Artikel 34
Adgang til centrale modparts-, clearing- og afviklingsfaciliteter samt ret til at vælge afviklingssystem
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fra andre medlemsstater har ret til at få adgang til centrale modparts-, clearing- og afviklingssystemer på deres område med henblik på at gøre eller sørge for at gøre transaktioner med finansielle instrumenter endelige.
Medlemsstaterne stiller krav om, at adgangen for disse investeringsselskaber samt for investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, til sådanne faciliteter er underlagt de samme ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive forretningsmæssige kriterier som dem, der gælder for lokale deltagere.
Medlemsstaterne må ikke begrænse anvendelsen af disse faciliteter til kun at omfatte clearing og afvikling af transaktioner med finansielle instrumenter, der gennemføres på et reguleret marked eller en MHF på deres område.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder på deres område giver alle medlemmer og deltagere ret til at vælge afviklingssystem for transaktioner med finansielle instrumenter på det regulerede marked, idet det dog forudsættes,
a) at der består de nødvendige forbindelser og ordninger mellem det valgte afviklingssystem og ethvert andet system eller enhver anden facilitet til at sikre en effektiv og økonomisk afvikling af den pågældende transaktion, og
b) at den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med det regulerede marked, er enig i, at de tekniske betingelser for afvikling af transaktioner på det regulerede marked gennem et andet afviklingssystem end det, der er valgt af det regulerede marked, er egnede til at sikre de finansielle markeders gnidningsløse og ordnede funktion.
Denne vurdering fra den kompetente myndigheds side af det regulerede marked foregriber ikke de nationale centralbankers kompetence som overvågere af afviklingssystemer eller af andre myndigheder, der fører tilsyn med sådanne systemer. Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn, som disse institutioner allerede udfører, således at unødig overlapning af kontrollen undgås.
3. Investeringsselskabers rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke den ret, operatører af centrale modparts-, clearing- eller værdipapirafviklingssystemer har til af berettigede forretningsmæssige årsager at nægte at stille de ønskede ydelser til rådighed.
Artikel 35
Bestemmelser om centrale modparts-, clearing- og afviklingsordninger for MHF'er
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke investeringsselskaber og markedsoperatører, som driver en MHF, i at indgå hensigtsmæssige aftaler med en central modpart eller et clearinginstitut og et afviklingssystem i en anden medlemsstat med henblik på clearing og/eller afvikling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af markedsdeltagere efter deres markeders systemer.
2. Den kompetente myndighed for investeringsselskaber og markedsoperatører, som driver en MHF, må ikke modsætte sig anvendelse af en central modpart, clearinginstitutter og/eller afviklingssystemer i en anden medlemsstat, medmindre det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre, at MHF'en fungerer efter hensigten, og under hensyntagen til de i artikel 34, stk. 2, fastsatte krav til afviklingssystemer.
Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn af clearing- og afviklingssystemer, som allerede udføres af de nationale centralbanker som led i deres overvågning af clearing- og afviklingssystemer eller af andre myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer, således at unødig overlapning af kontrollen undgås.
AFSNIT III
REGULEREDE MARKEDER
Artikel 36
Tilladelse og lovvalg
1. Medlemsstaterne meddeler alene de systemer på deres område, som opfylder bestemmelserne i dette afsnit, tilladelse til at udøve virksomhed som et reguleret marked.
Den kompetente myndighed meddeler alene en sådan tilladelse, såfremt myndigheden er overbevist om, at både markedsoperatøren og det regulerede markeds systemer mindst opfylder kravene i dette afsnit.
Såfremt der er tale om et reguleret marked, som er en juridisk person, og som forvaltes eller drives af en anden markedsoperatør end selve det regulerede marked, fastsætter medlemsstaterne, hvordan de forskellige forpligtelser, som markedsoperatøren pålægges i henhold til dette direktiv, fordeles mellem det regulerede marked og markedsoperatøren.
Operatøren af det regulerede marked skal fremlægge alle de oplysninger - herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt den organisatoriske struktur - som den kompetente myndighed har brug for til at sikre sig, at det regulerede marked, når den første tilladelse gives, har truffet alle nødvendige forholdsregler for at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette afsnit.
2. Medlemsstaterne kræver, at operatøren af det regulerede marked udfører de opgaver, der er forbundet med dets organisering og drift, under den kompetente myndigheds tilsyn og ansvar. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder løbende kontrollerer regulerede markeders overholdelse af bestemmelserne i dette afsnit. De sikrer også, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med, at de regulerede markeder til enhver tid opfylder de krav, der stilles for at opnå den i dette afsnit omhandlede første tilladelse.
3. Medlemsstaterne sikrer, at markedsoperatøren har ansvaret for at sikre, at det regulerede marked, som markedsoperatøren forvalter, opfylder alle krav i dette afsnit.
Medlemsstaterne sikrer også, at markedsoperatøren har beføjelse til at udøve de rettigheder, der gælder for det regulerede marked, som han forvalter i medfør af dette direktivs bestemmelser.
4. Uden at foregribe eventuelle relevante bestemmelser i direktiv 2003/6/EF om markedsmisbrug er handler, som udføres inden for rammerne af det regulerede markeds systemer, underlagt de offentligretlige regler i det regulerede markeds hjemland.
5. Den kompetente myndighed kan trække et reguleret markeds tilladelse tilbage, hvis det regulerede marked
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, eller det udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har virket i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv
e) er omfattet af andre forhold, som i henhold til national lovgivning medfører, at tilladelsen inddrages.
Artikel 37
Krav til forvaltning af det regulerede marked
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de personer, der rent faktisk leder det regulerede markeds forretninger og transaktioner, har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig forvaltning og drift af det regulerede marked. Medlemsstaterne stiller også krav om, at operatøren af det regulerede marked underretter den kompetente myndighed om, hvilke personer der faktisk leder det regulerede markeds forretninger og transaktioner, og om enhver ændring i denne personkreds.
Den kompetente myndighed nægter at godkende foreslåede ændringer, såfremt der er objektive og påviselige grunde til at formode, at disse ændringer vil udgøre en væsentlig trussel for den sunde og forsigtige forvaltning og drift af det regulerede marked.
2. I forbindelse med meddelelse af tilladelse til et reguleret marked sikrer medlemsstaterne, at den eller de personer, der faktisk leder et allerede godkendt reguleret markeds forretninger og transaktioner i overensstemmelser med bestemmelserne i dette direktiv, anses for at opfylde kravene i stk. 1.
Artikel 38
Krav til personer, der udøver betydelig indflydelse på forvaltningen af det regulerede marked
1. Medlemsstaterne kræver, at personer, der er i en position, hvor de direkte eller indirekte kan udøve betydelig indflydelse på forvaltningen af det regulerede marked, er hæderlige og egnede.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at operatøren af det regulerede marked
a) giver den kompetente myndighed og offentligheden oplysninger om det regulerede markeds og/eller markedsoperatørens ejerskab og især om, hvem der eventuelt er i en position, hvor de kan udøve betydelig indflydelse på ledelsen af det regulerede marked, og størrelsen af deres interesser
b) underretter den kompetente myndighed og offentligheden om eventuelle ejerskift, hvorved identiteten af de personer, der faktisk udøver betydelig indflydelse på driften af det regulerede marked, ændres.
3. Den kompetente myndighed nægter at godkende foreslåede ændringer af det regulerede markeds og/eller markedsoperatørens kontrollerende interesser, hvis der er objektive og påviselige grunde til at formode, at disse ændringer ville true den sunde og forsigtige forvaltning af det regulerede marked.
Artikel 39
Organisatoriske krav
Medlemsstaterne kræver, at det regulerede marked
a) har indført ordninger med henblik på klart at kunne påvise og håndtere de potentielle ugunstige følger for det regulerede markeds eller dets deltageres funktion af eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side det regulerede marked, dets ejere eller dets operatør, og på den anden side det regulerede markeds sunde funktion, især når sådanne interessekonflikter kan være til skade for udøvelsen af eventuelle hverv, som den kompetente myndighed måtte have henlagt til det regulerede marked
b) er tilstrækkeligt rustet til at styre de risici, markedet udsættes for, anvender fyldestgørende ordninger og systemer med henblik på at påvise alle væsentlige risici for markedets drift og har indført effektive foranstaltninger til at mindske disse risici
c) har indført ordninger med henblik på sund forvaltning af den tekniske funktion af systemet, bl.a. ved at etablere effektive nødsystemer for at kunne håndtere risikoen for systemfejl
d) har indført gennemsigtige og faste regler og procedurer, der sikrer redelig og korrekt handel, og opstiller objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.
e) har iværksat effektive ordninger, der kan lette en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der foretages i henhold til markedets systemer.
f) på tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen og til enhver tid derefter råder over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at lette markedets velordnede funktion under hensyntagen til arten og omfanget af de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til arten og omfanget af de risici, markedet er udsat for.
Artikel 40
Finansielle instrumenters optagelse til handel
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder har klare og gennemsigtige regler for finansielle instrumenters optagelse til handel.
Reglerne skal sikre, at eventuelle finansielle instrumenter, der optages til handel på et reguleret marked, kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de, når der er tale om værdipapirer, er frit omsættelige.
2. Er der tale om derivater, skal reglerne særlig sikre, at derivatkontrakten udformes på en måde, der sikrer såvel en korrekt prisdannelse som effektive afviklingsbetingelser.
3. Ud over de i stk. 1 og 2 fastsatte forpligtelser stiller medlemsstaterne krav om, at det regulerede marked indfører og opretholder effektive ordninger med henblik på at kontrollere, at udstedere af værdipapirer, som har adgang til at handle på det regulerede marked, opfylder deres fællesskabsretlige forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.
Medlemsstaterne sikrer, at det regulerede marked indfører ordninger, som gør det lettere for dets medlemmer og deltagere at få adgang til oplysninger, der er blevet offentliggjort i henhold til fællesskabsretten.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede markeder har indført de nødvendige ordninger for regelmæssigt at kontrollere, at de finansielle instrumenter, der er optaget til handel, opfylder optagelseskravene.
5. Et værdipapir, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan efterfølgende optages til handel på andre regulerede markeder, selv uden udstederens samtykke, og under overholdelse af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel og om ændring af direktiv 2001/34/EF 23). Det regulerede marked skal oplyse udstederen om, at udstederens værdipapirer handles på det pågældende regulerede marked. Udstederen er ikke forpligtet til direkte at give et reguleret marked, der har optaget hans værdipapirer til handel uden hans samtykke, de i stk. 3 omhandlede oplysninger.
6. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 1-5 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som
a) angiver de kendetegn ved forskellige værdipapirtyper, som skal indgå i det regulerede markeds vurdering af, om et finansielt instrument er udstedt på en måde, der opfylder betingelserne i stk. 1, andet afsnit, for optagelse til handel på de forskellige markedssegmenter, som det regulerede marked driver
b) tydeliggør de ordninger, det regulerede marked skal anvende for at kunne anses for at have opfyldt sin forpligtelse til at kontrollere, om udstederen af et værdipapir opfylder sine fællesskabsretlige forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.
c) tydeliggør de ordninger, det regulerede marked skal indføre efter stk. 3 med henblik på at gøre det lettere for dets medlemmer og deltagere at få adgang til oplysninger, der er blevet offentliggjort i henhold til bestemmelserne i fællesskabsretten.
Artikel 41
Suspension af handelen - fjernelse af instrumenter fra handelen
1. Uden at dette berører den kompetente myndigheds ret til i henhold til artikel 50 stk. 2, litra j) og k), at kræve suspension af handelen med et instrument eller fjernelse af dette instrument fra handelen, kan operatøren af det regulerede marked gøre dette i forbindelse med instrumenter, der ikke længere opfylder det regulerede markeds regler, medmindre der er sandsynlighed for, at et sådant skridt vil vise sig at være til betydelig skade for investorinteresser eller markedets ordentlige funktion.
Uden at foregribe det regulerede markeds operatørers mulighed for at underrette operatører af andre regulerede markeder direkte, stiller medlemsstaterne krav om, at en operatør af et reguleret marked, som suspenderer handelen med et finansielt instrument eller fjerner det fra handelen, offentliggør denne beslutning og meddeler den kompetente myndighed de relevante oplysninger. Den kompetente myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.
2. En kompetent myndighed, der kræver suspension af handelen med et finansielt instrument eller fjernelse af dette fra handelen på et eller flere regulerede markeder, skal straks offentliggøre sin beslutning og underrette de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater. Disse medlemsstater stiller krav om suspension af handelen med det pågældende finansielle instrument eller fjernelse af dette fra handelen på de regulerede markeder og MHF'er, der opererer under deres myndighed, medmindre det forhold, at et sådant skridt vil kunne være til betydelig skade for investorinteresser eller markedets ordnede funktion, taler imod.
Artikel 42
Adgang til det regulerede marked
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at det regulerede marked fastsætter og opretholder gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler baseret på objektive kriterier om adgang til eller medlemskab af det regulerede marked.
2. Reglerne skal nærmere angive eventuelle forpligtelser for medlemmerne eller deltagerne, der måtte opstå som følge af:
a) etableringen og driften af det regulerede marked
b) reglerne for transaktioner på markedet
c) faglige standarder, der pålægges ansatte i investeringsselskaber eller kreditinstitutter, der opererer på markedet
d) de betingelser, der er fastsat for andre medlemmer eller deltagere end investeringsselskaber og kreditinstitutter, i henhold til stk. 3
e) reglerne og procedurerne for clearing og afvikling af transaktioner gennemført på det regulerede marked.
3. Adgang til regulerede marker som medlemmer eller deltagere gives til investeringsselskaber, kreditinstitutter godkendt efter direktiv 2000/12/EF, samt andre personer, som
a) er egnede og hæderlige
b) har tilstrækkelig handelsevne og kompetence
c) i fornødent omfang har passende administrative procedurer
d) har tilstrækkelige ressourcer til at påtage sig deres rolle under hensyntagen til de forskellige finansielle foranstaltninger, som det regulerede marked kan have truffet med henblik på at sikre passende afvikling af transaktioner
4. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer og deltagere, for så vidt angår transaktioner på et reguleret marked, ikke er forpligtet til at anvende de i dette direktivs artikel 19, 21 og 22 omhandlede forpligtelser over for hinanden. Et reguleret markeds medlemmer eller deltagere skal imidlertid overholde de i artikel 19, 21 og 22 omhandlede forpligtelser over for deres kunder, når de på disses vegne udfører disses ordrer på et reguleret marked.
5. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne for adgang til eller medlemskab af det regulerede marked giver investeringsselskaber og kreditinstitutter mulighed for direkte deltagelse eller fjerndeltagelse.
6. Uden at stille yderligere retlige eller forskriftsmæssige krav giver medlemsstaterne regulerede markeder fra andre medlemsstater mulighed for at indføre passende ordninger på deres område, der kan lette de på deres område etablerede fjernmedlemmers eller -deltageres adgang til og mulighed for at handle på dette marked.
Det regulerede marked meddeler hjemlandets kompetente myndighed, hvilken medlemsstat det har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i. Hjemlandets kompetente myndighed meddeler inden en måned disse oplysninger til den medlemsstat, som det regulerede marked har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i.
Den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland meddeler efter anmodning fra værtslandets kompetente myndighed inden for en rimelig tid identiteten på de i denne medlemsstat etablerede medlemmer af eller deltagere i det regulerede marked.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at operatøren af det regulerede marked regelmæssigt videregiver en liste over det regulerede markeds medlemmer og deltagere til den kompetente myndighed.
Artikel 43
Overvågning af overholdelsen af reglerne for de regulerede markeder og andre lovmæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder indfører og opretholder effektive ordninger og procedurer med henblik på regelmæssig overvågning af, at markedernes medlemmer eller deltagere overholder det regulerede markeds regler. De regulerede markeder skal registrere de transaktioner, der foretages af deres medlemmer eller deltagere under anvendelse af deres systemer for at kunne påvise brud på disse regler, ureglementerede handelsvilkår eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at operatører af de regulerede markeder indberetter væsentlige brud på deres regler, ureglementerede markedsvilkår eller adfærd, som kunne indebære markedsmisbrug, til det regulerede markeds kompetente myndighed. Medlemsstaterne stiller tillige krav om, at operatøren af det regulerede marked straks meddeler den myndighed, der er kompetent for efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, de relevante oplysninger og på enhver måde bistår den kompetente myndighed med efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, der er begået i eller via det regulerede markeds systemer.
Artikel 44
Gennemsigtighedskrav til regulerede markeder før handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at de regulerede markeder offentliggør de aktuelle købs- og salgskurser samt markedsdybden ved disse priser, som annonceres gennem deres systemer for aktier, der er optaget til handel. Medlemsstaterne kræver, at disse oplysninger løbende skal være tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår inden for almindelig åbningstid.
Regulerede markeder kan på rimelige forretningsmæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag give adgang til de ordninger, de anvender til at offentliggøre de i første afsnit af stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der er forpligtet til at offentliggøre deres priser på aktier efter bestemmelserne i artikel 27.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at de kompetente myndigheder på baggrund af markedsmodel eller ordretype og -størrelse i de tilfælde, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 3, skal kunne undtage de regulerede markeder fra forpligtelsen til at offentliggøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger. De kompetente myndigheder skal navnlig kunne undtage fra forpligtelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller aktietype.
3. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser om:
a) hvilke købs-, salgs- eller prisstillelser fra prisstillere, der skal offentliggøres sammen med oplysning om markedsdybden ved disse priser
b) størrelsen eller arten af de ordrer, for hvilke der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen
c) den markedsmodel, for hvilken der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen, og navnlig anvendeligheden af kravet vedrørende handelsmetoder, der anvendes af regulerede markeder, som gennemfører transaktioner efter deres regler under henvisning til kurser, der er fastsat uden om det regulerede marked eller ved periodiske auktioner.
Artikel 45
Gennemsigtighedskrav til regulerede markeder efter handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at regulerede markeder offentliggør priser, mængde og tidspunkt for transaktioner gennemført med aktier, som de har optaget til handel. Medlemsstaterne kræver, at de nærmere oplysninger om alle sådanne transaktioner offentliggøres på rimelige forretningsmæssige vilkår og så tæt på realtid som muligt.
Regulerede markeder kan på rimelige forretningsmæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag give adgang til de systemer, de anvender til at offentliggøre de i første afsnit af stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der er forpligtet til at offentliggøre de nærmere oplysninger om deres aktietransaktioner i henhold til artikel 28.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at den kompetente myndighed kan tillade de regulerede markeder at indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner på baggrund af transaktionernes omfang eller art. De kompetente myndigheder kan navnlig give tilladelse til udsættelse af offentliggørelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller klasse af aktier. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder skal indhente den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse af de foreslåede bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af handler og stiller krav om, at markedsdeltagere og investorer klart oplyses om disse bestemmelser.
3. For at sikre de finansielle markeders effektive og ordnede funktion og den ensartede anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
a) rækkevidden og indholdet af de oplysninger, der skal offentliggøres
b) betingelserne for, at et reguleret marked kan indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af handler, og de kriterier, som finder anvendelse, når der på baggrund af transaktionsstørrelse eller aktietype træffes afgørelse om, for hvilke transaktioner det er tilladt at udsætte offentliggørelsen.
Artikel 46
Bestemmelser om centrale modparts-, clearing- og afviklingsordninger
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke de regulerede markeder i at indgå passende aftaler med en central modpart eller et centralt clearinginstitut og et afviklingssystem i en anden medlemsstat med henblik på clearing og/eller afvikling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af markedsdeltagere efter de regulerede markeders systemer.
2. Den kompetente myndighed for et reguleret marked må ikke modsætte sig anvendelse af en central modpart, clearinginstitutter og/eller afviklingssystemer i en anden medlemsstat, medmindre det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre, at det regulerede marked fungerer efter hensigten, og under hensyntagen til de i artikel 34, stk. 2, fastsatte krav til afviklingssystemer.
Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn af clearing- og afviklingssystemer, som allerede udføres af de nationale centralbanker som led i deres overvågning af clearing- og afviklingssystemer eller af andre myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer, således at unødig overlapning af kontrollen undgås.
Artikel 47
Liste over regulerede markeder
Hver medlemsstat opstiller en liste over de regulerede markeder, som den er hjemland for, og meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen denne liste. Der skal på samme måde gives underretning om enhver ændring i denne liste. Kommissionen offentliggør en liste over alle regulerede markeder i Den Europæiske Unions Tidende og ajourfører listen mindst en gang om året. Kommissionen offentliggør og ajourfører også listen på sin hjemmeside, hver gang medlemsstaterne meddeler ændringer i deres lister.
AFSNIT IV
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
KAPITEL I
UDPEGELSE, BEFØJELSER OG PROCEDURER FOR BILÆGGELSE AF TVISTER
Artikel 48
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, som skal varetage hver af de opgaver, der er fastlagt i de forskellige bestemmelser i dette direktiv. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om, hvilken kompetent myndighed der er ansvarlig for håndhævelsen af hver enkelt opgave med angivelse af eventuel opgavefordeling.
2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal være offentlige myndigheder, hvilket dog ikke udelukker muligheden for at uddelegere hvervet til andre organer, hvis denne mulighed udtrykkeligt er fastsat i artikel 5, stk. 5, 16, stk. 3, 17, stk. 2 og 23, stk. 4.
Enhver uddelegering af hverv til andre foretagender end de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 må hverken indebære udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser. Før uddelegeringen stiller medlemsstaterne krav om, at de kompetente myndigheder træffer alle rimelige forholdsregler til at sikre, at det foretagende, til hvilket hvervet skal henlægges, har kapacitet og ressourcer til at udøve alle hverv effektivt, og at uddelegeringen kun finder sted, hvis der er fastsat en klart defineret og dokumenteret ramme for udøvelsen af eventuelle uddelegerede hverv, hvori det anføres, hvilke hverv der skal udføres, og på hvilke betingelser, det skal ske. Disse betingelser skal omfatte en bestemmelse, der forpligter det pågældende foretagende til at handle på en sådan måde og organisere sig således, at interessekonflikter undgås og således, at oplysninger, der modtages i forbindelse med udøvelsen af de uddelegerede hverv ikke udnyttes uretmæssigt eller anvendes til at hindre konkurrence. Under alle omstændigheder ligger det endelige ansvar for at overvåge, at dette direktiv og dets gennemførelsesbestemmelser overholdes, hos den kompetente myndighed eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om eventuelle aftaler, der indgås med hensyn til uddelegering af hverv, herunder hvilke nøjagtige betingelser der gælder for en sådan uddelegering.
3. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året en liste i Den Europæiske Unions Tidende over kompetente myndigheder omhandlet i stk. 1 og stk. 2 og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
Artikel 49
Samarbejde mellem myndigheder i samme medlemsstat
Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed til at håndhæve en bestemmelse i dette direktiv, skal deres respektive roller klart afgrænses, ligesom de skal arbejde tæt sammen.
Hver medlemsstat stiller krav om, at et sådant samarbejde også finder sted mellem de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv og de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, der fører tilsyn med kreditinstitutter, pensionskasser, UCITS, institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre finansielle enheder, forsikrings- og genforsikringsformidlere og med forsikringsselskaber.
Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver.
Artikel 50
Beføjelser, der skal tillægges kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De udøver disse beføjelser inden for de grænser, der er fastsat i de nationale retlige rammer:
a) direkte, eller
b) i samarbejde med andre myndigheder, eller
c) under myndighedernes ansvar ved uddelegering til foretagender, som har fået tildelt opgaver i efter bestemmelserne i artikel 48, stk. 2, eller
d) ved begæring til de kompetente retlige myndigheder.
2. De i stk. 1 omhandlede beføjelser udøves i henhold til national ret og omfatter mindst retten til
a) at få adgang til ethvert dokument i enhver form og at modtage en kopi deraf
b) at indhente oplysninger fra enhver person og om nødvendigt indkalde og afhøre en person for at skaffe sig oplysninger
c) at gennemføre kontrolundersøgelser på stedet
d) at kræve foreliggende oplysninger om telefonsamtaler og foreliggende datatrafik
e) at kræve, at en praksis, der er i strid med de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, bringes til ophør
f) at kræve indefrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver
g) at kræve nedlagt midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.
h) at kræve, at godkendte investeringsselskabers og regulerede markeders revisorer fremlægger oplysninger
i) at fastsætte enhver type foranstaltning, der kan sikre, at investeringsselskaber og regulerede markeder fortsat opfylder lovbestemte krav
j) at kræve suspension af handelen med et finansielt instrument
k) at kræve fjernelse af et finansielt instrument fra handelen, enten på et reguleret marked eller over andre handelssystemer
l) henvise sager til strafferetlig forfølgelse
m) at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage kontrol eller undersøgelser.
Artikel 51
Administrative sanktioner
1. Uden at dette berører reglerne for inddragelse af tilladelse eller medlemsstaternes ret til at iværksætte strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne i henhold til national lovgivning, at der kan træffes fyldestgørende administrative foranstaltninger over for de ansvarlige personer, eller at de kan pålægges administrative sanktioner, såfremt de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, ikke overholdes. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne fastlægger de sanktioner, der skal iværksættes i tilfælde af manglende samarbejde ved en undersøgelse i henhold til artikel 50.
3. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, medmindre det er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Artikel 52
Klageret
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, er begrundet og kan prøves ved domstolene.
Retten til at indbringe en afgørelse for domstolene gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at et eller flere af nedennævnte organer, som fastsat i national lovgivning, i forbrugernes interesse og i overensstemmelse med national lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller de kompetente administrative organer for at sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv finder anvendelse:
a) offentlige organer og disses repræsentanter
b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne
c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer.
Artikel 53
Udenretslig ordning for investorklager
1. Medlemsstaterne tilskynder til indførelse af effektive procedurer for klager og bilæggelse af tvister med henblik på udenretslig afgørelse af forbrugertvister om investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, der er leveret af investeringsselskaber, og kan med henblik herpå eventuelt gøre brug af eksisterende organer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer ikke ved lov eller forskrifter forhindres i at samarbejde effektivt om løsningen af grænseoverskridende tvister.
Artikel 54
Tavshedspligt
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, alle, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, og organer, til hvilke der er uddelegeret hverv i henhold til artikel 48, stk. 2, såvel som revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, undergives tavshedspligt.
Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at enkelte investeringsselskaber, markedsoperatører, regulerede markeder eller enhver anden person ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen eller de øvrige bestemmelser i dette direktiv.
2. Hvis et investeringsselskab, en markedsoperatør eller et reguleret marked er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolsafgørelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag, hvis det er nødvendigt for at gennemføre sagen.
3. De kompetente myndigheder, organer samt fysiske og juridiske personer bortset fra kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv, kan, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner for de kompetente myndigheders vedkommende inden for dette direktivs anvendelsesområde eller for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende til det formål, hvortil disse oplysninger blev givet til dem, og/eller i forbindelse med administrative eller retlige procedurer, der specielt er knyttet til udøvelsen af disse funktioner. Den myndighed, der modtager oplysningerne, kan dog anvende dem til andre formål, hvis den kompetente myndighed eller anden myndighed, organ eller person, der har meddelt oplysningerne, giver sit samtykke hertil.
4. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller fremsendes i overensstemmelse med dette direktiv, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt. Denne artikel er dog ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder udveksler eller fremsender fortrolige oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv og andre direktiver, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskasser, UCITS, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markedsoperatører eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller andre myndigheder eller organer eller fysiske eller juridiske personer, som har meddelt oplysningen.
5. Denne artikel er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, som ikke er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.
Artikel 55
Forbindelser med revisorer
1. Medlemsstaterne foreskriver som et minimum, at enhver, der har fået tilladelse i henhold til Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber 24), og som i et investeringsselskab udøver de i artikel 51 i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer 25), artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF omhandlede hverv eller andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at indberette til de kompetente myndigheder ethvert forhold eller enhver afgørelse vedrørende selskabet, som han bliver vidende om under udøvelsen af dette hverv, og som kan
a) udgøre et væsentligt brud på lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører investeringsselskabers virksomhed
b) påvirke investeringsselskabets kontinuerlige funktion
c) føre til nægtelse af at påtegne regnskaberne eller til, at der tages forbehold.
Den pågældende person er ligeledes forpligtet til at indberette ethvert forhold og enhver afgørelse, som han bliver vidende om under udøvelsen af et af de i første afsnit omhandlede hverv i en virksomhed, der har snævre forbindelser med det investeringsselskab, hvori han udøver dette hverv.
2. Hvis personer, der har fået tilladelse i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro meddeler eventuelle forhold eller afgørelser som omhandlet i stk. 1 til de kompetente myndigheder, udgør dette ikke en tilsidesættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger, ligesom videregivelsen ikke på nogen måde vil være ansvarspådragende for de pågældende personer.
KAPITEL II
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMSSTATER
Artikel 56
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag af deres beføjelser, enten i henhold til dette direktiv eller til national lovgivning, når det er nødvendigt for, at de kan udøve deres funktioner.
De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. De skal især udveksle oplysninger og samarbejde om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet, herunder navnlig udveksling af oplysninger, udpeger hver medlemsstat én kompetent myndighed som kontaktpunkt i dette direktivs forstand. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Når et reguleret markeds funktioner i et værtsland, under hensyntagen til situationen på værdipapirmarkederne i værtslandet, hvori det regulerede marked har etableret ordninger, er blevet af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes funktion og for beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland, etablerer det regulerede markeds kompetente myndigheder i hjem- og værtslandet passende samarbejdsordninger.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
De kompetente myndigheder kan udøve deres beføjelser til at fremme samarbejde, selv i tilfælde, hvor den adfærd, der undersøges, ikke udgør en overtrædelse af nogen gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat.
4. Når en kompetent myndighed har god grund til at formode, at foretagender, der ikke er underlagt dens tilsyn, på en anden medlemsstats område udfører eller har udført handlinger, der er i strid med dette direktiv, skal denne kompetente myndighed give den kompetente myndighed i den anden medlemsstat en så nøjagtig meddelelse herom som muligt. Sidstnævnte myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger. Den underretter den myndighed, der har givet meddelelsen, om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens videre forløb. Dette stykke berører ikke beføjelserne for den kompetente myndighed, som har fremsendt oplysningerne.
5. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 2 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser til fastlæggelse af de kriterier, hvorefter et reguleret markeds funktion i et værtsland kan anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedets funktion og for beskyttelsen af investorer i det pågældende værtsland.
Artikel 57
Samarbejde om tilsyn, kontrol på stedet eller undersøgelser
En kompetent myndighed i en medlemsstat kan anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om at samarbejde om tilsyn eller en kontrol på stedet eller en undersøgelse. Såfremt der er tale om investeringsselskaber, der er fjernmedlemmer af et reguleret marked, kan det regulerede markeds kompetente myndighed vælge at henvende sig direkte til dem og skal i så fald underrette den kompetente myndighed i fjernmedlemmets hjemland herom.
Hvis en kompetent myndighed modtager en anmodning, der vedrører en kontrol på stedet, eller en undersøgelse, skal denne inden for rammerne af sine beføjelser
a) selv foretage kontrollen eller undersøgelsen,
b) tillade, at den anmodende myndighed foretager kontrollen eller undersøgelsen, eller
c) lade en revisor eller anden sagkyndig foretage kontrollen eller undersøgelsen.
Artikel 58
Udveksling af oplysninger
1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, i dette direktiv, giver øjeblikkelig hinanden de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre de opgaver, der er tillagt de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 48, stk. 1, i overensstemmelse med de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
Kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, kan på tidspunktet for videregivelsen af oplysningerne angive, at disse ikke må videregives uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles til anvendelse til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til.
2. Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 1 og artikel 55 og 63, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 49. De må ikke videregive dem til andre organer eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. I sidstnævnte tilfælde underretter kontaktpunktet straks det kontaktpunkt, som sendte oplysningerne.
3. De i artikel 49 omhandlede myndigheder samt andre organer eller fysiske og juridiske personer, der i henhold til denne artikels stk. 1 eller artikel 55 og 63 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, herunder navnlig:
a) til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er opfyldt og til at lette det individuelle eller det konsoliderede tilsyn med investeringsselskabernes virksomhed, særlig med hensyn til kapitalkravene i direktiv 93/6/EØF, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol, eller
b) til at overvåge handelssystemers korrekte funktion, eller
c) til at pålægge sanktioner, eller
d) hvis de kompetente myndigheders afgørelser påklages til højere administrativ myndighed, eller
e) hvis de kompetente myndigheders afgørelser indbringes for domstolene efter artikel 52, eller
f) i den i artikel 53 omhandlede udenretslige ordning for investorklager.
4. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser om proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.
5. Denne artikel og artikel 54 og 63 er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed til centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og eventuelt andre offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, videregiver de fortrolige oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde; der er heller ikke noget til hinder for, at sådanne myndigheder eller organer til de kompetente myndigheder videregiver oplysninger, som de har brug for til at udføre deres opgaver i henhold til dette direktiv.
Artikel 59
Nægtelse af samarbejde
En kompetent myndighed kan kun i følgende tilfælde nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse med en undersøgelse, kontrol på stedet eller tilsyn efter bestemmelserne i artikel 57, eller at udveksle oplysninger i henhold til artikel 58:
a) undersøgelsen, kontrollen, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der er allerede indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer ved denne stats myndigheder
c) disse personer har allerede fået endelig dom for de samme forhold af denne stats kompetente myndigheder.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 60
Myndighedernes indbyrdes konsultation før meddelelsen af tilladelse
1. Der skal finde forudgående konsultation sted med de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der
a) er dattervirksomhed af et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der er har fået tilladelse i en anden medlemsstat,
b) er dattervirksomhed af en modervirksomhed for et investeringsselskab, eller et kreditinstitut, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, eller
c) kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat.
2. Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvar for tilsynet med kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der er
a) dattervirksomhed af et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
b) dattervirksomhed af modervirksomheden for et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller
c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller forsikringsselskab, er er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes og selskabsdeltagernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos personer, der faktisk leder forretningerne, og som deltager i ledelsen af en anden enhed i samme koncern. Myndighederne udveksler alle oplysninger om aktionærers og selskabsdeltageres egnethed og hæderlighed samt om omdømme og erfaringer hos de personer, der faktisk leder forretningerne, i det omfang deres omdømme og erfaringer har betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om betingelserne for fortsat drift er opfyldt.
Artikel 61
Beføjelser til værtslande
1. Værtslandene kan - til statistisk brug - kræve, at alle investeringsselskaber, der har filialer på deres område, regelmæssigt foretager indberetning om disse filialers virksomhed.
2. Værtslandet kan med henblik på varetagelse af de opgaver, der påhviler det efter dette direktiv, kræve, at filialer af investeringsselskaber giver de nødvendige oplysninger til kontrol af, at de overholder de af værtslandets normer, der gælder for dem, i de i artikel 32, stk. 7, omhandlede tilfælde. Sådanne krav må ikke være mere vidtgående end dem, de pågældende medlemsstater stiller til etablerede selskaber for at kunne kontrollere, at disse overholder de samme normer.
Artikel 62
Værtslandes beskyttelsesforanstaltninger
1. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at et investeringsselskab, der virker på dets område i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, eller at et investeringsselskab, der har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og hvis bestemmelserne ikke giver nogen beføjelser til den kompetente myndighed i værtslandet, forelægger den disse grunde for den kompetente myndighed i hjemlandet.
Hvis investeringsselskabet trods de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets investorers interesser eller markedernes ordnede funktion, træffer den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet herom alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne og markedernes korrekte funktion. Dette indebærer, at investeringsselskaber, der overtræder bestemmelserne, kan forhindres i at udføre yderligere forretninger på deres områder. Kommissionen underrettes straks om sådanne foranstaltninger.
2. Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at et investeringsselskab, der har en filial på værtslandets område, ikke overholder de love eller administrative bestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, og hvor direktivets bestemmelser tillægger værtslandets myndigheder kompetence, stiller disse myndigheder krav til det pågældende investeringsselskab om at bringe de ulovlige forhold til ophør.
Hvis det pågældende investeringsselskab ikke tager de nødvendige skridt, skal værtslandets kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at investeringsselskabet bringer det ulovlige forhold til ophør. Arten af disse foranstaltninger skal meddeles hjemlandets kompetente myndigheder.
Hvis det pågældende investeringsselskab til trods for de foranstaltninger, der er truffet af værtslandet, fortsat overtræder de i første afsnit omhandlede lovbestemmelser, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om nødvendigt forhindre at investeringsselskabet udfører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal straks have meddelelse om sådanne foranstaltninger.
3. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet for et reguleret marked eller en MHF har klare og påviselige grunde til at tro, at et sådant reguleret marked eller en MHF har tilsidesat forpligtelserne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, forelægger den disse grunde for den kompetente myndighed i det regulerede markeds eller MHF'ens hjemland.
Hvis det pågældende regulerede marked eller MHF trods de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets investorers interesser eller markedernes ordnede funktion, træffer den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet herom alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorer og markedernes ordnede funktion. Dette indebærer, at det pågældende regulerede marked eller MHF kan forhindres i at give fjernmedlemmer eller deltagere, der er etableret i værtslandet, adgang til deres ordninger. Kommissionen skal straks have meddelelse om sådanne foranstaltninger.
4. Enhver foranstaltning, der træffes efter stk. 1, 2 eller 3, og hvorved der pålægges sanktioner eller begrænsninger i et investeringsselskabs eller et reguleret markeds aktiviteter, skal være behørigt begrundet og skal meddeles det pågældende investeringsselskab eller regulerede marked.
KAPITEL III
SAMARBEJDE MED TREDJELANDE
Artikel 63
Udveksling af oplysninger med tredjelande
1. Medlemsstaterne må kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i tredjelande, såfremt de oplysninger, der videregives, er underlagt en tavshedspligt, der er mindst svarer til tavshedspligten i henhold til artikel 54. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give disse kompetente myndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.
Medlemsstaterne kan videregive personoplysninger til tredjelande i overensstemmelse med kapitel IV i direktiv 95/46/EF.
Medlemsstaterne kan også indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes myndigheder, organer og fysiske eller juridiske personer, der har ansvaret for
i) tilsyn med kreditinstitutter, andre finansielle institutioner og forsikringsselskaber samt med de finansielle markeder
ii) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
iii) den lovpligtige revision af investeringsselskabers og andre finansielle enheders, kreditinstitutters og forsikringsselskabers regnskaber i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, eller som forvalter garantiordninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
iv) tilsyn med organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
v) tilsyn med personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansielle enheders regnskaber,
men kun såfremt de oplysninger, der videregives, er underlagt en tavshedspligt, der er mindst svarer til tavshedspligten i henhold til artikel 54. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give disse myndigheder, organer og fysiske eller juridiske personer mulighed for at udføre deres opgaver.
2. Når oplysningerne hidrører fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som først har videregivet oplysningerne, og de må i givet fald alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til. Den samme bestemmelse gælder for oplysninger, der afgives af kompetente myndigheder i tredjelande.
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 64
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF 26) (i det følgende benævnt »udvalget«).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, for så vidt de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter denne procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Efter udløbet af en fireårig periode fra direktivets ikrafttrædelse og uden at dette berører de gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, suspenderes anvendelsen af dette direktivs bestemmelser, som i henhold til stk. 2 kræver, at der vedtages tekniske regler og afgørelser. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag af Kommissionen forny disse bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251 og tager dem med henblik herpå op til revision inden udløbet af ovennævnte tidsrum.
Artikel 65
Rapporter og revision
1. Senest den...27) aflægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den eventuelle udvidelse af anvendelsesområdet for dette direktivs bestemmelser om gennemsigtighedskravene før og efter handelen til også at omfatte transaktioner med andre typer finansielle instrumenter end aktier.
2. Senest den...28) aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 27.
3. Senest den...29) aflægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om:
a) den fortsatte hensigtsmæssighed af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 1, litra k), for virksomheder, hvis hovederhverv består i handel for egen regning med råvarederivater
b) form og indhold af rimelige krav til meddelelsen af tilladelse til og tilsynet med virksomheder som f.eks. investeringsselskaber i dette direktivs forstand
c) hensigtsmæssigheden af bestemmelserne vedrørende udpegelse af tilknyttede agenter til udførelse af investeringsservice og/eller -aktiviteter, navnlig for så vidt angår tilsynet med dem
d) den fortsatte hensigtsmæssighed af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 1, litra i).
4. Senest den...30) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om fjernelsen af de hindringer, som kan stå i vejen for en konsolidering på europæisk plan af de oplysninger, som de forskellige handelssystemer har pligt til at offentliggøre.
5. På grundlag af de i stk. 1-4 anførte rapporter kan Kommissionen fremlægge forslag til relaterede ændringer af dette direktiv.
6. Senest den...31) aflægger Kommissionen på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den fortsatte hensigtsmæssighed af kravene om en erhvervsansvarsforsikring for formidlere i henhold til EF-lovgivningen.
Artikel 66
Ændring af direktiv 85/611/EØF
Artikel 5, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF affattes således: »4. Artikel 2, stk. 2, og artikel 12, 13 og 19 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004//EF 32) af... om markeder for finansielle instrumenter 33) finder anvendelse på administrationsselskabers præstation af de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 3 i denne artikel..«
Artikel 67
Ændring af direktiv 93/6/EØF
I direktiv 93/6/EØF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2, nr. 2, affattes således: »2. 'investeringsselskab', alle institutter, der svarer til definitionen i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004//EF 34) af... om markeder for finansielle instrumenter 35), som er underlagt kravene i nævnte direktiv, bortset fra:
a) kreditinstitutter
b) lokale firmaer som defineret i nr. 20, og
c) firmaer, der kun har tilladelse til at yde investeringsrådgivning og/eller modtage og formidle ordrer fra investorer, i begge tilfælde uden at opbevare penge og/eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt risikerer at komme i debet hos deres kunder..«
2) Artikel 3, nr. 4, affattes således: »4. De i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede selskaber skal have en startkapital på 50000 EUR i det omfang, de er omfattet af reglerne om fri etablering eller fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 31 eller 32 i direktiv 2004/39/EF.«
3) I artikel 3 indsættes følgende stykker: »4a. Indtil revisionen af direktiv 93/6/EØF har fundet sted, skal de i artikel 2, stk. 2, litra c), nævnte selskaber råde over:
a) en startkapital på 50000 EUR, eller
b) en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 1000000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 1500000 EUR i alt om året for alle krav, eller
c) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) og b) ovenfor.
De i dette stykke omhandlede beløb skal revideres regelmæssigt af Kommissionen under hensyn til udviklingen i Eurostats europæiske forbrugerprisindeks, og tilpasningerne skal være de samme og ske på samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsmæglervirksomhed 36).
4b) Hvis et investeringsselskab, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), også er registreret i henhold til direktiv 2002/92/EF, skal det opfylde det i samme direktivs artikel 4, stk. 3, fastsatte krav og skal supplerende have:
a) en startkapital på 25000 EUR, eller
b) en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 500000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 750000 EUR i alt om året for alle krav, eller
c) cen kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) og b).«
Artikel 68
Ændring af direktiv 2000/12/EF
Bilag 1 til direktiv 2000/12/EF ændres således:
I slutningen af bilag I tilføjes følgende sætning: »De i bilag I, afsnit A og B, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004//EF 37) af...38) om markeder for finansielle instrumenter, anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede markeder for finansielle instrumenter, er omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i nærværende direktiv..«
Artikel 69
Ophævelse af direktiv 93/22/EØF
Direktiv 93/22/EØF ophæves med virkning fra den...39). Henvisninger til direktiv 93/22/EØF skal fortolkes som henvisninger til nærværende direktiv. Henvisninger til begreber, der er defineret i direktiv 93/22/EØF, eller til artikler heri, skal fortolkes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er defineret i nærværende direktiv eller til artikler heri.
Artikel 70
Gennemførelse
Medlemsstaterne vedtager de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, senest den...40). De underretter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 71
Overgangsbestemmelser
1. Investeringsselskaber, der i deres hjemland allerede har fået tilladelse til at yde investeringsservice før den...41), anses også for at have tilladelse hertil i medfør af dette direktiv, såfremt hjemlandets lovgivning fastsætter, at investeringsselskaber for at udøve en sådan virksomhed skal overholde krav, der svarer til de i artikel 9-14 fastsatte.
2. Et reguleret marked eller en markedsoperatør, som allerede har fået tilladelse i hjemlandet før den...42), anses også for at have tilladelse hertil i medfør af dette direktiv, såfremt hjemlandets lovgivning fastsætter, at det regulerede marked eller markedsoperatøren (alt efter tilfældet) skal overholde krav, der svarer til de i afsnit III fastsatte.
3. Tilknyttede agenter, der allerede er optaget i et offentligt register før den...43), anses også for at være registreret efter dette direktiv, hvis hjemlandets lovgivning fastsætter, at tilknyttede agenter skal overholde krav, der svarer til de i artikel 23 fastsatte.
4. Oplysninger, der er videregivet inden den...44), efter artikel 17, 18 eller 30 i direktiv 93/22/EØF, anses for at være videregivet efter artikel 31 og 32 i dette direktiv.
5. Ethvert eksisterende system, som falder ind under definitionen af en MHF, der drives af en markedsoperatør af et reguleret marked, godkendes som en MHF efter anmodning fra markedsoperatøren af det regulerede marked, forudsat at den overholder regler svarende til dem, der kræves i dette direktiv for så vidt angår godkendelse og drift af en MHF, og forudsat at den pågældende anmodning fremsættes senest 18 måneder efter den i artikel 70 nævnte dato.
6. Investeringsselskaber har tilladelse til fortsat at betragte eksisterende professionelle kunder som sådanne, forudsat at indplaceringen i denne kategori er foretaget af investeringsselskaber på grundlag af en forsvarlig vurdering af kundens ekspertise, erfaring og viden, således at der er rimelig sikkerhed for, at kunden i lyset af arten af de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser er i stand til at træffe egne investeringsbeslutninger og forstår den hermed forbundne risiko. De pågældende investeringsselskaber skal oplyse deres kunder om de betingelser for indplacering i kundekategorier, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 72
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 73
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 21. april 2004
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
D. Roche
Formand
BILAG I
LISTE OVER TJENESTEYDELSER OG AKTIVITETER SAMT FINANSIELLE INSTRUMENTER
Afsnit A
Tjenesteydelser og aktiviteter
1) Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter
2) Udførelse af ordrer for kunders regning
3) Handel for egen regning
4) Porteføljepleje
5) Investeringsrådgivning
6) Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter.
Afsnit B
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning af finansielle instrumenter for kunders regning, herunder depotvirksomhed og tilknyttede tjenesteydelser som f.eks. sikkerhedsstillelse/likviditetspleje
2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere finansielle instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder
4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner med finansielle instrumenter.
6) Tjenesteydelser vedrørende afsætningsgaranti.
6a) Investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i bilag 1, afsnit A eller B vedrørende det underliggende instrument for derivaterne i afsnit C - 5, 6, 7 og 10 - når disse er knyttet til ydelsen af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser.
Afsnit C
Finansielle instrumenter
1) Værdipapirer
2) Pengemarkedsinstrumenter
3) Andele i institutter for kollektiv investering
4) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, eller andre derivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant
5) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til opsigelse)
6) Optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked og/eller en MHF
7) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, ikke ellers er nævnt i C.6 og ikke har noget kommercielt formål, som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin
8) Kreditderivater
9) Finansielle differencekontrakter.
10) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til opsigelse), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke på anden vis er nævnt i afsnit C og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en MHF, cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin
BILAG II
PROFESSIONELLE KUNDER I DETTE DIREKTIVS FORSTAND
En professionel kunde er en kunde, der besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed. For at komme i betragtning som professionel kunde skal kunden opfylde følgende krav:
I. Kundekategorier, der anses for professionelle
Følgende bør alle anses for professionelle i direktivets forstand i forbindelse med alle investeringsserviceydelser, og -aktiviteter samt finansielle instrumenter.
1) Foretagender, der skal have tilladelse eller underkastes regulering for at virke på de finansielle markeder. Nedenstående liste bør forstås som omfattende alle foretagender, der har fået tilladelse, og som udøver de for de nævnte foretagender kendetegnende aktiviteter: foretagender, der har fået tilladelse af en medlemsstat i henhold til et direktiv, foretagender, der har fået tilladelse af eller er underkastet regulering i en medlemsstat uden hjemmel i et direktiv, samt foretagender, der har fået tilladelse af eller er underkastet regulering i et tredjeland:
a) Kreditinstitutter
b) Investeringsselskaber
c) Andre finansielle institutioner, der har fået tilladelse eller er underkastet regulering
d) Forsikringsselskaber
e) Kollektive investeringsordninger og selskaber, der administrer sådanne ordninger
f) Pensionskasser og disses administrationsselskaber
g) Råvare- og råvarederivathandlere
h) Lokale firmaer
i) Andre institutionelle investorer.
2) Store virksomheder, der opfylder to af følgende krav til størrelse på virksomhedsplan:
– balancesum: 20.000.000 EUR
– nettoomsætning: 40.000.000 EUR
– egenkapital: 2.000.000 EUR
3) Nationale og regionale regeringer, offentlige organer, der forvalter den offentlige gæld, centralbanker, internationale og overnationale institutioner som f.eks. Verdensbanken, IMF, ECB, EIB og andre lignende internationale organisationer.
4) Andre institutionelle investorer, der primært investerer i finansielle instrumenter, herunder enheder, der beskæftiger sig med securitisation af aktiver eller andre finansielle transaktioner.
Ovennævnte foretagender anses for professionelle kunder. De skal dog have mulighed for at anmode om behandling som ikke-professionelle, og investeringsselskaber kan indvillige i at yde en højere grad af beskyttelse.
Når et investeringsselskabs kunde er en af ovennævnte virksomheder skal investeringsselskabet, før det præsterer tjenesteydelser, underrette kunden om, at han ud fra de foreliggende oplysninger anses for at være en professionel kunde og vil blive behandlet som sådan, medmindre investeringsselskabet og kunden træffer anden aftale. Investeringsselskabet skal tillige underrette kunden om, at han kan anmode om en ændring af aftalebetingelserne med henblik på at opnå en højere grad af beskyttelse.
Det påhviler en kunde, der anses som professionel kunde, at anmode om en højere grad af beskyttelse, når vedkommende mener sig ude af stand til at foretage en korrekt risikovurdering eller -styring.
Denne højere grad af beskyttelse vil blive ydet, når en kunde, der anses for at være professionel, indgår en skriftlig aftale med investeringsselskabet om ikke at blive behandlet som professionel ved anvendelsen af reglerne for god forretningsskik. Det skal fremgå af en sådan aftale, om denne gælder for en eller flere særlige tjenesteydelser eller transaktioner eller for en eller flere typer produkter eller transaktioner.
II. Kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder
II.1. Identifikationskriterier
Kunder, der ikke er nævnt i afsnit I, herunder offentlige organer og individuelle privatinvestorer, kan også give afkald på en del af den beskyttelse, der ydes i henhold til reglerne om god forretningsskik.
Investeringsselskaber bør derfor have mulighed for at behandle alle ovennævnte kunder som professionelle kunder, forudsat at de relevante kriterier nedenfor er opfyldt og nedenstående procedure er fulgt. Disse kunder må dog ikke antages at besidde viden om markederne og erfaring, der kan sammenlignes med de i afsnit I omhandlede kategoriers viden og erfaring. Ethvert afkald på den beskyttelse, der ydes af standardreglerne for god forretningsskik, anses kun for gyldigt, såfremt investeringsselskabet efter en fyldestgørende vurdering af kundens ekspertise, erfaringer og viden og på baggrund af de påtænkte transaktioners eller tjenesteydelsers art har opnået en rimelig sikkerhed for, at kunden er i stand til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og forstå de involverede risici.
Den egnethedsprøve, der anvendes over for ledere og direktører af foretagender, der har fået tilladelse efter de finansielle direktiver, er et eksempel på, hvorledes ekspertise og viden kan vurderes. I tilfælde af mindre foretagender bør den person, der gøres til genstand for ovenstående vurdering, være den person, der har fået tilladelse til at gennemføre transaktioner for foretagendets regning. Ved ovennævnte vurdering bør mindst to af følgende kriterier være opfyldt:
– kunden har foretaget omfattende transaktioner på det relevante marked gennemsnitlig ti gange pr. kvartal i de foregående fire kvartaler
– størrelsen af kundens portefølje, der defineres som omfattende kontantbeholdning og finansielle instrumenter, overstiger 500000 EUR kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst ét år i en stilling, der kræver viden om de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser.
II.2. Procedure
De ovenfor definerede kunder kan kun give afkald på beskyttelsen i henhold til de detaljerede regler om god forretningsskik efter følgende procedure:
– de skal skriftligt meddele investeringsselskabet, at de ønsker at blive behandlet som professionelle kunder, enten generelt eller i forbindelse med en bestemt investeringsservice eller transaktion eller en bestemt transaktions- eller produkttype
– investeringsselskabet skal give dem en klar skriftlig orientering om den beskyttelse og de investorgarantirettigheder, de risikerer at miste
– de skal skriftligt i et andet dokument end kontrakten erklære, at de kender følgerne af at miste denne beskyttelse.
Investeringsselskaber skal, før de beslutter at imødekomme eventuelle ønsker om at give afkald på beskyttelse, træffe alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at en kunde, der anmoder om at blive behandlet som professionel kunde, opfylder kravene i afsnit II.1 ovenfor.
Hvis kunder allerede er blevet klassificeret som professionelle kunder efter kriterier og procedurer svarende til ovenstående, er det imidlertid ikke hensigten, at deres relationer til investeringsselskaber skal berøres af eventuelle nye regler, der vedtages i henhold til dette bilag.
Investeringsselskaber skal ved klassificeringen af kunder følge hensigtsmæssige skriftlige interne politikker og procedurer. Professionelle kunder er ansvarlige for, at investeringsselskabet holdes løbende underrettet om enhver ændring, der vil kunne påvirke deres klassificering. Hvis investeringsselskabet imidlertid bliver klar over, at kunden ikke længere opfylder de oprindelige betingelser, som berettigede ham til en behandling som professionel kunde, skal investeringsselskabet træffe passende forholdsregler.
1) EUT C 71 E af 25.3.2003, s. 62.
2) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 1.
3) EUT C 144 af 20.6.2003, s. 6.
4) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.9.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 8.12.2003 ( EUT C 60 E af 9.3.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 30.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets beslutning af 7.4.2004.
5) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
6) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878/64. Ændret ved tiltrædelsesakten af 1972.
7) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
8) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
9) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
10) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
11) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
12) EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43.
13) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
14) EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
15) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
16) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
17) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
18) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF (EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35).
19) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).
20) EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22.
21) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
22) EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).
23) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
24) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
25) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).
26) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).
27) To år efter dette direktivs ikrafttræden.
28) Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
29) 30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
30) 30 måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden.
31) 30 måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden.
32) Henvisning til nærværende direktiv indsættes af Publikationskontoret.
33) EUT L...
34) Henvisning til nærværende direktiv indsættes af Publikationskontoret.
35) EUT L...
36) EFT L 9 af 15.1.2003. s. 3.
37) Henvisning til nærværende direktiv indsættes af Publikationskontoret.
38) EUT L...
39) 24 måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden.
40) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
41) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
42) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
43) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
44) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
1) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
2) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-6, 13 og 14 kan ved kongelige anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger«.
3) Følgende anordningsmyndigelser svarer til den i note 2 anførte: § 8, stk. 1 og 3, i lov nr. 397 af 30. april 2007, § 14, stk. 1 og 2 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, § 18, stk. 1 og 3, i lov nr. 577 af 6. juni 2007, § 11, stk. 1 og 3, i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 14, stk. 1 og 2, i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 8, stk. 1 og 2, i lov nr. 133 af 24. februar 2009 og § 16, stk. 1 og 4, i lov nr. 392 af 25. maj 2009.
4) Broytt við anordning nr. 1099 frá 22. august 2023, har § 5 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. september 2023, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af konkurslovens § 13 g, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne anordnings § 1, nr. 14. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af konkurslovens kapitel 29 a, som affattet ved denne anordnings § 1, nr. 87. Stk. 4. Er konkursdekretet afsagt inden anordningens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler. Stk. 5. § 197, § 203, §§ 208-208 b, § 209, stk. 2, § 210, stk. 4, § 216, § 219, stk. 1, § 220, § 222 a, § 226, stk. 2, 1. pkt., § 228, stk. 1 og 2, § 230, §§ 231-231 b, §§ 232-233 a og §§ 236-236 b har virkning for gældssaneringer og for genoptagelse af gældssaneringssager, hvor begæring om gældssanering eller om genoptagelse af en gældssaneringssag er indgivet til skifteretten efter anordningens ikrafttræden. Stk. 6. § 95, stk. 1, nr. 1, og § 95, stk. 3, finder anvendelse i konkursboer, hvor fristdagen ligger efter anordningens ikrafttræden. Stk. 7. En anmeldelse af betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs i medfør af konkurslovens § 24 inden anordningens ikrafttræden bevarer sine virkninger efter lovens ikrafttræden. Uanset 1. pkt. kan en betalingsstandsning eller en udsættelse af afgørelsen om konkurs ikke forlænges efter anordningens ikrafttræden. Stk. 8. Begæringer om åbning af tvangsakkordforhandling, der er indgivet til skifteretten før anordningens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 9. Begæring om rekonstruktionsbehandling kan ikke indgives af en fordringshaver, hvis skyldneren har anmeldt betalingsstandsning, afgørelsen om konkurs er udsat i medfør af konkurslovens § 24 i den hidtil gældende affattelse eller skyldneren har indgivet begæring om tvangsakkordforhandling. Stk. 10. Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Fører en begæring om akkordforhandling ikke til stadfæstelse af tvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog som fristdag, hvis skifteretten, inden 3 uger efter at begæringen om akkordforhandling blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandling ophørte, modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Stk. 11. § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 98, nr. 1, og § 200, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse, når fristdagen ligger efter anordningens ikrafttræden. Stk. 12. § 10 a, stk. 3, nr. 5, finder alene anvendelse for aftaler, der indgås efter anordningens ikrafttræden. Stk. 13. § 125, stk. 3, og kapitel 19-23 finder anvendelse i konkursboer, hvor konkursdekret afsiges efter anordningens ikrafttræden. Stk. 14. § 64 finder ikke anvendelse på gaver, der er fuldbyrdet før anordningens ikrafttræden. For sådanne gaver finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 15. De forskrifter, der er udstedt efter loven, gælder ikke for Færøerne. Stk. 16. Regler fastsat i medfør af § 125, stk. 4, § 130 og § 154, stk. 3, i konkurslov nr. 298 af 8. juni 1977, som sat i kraft ved kongelig anordning nr. 183 af 15. marts 1989 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af konkurslovens § 126, stk. 4, som sat i kraft ved denne anordning. Stk. 17. Regler fastsat i medfør af § 202, stk. 2, i konkurslov nr. 298 af 8. juni 1977 som ændret senest ved lov nr. 187 af 9. maj 1984, som sat i kraft ved kongelig anordning nr. 183 af 15. marts 1989 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af konkurslovens § 216, stk. 1, som sat i kraft ved denne anordning.”
