Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
11. august 2010Nr. 986
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. 1)
(Broytingarnar, ið eru gjørdar við anordning 993 frá 14. oktober 2011, anordning 756 frá 19. juni 2017 og anordning nr 1099 frá 22. august 2023 eru ikki skrivaðar inn í hesa lógina)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 10 2) i lov nr. 1428 af 21. december 2005 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger (Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne), § 6 i lov nr. 116 af 27. februar 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer), § 6 i lov nr. 527 af 7. juni 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om gevinstopsparing (Tilpasning til forventet ændring af kreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet m.v.), § 233) i lov nr. 108 af 7. februar 2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.), § 9 i lov nr. 181 af 28. februar 2007 i lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.), § 14 i lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om genforsikringsvirksomhed, opgørelse af individuelle solvensbehov, aftaler om bonus og udbetaling af et målselskabsmidler i forbindelse med overtagelsestilbud, retningslinjer for incitamentsaflønning, oprettelse af Penge- og Pensionspanelet, præcisering af Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed m.v.), § 11 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Åbenhed omkring Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og Finanstilsynets forbrugerrettede tilsyn samt anerkendelse af, at visse pantebreve, som er sendt til tinglysning, kan betragtes som pant i fast ejendom), § 14 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligebehandling, m.v.), § 8 i lov nr. 133 af 24. februar 2009 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre love (Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse med forsikringer m.v.) og § 16 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.) 4) 5) bestemmes, at lovene skal gælde for Færøerne. Lov om værdipapirhandel m.v. gælder således for Færøerne i følgende affattelse:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Værdipapirhandel
§ 1. Denne lov finder anvendelse på værdipapirhandel.
Stk. 2. Ved værdipapirhandel forstås
1) offentligt udbud af værdipapirer,
2) køb og salg for egen eller tredjemands regning af værdipapirer,
3) formidling af køb og salg af værdipapirer,
4) erhvervsmæssig rådgivning vedrørende værdipapirer,
5) porteføljepleje samt
6) afgivelse af emissionsgarantier.
Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på drift af regulerede markeder, drift af multilaterale handelsfaciliteter, clearingvirksomhed, registreringsvirksomhed m.v. og registrerede betalingssystemer.
Stk. 4. For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf. § 2 c, nr. 3 og 4, finder § 87, stk. 1 og 8, tilsvarende anvendelse.
§ 1 a. (Ophævet).
§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter:
1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,
2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,
3) andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og andele i andre institutter for kollektiv investering,
4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,
5) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør),
6) optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin,
8) kreditderivater,
9) finansielle differencekontrakter (CFD’er),
10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indeks og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin, og
11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter, der ikke er nævnt i stk. 1, omfattes af alle eller dele af denne lovs regler om værdipapirer.
§ 2 a. Ved værdipapirer, der er kapitalandele, forstås i kapitel 6 og i regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, og § 24, stk. 2, aktier og andre omsættelige værdipapirer svarende til aktier samt enhver anden form for omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte værdipapirer som følge af en konvertering eller udøvelse af de tilknyttede rettigheder, forudsat at sidstnævnte form for værdipapirer er udstedt af udstederen af de underliggende aktier eller af en enhed, der tilhører samme koncern som nævnte udsteder.
Stk. 2. Ved værdipapirer, der ikke er kapitalandele, forstås i kapitel 6 og i regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, og § 24, stk. 2, alle andre værdipapirer end anført i stk. 1.
§ 2 b. Ved udbud af værdipapirer til offentligheden forstås i denne lov enhver henvendelse til fysiske og juridiske personer i enhver form og ad enhver vej med fyldestgørende oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte værdipapirer, som bevirker, at en investor kan træffe afgørelse om køb eller tegning af disse værdipapirer.
§ 2 c. I denne lov forstås ved
1) Outsourcing: En virksomheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
2) Outsourcingvirksomhed: En virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der outsourcer aktiviteter til en leverandør.
3) Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for outsourcingvirksomheden.
4) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører.
§ 3. Enhver værdipapirhandel skal udføres på en redelig måde og i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med 1. pkt.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om god værdipapirhandelsskik.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 3 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information
Kapitel 2
Værdipapirhandlere
§ 4. Ved en værdipapirhandler forstås i denne lov
1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, samt finansielle virksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab,
2) finansielle virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
3) kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor der mellem Færøerne og det pågældende land er indgået aftale om, at færøske institutter og selskaber har tilsvarende rettigheder i vedkommende land, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 30 henholdsvis § 31 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og
4) kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser på Færøerne, jf. § 1, stk. 3, henholdsvis § 33 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at lovens bestemmelser om en værdipapirhandlers pligter tillige finder anvendelse på udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, og som i medfør af § 20, stk. 4, er tildelt medlemskab af et reguleret marked, eller som i medfør af § 64, stk. 3, har indgået en tilslutningsaftale med en værdipapircentral.
§ 4 a. (Ophævet).
§ 5. (Ophævet).
§ 6. (Ophævet).
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
§ 7. I denne lov forstås ved
1) en operatør af et reguleret marked et aktieselskab, hvis virksomhed består i at drive et reguleret markeds forretninger,
2) en clearingcentral et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, og
3) en værdipapircentral et aktieselskab, der driver registreringsvirksomhed.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 5. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 4, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 6. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 4, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 7. Udløber en frist i en weekend, på flagdag, olaidag, en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 7 a. I denne lov forstås ved et registreret betalingssystem et betalingssystem, der er registreret i henhold til § 57 a, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. I denne lov forstås ved et selskab, der driver en alternativ markedsplads, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads, jf. § 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 8. Virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Den værdipapirclearingvirksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Tilladelsen er betinget af,
1) at virksomheden drives i et aktieselskab, der er registreret hos den færøske registreringsmyndighed,
2) at selskabet har en aktiekapital, der for operatører af regulerede markeder mindst skal udgøre 8 mio. kr. og for clearingcentraler og værdipapircentraler mindst skal udgøre 40 mio. kr.,
3) at selskabet har fremsendt de fornødne oplysninger, herunder driftsplan, organisationsplan, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger,
4) at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 9, og
5) at ejere af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 10 og 10a.
Stk. 3. For en værdipapircentral er tilladelsen tillige betinget af, at værdipapircentralen har et kapitalberedskab, jf. § 82.
Stk. 4. En clearingcentrals tilladelse er tillige betinget af, at de for clearingcentralen gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c.
Stk. 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.
§ 9. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, hvis den pågældende
1) er pålagt strafansvar eller er dømt for overtrædelse af denne lov, den for Færøerne gældende straffelov eller den danske straffelov, og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
2) har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller
3) har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 3. Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.
Stk. 4. Den eller de personer, der faktisk leder en allerede godkendt operatør af et reguleret markeds forretninger i overensstemmelse med reglerne i direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), jf. bilag 4, anses for at opfylde kravene i stk. 1 i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at drive et reguleret marked.
§ 10. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, bliver et datterselskab.
Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 10 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 eller § 308 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, nævnte virksomhed eller den i § 16 i denne lov nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union, i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område eller i et land, som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1.
Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
§ 10 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 10, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på selskabet, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede selskabet.
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i det selskab omfattet af § 7, stk. 1, hvori erhvervelsen påtænkes.
4) Om selskabet fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, vil ske.
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af selskabet, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
§ 10 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel eller formindske en kvalificeret andel i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at selskabet ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
§ 10 c. Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1, får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 10, stk. 1, og § 10 b, skal selskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 2. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet. Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de pågældende andele offentliggøres.
§ 10 d. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke opfylder kravene i § 10 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.
§ 11. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, og et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal meddele Finanstilsynet, hvis selskabet bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt denne lov, bekendtgørelser udstedt i henhold til denne lov eller groft eller gentagne gange har overtrådt regler fastsat af en operatør af et reguleret marked, af en clearingcentral, af en værdipapircentral eller af et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet.
§ 12. Bestyrelsen for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal bestå af mindst 5 personer.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 56, stk. 7, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af § 7, stk.1.
Stk. 3. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler om outsourcing eller andre forhold af vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende drift af et reguleret marked, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling.
Stk. 4. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, kan ikke fusionere med et andet selskab uden Finanstilsynets godkendelse.
§ 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.
§ 12 b. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og selskabets interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og selskabets interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet.
Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i selskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 10. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.
§ 12 c. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, kan ikke forenes med stillingen som direktør eller intern revisionschef i selskabet. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
§ 12 d. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet.
Stk. 2. Andre ansatte i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og selskabets interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og selskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2.
Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt selskabet eller virksomheder, der indgår i koncern med selskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med selskabet, eller erhvervsvirksomheder, hvor selskaber omfattet af § 7, stk. 1, i fællesskab ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt selskabet har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.
§ 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selskab omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelov, lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange anslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
§ 12 f. (Ophævet).
§ 12 g. (Ophævet).
§ 12 h. (Ophævet).
§ 13. Bestyrelse, revisor samt direktører og øvrige ansatte i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at et selskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, som led i et samarbejde med andre selskaber omfattet af § 7, stk.1, et reguleret marked for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle område, og hvor hjemlandet har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, eller et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral og værdipapircentral videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.
Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et selskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, modtager fra andre selskaber omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, eller udenlandske regulerede markeder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter.
Stk. 4. For værdipapircentraler gælder reglerne i § 60, stk. 2-4.
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten til den færøske registreringsmyndighed, som bekendtgør modtagelsen. De modtagne årsrapporter er offentligt tilgængelige hos den færøske registreringsmyndighed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens, herunder systemrevisionens, gennemførelse i selskaber omfattet af § 7, stk.1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler om regnskab på konsolideret basis.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem selskaber omfattet af § 7, stk. 1, og
1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med selskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
2) virksomheder eller personer, der er forbundet med selskabet gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller
3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
Stk. 5. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 15. Den ansvarlige kapital i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og årets løbende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte kapitaldækningsregler og regler om afdækning af de af § 7, stk. 1, omfattede selskabers risici. Finanstilsynet kan fastsætte regler om afskrivning af immaterielle aktiver.
Stk. 3. Bestyrelsen og direktionen for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal sikre, at selskabet har en tilstrækkelig ansvarlig kapital, jf. stk. 1, og at selskabet råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en ansvarlig kapital af en størrelse, som er passende til at dække selskabets risici. Bestyrelsen og direktionen skal på baggrund af vurderingen i henhold til 1. pkt. opgøre selskabets kapitalbehov. Kapitalbehovet kan ikke være lavere end det, der fremgår af § 8, stk. 2, for den pågældende type af virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt kapitalkrav end det, der fremgår af § 8, stk. 2.
§ 15 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende
1) outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,
2) outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for outsourcing og
3) krav, som outsourcingvirksomheden som minimum skal sikre at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
Afsnit II
Handel
Kapitel 4
Drift af et reguleret marked
§ 16. Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer.
Stk. 2. Operatører af regulerede markeder har eneret til at benytte betegnelserne reguleret marked og autoriseret markedsplads i deres navn og om det regulerede marked. De i 1. pkt. nævnte operatører af regulerede markeder, hvorpå der er optaget noterede værdipapirer til handel, har eneret til at benytte betegnelsen fondsbørs i deres navn og om det regulerede marked. Andre fysiske eller juridiske personer må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver et reguleret marked, herunder et reguleret marked, hvorpå der er optaget noterede værdipapirer til handel.
Stk. 3. Operatører af regulerede markeder, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive regulerede markeder, skal benytte en betegnelse for det regulerede marked, som viser, at der er tale om et reguleret marked. Operatører af regulerede markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.
§ 17. En operatør af et reguleret marked kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til driften af det regulerede marked, herunder som clearingcentral, værdipapircentral og drift af multilaterale handelsfaciliteter. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab. Hvis operatøren af et reguleret marked driver en multilateral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, kan den multilaterale handelsfacilitet dog altid drives i samme selskab som det regulerede marked.
Stk. 2. Hvis en operatør af et reguleret marked driver en clearingcentral, en værdipapircentral eller en multilateral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, jf. stk. 1, finder kravene til tilladelse og drift af disse typer af virksomheder i denne lov anvendelse. Ved accessorisk drift af en multilateral handelsfacilitet finder kravene til tilladelse og drift af disse typer af virksomheder i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, endvidere anvendelse.
§ 18. En operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at markedet drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Operatøren skal
1) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side den sunde funktion af det regulerede marked,
2) kunne styre de risici, som operatøren og det regulerede marked udsættes for, påvise alle væsentlige risici for markedets drift og indføre foranstaltninger til at mindske disse risici,
3) sikre en sund forvaltning af den tekniske funktion af markedets systemer, herunder etablere effektive nødsystemer,
4) have regler, der sikrer en redelig og korrekt handel, og opstille objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,
5) sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der gennemføres i markedets systemer,
6) råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre markedets velordnede funktion under hensyntagen til de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til de risici, som markedet er udsat for,
7) overvåge, at udstedere af værdipapirer og medlemmer af markedet overholder reglerne for det regulerede marked,
8) registrere de transaktioner, der gennemføres af medlemmer af markedet under anvendelse af markedets systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af markedets regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10,
9) kontrollere, at udstedere af værdipapirer, som er optaget til handel på det regulerede marked, opfylder deres oplysningsforpligtelser,
10) lette det regulerede markeds medlemmers adgang til offentliggjorte oplysninger og
11) regelmæssigt kontrollere, at de værdipapirer, der er optaget til handel, til stadighed opfylder optagelseskravene.
§ 18 a. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre de aktuelle priser og markedsdybden ved disse priser på aktier, som er optaget til handel på det regulerede marked, og som udbydes i det regulerede markeds system. Disse oplysninger skal inden for det regulerede markeds normale åbningstid løbende gøres tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår.
Stk. 2. Hvis en operatør af et reguleret marked giver værdipapirhandlere, der er forpligtet til at offentliggøre priser på aktier i henhold til § 33 a, adgang til de ordninger, som operatøren anvender til at offentliggøre oplysninger omfattet af stk. 1, skal dette ske på rimelige forretningsmæssige vilkår og på et ikkediskriminerende grundlag.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fritage en operatør af et reguleret marked for forpligtelsen i stk. 1 på baggrund af markedsmodel, ordretype eller ordrestørrelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pligten til offentliggørelse efter stk. 1 og om fritagelse efter stk. 3.
§ 18 b. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre pris, mængde og tidspunkt for transaktioner, der er gennemført med aktier, som er optaget til handel på markedet. Disse oplysninger skal gøres tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår og så tæt på realtid som muligt.
Stk. 2. Hvis en operatør af et reguleret marked giver værdipapirhandlere, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om transaktioner med aktier i henhold til § 33 b, adgang til de ordninger, som operatøren anvender til at offentliggøre oplysninger omfattet af stk. 1, skal dette ske på rimelige forretningsmæssige vilkår og på et ikkediskriminerende grundlag.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked kan fastsætte regler om udsættelse af offentliggørelse på baggrund af transaktionernes størrelse eller type. Reglerne skal godkendes af Finanstilsynet. Operatøren skal offentliggøre de godkendte regler.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om pligten for en operatør af et reguleret marked til at offentliggøre pris, mængde og tidspunkt for transaktioner, der er gennemført med andre værdipapirer end aktier.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pligten til offentliggørelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for udsættelse af offentliggørelse efter stk. 3.
§ 19. En operatør af et reguleret marked skal fastsætte regler om medlemskab af markedet. Reglerne skal være gennemsigtige og ikkediskriminerende og baseret på objektive kriterier. Reglerne skal angive eventuelle forpligtelser for medlemmerne som følge af
1) etablering og drift af markedet,
2) regler for transaktioner på markedet,
3) faglige standarder, der pålægges ansatte hos værdipapirhandlere, der opererer på markedet,
4) betingelser, der fastsættes for andre medlemmer af markedet end værdipapirhandlere, og
5) regler og procedurer for clearing og afvikling af transaktioner gennemført på markedet.
Stk. 2. Reglerne for det regulerede marked om clearing og afvikling skal sikre, at medlemmer af det regulerede marked har ret til at benytte et andet afviklingssystem for transaktioner med finansielle instrumenter end det, der er valgt af operatøren af markedet, hvis
1) der består de nødvendige forbindelser og ordninger mellem det af medlemmet valgte afviklingssystem og ethvert andet relevant system eller enhver anden relevant facilitet til at sikre en effektiv og økonomisk afvikling af den pågældende transaktion og
2) Finanstilsynet finder, at de tekniske betingelser for afvikling af transaktioner på det regulerede marked gennem et andet afviklingssystem end det, der er valgt af operatøren af det regulerede marked, er egnede til at sikre de finansielle markeders effektive og ordnede funktion.
Kapitel 5
Adgang til regulerede markeder
§ 20. Værdipapirhandlere, bortset fra investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, med tilladelse til at udføre kundeordrer eller til at handle for egen regning, og som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3, Danmarks Nationalbank og andre centralbanker fra lande inden for Den Europæiske Union eller fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, har ret til at blive medlemmer af et reguleret marked, hvis de opfylder de for markedet fastsatte regler, jf. § 19. Tilsvarende ret har værdipapirhandlere, bortset fra investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, der i hjemlandet har tilladelse til at udføre kundeordrer eller til at handle for egen regning, men som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller ved tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1 og centralbanker fra lande inden for Den Europæiske Union eller fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, har ret til at blive fjernmedlemmer af et reguleret marked, medmindre fysisk tilstedeværelse efter det regulerede markeds handelsprocedurer og –systemer er nødvendig for at kunne gennemføre transaktioner på markedet.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked kan optage andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 1 nævnte som medlemmer af det regulerede marked, hvis personerne
1) er egnede og hæderlige,
2) har tilstrækkelig handelsevne og kompetence,
3) i fornødent omfang har passende administrative procedurer, og
4) har tilstrækkelige ressourcer til at varetage de funktioner, der følger af medlemskabet af det regulerede marked, og som skal sikre en passende afvikling af transaktioner.
Stk. 4. Uanset stk. 3 må en operatør af et reguleret marked alene optage personer, der er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvis disse er kreditinstitutter, investeringsselskaber eller centralbanker. Hvis det pågældende kreditinstitut eller investeringsselskab ikke er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, kræver optagelse tilladelse fra Finanstilsynet.
Stk. 5. En operatør af et reguleret marked skal løbende give Finanstilsynet meddelelse om ændringer i det regulerede markeds medlemskreds.
Stk. 6. En operatør af et reguleret marked, der har til hensigt at lade fysiske eller juridiske personer i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, blive fjernmedlemmer af det regulerede marked, skal give Finanstilsynet meddelelse herom. Finanstilsynet videregiver inden 1 måned denne meddelelse til tilsynsmyndighederne i det land, hvor fjernmedlemmerne er hjemmehørende.
Kapitel 6
Optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, officiel notering og offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 euro m.v.
§ 21. En operatør af et reguleret marked skal fastsætte klare og gennemsigtige regler for optagelse af værdipapirer til handel på det regulerede marked. Reglerne skal sikre, at værdipapirer, der optages til handel, kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de, når det er værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er frit omsættelige. For derivater skal reglerne særligt sikre, at derivatkontrakten udformes på en måde, der sikrer en korrekt prisdannelse og effektive afviklingsbetingelser.
Stk. 2. En operatør af et reguleret marked skal ved optagelse af værdipapirer til handel på det regulerede marked sikre sig, at reglerne fastsat i medfør af stk. 1 er overholdt, og at der foreligger et godkendt og offentliggjort prospekt, jf. § 23, stk. 2, og § 24, stk. 1.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 5. En operatør af et reguleret marked kan med Finanstilsynets forudgående godkendelse optage instrumenter, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, til handel på det regulerede marked.
§ 22. Finanstilsynet kan efter anmodning fra en udsteder af aktier, aktiecertifikater eller obligationer træffe beslutning om officiel notering af det pågældende værdipapir, hvis dette er optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om betingelserne for officiel notering af værdipapirer, jf. stk. 1, og om suspension og sletning af værdipapirer fra notering.
§ 23. En udsteder eller en person, der anmoder om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked på Færøerne, må ikke foranledige optagelse af værdipapirerne til handel, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for de pågældende værdipapirer, jf. stk. 2 og § 24, stk. 1. Tilsvarende må en udbyder ikke foretage udbud af værdipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for de pågældende værdipapirer, jf. stk. 2 og § 24, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Stk. 3. Prospektet skal indeholde de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, som udbydes til offentligheden eller optages til handel.
Stk. 4. Reglerne i dette kapitel om pligten til at offentliggøre et prospekt finder uanset stk. 1 ikke anvendelse på følgende:
1) Pengemarkedsinstrumenter, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, med en løbetid på mindre end 12 måneder.
2) Omsættelige pantebreve, jf. § 2, stk. 1, nr. 11.
3) Andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
4) Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, udstedt af
a) Færøerne, et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale myndigheder,
b) internationale offentligretlige organer, som Færøerne eller et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, er medlemmer af,
c) Den Europæiske Centralbank eller
d) centralbanker, der er hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
5) Aktier i en centralbank, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
6) Værdipapirer dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale myndigheder.
7) Værdipapirer, der med henblik på at skaffe midler til almennyttige mål udstedes af statsanerkendte organisationer hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og som ikke arbejder med gevinst for øje.
8) Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, forudsat at disse værdipapirer
a) ikke er underordnede, konvertible eller ombyttelige,
b) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et afledt instrument,
c) gør det ud for modtagelse af indlån, der skal tilbagebetales, og
d) er omfattet af en indskudsgarantiordning.
9) Værdipapirer, der indgår i et offentligt udbud af værdipapirer, hvor hele udbuddet er under 2.500.000 euro, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder.
10) Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen er under 50.000.000 euro, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer
a) ikke er underordnede, konvertible eller ombyttelige og
b) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et afledt instrument.
Stk. 5. En udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel af værdipapirer, der er nævnt i stk. 4, nr. 4, 6, 9 og 10, kan dog udforme et prospekt i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af stk. 7 og 8 og § 24, stk. 2.
Stk. 6. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som Finanstilsynet fastsætter i henhold til stk. 7, og skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne information.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter regler for prospekters indhold, format, sprog, annoncering og gyldighed samt udeladelse af oplysninger i prospektet. Derudover fastsætter Finanstilsynet regler for prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer ønskes optaget til handel på flere regulerede markeder her i landet eller regulerede markeder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre et prospekt, herunder regler om, at nærmere bestemte værdipapirer undtages fra pligten, og regler om godkendelse af fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer. Endvidere fastsætter Finanstilsynet regler om optagelse i et register for fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
§ 23 a. Finanstilsynet giver udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, meddelelse om sin afgørelse om prospektets godkendelse inden for 10 børsdage efter modtagelsen af ansøgningen om godkendelse af prospektet.
Stk. 2. Den i stk. 1 og 5 omhandlede frist forlænges til 20 børsdage, hvis udbud til offentligheden vedrører værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har værdipapirer optaget til handel, og som ikke tidligere har udbudt værdipapirer til offentligheden.
Stk. 3. Hvis der er rimelig grund til at antage, at de indsendte dokumenter er ufuldstændige, eller at der er behov for yderligere oplysninger, finder fristerne i stk. 1, 2 og 5 først anvendelse fra den dato, hvor udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, har tilvejebragt sådanne oplysninger. Hvis dokumenterne er ufuldstændige og godkendelsesfristen af den grund sættes i bero, skal Finanstilsynet give den pågældende meddelelse herom inden for 10 børsdage efter modtagelsen af ansøgningen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan henvise godkendelsen af et prospekt til den kompetente myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, forudsat at den kompetente myndighed i dette land giver sit tilsagn hertil. En sådan henvisning skal meddeles udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, inden for 3 børsdage efter datoen for Finanstilsynets afgørelse om henvisning.
Stk. 5. Når Finanstilsynet får henvist en ansøgning om godkendelse af et prospekt fra en kompetent myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet give udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, meddelelse om sin afgørelse om prospektets godkendelse inden for 10 børsdage efter, at den kompetente myndighed har truffet afgørelse om henvisning af prospektgodkendelsen.
§ 24. Udbud til offentligheden af værdipapirer og optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort efter de regler, som er fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udbudsmateriale og om prospekters offentliggørelse.
§ 25. En operatør af et reguleret marked kan suspendere eller slette et værdipapir fra handelen på det regulerede marked, hvis værdipapiret ikke længere opfylder det regulerede markeds regler. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at dette vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.
Stk. 2. En operatør, der efter stk. 1 træffer beslutning om suspension eller sletning af et værdipapir, skal hurtigst muligt offentliggøre denne beslutning og meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger.
Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, anmodning om sletning fra handelen, skal operatøren af det regulerede marked tage anmodningen til følge. Sletning kan dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at dette vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.
Stk. 4. En udsteder har ret til at få et værdipapir slettet fra handelen på et reguleret marked, hvis værdipapiret i forbindelse hermed optages til handel eller er optaget til handel på et andet reguleret marked inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
§ 26. (Ophævet).
§ 26 a. De beføjelser, der er tillagt en operatør af et reguleret marked i § 21, udøves af Finanstilsynet, når en operatør af et færøsk eller dansk reguleret marked eller et reguleret marked i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, anmoder om optagelse af sine værdipapirer til handel på det regulerede marked. Finanstilsynet udøver ligeledes de beføjelser, der er tillagt en operatør af et reguleret marked i § 25, når værdipapirer omfattet af 1. pkt. er optaget til handel på det regulerede marked.
Kapitel 7
Oplysningsforpligtelser
§ 27. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal hurtigst muligt offentliggøre intern viden, jf. § 34, stk. 2, såfremt denne viden direkte vedrører udstederens virksomhed. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger eller den pågældende begivenhed er indtrådt, selv om forholdet eller begivenheden endnu ikke er formaliseret. Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt, og gennem den samme kanal, som blev anvendt ved offentliggørelsen af den oprindelige information.
Stk. 2. Intern viden, som en udsteder som nævnt i stk. 1 eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, videregiver til tredjemand som et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion, jf. § 36, skal af udstederen offentliggøres i sin helhed samtidig med videregivelsen til tredjemand. Hvis udstederen ikke på tidspunktet for videregivelsen er bevidst om, at der er sket videregivelse, skal offentliggørelse ske straks efter, at udstederen får viden eller burde have fået viden om, at videregivelse af intern viden er sket. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den tredjemand, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt i henhold til lov, administrativ bestemmelse, vedtægt eller kontrakt, eller såfremt det ved videregivelsen sikres, at den modtagende tredjemand er bekendt med, at oplysningerne er intern viden, og med, at vedkommende som følge heraf er underlagt forbuddet mod videregivelse af intern viden, jf. § 36.
Stk. 3. En udsteder er alene forpligtet til at offentliggøre intern viden i henhold til stk. 1 og 2 i forhold til det eller de regulerede markeder, hvor udstederen har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af værdipapirer til handel.
Stk. 4. En udsteder skal sikre, at offentliggørelsen af intern viden sker på en sådan måde, at offentligheden hurtigt kan få adgang til denne viden, og at de offentliggjorte oplysninger er tilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af den interne viden. Udstederen må ikke på vildledende måde kombinere offentliggørelse af intern viden med markedsføringsvirksomhed. En udsteder skal så vidt muligt sikre, at offentliggørelse sker samtidig over for alle kategorier af investorer på Færøerne og i alle lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, hvor udstederen har anmodet om eller har fået godkendt en optagelse af værdipapirer. Det er en forudsætning, at der mellem det pågældende land og Færøerne er indgået en samarbejdsaftale.
Stk. 5. En udsteder af værdipapirer som nævnt i stk. 1 skal uden ugrundet ophold og i et passende tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket i henhold til stk. 1 eller 2, lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside.
Stk. 6. En udsteder kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1 for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. Berettigede interesser efter 1. pkt. kan især vedrøre:
1) Igangværende forhandlinger eller tilsvarende forhold, hvor offentliggørelse vil kunne påvirke disse forhandlingers udfald eller normale forløb. Hvis udstederens finansielle levedygtighed er i alvorlig og overhængende fare, uden at der dog er indgivet begæring om konkurs eller om åbning af tvangsakkord, kan offentliggørelsen af intern viden alene udsættes i en begrænset periode, og kun såfremt en sådan offentliggørelse vil medføre alvorlig skade for de eksisterende og potentielle aktionærers interesser ved at underminere afslutningen af bestemte forhandlinger, der har til formål at sikre udstederens rentabilitet på lang sigt.
2) Beslutninger eller kontrakter, der er truffet eller indgået af en udsteders ledelse, hvor det er nødvendigt med godkendelse fra et andet selskabsorgan hos udstederen, for at beslutningen eller kontrakten kan få virkning. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis offentliggørelse af den trufne beslutning eller indgåelsen af kontrakten, forinden godkendelsen foreligger, vil medføre risiko for, at investorerne ikke foretager en korrekt vurdering af den offentliggjorte information.
Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og som er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, skal senest 8 dage før generalforsamlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes offentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest 2 måneder efter.
Stk. 8. En udsteder af aktier, der er optaget til notering eller handel på et reguleret marked på Færøerne, skal offentliggøre en periodemeddelelse i løbet af både første og anden halvårsperiode af regnskabsåret. Meddelelsen skal offentliggøres tidligst 10 uger efter begyndelsen af den pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden udgangen af denne. En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er ikke forpligtet til at offentliggøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9. Bestemmelserne om halvårsrapporter i stk. 7 finder alene anvendelse på udstedere af aktier eller obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter, bortset fra værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.
Stk. 10. Stk. 7 finder ikke anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 11. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse på følgende udstedere:
1) Færøerne, lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller regionale eller kommunale myndigheder i disse lande, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
2) Internationale offentligretlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er medlemmer af, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
3) Den Europæiske Centralbank.
4) Centralbanker, der er hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på et reguleret marked på Færøerne, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.
Stk. 12. Stk. 7, 2. pkt., finder ikke anvendelse på udstedere, der den 20. januar 2004 udelukkende udstedte og fortsat udelukkende udsteder gældsinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, der er dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra udstederens hjemland i Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller regionale eller kommunale myndigheder i dette land, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette kapitel sikre, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige på Færøerne, i hele Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. En udsteder som nævnt i stk. 1 skal samtidig med offentliggørelsen indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Stk. 3. En udsteder som nævnt i stk. 1 skal indsende oplysninger, der er offentliggjort i henhold til stk. 1, til Finanstilsynet, som opbevarer oplysningerne. Finanstilsynet kan udpege andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for landet til at varetage opgaven.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på det dokument, som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre efter § 27 b.
Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de meddelelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads, som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre efter § 29, stk. 1, 3. pkt.
§ 27 b. Udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, skal mindst én gang årligt udarbejde og offentliggøre et dokument, der indeholder eller henviser til alle de oplysninger, som udstederen gennem de seneste 12 måneder har offentliggjort eller stillet til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til denne lov, anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber, anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven og regler om internationale regnskabsstandarder, som fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Dokumentet indsendes til Finanstilsynet efter offentliggørelse af årsregnskabet. Såfremt dokumentet henviser til oplysninger, skal det anføres, hvor disse oplysninger kan indhentes.
Stk. 3. Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på udstedere af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, jf. § 2 a, stk. 2, og hvis pålydende pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, og på udstedere af andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, som erhverver eller afhænder egne aktier, skal hurtigst muligt offentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på sådanne markeder, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til det udstedende selskab senest den førstkommende børsdag efter transaktionen. Såfremt den ledende medarbejder ikke den førstkommende børsdag efter transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage efter transaktionen.
Stk. 2. Ved ledende medarbejdere forstås
1) medlemmer af det udstedende selskabs direktion eller bestyrelse eller et tilsynsorgan tilknyttet selskabet eller
2) andre ledende medarbejdere i det udstedende selskab, som regelmæssigt har adgang til intern viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen, såfremt den pågældende ledende medarbejder har kompetence til at træffe ledelsesbeslutninger af overordnet betydning for udstederens fremtidige forretningsmæssige udvikling.
Stk. 3. Nærtstående personer til en ledende medarbejder i et udstedende selskab skal give den pågældende ledende medarbejder meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier udstedt af det pågældende selskab eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til den ledende medarbejder senest den førstkommende børsdag efter transaktionen. Såfremt den nærtstående person ikke den førstkommende børsdag efter transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage efter transaktionen. Den ledende medarbejder videregiver modtagne meddelelser til det udstedende selskab senest den førstkommende børsdag efter modtagelsen.
Stk. 4. Ved nærtstående personer til en ledende medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske personer med relation til den i stk. 2 nævnte personkreds:
1) Ægtefælle eller samlever.
2) Mindreårige børn, hvor den i stk. 2 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.
3) Andre slægtninge, der i en periode på mindst 1 år regnet fra tidspunktet for transaktionens gennemførelse har tilhørt den i stk. 2 nævnte persons husstand.
4) Juridiske personer, såfremt
a) en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den juridiske person,
b) fysiske personer omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen udøver en indflydelse som nævnt i § 31, stk. 1, nr. 1-5, over den juridiske person,
c) den juridiske person er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 eller
d) den juridiske person i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3.
Stk. 5. En udsteder skal senest den førstkommende børsdag efter modtagelsen af en meddelelse fra en ledende medarbejder i henhold til stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, 4. pkt., indberette de modtagne oplysninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet offentliggør straks herefter disse oplysninger.
Stk. 6. En ledende medarbejders pligt til at give meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., og til at videregive modtagne oplysninger efter stk. 3, 4. pkt., indtræder først, såfremt kursværdierne af de transaktioner, der i løbet af et kalenderår er gennemført af den ledende medarbejder og af nærtstående personer til den pågældende ledende medarbejder, tilsammen udgør et beløb på 5.000 euro eller derover. Såfremt beløbsgrænsen på 5.000 euro overskrides, gælder pligten for den ledende medarbejder til at give meddelelse og til at videregive modtagne oplysninger alene, for så vidt angår transaktioner, der er foretaget efter, at beløbsgrænsen er overskredet.
Stk. 7. Meddelelse efter stk. 1 og 3 samt indberetning efter stk. 5 skal indeholde oplysning om
1) navnet på den fysiske eller juridiske person, der i henhold til stk. 1 eller 3 har pligt til at give meddelelse,
2) årsagen til, at den pågældende er forpligtet til at give meddelelse,
3) navnet på udstederen af de pågældende værdipapirer,
4) fondskode og betegnelse for de pågældende værdipapirer,
5) transaktionens karakter (køb, salg eller anden transaktion),
6) handelsdato, og hvilket marked transaktionen er gennemført på, samt
7) antallet af handlede værdipapirer og kursværdien heraf.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af oplysninger omfattet af stk. 1-7.
§ 28 b. Enhver fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv eller som led i sine forretninger til offentligheden eller distributionskanaler udarbejder eller udbreder anbefalinger vedrørende værdipapirer som nævnt i § 27, stk. 1, eller vedrørende en udsteder af sådanne værdipapirer, skal sikre, at fremlæggelse og udbredelse af anbefalinger sker på en redelig måde, og at der oplyses om eventuelle interesser eller interessekonflikter i forhold til de værdipapirer eller den udsteder, som anbefalingen vedrører.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om redelig fremlæggelse og oplysning om interesser og interessekonflikter ved udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende værdipapirer og udstedere heraf.
§ 28 c. (Ophævet).
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads på Færøerne, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1 skal gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået eller ændringen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at pligten til at give meddelelse i henhold til stk. 1 omfatter andre værdipapirer, der giver ret til at erhverve aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om rettigheder til at udøve stemmerettigheder i andre tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte regler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
§ 29 a. (Ophævet).
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne, samt om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i § 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.
Kapitel 8
Overtagelsestilbud
§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på Færøerne på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen
1) kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,
2) får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,
3) får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
4) på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
5) kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne.
Stk. 2. Forpligtelsen efter stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt den i stk. 1 omhandlede overdragelse er resultatet af et frivilligt tilbud til samtlige aktionærer om at overdrage samtlige deres aktier og dette frivillige tilbud opfylder betingelserne i § 32, stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 20 b, stk. 4, og § 20 e finder tilsvarende anvendelse på overdragelser af aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på en alternativ markedsplads.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fritage fra forpligtelsen i stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.
§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier efter § 31 skal erhververen udarbejde og offentliggøre et tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets økonomiske og andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre oplysninger, som må anses for fornødne, for at aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbudet.
Stk. 2. Når der, uden at der foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt med henblik på at erhverve en kontrollerende aktiepost fremsættes tilbud om at overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på Færøerne på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal der ligeledes udarbejdes et tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Beslutning om fremsættelse af tilbud skal straks offentliggøres.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, frivillige overtagelsestilbud, meddelelse af en beslutning om fremsættelse af tilbud, tilbudsdokumenters indhold, herunder om tilbudsgivers pligt til at oplyse om påtænkt udbetaling af målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, forbud mod indgåelse af aftaler om bonus eller lignende ydelser, tilbudskursen samt godkendelse og offentliggørelse m.v. Endvidere fastsætter Finanstilsynet bestemmelser om en forpligtelse for målselskabets bestyrelse til at redegøre for tilbuddets indhold.
§ 32 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).
Kapitel 9
Værdipapirhandleres indberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner
§ 33. Dette kapitel finder anvendelse på værdipapirhandlere bortset fra
1) investeringsforvaltningsselskaber omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2,
2) administrationsselskaber omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, og
3) øvrige værdipapirhandlere omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, som udelukkende driver tjenesteydelsesvirksomhed her i landet omfattet af § 31 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. En værdipapirhandler, der gennemfører transaktioner med værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, eller på en alternativ markedsplads, skal hurtigst muligt og senest ved det pågældende markeds lukketid dagen efter transaktionens gennemførelse indberette oplysninger om transaktionen. Oplysningerne kan indberettes af værdipapirhandleren selv, en tredjemand på værdipapirhandlerens vegne eller et match- eller rapporteringssystem, der er godkendt af Finanstilsynet eller af det regulerede marked eller den multilaterale handelsfacilitet, gennem hvis systemer transaktionen er gennemført.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at indberetningspligten tillige påhviler andre. Finanstilsynet kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at indberetningspligten skal omfatte andre værdipapirer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads.
Stk. 4. En værdipapirhandler skal opbevare alle relevante oplysninger om samtlige transaktioner med finansielle instrumenter, som værdipapirhandleren har gennemført for egen eller for kunders regning, i mindst 5 år efter, at transaktionen er gennemført.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten, herunder om omfang og indhold, samt hvortil der skal indberettes.
§ 33 a. Værdipapirhandlere, der systematisk internaliserer, hvorved forstås, at værdipapirhandleren på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning ved at udføre kundeordrer uden for et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne eller et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal offentliggøre bindende priser på de aktier, som systematisk internaliseres.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der findes et likvidt marked for den pågældende aktie. Hvis der ikke findes et likvidt marked for den pågældende aktie, skal værdipapirhandlere, der systematisk internaliserer, jf. stk. 1, efter anmodning meddele bindende priser til deres kunder.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for handler på op til normal markedsstørrelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om værdipapirhandleres pligt til at offentliggøre bindende priser, herunder om indhold, offentliggørelse, mulighed for at trække priser tilbage, pligt til at udføre ordrer til de stillede priser, udførelse af ordrer fra professionelle kunder, adgang til værdipapirhandlernes stillede priser, og om værdipapirhandlernes mulighed for at begrænse antallet af transaktioner.
§ 33 b. En værdipapirhandler, som for egen eller en kundes regning gennemfører en transaktion med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor hjemlandet har indgået aftale med Færøerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og denne transaktion gennemføres uden for et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor det pågældende land har indgået aftale med Færøerne, skal offentliggøre oplysninger om pris, mængde og tidspunkt for transaktionens gennemførelse. Disse oplysninger skal gøres tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår, så tæt på realtid som muligt og på en måde, som er let tilgængelig for andre markedsdeltagere.
Stk. 2. En værdipapirhandler kan udsætte offentliggørelsen efter stk. 1 på baggrund af transaktionernes størrelse og type.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om værdipapirhandleres pligt til at offentliggøre oplysninger om pris, mængde og tidspunkt for transaktioner, der er gennemført med andre værdipapirer end aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pligten til offentliggørelse efter stk. 1 og om udsættelse af offentliggørelse efter stk. 2.
Kapitel 10
Misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug
§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden og kursmanipulation samt foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug vedrørende
1) værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende udenlandske markeder for værdipapirer samt værdipapirer, for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, og
2) værdipapirer, der ikke selv er omfattet af nr. 1, men som er knyttet til et eller flere værdipapirer som nævnt i nr. 1, samt andele omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Ved intern viden forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant videreformidling af denne.
Stk. 3. I stk. 2 forstås ved:
1) Specifikke oplysninger: oplysninger, der
a) vedrører forhold, der foreligger eller med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en begivenhed, der er indtrådt eller med rimelighed kan forventes at indtræde, og
b) er tilstrækkelig præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende begivenheders eller forholds forventede indvirkning på kursdannelsen på de pågældende værdipapirer.
2) Oplysninger, som må antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer: Oplysninger, som en fornuftig investor må antages at ville benytte som en del af grundlaget for sine investeringsbeslutninger.
Stk. 4. For værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte omfatter intern viden også oplysninger, som meddeles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte ordrer, forudsat at oplysningerne i øvrigt opfylder kravene i stk. 2 og 3.
Stk. 5. Ved handel med råvareinstrumenter udgør intern viden oplysninger, som ikke er blevet offentliggjort, men som direkte eller indirekte vedrører et eller flere af sådanne instrumenter, og som brugere af markeder, hvor sådanne instrumenter handles, forventer at modtage i overensstemmelse med accepteret markedspraksis for disse markeder. Brugere af markeder for råvareinstrumenter forventer at modtage oplysninger, som
1) normalt stilles til rådighed for brugere af det pågældende marked eller
2) skal offentliggøres i henhold til lov, bekendtgørelse, et regelsæt for det pågældende marked for handel med råvareinstrumenter, en kontrakt eller en sædvane på det pågældende marked for handel med råvareinstrumenter eller det underliggende marked for handel med råvarer.
§ 35. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) køb af værdipapirer, der sker som et nødvendigt led i gennemførelsen af et fremsat offentligt købstilbud med det formål at få kontrol over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende udenlandske markeder for værdipapirer, såfremt den interne viden er erhvervet i forbindelse med en undersøgelse af selskabet, der er foretaget med henblik på fremsættelsen af købstilbuddet, og
2) køb og salg af værdipapirer, der gennemføres for at opfylde en forpligtelse, forudsat at denne forpligtelse er forfalden på tidspunktet for handelens gennemførelse og at forpligtelsen er baseret på en aftale, der er indgået, før den pågældende person kom i besiddelse af intern viden.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en kundes ordre. Endvidere kan sådanne personer foretage sædvanlig handel, såfremt handelen sker som et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som market-maker i det pågældende værdipapir.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den, der agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
Stk. 5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 36. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.
§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyttede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.
Stk. 2. En udsteder af værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne regler med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden.
Stk. 3. Interne regler udarbejdet af en udsteder i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal som et minimum indeholde bestemmelser, hvorigennem det effektivt sikres, at
1) andre personer end de, der skal have adgang dertil som led i udøvelsen af deres funktioner hos udstederen, ikke får adgang til intern viden,
2) personer, der har adgang til intern viden, er bekendt med de deraf følgende retlige og tilsynsmæssige forpligtelser og er klar over, hvilke sanktioner de kan blive pålagt ved misbrug eller uberettiget videregivelse af en sådan viden, og
3) at offentliggørelse af intern viden finder sted straks, såfremt det af udstederen konstateres, at der er sket videregivelse, jf. dog § 27, stk.2, 3. pkt.
Stk. 4. En udsteder af værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde og løbende ajourføre en fortegnelse over de personer, der arbejder for dem, og som har adgang til intern viden. Tilsvarende fortegnelser skal udarbejdes af fysiske og juridiske personer, der agerer på vegne af en udsteder som nævnt i 1. pkt. eller for en sådan udsteders regning. De af fortegnelserne omfattede personer skal straks orienteres herom. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på en suveræn stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den, der agerer på disses vegne, når udstedelsen af værdipapirer sker som et led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
Stk. 5. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser udarbejdet efter stk. 4 skal på forlangende udleveres til det regulerede marked og Finanstilsynet.
Stk. 6. Værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte, der gennemfører transaktioner med værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette Finanstilsynet, såfremt det med rimelighed kan antages, at en gennemført transaktion udgør en overtrædelse af § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1. Dette gælder dog kun, såfremt transaktionen er gennemført som led i en loyal udførelse af en kundes ordre, jf. § 35, stk. 3, og § 39, stk. 2. Underretning som nævnt i 1. pkt., som en værdipapirhandler eller dennes ansatte foretager med rimelig grund, anses ikke som et brud på regler om tavshedspligt, hvad enten disse regler følger af lov, bekendtgørelse eller en kontrakt.
Stk. 7. Værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte, der har foretaget underretning til Finanstilsynet i henhold til stk. 6, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet sådan underretning. Opfyldelsen af pligten til hemmeligholdelse som nævnt i 1. pkt. påfører ikke den pågældende værdipapirhandler eller dennes ansatte nogen form for ansvar.
Stk. 8. Medvirker en værdipapirhandler ved handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren. Identifikationen skal omfatte navn, adresse og p-tal eller v-tal eller anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et p-tal eller v-tal. Sker handelen på vegne af tredjemand, skal dette tillige oplyses.
Stk. 9. Værdipapirhandleren skal registrere de i stk. 8 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5 år.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser efter stk. 4 samt om indholdet og omfanget af underretningspligten efter stk. 6, 1. pkt.
§ 38. Ved kursmanipulation forstås handlinger omfattet af nr. 1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved
1) udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,
2) transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,
3) transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretninger eller andre former for bedrag eller påfund, eller
4) transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt niveau.
Stk. 2. Kursmanipulation efter stk. 1 kan eksempelvis bestå i
1) udsendelse af en meningstilkendegivelse gennem medierne om et værdipapir eller en udsteder af et værdipapir efter på forhånd at have erhvervet sig mængder af det pågældende værdipapir, såfremt der senere drages fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker kursen på værdipapiret, forudsat at interessekonflikten ikke senest samtidig med udsendelsen af meningstilkendegivelsen angives over for offentligheden på en korrekt og effektiv måde,
2) køb eller salg af værdipapirer ved markedets lukketid med den virkning, at personer, der handler på grundlag af slutkurserne, vildledes, eller
3) adfærd, hvorved en person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over udbuddet af eller efterspørgslen efter et værdipapir med den virkning, at købs og salgspriser på værdipapiret direkte eller indirekte fastsættes på et unormalt eller kunstigt niveau, eller at der anvendes andre urimelige vilkår for transaktionen.
Stk. 3. Ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, i forhold til redaktører og redaktionelle medarbejdere, der som led i deres erhvervsmæssige aktivitet udbreder oplysninger, skal der tages hensyn til de regler, der gælder for sådanne personers erhverv. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den pågældende redaktør eller redaktionelle medarbejder direkte eller indirekte drager fordel eller får udbytte af udbredelsen af oplysningerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 4, finder ikke anvendelse, såfremt den, der har indgået transaktionen eller har afgivet handelsordren, godtgør, at transaktionen eller handelsordren var i overensstemmelse med accepteret markedspraksis, og at begrundelsen for at indgå en sådan transaktion eller afgive en sådan ordre var legitim. Finanstilsynet træffer beslutning om accept af markedspraksis.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om transaktioner, handelsordrer og udbredelse af oplysninger, der kan anses for kursmanipulation i henhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for, under hvilke omstændigheder en transaktion eller handelsordre kan anses for at være i overensstemmelse med accepteret markedspraksis i henhold til bestemmelsen i stk. 4.
§ 39. Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en kundes ordre.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den, der agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 39 a. § 34, stk. 2-5, § 35, stk. 1-4, § 36, § 37, stk. 6-10, § 38 og § 39, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på handel med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads.
Kapitel 11
(Ophævet)
Kapitel 11 a
(Ophævet)
Kapitel 11 b
Drift af en multilateral handelsfacilitet
§ 40. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal
1) have regler, der sikrer en redelig og korrekt handel og indeholder objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,
2) have regler, der fastlægger kriterier til bestemmelse af, hvilke værdipapirer der kan handles via handelsfacilitetens systemer,
3) sikre sig, at brugerne har adgang til tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger til at kunne foretage en investeringsbedømmelse,
4) have regler, der fastlægger objektive kriterier, som opfylder kravene i § 42 a, for adgang til handelsfaciliteten,
5) informere brugerne af handelsfaciliteten om deres respektive ansvar for afvikling af transaktioner, der gennemføres i handelsfacilitetens systemer, og sikre en effektiv afvikling af disse transaktioner,
6) overvåge, at brugerne af handelsfaciliteten overholder reglerne for handelsfaciliteten, og
7) registrere de transaktioner, der gennemføres af handelsfacilitetens brugere under anvendelse af handelsfacilitetens systemer med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10.
§ 41. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal offentliggøre de aktuelle priser og markedsdybden ved disse priser på aktier, der handles i handelsfacilitetens systemer, hvis aktierne samtidig er optaget til handel på et reguleret marked. Disse oplysninger skal inden for handelsfacilitetens normale åbningstid løbende gøres tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fritage et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, for forpligtelsen i stk. 1 på baggrund af markedsmodel, ordretype eller ordrestørrelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pligten til offentliggørelse efter stk. 1 og om fritagelse efter stk. 2.
§ 42. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal offentliggøre pris, mængde og tidspunkt for transaktioner, der er gennemført i handelsfacilitetens systemer, med aktier, hvis aktierne samtidig er optaget til handel på et reguleret marked. Disse oplysninger skal gøres tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår og så tæt på realtid som muligt, medmindre oplysningerne om transaktionerne offentliggøres via et reguleret markeds systemer.
Stk. 2. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, kan fastsætte regler om udsættelse af offentliggørelse på baggrund af transaktionernes størrelse eller type. Reglerne skal godkendes af Finanstilsynet. Selskabet, der driver den multilaterale handelsfacilitet, skal offentliggøre de godkendte regler.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om pligt til at offentliggøre pris, mængde og tidspunkt for transaktioner, der er gennemført via en multilateral handelsfacilitets systemer med andre værdipapirer end aktier.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pligten til offentliggørelse efter stk. 1 og om muligheden for udsættelse af offentliggørelse efter stk. 2, herunder om betingelserne herfor.
§ 42 a. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, må alene give adgang til handelsfaciliteten til følgende fysiske eller juridiske personer:
1) Værdipapirhandlere, jf. § 4.
2) Værdipapirhandlere som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, som ikke udøver virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
3) Andre fysiske eller juridiske personer, hvis personerne
a) er egnede og hæderlige,
b) har tilstrækkelig handelsevne og kompetence,
c) i fornødent omfang har passende administrative procedurer og
d) har tilstrækkelige ressourcer til at varetage de funktioner, der følger af deltagelsen i handelen i den multilaterale handelsfacilitet, og som skal sikre en passende afvikling af transaktioner.
§ 42 b. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftale med clearingcentraler eller andre virksomheder, der clearer eller afvikler transaktioner med penge eller værdipapirer.
Stk. 2. Hvis aftalen som nævnt i stk. 1 påtænkes indgået med en part, der er hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet undlade at godkende en sådan aftale, hvis det kan godtgøres, at aftalen vil forhindre en hensigtsmæssig drift af den multilaterale handelsfacilitet, eller hvis Finanstilsynet finder, at clearing og afvikling i henhold til aftalen ikke kan gennemføres på en teknisk forsvarlig måde.
Særlige regler om drift af alternative markedspladser
§ 42 c. Selskaber, der driver en alternativ markedsplads, må alene optage værdipapirer til handel på den alternative markedsplads, hvis
1) udstederen af værdipapiret har anmodet herom og
2) værdipapiret ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller tilsvarende markeder i andre lande.
Stk. 2. For værdipapirhandlere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, omfattet af § 42 a, nr. 2, samt andre fysiske eller juridiske personer fra sådanne lande, bortset fra centralbanker, er adgangen til en alternativ markedsplads betinget af Finanstilsynets forudgående godkendelse.
Stk. 3. Et selskab, der driver en alternativ markedsplads, skal fastsætte regler om udstederes oplysningsforpligtelser.
§ 42 d. Selskaber, der driver en alternativ markedsplads, har eneret til at benytte betegnelsen alternativ markedsplads i deres navn. Andre fysiske eller juridiske personer må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver en alternativ markedsplads.
Stk. 2. Selskaber, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive en alternativ markedsplads, skal benytte en betegnelse for den alternative markedsplads, der viser, at der er tale om en alternativ markedsplads. Selskaber, der driver alternative markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på den alternative markedsplads klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.
§ 42 e. Et selskab, der driver en alternativ markedsplads, kan suspendere eller slette et værdipapir fra handelen på den alternative markedsplads. Suspension og sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at dette vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.
Stk. 2. Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er optaget til handel på en alternativ markedsplads, anmodning om sletning fra handelen, skal selskabet, der driver den alternative markedsplads, tage anmodningen til følge. Sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at dette vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.
Stk. 3. En udsteder har ret til at få et værdipapir slettet fra handelen på en alternativ markedsplads, hvis værdipapiret i forbindelse hermed optages til handel eller er optaget til handel på en anden alternativ markedsplads.
Stk. 4. Handelen med et værdipapir skal ophøre senest samtidig med, at værdipapiret optages til handel på et reguleret marked.
§ 42 f. De beføjelser, der i § 42 c er tillagt et selskab, der driver en alternativ markedsplads, udøves af Finanstilsynet, når en operatør af et reguleret marked på Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, anmoder om optagelse af sine værdipapirer til handel på den alternative markedsplads. Finanstilsynet udøver ligeledes de beføjelser, der i § 42 e er tillagt et selskab, der driver en alternativ markedsplads, når værdipapirer omfattet af 1. pkt. er optaget til handel på den alternative markedsplads.
Kapitel 12
Prospekter ved offentlige udbud af værdipapirer mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro
§ 43. Dette kapitel finder anvendelse på udbud til offentligheden af værdipapirer, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, når udbuddet er mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro.
Stk. 2. Dette kapitel finder anvendelse på værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, bortset fra obligationer med en løbetid på mindre end 1 år.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra denne lov.
§ 44. En udbyder må ikke foretage udbud af værdipapirer til offentligheden, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for disse værdipapirer, jf. stk. 2 og § 46, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Stk. 3. Prospektet skal indeholde de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de værdipapirer, der udbydes til offentligheden.
Stk. 4. Et prospekt, der opfylder de krav, der er fastsat i §§ 23-24 og i regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, og § 24, stk. 2, kan træde i stedet for et prospekt som nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Et prospekt, der opfylder kravene til prospekter efter bestemmelserne i direktiv 2003/ 71/EF, jf. bilag 2, og som er godkendt af den kompetente myndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, sidestilles med et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal inden offentliggørelse forelægges Finanstilsynet, der påser, at betingelserne efter 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldighed og annoncering.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet påser, at prospekter som nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44 registreres i og offentliggøres af den færøske registreringsmyndighed.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om betaling af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5. Den færøske registreringsmyndighed fastsætter regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet af dette kapitel og om betaling af gebyrer for offentliggørelsen.
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort efter de regler, som er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om det nærmere indhold af udbudsmateriale.
Kapitel 13
(Ophævet)
Kapitel 14
(Ophævet)
Afsnit III
Clearing, afvikling og finansiel sikkerhedsstillelse m.v.
Kapitel 15
Clearingvirksomhed
§ 50. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser.
Stk. 2. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.
Stk. 3. Ved netting som anført i § 57 forstås omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende.
Stk. 4. Ved værdipapirclearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på en clearingdeltagers vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger værdipapirclearingvirksomhed.
Stk. 5. Ved clearingdeltager forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.
Stk. 6. Ved indirekte deltager forstås et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, jf. bilag 3, som har indgået en aftale med et institut, der er deltager i et registreret betalingssystem, eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende overførelsesordrer gennem systemet.
§ 51. Værdipapirclearingvirksomhed må alene drives af clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.
§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling og sikre alle berørte ligelig behandling. Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.
Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i centralen.
§ 53. En clearingcentral kan føre kontantkonti for clearingdeltagerne og foranstalte långivning og låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse med clearing, afvikling eller clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner. Nærmere regler herom fastsættes i en tilslutningsaftale, jf. § 54.
Stk. 2. En clearingcentral kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til virksomheden som clearingcentral, herunder drift af et reguleret marked eller som værdipapircentral. Hvis en clearingcentral driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan clearingcentralen tillige drive en multilateral handelsfacilitet. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab. Hvis clearingcentralen driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan en multilateral handelsfacilitet dog altid drives i samme selskab som det regulerede marked.
Stk. 3. Hvis en clearingcentral driver en værdipapircentral, et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, finder kravene til tilladelse og drift af disse typer af virksomheder i denne lov anvendelse. Ved accessorisk drift af en multilateral handelsfacilitet finder kravene til tilladelse og drift af denne type virksomhed i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, endvidere anvendelse.
Kapitel 16
Tilslutning til en clearingcentral
§ 54. En clearingdeltager skal indgå en tilslutningsaftale med clearingcentralen. Tilslutningen kan ske med henblik på at cleare og afvikle egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner med værdipapirer.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser på Færøerne, clearingcentraler, Økonomistyrelsen, Danmarks Nationalbank og centralbanker i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand.
Stk. 3. Værdipapirhandlere, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, har adgang til at indgå tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de opfylder betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at andre kan få adgang til at indgå tilslutningsaftale.
Stk. 4. Clearingcentralen fastsætter reglerne for tilslutningen som clearingdeltager, herunder de betingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og afvikling af egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.
Stk. 5. Hvis en clearingdeltager groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for tilslutning, kan clearingcentralen ophæve tilslutningsaftalen.
Kapitel 17
Risikoafdækning
§ 55. Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån til en clearingdeltager i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger i clearingcentralen, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 2. Yder et registreret betalingssystem eller en deltager i et sådant system lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 3. Hvis værdipapirclearingvirksomhed udøves eller et betalingssystem drives af Danmarks Nationalbank og værdipapirclearingvirksomheden, betalingssystemet eller en deltager i værdipapirclearingvirksomheden eller betalingssystemet yder lån til en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en clearingcentral eller et betalingssystem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finalitydirektivet), jf. bilag 4, afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk eller færøsk ret.
Stk. 5. I tilfælde hvor der ydes lån i forbindelse med afvikling af værdipapirer og betalinger i systemer, hvor långivningen ikke er omfattet af stk. 1-4, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Det er en betingelse for godkendelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk eller færøsk ret.
Stk. 6. Er en aftale som nævnt i stk. 1-5 registreret i en værdipapircentral, og ydes der lån til brug for afvikling, kan der i tilknytning til afviklingen anmeldes panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-5, over for værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.
Stk. 7. Har en clearingcentral eller en clearingdeltager betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af de erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er videreoverdraget ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af panteretten opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse skal fastholde den i henhold til stk. 6 og 7 anmeldte panteret. Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral kan i særlige tilfælde udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, herunder ved driftsforstyrrelser eller såfremt Danmarks Nationalbank har meddelt, at Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer.
§ 56. Fondsaktiver, hvori der er registreret pant i henhold til § 55, stk. 6 eller 7, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handlen er indgået mellem en værdipapirhandler og en værdipapirhandler eller en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af den af Finanstilsynet i medfør af § 55, stk. 8, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser. Den i 1. pkt. nævnte frist kan fraviges efter aftale mellem parterne, såfremt pantet er registreret i henhold til § 55, stk. 6 eller 7.
Stk. 2. Værdipapirer, der er stillet til sikkerhed over for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.
Kapitel 18
Betalingssystemer, netting m.v.
§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals udøvelse af værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 4, eller forbindelse til clearing af betalinger udøvet af Danmarks Nationalbank eller et registreret betalingssystem, skal nettes, kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne erklæres konkurs eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord.
Stk. 2. Aftaler om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, jf. bilag 4, har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan godkende, at en aftale om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, får retsvirkning i henhold til stk. 1.
Stk. 4. En aftale som nævnt i stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord være indsendt til Finanstilsynet. Hvis aftalen vedrører et registreret betalingssystem omfattet af § 86, stk. 2, skal aftalen for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbningen af tvangsakkord være indsendt til Danmarks Nationalbank.
Stk. 5. Aftaler i henhold til stk. 1 og 3 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten
1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller
2) tilbageføres i deres helhed.
§ 57 a. Finanstilsynet kan registrere et betalingssystem, hvis systemet er underlagt dansk eller færøsk ret og en deltager har sit hovedsæde i Danmark eller på Færøerne med den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57, stk. 1, jf. dog § 57, stk. 4, samt bestemmelserne i § 57 b, stk. 1 og 2. Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, jf. bilag 3, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2004/39/EF, jf. bilag 1, offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Indirekte deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/ EØF, jf. bilag 3.
Stk. 2. Finanstilsynet skal påse, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om,
1) at systemet er underlagt dansk eller færøsk ret,
2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,
3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,
4) på hvilke betingelser deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,
5) hvilke krav til sikkerheder og sikkerhedsstillelse systemet stiller med henblik på at sikre afviklingen i systemet,
6) de i § 57 c nævnte forhold samt
7) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, litra d og e, jf. bilag 4.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem påbud om at ændre de efter stk. 2 udstedte regler og tilslutningsaftaler.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag, krav til ledelse, jf. § 9, krav om revision og udarbejdelse af driftsplaner, forretningsgange samt tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på edb-området.
Stk. 5. Systemet skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, samt eventuelle ændringer heri.
Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.
Stk. 7. Beføjelser efter stk. 1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et betalingssystem omfattet af § 86, stk. 2.
§ 57 b. Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller deltagere i sådanne systemer, kan ikke omstødes efter § 70, stk. 1, eller § 72, stk. 2, i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Omstødelse kan dog ske, såfremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, eller
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.
Stk. 2. Er en sikkerhed som nævnt i stk. 1 stillet i form af værdipapirer eller kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og deltageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral eller et registreret betalingssystem eller over for deltagerne i sådanne systemer.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerheder stillet i forbindelse med clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets regler. Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med.
Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedsstillelse indgået med udenlandske clearingcentraler eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af stk. 1 og 2.
§ 57 c. Gældende regler og tilslutningsaftaler for en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank skal indeholde bestemmelser om,
1) hvornår en overførelsesordre anses for indgået i systemet, samt
2) tidspunktet eller tidspunkterne for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en tredje part.
§ 57 d. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57, stk. 1, og § 57 b, stk. 1 og 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 57 e. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 18 a
Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.
§ 58. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og på sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed anses for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget.
Stk. 2. §§ 58 h og 58 i finder dog anvendelse, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.
§ 58 a. Ved en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse forstås en aftale mellem parter omfattet af § 58 b om sikkerhedsstillelse for finansielle forpligtelser, jf. § 58 e, i form af sikkerheder omfattet af § 58 f. Ved sikkerhedsstillelse forstås overdragelse af ejendomsret til sikkerhed samt pantsætning.
Stk. 2. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af dette kapitel være skriftlig eller skal kunne dokumenteres på anden måde, der retligt kan sidestilles dermed.
§ 58 b. En part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun være følgende:
1) En offentlig myndighed, dog ikke offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse falder ind under nr. 2-6, herunder
a) offentlige organer i Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld,
b) offentlige organer i Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for kunder.
2) En centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank som defineret i artikel 1, nr. 19, i direktiv 2000/12/EF, jf. bilag 5, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.
3) En finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder
a) et kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, jf. bilag 5, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, stk. 3,
b) et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2004/39/EF, jf. bilag 1,
c) et finansieringsinstitut som defineret i artikel 1, nr. 5, i direktiv 2000/12/EF, jf. bilag 5,
d) et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/49/EØF, jf. bilag 6, og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/96/EØF, jf. bilag 7,
e) et institut for kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 8 eller
f) et investeringsforvaltningsselskab som defineret i artikel 1 a, nr. 2, i direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 8.
4) En central medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, litra c, d og e, i direktiv 98/26/EF, jf. bilag 4, herunder lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv.
5) En juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve, eller for institutioner som defineret i nr. 1-4.
6) En juridisk person, der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikke registrerede virksomheder og interessentskaber, samt enkeltmandsvirksomheder.
§ 58 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, der indeholder bestemmelse om
1) netting ved slutafregning og løbende netting, jf. §§ 58 h og 58 i,
2) realisation af sikkerheder, jf. § 58 j,
3) supplerende sikkerhedsstillelse, jf. § 58 l,
4) substitutionsret, jf. § 58 m, eller
5) brugsret, jf. § 58 g.
§ 58 d. Realisation i henhold til § 58 j, stk. 1, eller værdiansættelse af sikkerheder eller fordringer, der modregnes eller tilegnes i henhold til § 58 g, § 58 h, § 58 j, stk. 2-4, og § 58 k, skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.
§ 58 e. Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.
Stk. 2. Ved finansielle forpligtelser forstås forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til kontant afregning eller levering af værdipapirer.
Stk. 3. Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 58 b, nr. 6, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer, handel på råvarebørser samt indlån og udlån for finansielle forpligtelser.
Stk. 4. Er kun den ene eller ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter § 58 h omfattet af § 58 b, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer for finansielle forpligtelser.
§ 58 f. Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun bestå af kontanter, hvorved der forstås penge, der er krediteret en konto, eller værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 2. En sikkerhedsstillers egne aktier, aktier i tilknyttede virksomheder, som omhandlet i direktiv 83/349/EØF, jf. bilag 9, og aktier i virksomheder, der udelukkende har til formål at eje produktionsmidler, der er af afgørende betydning for sikkerhedsstillers virksomhed, kan ikke anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse. Det samme gælder aktier i selskaber, som har til formål at eje fast ejendom til brug for aktionærerne.
Stk. 3. Kontantindeståender, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.
Stk. 4. Ved tilsvarende sikkerhed forstås et beløb af samme størrelse og i samme valuta som den oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af kontanter eller værdipapirer, der er identiske med den oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af værdipapirer.
Stk. 5. Det kan i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse bestemmes, at en tilsvarende sikkerhed kan bestå af en anden valuta eller andre værdipapirer, der har en værdi, der svarer til værdien af de oprindelig stillede sikkerheder på det tidspunkt, hvor den tilsvarende sikkerhed stilles eller leveres.
§ 58 g. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan indeholde bestemmelse om brugsret. Ved aftalt brugsret kan sikkerhedshaver i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje eller sikkerhed.
Stk. 2. Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses for stillet i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.
Stk. 3. Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i § 74 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er opfyldt.
Stk. 4. Tilbagelevering efter stk. 2, 1. pkt., kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes med de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning, idet fordringen på tilbagelevering anses for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.
§ 58 h. En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog stk. 3-6, indeholde bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 58 e, skal nettes ved slutafregning, hvis en af parterne misligholder aftalen, herunder at der skal ske slutafregning, hvis en part tages under insolvensbehandling, eller der bliver foretaget udlæg i en fordring omfattet af slutafregningsbestemmelsen. Ved insolvensbehandling forstås konkurs, akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF, jf. bilag 10.
Stk. 2. Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at i tilfælde af, at der indtræder en misligholdelse, jf. stk. 1, skal slutafregning først ske, når den ikke misligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.
Stk. 3. En fordring, der er omfattet af § 16, stk. 1, 3. pkt., i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, kan indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var anmeldt, da fordringen opstod.
Stk. 4. En af stk. 1 omfattet slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte fordringer, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikke misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Fordringer opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort via det for Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede medie, kan dog ikke indgå i en slutafregning.
Stk. 5. En fordring, der er omfattet af bestemmelserne i § 42, stk. 3 og 4, i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, kan indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet henholdsvis opstod.
Stk. 6. Slutafregning efter stk. 1 kan alene omstødes efter § 69 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 58 a, stk. 2, § 58 d, § 58 e, og § 58 f, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.
§ 58 i. En aftale kan med retsvirkning for tredjemand indeholde bestemmelse om, at samtlige de af aftalen omfattede fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer nettes løbende ved aftalt afvikling. Bestemmelserne i § 58 h, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på aftaler om løbende netting.
§ 58 j. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at sikkerhedshaver i tilfælde af misligholdelse straks kan realisere sikkerheden. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske
1) uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,
2) uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller og
3) uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.
Stk. 2. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.
Stk. 3. Ved sikkerhedsstillelse i form af kontanter sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.
Stk. 4. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Hvis det fremgår af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, forudsat der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 58 d.
§ 58 k. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.
Stk. 2. Hvis der opstår misligholdelse, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, jf. § 58 h, hvis dette fremgår af aftalen.
§ 58 l. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at parterne er forpligtede til at stille sikkerhed eller supplerende sikkerhed for ændringer i værdien af sikkerheder eller finansielle forpligtelser omfattet af aftalen, hvis ændringerne er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes markedsbetingede forhold.
Stk. 2. Såfremt sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 er stillet uden unødigt ophold efter, at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftalen, kan sikkerheden ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Omstødelse under de i § 72 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, anførte betingelser kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen under hensyn til omstændighederne konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 58 m. Sikkerhedsstiller kan efter aftale med sikkerhedshaver substituere en stillet sikkerhed med en anden sikkerhed, der i alt væsentligt har samme værdi.
Stk. 2. Såfremt en substituerende sikkerhed omfattet af stk. 1 er stillet senest samtidig med, at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan den substituerende sikkerhed kun omstødes, hvis den substituerede sikkerhed var omstødelig.
Kapitel 18 b
Tingsretligt lovvalg
§ 58 n. Er et værdipapir registreret på en konto, afgøres de i stk. 2 nævnte spørgsmål vedrørende værdipapiret efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres. Ved lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, forstås dette lands lovgivning bortset fra lovvalgsregler.
Stk. 2. De spørgsmål, som afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning, er
1) den retlige beskaffenhed af sikkerhed i værdipapirer og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil,
2) kravene med hensyn til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand samt kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand,
3) hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i værdipapirer må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder hvorvidt der foreligger ekstinktiv erhvervelse, samt
4) hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af værdipapirer, når der er opstået en misligholdelsesgrund.
Afsnit IV
Registrering
Kapitel 19
Udstedelse og registrering af dematerialiserede værdipapirer
§ 59. Værdipapirer kan udstedes og overdrages i papirløs form (dematerialiseret).
Stk. 2. Ved fondsaktiver forstås i denne lov omsættelige dematerialiserede værdipapirer, der er registreret i en værdipapircentral.
Stk. 3. Ved registrering forstås udstedelse af fondsaktiver gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder over disse i et register i værdipapircentralen. En enkelt fondskode kan kun udstedes gennem én værdipapircentral.
Stk. 4. En værdipapircentrals bestyrelse kan træffe beslutning om, at andre værdipapirer end de af stk. 2 omfattede værdipapirer ligeledes kan registreres som fondsaktiver i den pågældende værdipapircentral.
Stk. 5. Ved registreringsvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, der består i at registrere fondsaktiver. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger registreringsvirksomhed.
Stk. 6. Regler om en værdipapircentrals virksomhed fastsættes i selskabets vedtægter, der godkendes af Finanstilsynet.
Kapitel 20
Registreringsvirksomhed
§ 60. En værdipapircentrals bestyrelse er ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Det påhviler den enkelte værdipapircentral at fastsætte regler om registrering af værdipapirer som fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering i centralen som fondsaktiver. Disse regler skal sikre alle berørte en ligelig behandling og skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. En værdipapircentral må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end Finanstilsynet eller de efter kapitel 21 tilsluttede virksomheder.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed, herunder Danmarks Nationalbank.
Stk. 4. En værdipapircentrals bestyrelse, revisorer samt direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
§ 61. En værdipapircentral kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til virksomheden som værdipapircentral, herunder drift af et reguleret marked eller som clearingcentral.
Stk. 2. Hvis en værdipapircentral driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan værdipapircentralen tillige drive en multilateral handelsfacilitet. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab. Hvis værdipapircentralen driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan en multilateral handelsfacilitet dog altid drives i samme selskab som det regulerede marked.
Stk. 3. Hvis en værdipapircentral driver en clearingcentral, et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, finder kravene om tilladelse og drift af disse typer af virksomheder i denne lov anvendelse. Ved accessorisk drift af en multilateral handelsfacilitet finder kravene om tilladelse og drift af denne type virksomhed i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, endvidere anvendelse.
Kapitel 21
Tilslutning til en værdipapircentral
§ 62. Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral
1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,
2) finansielle virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
3) virksomheder, der drives i fællesskab af disse finansielle virksomheder, og som har til formål at forvalte værdipapirer,
4) Danmarks Nationalbank og centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
5) Økonomistyrelsen,
6) clearingcentraler,
7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut, og
8) investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 30 henholdsvis § 31 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 3. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, henholdsvis § 33 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning..
Stk. 4. Udenlandske clearingcentraler eller lignende institutioner, som er under offentligt tilsyn, har efter Finanstilsynets godkendelse ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1.
Stk. 5. Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral og overføre meddelelser om salg gennem værdipapircentralen til de kontoførende institutter eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne konti direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.
§ 63. Udenlandske værdipapircentraler og depotsteder, som er under offentligt tilsyn (udlandscentraler), og danske samt færøske værdipapircentraler kan efter Finanstilsynets godkendelse foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.
Stk. 2. En værdipapircentral kan efter Finanstilsynets godkendelse foretage registreringer i udlandscentraler og i danske værdipapircentraler.
§ 64. Kontoførende institutter, jf. § 62, stk. 1-4, skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i den pågældende central.
Stk. 2. De af § 62, stk. 5, omfattede storkunder skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente oplysninger om egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage anmeldelser om registreringer på egne konti direkte i den pågældende central.
Stk. 3. En værdipapircentral kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse indgå en tilslutningsaftale med et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 62, stk. 3, der ikke udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, henholdsvis § 33 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 4. I tilfælde af konkurs, betalingsstandsning eller lignende i en virksomhed omfattet af stk. 1 og 3 ophører den i de samme stykker nævnte tilslutningsaftale med omgående virkning og dermed retten til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral. Medmindre andet aftales, overtager værdipapircentralen herefter indrapporteringen til registrering på berørte konti i en periode på højst 4 måneder, hvorefter kontohaverens registreringer overføres til konto hos den enkelte udsteder. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med ophøret af en tilslutningsaftale som nævnt i 1. pkt. samt i forbindelse med overførsel af en kontohavers registreringer til konto hos udsteder som nævnt i 2. pkt.
§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler om grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering og om godkendelse af personer, der som ansatte i en værdipapircentral eller et kontoførende institut kan udføre de med registreringen forbundne opgaver.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver samt regler om værdipapircentralers eller kontoførende institutters adgang til at opkræve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og for registreringer vedrørende disse.
Kapitel 22
Retsvirkninger af registrering m.v.
§ 66. Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe.
Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv være registreret, og en erhverver ifølge aftale skal være i god tro ved anmeldelsen til det kontoførende institut.
Stk. 3. Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet for den endelige prøvelse i værdipapircentralen.
Stk. 4. Et kontoførende institut har pligt til uden ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en værdipapircentral.
§ 67. Såfremt det kontoførende institut er i tvivl med hensyn til faktiske eller retlige forhold af betydning for registreringen eller nogen over for dette gør gældende, at den påtænkte registrering vil krænke den pågældendes rettigheder, skal instituttet foretage indrapportering til foreløbig registrering. Den pågældende værdipapircentral træffer herefter beslutning om, hvorledes den endelige registrering kan ske.
§ 68. Der gives meddelelse om registreringen til den eller de efter registeret berettigede og til anmelderen. Der gives meddelelse om eventuelle hindringer for registreringen. Ved udtrækning, ændring eller udslettelse gives så vidt muligt meddelelse til den efter registeret berettigede.
Stk. 2. Meddelelse gives af værdipapircentralen eller på dennes vegne af det kontoførende institut efter aftale med værdipapircentralen.
Stk. 3. De efter registeret berettigede og anmeldere kan i overensstemmelse med værdipapircentralens regler, der skal godkendes af Finanstilsynet, vælge, at meddelelser om udtrækning eller ændring skal gives periodisk, og kan ligeledes fravælge meddelelser herom helt eller delvis. Det samme gælder meddelelser om udslettelse, medmindre udslettelsen er en følge af konkurs, likvidation, fusion, spaltning eller lignende på investeringstidspunktet uforudsete begivenheder. Valg og fravalg registreres på den enkelte konto.
Stk. 4. En værdipapircentral kan efter anmodning fra det kontoførende institut beslutte, at der ikke skal udsendes meddelelser om ændringer i det registrerede, når oplysningerne forinden er tilgået rettighedshaver.
Stk. 5. Afgivelse af meddelelse efter stk. 1-4 skal ske i overensstemmelse med en værdipapircentrals regler herom. Disse regler skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 69. Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en værdipapircentral, kan en godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af aftalen. Dog bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.
§ 70. §§ 15-18 i lov om gældsbreve, finder tilsvarende anvendelse over for skyldneren ifølge fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve, således at endelig registrering i en værdipapircentral træder i stedet for ihændehavelse af gældsbrevet.
§ 71. En værdipapircentral skal fastsætte regler om udbetaling.
Stk. 2. Betaler en værdipapircentral på udsteders vegne i god tro til den, som ifølge registeret er berettiget til at modtage betalingen, frigøres værdipapircentralen, selv om den pågældende manglede ret til at modtage betalingen eller var umyndig. Dette gælder dog ikke, såfremt den efter registeret berettigede støtter sin ret på en aftale, som er ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.
§ 72. Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en nærmere af Finanstilsynet fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden udsendelse af meddelelse efter § 68, såfremt overdrageren ikke gør sit forbehold gældende inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.
Stk. 2. Hvis kontohaver fører kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.
§ 73. Krav på betaling i henhold til fondsaktiver forældes efter lovgivningens almindelige regler.
§ 74. Såfremt det kontoførende institut bliver opmærksom på fejl i det registrerede, anmoder det den pågældende værdipapircentral om at ændre registreringen. Forinden ændringen foretages, skal den eller de efter registeret berettigede have lejlighed til at udtale sig.
§ 75. En værdipapircentral kan udslette rettigheder, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2. Såfremt der på en konto i en værdipapircentral er registreret rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende værdipapircentral ved bekendtgørelse i Statstidende og via det for Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede medie med et varsel af tre måneder indkalde mulige indehavere af de pågældende rettigheder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er angivet som berettiget, særskilt underrettes ved anbefalet brev. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen udslette rettigheden.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.
Kapitel 23
Kontoudskrifter
§ 76. Der udfærdiges periodiske kontoudskrifter til ejere af fondsaktiver. Kontoudskriften angiver de fondsaktiver, for hvilke de pågældende er registreret som ejere på datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdiges udskrifter til indehavere af begrænsede rettigheder over registrerede fondsaktiver.
Stk. 2. På enhver konto skal registreres det kontoførende institut. Det kontoførende institut har adgang til på den pågældende værdipapircentrals vegne at udfærdige udskrift af kontoen. Udskrifter skal udfærdiges til en efter registeret berettiget, såfremt denne anmoder herom.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udfærdigelse af kontoudskrifter efter stk. 1 og om kontoudskriftens indhold.
Kapitel 24
Klage og erstatning
§ 77. Klage over en afgørelse om registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstatningskrav.
Stk. 2. Klagenævnet varetages af en eller flere personer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, og som skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til dommer. Økonomi- og erhvervsministeren udnævner tillige stedfortrædere.
Stk. 3. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Klagenævnet senest 6 uger efter, at registreringen i den pågældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet har til brug for klagens behandling adgang til alle oplysninger vedrørende sagen i værdipapircentralen og i det kontoførende institut. Klagenævnet træffer en begrundet afgørelse, som tilstilles parterne.
Stk. 4. Klagenævnet kan i særlige tilfælde behandle klager, der indgives efter udløbet af klagefristen i stk. 3.
Stk. 5. Klagenævnet kan afvise at behandle klager, der skønnes åbenbart grundløse.
Stk. 6. Klagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 7. De nærmere regler for Klagenævnets virksomhed fastsættes af Finanstilsynet. Der kan fastsættes regler om betaling af gebyr for klagebehandlingen og om offentliggørelse af Klagenævnets afgørelser.
§ 78. Klage efter § 77 kan indgives af
1) enhver, der har en rimelig interesse heri,
2) et kontoførende institut, såfremt det vil anfægte en værdipapircentrals afgørelse i henhold til §§ 67, 74 og 75, og
3) en værdipapircentral, såfremt den ønsker at anfægte et kontoførende instituts indrapportering til registrering.
§ 79. De af Klagenævnet trufne afgørelser kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved indgivelse af kæreskrift til Klagenævnet. Reglerne om kæremål i borgerlige sager finder med de fornødne tillempelser anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.
Stk. 2. Sager, der efter §§ 77 og 78 kan indbringes for Klagenævnet, kan kun indbringes for domstolene efter stk. 1.
Stk. 3. Landsrettens afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. § 392, stk. 2, i lov for Færøerne om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse.
§ 80. En værdipapircentral er erstatningspligtig for tab som følge af fejl i forbindelse med registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i den pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er hændelig. Kan fejlen henføres til et kontoførende institut, påhviler erstatningspligten dog dette, jf. § 81.
Stk. 2. Den rettighedshaver, der som følge af bestemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller mister sin ret over fondsaktiver, kan kræve det lidte tab erstattet af den pågældende værdipapircentral.
Stk. 3. Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Stk. 4. Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.
§ 81. Et kontoførende institut er erstatningspligtig for tab som følge af egne fejl i forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er hændelig.
Stk. 2. Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Stk. 3. Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.
Stk. 4. Er et dansk eller færøsk kontoførende institut ikke i stand til at udrede en erstatning efter stk. 1, hæfter de øvrige danske og færøske kontoførende institutter, som har indgået tilslutningsaftale med den pågældende værdipapircentral, for det manglende beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.
Stk. 5. De danske og færøske kontoførende institutter skal indgå en indbyrdes aftale om fordeling og udbetaling af beløb efter stk. 4. Aftalen skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 6. Udenlandske kontoførende institutter kan tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.
§ 82. En værdipapircentrals samlede kapitalberedskab skal til enhver tid udgøre mindst 1 mia. kr. i form af hæftelser.
Stk. 2. Kontoførende institutter skal ved tilslutningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt omfang at bidrage til værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.
Stk. 3. De nærmere regler om hæftelsen over for en værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.
§ 82 a. Finansministeren kan, når staten agerer som kontoførende institut, afgive garanti for erstatningskrav i anledning af fejlregistreringer som nævnt i § 81, stk. 1, og for statens bidrag til en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab, jf. § 82.
Afsnit V
Fondsråd og tilsyn m.v.
Kapitel 25
Tilsyn, kontrol m.v.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, §§ 55-65 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning og årsregnskabsloven, ligesom Fondsrådet skal kontrollere, at de omfattede udstedere overholder de regler om internationale regnskabsstandarder, der er fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, § 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
Stk. 4. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked på Færøerne.
Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4.
Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.
Stk. 11. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. Finanstilsynet skal for betydningsfulde datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i § 7, stk. 1, nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter
1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 4, § 44, stk. 2 og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45, stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på Færøerne henholdsvis det selskab, der driver en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,
2) § 22, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 22, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på Færøerne på nærmere fastsatte vilkår,
3) § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 2, § 28 a, stk. 5, og § 30 og regler udstedt i medfør af § 33, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på Færøerne på nærmere fastsatte vilkår,
4) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på Færøerne henholdsvis det selskab, der driver en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vilkår og
5) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 27, § 28 og § 33, stk. 1, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på Færøerne på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2. En operatør af et reguleret marked på Færøerne eller et selskab, som driver en alternativ markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver, der følger af disse beføjelser.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked på Færøerne eller et selskab, som driver en alternativ markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, skal opfylde kap 3-7 i forvaltningsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, samt lov om offentlighed i forvaltningen, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, når den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på operatører af regulerede markeder på Færøerne henholdsvis selskaber, som driver alternative markedspladser, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, i det omfang operatører af regulerede markeder på Færøerne henholdsvis selskaber, som driver alternative markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 6. Finanstilsynet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og 3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel information er overholdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udstederes årsrapporter og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede udstedere. De pågældende udstedere udvælges såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser af reglerne for finansiel information i de udvalgte udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter stk. 2 er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter Fondsrådet en redegørelse fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne revisorer. Såfremt der, efter at Fondsrådet har indhentet denne redegørelse, fortsat er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter Fondsrådet yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fondsrådet kan kræve, at en redegørelse eller yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysningerne skal være Fondsrådet i hænde.
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Fondsrådet har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og indhentet en redegørelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3, er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet iværksætte en mere dybtgående kontrol af den finansielle information.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Fondsrådet i tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, umiddelbart iværksætte en mere dybtgående kontrol af finansiel information fra enhver udsteder omfattet af § 83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, kan Fondsrådet iværksætte en kontrol, der ikke følger bestemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk. 1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulighed for som led i sit almindelige tilsyn at påse forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Fondsrådet træffer afgørelser i sager om finansiel information, der indgår som led i dette tilsyn, og som vedrører de pågældende udstedere.
Kapitel 26
Nærmere bestemmelser om Fondsrådet, tavshedspligt m.v.
§ 84. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Fondsrådet, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) En formand med økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab.
2) En næstformand med juridisk erhvervsmæssig sagkundskab.
3) Et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
4) Et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.
5) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
6) To forbrugerrepræsentanter, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening.
7) To repræsentanter for udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening og Dansk Erhverv i forening.
8) En repræsentant for realkreditobligationsudstederne, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
9) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i forening.
10) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Børsmæglerforeningen.
11) En repræsentant for de institutionelle investorer, som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening.
12) En repræsentant for revisorerne, som indstilles af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Stk. 2. Fondsrådet
1) træffer bortset fra § 3, stk. 1, og § 86, stk. 2, afgørelser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet,
2) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om god værdipapirhandelsskik og sager om god værdipapirhandelsskik, der har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet i henhold til § 3, samt
3) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.
Stk. 3. Fondsrådet kontrollerer desuden, om regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, er overholdt, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 5. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 12, udpeges der yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse yderligere suppleanter der i givet fald skal deltage i det enkelte møde.
Stk. 6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 7. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, omfatter adgangen til partshøring hele udkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse af udtalelse skal udgøre mindst tre uger, medmindre sagen allerede har været forelagt for Fondsrådet, eller afgørelsen er af særlig hastende karakter.
Stk. 8. § 84 a finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik.
Stk. 9. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 10. Fondsrådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for foretræde for rådet. Forretningsordenen godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.
§ 84 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde selskabet eller andre omfattet af denne lov.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende generelle økonomiske forhold i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, for så vidt angår krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
14) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
16) Organer i lande indenfor Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
17) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande indenfor Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1.
18) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 12 og 13.
20) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
21) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked på Færøerne, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når
1) det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10, eller
2) det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig måde.
Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene selskaber omfattet af § 7, stk.1, et registreret betalingssystem, værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af værdipapirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Finanstilsynet, retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, som søger om tilladelse til drift af et reguleret marked på Færøerne, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1.
2) Et medlem af en bestyrelse eller en direktion, som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af § 9, stk. 1 og 2.
3) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelser, jf. §§ 10, 10 a og 10 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 10 d, stk. 1-3.
4) Den, der overtræder lovens forbud mod at benytte betegnelser omfattet af § 16, stk. 2, og § 42 d, stk. 1.
5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6) Den, der for Finanstilsynet indbringer en af en operatør af et reguleret marked på Færøerne, et selskab, der driver en alternativ markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning, jf. § 88, stk. 3, og som Finanstilsynet anser for part i sagen, samt øvrige, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
7) En erhverver som nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige, som Finanstilsynet i særlige tilfælde anser for part i sagen.
8) Den, som Finanstilsynet i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten påhviler.
9) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interneregler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets påtale eller påbud i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Som part i forhold til Fondsrådets afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b anses i øvrigt enhver, som Fondsrådet anser for part i sagen.
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter den 17. december 1998.
§ 84 c. Afgørelser truffet i henhold til § 84, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen, som sat i kraft på Færøerne ved kongelig anordning. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, med mindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til to år efter, at den pågældende afgørelse er truffet.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtale for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan ligeledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager konstateres, at virksomheden eller den fysiske person ikke har overtrådt loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for Fondsrådets afgørelser i de sagstyper, der er nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 10, når afgørelserne er truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af intern viden, jf. § 27, stk. 1, 2, 4 og 5,
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemeddelelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne aktier, jf. § 28,
6) reglerne om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, jf. § 28 a, stk. 1, 3, 5 og 7, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 a, stk. 8,
7) reglerne om udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende værdipapirer, jf. § 28 b, stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 b, stk. 2,
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) regler om udstederes oplysningsforpligtelser og ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30,
10) forbuddene mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, jf. § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,
11) bestemmelserne om udstedelse af interne regler, jf. § 37, stk. 1-3,
12) reglerne om udarbejdelse af insiderlister, jf. § 37, stk. 4, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10, og
13) reglerne om underretning om mistænkelige transaktioner, jf. § 37, stk. 6, 1. pkt., og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager endvidere offentliggøre navnet på den virksomhed eller den fysiske person, som tilsynet har pålagt en daglig eller ugentlig bøde i henhold til § 95, hvis det skønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person.
Stk. 4. Offentliggørelse i henhold til stk. 1 kan ikke ske, hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske person.
Stk. 5. Finanstilsynet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, offentliggøre et påbud om ændring af forhold i strid med loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, der i henhold til § 93, stk. 3, 1. og 2. pkt., meddeles en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af juridiske personer.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3, kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29, stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør af § 30.
§ 84 e. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af de nævnte bestemmelser.
§ 84 f. Når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 84 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende selskab, eller andre omfattet af denne lov.
§ 85. Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandlere, operatører af regulerede markeder, registrerede betalingssystemer, clearingcentraler, værdipapircentraler og kontoførende institutters virksomhed, herunder at deres regler, organisationsplaner, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på it-området, er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Tilsvarende fører Finanstilsynet tilsyn med, at selskaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter, overholder deres pligter efter denne lov. Tilsyn føres dog ikke med registrerede betalingssystemer, der er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning efter stk. 2.
Stk. 2. Danmarks Nationalbank overvåger betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske transaktioner med det formål at fremme systemernes smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet. Danmarks Nationalbank meddeler Finanstilsynet, hvilke betalingssystemer der er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning.
Stk. 3. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de betalingssystemer, der er omfattet af stk. 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse
§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere, operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, selskaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter, registrerede betalingssystemer, udstedere, leverandører og underleverandører at give de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer, båndoptagelser og lignende i forbindelse med indgåelse af aftaler om transaktioner og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 3. Finanstilsynet kan pålægge de i stk. 1 nævnte selskaber at indberette visse oplysninger i elektronisk form.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indhente oplysninger herunder i elektronisk form fra offentlige myndigheder.
Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et reguleret marked på Færøerne, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut og et registreret betalingssystem.
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 15 og 19, nævnte myndigheder.
Stk. 7. Beføjelser efter stk. 1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7.
Stk. 8. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
§ 87 a. (Ophævet).
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 57 a, stk. 7.
Stk. 2. Stk. 1 finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Finanstilsynets vegne.
Stk. 3. Afgørelser truffet af operatører af regulerede markeder, selskaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler eller værdipapircentraler i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven samt de nævnte virksomheders afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne regelsæt kan indbringes for Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning.
Stk. 4. Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Finanstilsynet træffer efter stk. 3, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene.
Stk. 5. Afgørelser vedrørende registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-4.
§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at værdipapirhandlere, operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, selskaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter, og registrerede betalingssystemer skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til statistiske formål.
Stk. 2. Hagstova Føroya kan tillige fastsætte regler som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner, der udsender statistik, som kan have en mærkbar indvirkning på de finansielle markeder, skal udsende statistikken på en måde, der er gennemsigtig, og som sikrer alle en lige adgang til oplysningerne.
§ 90. (Ophævet).
§ 91. Det færøske datatilsyn fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af den færøske lovgivning om behandling af personoplysninger eller af § 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Tilsynet kan af en værdipapircentral eller af et kontoførende institut kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lov eller den færøske lovgivning om behandling af personoplysninger.
Stk. 3. For så vidt angår værdipapircentraler eller de kontoførende institutter, har tilsynets medlemmer og personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra værdipapircentralernes registre administreres eller kan benyttes, samt til de lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.
Stk. 4. Såfremt det færøske datatilsyn finder, at en værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder § 60, stk. 2-4, meddeler tilsynet den pågældende central eller institut påbud om de foranstaltninger, der skal foretages. Det færøske datatilsyns påbud kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 27
Inddragelse af tilladelse
§ 92. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen efter § 8 for en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral og en værdipapircentral, hvis
1) virksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter, at tilladelsen er givet,
2) virksomheden ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
3) selskabet udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
4) selskabet groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller påbud i henhold til § 93, stk. 3, eller bestemmelser udstedt i medfør af loven,
5) et medlem af selskabets bestyrelse eller direktion ikke opfylder de i § 9, stk. 1 og 2, nævnte krav eller
6) selskabet i øvrigt ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt.
Stk. 2. Finder Finanstilsynet, at et kontoførende institut, der omfattes af § 62, stk. 1, nr. 2-8, eller stk. 2-4, groft tilsidesætter sine forpligtelser eller påbud meddelt efter denne lov, kan Finanstilsynet fratage det pågældende institut retten til at virke i henhold til § 62 og § 76, stk. 2.
Stk. 3. Opfylder en operatør af et reguleret marked på Færøerne, en clearingcentral eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.
Afsnit VI
Straffebestemmelser m.v.
Kapitel 28
Straffebestemmelser m.v.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10b og 10c, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet efter § 12 e, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Stk. 2. Hvis en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet give den pågældende påbud om ændring af forholdet. Påbud kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer. Beføjelser efter 1. og 2. pkt. udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på det regulerede marked eller den multilaterale handelsfacilitet. Tilsvarende kan Finanstilsynet suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel, hvis det pågældende værdipapir slettes eller suspenderes på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Den, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.
Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 94. Overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtrædelse af § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 93, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 95. Undlader en direktion, bestyrelse eller revisor hos en værdipapirhandler, en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, et registreret betalingssystem eller en udsteder at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, den færøske registreringsmyndighed eller, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7, Danmarks Nationalbank, kan Finanstilsynet, den færøske registreringsmyndighed eller Danmarks Nationalbank som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet, den færøske registreringsmyndighed eller Danmarks Nationalbank som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
§ 96. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og deres suppleanter og ansatte hos en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral, et registreret betalingssystem, et kontoførende institut eller et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en operatør af et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et registreret betalingssystem eller et kontoførende institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende operatøren af det regulerede marked, selskabet, der driver en multilateral handelsfacilitet, clearingcentralen, værdipapircentralen, det registrerede betalingssystem eller det kontoførende institut til Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Afsnit VII
Omdannelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 29
Omdannelsesbestemmelser
§§ 97-104. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit VIII
Ændring af andre love
Kapitel 30
Ændring af andre love
§§ 105-125. (Udeladt)
Afsnit IX
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 31
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 126. Anordningen træder i kraft den 1. september 2010.
Stk. 2. Samtidig ophæves anordning nr. 87 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 3. Gældende bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af følgende love og anordninger med gyldighed for Færøerne, forbliver i kraft, med mindre de er i strid med denne anordning, indtil de ophæves, ændres eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne anordning:
1) Anordning nr. 87 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.
2) Anordning nr. 552 af 20. juni 2001 om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.
3) Anordning nr. 801 af 28. september 1992 om ikraftsættelse af lov om en værdipapircentral for Færøerne, jf. bekendtgørelse nr. 781 af 7. juli 2004 for Færøerne af lov om en værdipapircentral.
§§ 127-130. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).
Givet på Amalienborg, den 11. august 2010
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251, (4) og
ud fra følgende betragtninger:
1) Formålet med Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (5) var at fastlægge betingelserne for, at investeringsselskaber og banker, som havde fået tilladelse, kunne levere nærmere specificerede tjenesteydelser eller oprette filialer i andre medlemsstater på grundlag af hjemlandstilladelse og -tilsyn. Direktivet tog derfor sigte på at harmonisere de krav, investeringsselskaber skulle opfylde for at opnå den første tilladelse og drive virksomhed, herunder reglerne om god forretningsskik. Også nogle af betingelserne for at drive regulerede markeder blev harmoniseret ved direktivet.
2) I de senere år er flere investorer blevet aktive på de finansielle markeder, hvor de tilbydes et stadig mere komplekst og vidtrækkende sæt tjenesteydelser og instrumenter. Som følge af denne udvikling bør Fællesskabets retlige ramme omfatte hele viften af investororienterede aktiviteter. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer den grad af harmonisering, der er nødvendig for at give investorer en udstrakt beskyttelse og gøre det muligt for investeringsselskaber at levere tjenesteydelser i hele Fællesskabet, der er et indre marked, på grundlag af hjemlandstilsyn. I betragtning af det ovenfor anførte bør direktiv 93/22/EØF erstattes af et nyt direktiv.
3) På grund af investorers stigende afhængighed af personlige anbefalinger bør investeringsrådgivning medtages som en investeringsservice, der kræver tilladelse.
4) På listen over finansielle instrumenter bør medtages visse råvarederivater og andre derivater, der udfærdiges, og handles på en sådan måde, at de giver anledning til samme reguleringsmæssige spørgsmål som traditionelle finansielle instrumenter.
5) Det er nødvendigt at indføre en omfattende ordning for regulering af gennemførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter, uanset hvilke handelsmetoder der anvendes for at gennemføre transaktionerne, for at sikre en udførelse af investortransaktioner af høj kvalitet og opretholde det finansielle systems integritet og overordnede effektivitet. Der bør fastlægges en sammenhængende og risikosensitiv ramme for regulering af de vigtigste typer, der for tiden anvendes på den europæiske finansielle markedsplads. Det er nødvendigt at anerkende, at der er opstået en ny generation af organiserede handelssystemer ved siden af de regulerede markeder, som bør underlægges forpligtelser, som kan medvirke til at bevare effektive og velfungerende finansielle markeder. Med henblik på at skabe en rimelig reguleringsmæssig ramme bør direktivet indeholde bestemmelser om indførelse af en ny investeringsservice, der har forbindelse med driften af MHF'er.
6) Der bør fastlægges definitioner af et reguleret marked og en MHF, der er nøje afstemte, således at de afspejler, at begreberne repræsenterer den samme funktion (organiseret handel). Definitionerne bør ikke omfatte bilaterale systemer, hvor investeringsselskabet gennemfører hver handel for egen regning og ikke som en risikofri modpart, der skydes ind mellem køber og sælger. Udtrykket »system« omfatter såvel alle markeder, der består i kraft af både et regelsæt og en handelsplads, som markeder, der udelukkende fungerer på grundlag af et regelsæt. Regulerede markeder og MHF'er er ikke tvunget til at have et »teknisk« system til matchning af ordrer. Et marked, som udelukkende består i kraft af et regelsæt for forhold i forbindelse med medlemskab, optagelse af instrumenter til handel, handel mellem medlemmer, indberetning og, hvis relevant, gennemsigtighedsforpligtelser er i dette direktivs forstand et reguleret marked eller en MHF, og transaktioner, der gennemføres i henhold til disse regler, anses for at være gennemført i henhold til et reguleret markeds eller en MHF's system. Udtrykket »købs- og salgsinteresser« skal opfattes bredt og omfatter ordrer, prisstillelser og interessemarkeringer. Ved kravet om, at interesserne skal sammenbringes inden for systemet og efter faste regler opstillet af systemets operatør forstås, at interesserne sammenbringes efter systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer (inklusive de procedurer, der er indarbejdet i computersoftwaren). Ved »faste regler« forstås, at reglerne ikke overlader det investeringsselskab, der driver en MHF, noget skøn med hensyn til, hvorledes interesserne kan matches. Definitionerne kræver, at interesserne sammenbringes på en sådan måde, at det fører til en kontrakt, hvilket indebærer, at udførelsen skal foregå efter systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer.
7) Dette direktiv skal omfatte de virksomheder, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice og/eller udøve investeringsaktiviteter i erhvervsøjemed. Direktivet bør derfor ikke omfatte personer, hvis erhvervsmæssige virksomhed er af en anden art.
8) Personer, der administrerer deres egne aktiver, og virksomheder, der ikke yder anden investeringsservice og/eller udøver andre investeringsaktiviteter end handel for egen regning, medmindre de er prisstillere eller handler for egen regning uden for et reguleret marked eller MHF på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag ved at tilbyde et system, der er tilgængeligt for tredjemand, med henblik på at indgå i handler med vedkommende, bør ikke være omfattet af dette direktiv.
9) Når der i teksten henvises til personer, bør dette omfatte både fysiske og juridiske personer.
10) Forsikringsselskaber, hvis virksomhed er underlagt et passende tilsyn fra de kompetente tilsynsførende myndigheder, og som er omfattet af Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession (6), Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (7) samt Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed (8), bør være undtaget fra direktivet.
11) Personer, der ikke leverer tjenesteydelser til tredjemand, men hvis virksomhed udelukkende består i at yde investeringsservice til deres modervirksomhed, deres dattervirksomheder eller et af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder, skal ikke være omfattet af direktivet.
12) Personer, der som led i deres normale erhvervsmæssige virksomhed lejlighedsvist yder investeringsservice, bør også være undtaget fra direktivet, såfremt denne virksomhed er omfattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der ydes lejlighedsvis investeringsservice.
13) Personer, hvis investeringsservice udelukkende består i at forvalte en ordning for medarbejderdeltagelse, og som i denne forbindelse ikke yder investeringsservice til tredjemand, bør ikke være omfattet af dette direktivs bestemmelser.
14) Centralbanker og andre lignende organer, som udfører tilsvarende opgaver, samt offentlige organer, der har ansvaret for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri - dette begreb omfatter gældens placering - bør udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Denne udelukkelse gælder dog ikke for virksomheder med offentlig kapital, hvis formål er kommercielt eller forbundet med erhvervelse af kapitalinteresser.
15) Kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, uanset om de er samordnet på fællesskabsplan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne virksomheder, bør være udelukket fra direktivets anvendelsesområde, idet de er underlagt særlige bestemmelser, som er direkte tilpasset deres aktiviteter.
16) For at være omfattet af undtagelserne til dette direktiv bør den pågældende person til stadighed opfylde betingelserne for disse undtagelser. Hvis en person yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter og er undtaget fra dette direktiv, fordi denne service eller disse aktiviteter er accessorisk i forhold til hans hovederhverv på koncernniveau, bør den pågældende f.eks. ikke længere være omfattet af undtagelsen vedrørende accessoriske tjenesteydelser, hvis udførelsen af denne service eller disse aktiviteter ophører med at være accessorisk til hans hovederhverv.
17) Med henblik på at beskytte investorerne og sikre det finansielle systems stabilitet bør ydelsen af den form for investeringsservice og/eller udførelsen af investeringsaktiviteter, som er omfattet af dette direktiv, være betinget af, at personens hjemland har meddelt tilladelse hertil.
18) Kreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (9), bør ikke have anden tilladelse i henhold til dette direktiv for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter. Når et kreditinstitut beslutter at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, bør den kompetente myndighed, før den giver en tilladelse, kontrollere, at det opfylder de relevante bestemmelser i dette direktiv.
19) Hvis et investeringsselskab på ikke-regelmæssig basis yder en eller flere former for investeringsservice eller udfører en eller flere former for investeringsaktiviteter, der ikke er omfattet af dets tilladelse, bør det ikke behøve nogen supplerende tilladelse i henhold til dette direktiv.
20) Modtagelse og formidling af ordrer bør i henhold til dette direktiv omfatte det forhold, at to eller flere investorer bringes i forbindelse med hinanden, således at der tilvejebringes en transaktion.
21) I forbindelse med den kommende revision af kapitalgrundlagsrammen i Basel II erkender medlemsstaterne, at der er behov for på ny at overveje, om investeringsselskaber, der udfører kundeordrer på grundlag af ejermatchning, skal anses for at optræde som ejere og følgelig underkastes yderligere krav til lovpligtig kapital.
22) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat bør undlade at meddele tilladelse eller bør inddrage denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske placering eller de faktiske aktiviteter klart fremgår, at det pågældende investeringsselskab udelukkende har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed. Et investeringsselskab, som er en juridisk person, bør have tilladelse i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Et investeringsselskab, der ikke er en juridisk person, bør have tilladelse i den medlemsstat, hvor dets hovedkontor ligger. Medlemsstaterne bør i øvrigt kræve, at et investeringsselskabs hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er investeringsselskabets hjemland, og hvor investeringsselskabet faktisk udøver sin virksomhed.
23) Et investeringsselskab, der har fået tilladelse i sit hjemland, bør have ret til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i hele Fællesskabet uden at skulle ansøge om særskilt tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det ønsker at yde denne service eller udføre disse aktiviteter.
24) Da en række investeringsselskaber er fritaget fra visse forpligtelser i Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (10), bør de forpligtes til enten at have en minimumskapital eller tegne en erhvervsansvarsforsikring eller en kombination heraf. Ved tilpasning af forsikringssummerne bør der tages hensyn til de tilpasninger, der er foretaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsmæglervirksomhed (11). Disse særlige kapitalkravsbestemmelser bør dog ikke foregribe eventuelle beslutninger om, hvorledes sådanne selskaber skal behandles ved fremtidige ændringer af Fællesskabets lovgivning om kapitalkrav.
25) Da den tilsynsmæssige regulering bør begrænses til de foretagender, som, fordi de forvalter en handelsbeholdning erhvervsmæssigt, udgør en kilde til modpartsrisiko for andre markedsdeltagere, bør foretagender, der handler for egen regning med finansielle instrumenter, inklusive de råvarederivater, der er omfattet af dette direktiv, og foretagender, der yder investeringsservice inden for råvarederivater til kunder i deres hovederhverv på en måde, der, er accessorisk i forhold til deres hovederhverv på koncernniveau, såfremt dette hovederhverv ikke er ydelse af investeringsservice i henhold til dette direktiv, udelukkes fra direktivets anvendelsesområde.
26) For at beskytte en investors ejendomsret og andre tilsvarende rettigheder til værdipapirer samt hans rettigheder til de midler, som selskabet får betroet, bør disse rettigheder navnlig holdes adskilt fra selskabets egne. Dette princip bør dog ikke forhindre et selskab i at investere i eget navn på vegne af investor, når transaktionens form gør dette nødvendigt, og investor er indforstået hermed, f.eks. lån af værdipapirer.
27) Når en kunde i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikker-hedsstillelse (12) overdrager den fulde ejendomsret til finansielle instrumenter eller midler til et investeringsselskab med henblik på at sikre eller på anden måde dække nuværende eller fremtidige, faktiske, eventuelle eller potentielle forpligtelser, bør sådanne finansielle instrumenter eller midler heller ikke længere anses for at tilhøre klienten.
28) Reglerne for meddelelse af tilladelse inden for Fællesskabet til filialer af investeringsselskaber, der har fået tilladelse i tredjelande, bør fortsat finde anvendelse på sådanne selskaber. Disse filialer bør ikke være omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 49 og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede. Med henblik på sager, hvor Fællesskabet ikke er bundet af nogen bilaterale eller multilaterale forpligtelser, bør der indføres en procedure, der tager sigte på at sikre, at EF-investeringsselskaber på basis af gensidighed nyder tilsvarende behandling i de pågældende tredjelande.
29) Det voksende antal forskellige aktiviteter, som mange investeringsselskaber udøver samtidig, har øget risikoen for interessekonflikter mellem disse forskellige aktiviteter og deres kunders interesser. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer, at sådanne konflikter ikke skader kunders interesser.
30) En tjenesteydelse bør betragtes som leveret på initiativ af en kunde, medmindre kunden anmoder om den som svar på en personlig henvendelse fra selskabet eller på dets vegne til den pågældende kunde og denne henvendelse indeholder en opfordring eller søger at påvirke kunden for så vidt angår et bestemt finansielt instrument eller en bestemt transaktion. En tjenesteydelse kan betragtes som leveret på kundens initiativ, selv om kunden anmoder om den på grundlag af en henvendelse, der søger at fremme eller indeholder et tilbud om finansielle instrumenter på en måde, som i kraft af sin karakter er generel og henvendt til offentligheden eller en større gruppe eller kategori af kunder eller potentielle kunder.
31) Et af formålene med direktivet er at beskytte investorerne. Foranstaltningerne til beskyttelse af investorerne bør tilpasses de forskellige investorkategorier (detailinvestorer, professionelle investorer og modparter).
32) Uanset princippet om hjemlandstilladelse og hjemlandstilsyn og hjemlandets håndhævelse af forpligtelser i forbindelse med drift af filialer vil det være hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i værtslandet får ansvaret for at håndhæve visse forpligtelser fastlagt i dette direktiv, når forretninger gennemføres gennem en filial på det område, hvor filialen er beliggende, idet denne myndighed er tættest på filialen og bedre i stand til at afdække og gribe ind over for tilsidesættelse af reglerne for filialens drift.
33) Det er nødvendigt at pålægge investeringsselskaber en effektiv »best execution»-forpligtelse for at sikre, at investeringsselskaberne udfører kundeordrer på de for kunden gunstigste vilkår. Denne for- pligtelse bør gælde for det selskab, der har kontraktlige eller agentmæssige forpligtelser over for kunden.
34) Fair konkurrence forudsætter, at markedsdeltagere og investorer kan sammenligne de priser, som de forskellige handelssystemer (dvs. regulerede markeder, MHF og formidlere) har pligt til at offentliggøre. Med henblik herpå anbefales det, at medlemsstaterne fjerner alle hindringer, som kan stå i vejen for en konsolidering på europæisk plan af de relevante oplysninger og offentliggørelsen heraf.
35) Når forretningsforholdet etableres med kunden, kan investeringsselskabet bede kunden eller den potentielle kunde om samtidig at erklære sig indforstået med ordreudførelsespolitikken og muligheden af at vedkommendes ordrer udføres uden om et reguleret marked eller en MHF.
36) Personer, som yder investeringsservice på flere end et investeringsselskabs vegne, bør betragtes ikke som tilknyttede agenter, men som investeringsselskaber, hvis de falder ind under definitionen i dette direktiv, med undtagelse af visse personer der kan være undtaget.
37) Dette direktiv bør ikke anfægte tilknyttede agenters ret til at udøve aktiviteter, der er omfattet af andre direktiver, og beslægtede aktiviteter, der involverer andre finansielle tjenesteydelser eller produkter end dem, der er omfattet af dette direktiv, heller ikke selv om aktiviteterne udøves for dele af samme finansielle koncern.
38) Direktivet bør ikke omfatte betingelserne for at udøve virksomhed uden for investeringsselskabets område (dørsalg).
39) Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør ikke registrere en tilknyttet agent eller bør trække registreringen tilbage, hvis de aktiviteter, der rent faktisk udøves, klart viser, at den tilknyttede agent har valgt en bestemt medlemsstats retssystem med henblik på at unddrage sig strengere normer, som gælder i en anden medlemsstat på det område, hvor denne agter at udøve eller udøver størstedelen af sine aktiviteter.
40) Ved anvendelsen af dette direktiv bør godkendte modparter anses for at handle som kunder.
41) For at sikre, at reglerne om god forretningsskik (herunder reglerne om »best execution« og behandling af kundeordrer) håndhæves, hvad angår de investorer, der har størst behov for denne beskyttelse, og i overensstemmelse med veletableret markedspraksis i Fællesskabet bør det tydeliggøres, at der kan ses bort fra reglerne om god forretningsskik ved transaktioner, der er gennemført med eller tilvejebragt mellem godkendte modparter.
42) Forpligtelsen til at offentliggøre limiterede kundeordrer i forbindelse med transaktioner med godkendte modparter bør kun finde anvendelse, hvis modparten udtrykkeligt sender en limiteret ordre til et investeringsselskab med henblik på udførelse af ordren.
43) Medlemsstaterne skal beskytte fysiske personers ret til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1995/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.(13)
44) Med det dobbelte formål at beskytte investorerne og sørge for, at værdipapirmarkederne fungerer efter hensigten, skal det sikres, at der er gennemsigtighed i forbindelse med transaktionerne, og at de regler, der i dette direktiv er fastsat i dette øjemed, finder anvendelse på investeringsselskaber, når de opererer på markedet. For at gøre det muligt for investorer og markedsdeltagere til enhver tid at vurdere vilkårene for en påtænkt aktiehandel og senere kontrollere de betingelser, hvorunder handelen blev gennemført, bør der fastsættes fælles regler for offentliggørelse af oplysninger om gennemførte aktiehandler og for videregivelse af nærmere oplysninger om aktuelle muligheder for at handle aktier. Reglerne er nødvendige for at sikre en effektiv integrering af medlemsstaternes aktiemarkeder, effektivisere den overordnede kursdannelsesproces for aktier og fremme en effektiv anvendelse af bestemmelserne om »best execution«. Dette kræver omfattende gennemsigtighedsregler, der gælder for alle aktiehandler, uanset om disse gennemføres bilateralt af et investeringsselskab eller over regulerede markeder eller MHF'er. Investeringsselskabers forpligtelser i henhold til dette direktiv til at stille en købs- og salgspris og udføre en ordre til den stillede pris løser ikke disse selskaber fra forpligtelsen til at videresende en ordre til et andet handelssystem, når en sådan internalisering kunne hindre selskabet i at opfylde »best execution«- forpligtelserne.
45) Medlemsstaterne bør også kunne anvende direktivets forpligtelse til at indberette transaktioner på finansielle instrumenter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
46) En medlemsstat kan beslutte at anvende direktivets krav vedrørende før- og efter handelsgennemsigtighed på andre finansielle instrumenter end aktier. I så fald bør disse krav gælde for alle investeringsselskaber, for hvilke medlemsstaten er hjemland for deres virksomhed på denne medlemsstats område, samt for grænseoverskridende virksomhed, der gennemføres i kraft af den fri udveksling af tjenesteydelser. De bør også gælde for virksomhed, der udøves på denne medlemsstats område af filialer, der er etableret på dens område, og som er knyttet til investeringsselskaber, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat.
47) Alle investeringsselskaber bør have samme mulighed for at blive medlem af eller have adgang til regulerede markeder i hele Fællesskabet. Uanset hvordan transaktionerne finder sted i medlemsstaterne, skal de tekniske og juridiske begrænsninger i adgangen til regulerede markeder afskaffes.
48) For lettere at gøre afviklingen af grænseoverskridende transaktioner endelige bør investeringsselskaber have adgang til clearing- og afviklingssystemerne i hele Fællesskabet, uanset om transaktionerne er gennemført over regulerede markeder i den pågældende medlemsstat. Der bør stilles krav om, at investeringsselskaber, som ønsker at deltage direkte i andre medlemsstaters afviklingssystemer, bør opfylde de relevante driftsmæssige og kommercielle krav til medlemskab og overholde forsigtighedsforanstaltninger for at bevare gnidningsfri og velfungerende finansielle markeder.
49) Tilladelsen til at drive et reguleret marked bør omfatte alle aktiviteter, som har direkte forbindelse med offentliggørelse, behandling, udførelse, bekræftelse og indberetning af ordrer fra det tidspunkt, hvor ordrerne modtages af det regulerede marked, til det tidspunkt, hvor de formidles med henblik på endelig afvikling, og alle aktiviteter med relation til finansielle instrumenters optagelse til handel. Tilladelsen bør tillige omfatte transaktioner, som gennem prisstillere, der er udpeget af det regulerede marked, gennemføres i henhold til det regulerede markeds systemer og i overensstemmelse med dette systems regler. Ikke alle transaktioner, der indgås af medlemmer eller deltagere på det regulerede marked eller i den regulerede MHF anses for at være indgået inden for det regulerede markeds eller den regulerede MHF's systemer. Transaktioner, som medlemmer eller deltagere indgår på bilateral basis, og som ikke opfylder alle de forpligtelser, der gælder for et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF) i henhold til dette direktiv, bør anses som transaktioner, der indgås uden for et reguleret marked eller en MHF, ved anvendelsen af definitionen på et selskab, der systematisk internaliserer (systematic internaliser). I sådanne tilfælde bør investeringsselskaber forpligtes til at offentliggøre bindende prisstillelser, hvis betingelserne i dette direktiv er opfyldt.
50) Selskaber, der systematisk internaliserer, kan beslutte, at kun detailkunder eller kun professionelle kunder skal have adgang til de af selskaberne stillede priser, eller at begge skal have adgang. De bør ikke kunne diskriminere inden for disse kategorier af kunder.
51) Artikel 27 forpligter ikke selskaber, der systematisk internaliserer, til at offentliggøre bindende prisstillelser for transaktioner over normal markedsstørrelse.
52) Hvis et investeringsselskab er et selskab, der systematisk internaliserer for så vidt angår både aktier og andre finansielle instrumenter, gælder forpligtelsen til at meddele prisstillelse kun for aktier med forbehold af betragtning 46.
53) Det er ikke formålet med dette direktiv at kræve anvendelse af regler for gennemsigtighed før handel på transaktioner, der foretages på OTC-grundlag, og hvis kendetegn bl.a. er, at de er ad hoc og uregelmæssige, foretages med engrosmodparter og er et led i en forretningsforbindelse, der selv er kendetegnet ved handler over normal markedsstørrelse, og hvor handlerne foretages uden for de systemer, som det pågældende selskab normalt benytter til sine forretninger som et selskab, der systematisk internaliserer.
54) Den normale markedsstørrelse for enhver klasse af aktier bør ikke stå i et væsentligt misforhold til nogen af aktierne i denne klasse.
55) Ved revisionen af direktiv 93/6/EØF bør der fastsættes minimumskapitalkrav, som regulerede markeder skal opfylde for at få tilladelse, og der bør i den forbindelse tages hensyn til den særlige form for risici forbundet med sådanne markeder.
56) Et reguleret markeds operatører bør også kunne drive en MHF i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv.
57) Dette direktivs bestemmelser om instrumenters optagelse til handel i henhold til de af det regulerede marked håndhævede regler bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (14). Et reguleret marked bør ikke forhindres i at stille strengere krav til udstederne af værdipapirer eller instrumenter, som det regulerede marked påtænker at optage til handel, end dem, der stilles i medfør af dette direktiv.
58) Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente myndigheder til at håndhæve direktivets vidtrækkende forpligtelser. Disse myndigheder bør være offentlige myndigheder, hvilket sikrer myndighedernes uafhængighed af økonomiske aktører og forhindrer interessekonflikter. I overensstemmelse med national lovgivning bør medlemsstaterne sikre passende finansiering af den kompetente myndighed. Udpegningen af offentlige myndigheder bør ikke udelukke uddelegering under den kompetente myndigheds ansvar.
59) Eventuelle fortrolige oplysninger, som kontaktpunktet i en medlemsstat modtager gennem kontaktpunktet i en anden medlemsstat, bør ikke betragtes som rent nationale oplysninger.
60) Det er nødvendigt at gøre de kompetente myndigheders beføjelser mere ensartede for at bane vej for, at bestemmelserne håndhæves med lige stor styrke i hele det integrerede finansielle marked. Et fælles sæt af mindstebeføjelser kombineret med de nødvendige ressourcer bør sikre tilsynets effektivitet.
61) Med henblik på kundebeskyttelse og uden at det berører kunders ret til at indbringe deres sag for domstolene, bør medlemsstaterne tilskynde offentlige eller private organer til bilæggelse af udenretlige tvister til at indgå i et samarbejde med henblik på løsningen af grænseoverskridende tvister under hensyntagen til Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (15). Når medlemsstaterne indfører klage- og procesordninger til udenretlig bilæggelse af tvister, bør de opfordres til at gøre brug af eksisterende grænseoverskridende samarbejdsmekanismer, især netværket for klager over finansielle tjenesteydelser (FIN-Net).
62) Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder, andre myndigheder, organer eller personer bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger til tredjelande, jf. direktiv 95/46/EF.
63) Det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne om udveksling af oplysninger mellem nationale kompetente myndigheder og udvide disses pligt til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af den øgede grænseoverskridende aktivitet bør de kompetente myndigheder udveksle de for deres hverv nødvendige oplysninger for at sikre en effektiv håndhævelse af dette direktiv, også i situationer, hvor tilsidesættelse eller mistanke om tilsidesættelse af direktivet eventuelt berører myndighederne i to eller flere medlemsstater. En streng tjenstlig tavshedspligt er nødvendig for at sikre, at udvekslingen af oplysninger fungerer gnidningsløst, og at særlige rettigheder respekteres.
64) Rådet nedsatte på samlingen den 17. juli 2000 et vismandsudvalg for regulering af europæiske værdipapirmarkeder. Udvalget foreslog i sin endelige rapport, at der indføres en ny lovgivningsmetode, som består af fire trin, nemlig grundprincipper, gennemførelsesbestemmelser, samarbejde og håndhævelse. Niveau 1, direktivet, skal begrænse sig til fastlæggelse af de brede generelle »rammeprincipper«, hvorimod niveau 2 skal bestå i fastlæggelse af de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Kommissionen bistået af et udvalg.
65) Ved den resolution, Det Europæiske Råd vedtog i Stockholm den 23. marts 2001, godkendtes Vismandsudvalgets endelige rapport og forslaget om en firetrinsmetode, der skal gøre Fællesskabets lovgivningsproces på værdipapirområdet mere effektiv og gennemsigtig.
66) Ifølge Det Europæiske Råd i Stockholm bør andet trin, gennemførelsesbestemmelserne, anvendes hyppigere for at sikre, at de tekniske bestemmelser tilpasses til den markeds- og tilsynsmæssige udvikling, ligesom der bør fastsættes frister for alle etaper i arbejdet på andet trin.
67) Europa-Parlamentet godkendte i sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen vedrørende finansielle tjenester også Vismandsudvalgets rapport med udgangspunkt i den højtidelige erklæring, Kommissionen samme dag afgav over for Parlamentet, samt skrivelsen af 2. oktober 2001 fra kommissæren for det indre marked til formanden for Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål angående beskyttelsen af Europa-Parlamentets rolle i denne proces.
68) De nødvendige foranstaltninger til dette direktivs gennemførelse bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(16).
69) Europa-Parlamentet bør have en frist på tre måneder fra første oversendelse af udkast til gennemførelsesforanstaltninger med henblik på granskning og afgivelse af udtalelse. I hastende og behørigt berettigede tilfælde kan denne periode dog forkortes. Hvis Europa-Parlamentet inden for perioden vedtager en beslutning, bør Kommissionen genvurdere udkastet til foranstaltninger.
70) For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør Kommissionen forelægge Europa- Parlamentet og Rådet rapporter om anvendelsen af bestemmelserne om erhvervsansvarsforsikring, rækkevidden af gennemsigtighedsreglerne og om eventuelle tilladelser til handlere, der har specialiseret sig i råvarederivater, til at udøve virksomhed som investeringsselskab.
71) Skabelsen af et integreret finansielt marked, hvor investorer nyder effektiv beskyttelse, og hvor det samlede markeds effektivitet og integritet er beskyttet, er et mål, som kræver, at der indføres fælles reguleringsmæssige krav til investeringsselskaber, uanset hvor i Fællesskabet disse har fået tilladelse, og til den måde, regulerede markeder og andre handelssystemer fungerer på, således at det forhindres, at uigennemsigtighed eller forstyrrelser på ét marked undergraver hele det europæiske finansielle systems effektivitet. Da dette mål bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i henhold til traktatens artikel 5 vedtage bestemmelser herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i henhold til samme artikel går dette direktiv ikke længere end nødvendigt for at nå dette mål-
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber og regulerede markeder.
2. Følgende bestemmelser finder tillige anvendelse på kreditinstitutter, som i henhold til direktiv 2000/12/EF har tilladelse til at yde en eller flere investeringsserviceydelser og/eller udføre en eller flere investeringsaktiviteter:
– Artikel 2, stk. 2, artikel 11, 13 og 14
– kapitel II i afsnit II, bortset fra artikel 23, stk. 2, andet afsnit
– kapitel III i afsnit II, bortset fra artikel 31, stk. 2-4, artikel 32, stk. 2-6, og stk. 8-9
– artikel 48-53, 57, 61 og 62, samt
– artikel 71, stk. 1.
Artikel 2
Undtagelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) forsikringsselskaber som defineret i artikel 1 i direktiv 73/239/EØF eller livsforsikringsselskaber som defineret i artikel 1 i direktiv 2002/83/EF samt selskaber, der foretager genforsikring og retrocession som omhandlet i direktiv 64/225/EØF
b) personer, der udelukkende yder investeringsservice til deres modervirksomhed, deres dattervirksomhed eller et af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder
c) personer, der yder investeringsservice, hvis denne service ydes lejlighedsvist i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, såfremt denne virksomhed er reguleret ved lov eller fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at der kan ydes service af denne art.
d) personer, som ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre investeringsaktiviteter end handel for egen regning, medmindre de er prisstillere eller handler for egen regning uden for et reguleret marked eller MHF på et organiseret, tilbagevendende og systematisk grundlag ved at tilbyde et system, der er tilgængeligt for tredjemand, med henblik på at indgå i handler med vedkommende
e) personer, hvis investeringsservice udelukkende består i forvaltning af ordninger for medarbejderdeltagelse
f) personer, der yder investeringsservice, som kun indebærer forvaltning af medarbejderdeltagelsesordninger og investeringsserviceydelser udelukkende til brug for deres modervirksomhed, dattervirksomheder eller et af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder
g) medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker og andre nationale organer med lignende funktioner samt andre offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri
h) kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på fællesskabsplan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne institutter
i) personer, der for egen regning handler med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice inden for råvarederivater eller udbyder derivataftaler henhørende under bilag I, afsnit C, punkt 10, til kunderne i deres hovederhverv, dog under forudsætning af, at dette er en accessorisk aktivitet til deres hovederhverv på koncernniveau, og såfremt dette hovederhverv ikke er ydelse af investeringsservice i henhold til dette direktiv eller bankserviceydelser i henhold til direktiv 2000/12/EF
j) personer, der i forbindelse med andre erhvervsaktiviteter, der ikke er omfattet af dette direktiv, yder investeringsrådgivning, såfremt sådan rådgivning ikke honoreres særskilt
k) personer, hvis hovederhverv består i handel for egen regning med råvarer og/eller råvarederivater. Denne undtagelse finder ikke anvendelse, hvis de personer, der for egen regning handler med råvarer og/eller råvarederivater, indgår i en koncern, hvis hovederhverv er at yde anden investeringsservice i dette direktivs forstand eller bankserviceydelser i henhold til direktiv 2000/12/EF
l) selskaber, hvis investeringsservice og/eller aktiviteter udelukkende består i at handle for egen regning på finansielle futures-, options- eller andre derivat- og spotmarkeder med det ene formål at afdække deres positioner på derivatmarkeder, eller som handler på vegne af eller stiller priser til andre medlemmer af samme marked, og som garanteres af dette markeds clearingmedlemmer, idet ansvaret for opfyldelse af de kontrakter, som indgås af sådanne personer, påhviler det samme markeds clearingmedlemmer
m) sammenslutninger oprettet af danske og finske pensionskasser alene med det formål at forvalte de deltagende pensionskassers midler
n) »agenti di cambio«, hvis virksomhed og funktioner er beskrevet i artikel 201 i det italienske lovdekret nr. 58 af 24. februar 1998.
2. De rettigheder, som dette direktiv medfører, omfatter ikke udførelse af tjenesteydelser som modpart i transaktioner gennemført af offentlige organer, der beskæftiger sig med offentlig gæld, eller medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker under udøvelse af deres opgaver i henhold til traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank eller af lignende funktioner i henhold til nationale bestemmelser.
3. For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen, for så vidt angår undtagelsesbestemmelserne i litra c), i), og k), efter proceduren i artikel 64, stk. 2, fastlægge kriterierne for bestemmelse af, hvornår en aktivitet kan anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau, samt hvornår en aktivitet ydes lejlighedsvist.
Artikel 3
Fakultative undtagelser
1. Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende dette direktiv på personer, for hvilke de er hjemlandet, og:
– Som ikke må forvalte kunders midler eller værdipapirer, og som af den årsag ikke på noget tidspunkt må bringe sig i debet over for deres kunder,
– som ikke må yde nogen investeringsservice bortset fra modtagelse og formidling af ordrer vedrørende værdipapirer og andele i kollektive investeringsinstitutter samt investeringsrådgivning i forbindelse med sådanne finansielle instrumenter, og
– som i forbindelse med ydelsen af den service kun må formidle ordrer til
i) investeringsselskaber med tilladelse i henhold til dette direktiv
ii) kreditinstitutter med tilladelse i henhold til direktiv 2000/12/EF
iii) investeringsselskabers eller kreditinstitutters filialer med tilladelse i tredjelande, som er underlagt og overholder forsigtighedsregler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i dette direktiv, i direktiv 2000/12/EF eller direktiv 93/6/EØF
iv) kollektive investeringsinstitutter med tilladelse i henhold til en medlemsstats lovgivning til at markedsføre andele til offentligheden og til sådanne institutters ledelse
v) investeringsselskaber med fast kapital jf. artikel 15, stk. 4, i Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabstagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefuld (17), hvis værdipapirer noteres eller handles på et reguleret marked i en medlemsstat under forudsætning af, at disse personers virksomhed er underlagt en national regulering.
2. Personer, der er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde i medfør af stk. 1, må ikke frit yde investeringsservice og/eller udføre investeringsaktiviteter eller oprette filialer, jf. hhv. artikel 31 og 32.
Artikel 4
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »investeringsselskab«: en juridisk person, hvis erhvervsmæssige virksomhed består i at yde én eller flere former for investeringsservice til tredjemand og/eller udføre én eller flere former for investeringsaktiviteter på erhvervsmæssigt grundlag. Medlemsstaterne kan lade definitionen af investeringsselskab omfatte selskaber, som ikke er juridiske personer under forudsætning af, at:
a) deres retlige status sikrer tredjemands interesser en grad af beskyttelse svarende til den, som gives af juridiske personer, og
b) de er underlagt et tilsvarende tilsyn, som er tilpasset til deres juridiske form.
Når en fysisk person leverer tjenesteydelser, der medfører opbevaring af tredjemands midler eller værdipapirer, kan denne dog kun betragtes som et investeringsselskab i dette direktivs forstand, hvis følgende betingelser er opfyldt, uden at de øvrige krav i dette direktiv og i direktiv 93/6/EØF derved berøres:
a) tredjemands ejendomsret til værdipapirer og midler skal være sikret, navnlig i tilfælde af selskabets eller dets ejeres insolvens eller i tilfælde af udlæg, modregning eller andre retlige midler, som bringes i anvendelse af selskabets eller dets ejeres kreditorer
b) selskabet skal være omfattet af bestemmelser om tilsyn med selskabets, herunder ejernes, solvens
c) selskabets årsregnskaber skal revideres af en eller flere personer, der i henhold til national lovgivning er autoriseret til at revidere regnskaber
d) når selskabet kun har én ejer, skal denne sørge for beskyttelse af investorerne i tilfælde af ophør af selskabets virksomhed som følge af ejerens død, uarbejdsdygtighed eller andre lignende forhold
2) »investeringsservice og -aktiviteter«: de i bilag I, afsnit A, anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede instrumenter
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 64, stk. 2,
– hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 7, der har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, under hensyntagen til bl.a., om de cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin
– hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 10, der har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, under hensyntagen til bl.a., om de handles på et reguleret marked eller en MHF, cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin.
3) »accessoriske tjenesteydelser«: de i bilag I, afsnit B, anførte tjenesteydelser
4) »investeringsrådgivning«: personlige anbefalinger til en kunde, enten på anmodning eller på investeringsselskabets eget initiativ, af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter
5) »udførelse af ordrer for kunders regning«: indgåelse af aftaler om køb eller salg på kunders vegne af et eller flere finansielle instrumenter
6) »handel for egen regning«: handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter
7) »selskab, der systematisk internaliserer (systematic internaliser)«: investeringsselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning ved at udføre kundeordrer uden for et reguleret marked eller en MHF
8) »prisstiller«: person, der på de finansielle markeder på et kontinuerligt grundlag fremstiller sig som værende villig til at handle for egen regning ved at købe og sælge finansielle instrumenter over egenbeholdningen til priser, som personen selv fastsætter
9) »porteføljepleje«: porteføljepleje i henhold til den enkelte kundes afgivne mandat med skønsmæssige beføjelser, såfremt sådanne porteføljer omfatter et eller flere finansielle instrumenter
10) »kunde«: fysisk eller juridisk person, til hvem et investeringsselskab yder investeringsservice og/eller accessoriske tjenester
11) »professionel kunde«: kunde, der opfylder kriterierne i bilag II
12) »detailkunde«: kunde, som ikke er professionel kunde
13) »markedsoperatør«: en eller flere personer, hvis virksomhed består i at forvalte og/eller drive et reguleret markeds forretninger. Markedsoperatøren kan være selve det regulerede marked
14) »reguleret marked«: et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som - inden for systemet og under iagttagelse af dettes ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at der indgås en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som har opnået tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III
15) »multilateral handelsfacilitet (MHF)«: et multilateralt system drevet af en investeringsselskab eller en markedsoperatør, der - inden for systemet og efter ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale efter bestemmelserne i afsnit II
16) »limiteret ordre«: en ordre til køb eller salg af et finansielt instrument til en nærmere specificeret kurs eller bedre, og i et nærmere specificeret antal
17) »finansielle instrumenter«: de i bilag I, afsnit C, anførte instrumenter
18) »værdipapirer«: de kategorier af værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet (bortset fra betalingsinstrumenter), som f.eks.:
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer
c) alle andre værdipapirer, hvormed ovennævnte værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant, med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindekser samt andre indekser og mål som reference
19) »pengemarkedsinstrumenter« de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, som f.eks. skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers (virksomhedscertifikater), dog ikke betalingsinstrumenter
20) »hjemland«:
a) for investeringsselskabers vedkommende:
i) hvis investeringsselskabet er en fysisk person, den medlemsstat, hvor den pågældende har sit hovedkontor
ii) hvis investeringsselskabet er en juridisk person, den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende
iii) hvis investeringsselskabet ifølge national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor selskabets hovedkontor er beliggende
b) for et reguleret markeds vedkommende: den medlemsstat, hvor det regulerede marked har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis der ifølge denne medlemsstats nationale lovgivning ikke findes noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor det regulerede markeds hovedkontor er beliggende
21) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et investeringsselskab har en filial eller leverer tjenesteydelser og eller aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller deltagere, der er etableret i samme medlemsstat, til at handle i selskabets system
22) »kompetent myndighed«: den myndighed, der i henhold til artikel 48 er udpeget af den enkelte medlemsstat, medmindre andet er bestemt i dette direktiv
23) »kreditinstitutter«: kreditinstitutter som defineret i direktiv 2000/12/EF
24) »administrationsselskab for et investeringsinstitut (UCITS)«: et administrationsselskab som defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (18)
25) »tilknyttet agent«: fysisk eller juridisk person, som på kun ét investeringsselskabs fulde og betingelsesløse ansvar, for hvis regning der handles over for kunder eller potentielle kunder markedsfører investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler kundens instrukser eller ordrer vedrørende investeringstjenesteydelser eller finansielle instrumenter, placerer finansielle instrumenter og/eller rådgiver kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser
26) »filial«: et andet forretningssted end hovedkontoret, som er en del af et investeringsselskab uden status som juridisk person, og som udøver investeringsservice eller -aktiviteter, og som også kan udføre accessoriske tjenesteydelser af den art, som investeringsselskabet har fået tilladelse til. Alle forretningssteder, der oprettes i samme medlemsstat af et investeringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, anses for at være en enkelt filial
27) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10% af kapitalen eller stemmerettighederne, som defineret i artikel 92 i Rådets direktiv 2001/34/EØF, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af det investeringsselskab, hvori der besiddes en kapitalandel
28) »modervirksomhed«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (19)
29) »dattervirksomhed«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, herunder enhver dattervirksomhed af en dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed
30) »kontrol«: kontrol som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
31) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:
a) kapitalinteresser hvorved forstås besiddelse af mindst 20% af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller
b) kontrol forstået som forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed i alle de tilfælde, der er nævnt i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF, eller et tilsvarende forhold mellem enhver fysisk eller juridisk person og en virksomhed. Enhver dattervirksomhed af en dattervirksomhed anses også for at være dattervirksomhed af den modervirksomhed, som står i spidsen for disse foretagender.
En situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt forbundet med én og samme person ved et kontrolforhold, anses ligeledes for en snæver forbindelse mellem disse personer.
2. For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, tydeliggøre definitionerne i stk. 1 i denne artikel.
AFSNIT II
MEDDELELSE AF TILLADELSE TIL SAMT VILKÅR FOR DRIFT AF
INVESTERINGSSELSKABER
KAPITEL I
BETINGELSER OG PROCEDURER FOR MEDDELELSE AF TILLADELSE
Artikel 5
Betingelser for meddelelse af tilladelse
1. Den enkelte medlemsstat stiller krav om, at udøvelse af investeringsservice eller -aktiviteter som et fast erhverv eller virksomhed på et professionelt grundlag betinges af en forudgående tilladelse meddelt i henhold til dette kapitels bestemmelser. En sådan tilladelse meddeles af den af hjemlandet i henhold til artikel 48 udpegede kompetente myndighed.
2. Uanset stk. 1 giver medlemsstaterne alle markedsoperatører tilladelse til at drive en MHF, såfremt det forud er fastslået, at de overholder bestemmelserne i dette kapitel, bortset fra artikel 11 og 15.
3. Medlemsstaterne opretter et register over alle investeringsselskaber. Registeret skal være offentlig tilgængeligt og indeholde oplysninger om den investeringsservice og/eller -virksomhed, investeringsselskabet har tilladelse til at udøve. Registeret skal ajourføres løbende.
4. Den enkelte medlemsstat stiller krav om, at:
– et investeringsselskab, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit vedtægtsmæssige hjemsted.
– et investeringsselskab, som ikke er en juridisk person, eller et investeringsselskab, som er en juridisk person, men som i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hovedkontor i den medlemsstat, hvor det rent faktisk driver forretning.
5. For så vidt angår investeringsselskaber, der alene yder investeringsrådgivning eller modtagelse og formidling af ordrer på betingelserne i artikel 3, kan medlemsstaterne give den kompetente myndighed bemyndigelse til, under iagttagelse af de i artikel 48, stk. 2, omhandlede betingelser at uddelegere de administrative, forberedende eller accessoriske opgaver i forbindelse med meddelelse af tilladelse.
Artikel 6
Tilladelsens rækkevidde
1. Hjemlandet sikrer, at det i tilladelsen specificeres, hvilke former for investeringsservice og -aktiviteter, investeringsselskabet har tilladelse til at yde. Tilladelsen kan dække en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er anført i afsnit B i bilag I. Der kan under ingen omstændigheder meddeles tilladelse til alene at yde accessoriske tjenesteydelser.
2. Et investeringsselskab, der ønsker tilladelse til at udvide sin virksomhed til at omfatte supplerende investeringsservice, -aktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser, der ikke var forudset, da den oprindelige tilladelse blev givet, skal indgive ansøgning om udvidelse af sin tilladelse.
3. Tilladelsen gælder for hele Fællesskabet og giver et investeringsselskab tilladelse til at levere de tjenesteydelser eller udøve den virksomhed, det har fået tilladelse til, i hele Fællesskabet, enten ved at oprette en filial eller som led i den frie udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 7
Procedure for meddelelse af og afslag på tilladelse
1. Den kompetente myndighed meddeler ikke tilladelse, medmindre og før den er overbevist om, at ansøgeren opfylder samtlige betingelser i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Investeringsselskabet skal fremlægge alle de oplysninger - herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt investeringsselskabets organisatoriske struktur - som den kompetente myndighed har brug for til at sikre sig, at investeringsselskabet, når den første tilladelse gives, har truffet alle nødvendige forholdsregler til at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel.
3. Ansøgeren skal inden seks måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning have meddelelse om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
Artikel 8
Inddragelse af tilladelser
Den kompetente myndighed kan inddrage et investeringsselskabs tilladelse, hvis investeringsselskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden 12 måneder, udtrykkelig giver afkald herpå eller ikke har ydet investeringsservice eller udført investeringsaktiviteter i de forudgående seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. overholdelse af betingelserne i direktiv 93/6/EØF
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af de bestemmelser om investeringsselskabers vilkår for drift, der vedtages i medfør af dette direktiv
e) er omfattet af forhold, hvor national ret, i spørgsmål som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører, at tilladelsen inddrages.
Artikel 9
Personer, der faktisk leder investeringsselskabets forretninger
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de personer, der rent faktisk leder investeringsselskabets forretninger, har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig ledelse af investeringsselskabet.
Hvis en markedsoperatør, som ansøger om tilladelse til at drive en MHF, og de personer, som rent faktisk leder MHF'ens forretninger, er de samme, som rent faktisk leder det regulerede markeds forretninger, anses disse personer for at opfylde de i første afsnit omhandlede krav.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskabet underretter den kompetente myndighed om eventuelle ledelsesændringer og samtidig forelægger denne alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om den nyudnævnte ledelse har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer.
3. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis den ikke er overbevist om, at de personer, der faktisk leder investeringsselskabets forretninger, har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer, eller hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at de foreslåede ledelsesændringer er til fare for en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber ledes af mindst to personer, der opfylder betingelserne i stk. 1.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne meddele tilladelse til investeringsselskaber, der er fysiske personer, eller investeringsselskaber, der er juridiske personer, og som i overensstemmelse med deres vedtægter og national ret ledes af én fysisk person. Medlemsstaterne skal dog stille krav om, at der er truffet alternative foranstaltninger, som sikrer en sund og forsigtig ledelse af sådanne investeringsselskaber.
Artikel 10
Aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel
1. De kompetente myndigheder meddeler først tilladelse til et investeringsselskabs udøvelse af investeringsservice eller -aktiviteter, når de har fået underretning om identiteten af de aktionærer eller selskabsdeltagere, som direkte eller indirekte, i form af fysiske eller juridiske personer, besidder kvalificerede andele, samt størrelsen heraf.
De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til behovet for at sikre en sund og forsigtig ledelse af et investeringsselskab, ikke er overbeviste om, at aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret andel, er egnede.
Såfremt der består snævre forbindelser mellem investeringsselskabet og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler den kompetente myndighed alene tilladelse, hvis disse forbindelser ikke forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
2. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis de love og forskrifter i et tredjeland, som gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, med hvilke selskabet har snævre forbindelser, eller vanskeligheder med at håndhæve disse love og forskrifter forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde en kvalificeret andel i et investeringsselskab, forinden i overensstemmelse med andet afsnit skal give den kompetente myndighed meddelelse om størrelsen af den andel, der bliver resultatet. Disse personer skal ligeledes give den kompetente myndighed meddelelse herom, hvis de har til hensigt at øge eller mindske deres kvalificerede andel, hvis resultatet heraf bliver, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når op på eller overstiger eller når ned under tærsklen på 20%, 33% eller 50%, eller at investeringsselskabet bliver eller ophører med at være deres dattervirksomhed.
Den kompetente myndighed afslår, inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første afsnit nævnte meddelelse om en påtænkt erhvervelse, at give tilladelse til sådanne påtænkte ændringer i ejerandele, hvis den under hensyn til behovet for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet ikke mener, at de i første afsnit nævnte personer er egnede, jf. dog stk. 4. Hvis den kompetente myndighed ikke afslår at meddele tilladelse, kan den fastsætte en frist for gennemførelsen.
4. Hvis erhververen af de i stk. 3 omhandlede kapitalandele er et investeringsselskab, et kreditinstitut, et forsikringsselskab eller et UCITS' administrationsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, eller et investeringsselskabs, kreditinstituts, forsikringsselskabs eller UCITS' administrationsselskabs modervirksomhed, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, eller en person, der kontrollerer et investeringsselskab, kreditinstitut, forsikringsselskab eller et UCITS' administrationsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis det berørte selskab som følge af denne erhvervelse bliver erhververens dattervirksomhed eller kommer under dennes kontrol, foretages vurderingen af erhvervelsen med forbehold af den i artikel 60 nævnte forudgående konsultation.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, hvis det får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, som bevirker, at andelen overstiger eller når ned under en af de i stk. 3, første afsnit, omhandlede tærskler, straks skal underrette den kompetente myndighed herom.
Endvidere meddeler investeringsselskaberne mindst en gang om året den kompetente myndighed navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret andel, samt dennes størrelse, således som det f.eks. fremgår af de oplysninger, der gives på den årlige generalforsamling for aktionærer eller selskabsdeltagere, eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at den kompetente myndighed i tilfælde af, at de i stk. 1, første afsnit, omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der kan modvirke en sund og forsigtig ledelse af investeringsselskabet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør.
Sådanne foranstaltninger kan bestå i anmodning om retsafgørelser og/eller anvendelse af sanktioner over for de ledelsesansvarlige eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger anvendes over for personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgående underretning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse. Hvis en kapitalandel erhverves mod den kompetente myndigheds vilje, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, der måtte blive anvendt, sørge for, at de dertil hørende stemmerettigheder enten suspenderes, eller at de afgivne stemmer erklæres ugyldige eller annulleres.
Artikel 11
Medlemskab af en godkendt investorgarantiordning
Den kompetente myndighed kontrollerer, at foretagender, der ansøger om tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsselskab, når tilladelsen meddeles, opfylder deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (20).
Artikel 12
Startkapital
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselskabet under hensyn til den påtænkte type investeringsservice eller -aktiviteter og i overensstemmelse med kravene i direktiv 93/6/EØF har tilstrækkelig startkapital.
Indtil der er foretaget en revision af direktiv 93/6/EØF, skal investeringsselskaber som omhandlet i artikel 67 opfylde kapitalkravene i denne artikel.
Artikel 13
Organisatoriske krav
1. Hjemlandet stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder de i stk. 2-8 fastsatte organisatoriske krav.
2. Et investeringsselskab skal opstille sådanne regler og procedurer, som måtte være nødvendige til sikring af, at selskabet, herunder dets ledere, ansatte og tilknyttede agenter, overholder selskabets forpligtelser i henhold til dette direktivs bestemmelser samt passende regler for disse personers personlige transaktioner.
3. Et investeringsselskab skal til stadighed have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at træffe sådanne rimelige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at hindre interessekonflikter, jf. artikel 18, der kan skade dets kunders interesser.
4. Et investeringsselskab skal, inden for rimelighedens grænser, træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre kontinuitet og regelmæssighed i udøvelsen af investeringsservice og -aktiviteter. Investeringsselskabet anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Et investeringsselskab skal sørge for, at det, når det gør brug af tredjemand til udførelse af operationelle funktioner, der er afgørende for, at der kan ydes kunderne en vedvarende og tilfredsstillende service og udføres investeringsaktiviteter på et vedvarende og tilfredsstillende grundlag, træffer sådanne rimelige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at undgå unødige supplerende operationelle risici. Væsentlige operationelle funktioner må ikke overlades til tredjemand på en måde, at kvaliteten af selskabernes interne kontrol og den tilsynsførendes mulighed for at føre tilsyn med, om selskabet opfylder alle sine forpligtelser, materielt forringes.
Et investeringsselskab skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer, effektive procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området.
6. Et investeringsselskab skal opbevare lister over udførte tjenesteydelser og transaktioner, der er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed på grundlag heraf kan kontrollere, om kravene i henhold til dette direktiv opfyldes, og især forvisse sig om, at investeringsselskabet har opfyldt alle sine forpligtelser over for sine kunder eller potentielle kunder.
7. Et investeringsselskab skal, såfremt det opbevarer finansielle instrumenter tilhørende kunder, træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte kunders ejendomsret, navnlig hvis investeringsselskabet skulle blive insolvent, samt for at hindre anvendelse af kundernes finansielle instrumenter for egen regning, medmindre disse har givet deres udtrykkelige samtykke hertil.
8. Et investeringsselskab skal, når det opbevarer midler tilhørende kunder, træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte kundernes rettigheder og, medmindre der er tale om kreditinstitutter, hindre anvendelse af kundernes midler for egen regning.
9. For så vidt angår investeringsselskabers filialer, håndhæver den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, den i stk. 6 fastsatte forpligtelse med hensyn til filialens transaktioner, uden at dette berører den mulighed, den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland har for at få direkte adgang til listerne.
10. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre en ensartet anvendelse af stk. 2-9 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som nærmere angiver de konkrete organisatoriske krav, der skal opfyldes af investeringsselskaber, der udfører forskellige former for investeringsservice og/eller -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf.
Artikel 14
Handelsprocessen og afslutning af transaktioner i en MHF
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, ud over at opfylde kravene i artikel 13 fastlægger gennemsigtige og faste regler og procedurer, der sikrer fair og korrekt handel, og fastlægger objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, opstiller gennemsigtige regler for kriterierne til bestemmelse af, hvilke finansielle instrumenter, der kan handles i dettes systemer.
Medlemsstaterne stiller krav om, når det er relevant, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, giver eller forvisser sig om, at der er adgang til offentligt tilgængelige oplysninger, der er tilstrækkelige til, at brugerne, under hensyn både til disses karakteristika og til de handlede instrumenttyper, kan foretage en investeringsbedømmelse.
3. Medlemsstaterne sikrer også, at artikel 19, 21 og 22 ikke finder anvendelse på transaktioner, der gennemføres i henhold til de regler, der gælder for en MHF mellem dennes medlemmer eller deltagere eller mellem en MHF og dennes medlemmer eller deltagere i forbindelse med anvendelsen af MHF'en. MHF'ens medlemmer eller deltagere skal imidlertid overholde de i artikel 19, 21 og 22 omhandlede forpligtelser over for deres kunder, når de på kundernes vegne udfører disses ordrer gennem en MHF's systemer.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, efter objektive kriterier fastlægger og til stadighed har gennemsigtige regler for adgang til MHF'ens faciliteter. Disse regler skal opfylde de i artikel 42, stk. 3, opstillede krav.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, tydeligt underretter deres brugere om deres respektive ansvar for afregning af transaktioner, der gennemføres via faciliteten. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, indfører de nødvendige ordninger til en let og effektiv afregning af transaktioner, der gennemføres gennem MHF'ens systemer.
6. Når et værdipapir, der er optaget til handel på et reguleret marked, også handles på en MHF uden udstederens samtykke, påhviler der ikke udstederen nogen forpligtelse til hverken indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive finansielle oplysninger til denne MHF.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en MHF, straks efterkommer eventuelle instrukser fra deres kompetente myndighed i henhold til artikel 50, stk. 1, om at suspendere handelen med et finansielt instrument eller fjerne dette fra handelen.
Artikel 15
Forbindelser med tredjelande
1. Medlemstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres investeringsselskaber møder i forbindelse med etablering, ydelse af investeringsservice og/eller udførelse af investeringsaktiviteter i et tredjeland.
2. Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der forelægges den i henhold til stk. 1, konstaterer, at et tredjeland ikke giver EF-investeringsselskaber en faktisk markedsadgang svarende til den, Fællesskabet giver investeringsselskaber fra dette tredjeland, kan den forelægge Rådet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-investeringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der forelægges den i henhold til stk. 1, konstaterer, at EF-investeringsselskaber i et tredjeland ikke får en national behandling, der giver dem samme konkurrencevilkår som indenlandske investeringsselskaber, og at betingelsen »faktisk markedsadgang« ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at afhjælpe dette forhold.
Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, på et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, bestemme, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskrænke eller suspendere deres afgørelser om endnu ikke behandlede eller fremtidige ansøgninger om tilladelse og om erhvervelse af kapitalandele foretaget af direkte eller indirekte modervirksomheder, som henhører under det pågældende tredjelands lovgivning. En sådan indskrænkning eller suspension må ikke anvendes, når investeringsselskaber, som behørigt har fået meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller deres dattervirksomheder opretter dattervirksomheder, eller når sådanne investeringsselskaber eller dattervirksomheder erhverver kapitalandele i et EF-investeringsselskab. Sådanne foranstaltningers varighed må ikke overstige tre måneder.
Inden udløbet af den i andet afsnit nævnte frist på tre måneder kan Kommissionen i lyset af forhandlingsresultaterne efter proceduren i artikel 64, stk. 2, beslutte at forlænge disse foranstaltninger.
4. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 2 og 3 nævnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette denne om:
a) enhver ansøgning om meddelelse af tilladelse til en direkte eller indirekte dattervirksomhed af en modervirksomhed, som henhører under det pågældende tredjelands lovgivning
b) enhver plan, som de får forelagt i henhold til artikel 10, stk. 3, om en sådan modervirksomheds erhvervelse af kapitalandele i et EF-investeringsselskab, som bevirker, at investeringsselskabet bliver dens dattervirksomhed.
Denne underretningspligt bortfalder, når der er indgået aftale med det pågældende tredjeland, eller når de i stk. 3, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke længere finder anvendelse.
5. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale - såvel bilaterale som multilaterale - aftaler om adgang til at påbegynde og udøve virksomhed som investeringsselskab.
KAPITEL II
VILKÅR FOR DRIFT AF INVESTERINGSSELSKABER
Afdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 16
Regelmæssig revision af betingelserne for meddelelse af den første tilladelse
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse på deres område, til enhver tid opfylder de i dette afsnits kapitel I omhandlede betingelser for meddelelse af den første tilladelse.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder fastsætter hensigtsmæssige metoder til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber opfylder deres forpligtelser i henhold til stk. 1. De stiller krav om, at investeringsselskaber underretter de kompetente myndigheder om alle væsentlige ændringer af betingelserne for meddelelsen af den første tilladelse.
3. For så vidt angår investeringsselskaber, der alene yder investeringsrådgivning, kan medlemsstaterne give den kompetente myndighed bemyndigelse til, i overensstemmelse med de i artikel 48, stk. 2, omhandlede betingelser, at uddelegere de administrative, forberedende eller accessoriske opgaver i forbindelse med gennemgangen af betingelserne for meddelelsen af den første tilladelse.
Artikel 17
Almindelige forpligtelser til at føre løbende tilsyn
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers virksomhed for at kunne vurdere, om disse opfylder de i dette direktiv omhandlede driftsbetingelser. Medlemsstaterne sikrer, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de oplysninger, der er påkrævet for at vurdere, om investeringsselskabet overholder disse forpligtelser.
2. For så vidt angår investeringsselskaber, der alene yder investeringsrådgivning, kan medlemsstaterne give den kompetente myndighed bemyndigelse til, under iagttagelse af de i artikel 48, stk. 2, omhandlede betingelser, at uddelegere de administrative, forberedende eller accessoriske opgaver i forbindelse med regelmæssigt tilsyn med de operationelle krav.
Artikel 18
Interessekonflikter
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber træffer alle rimelige forholdsregler til at kunne påvise interessekonflikter mellem selskaberne selv, herunder deres ledere, ansatte og tilknyttede agenter eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med selskaberne ved et kontrolforhold, og selskabernes kunder, eller mellem kunderne indbyrdes, som opstår ved udførelsen af investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf.
2. Hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, der i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, er indført af investeringsselskabet for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for at kunders interesser skades, skal investeringsselskabet klart oplyse kunden om interessekonflikternes generelle karakter og/eller kilder, inden det påtager sig opgaver for kundens regning.
3. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser med henblik på at:
a) fastlægge de forholdsregler, investeringsselskaber med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise, forhindre, styre og/eller oplyse om interessekonflikter, når de udfører forskellige former for investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf
b) opstille passende kriterier for at bestemme de interessekonflikttyper, som kan skade investeringsselskabets kunders eller potentielle kunders interesser.
Afdeling 2
Bestemmelser til sikring af investorbeskyttelse
Artikel 19
God forretningsskik ved ydelse af investeringsservice til kunder
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, når det yder kunder investeringsservice og/ eller, når det er relevant, accessoriske tjenesteydelser, handler ærligt, redeligt og professionelt i sine kunders bedste interesse, og navnlig overholder de i stk. 2-8 omhandlede principper.
2. Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale, som investeringsselskabet sender til kunder eller potentielle kunder, skal være reelle, klare og ikke-vildledende. Markedsføringsmateriale skal tydeligt fremstå som sådant.
3. Der skal gives relevante oplysninger til kunder eller potentielle kunder i en form, der er forståelig om:
– investeringsselskabet og dets tjenesteydelser
– finansielle instrumenter og foreslåede investeringsstrategier; dette bør omfatte relevant vejledning og relevante advarsler om de risici, der er forbundet med investering i de pågældende instrumenter eller i forbindelse med særlige investeringsstrategier
– handelssystemer og
– omkostninger og dertil knyttede gebyrer,
således at de i rimeligt omfang kan forstå investeringsservicens og den tilbudte specifikke type finansielt instruments art og risici og dermed til at træffe investeringsbeslutninger på kvalificeret grundlag. Disse oplysninger kan gives i et standardiseret format.
4. Når investeringsselskabet yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje, skal det indhente de nødvendige oplysninger om kundens eller den potentielle kundes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller service, hans finansielle situation og investeringsmål, så selskabet kan anbefale kunden eller den potentielle kunde den investeringsservice og de finansielle instrumenter, der egner sig for vedkommende.
5. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, som leverer andre investeringsserviceydelser end dem, der er omhandlet i stk. 4, udbeder sig oplysninger fra kunden eller den potentielle kunde om dennes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller service, der udbydes eller efterspørges, så investeringsselskabet kan vurdere, om den påtænkte investeringsservice eller det påtænkte investeringsprodukt er hensigtsmæssig(t) for kunden.
Hvis investeringsselskabet på grundlag af de oplysninger, som det har modtaget i medfør af første afsnit, finder, at produktet eller tjenesteydelsen ikke er hensigtsmæssig for kunden eller den potentielle kunde, advarer investeringsselskabet kunden eller den potentielle kunde. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
Hvis kunden eller den potentielle kunde vælger ikke at give de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, eller giver utilstrækkelige oplysninger om sit kendskab og sine erfaringer, skal investeringsselskabet advare kunden eller den potentielle kunde om, at et sådant valg gør det umuligt for selskabet at afgøre, om tjenesteydelsen eller produktet er hensigtsmæssig for vedkommende. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
6. Medlemsstaterne tillader, at investeringsselskaber, når de yder investeringsservice, som udelukkende består i at udføre kundens ordrer og/eller at modtage og formidle disse ordrer med eller uden accessoriske tjenesteydelser, yder denne investeringsservice, uden at det er nødvendigt at indhente de oplysninger eller træffe den afgørelse, som er omhandlet i stk. 5, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
– ovennævnte tjenesteydelser vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et tilsvarende tredjelandsmarked, pengemarkedsinstrumenter, obligationer og andre gældsinstrumenter (dog undtaget obligationer eller gældsbeviser, som omfatter et afledt instrument), UCITS og andre ikke komplekse finansielle instrumenter Et tredjelandsmarked anses for at svare til et reguleret marked, når det opfylder krav svarende til de i afsnit III fastsatte. Kommissionen offentliggør en fortegnelse over de markeder, der anses for at være tilsvarende markeder. Denne fortegnelse ajourføres regelmæssigt
– tjenesteydelsen ydes på kundens eller den potentielle kundes initiativ
– kunden eller den potentielle kunde er klart blevet underrettet om, at investeringsselskabet ved ydelsen af den tjenesteydelse ikke har pligt til at vurdere det leverede eller tilbudte instruments eller den ydede eller tilbudte tjenesteydelses hensigtsmæssighed, og at vedkommende derfor ikke nyder godt af den hermed forbundne beskyttelse, som reglerne om god forretningsskik giver. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format
– investeringsselskabet opfylder forpligtelserne i artikel 18.
7. Investeringsselskabet registrerer kunden i sit kundekartotek med det eller de dokumenter, som indeholder selskabets og kundens aftale, og hvori er anført parternes rettigheder og forpligtelser samt de øvrige betingelser, som gælder for selskabets tjenesteydelser til kunden. Parternes kontraktlige rettigheder og forpligtelser kan medtages ved henvisning til andre dokumenter eller lovtekster.
8. Kunden skal fra investeringsselskabet modtage fyldestgørende rapporter om selskabets service til sine kunder. Rapporterne skal, hvor det er relevant, omfatte omkostninger i forbindelse med de transaktioner og tjenesteydelser, der er gennemført for kundens regning.
9. Hvis en investeringsservice indgår som en del af et finansielt produkt, som allerede er omfattet af andre bestemmelser om risikovurdering af kunder og/eller oplysningskrav i fællesskabslovgivningen eller fælles europæiske standarder i forbindelse med kreditinstitutter og forbrugerkredit, omfattes denne service ikke tillige af de i denne artikel omhandlede forpligtelser.
10. For at sikre den nødvendige investorbeskyttelse og ensartet anvendelse af stk. 1-8 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at investeringsselskaberne overholder principperne i stk. 1-8, når de leverer investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til deres kunder. Gennemførelsesbestemmelserne skal tage hensyn til:
a) Den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet dertages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten af de finansielle instrumenter, der tilbydes eller påtænkes
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinvestor(er) eller professionel(le) investor(er)
Artikel 20
Levering af tjenesteydelser via et andet investeringsselskab
Medlemsstaterne tillader, at et investeringsselskab, der gennem et andet investeringsselskab modtager instrukser om at udføre investeringer eller accessoriske tjenesteydelser for en kundes regning, henholder sig til kundeoplysninger fra sidstnævnte selskab. Det investeringsselskab, som formidler instrukserne, forbliver ansvarlig for, at de formidlede oplysninger er komplette og nøjagtige.
Et investeringsselskab, der på denne måde modtager instruks om at udføre tjenesteydelser for en kundes regning, skal også kunne henholde sig til eventuelle anbefalinger vedrørende tjenesteydelsen eller transaktionen, som kunden måtte have modtaget fra et andet investeringsselskab. Det investeringsselskab, som formidler instrukserne, forbliver ansvarlig for, at de givne anbefalinger eller råd er relevante for kunden.
Et investeringsselskab, som modtager kunders instrukser eller ordrer gennem et andet investeringsselskab, forbliver ansvarlig for, at tjenesteydelsen eller transaktionen på grundlag af sådanne eventuelle oplysninger eller anbefalinger gennemføres efter de relevante bestemmelser i dette afsnit.
Artikel 21
Pligt til at udføre ordrer på de for kunden gunstigste betingelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, når de udfører ordrer, træffer alle rimelige forholdsregler for at opnå det bedst mulige resultat for deres kunder, idet de tager hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre eventuelle overvejelser med relevans for udførelsen af ordren. Investeringsselskabet er dog, når der foreligger en specifik instruks fra kunden, altid forpligtet til at udføre ordren efter den specifikke instruks.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber etablerer og anvender effektive ordninger til overholdelse af stk. 1. Navnlig stiller medlemsstaterne krav om, at investeringsselskaber opstiller og anvender en ordreudførelsespolitik, der sætter dem i stand til at opnå det bedst mulige resultat for deres kunders ordrer, jf. stk. 1.
3. Ordreudførelsespolitikken skal, for hver enkelt instrumentkategori, omfatte oplysninger om de forskellige handelssystemer, hvorigennem investeringsselskabet udfører kundeordrer, og de faktorer, der påvirker valget af handelssystem. Den skal mindst omfatte de systemer, der sætter investeringsselskabet i stand til til stadighed at opnå de bedste resultater ved udførelsen af kundeordrer.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kunder fyldestgørende oplysninger om deres ordreudførelsespolitik. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber indhenter deres kunders forudgående samtykke til ordreudførelsespolitikken.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, hvis ordreudførelsespolitik gør det muligt at udføre kundens ordrer uden om et reguleret marked eller en MHF, navnlig skal give deres kunder eller potentielle kunder oplysning om denne mulighed. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber indhenter deres kunders forudgående udtrykkelige samtykke, inden de begynder at udføre kundernes ordrer uden om et reguleret marked eller en MHF. Investeringsselskabet kan indhente dette samtykke enten i form af en generel aftale eller for den enkelte transaktion.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber kontrollerer, om deres ordreudførelsesordninger og udførelsespolitik fungerer efter hensigten, således at eventuelle mangler kan findes og i givet fald afhjælpes. De skal navnlig regelmæssigt vurdere, om de handelssystemer, der er en del af deres ordreudførelsespolitik, giver det bedst mulige resultat for kunden, eller om deres ordreudførelsesordninger bør ændres. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaberne giver deres kunder meddelelse om enhver væsentlig ændring af ordreudførelsesordninger eller ordreudførelsespolitik.
5. Medlemsstaterne skal også stille krav om, at investeringsselskaber på deres kunders anmodning skal kunne påvise over for disse, at de har ekspederet deres ordrer i overensstemmelse med selskabets ordreudførelsespolitik.
6. For at sikre den for investorerne nødvendige beskyttelse, redelige og velfungerende markeder samt ensartet anvendelse af stk. 1, 3 og 4 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
a) kriterierne for fastlæggelse af den relative betydning af de forskellige faktorer, der i medfør af stk. 1 kan tages i betragtning ved bestemmelse af, hvad der er det bedst mulige resultat, idet der tages hensyn til ordrens størrelse, og om kunden er en detail- eller professionel investor
b) faktorer, som et investeringsselskab kan tage i betragtning, når det reviderer sine ordreudførelsesordninger, og de omstændigheder, under hvilke ændringer af sådanne ordninger kan være påkrævet. Navnlig faktorer til bestemmelse af, hvilke handelssystemer der sætter investeringsselskaber i stand til til stadighed at opnå det bedst mulige resultat ved udførelse af kundeordrer
c) art og omfang af de oplysninger, som kunder i medfør af stk. 3 skal have om selskabets ordreudførelsespolitik.
Artikel 22
Regler for behandling af kundeordrer
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for kunders regning, anvender procedurer og ordninger, som sikrer en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af kundeordrer set i forhold til andre kundeordrer eller investeringsselskabets handelsinteresser. Disse procedurer eller ordninger skal gøre det muligt at udføre ellers sammenlignelige kundeordrer afhængig af, hvornår de er modtaget hos investeringsselskabet.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, medmindre kunden udtrykkeligt bestemmer andet, i tilfælde af limiterede kundeordrer vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som under gældende markedsvilkår ikke kan udføres øjeblikkelig, skal tage skridt til at fremme den hurtigst mulige gennemførelse af ordren ved straks at offentliggøre den limiterede kundeordre på en måde, der gør oplysningen let tilgængelig for andre markedsdeltagere. Medlemsstaterne kan beslutte, at investeringsselskaberne overholder denne forpligtelse når de formidler den limiterede kundeordre til et reguleret marked og/eller en MHF. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan undtage fra forpligtelsen til at offentliggøre en limiteret ordre, som er meget stor i forhold til den normale markedsstørrelse, jf. artikel 44, stk. 2.
3. For at sikre, at foranstaltninger til beskyttelse af investorer og til sikring af, at markederne fungerer redeligt og ordnet, tager hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder, og for at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som fastlægger:
a) betingelserne for og arten af de procedurer og ordninger, der fører til en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af kundeordrer, og de situationer eller handelstyper, hvor investeringsselskaber med rimelighed kan fravige reglen om øjeblikkelig udførelse for dermed at opnå gunstigere vilkår for kunderne
b) de forskellige metoder til vurdering af, om et investeringsselskab kan anses at have opfyldt sin forpligtelse til at videregive oplysninger til markedet om limiterede kundeordrer, der ikke skal udføres øjeblikkeligt.
Artikel 23
Investeringsselskabers forpligtelser, når de udpeger tilknyttede agenter
1. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at et investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter til at fremme salget af investeringsselskabets tjenesteydelser, hverve kunder eller modtage ordrer fra kunder eller potentielle kunder, formidle disse, placere finansielle instrumenter og rådgive om disse samt om de tjenesteydelser, der tilbydes af det pågældende investeringsselskab.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, hvis det beslutter at udpege en tilknyttet agent, skal bevare det fulde og ubetingede ansvar for alle handlinger eller undladelser fra den tilknyttede agents side, når denne handler for selskabets regning. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringssel- skabet sørger for, at en tilknyttet agent oplyser alle kunder eller potentielle kunder om, i hvilken egenskab han handler, og hvilket selskab han repræsenterer, når han kontakter disse, eller inden han handler med dem.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, 7, og 8, tillade, at tilknyttede agenter, som er registreret på deres område, forvalter kunders penge og/eller finansielle instrumenter på vegne af og under fuldt ansvar af det investeringsselskab, som de handler for på deres område eller, i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed, i en medlemsstat, som tillader, at en tilknyttet agent forvalter kunders penge.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fører tilsyn med deres tilknyttede agenters virksomhed for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette direktiv, når de handler gennem tilknyttede agenter.
3. Medlemsstater, der beslutter at give investeringsselskaber tilladelse til at udpege tilknyttede agenter, opretter et offentligt register. Tilknyttede agenter optages i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etableret.
Når den medlemsstat, hvor den tilknyttede agent er etableret, i henhold til stk. 1 har besluttet ikke at tillade, at de investeringsselskaber, der har fået meddelt tilladelse af deres kompetente myndigheder, udpeger tilknyttede agenter, optages disse tilknyttede agenter i registret hos den kompetente myndighed i hjemlandet for det investeringsselskab, på hvis vegne de handler.
Medlemsstaten sikrer, at tilknyttede agenter kun optages i det offentlige register, hvis det er godtgjort, at de har et tilstrækkeligt godt omdømme og er i besiddelse af den nødvendige almene, forretningsmæssige og faglige viden til præcist at kunne give kunden eller den potentielle kunde alle relevante oplysninger om den tilbudte tjenesteydelse.
Medlemsstaterne kan beslutte, at investeringsselskaber kan kontrollere, om de tilknyttede agenter, de har udpeget, har et tilstrækkeligt godt omdømme og er i besiddelse af den nødvendige viden, der nævnes i stk. 3, tredje afsnit.
Registeret skal ajourføres regelmæssigt. Det skal være offentlig tilgængeligt.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der udpeger tilknyttede agenter, træffer de nødvendige foranstaltninger til at undgå eventuelle negative virkninger, som de af den tilknyttede agents aktiviteter, der ikke er omfattet af nærværende direktiv, kunne have på vedkommendes aktiviteter for investeringsselskabets regning.
Medlemsstaterne kan tillade kompetente myndigheder at samarbejde med investeringsselskaber og kreditinstitutter, disses sammenslutninger og andre organer om at registrere tilknyttede agenter og føre tilsyn med disses overholdelse af kravene i stk. 3. Tilknyttede agenter kan bl.a. registreres af et investeringsselskab, et kreditinstitut eller disses sammenslutninger og andre organer under den kompetente myndigheds tilsyn.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber kun udpeger tilknyttede agenter, som er optaget i de i stk. 3 omhandlede offentlige registre.
6. Medlemsstaterne kan skærpe kravene i denne artikel eller tilføje andre krav for tilknyttede agenter, som er registreret i deres område.
Artikel 24
Transaktioner med godkendte modparter
1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for kunders regning og/eller handle for egen regning og/eller modtage og formidle ordrer, kan tilvejebringe eller gennemføre transaktioner med godkendte modparter uden at være forpligtet til at opfylde de forpligtelser efter artikel 19, 21 og 22, stk. 1, i dette direktiv, der gælder for sådanne transaktioner eller for en accessorisk tjenesteydelse, der er direkte knyttet til sådanne transaktioner.
2. Som godkendte modparter i dette direktivs forstand anerkender medlemsstaterne investeringsselskaber, kreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS og disses administrationsselskaber, pensionskasser og disses administrationsselskaber, andre finansielle enheder, der har fået tilladelse eller er underkastet regulering efter fællesskabslovgivningen eller en medlemsstats nationale lovgivning, virksomheder, der i henhold til artikel 2, stk. 1, litra k) og l), ikke er omfattet af nærværende direktiv, nationale regeringer og disses institutioner inklusive offentlige organer, der beskæftiger sig med offentlig gæld, centralbanker og overnationale organisationer.
Klassificering som godkendt modpart i henhold til det første afsnit anfægter ikke sådanne organers ret til at anmode om, generelt eller på ad-hoc-basis, at blive behandlet som kunder, hvis forretninger med investeringsselskabet er omfattet af artikel 19, 21 og 22.
3. Medlemsstaterne kan endvidere anerkende andre selskaber, der opfylder forud fastsatte forholdsmæssige krav, herunder kvantitative tærskler, som godkendte modparter. Ved transaktioner, hvor de potentielle modparter befinder sig i forskellige medlemsstater, skal investeringsselskabet respektere det andet selskabs status som bestemt ved lov eller forskrifter i den medlemsstat, hvor dette andet selskab er etableret.
Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskab, når det indgår transaktioner i henhold til stk. 1 med sådanne selskaber, indhenter den potentielle modparts udtrykkelige bekræftelse af, at denne indvilliger i at blive behandlet som godkendt modpart. Medlemsstaterne tillader, at investeringsselskaber opnår dette samtykke enten i form af en generel aftale eller for den enkelte transaktion.
4. Medlemsstaterne kan anerkende tredjelandsenheder, som svarer til de i stk. 2 omhandlede kategorier, som godkendte modparter.
Medlemsstaterne kan også anerkende tredjelandsenheder som de i stk. 3 omhandlede som godkendte modparter på samme betingelser og efter samme krav som de i stk. 3 omhandlede.
5. For at sikre ensartet anvendelse af stk. 2, 3 og 4 under hensyn til ændret markedspraksis og for at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter:
a) procedurer for anmodning om at blive behandlet som kunder i henhold til stk. 2
b) procedurer for indhentning af potentielle modparters udtrykkelige samtykke i henhold til stk. 3
c) de forud fastsatte forholdsmæssige krav inklusive kvantitative tærskler, som gør det muligt at anse et selskab som godkendt modpart i henhold til stk. 3.
Afdeling 3
Markedsgennemsigtighed og -integritet
Artikel 25
Forpligtelse til at opretholde markedets integritet, indberette transaktioner og føre registre
1. Uden at dette berører fordelingen af ansvaret for at håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (21), skal medlemsstaterne sikre, at der er truffet passende foranstaltninger til, at den kompetente myndighed kan føre tilsyn med investeringsselskabers aktiviteter for at sikre, at disse handler ærligt, redeligt og professionelt på en måde, der fremmer markedets integritet.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber sørger for, at de relevante oplysninger om samtlige transaktioner med finansielle instrumenter, som de har foretaget enten for egen eller for en kundes regning, er tilgængelige for den kompetente myndighed i mindst fem år. Ved transaktioner gennemført for kunders regning skal registrene indeholde alle oplysninger og nærmere enkeltheder om kundens identitet samt de oplysninger, der kræves efter Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (22).
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der foretager transaktioner med finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, giver den kompetente myndighed nærmere oplysninger om disse transaktioner så hurtigt som muligt og senest ved lukketid næste hverdag. Denne forpligtelse gælder, uanset om transaktioner har fundet sted på et reguleret marked eller ej.
De kompetente myndigheder etablerer i overensstemmelse med artikel 58 de nødvendige ordninger til sikring af, at den myndighed, der er kompetent for det mest relevante marked målt i likviditet for så vidt angår disse finansielle instrumenter, også modtager disse oplysninger.
4. Rapporterne skal navnlig indeholde detaljerede oplysninger om de købte/solgte instrumenters navn og antal, transaktionernes størrelse, datoer og tidspunkter for udførelsen af køb og salg, priser og oplysninger om, hvordan de pågældende investeringsselskaber kan identificeres.
5. Medlemsstaterne foreskriver, at rapporterne indgives til den kompetente myndighed enten af investeringsselskabet selv, en tredjemand, der handler på dets vegne, eller af et match- eller rapporteringssystem, der er godkendt af den kompetente myndighed eller af det regulerede marked eller den MHF, gennem hvis systemer transaktionen er gennemført. Hvis transaktioner indberettes direkte til den kompetente myndighed af et reguleret marked, en MHF eller et match- eller rapporteringssystem, der er godkendt af den kompetente myndighed, kan der ses bort fra investeringsselskabets forpligtelse i henhold til stk. 3.
6. Når de i denne artikel omhandlede rapporter i overensstemmelse med artikel 32, stk. 7, sendes til den kompetente myndighed i værtslandet, skal denne myndighed videresende disse oplysninger til de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland, medmindre de beslutter, at de ikke ønsker at modtage disse oplysninger.
7. For at sikre, at foranstaltninger til beskyttelse af markedets integritet ændres under hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder, og at stk. 1-5 anvendes ensartet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser, som foreskriver metoder og systemer til rapportering af finansielle transaktioner, rapporternes form og indhold samt kriterier til bestemmelse af et relevant marked, jf. stk. 3.
Artikel 26
Tilsyn med overholdelse af reglerne for MHF og andre lovmæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, etablerer og opretholder for MHF'en relevante og effektive ordninger og procedurer til regelmæssig kontrol af, om dennes brugere overholder dens regler. Investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF skal registrere de transaktioner, der foretages af deres brugere under anvendelse af deres systemer for at kunne påvise brud på disse regler, ureglementerede handelsvilkår eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, til den kompetente myndighed indberetter væsentlige brud på dens regler, ureglementerede markedsvilkår eller adfærd, som kunne indebære markedsmisbrug. Medlemsstaterne stiller tillige krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF straks meddeler den myndighed, der er kompetent for efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, de relevante oplysninger og på enhver måde bistår den kompetente myndighed med efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, der er opstået i eller via dets systemer.
Artikel 27
Investeringsselskabers forpligtelse til at offentliggøre bindende prisstillelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at selskaber, der systematisk internaliserer i aktier, offentliggør bindende prisstillelser på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som de systematisk internaliserer, og for hvilke der findes et likvidt marked. For aktier, som der ikke findes et likvidt marked for, skal selskaber, der systematisk internaliserer, meddele prisstillelserne til deres kunder efter anmodning.
Denne artikels bestemmelser gælder for selskaber, der systematisk internaliserer, når de handler for størrelser op til normal markedsstørrelse. Selskaber, der systematisk internaliserer, og som kun handler for størrelser over normal markedsstørrelse, er ikke omfattet af denne artikel.
Selskaber, der systematisk internaliserer, kan bestemme inden for hvilken eller hvilke størrelser, de vil stille priser. For hver akties vedkommende skal hver prisstillelse omfatte en bindende købs- og/eller salgspris eller -priser for en eller flere størrelser op til normal markedsstørrelse for den aktieklasse, som aktien hører til. Prisen eller priserne skal også afspejle de gældende markedsvilkår for den pågældende aktie.
Aktierne opdeles i klasser på grundlag af den aritmetriske gennemsnitsværdi af de udførte ordrer på markedet vedrørende den pågældende aktie. Den normale markedsstørrelse for hver enkelt aktieklasse skal være repræsentativ for den aritmetiske gennemsnitsværdi af de udførte ordrer på markedet vedrørende aktierne i hver enkelt aktieklasse.
Markedet for hver enkelt aktie udgøres af alle ordrer udført i Den Europæiske Union vedrørende denne aktie, bortset fra ordrer, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for denne aktie.
2. Den myndighed, der er kompetent for det mest relevante marked målt i likviditet, som defineret i artikel 25, fastlægger hvor hver aktie mindst en gang om året på grundlag af den aritmetriske gennemsnitsværdi af de udførte ordrer på markedet vedrørende den pågældende aktie, til hvilken aktieklasse den hører. Denne oplysning offentliggøres til alle markedsdeltagere.
3. Selskaber, der systematisk internaliserer, offentliggør deres prisstillelser regelmæssigt og løbende gennem hele den normale åbningstid. De har ret til at opdatere deres prisstillelser på et hvilket som helst tidspunkt. De kan også tilbagetrække dem under usædvanlige markedsforhold.
Prisstillelser offentliggøres på en måde, der er let tilgængelig for andre markedsdeltagere på rimelige kommercielle vilkår.
Selskaber, der systematisk internaliserer, udfører under overholdelse af artikel 21 de ordrer, de får fra deres detailkunder vedrørende de aktier, som de systematisk internaliserer, til de priser, der er stillet på det tidspunkt, ordren modtages.
Selskaber, der systematisk internaliserer, udfører de ordrer, de får fra deres professionelle kunder vedrørende de aktier, de systematisk internaliserer, til de priser, der er stillet på det tidspunkt, ordren modtages. Dog kan de udføre sådanne ordrer til bedre priser i berettigede tilfælde, forudsat at disse priser falder inden for et offentliggjort interval, som ligger tæt på markedsvilkårene, og forudsat at ordrerne er af et omfang, der er større end omfanget af de ordrer, en detailkunde almindeligvis afgiver.
Selskaber, der systematisk internaliserer, kan derudover udføre de ordrer, de får fra deres professionelle kunder, til priser, der er forskellige fra de stillede priser, uden at betingelserne i foregående afsnit er opfyldt, for så vidt angår transaktioner, hvor udførelse i flere værdipapirer er en del af én transaktion, eller for så vidt angår ordrer, der afhænger af andre vilkår end den gældende markedspris.
Hvis et selskab, der systematisk internaliserer, og som kun stiller én pris, eller hvis højeste pris er mindre end normal markedsstørrelse, modtager en ordre fra en kunde, der er større end selskabets prisstillelse, men mindre end den normale markedsstørrelse, kan selskabet beslutte at udføre den del af ordren, der går ud over, hvad selskabets prisstillelse dækker, forudsat at den udføres til den fastsatte pris, medmindre andet er tilladt ifølge de to forudgående afsnit. Hvis det selskab, der systematisk internaliserer, stiller priser i flere størrelser og modtager en ordre af et omfang, der ligger mellem disse prisstillelser, som det vælger at udføre, skal selskabet udføre ordren til en af de stillede priser i overensstemmelse med artikel 22, medmindre andet er tilladt ifølge de to forudgående afsnit.
4. De kompetente myndigheder kontrollerer,
a) at investeringsselskaberne regelmæssigt ajourfører de i henhold til stk. 1 offentliggjorte købs- og/eller salgskurser og anvender priser, som afspejler de gældende markedsvilkår,
b) at investeringsselskaberne overholder de i stk. 3, fjerde afsnit fastsatte regler for prisforbedringer.
5. Selskaber, der systematisk internaliserer, skal have ret til, på grundlag af deres forretningspolitik og på en objektiv, ikke-diskriminerende måde, at beslutte, hvilke investorer de giver adgang til deres prisstillelser. Med henblik herpå skal de have klare normer for styring af adgangen til deres prisstillelser. Selskaber, der systematisk internaliserer, kan på grundlag af kommercielle overvejelser som f.eks. investors kreditværdighed, modpartsrisiko samt endelig afregning af transaktionen nægte at etablere en forretningsforbindelse med investorer eller afbryde en sådan.
6. Med henblik på at begrænse risikoen for at blive udsat for gentagne transaktioner fra samme kunde skal selskaber, der systematisk internaliserer, have ret til på en ikke-diskriminerende måde at begrænse antallet af transaktioner fra samme kunde, som de påtager sig på de offentliggjorte betingelser. De skal også have ret til på en ikke-diskriminerende måde og i overensstemmelse med artikel 22 at begrænse det samlede antal transaktioner fra forskellige kunder på samme tid, forudsat dette kun er tilladt, når antallet og/eller omfanget af ordrer, kunderne ønsker udført, væsentligt overstiger det normale.
7. For at sikre ensartet anvendelse af stk. 1-6 på en måde, der understøtter en effektiv værdiansættelse af aktier og maksimerer investeringsselskabers mulighed for at opnå det for deres kunder bedste resultat, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, der angiver:
a) kriterierne for anvendelse af stk. 1 og 2
b) kriterierne for fastsættelse af, hvornår en prisstillelse er offentliggjort regelmæssigt og løbende og er let tilgængelig, samt for de måder, hvorpå investeringsselskaber kan opfylde deres forpligtelse til at offentliggøre deres prisstillelser, hvilket bl.a. kan være følgende:
i) gennem de faciliteter, der findes på et reguleret marked, der har optaget det pågældende instrument til handel
ii) gennem tredjemand
iii) gennem egne arrangementer.
c) de generelle kriterier for fastsættelse af de transaktioner, hvor udførelsen i flere værdipapirer er en del af én transaktion, eller de ordrer, der afhænger af andet end den herskende markedspris
d) de generelle kriterier for fastsættelse af, hvad der kan anses for at være usædvanlige markedsforhold, der berettiger til tilbagetrækning af prisstillelser, samt betingelserne for opdatering af prisstillelser
e) kriterierne for fastsættelse af, hvad der forstås ved størrelsen af de ordrer, en detailkunde almindeligvis afgiver.
f) kriterierne for fastsættelse af, hvad der betragtes som afvigende væsentligt fra det normale, jf. stk. 6
g) kriterierne for fastsættelse af, hvornår priser falder inden for et offentliggjort interval, som ligger tæt på markedsvilkårene.
Artikel 28
Investeringsselskabers videregivelse af oplysninger efter handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at investeringsselskaber, som enten for egen eller for kunders regning gennemfører transaktioner med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, uden om et reguleret marked eller en MHF, offentliggør transaktionernes størrelse og priser, samt tidspunktet for transaktionernes indgåelse. Disse oplysninger offentliggøres så tæt på realtid som muligt, på rimelige kommercielle vilkår og på en måde, som er let tilgængelig for andre markedsdeltagere.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, og fristerne for oplysningernes offentliggørelse opfylder de krav, der er fastsat i medfør af artikel 45. Hvis de i henhold til artikel 45 vedtagne foranstaltninger giver mulighed for at udsætte rapportering af visse kategorier af aktiehandler, finder den mulighed tilsvarende anvendelse på sådanne handler, når de gennemføres uden om regulerede markeder og MHF'er.
3. For at sikre gennemsigtige og velfungerende markeder samt ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager
Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som
a) nærmere angiver de måder, hvorpå investeringsselskaber kan opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, herunder:
i) gennem de faciliteter, der findes på alle regulerede markeder, der har optaget det pågældende instrument til handel, eller gennem faciliteterne i en MHF, hvor den pågældende aktie er optaget til handel
ii) gennem tredjemand
iii) gennem egne arrangementer.
b) præciserer anvendelsen af den i stk. 1 fastsatte forpligtelse på transaktioner, hvori aktier anvendes til sikkerhedsstillelse, långivning eller andre formål, hvor aktieoverdragelsen sker som følge af andre forhold end aktiens øjeblikkelige markedsværdi.
Artikel 29
Gennemsigtighedskrav til MHF'er før handel
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, offentliggør de aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse kurser, hvilket bekendtgøres gennem selskabernes systemer til handel med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Medlemsstaterne foreskriver, at disse oplysninger på rimelige kommercielle vilkår løbende skal være offentlig tilgængelige i facilitetens almindelige åbningstid.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at de kompetente myndigheder skal kunne undtage fra forpligtelsen for investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, til at offentliggøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger på baggrund af markedsmodel eller ordretype og -størrelse i de tilfælde, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 3. De kompetente myndigheder skal navnlig kunne se bort fra forpligtelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller aktietype.
3. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser om:
a) hvilke købs-, salgs- eller prisstillelser fra prisstillere, der skal offentliggøres sammen med oplysning om markedsdybden ved disse priser
b) omfang eller art af de ordrer, for hvilke der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen
c) den markedsmodel, for hvilken der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen, og navnlig anvendeligheden af kravet vedrørende handelsmetoder, der anvendes af en MHF, som gennemfører transaktioner efter deres regler under henvisning til kurser, der er fastsat uden om MHF'ens systemer eller ved periodiske auktioner. Indholdet af disse gennemførelsesbestemmelser skal svare til de i artikel 44 fastsatte gennemførelsesbestemmelser for regulerede markeder, medmindre MHF'ens særlige karakter kan berettige andet.
Artikel 30
Gennemsigtighedskrav til MHF'er efter handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, offentliggør kurser, omfang og tidspunkt for transaktioner gennemført i facilitetens systemer med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Medlemsstaterne stiller krav om, at de nærmere detaljer om alle sådanne transaktioner offentliggøres på rimelige kommercielle vilkår og så tæt på realtid som muligt. Dette krav finder ikke anvendelse på de nærmere detaljer om handler, der er gennemført i en MHF, og som offentliggøres i et reguleret markeds systemer.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at den kompetente myndighed kan tillade de investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF, at indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner på baggrund af transaktionernes omfang eller art. De kompetente myndigheder kan navnlig give tilladelse til udsættelse af offentliggørelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller klasse af aktier. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder skal indhente den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse af de foreslåede bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af handler og stiller krav om, at markedsdeltagere og investorer klart oplyses om disse bestemmelser.
3. For at sikre at de finansielle markeder fungerer effektivt og ordnet, og at stk. 1 og 2 anvendes ensartet, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
a) rækkevidden og indholdet af de oplysninger, der skal offentliggøres
b) betingelserne for, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en MHF, kan indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af transaktioner, og de kriterier, som finder anvendelse, når der på baggrund af transaktionsstørrelse eller aktietype træffes afgørelse om, for hvilke transaktioner det er tilladt at udsætte offentliggørelsen.
Indholdet af disse gennemførelsesbestemmelser skal svare til de i artikel 45 fastsatte gennemførelsesbestemmelser for regulerede markeder, medmindre MHF'ens særlige karakter berettiger andet.
KAPITEL III
INVESTERINGSSELSKABERS RETTIGHEDER
Artikel 31
Fri udveksling af tjenesteydelser og -aktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at ethvert investeringsselskab og kreditinstitut, der i henhold til henholdsvis dette direktiv og direktiv 2000/12/EF er meddelt tilladelse af en anden medlemsstats kompetente myndigheder og er underlagt disse myndigheders tilsyn, frit kan udføre investeringsservice og/eller -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser på deres område, under forudsætning af at sådan service og sådanne aktiviteter er omfattet af tilladelsen. Accessoriske tjenesteydelser kan kun ydes sammen med investeringsservice og/ eller -aktiviteter.
Medlemsstaterne må ikke stille yderligere krav til et sådant investeringsselskab eller kreditinstitut på de områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Ethvert investeringsselskab, der for første gang ønsker at yde tjenesteydelser eller aktiviteter på en anden medlemsstats område eller ønsker at ændre de udbudte tjenesteydelsers eller aktiviteters indhold, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder:
a) i hvilken medlemsstat selskabet har til hensigt at drive virksomhed
b) en driftsplan, hvori det navnlig angives, hvilken investeringsservice og/eller -aktiviteter samt hvilke accessoriske tjenesteydelser det har til hensigt at udføre, og om selskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter i de medlemsstater, hvor det påtænker at udbyde service.
Såfremt investeringsselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, meddeler den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland på anmodning af den kompetente myndighed i værtslandet og inden for en rimelig frist identiteten af de tilknyttede agenter, som investeringsselskabet har til hensigt at anvende i den medlemsstat. Værtslandet kan offentliggøre sådanne oplysninger.
3. Hjemlandets kompetente myndighed fremsender senest én måned efter modtagelsen af oplysningerne disse til den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1. Investeringsselskabet kan herefter påbegynde at udbyde den pågældende investeringsservice i værtslandet.
4. Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 2, underretter investeringsselskabet mindst en måned, inden de foretages, skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om sådanne ændringer.
5. Medlemsstaterne tillader uden yderligere lovgivningsmæssige eller administrative betingelser investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver MHF'er fra andre medlemsstater, at etablere de ordninger på deres område, der er nødvendige for at gøre det lettere for fjernbrugere eller -deltagere, der er etableret dér, at få adgang til samt anvende deres systemer.
6. Det investeringsselskab eller den markedsoperatør, som driver en MHF, meddeler hjemlandets kompetente myndighed, hvilken medlemsstat det/den har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i. Den kompetente myndighed i MHF'ens hjemland meddeler inden en måned disse oplysninger til den medlemsstat, som MHF'en har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i.
Den kompetente myndighed i MHF'ens hjemland meddeler efter anmodning fra den kompetente myndighed i MHF'ens værtsland inden for en rimelig frist de i denne medlemsstat etablerede MHF-medlemmers eller -deltageres identitet.
Artikel 32
Oprettelse af en filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennem oprettelse af en filial kan drives investeringsservice og/eller - aktiviteter samt udbydes accessoriske tjenesteydelser på deres område i henhold til dette direktiv og direktiv 2000/12/EF under forudsætning af, at disse tjenesteydelser og aktiviteter er omfattet af den tilladelse, hjemlandet har meddelt investeringsselskabet eller kreditinstituttet. Accessoriske tjenesteydelser kan kun ydes sammen med investeringsservice og/eller -aktivitet.
Medlemsstaterne må ikke pålægge en filials organisation og drift yderligere krav ud over dem, der er tilladt efter stk. 7, for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ønsker at oprette en filial på en anden medlemsstats område, først giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse herom samt afgiver følgende oplysninger til dette:
a) i hvilke medlemsstater selskabet har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilken investeringsservice og/eller -aktiviteter samt hvilke accessoriske tjenesteydelser der skal tilbydes, filialens organisatoriske struktur, og om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter
c) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumentet kan rekvireres
d) navnene på filialens ledelse.
Såfremt et investeringsselskab anvender en tilknyttet agent, som er etableret i en medlemsstat uden for selskabets hjemland, sidestilles denne tilknyttede agent med filialen og er omfattet af dette direktivs bestemmelser vedrørende filialer.
3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende investeringsselskabs administrative strukturer og finansielle situation er sunde under hensyn til den påtænkte etablering, videresender den kompetente myndighed alle oplysningerne senest tre måneder efter modtagelsen heraf til den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, og underretter det berørte investeringsselskab herom.
4. Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger sender den kompetente myndighed i hjemlandet oplysninger om den godkendte garantiordning, som investeringsselskabet deltager i i henhold til direktiv 97/9/EF, til den kompetente myndighed i værtslandet. I tilfælde af ændringer i oplysningerne underretter den kompetente myndighed i hjemlandet den kompetente myndighed i værtslandet herom.
5. Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende oplysningerne til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte investeringsselskab senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger.
6. Så snart meddelelsen fra den kompetente myndighed i værtslandet foreligger, eller hvis denne myndighed senest to måneder fra datoen for meddelelsen fra den kompetente myndighed i hjemlandet ikke har givet nogen meddelelse, kan filialen oprettes og påbegynde sin virksomhed.
7. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, påtager sig ansvaret for at sikre, at de tjenesteydelser, som filialen præsterer inden for dens område, opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 19, 21, 22, 25, 27 og 28 og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå de ordninger, filialen har etableret og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at gøre det muligt for den kompetente myndighed at håndhæve de nævnte forpligtelser i henhold til artikel 19, 21, 22, 25, 27 og 28 samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf for så vidt angår de tjenesteydelser og/eller de aktiviteter, som denne filial udfører på sit område.
8. Hver medlemsstat foreskriver, at når et investeringsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, har oprettet en filial på dens område, kan den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland under udøvelsen af sit hverv og efter at have underrettet den kompetente myndighed i værtslandet herom udføre inspektion på stedet hos den pågældende filial.
9. I tilfælde af ændring af de forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, underretter investeringsselskabet skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom mindst en måned, før den foretages. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om denne ændring.
Artikel 33
Adgang til regulerede markeder
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fra andre medlemsstater, der har fået tilladelse til at udføre kundeordrer eller handle for egen regning, kan blive medlemmer af eller få adgang til regulerede markeder på deres område på en af følgende måder:
a) direkte ved at oprette en filial i værtslandet
b) ved at blive fjernmedlemmer af eller få fjernadgang til det regulerede marked uden at skulle være etableret i hjemlandet for det regulerede marked, såfremt fysisk tilstedeværelse ifølge det pågældende markeds handelsprocedurer og -systemer ikke er nødvendig for at kunne gennemføre transaktioner på markedet.
2. Medlemsstaterne pålægger ikke investeringsselskaber, der udøver den rettighed, der tillægges dem ved stk. 1, yderligere lovgivningsmæssige eller administrative krav på de af dette direktiv omfattede områder.
Artikel 34
Adgang til centrale modparts-, clearing- og afviklingsfaciliteter samt ret til at vælge afviklingssystem
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fra andre medlemsstater har ret til at få adgang til centrale modparts-, clearing- og afviklingssystemer på deres område med henblik på at gøre eller sørge for at gøre transaktioner med finansielle instrumenter endelige.
Medlemsstaterne stiller krav om, at adgangen for disse investeringsselskaber samt for investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, til sådanne faciliteter er underlagt de samme ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive forretningsmæssige kriterier som dem, der gælder for lokale deltagere. Medlemsstaterne må ikke begrænse anvendelsen af disse faciliteter til kun at omfatte clearing og afvikling af transaktioner med finansielle instrumenter, der gennemføres på et reguleret marked eller en MHF på deres område.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder på deres område giver alle medlemmer og deltagere ret til at vælge afviklingssystem for transaktioner med finansielle instrumenter på det regulerede marked, idet det dog forudsættes,
a) at der består de nødvendige forbindelser og ordninger mellem det valgte afviklingssystem og ethvert andet system eller enhver anden facilitet til at sikre en effektiv og økonomisk afvikling af den pågældende transaktion, og
b) at den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med det regulerede marked, er enig i, at de tekniske betingelser for afvikling af transaktioner på det regulerede marked gennem et andet afviklingssystem end det, der er valgt af det regulerede marked, er egnede til at sikre de finansielle markeders gnidningsløse og ordnede funktion.
Denne vurdering fra den kompetente myndigheds side af det regulerede marked foregriber ikke de nationale centralbankers kompetence som overvågere af afviklingssystemer eller af andre myndigheder, der fører tilsyn med sådanne systemer. Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn, som disse institutioner allerede udfører, således at unødig overlapning af kontrollen undgås.
3. Investeringsselskabers rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke den ret, operatører af centrale modparts-, clearing- eller værdipapirafviklingssystemer har til af berettigede forretningsmæssige årsager at nægte at stille de ønskede ydelser til rådighed.
Artikel 35
Bestemmelser om centrale modparts-, clearing- og afviklingsordninger for MHF'er
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke investeringsselskaber og markedsoperatører, som driver en MHF, i at indgå hensigtsmæssige aftaler med en central modpart eller et clearinginstitut og et afviklingssystem i en anden medlemsstat med henblik på clearing og/eller afvikling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af markedsdeltagere efter deres markeders systemer.
2. Den kompetente myndighed for investeringsselskaber og markedsoperatører, som driver en MHF, må ikke modsætte sig anvendelse af en central modpart, clearinginstitutter og/eller afviklingssystemer i en anden medlemsstat, medmindre det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre, at MHF'en fungerer efter hensigten, og under hensyntagen til de i artikel 34, stk. 2, fastsatte krav til afviklingssystemer.
Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn af clearing- og afviklingssystemer, som allerede udføres af de nationale centralbanker som led i deres overvågning af clearing- og afviklingssystemer eller af andre myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer, således at unødig overlapning af kontrollen undgås.
AFSNIT III
REGULEREDE MARKEDER
Artikel 36
Tilladelse og lovvalg
1. Medlemsstaterne meddeler alene de systemer på deres område, som opfylder bestemmelserne i dette afsnit, tilladelse til at udøve virksomhed som et reguleret marked.
Den kompetente myndighed meddeler alene en sådan tilladelse, såfremt myndigheden er overbevist om, at både markedsoperatøren og det regulerede markeds systemer mindst opfylder kravene i dette afsnit.
Såfremt der er tale om et reguleret marked, som er en juridisk person, og som forvaltes eller drives af en anden markedsoperatør end selve det regulerede marked, fastsætter medlemsstaterne, hvordan de forskellige forpligtelser, som markedsoperatøren pålægges i henhold til dette direktiv, fordeles mellem det regulerede marked og markedsoperatøren.
Operatøren af det regulerede marked skal fremlægge alle de oplysninger - herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt den organisatoriske struktur - som den kompetente myndighed har brug for til at sikre sig, at det regulerede marked, når den første tilladelse gives, har truffet alle nødvendige forholdsregler for at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette afsnit.
2. Medlemsstaterne kræver, at operatøren af det regulerede marked udfører de opgaver, der er forbundet med dets organisering og drift, under den kompetente myndigheds tilsyn og ansvar. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder løbende kontrollerer regulerede markeders overholdelse af bestemmelserne i dette afsnit. De sikrer også, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med, at de regulerede markeder til enhver tid opfylder de krav, der stilles for at opnå den i dette afsnit omhandlede første tilladelse.
3. Medlemsstaterne sikrer, at markedsoperatøren har ansvaret for at sikre, at det regulerede marked, som markedsoperatøren forvalter, opfylder alle krav i dette afsnit.
Medlemsstaterne sikrer også, at markedsoperatøren har beføjelse til at udøve de rettigheder, der gælder for det regulerede marked, som han forvalter i medfør af dette direktivs bestemmelser.
4. Uden at foregribe eventuelle relevante bestemmelser i direktiv 2003/6/EF om markedsmisbrug er handler, som udføres inden for rammerne af det regulerede markeds systemer, underlagt de offentligretlige regler i det regulerede markeds hjemland.
5. Den kompetente myndighed kan trække et reguleret markeds tilladelse tilbage, hvis det regulerede marked
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, eller det udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har virket i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv
e) er omfattet af andre forhold, som i henhold til national lovgivning medfører, at tilladelsen inddrages.
Artikel 37
Krav til forvaltning af det regulerede marked
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de personer, der rent faktisk leder det regulerede markeds forretninger og transaktioner, har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig forvaltning og drift af det regulerede marked. Medlemsstaterne stiller også krav om, at operatøren af det regulerede marked underretter den kompetente myndighed om, hvilke personer der faktisk leder det regulerede markeds forretninger og transaktioner, og om enhver ændring i denne personkreds.
Den kompetente myndighed nægter at godkende foreslåede ændringer, såfremt der er objektive og påviselige grunde til at formode, at disse ændringer vil udgøre en væsentlig trussel for den sunde og forsigtige forvaltning og drift af det regulerede marked.
2. I forbindelse med meddelelse af tilladelse til et reguleret marked sikrer medlemsstaterne, at den eller de personer, der faktisk leder et allerede godkendt reguleret markeds forretninger og transaktioner i overensstemmelser med bestemmelserne i dette direktiv, anses for at opfylde kravene i stk. 1.
Artikel 38
Krav til personer, der udøver betydelig indflydelse på forvaltningen af det regulerede marked
1. Medlemsstaterne kræver, at personer, der er i en position, hvor de direkte eller indirekte kan udøve betydelig indflydelse på forvaltningen af det regulerede marked, er hæderlige og egnede.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at operatøren af det regulerede marked
a) giver den kompetente myndighed og offentligheden oplysninger om det regulerede markeds og/eller markedsoperatørens ejerskab og især om, hvem der eventuelt er i en position, hvor de kan udøve betydelig indflydelse på ledelsen af det regulerede marked, og størrelsen af deres interesser
b) underretter den kompetente myndighed og offentligheden om eventuelle ejerskift, hvorved identiteten af de personer, der faktisk udøver betydelig indflydelse på driften af det regulerede marked, ændres.
3. Den kompetente myndighed nægter at godkende foreslåede ændringer af det regulerede markeds og/eller markedsoperatørens kontrollerende interesser, hvis der er objektive og påviselige grunde til at formode, at disse ændringer ville true den sunde og forsigtige forvaltning af det regulerede marked.
Artikel 39
Organisatoriske krav
Medlemsstaterne kræver, at det regulerede marked
a) har indført ordninger med henblik på klart at kunne påvise og håndtere de potentielle ugunstige følger for det regulerede markeds eller dets deltageres funktion af eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side det regulerede marked, dets ejere eller dets operatør, og på den anden side det regulerede markeds sunde funktion, især når sådanne interessekonflikter kan være til skade for udøvelsen af eventuelle hverv, som den kompetente myndighed måtte have henlagt til det regulerede marked
b) er tilstrækkeligt rustet til at styre de risici, markedet udsættes for, anvender fyldestgørende ordninger og systemer med henblik på at påvise alle væsentlige risici for markedets drift og har indført effektive foranstaltninger til at mindske disse risici
c) har indført ordninger med henblik på sund forvaltning af den tekniske funktion af systemet, bl.a. ved at etablere effektive nødsystemer for at kunne håndtere risikoen for systemfejl
d) har indført gennemsigtige og faste regler og procedurer, der sikrer redelig og korrekt handel, og opstiller objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.
e) har iværksat effektive ordninger, der kan lette en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der foretages i henhold til markedets systemer.
f) på tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen og til enhver tid derefter råder over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at lette markedets velordnede funktion under hensyntagen til arten og omfanget af de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til arten og omfanget af de risici, markedet er udsat for.
Artikel 40
Finansielle instrumenters optagelse til handel
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder har klare og gennemsigtige regler for finansielle instrumenters optagelse til handel.
Reglerne skal sikre, at eventuelle finansielle instrumenter, der optages til handel på et reguleret marked, kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de, når der er tale om værdipapirer, er frit omsættelige.
2. Er der tale om derivater, skal reglerne særlig sikre, at derivatkontrakten udformes på en måde, der sikrer såvel en korrekt prisdannelse som effektive afviklingsbetingelser.
3. Ud over de i stk. 1 og 2 fastsatte forpligtelser stiller medlemsstaterne krav om, at det regulerede marked indfører og opretholder effektive ordninger med henblik på at kontrollere, at udstedere af værdipapirer, som har adgang til at handle på det regulerede marked, opfylder deres fællesskabsretlige forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.
Medlemsstaterne sikrer, at det regulerede marked indfører ordninger, som gør det lettere for dets medlemmer og deltagere at få adgang til oplysninger, der er blevet offentliggjort i henhold til fællesskabsretten.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede markeder har indført de nødvendige ordninger for regelmæssigt at kontrollere, at de finansielle instrumenter, der er optaget til handel, opfylder optagelseskravene.
5. Et værdipapir, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan efterfølgende optages til handel på andre regulerede markeder, selv uden udstederens samtykke, og under overholdelse af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel og om ændring af direktiv 2001/34/EF (23). Det regulerede marked skal oplyse udstederen om, at udstederens værdipapirer handles på det pågældende regulerede marked. Udstederen er ikke forpligtet til direkte at give et reguleret marked, der har optaget hans værdipapirer til handel uden hans samtykke, de i stk. 3 omhandlede oplysninger. 6. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 1-5 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som
a) angiver de kendetegn ved forskellige værdipapirtyper, som skal indgå i det regulerede markeds vurdering af, om et finansielt instrument er udstedt på en måde, der opfylder betingelserne i stk. 1, andet afsnit, for optagelse til handel på de forskellige markedssegmenter, som det regulerede marked driver
b) tydeliggør de ordninger, det regulerede marked skal anvende for at kunne anses for at have opfyldt sin forpligtelse til at kontrollere, om udstederen af et værdipapir opfylder sine fællesskabsretlige forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.
c) tydeliggør de ordninger, det regulerede marked skal indføre efter stk. 3 med henblik på at gøre det lettere for dets medlemmer og deltagere at få adgang til oplysninger, der er blevet offentliggjort i henhold til bestemmelserne i fællesskabsretten.
Artikel 41
Suspension af handelen - fjernelse af instrumenter fra handelen
1. Uden at dette berører den kompetente myndigheds ret til i henhold til artikel 50 stk. 2, litra j) og k), at kræve suspension af handelen med et instrument eller fjernelse af dette instrument fra handelen, kan operatøren af det regulerede marked gøre dette i forbindelse med instrumenter, der ikke længere opfylder det regulerede markeds regler, medmindre der er sandsynlighed for, at et sådant skridt vil vise sig at være til betydelig skade for investorinteresser eller markedets ordentlige funktion.
Uden at foregribe det regulerede markeds operatørers mulighed for at underrette operatører af andre regulerede markeder direkte, stiller medlemsstaterne krav om, at en operatør af et reguleret marked, som suspenderer handelen med et finansielt instrument eller fjerner det fra handelen, offentliggør denne beslutning og meddeler den kompetente myndighed de relevante oplysninger. Den kompetente myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.
2. En kompetent myndighed, der kræver suspension af handelen med et finansielt instrument eller fjernelse af dette fra handelen på et eller flere regulerede markeder, skal straks offentliggøre sin beslutning og underrette de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater. Disse medlemsstater stiller krav om suspension af handelen med det pågældende finansielle instrument eller fjernelse af dette fra handelen på de regulerede markeder og MHF'er, der opererer under deres myndighed, medmindre det forhold, at et sådant skridt vil kunne være til betydelig skade for investorinteresser eller markedets ordnede funktion, taler imod.
Artikel 42
Adgang til det regulerede marked
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at det regulerede marked fastsætter og opretholder gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler baseret på objektive kriterier om adgang til eller medlemskab af det regulerede marked.
2. Reglerne skal nærmere angive eventuelle forpligtelser for medlemmerne eller deltagerne, der måtte opstå som følge af:
a) etableringen og driften af det regulerede marked
b) reglerne for transaktioner på markedet
c) faglige standarder, der pålægges ansatte i investeringsselskaber eller kreditinstitutter, der opererer på markedet
d) de betingelser, der er fastsat for andre medlemmer eller deltagere end investeringsselskaber og kreditinstitutter, i henhold til stk. 3
e) reglerne og procedurerne for clearing og afvikling af transaktioner gennemført på det regulerede marked.
3. Adgang til regulerede marker som medlemmer eller deltagere gives til investeringsselskaber, kreditinstitutter godkendt efter direktiv 2000/12/EF, samt andre personer, som
a) er egnede og hæderlige
b) har tilstrækkelig handelsevne og kompetence
c) i fornødent omfang har passende administrative procedurer
d) har tilstrækkelige ressourcer til at påtage sig deres rolle under hensyntagen til de forskellige finansielle foranstaltninger, som det regulerede marked kan have truffet med henblik på at sikre passende afvikling af transaktioner
4. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer og deltagere, for så vidt angår transaktioner på et reguleret marked, ikke er forpligtet til at anvende de i dette direktivs artikel 19, 21 og 22 omhandlede forpligtelser over for hinanden. Et reguleret markeds medlemmer eller deltagere skal imidlertid overholde de i artikel 19, 21 og 22 omhandlede forpligtelser over for deres kunder, når de på disses vegne udfører disses ordrer på et reguleret marked.
5. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne for adgang til eller medlemskab af det regulerede marked giver investeringsselskaber og kreditinstitutter mulighed for direkte deltagelse eller fjerndeltagelse.
6. Uden at stille yderligere retlige eller forskriftsmæssige krav giver medlemsstaterne regulerede markeder fra andre medlemsstater mulighed for at indføre passende ordninger på deres område, der kan lette de på deres område etablerede fjernmedlemmers eller -deltageres adgang til og mulighed for at handle på dette marked.
Det regulerede marked meddeler hjemlandets kompetente myndighed, hvilken medlemsstat det har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i. Hjemlandets kompetente myndighed meddeler inden en måned disse oplysninger til den medlemsstat, som det regulerede marked har til hensigt at stille sådanne ordninger til rådighed i.
Den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland meddeler efter anmodning fra værtslandets kompetente myndighed inden for en rimelig tid identiteten på de i denne medlemsstat etablerede medlemmer af eller deltagere i det regulerede marked.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at operatøren af det regulerede marked regelmæssigt videregiver en liste over det regulerede markeds medlemmer og deltagere til den kompetente myndighed.
Artikel 43
Overvågning af overholdelsen af reglerne for de regulerede markeder og andre lovmæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder indfører og opretholder effektive ordninger og procedurer med henblik på regelmæssig overvågning af, at markedernes medlemmer eller deltagere overholder det regulerede markeds regler. De regulerede markeder skal registrere de transaktioner, der foretages af deres medlemmer eller deltagere under anvendelse af deres systemer for at kunne påvise brud på disse regler, ureglementerede handelsvilkår eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at operatører af de regulerede markeder indberetter væsentlige brud på deres regler, ureglementerede markedsvilkår eller adfærd, som kunne indebære markedsmisbrug, til det regulerede markeds kompetente myndighed. Medlemsstaterne stiller tillige krav om, at operatøren af det regulerede marked straks meddeler den myndighed, der er kompetent for efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, de relevante oplysninger og på enhver måde bistår den kompetente myndighed med efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, der er begået i eller via det regulerede markeds systemer.
Artikel 44
Gennemsigtighedskrav til regulerede markeder før handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at de regulerede markeder offentliggør de aktuelle købs- og salgskurser samt markedsdybden ved disse priser, som annonceres gennem deres systemer for aktier, der er optaget til handel. Medlemsstaterne kræver, at disse oplysninger løbende skal være tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår inden for almindelig åbningstid.
Regulerede markeder kan på rimelige forretningsmæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag give adgang til de ordninger, de anvender til at offentliggøre de i første afsnit af stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der er forpligtet til at offentliggøre deres priser på aktier efter bestemmelserne i artikel 27.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at de kompetente myndigheder på baggrund af markedsmodel eller ordretype og -størrelse i de tilfælde, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 3, skal kunne undtage de regulerede markeder fra forpligtelsen til at offentliggøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger. De kompetente myndigheder skal navnlig kunne undtage fra forpligtelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller aktietype.
3. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser om:
a) hvilke købs-, salgs- eller prisstillelser fra prisstillere, der skal offentliggøres sammen med oplysning om markedsdybden ved disse priser
b) størrelsen eller arten af de ordrer, for hvilke der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen
c) den markedsmodel, for hvilken der i henhold til stk. 2 kan ses bort fra kravet om offentliggørelse af oplysninger før handelen, og navnlig anvendeligheden af kravet vedrørende handelsmetoder, der anvendes af regulerede markeder, som gennemfører transaktioner efter deres regler under henvisning til kurser, der er fastsat uden om det regulerede marked eller ved periodiske auktioner.
Artikel 45
Gennemsigtighedskrav til regulerede markeder efter handelen
1. Medlemsstaterne stiller mindst krav om, at regulerede markeder offentliggør priser, mængde og tidspunkt for transaktioner gennemført med aktier, som de har optaget til handel. Medlemsstaterne kræver, at de nærmere oplysninger om alle sådanne transaktioner offentliggøres på rimelige forretningsmæssige vilkår og så tæt på realtid som muligt.
Regulerede markeder kan på rimelige forretningsmæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag give adgang til de systemer, de anvender til at offentliggøre de i første afsnit af stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der er forpligtet til at offentliggøre de nærmere oplysninger om deres aktietransaktioner i henhold til artikel 28.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at den kompetente myndighed kan tillade de regulerede markeder at indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner på baggrund af transaktionernes omfang eller art. De kompetente myndigheder kan navnlig give tilladelse til udsættelse af offentliggørelsen, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller klasse af aktier. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder skal indhente den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse af de foreslåede bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af handler og stiller krav om, at markedsdeltagere og investorer klart oplyses om disse bestemmelser.
3. For at sikre de finansielle markeders effektive og ordnede funktion og den ensartede anvendelse af stk. 1 og 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
a) rækkevidden og indholdet af de oplysninger, der skal offentliggøres
b) betingelserne for, at et reguleret marked kan indføre bestemmelser om udsættelse af offentliggørelsen af handler, og de kriterier, som finder anvendelse, når der på baggrund af transaktionsstørrelse eller aktietype træffes afgørelse om, for hvilke transaktioner det er tilladt at udsætte offentliggørelsen.
Artikel 46
Bestemmelser om centrale modparts-, clearing- og afviklingsordninger
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke de regulerede markeder i at indgå passende aftaler med en central modpart eller et centralt clearinginstitut og et afviklingssystem i en anden medlemsstat med henblik på clearing og/eller afvikling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af markedsdeltagere efter de regulerede markeders systemer.
2. Den kompetente myndighed for et reguleret marked må ikke modsætte sig anvendelse af en central modpart, clearinginstitutter og/eller afviklingssystemer i en anden medlemsstat, medmindre det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre, at det regulerede marked fungerer efter hensigten, og under hensyntagen til de i artikel 34, stk. 2, fastsatte krav til afviklingssystemer.
Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn af clearing- og afviklingssystemer, som allerede udføres af de nationale centralbanker som led i deres overvågning af clearing- og afviklings- systemer eller af andre myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer, således at unødig overlapning af kontrollen undgås.
Artikel 47
Liste over regulerede markeder
Hver medlemsstat opstiller en liste over de regulerede markeder, som den er hjemland for, og meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen denne liste. Der skal på samme måde gives underretning om enhver ændring i denne liste. Kommissionen offentliggør en liste over alle regulerede markeder i Den Europæiske Unions Tidende og ajourfører listen mindst en gang om året. Kommissionen offentliggør og ajourfører også listen på sin hjemmeside, hver gang medlemsstaterne meddeler ændringer i deres lister.
AFSNIT IV
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
KAPITEL I
UDPEGELSE, BEFØJELSER OG PROCEDURER FOR BILÆGGELSE AF TVISTER
Artikel 48
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, som skal varetage hver af de opgaver, der er fastlagt i de forskellige bestemmelser i dette direktiv. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om, hvilken kompetent myndighed der er ansvarlig for håndhævelsen af hver enkelt opgave med angivelse af eventuel opgavefordeling.
2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal være offentlige myndigheder, hvilket dog ikke udelukker muligheden for at uddelegere hvervet til andre organer, hvis denne mulighed udtrykkeligt er fastsat i artikel 5, stk. 5, 16, stk. 3, 17, stk. 2 og 23, stk. 4.
Enhver uddelegering af hverv til andre foretagender end de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 må hverken indebære udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser. Før uddelegeringen stiller medlemsstaterne krav om, at de kompetente myndigheder træffer alle rimelige forholdsregler til at sikre, at det foretagende, til hvilket hvervet skal henlægges, har kapacitet og ressourcer til at udøve alle hverv effektivt, og at uddelegeringen kun finder sted, hvis der er fastsat en klart defineret og dokumenteret ramme for udøvelsen af eventuelle uddelegerede hverv, hvori det anføres, hvilke hverv der skal udføres, og på hvilke betingelser, det skal ske. Disse betingelser skal omfatte en bestemmelse, der forpligter det pågældende foretagende til at handle på en sådan måde og organisere sig således, at interessekonflikter undgås og således, at oplysninger, der modtages i forbindelse med udøvelsen af de uddelegerede hverv ikke udnyttes uretmæssigt eller anvendes til at hindre konkurrence. Under alle omstændigheder ligger det endelige ansvar for at overvåge, at dette direktiv og dets gennemførelsesbestemmelser overholdes, hos den kompetente myndighed eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om eventuelle aftaler, der indgås med hensyn til uddelegering af hverv, herunder hvilke nøjagtige betingelser der gælder for en sådan uddelegering.
3. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året en liste i Den Europæiske Unions Tidende over kompetente myndigheder omhandlet i stk. 1 og stk. 2 og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.
Artikel 49
Samarbejde mellem myndigheder i samme medlemsstat
Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed til at håndhæve en bestemmelse i dette direktiv, skal deres respektive roller klart afgrænses, ligesom de skal arbejde tæt sammen.
Hver medlemsstat stiller krav om, at et sådant samarbejde også finder sted mellem de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv og de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, der fører tilsyn med kreditinstitutter, pensionskasser, UCITS, institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre finansielle enheder, forsikrings- og genforsikringsformidlere og med forsikringsselskaber.
Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver.
Artikel 50
Beføjelser, der skal tillægges kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De udøver disse beføjelser inden for de grænser, der er fastsat i de nationale retlige rammer:
a) direkte, eller
b) i samarbejde med andre myndigheder, eller
c) under myndighedernes ansvar ved uddelegering til foretagender, som har fået tildelt opgaver i efter bestemmelserne i artikel 48, stk. 2, eller
d) ved begæring til de kompetente retlige myndigheder.
2. De i stk. 1 omhandlede beføjelser udøves i henhold til national ret og omfatter mindst retten til
a) at få adgang til ethvert dokument i enhver form og at modtage en kopi deraf
b) at indhente oplysninger fra enhver person og om nødvendigt indkalde og afhøre en person for at skaffe sig oplysninger
c) at gennemføre kontrolundersøgelser på stedet
d) at kræve foreliggende oplysninger om telefonsamtaler og foreliggende datatrafik
e) at kræve, at en praksis, der er i strid med de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, bringes til ophør
f) at kræve indefrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver
g) at kræve nedlagt midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.
h) at kræve, at godkendte investeringsselskabers og regulerede markeders revisorer fremlægger oplysninger
i) at fastsætte enhver type foranstaltning, der kan sikre, at investeringsselskaber og regulerede markeder fortsat opfylder lovbestemte krav
j) at kræve suspension af handelen med et finansielt instrument
k) at kræve fjernelse af et finansielt instrument fra handelen, enten på et reguleret marked eller over andre handelssystemer
l) henvise sager til strafferetlig forfølgelse
m) at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage kontrol eller undersøgelser.
Artikel 51
Administrative sanktioner
1. Uden at dette berører reglerne for inddragelse af tilladelse eller medlemsstaternes ret til at iværksætte strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne i henhold til national lovgivning, at der kan træffes fyldestgørende administrative foranstaltninger over for de ansvarlige personer, eller at de kan pålægges administrative sanktioner, såfremt de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, ikke overholdes. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne fastlægger de sanktioner, der skal iværksættes i tilfælde af manglende samarbejde ved en undersøgelse i henhold til artikel 50.
3. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, medmindre det er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Artikel 52
Klageret
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, er begrundet og kan prøves ved domstolene. Retten til at indbringe en afgørelse for domstolene gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at et eller flere af nedennævnte organer, som fastsat i national lovgivning, i forbrugernes interesse og i overensstemmelse med national lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller de kompetente administrative organer for at sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv finder anvendelse:
a) offentlige organer og disses repræsentanter
b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne
c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer.
Artikel 53
Udenretslig ordning for investorklager
1. Medlemsstaterne tilskynder til indførelse af effektive procedurer for klager og bilæggelse af tvister med henblik på udenretslig afgørelse af forbrugertvister om investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, der er leveret af investeringsselskaber, og kan med henblik herpå eventuelt gøre brug af eksisterende organer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer ikke ved lov eller forskrifter forhindres i at samarbejde effektivt om løsningen af grænseoverskridende tvister.
Artikel 54
Tavshedspligt
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, alle, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, og organer, til hvilke der er uddelegeret hverv i henhold til artikel 48, stk. 2, såvel som revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, undergives tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at enkelte investeringsselskaber, markedsoperatører, regulerede markeder eller enhver anden person ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen eller de øvrige bestemmelser i dette direktiv.
2. Hvis et investeringsselskab, en markedsoperatør eller et reguleret marked er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolsafgørelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag, hvis det er nødvendigt for at gennemføre sagen.
3. De kompetente myndigheder, organer samt fysiske og juridiske personer bortset fra kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv, kan, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner for de kompetente myndigheders vedkommende inden for dette direktivs anvendelsesområde eller for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende til det formål, hvortil disse oplysninger blev givet til dem, og/eller i forbindelse med administrative eller retlige procedurer, der specielt er knyttet til udøvelsen af disse funktioner. Den myndighed, der modtager oplysningerne, kan dog anvende dem til andre formål, hvis den kompetente myndighed eller anden myndighed, organ eller person, der har meddelt oplysningerne, giver sit samtykke hertil.
4. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller fremsendes i overensstemmelse med dette direktiv, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt. Denne artikel er dog ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder udveksler eller fremsender fortrolige oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv og andre direktiver, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskasser, UCITS, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markedsoperatører eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller andre myndigheder eller organer eller fysiske eller juridiske personer, som har meddelt oplysningen.
5. Denne artikel er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, som ikke er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.
Artikel 55
Forbindelser med revisorer
1. Medlemsstaterne foreskriver som et minimum, at enhver, der har fået tilladelse i henhold til Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (24), og som i et investeringsselskab udøver de i artikel 51 i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (25), artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF omhandlede hverv eller andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at indberette til de kompetente myndigheder ethvert forhold eller enhver afgørelse vedrørende selskabet, som han bliver vidende om under udøvelsen af dette hverv, og som kan
a) udgøre et væsentligt brud på lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører investeringsselskabers virksomhed
b) påvirke investeringsselskabets kontinuerlige funktion
c) føre til nægtelse af at påtegne regnskaberne eller til, at der tages forbehold.
Den pågældende person er ligeledes forpligtet til at indberette ethvert forhold og enhver afgørelse, som han bliver vidende om under udøvelsen af et af de i første afsnit omhandlede hverv i en virksomhed, der har snævre forbindelser med det investeringsselskab, hvori han udøver dette hverv.
2. Hvis personer, der har fået tilladelse i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro meddeler eventuelle forhold eller afgørelser som omhandlet i stk. 1 til de kompetente myndigheder, udgør dette ikke en tilsidesættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger, ligesom videregivelsen ikke på nogen måde vil være ansvarspådragende for de pågældende personer.
KAPITEL II
SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER I FORSKELLIGE MEDLEMSSTATER
Artikel 56
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag af deres beføjelser, enten i henhold til dette direktiv eller til national lovgivning, når det er nødvendigt for, at de kan udøve deres funktioner.
De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. De skal især udveksle oplysninger og samarbejde om undersøgelser eller tilsyn.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet, herunder navnlig udveksling af oplysninger, udpeger hver medlemsstat én kompetent myndighed som kontaktpunkt i dette direktivs forstand. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at kunne modtage anmodninger om udveksling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke.
2. Når et reguleret markeds funktioner i et værtsland, under hensyntagen til situationen på værdipapirmarkederne i værtslandet, hvori det regulerede marked har etableret ordninger, er blevet af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes funktion og for beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland, etablerer det regulerede markeds kompetente myndigheder i hjem- og værtslandet passende samarbejdsordninger.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
De kompetente myndigheder kan udøve deres beføjelser til at fremme samarbejde, selv i tilfælde, hvor den adfærd, der undersøges, ikke udgør en overtrædelse af nogen gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat.
4. Når en kompetent myndighed har god grund til at formode, at foretagender, der ikke er underlagt dens tilsyn, på en anden medlemsstats område udfører eller har udført handlinger, der er i strid med dette direktiv, skal denne kompetente myndighed give den kompetente myndighed i den anden medlemsstat en så nøjagtig meddelelse herom som muligt. Sidstnævnte myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger. Den underretter den myndighed, der har givet meddelelsen, om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens videre forløb. Dette stykke berører ikke beføjelserne for den kompetente myndighed, som har fremsendt oplysningerne.
5. For at sikre den ensartede anvendelse af stk. 2 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser til fastlæggelse af de kriterier, hvorefter et reguleret markeds funktion i et værtsland kan anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedets funktion og for beskyttelsen af investorer i det pågældende værtsland.
Artikel 57
Samarbejde om tilsyn, kontrol på stedet eller undersøgelser
En kompetent myndighed i en medlemsstat kan anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om at samarbejde om tilsyn eller en kontrol på stedet eller en undersøgelse. Såfremt der er tale om investeringsselskaber, der er fjernmedlemmer af et reguleret marked, kan det regulerede markeds kompetente myndighed vælge at henvende sig direkte til dem og skal i så fald underrette den kompetente myndighed i fjernmedlemmets hjemland herom.
Hvis en kompetent myndighed modtager en anmodning, der vedrører en kontrol på stedet, eller en undersøgelse, skal denne inden for rammerne af sine beføjelser
a) selv foretage kontrollen eller undersøgelsen,
b) tillade, at den anmodende myndighed foretager kontrollen eller undersøgelsen, eller
c) lade en revisor eller anden sagkyndig foretage kontrollen eller undersøgelsen.
Artikel 58
Udveksling af oplysninger
1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er blevet udpeget som kontaktpunkter i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, i dette direktiv, giver øjeblikkelig hinanden de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre de opgaver, der er tillagt de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 48, stk. 1, i overensstemmelse med de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
Kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, kan på tidspunktet for videregivelsen af oplysningerne angive, at disse ikke må videregives uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun udveksles til anvendelse til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til.
2. Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, kan videregive de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 1 og artikel 55 og 63, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 49. De må ikke videregive dem til andre organer eller fysiske eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som meddelte oplysningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. I sidstnævnte tilfælde underretter kontaktpunktet straks det kontaktpunkt, som sendte oplysningerne.
3. De i artikel 49 omhandlede myndigheder samt andre organer eller fysiske og juridiske personer, der i henhold til denne artikels stk. 1 eller artikel 55 og 63 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, herunder navnlig:
a) til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er opfyldt og til at lette det individuelle eller det konsoliderede tilsyn med investeringsselskabernes virksomhed, særlig med hensyn til kapitalkravene i direktiv 93/6/EØF, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol, eller
b) til at overvåge handelssystemers korrekte funktion, eller
c) til at pålægge sanktioner, eller
d) hvis de kompetente myndigheders afgørelser påklages til højere administrativ myndighed, eller
e) hvis de kompetente myndigheders afgørelser indbringes for domstolene efter artikel 52, eller
f) i den i artikel 53 omhandlede udenretslige ordning for investorklager.
4. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesbestemmelser om proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.
5. Denne artikel og artikel 54 og 63 er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed til centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og eventuelt andre offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, videregiver de fortrolige oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde; der er heller ikke noget til hinder for, at sådanne myndigheder eller organer til de kompetente myndigheder videregiver oplysninger, som de har brug for til at udføre deres opgaver i henhold til dette direktiv.
Artikel 59
Nægtelse af samarbejde
En kompetent myndighed kan kun i følgende tilfælde nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde i forbindelse med en undersøgelse, kontrol på stedet eller tilsyn efter bestemmelserne i artikel 57, eller at udveksle oplysninger i henhold til artikel 58:
a) undersøgelsen, kontrollen, tilsynet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare
b) der er allerede indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer ved denne stats myndigheder
c) disse personer har allerede fået endelig dom for de samme forhold af denne stats kompetente myndigheder.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen, meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 60
Myndighedernes indbyrdes konsultation før meddelelsen af tilladelse
1. Der skal finde forudgående konsultation sted med de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der
a) er dattervirksomhed af et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der er har fået tilladelse i en anden medlemsstat,
b) er dattervirksomhed af en modervirksomhed for et investeringsselskab, eller et kreditinstitut, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, eller
c) kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat.
2. Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvar for tilsynet med kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der er
a) dattervirksomhed af et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
b) dattervirksomhed af modervirksomheden for et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller
c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes og selskabsdeltagernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos personer, der faktisk leder forretningerne, og som deltager i ledelsen af en anden enhed i samme koncern. Myndighederne udveksler alle oplysninger om aktionærers og selskabsdeltageres egnethed og hæderlighed samt om omdømme og erfaringer hos de personer, der faktisk leder forretningerne, i det omfang deres omdømme og erfaringer har betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om betingelserne for fortsat drift er opfyldt.
Artikel 61
Beføjelser til værtslande
1. Værtslandene kan - til statistisk brug - kræve, at alle investeringsselskaber, der har filialer på deres område, regelmæssigt foretager indberetning om disse filialers virksomhed.
2. Værtslandet kan med henblik på varetagelse af de opgaver, der påhviler det efter dette direktiv, kræve, at filialer af investeringsselskaber giver de nødvendige oplysninger til kontrol af, at de overholder de af værtslandets normer, der gælder for dem, i de i artikel 32, stk. 7, omhandlede tilfælde. Sådanne krav må ikke være mere vidtgående end dem, de pågældende medlemsstater stiller til etablerede selskaber for at kunne kontrollere, at disse overholder de samme normer.
Artikel 62
Værtslandes beskyttelsesforanstaltninger
1. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at et investeringsselskab, der virker på dets område i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, eller at et investeringsselskab, der har en filial på dets område, har tilsidesat forpligtelserne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og hvis bestemmelserne ikke giver nogen beføjelser til den kompetente myndighed i værtslandet, forelægger den disse grunde for den kompetente myndighed i hjemlandet.
Hvis investeringsselskabet trods de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets investorers interesser eller markedernes ordnede funktion, træffer den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet herom alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne og markedernes korrekte funktion. Dette indebærer, at investeringsselskaber, der overtræder bestemmelserne, kan forhindres i at udføre yderligere forretninger på deres områder. Kommissionen underrettes straks om sådanne foranstaltninger.
2. Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at et investeringsselskab, der har en filial på værtslandets område, ikke overholder de love eller administrative bestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, og hvor direktivets bestemmelser tillægger værtslandets myndigheder kompetence, stiller disse myndigheder krav til det pågældende investeringsselskab om at bringe de ulovlige forhold til ophør.
Hvis det pågældende investeringsselskab ikke tager de nødvendige skridt, skal værtslandets kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at investeringsselskabet bringer det ulovlige forhold til ophør. Arten af disse foranstaltninger skal meddeles hjemlandets kompetente myndigheder.
Hvis det pågældende investeringsselskab til trods for de foranstaltninger, der er truffet af værtslandet, fortsat overtræder de i første afsnit omhandlede lovbestemmelser, som finder anvendelse i værtslandet, kan værtslandet, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om nødvendigt forhindre at investeringsselskabet udfører nye forretninger på dets område. Kommissionen skal straks have meddelelse om sådanne foranstaltninger.
3. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet for et reguleret marked eller en MHF har klare og påviselige grunde til at tro, at et sådant reguleret marked eller en MHF har tilsidesat forpligtelserne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, forelægger den disse grunde for den kompetente myndighed i det regulerede markeds eller MHF'ens hjemland.
Hvis det pågældende regulerede marked eller MHF trods de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets investorers interesser eller markedernes ordnede funktion, træffer den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet herom alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorer og markedernes ordnede funktion. Dette indebærer, at det pågældende regulerede marked eller MHF kan forhindres i at give fjernmedlemmer eller deltagere, der er etableret i værtslandet, adgang til deres ordninger. Kommissionen skal straks have meddelelse om sådanne foranstaltninger.
4. Enhver foranstaltning, der træffes efter stk. 1, 2 eller 3, og hvorved der pålægges sanktioner eller begrænsninger i et investeringsselskabs eller et reguleret markeds aktiviteter, skal være behørigt begrundet og skal meddeles det pågældende investeringsselskab eller regulerede marked.
KAPITEL III
SAMARBEJDE MED TREDJELANDE
Artikel 63
Udveksling af oplysninger med tredjelande
1. Medlemsstaterne må kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i tredjelande, såfremt de oplysninger, der videregives, er underlagt en tavshedspligt, der er mindst svarer til tavshedspligten i henhold til artikel 54. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give disse kompetente myndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.
Medlemsstaterne kan videregive personoplysninger til tredjelande i overensstemmelse med kapitel IV i direktiv 95/46/EF.
Medlemsstaterne kan også indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes myndigheder, organer og fysiske eller juridiske personer, der har ansvaret for
i) tilsyn med kreditinstitutter, andre finansielle institutioner og forsikringsselskaber samt med de finansielle markeder
ii) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
iii) den lovpligtige revision af investeringsselskabers og andre finansielle enheders, kreditinstitutters og forsikringsselskabers regnskaber i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, eller som forvalter garantiordninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
iv) tilsyn med organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
v) tilsyn med personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansielle enheders regnskaber,
men kun såfremt de oplysninger, der videregives, er underlagt en tavshedspligt, der er mindst svarer til tavshedspligten i henhold til artikel 54. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give disse myndigheder, organer og fysiske eller juridiske personer mulighed for at udføre deres opgaver.
2. Når oplysningerne hidrører fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som først har videregivet oplysningerne, og de må i givet fald alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til. Den samme bestemmelse gælder for oplysninger, der afgives af kompetente myndigheder i tredjelande.
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 64
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (26) (i det følgende benævnt »udvalget«).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, for så vidt de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter denne procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Efter udløbet af en fireårig periode fra direktivets ikrafttrædelse og uden at dette berører de gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, suspenderes anvendelsen af dette direktivs bestemmelser, som i henhold til stk. 2 kræver, at der vedtages tekniske regler og afgørelser. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag af Kommissionen forny disse bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251 og tager dem med henblik herpå op til revision inden udløbet af ovennævnte tidsrum.
Artikel 65
Rapporter og revision
1. Senest den...(27) aflægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den eventuelle udvidelse af anvendelsesområdet for dette direktivs bestemmelser om gennemsigtighedskravene før og efter handelen til også at omfatte transaktioner med andre typer finansielle instrumenter end aktier.
2. Senest den...(28) aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 27.
3. Senest den...(29) aflægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om:
a) den fortsatte hensigtsmæssighed af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 1, litra k), for virksomheder, hvis hovederhverv består i handel for egen regning med råvarederivater
b) form og indhold af rimelige krav til meddelelsen af tilladelse til og tilsynet med virksomheder som f.eks. investeringsselskaber i dette direktivs forstand
c) hensigtsmæssigheden af bestemmelserne vedrørende udpegelse af tilknyttede agenter til udførelse af investeringsservice og/eller -aktiviteter, navnlig for så vidt angår tilsynet med dem
d) den fortsatte hensigtsmæssighed af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 1, litra i).
4. Senest den...(30) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om fjernelsen af de hindringer, som kan stå i vejen for en konsolidering på europæisk plan af de oplysninger, som de forskellige handelssystemer har pligt til at offentliggøre.
5. På grundlag af de i stk. 1-4 anførte rapporter kan Kommissionen fremlægge forslag til relaterede ændringer af dette direktiv.
6. Senest den...(31) aflægger Kommissionen på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den fortsatte hensigtsmæssighed af kravene om en erhvervsansvarsforsikring for formidlere i henhold til EF-lovgivningen.
Artikel 66
Ændring af direktiv 85/611/EØF
Artikel 5, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF affattes således: »4. Artikel 2, stk. 2, og artikel 12, 13 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004//EF (32) af... om markeder for finansielle instrumenter (33) finder anvendelse på administrationsselskabers præstation af de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 3 i denne artikel..«
Artikel 67
Ændring af direktiv 93/6/EØF
I direktiv 93/6/EØF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2, nr. 2, affattes således:
2 ”investeringsselskab”, alle institutter, der svarer til definitionen i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004//EF (34) af... om markeder for finansielle instrumenter(35), som er underlagt kravene i nævnte direktiv, bortset fra:
a) kreditinstitutter
b) lokale firmaer som defineret i nr. 20, og
c) firmaer, der kun har tilladelse til at yde investeringsrådgivning og/eller modtage og formidle ordrer fra investorer, i begge tilfælde uden at opbevare penge og/eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt risikerer at komme i debet hos deres kunder.«
2) Artikel 3, nr. 4, affattes således: »4 De i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede selskaber skal have en startkapital på 50000 EUR i det omfang, de er omfattet af reglerne om fri etablering eller fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 31 eller 32 i direktiv 2004/39/EF.«
3) I artikel 3 indsættes følgende stykker:
»4a Indtil revisionen af direktiv 93/6/EØF har fundet sted, skal de i artikel 2, stk. 2, litra c), nævnte selskaber råde over:
a) en startkapital på 50000 EUR, eller
b) en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 1000000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 1500000 EUR i alt om året for alle krav, eller
c) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) og b) ovenfor.
De i dette stykke omhandlede beløb skal revideres regelmæssigt af Kommissionen under hensyn til udviklingen i Eurostats europæiske forbrugerprisindeks, og tilpasningerne skal være de samme og ske på samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsmæglervirksomhed (36).
4b. Hvis et investeringsselskab, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), også er registreret i henhold til direktiv 2002/92/EF, skal det opfylde det i samme direktivs artikel 4, stk. 3, fastsatte krav og skal supplerende have:
a) en startkapital på 25000 EUR, eller
b) en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 500000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 750000 EUR i alt om året for alle krav, eller
c) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) og b).«
Artikel 68
Ændring af direktiv 2000/12/EF
Bilag 1 til direktiv 2000/12/EF ændres således:
I slutningen af bilag I tilføjes følgende sætning: »De i bilag I, afsnit A og B, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004//EF (37) af...(38) om markeder for finansielle instrumenter, anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede markeder for finansielle instrumenter, er omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i nærværende direktiv..«
Artikel 69
Ophævelse af direktiv 93/22/EØF
Direktiv 93/22/EØF ophæves med virkning fra den...(39). Henvisninger til direktiv 93/22/EØF skal fortolkes som henvisninger til nærværende direktiv. Henvisninger til begreber, der er defineret i direktiv 93/22/EØF, eller til artikler heri, skal fortolkes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er defineret i nærværende direktiv eller til artikler heri.
Artikel 70
Gennemførelse
Medlemsstaterne vedtager de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, senest den...(40). De underretter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 71
Overgangsbestemmelser
1. Investeringsselskaber, der i deres hjemland allerede har fået tilladelse til at yde investeringsservice før den...(41), anses også for at have tilladelse hertil i medfør af dette direktiv, såfremt hjemlandets lovgivning fastsætter, at investeringsselskaber for at udøve en sådan virksomhed skal overholde krav, der svarer til de i artikel 9-14 fastsatte.
2. Et reguleret marked eller en markedsoperatør, som allerede har fået tilladelse i hjemlandet før den...(42), anses også for at have tilladelse hertil i medfør af dette direktiv, såfremt hjemlandets lovgivning fastsætter, at det regulerede marked eller markedsoperatøren (alt efter tilfældet) skal overholde krav, der svarer til de i afsnit III fastsatte.
3. Tilknyttede agenter, der allerede er optaget i et offentligt register før den...(43), anses også for at være registreret efter dette direktiv, hvis hjemlandets lovgivning fastsætter, at tilknyttede agenter skal overholde krav, der svarer til de i artikel 23 fastsatte.
4. Oplysninger, der er videregivet inden den...(44), efter artikel 17, 18 eller 30 i direktiv 93/22/EØF, anses for at være videregivet efter artikel 31 og 32 i dette direktiv.
5. Ethvert eksisterende system, som falder ind under definitionen af en MHF, der drives af en markedsoperatør af et reguleret marked, godkendes som en MHF efter anmodning fra markedsoperatøren af det regulerede marked, forudsat at den overholder regler svarende til dem, der kræves i dette direktiv for så vidt angår godkendelse og drift af en MHF, og forudsat at den pågældende anmodning fremsættes senest 18 måneder efter den i artikel 70 nævnte dato.
6. Investeringsselskaber har tilladelse til fortsat at betragte eksisterende professionelle kunder som sådanne, forudsat at indplaceringen i denne kategori er foretaget af investeringsselskaber på grundlag af en forsvarlig vurdering af kundens ekspertise, erfaring og viden, således at der er rimelig sikkerhed for, at kunden i lyset af arten af de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser er i stand til at træffe egne investeringsbeslutninger og forstår den hermed forbundne risiko. De pågældende investeringsselskaber skal oplyse deres kunder om de betingelser for indplacering i kundekategorier, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 72
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 73
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 21. april 2004
På Europa-Parlamentets vegne
P. Cox
Formand
På Rådets vegne
D. Roche
Formand
BILAG I
LISTE OVER TJENESTEYDELSER OG AKTIVITETER SAMT FINANSIELLE INSTRUMENTER
Afsnit A
Tjenesteydelser og aktiviteter
1) Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter
2) Udførelse af ordrer for kunders regning
3) Handel for egen regning
4) Porteføljepleje
5) Investeringsrådgivning
6) Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter.
Afsnit B
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning af finansielle instrumenter for kunders regning, herunder depotvirksomhed og tilknyttede tjenesteydelser som f.eks. sikkerhedsstillelse/likviditetspleje
2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere finansielle instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder
4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner med finansielle instrumenter.
6) Tjenesteydelser vedrørende afsætningsgaranti.
6a) Investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i bilag 1, afsnit A eller B vedrørende det underliggende instrument for derivaterne i afsnit C - 5, 6, 7 og 10 - når disse er knyttet til ydelsen af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser.
Afsnit C
Finansielle instrumenter
1) Værdipapirer
2) Pengemarkedsinstrumenter
3) Andele i institutter for kollektiv investering
4) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, eller andre derivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant
5) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til opsigelse)
6) Optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked og/eller en MHF
7) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, ikke ellers er nævnt i C.6 og ikke har noget kommercielt formål, som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin
8) Kreditderivater
9) Finansielle differencekontrakter.
10) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til opsigelse), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke på anden vis er nævnt i afsnit C og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en MHF, cleares og afvikles via anerkendte clearingsinstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin
BILAG II
PROFESSIONELLE KUNDER I DETTE DIREKTIVS FORSTAND
En professionel kunde er en kunde, der besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed. For at komme i betragtning som professionel kunde skal kunden opfylde følgende krav:
I. Kundekategorier, der anses for professionelle
Følgende bør alle anses for professionelle i direktivets forstand i forbindelse med alle investeringsserviceydelser, og -aktiviteter samt finansielle instrumenter.
1) Foretagender, der skal have tilladelse eller underkastes regulering for at virke på de finansielle markeder. Nedenstående liste bør forstås som omfattende alle foretagender, der har fået tilladelse, og som udøver de for de nævnte foretagender kendetegnende aktiviteter: foretagender, der har fået tilladelse af en medlemsstat i henhold til et direktiv, foretagender, der har fået tilladelse af eller er underkastet regulering i en medlemsstat uden hjemmel i et direktiv, samt foretagender, der har fået tilladelse af eller er underkastet regulering i et tredjeland:
a) Kreditinstitutter
b) Investeringsselskaber
c) Andre finansielle institutioner, der har fået tilladelse eller er underkastet regulering
d) Forsikringsselskaber
e) Kollektive investeringsordninger og selskaber, der administrer sådanne ordninger
f) Pensionskasser og disses administrationsselskaber
g) Råvare- og råvarederivathandlere
h) Lokale firmaer
i) Andre institutionelle investorer.
2) Store virksomheder, der opfylder to af følgende krav til størrelse på virksomhedsplan:
– balancesum: 20.000.000 EUR
– nettoomsætning: 40.000.000 EUR
– egenkapital: 2.000.000 EUR
3) Nationale og regionale regeringer, offentlige organer, der forvalter den offentlige gæld, centralbanker, internationale og overnationale institutioner som f.eks. Verdensbanken, IMF, ECB, EIB og andre lignende internationale organisationer.
4) Andre institutionelle investorer, der primært investerer i finansielle instrumenter, herunder enheder,der beskæftiger sig med securitisation af aktiver eller andre finansielle transaktioner.
Ovennævnte foretagender anses for professionelle kunder. De skal dog have mulighed for at anmode om behandling som ikke-professionelle, og investeringsselskaber kan indvillige i at yde en højere grad af beskyttelse. Når et investeringsselskabs kunde er en af ovennævnte virksomheder skal investeringsselskabet, før det præsterer tjenesteydelser, underrette kunden om, at han ud fra de foreliggende oplysninger anses for at være en professionel kunde og vil blive behandlet som sådan, medmindre investeringsselskabet og kunden træffer anden aftale. Investeringsselskabet skal tillige underrette kunden om, at han kan anmode om en ændring af aftalebetingelserne med henblik på at opnå en højere grad af beskyttelse.
Det påhviler en kunde, der anses som professionel kunde, at anmode om en højere grad af beskyttelse, når vedkommende mener sig ude af stand til at foretage en korrekt risikovurdering eller -styring.
Denne højere grad af beskyttelse vil blive ydet, når en kunde, der anses for at være professionel, indgår en skriftlig aftale med investeringsselskabet om ikke at blive behandlet som professionel ved anvendelsen af reglerne for god forretningsskik. Det skal fremgå af en sådan aftale, om denne gælder for en eller flere særlige tjenesteydelser eller transaktioner eller for en eller flere typer produkter eller transaktioner.
II. Kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder
II.1. Identifikationskriterier
Kunder, der ikke er nævnt i afsnit I, herunder offentlige organer og individuelle privatinvestorer, kan også give afkald på en del af den beskyttelse, der ydes i henhold til reglerne om god forretningsskik.
Investeringsselskaber bør derfor have mulighed for at behandle alle ovennævnte kunder som professionelle kunder, forudsat at de relevante kriterier nedenfor er opfyldt og nedenstående procedure er fulgt. Disse kunder må dog ikke antages at besidde viden om markederne og erfaring, der kan sammenlignes med de i afsnit I omhandlede kategoriers viden og erfaring.
Ethvert afkald på den beskyttelse, der ydes af standardreglerne for god forretningsskik, anses kun for gyldigt, såfremt investeringsselskabet efter en fyldestgørende vurdering af kundens ekspertise, erfaringer og viden og på baggrund af de påtænkte transaktioners eller tjenesteydelsers art har opnået en rimelig sikkerhed for, at kunden er i stand til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og forstå de involverede risici.
Den egnethedsprøve, der anvendes over for ledere og direktører af foretagender, der har fået tilladelse efter de finansielle direktiver, er et eksempel på, hvorledes ekspertise og viden kan vurderes. I tilfælde af mindre foretagender bør den person, der gøres til genstand for ovenstående vurdering, være den person, der har fået tilladelse til at gennemføre transaktioner for foretagendets regning.
Ved ovennævnte vurdering bør mindst to af følgende kriterier være opfyldt:
– kunden har foretaget omfattende transaktioner på det relevante marked gennemsnitlig ti gange pr. kvartal i de foregående fire kvartaler
– størrelsen af kundens portefølje, der defineres som omfattende kontantbeholdning og finansielle instrumenter, overstiger 500000 EUR
– kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst ét år i en stilling, der kræver viden om de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser.
II.2. Procedure
De ovenfor definerede kunder kan kun give afkald på beskyttelsen i henhold til de detaljerede regler om god forretningsskik efter følgende procedure:
– de skal skriftligt meddele investeringsselskabet, at de ønsker at blive behandlet som professionelle kunder, enten generelt eller i forbindelse med en bestemt investeringsservice eller transaktion eller en bestemt transaktions- eller produkttype
– investeringsselskabet skal give dem en klar skriftlig orientering om den beskyttelse og de investorgarantirettigheder, de risikerer at miste
– de skal skriftligt i et andet dokument end kontrakten erklære, at de kender følgerne af at miste denne beskyttelse.
– Investeringsselskaber skal, før de beslutter at imødekomme eventuelle ønsker om at give afkald på beskyttelse, træffe alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at en kunde, der anmoder om at blive behandlet som professionel kunde, opfylder kravene i afsnit II.1 ovenfor.
Hvis kunder allerede er blevet klassificeret som professionelle kunder efter kriterier og procedurer svarende til ovenstående, er det imidlertid ikke hensigten, at deres relationer til investeringsselskaber skal berøres af eventuelle nye regler, der vedtages i henhold til dette bilag.
Investeringsselskaber skal ved klassificeringen af kunder følge hensigtsmæssige skriftlige interne politikker og procedurer. Professionelle kunder er ansvarlige for, at investeringsselskabet holdes løbende underrettet om enhver ændring, der vil kunne påvirke deres klassificering. Hvis investeringsselskabet imidlertid bliver klar over, at kunden ikke længere opfylder de oprindelige betingelser, som berettigede ham til en behandling som professionel kunde, skal investeringsselskabet træffe passende forholdsregler.
(1) EUT C 71 E af 25.3.2003, s. 62.
(2) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 1.
(3) EUT C 144 af 20.6.2003, s. 6.
(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.9.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 8.12.2003 (EUT C 60 E af 9.3.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 30.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets beslutning af 7.4.2004.
(5) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(6) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878/64. Ændret ved tiltrædelsesakten af 1972.
(7) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
(8) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
(9) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
(10) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
(11) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
(12) EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43.
(13) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(14) EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(15) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
(16) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(17) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
(18) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF (EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35).
(19) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).
(20) EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22.
(21) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
(22) EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).
(23) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
(24) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
(25) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).
(26) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45.
(27) To år efter dette direktivs ikrafttræden.
(28) Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
(29) 30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(30) 30 måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden.
(31) Et år efter nærværende direktivs ikrafttræden.
(32) Henvisning til nærværende direktiv indsættes af Publikationskontoret.
(33) EUT L...
(34) Henvisning til nærværende direktiv indsættes af Publikationskontoret.
(35) EUT L...
(36) EFT L 9 af 15.1.2003. s. 3.
(37) Henvisning til nærværende direktiv indsættes af Publikationskontoret.
(38) EUT L...
(39) 24 måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden.
(40) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(41) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(42) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(43) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(44) 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44 og 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Rådets direktiv 80/390/EØF af 17. marts 1980 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en fondsbørs (5), og Rådets direktiv 89/298/EØF af 17. april 1989 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden (6), blev vedtaget for en del år siden og indførte en ufuldstændig og kompleks ordning for gensidig anerkendelse, som ikke kan sikre målsætningen om et fælles emittentpas som fastsat i dette direktiv. Disse direktiver bør forbedres, ajourføres og samles i én enkelt tekst.
2) I mellemtiden er direktiv 80/390/EØF blevet integreret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (7). Direktivet kodificerer flere direktiver om noterede værdipapirer.
3) Af hensyn til sammenhængen er det imidlertid hensigtsmæssigt at samle de bestemmelser i direktiv 2001/34/EF, som stammer fra direktiv 80/390/EØF, med bestemmelserne i direktiv 89/298/EØF og ændre direktiv 2001/34/EF tilsvarende.
4) Dette direktiv udgør et væsentligt instrument for virkeliggørelsen af det indre marked efter den tidsplan, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for risikovillig kapital og Kommissionens meddelelse om etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan, ved at gøre det lettere at få bred adgang til investeringskapital overalt i EU, herunder for små og mellemstore virksomheder (SMV) og nystartede virksomheder, gennem et fælles »emittentpas«.
5) Rådet nedsatte den 17. juli 2000 et vismandsudvalg til regulering af de europæiske værdipapirmarkeder. I udvalgets første rapport af 9. november 2000 understreges, at der ikke findes en fælles definition af udbud til offentligheden af værdipapirer, hvorfor samme transaktion betragtes som en privat placering i nogle medlemsstater, men ikke i andre. Den nuværende ordning afholder virksomhederne fra at rejse kapital på fællesskabsplan og dermed fra egentlig adgang til et stort, likvidt og integreret finansielt marked.
6) I vismandsudvalgets endelige rapport af 15. februar 2001 foreslås en ny lovgivningsteknik baseret på regulering på følgende fire niveauer: rammeprincipper, gennemførelsesforanstaltninger, samarbejde og håndhævelse. Niveau 1, direktivet, skal begrænse sig til fastlæggelse af de brede generelle »rammeprincipper «, hvorimod niveau 2 skal bestå i fastlæggelse af de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Kommissionen bistået af et udvalg.
7) Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 bifaldt vismandsudvalgets endelige rapport og forslaget om de fire niveauer for at gøre reguleringen af fællesskabslovgivningen for værdipapirer mere effektiv og gennemsigtig.
8) Europa-Parlamentets beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenesteydelser støttede ligeledes vismandsudvalgets endelige rapport på baggrund af den højtidelige erklæring, som Kommissionen samme dag havde fremsat over for Europa-Parlamentet, og det brev af 2. oktober 2001, som kommissionsmedlemmet med ansvar for det indre marked sendte til formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål, vedrørende sikringen af Europa-Parlamentets rolle i forløbet.
9) I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm bør gennemførelsesforanstaltningerne oftere fastlægges på niveau 2 for at sikre, at de tekniske bestemmelser holdes ajour med markedsog tilsynsudviklingen, ligesom der bør fastsættes frister for alle faser af niveau 2.
10) Formålet med direktivet og dets gennemførelsesforanstaltninger er at sikre investorbeskyttelse og markedseffektivitet i overensstemmelse med de høje reguleringsstandarder, der vedtages i de relevante internationale fora.
11) Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, men som udstedes af en medlemsstat eller af en af dennes regionale eller lokale myndigheder, af et offentligt internationalt organ, som en eller flere medlemsstater er medlem af, af Den Europæiske Centralbank eller medlemsstaternes centralbanker, er ikke omfattet af dette direktiv og berøres således ikke af dette direktiv. Ovennævnte udstedere af sådanne værdipapirer kan imidlertid, hvis de ønsker det, udforme et prospekt i overensstemmelse med dette direktiv.
12) For at sikre investorbeskyttelse er der også behov for fuldstændig dækning af værdipapirer, der er kapitalandele, og værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udbydes til offentligheden eller optages til handel på regulerede markeder som defineret i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (8), og ikke kun værdipapirer, der er optaget til officiel notering på fondsbørser. Den brede definition af værdipapirer i dette direktiv, der omfatter warrants og covered warrants og beviser, gælder kun for nærværende direktiv og berører således på ingen måde de mange forskellige definitioner af finansielle instrumenter, der anvendes i national lovgivning for andre formål såsom beskatning. Visse værdipapirer som defineret i dette direktiv giver ihændehaveren ret til at erhverve omsættelige værdipapirer eller modtage et kontant beløb gennem en kontant afregning, der er fastlagt under henvisning til andre instrumenter, navnlig omsættelige værdipapirer, valutaer, rente eller afkast, råvarer eller andre indekser eller målestokke. Aktiebeviser og konverterbare obligationer, f.eks. værdipapirer, der kan konverteres efter investors eget valg, falder ind under dette direktivs definition af værdipapirer, der ikke er kapitalandele.
13) Udstedelse af værdipapirer af lignende form og/eller klasse bør i tilfælde af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, udstedt på grundlag af et udbudsprogram, herunder warrants og beviser af enhver art, og i tilfælde af værdipapirer, der udstedes løbende eller ad gentagne gange, betragtes som at omfatte ikke blot identiske værdipapirer, men også værdipapirer, der generelt henhører i én kategori. Disse værdipapirer kan omfatte forskellige produkter, herunder obligationer, beviser og warrants, eller samme produkter under det samme program, og kan have forskellige karakteristika navnlig hvad angår prioritetsorden, former for underliggende aktiver og grundlaget for fastlæggelse af indfrielsesbeløb eller kuponbetaling.
14) Når en udsteder forsynes med et fælles emittentpas, som er gyldigt overalt i Fællesskabet, og princippet om oprindelsesland anvendes, er det en forudsætning, at hjemlandet fastlægges som bedst placeret til at kontrollere udstederen for så vidt angår dette direktivs bestemmelser.
15) Oplysningskravene i dette direktiv forhindrer ikke en medlemsstat eller en kompetent myndighed eller en børs i via sine regler at pålægge andre særlige krav i forbindelse med værdipapirers optagelse til handel på et reguleret marked (navnlig med hensyn til virksomhedskultur). Disse krav kan ikke direkte eller indirekte begrænse udarbejdelsen, indholdet og udsendelsen af et prospekt, der er godkendt af en kompetent myndighed.
16) Et af formålene med direktivet er at beskytte investorerne. Der må derfor tages hensyn til de forskellige beskyttelsesbehov, som de forskellige investorkategorier har og deres sagkundskaber. Afgivelse af oplysninger ved brug af prospekt er ikke nødvendigt for udbud, der er begrænset til kvalificerede investorer. Derimod kræver ethvert videresalg til offentligheden eller offentlig omsætning gennem optagelse til handel på et reguleret marked offentliggørelse af et prospekt.
17) Udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om at få værdipapirer, som ikke er omfattet af forpligtelsen til offentliggørelse af et prospekt, optaget til handel på et reguleret marked, kan drage nytte af emittentpasset, hvis de opfylder bestemmelserne i dette direktiv.
18) Komplette oplysninger om værdipapirer og udstedere af sådanne sikrer, sammen med regler for forretningsvirksomhed, investorerne beskyttelse. I øvrigt er sådanne oplysninger et effektivt middel til at styrke tilliden til værdipapirer, og de bidrager således til at sikre, at værdipapirmarkederne fungerer tilfredsstillende, og til at fremme udviklingen af disse. Den relevante måde at afgive nævnte oplysninger på er offentliggørelse af et prospekt.
19) Investeringer i værdipapirer indebærer som enhver anden form for investering en risiko. Der er i alle medlemsstater behov for foranstaltninger til beskyttelse af faktiske og potentielle investorers interesser, så disse sættes i stand til at vurdere sådanne risici korrekt og dermed kan træffe deres investeringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag.
20) Sådanne oplysninger, som bør være tilstrækkelige og så objektive som muligt vedrørende udstederens finansielle forhold og de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, skal offentliggøres i en let analyserbar og forståelig form. En harmonisering af de oplysninger, der skal indgå i prospektet, vil kunne yde ensartet investorbeskyttelse på fællesskabsplan.
21) Oplysninger er en nøglefaktor i forbindelse med investorbeskyttelse; et resumé af de væsentligste kendetegn og risici ved udstederen, kautionister og værdipapirer bør indgå i prospektet. For at sikre let adgang til disse oplysninger bør resuméet skrives på et ikke-teknisk sprog og bør sædvanligvis ikke være længere end 2500 ord på det sprog, det oprindelig blev udarbejdet på.
22) Bedste praksis er et begreb, der er vedtaget på internationalt plan for at muliggøre grænseoverskridende udbud af kapitalandele gennem et fælles sæt oplysningskrav fra Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO). IOSCO's oplysningskrav (9) vil forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for markederne og investorerne og samtidig forenkle procedurerne for EF-udstedere, der ønsker at rejse kapital i tredjelande. Med direktivet opfordres også til vedtagelse af skræddersyede oplysningskrav for andre former for værdipapirer og udstedere.
23) Hasteprocedurer for udstedere, der er optaget til handel på regulerede markeder, og som ofte rejser kapital på disse markeder, indebærer, at der på fællesskabsplan bør indføres et nyt prospektformat for udbudsprogrammer eller realkreditobligationer samt et nyt registreringsdokumentsystem. Udstedere kan vælge ikke at bruge disse formater og udarbejde prospektet som et enkelt dokument.
24) Indholdet af et basisprospekt bør navnlig tage hensyn til behovet for fleksibilitet i forbindelse med de oplysninger, der skal tilvejebringes om værdipapirerne.
25) Det bør tillades at udelade følsomme oplysninger, der normalt skal indgå i prospektet, gennem en dispensation, der under visse omstændigheder udstedes af den kompetente myndighed for dermed at undgå skadelige situationer for en udsteder.
26) For at undgå forældede oplysninger bør der fastlægges en tydelig gyldighedsfrist for prospektet.
27) Investorerne bør beskyttes ved at sikre offentliggørelse af pålidelige oplysninger. Udstedere af værdipapirer, hvis værdipapirer optages til handel på et reguleret marked, er forpligtet til løbende at afgive oplysninger, men ikke til at offentliggøre ajourføringer regelmæssigt. I forlængelse af disse oplysninger bør udstederne i det mindste årligt udarbejde en oversigt over alle de relevante oplysninger, der gennem de seneste 12 måneder er offentliggjort eller stillet til rådighed for offentligheden, herunder oplysninger i henhold til de forskellige indberetningskrav, der er fastsat i anden EF-lovgivning. På denne måde kan der sikres regelmæssig offentliggørelse af sammenhængende og let forståelige oplysninger. For at undgå overdrevne byrder for visse udstedere, bør udstedere af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, med høje mindstepålydender ikke skulle opfylde denne forpligtelse.
28) Det er nødvendigt, at årlige oplysninger, der skal afgives af udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, på passende vis kontrolleres af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Fællesskabets og nationale love, der omhandler regulering af værdipapirer, udstedere af værdipapirer og værdipapirmarkeder.
29) Uden at det går ud over investorbeskyttelsen, vil det kunne lette prospektudarbejdelsen og mindske omkostningerne for udstederne, hvis de får mulighed for at integrere oplysninger i et prospekt ved at henvise til referencedokumenter indeholdende de oplysninger, der skal indgå i prospektet, og som allerede er indgivet til eller godkendt af den kompetente myndighed.
30) Forskelle med hensyn til effektivitet, arbejdsmetoder og tidsforløb i kontrollen af oplysningerne i et prospekt vil ikke blot gøre det vanskeligere for virksomheder at rejse kapital eller blive optaget til handel på et reguleret marked i flere medlemsstater, men vil også hindre, at investorer, der er etableret i en medlemsstat, kan erhverve værdipapirer, der udbydes af en udsteder etableret i en anden medlemsstat eller optages til handel i en anden medlemsstat. Disse forskelle bør fjernes ved at harmonisere reglerne og forskrifterne, så der kan opnås en hensigtsmæssig grad af overensstemmelse mellem de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder i de enkelte medlemsstater, for at sikre nuværende og potentielle ihændehavere af værdipapirer en fyldestgørende information, der er så objektiv som mulig.
31) For at lette udsendelsen af de forskellige dokumenter, der tilsammen udgør et prospekt, bør der tilskyndes til brug af elektroniske medier såsom internettet. Investorerne skal altid på anmodning kunne få prospektet udleveret gratis i papirform.
32) Under hensyntagen til EU's databeskyttelsesregler bør prospektet deponeres hos den kompetente myndighed og stilles til rådighed for offentligheden af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked.
33) For at undgå lakuner i fællesskabsretten, som vil kunne underminere offentlighedens tillid til skade for velfungerende finansielle markeder, er det også nødvendigt at harmonisere reglerne for annoncering.
34) Enhver ny omstændighed, der måtte kunne influere på evalueringen af investeringen, og som indtræffer efter prospektets offentliggørelse, men inden udbuddets endelige afslutning eller handelens start på et reguleret marked, skal kunne vurderes hensigtsmæssigt af investorerne og skal derfor godkendes og udsendes som tillæg til prospektet.
35) Udstederens forpligtelse til at lade hele prospektet oversætte til alle relevante officielle sprog bremser grænseoverskridende udbud eller handel flere steder. For at lette grænseoverskridende udbud skal værts- eller hjemlandet kun kunne kræve et resumé på det eller de officielle sprog, når prospektet er udarbejdet på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.
36) Værtslandets kompetente myndighed skal være berettiget til at få tilsendt et certifikat fra hjemlandets kompetente myndighed, hvoraf det fremgår, at prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med dette direktiv. For at sikre, at direktivets målsætninger bliver fuldstændig opfyldt, skal anvendelsesområdet også omfatte værdipapirer, som udstedes af udstedere, der er underlagt lovgivningen i tredjelande.
37) Mange forskellige slags kompetente myndigheder i medlemsstaterne med forskellige ansvarsområder kan skabe unødvendige omkostninger og overlappende ansvar uden yderligere fordele i øvrigt. Der bør i hver medlemsstat udpeges én enkelt kompetent myndighed til godkendelse af prospekterne, og denne skal have ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af dette direktiv. En medlemsstat bør på visse strenge betingelser kunne udpege mere end én kompetent myndighed, men kun én myndighed skal varetage det internationale samarbejde. En sådan myndighed eller sådanne myndigheder bør være af administrativ karakter for at sikre de kompetente myndigheders uafhængighed af økonomiske beslutningstagere og for at undgå interessekonflikter. Udpegelsen af en kompetent myndighed for godkendelse af prospektet bør ikke udelukke andet samarbejde mellem myndigheden og andre enheder med henblik på at sikre effektiv kontrol og godkendelse af prospekter under hensyntagen såvel til udstedere, investorer og markedsdeltagere som til selve markederne. Enhver form for uddelegering af opgaver i forbindelse med de forpligtelser, som omhandles i nærværende direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, bør i overensstemmelse med artikel 31 evalueres fem år efter dette direktivs ikrafttræden og bør med undtagelse af offentliggørelsen af godkendte prospekter på internettet og indgivelsen af prospekter som omhandlet i artikel 14, ophøre otte år efter dette direktivs ikrafttræden.
38) Et fælles sæt mindstebeføjelser for de kompetente myndigheder skal sikre, at deres tilsyn bliver effektivt. Det bør sikres, at der tilflyder markederne de oplysninger, der er fastlagt i direktiv 2001/34/EF, ligesom der bør gribes ind fra de kompetente myndigheders side i tilfælde af overtrædelser.
39) Der er behov for samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder i udførelsen af deres opgaver.
40) Tekniske retningslinjer og gennemførelsesforanstaltninger for dette direktivs bestemmelser kan være nødvendige fra tid til anden af hensyn til den nye udvikling på de finansielle markeder. Kommissionen bør således bemyndiges til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, når blot disse ikke ændrer væsentlige elementer i direktivet, og Kommissionen handler i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i direktivet, efter høring af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (10).
41) Kommissionen bør under udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til dette direktiv overholde følgende:
– behovet for at sikre de mindre investorers og de små og mellemstore virksomheders (SMV) tillid til de finansielle markeder ved at fremme et højt gennemsigtighedsniveau på de finansielle markeder
– behovet for at give investorerne en bred vifte af konkurrerende investeringsmuligheder og et oplysnings- og beskyttelsesniveau, der er skræddersyet til omstændighederne
– behovet for at sikre, at reglerne håndhæves af uafhængige regulerende myndigheder, navnlig med hensyn til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet
– behovet for et højt gennemsigtighedsniveau og for høring af samtlige markedsdeltagere, Europa-Parlamentet og Rådet
– behovet for at fremme innovation på de finansielle markeder, hvis de skal forblive dynamiske og effektive
– behovet for at sikre systemisk stabilitet i finanssystemet gennem nøje og reaktiv overvågning af finansielle nyskabelser
– betydningen af at mindske omkostningerne ved og øge adgangen til kapital
– behovet for på lang sigt at udligne omkostningerne og fordelene ved de enkelte gennemførelsesforanstaltninger for markedsdeltagerne (herunder SMV og mindre investorer)
– behovet for at skabe internationalt konkurrencedygtige finansielle markeder i Fællesskabet uden i øvrigt at bremse den meget nødvendige opbygning af internationalt samarbejde
– behovet for at stille samtlige markedsdeltagere på lige fod ved at indføre fællesskabsforskrifter i det omfang, det er hensigtsmæssigt
– behovet for at respektere forskelle i de nationale finansielle markeder, når de ikke uberettiget er til hinder for sammenhængen i det indre marked
– behovet for at sikre sammenhæng med andre fællesskabsforskrifter på området, da ubalancer med hensyn til oplysninger og manglende gennemsigtighed kan skade markedernes funktion og – vigtigst af alt - skade forbrugerne og de mindre investorer.
42) Europa-Parlamentet bør have en frist på tre måneder fra første oversending af udkast til gennemførelsesforanstaltninger med henblik på granskning og afgivelse af udtalelse. I hastende og behørigt berettigede tilfælde kan denne periode dog forkortes. Hvis Europa-Parlamentet inden for perioden vedtager en beslutning, bør Kommissionen genvurdere udkastet til foranstaltninger.
43) Medlemsstaterne bør fastlægge en række sanktioner for brud på de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at disse sanktioner iværksættes. Sanktionerne bør være effektive, rimelige og præventive.
44) Det skal være muligt at prøve beslutninger truffet af medlemsstaternes kompetente myndigheder ved domstolene for så vidt angår anvendelsen af dette direktiv.
45) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt for opfyldelsen af den grundlæggende målsætning om at sikre virkeliggørelsen af et indre marked for værdipapirer at fastlægge regler om et fælles pas for udstedere. Dette direktiv begrænser sig til, hvad der er nødvendigt for at nå de tilsigtede mål i overensstemmelse med traktatens artikel 5, stk. 3.
46) Kommissionens vurdering af gennemførelsen af dette direktiv bør navnlig fokusere på den proces for godkendelse af prospekter, der anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, og mere generelt på princippet om hjemlandskontrol og på, hvorvidt gennemførelsen giver anledning til problemer med hensyn til investorbeskyttelse og markedseffektivitet. Kommissionen bør endvidere undersøge, hvordan artikel 10 fungerer.
47) Med henblik på en senere udbygning af dette direktiv bør det overvejes, hvilken godkendelsesordning der bør indføres med henblik på yderligere styrkelse af den ensartede anvendelse af EF-lovgivningen om prospekter, herunder eventuel oprettelse af en europæisk værdipapirenhed.
48) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.
49) De nødvendige foranstaltninger til dette direktivs gennemførelse bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Formålet med dette direktiv er at harmonisere kravene ved udarbejdelse, godkendelse og udsendelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, der er beliggende i eller er aktivt i en medlemsstat.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) andele, der udstedes af institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type
b) værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes af en medlemsstat eller en af dennes regionale eller lokale myndigheder eller af offentligretlige internationale organer, som en eller flere medlemsstater er medlem af, eller af Den Europæiske Centralbank eller medlemsstaternes centralbanker
c) kapitalandele i medlemsstaternes centralbanker
d) værdipapirer dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra en medlemsstat eller en af dennes regionale eller lokale myndigheder
e) værdipapirer, der med henblik på at skaffe de nødvendige midler til deres almennyttige mål, udstedes af medlemsstaternes statsanerkendte foreninger med lovbestemte vedtægter eller statsanerkendte foreninger, som ikke arbejder med gevinst for øje
f) værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, forudsat at disse værdipapirer:
i) ikke er underordnede, konverterbare eller ombyttelige
ii) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer, og ikke er tilknyttet et afledt instrument
iii) gør det ud for modtagelse af indlån, der skal tilbagebetales
iv) er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger(12)
g) ikke-omsættelige kapitalandele, hvis hovedformål er at give ihændehaveren ret til at opholde sig i en lejlighed eller anden form for fast ejendom eller en del heraf, og som ikke kan sælges, uden at denne rettighed fortabes
h) værdipapirer, der indgår i en udstedelse, hvor hele udstedelsen beløber sig til under 2500000 EUR, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder
i) »bostadsobligationer«, der ad gentagne gange udstedes af kreditinstitutter i Sverige, hvis hovedformål er at yde hypoteklån, forudsat at
i) de udstedte »bostadsobligationer« er af samme serie
ii) »bostadsobligationerne« er udstedt ad flere på hinanden følgende gange i løbet af en udstedelsesperiode
iii) de vilkår og betingelser, der knytter sig til »bostadsobligationerne«, ikke ændres i løbet af udstedelsesperioden, og at
vi) provenuet fra udstedelsen af de såkaldte »bostadsobligationer« i overensstemmelse med udstederens vedtægter anbringes i værdier, der giver tilstrækkelig dækning for de forpligtelser, der knytter sig til værdipapirerne
j) jværdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen beløber sig til under 50000000 EUR, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer:
i) ikke er underordnede, konverterbare eller ombyttelige
ii) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer, og ikke er tilknyttet et afledt instrument.
3. Uden at det berører stk. 2, litra b), d), h), i) og j), kan en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, udforme et prospekt i overensstemmelse med dette direktiv, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »værdipapirer«: omsættelige værdipapirer som defineret i artikel 1, nr. 4), i direktiv 93/22/EØF, bortset fra obligationer og andre pengemarkedsinstrumenter, som defineret i artikel 1, nr. 5), i direktiv 93/22/EØF med en løbetid på mindre end 12 måneder. Den nationale lovgivning kan finde anvendelse på disse instrumenter
b) »værdipapirer, der er kapitalandele«: aktier og andre omsættelige værdipapirer svarende til aktier i selskaber samt enhver anden form for omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte værdipapirer som følge af en konvertering eller udøvelse af de dertil knyttede rettigheder, forudsat at sidstnævnte form for værdipapirer er udstedt af udstederen af de underliggende aktier eller af en enhed, der tilhører samme koncern som nævnte udsteder
c) »værdipapirer, der ikke er kapitalandele«: alle værdipapirer, der ikke er kapitalandele
d) »udbud af værdipapirer til offentligheden«: henvendelse til personer i enhver form og ad enhver vej med tilstrækkelige oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte værdipapirer, således at en investor bliver i stand til at træffe afgørelse om køb eller tegning af disse værdipapirer. Denne definition finder også anvendelse ved placering af værdipapirer gennem finansielle formidlere
e) »kvalificerede investorer«:
i) juridiske enheder, godkendte eller regulerede med henblik på at operere på de finansielle markeder, herunder kreditinstitutter, investeringsselskaber, andre godkendte eller regulerede finansielle institutioner, forsikringsselskaber, kollektive investeringsordninger og deres forvaltningsselskaber, pensionsfonde og deres forvaltningsselskaber, råvarehandlere samt ikke-godkendte eller –regulerede enheder, hvis forretningsformål alene er at investere i værdipapirer
ii) centraladministrationer og regionale myndigheder, centralbanker, internationale og supranationale institutioner såsom Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og andre lignende internationale organisationer
iii) andre juridiske enheder, som ikke opfylder to af de tre kriterier i litra f)
iv) visse fysiske personer: med forbehold af gensidig anerkendelse kan en medlemsstat vælge at godkende fysiske personer, der er bosiddende i den pågældende medlemsstat, og hvis de udtrykkeligt anmoder herom, som kvalificerede investorer, hvis disse personer opfylder mindst to af kriterierne i stk. 2
v) visse SMV'er: med forbehold af gensidig anerkendelse kan en medlemsstat vælge at godkende SMV'er, der er registreret i den pågældende medlemsstat, og hvis de udtrykkeligt anmoder herom, som kvalificerede investorer
f) »små og mellemstore virksomheder«: selskaber, der ifølge de seneste årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber opfylder mindst to af følgende tre kriterier: et gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret på mindre end 250, en samlet balance på mindre end 43000000 EUR og en årlig nettoomsætning på mindre end 50000000 EUR
g) »kreditinstitut«: en virksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (13)
h) »udsteder«: en juridisk enhed, der udsteder eller tilbyder at udstede værdipapirer
i) »udbydende person« (eller »udbyder«): en juridisk enhed eller person, der udbyder værdipapirer til offentligheden
j) »reguleret marked«: et marked som defineret i artikel 1, nr. 13), i direktiv 93/22/EØF
k) »udbudsprogram«: et program, der giver mulighed for udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder alle former for warrants, af lignende form og/eller klasse, løbende eller ad gentagne gange i løbet af en nærmere angivet udstedelsesperiode
l) »værdipapirer, der udstedes løbende eller ad gentagne gange«: på hinanden følgende udstedelser eller med mindst to særskilte udstedelser af værdipapirer af lignende form og/eller klasse over en periode på 12 måneder
m) »hjemland«:
i) for alle EF-udstedere af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted
ii) for så vidt angår udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 1000 EUR, samt for så vidt angår udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som giver ret til at erhverve omsættelige værdipapirer eller modtage et kontant beløb som følge af, at de konverteres, eller af, at de rettigheder, de giver, udøves, forudsat at udstederen af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, ikke er udstederen af de underliggende værdipapirer eller en enhed, der tilhører samme koncern som sidstnævnte udsteder, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller hvor værdipapirer skulle eller skal optages til handel på et reguleret marked, når værdipapirerne udbydes til offentligheden efter valg foretaget af henholdsvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse. De samme regler finder anvendelse på værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes i en anden valuta end euroen, forudsat at den mindste pålydende værdi er næsten lig med 1000 EUR
iii) for alle udstedere registreret i tredjelande af værdipapirer, der ikke er omhandlet i nr. ii), den medlemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang efter datoen for direktivets ikrafttræden, eller hvor den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere registreret i et tredjeland, hvis hjemlandet ikke var bestemt efter deres valg
n) »værtsland«: den stat, hvor der foretages et udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel, når denne er forskellig fra hjemlandet
o »institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type«: investeringsfonde og investeringsselskaber:
i) hvis formål er kollektiv investering af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og
ii) hvis andele på ihændehavers begæring tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte over disse institutters aktiver
p) »andele i et institut for kollektiv investering«: værdipapirer, som udstedes af institutter for kollektiv investering, og som repræsenterer deltagernes rettigheder i disse institutters aktiver
q) »godkendelse«: det positive udfald af hjemlandets kompetente myndigheds kontrol af, om prospektet er fuldstændigt, herunder om oplysningerne er sammenhængende og forståelige
r) »basisprospekt«: et dokument, der indeholder samtlige relevante oplysninger som specificeret i artikel 5, 7 og 16, såfremt der er et tillæg til prospektet, om udstederen og de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked og, efter udstederens valg, de endelige vilkår for udbuddet.
2. For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. iv), finder følgende kriterier anvendelse:
a) investoren har udført gennemsnitligt mindst 10 transaktioner af betydeligt omfang på værdipapirmarkeder pr. kvartal i de foregående fire kvartaler
b) investorens værdipapirportefølje overstiger 0,5 mio. EUR i værdi
c) investoren arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst et år i en stilling, der fordrer kendskab til investering i værdipapirer.
3. For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. iv) og v), gælder følgende: Hver kompetent myndighed sikrer, at der indføres egnede mekanismer til registrering af fysiske personer og SMV'er, der betragtes som kvalificerede investorer, under hensyntagen til behovet for at sikre en hensigtsmæssig databeskyttelse. Registret skal være tilgængeligt for samtlige udstedere. Enhver fysisk person eller SMV, der ønsker at deltage, skal registreres, og enhver registreret investor kan til enhver tid vælge ikke længere at deltage.
4. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de i stk. 1 omhandlede definitioner, herunder justering af de tal, der anvendes for definitionen af SMV'er, under hensyntagen til EF-lovgivningen og henstillinger samt den generelle økonomiske udvikling og oplysningsforanstaltninger i tilknytning til registreringen af individuelle kvalificerede investorer.
Artikel 3
Forpligtelse til at offentliggøre et prospekt
1. Medlemsstaterne giver ikke tilladelse til udbud af værdipapirer til offentligheden inden for deres område, før der er offentliggjort et prospekt.
2. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt finder ikke anvendelse på følgende former for udbud:
a) udbud af værdipapirer udelukkende til kvalificerede investorer
b) udbud af værdipapirer, der er rettet til færre end 100 fysiske eller juridiske personer pr. medlemsstat, som ikke er kvalificerede investorer
c) udbud af værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 50000 EUR pr. investor for hver særskilt udbud
d) udbud af værdipapirer, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 50000 EUR, og/eller
e) udbud af værdipapirer til en samlet værdi af mindre end 100000 EUR. Ovennævnte begrænsning beregnes over et tidsrum på 12 måneder.
Ethvert videresalg af værdipapirer, der tidligere var omfattet af en eller flere af de i dette stykke omhandlede former for udbud, skal imidlertid betragtes som et særskilt udbud, og definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d), finder anvendelse for at afgøre, hvorvidt der er tale om et udbud af værdipapirer til offentligheden. Investering i værdipapirer gennem finansielle formidlere er betinget af offentliggørelse af et prospekt, hvis ingen af de i litra a)-e) omhandlede betingelser er opfyldt for så vidt angår den endelige investering.
3. Medlemsstaterne sikrer, at optagelse til handel på et reguleret marked, der er beliggende i eller er aktivt inden for deres område, er betinget af offentliggørelsen af et prospekt.
Artikel 4
Fritagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt
1. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt finder ikke anvendelse på udbud til offentligheden af følgende former for værdipapirer:
a) aktier udstedt med henblik på ombytning af allerede udstedte aktier af samme klasse, såfremt udstedelsen af disse nye aktier ikke indebærer en forhøjelse af den udstedte aktiekapital
b) værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger, som af den kompetente myndighed anses for at svare til prospektets, under hensyn til kravene i fællesskabslovgivningen
c) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger, som af den kompetente myndighed anses for at svare til prospektets, under hensyn til kravene i fællesskabslovgivningen
d) aktier, der udbydes, tildeles eller skal tildeles gratis til eksisterende aktionærer, og udbytte, der udbetales i form af aktier af samme klasse som de udbyttegivende aktier, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om aktiernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved transaktionen
e) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer eller ansatte af deres arbejdsgiver, hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, eller et datterselskab, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved transaktionen.
2. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt finder ikke anvendelse på optagelse til handel på et reguleret marked for følgende former for værdipapirer:
a) aktier, der over en periode på 12 måneder udgør mindre end 10 % af antallet af aktier af samme klasse, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked
b) aktier, udstedt med henblik på ombytning af aktier af samme klasse, som allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, såfremt udstedelsen af disse nye aktier ikke indebærer en forhøjelse af den udstedte aktiekapital
c) værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger, som af den kompetente myndighed anses for at svare til prospektets, under hensyn til kravene i fællesskabslovgivningen
d) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger, som af den kompetente myndighed anses for at svare til prospektets, under hensyn til kravene i fællesskabslovgivningen
e) aktier, der udbydes, tildeles eller skal tildeles gratis til eksisterende aktionærer, og udbytte, der udbetales i form af aktier af samme klasse som de udbyttegivende aktier, såfremt de nævnte aktier er af samme klasse som de aktier, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om aktiernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved transaktionen
f) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer eller ansatte eller et datterselskab, såfremt de nævnte værdipapirer er af samme klasse som de værdipapirer, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved transaktionen
g) aktier, der udstedes ved konvertering eller ombytning af andre værdipapirer eller som følge af udøvelsen af rettigheder i henhold til andre værdipapirer, såfremt de nævnte aktier er af samme klasse som de aktier, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked
h) værdipapirer, der allerede er optaget til handel på et andet reguleret marked på følgende betingelser:
i) at disse værdipapirer eller værdipapirer af samme klasse har været optaget til handel på dette andet regulerede marked i mere end 18 måneder
ii) at optagelsen til handel på dette andet regulerede marked, for så vidt angår værdipapirer, der første gang blev optaget til handel på et reguleret marked efter datoen for direktivets ikrafttrædelse, var tilknyttet et godkendt prospekt, der blev stillet til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med artikel 14
iii) at prospektet for værdipapirer, der første gang blev optaget til notering efter den 30. juni 1983, undtagen i tilfælde henhørende under nr. ii), blev godkendt i overensstemmelse med kravene i direktiv 80/390/EØF eller direktiv 2001/34/EF
iv) at de faste forpligtelser i forbindelse med handel på dette andet regulerede marked er opfyldt
v) at den person, der anmoder om at få optaget et værdipapir til handel på et reguleret marked under henvisning til denne undtagelse, udarbejder et resumé, der stilles til rådighed for offentligheden på et sprog, der er accepteret af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det regulerede marked er etableret, som anmodningen om optagelse er rettet mod
vi) at resuméet i nr. v) stilles til rådighed for offentligheden i den medlemsstat, hvor det regulerede marked er etableret, og hvor anmodningen om optagelse til handel er fremsat efter fremgangsmåden i artikel 14, stk. 2, og
vii) at resuméets indhold skal være i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2. Dokumentet skal endvidere angive, hvor det seneste prospekt kan rekvireres, og hvor de finansielle oplysninger, som udstederen har offentliggjort i overensstemmelse med sin faste oplysningspligt, findes.
3. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende stk. 1, litra b) og c), og stk. 2, litra c) og d), navnlig for så vidt angår betydningen af ækvivalens.
KAPITEL II
UDARBEJDELSE AF PROSPEKTET
Artikel 5
Prospektet
1. Med forbehold af artikel 8, stk. 2, skal prospektet indeholde samtlige de oplysninger, som afhængigt af de karakteristiske træk ved udstederen og ved de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, er nødvendige for, at investorerne kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater, forventede udvikling samt en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til disse værdipapirer. Sådanne oplysninger skal fremlægges i en let analyserbar og forståelig form.
2. Prospektet skal indeholde oplysninger om udstederen og de værdipapirer, der skal udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. Det skal også indeholde et resumé. I dette resumé, der skal være kortfattet og i et ikke-teknisk sprog, fremlægges de vigtigste forhold og risici i forbindelse med udstederen, en eventuel garant og værdipapirerne på det sprog, som prospektet oprindelig blev udarbejdet på. Resuméet skal ligeledes indeholde en advarsel om:
a) at det bør læses som en indledning til prospektet
b) at enhver beslutning om investering i værdipapirerne af investoren bør træffes på baggrund af prospektet som helhed
c) at den sagsøgende investor, hvis en sag vedrørende oplysningerne i prospektet indbringes for en domstol, i henhold til national lovgivning i medlemsstaterne kan være forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med oversættelse af prospektet, inden sagen indledes, og
d) at de personer, som har indgivet resuméet eller eventuelle oversættelser heraf og anmodet om anmeldelse heraf, kan ifalde et civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med de andre dele af prospektet.
Når prospektet vedrører optagelse til handel på et reguleret marked for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og har et pålydende på mindst 50000 EUR, er der ikke noget krav om tilvejebringelse af et resumé, undtagen når en medlemsstat har stillet krav herom i medfør af artikel 19, stk. 4.
3. Med forbehold af stk. 4 kan udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, lade prospektet udarbejde som et enkelt dokument eller som særskilte dokumenter. I et prospekt, der består af særskilte dokumenter, skal de påkrævede oplysninger anføres i et registreringsdokument, en værdipapirnote og en resuménote. Registreringsdokumentet skal indeholde oplysninger om udstederen. Værdipapirnoten skal indeholde oplysninger om de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller skal optages til handel på et reguleret marked.
4. For følgende former for værdipapirer kan prospektet efter valg foretaget at udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret marked, bestå af et basisprospekt indeholdende samtlige relevante oplysninger om udstederen og de værdipapirer, der udbydes til offentligheden, eller som skal optages til handel på et reguleret marked:
a) værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder alle former for warrants, udstedt under et udbudsprogram
b) værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter,
i) når provenuet fra udstedelsen af værdipapirerne i henhold til national lovgivning investeres i aktiver, der yder tilstrækkelig dækning for den med værdipapirerne skabte gæld indtil indløsningsdagen, og
ii) når de pågældende beløb i tilfælde af det tilknyttede kreditinstituts konkurs først og fremmest skal anvendes til tilbagebetaling af kapital og forfaldne renter, jf. dog bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (14).
Oplysningerne i basisprospektet suppleres om nødvendigt med ajourførte oplysninger om udstederen og om de værdipapirer, der skal udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked i overensstemmelse med artikel 16.
Hvis de endelige vilkår for udbud ikke kan indgå enten i basisprospektet eller i et tillæg, gøres de endelige vilkår tilgængelige for investorer og indgives til den kompetente myndighed, hver gang der foretages et udbud til offentligheden og så hurtigt som muligt, og om muligt forud for udbuddets start. Bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra a), finder anvendelse i dette tilfælde.
5. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende formatet for prospektet eller basisprospektet og dertil hørende tillæg.
Artikel 6
Ansvar i tilknytning til prospektet
1. Medlemsstaterne sikrer, at ansvaret for de oplysninger, der gives i et prospekt, som minimum påhviler udstederen eller dennes bestyrelses-, direktions- eller tilsynsorganer, udbyderen, den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret marked, eller garanten, alt efter omstændighederne. De ansvarlige personer angives tydeligt i prospektet med navn og stillingsbetegnelse, eller når det drejer sig om juridiske personer, navn og vedtægtsmæssige hjemsted, samt en erklæring fra dem om, at oplysningerne i prospektet efter deres bedste overbevisning stemmer overens med virkeligheden, og at der i prospektet ikke er udeladt oplysninger, der vil kunne berøre betydningen af dets indhold.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser om civilretligt ansvar finder anvendelse på de personer, der er ansvarlige for oplysningerne i prospektet.
Medlemsstaterne sikrer dog, at der ikke skal påhvile nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grundlag af resuméet, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende med andre dele af prospektet.
Artikel 7
Mindstekrav til oplysningerne
1. Detaljerede gennemførelsesforanstaltninger om de specifikke oplysninger, der skal indgå i prospektet, og som skal hindre gentagelse af oplysninger, når et prospekt består af særskilte dokumenter, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2. Det første sæt gennemførelsesforanstaltninger vedtages inden den 1. juli 2004.
2. Der tages i udformningen af de forskellige modeller for prospekter navnlig hensyn til følgende:
a) de forskellige former for oplysninger, som investorerne har behov for vedrørende værdipapirer, der er kapitalandele, i forhold til værdipapirer, der ikke er kapitalandele: fremgangsmåden er den samme for oplysninger, der skal indgå i prospektet for værdipapirer, som har et lignende økonomisk grundlag, navnlig afledte instrumenter
b) de forskellige former for udbud og optagelser til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele. De oplysningselementer, der skal indgå i prospektet, skal være hensigtsmæssige set ud fra investors synspunkt for værdipapirer, der ikke er kapitalandele og har et pålydende pr. enhed på mindst 50000 EUR
c) det anvendte format og de oplysninger, der skal indgå i prospekter for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder alle former for warrants, udstedt under et udbudsprogram
d) det anvendte format og de oplysninger, der skal indgå i prospekter for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, for så vidt som disse værdipapirer ikke er efterstillede konverterbare, ombyttelige, genstand for tegnings- eller erhvervelsesrettigheder eller tilknyttet afledte instrumenter, udstedt løbende eller ad gentagne gange af enheder, der er godkendt til eller reguleret med henblik på at operere på de finansielle markeder inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
e) udstederens forskellige aktiviteter og størrelse, navnlig SMV. For sådanne virksomheder tilpasses oplysningerne deres størrelse og i givet fald deres kortere levetid
f) i givet fald udstederens offentlige status.
3. Gennemførelsesforanstaltningerne i stk. 1 baseres på de standarder for finansielle og andre oplysninger, der fastlægges af internationale børstilsynsorganisationer, navnlig IOSCO, og på de vejledende bilag til dette direktiv.
Artikel 8
Udeladelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, når den endelige udbudspris og det antal værdipapirer, der udbydes til offentligheden, ikke kan indgå i prospektet, at
a) prospektet indeholder de kriterier og/eller de betingelser, der gælder for fastsættelsen af ovennævnte elementer, eller for så vidt angår prisen, maksimumsprisen, eller
b) købs- eller tegningsaccepter for værdipapirerne kan trækkes tilbage i mindst to arbejdsdage efter, at den endelige udbudspris og antallet af værdipapirer, der udbydes til offentligheden, er indgivet.
Endelig udbudspris og antal værdipapirer indgives til hjemlandets kompetente myndighed og offentliggøres i henhold til bestemmelserne i artikel 14, stk. 2.
2. Hjemlandets kompetente myndighed kan tillade udeladelse fra prospektet af visse oplysninger som omhandlet i dette direktiv eller i de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, hvis den finder, at
a) videregivelsen af disse oplysninger vil stride mod den offentlige interesse
b) videregivelsen af disse oplysninger vil tilføje udstederen betydelig skade, forudsat at udeladelsen ikke kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for bedømmelsen af udstederen, udbyderen eller en eventuel garant, og af de rettigheder, der er knyttet til de værdipapirer, som prospektet vedrører, eller
c) sådanne oplysninger kun er af ringe betydning for et specifikt udbud eller en specifik optagelse til handel på et reguleret marked og ikke vil kunne indvirke på vurderingen af udstederens, udbyderens eller en eventuel garants finansielle situation og forventede udvikling.
3. I særlige tilfælde, hvor visse af de oplysninger, der skal indgå i et prospekt ifølge gennemførelsesforanstaltningerne som omhandlet i artikel 7, stk. 1, ikke er relevante for udstederens aktivitetsområde eller udstederens retlige udformning eller for de værdipapirer, som prospektet vedrører, kan prospektet, uden at det berører en hensigtsmæssig oplysning af investorerne, indeholde andre oplysninger, der svarer til de krævede oplysninger. Findes sådanne oplysninger ikke, finder kravet ikke anvendelse.
4. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende stk. 2.
Artikel 9
Prospektets, basisprospektets og registreringsdokumentets gyldighed
1. Et prospekt er gyldigt i 12 måneder fra offentliggørelsen for så vidt angår udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked, såfremt prospektet er udarbejdet uden noget krav om et tillæg i henhold til artikel 16.
2. I tilfælde af et udbudsprogram er det tidligere indgivne basisprospekt gyldigt i en periode på indtil 12 måneder.
3. I tilfælde af de i artikel 5, stk. 4, litra b), omhandlede værdipapirer, der ikke er kapitalandele, er basisprospektet gyldigt, indtil de pågældende værdipapirer ikke længere udstedes løbende eller ad gentagne gange.
4. Et tidligere indgivet registreringsdokument som omhandlet i artikel 5, stk. 3, er gyldigt i en periode på indtil 12 måneder, såfremt det er blevet ajourført i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1. Registreringsdokumentet ledsaget af værdipapirnoten, om nødvendigt ajourført i overensstemmelse med artikel 12, samt resuménoten, anses som et gyldigt prospekt.
Artikel 10
Oplysninger
1. Udstedere, hvis værdipapirer optages til handel på et reguleret marked, skal mindst hvert år udarbejde et dokument, der indeholder eller henviser til alle de oplysninger, som udstederen gennem de seneste 12 måneder har offentliggjort eller stillet til rådighed for offentligheden i en eller flere medlemsstater og tredjelande i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen og de nationale love og bestemmelser om de regler, der gælder for værdipapirer, værdipapirudstedere og værdipapirmarkeder. Udstederne skal som minimum henvise til de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til de selskabsretlige direktiver, direktiv 2001/34/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (15).
2. Dokumentet indgives til hjemlandets kompetente myndigheder efter offentliggørelse af årsregnskabet.
Henviser dokumentet til oplysninger, skal det anføres, hvor disse oplysninger kan indhentes.
3. Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på udstedere af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 50000 EUR.
4. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende stk. 1. Disse foranstaltninger skal kun vedrøre offentliggørelsesmetoden for oplysningsforpligtelserne i stk. 1 og indebærer ikke nye oplysningsforpligtelser. Det første sæt gennemførelsesforanstaltninger vedtages inden den 1. juli 2004.
Artikel 11
Integrering ved henvisning
1. Medlemsstaterne tillader, at oplysninger integreres i prospektet ved henvisning til et eller flere tidligere eller samtidigt offentliggjorte dokumenter, der er godkendt af hjemlandets kompetente myndighed eller indgivet til den i overensstemmelse med dette direktiv, navnlig artikel 10, eller med afsnit IV og V i direktiv 2001/34/EF. Sådanne oplysninger skal være de senest tilgængelige for udstederen. Resuméet må ikke indeholde oplysninger integreret ved henvisning.
2. Når oplysninger integreres ved henvisning, skal der tilvejebringes en krydsreferencetabel, så investorerne let kan identificere specifikke oplysningselementer.
3. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de oplysninger, der kan integreres ved henvisning. Det første sæt gennemførelsesforanstaltninger vedtages inden den 1. juli 2004.
Artikel 12
Et prospekt bestående af særskilte dokumenter
1. En udsteder, der allerede har fået registreringsdokumentet godkendt af den kompetente myndighed, skal kun udarbejde værdipapirnoten og resuménoten, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.
2. I dette tilfælde skal værdipapirnoten indeholde oplysninger, der normalt ville indgå i registreringsdokumentet, hvis der er indtruffet væsentlige ændringer eller nye udviklinger, der kan få betydning for investorernes vurdering, siden det senest ajourførte registreringsdokument, eller et tillæg i henhold til artikel 16 er blevet godkendt. Værdipapirnoten og resuménoten godkendes særskilt.
3. Når en udsteder kun indgiver et registreringsdokument, der ikke er godkendt, skal hele dokumentationen, herunder ajourførte oplysninger, godkendes.
KAPITEL III
ORDNINGER FOR GODKENDELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF PROSPEKTET
Artikel 13
Godkendelse af prospektet
1. Prospektet må ikke offentliggøres, før det er godkendt af hjemlandets kompetente myndighed.
2. Den kompetente myndighed giver henholdsvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, meddelelse om myndighedens afgørelse vedrørende prospektets godkendelse inden for ti arbejdsdage efter indgivelsen af udkastet til prospekt.
Hvis den kompetente myndighed ikke træffer afgørelse om prospektet inden for den frist, der er fastlagt i dette stykke og stk. 3, anses dette ikke for en godkendelse af ansøgningen.
3. Den i stk. 2 omhandlede frist forlænges til 20 arbejdsdage, hvis udbud til offentligheden vedrører værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har nogen værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og som endnu ikke har udbudt værdipapirer til offentligheden.
4. Har den kompetente myndighed rimelig grund til at antage, at de indgivne dokumenter er ufuldstændige, eller at der er behov for yderligere oplysninger, finder fristen i stk. 2 og 3 først anvendelse fra den dato, hvor udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, har tilvejebragt sådanne oplysninger. Hvis dokumenterne er ufuldstændige, bør den kompetente myndighed i det i stk. 2 omhandlede tilfælde give udstederen meddelelse herom inden ti arbejdsdage efter indgivelsen af ansøgningen.
5. Hjemlandets kompetente myndighed kan beslutte at henvise godkendelsen af et prospekt til den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, forudsat at denne myndighed giver sit tilsagn herom. Desuden skal en sådan henvisning meddeles udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, inden for tre arbejdsdage efter datoen for hjemlandets kompetente myndigheds afgørelse. Den i stk. 2 omhandlede frist finder anvendelse fra samme dato.
6. Dette direktiv medfører ikke en ændring af den kompetente myndigheds ansvar, som fortsat afgøres udelukkende efter national ret.
Medlemsstaterne sikrer, at nationale bestemmelser om den kompetente myndigheds ansvar kun finder anvendelse på medlemsstatens egen kompetente myndigheds eller myndigheders godkendelse af prospekter.
7. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende betingelserne for justering af fristerne.
Artikel 14
Offentliggørelse af prospektet
1. Når prospektet er godkendt, indgives det til hjemlandets kompetente myndighed og gøres tilgængeligt for offentligheden af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, så hurtigt som praktisk muligt og under alle omstændigheder i rimelig tid og senest inden starten af udbud til offentligheden eller optagelsen til handel af de pågældende værdipapirer. I tilfælde af, at aktier i en klasse, der ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked, udbydes til offentligheden og dermed skal optages til handel for første gang, skal prospektet endvidere være tilgængeligt mindst seks arbejdsdage før udbuddets afslutning.
2. Prospektet anses for tilgængeligt for offentligheden, når det er offentliggjort:
a) ved indrykning i et eller flere dagblade, der er landsdækkende eller har stor udbredelse i de medlemsstater, hvor udbud til offentligheden sker eller ansøgningen om optagelse til handel indgives
b) i trykt form, der vederlagsfrit stilles til rådighed for offentligheden på kontorerne for det marked, hvor værdipapirerne optages til handel, såvel som på udstederens vedtægtsmæssige hjemsted og hos de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne, herunder pengeinstitutter
c) i elektronisk form på udstederens netsted og i givet fald på netsteder tilhørende de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne, herunder pengeinstitutter
d) i elektronisk form på netstedet for det regulerede marked, hvor ansøgningen om optagelse til handel indgives, eller
e) i elektronisk form på hjemlandets kompetente myndigheds netsted, såfremt den pågældende myndighed har besluttet at tilbyde denne tjeneste.
Hjemlandet kan kræve, at udstedere, der offentliggør deres prospekt i overensstemmelse med litra a) eller b), ligeledes offentliggør prospektet i en elektronisk form i henhold til litra c).
3. Desuden kan hjemlandet kræve, at der skal offentliggøres en meddelelse om, hvordan prospektet er offentliggjort, og hvor offentligheden kan få adgang til det.
4. Hjemlandets kompetente myndighed skal på sit netsted over en periode på 12 måneder efter eget valg enten offentliggøre samtlige godkendte prospekter, eller i det mindste en liste over prospekter, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 13, herunder i givet fald et hyperlink til det offentliggjorte prospekt på udstederens eller det regulerede markeds netsted.
5. I forbindelse med et prospekt, der omfatter flere særskilte dokumenter eller integrerer oplysninger ved henvisning, kan de dokumenter og oplysninger, der udgør prospektet, offentliggøres og udbredes særskilt, såfremt de pågældende dokumenter vederlagsfrit gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede ordninger. Det anføres på hvert dokument, hvor de øvrige dokumenter, som hele prospektet består af, findes.
6. Prospektets tekst og format og/eller tillæg til prospektet skal, når det offentliggøres eller gøres tilgængelig for offentligheden, til enhver tid være identisk med den originale udgave, der er godkendt af hjemlandets kompetente myndighed.
7. Når prospektet gøres tilgængeligt ved offentliggørelse i elektronisk form, skal investor dog på anmodning kunne få prospektet udleveret vederlagsfrit i papirform fra udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne.
8. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende stk. 1, 2, 3 og 4. Det første sæt gennemførelsesforanstaltninger vedtages inden den 1. juli 2004.
Artikel 15
Annoncering
1. Enhver form for annoncering i tilknytning til enten et udbud til offentligheden af værdipapirer eller optagelse til handel på et reguleret marked skal opfylde de principper, der er indeholdt i stk. 2-5. Stk. 2, 3 og 4 finder kun anvendelse i tilfælde, hvor udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, er omfattet af kravet om udarbejdelse af et prospekt.
2. Det skal af annonceringen fremgå, at der er eller vil blive offentliggjort et prospekt med angivelse af, hvor det er eller vil blive tilgængeligt for investorerne.
3. Det skal af annonceringen tydeligt fremgå, at det drejer sig om annoncering. De oplysninger, der indgår i annonceringen, må ikke være forkerte eller misvisende. Oplysningerne skal være i overensstemmelse med oplysningerne i prospektet, hvis prospektet allerede er offentliggjort, eller med de oplysninger, der skal være i prospektet, hvis det offentliggøres senere.
4. Under alle omstændigheder skal oplysninger vedrørende udbud til offentligheden eller optagelse til handel, når de fremlægges mundtligt eller skriftligt, være i overensstemmende med prospektets indhold, uanset om fremlæggelsen ikke sker i annonceringsøjemed.
5. Når der i henhold til dette direktiv ikke kræves et prospekt, skal væsentlige oplysninger, der fremlægges af en udsteder eller en udbyder, og som fremsendes til kvalificerede eller særlige kategorier af investorer, herunder oplysninger, der fremlægges i forbindelse med møder om udbud af værdipapirer, gøres tilgængelige for alle kvalificerede investorer eller særlige kategorier af investorer, som udbuddet er rettet til. Når et prospekt skal offentliggøres, skal denne type oplysninger medtages i prospektet eller i et tillæg til prospektet, jf. artikel 16, stk. 1.
6. Hjemlandets kompetente myndighed skal have beføjelse til at udøve kontrol med overholdelsen af principperne i stk. 2-5, når der annonceres i forbindelse med et udbud til offentligheden af værdipapirer eller en optagelse til handel på et reguleret marked.
7. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af direktivet vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende udsendelse af annoncer om hensigten om udbud til offentligheden af værdipapirer eller optagelse til handel på et reguleret marked, navnlig før prospektet er gjort tilgængeligt for offentligheden eller før tegningens påbegyndelse, samt gennemførelsesforanstaltninger for stk. 4. Det første sæt gennemførelsesforanstaltninger vedtages af Kommissionen inden den 1. juli 2004.
Artikel 16
Tillæg til prospektet
1. Enhver væsentlig ny omstændighed, materiel fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, og som indtræder eller konstateres mellem tidspunktet for godkendelsen af prospektet og den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden, eller i givet fald starten af handelen på et reguleret marked, skal angives i et tillæg til prospektet. Et sådant tillæg godkendes efter samme fremgangsmåde inden for syv arbejdsdage og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelser, som mindst svarer til de gældende bestemmelser på tidspunktet for det oprindelige prospekts udsendelse. Resuméet og de eventuelle oversættelser heraf skal også om nødvendigt ajourføres for at tage hensyn til de nye oplysninger i tillægget.
2. Investorer, der har indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer allerede inden offentliggørelsen af tillægget, har i mindst to arbejdsdage efter tillæggets offentliggørelse ret til at trække deres accept tilbage.
KAPITEL IV
GRÆNSEOVERSKRIDENDE UDBUD OG OPTAGELSE TIL HANDEL
Artikel 17
Virkning i Fællesskabet af prospektets godkendelse
1. Når der planlægges et udbud eller en optagelse til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater eller i en anden medlemsstat end hjemlandet, er det prospekt, der er godkendt i hjemlandet, samt eventuelle tillæg hertil, gyldigt for udbud til offentligheden eller optagelse til handel i enhver medlemsstat, såfremt den kompetente myndighed i hvert værtsland har modtaget en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 18, jf. dog artikel 23. Værtslandenes kompetente myndigheder foretager ikke godkendelse eller anden administrativ behandling af prospekter.
2. Hvis der efter prospektets godkendelse optræder nye væsentlige omstændigheder, materielle fejl eller ukorrektheder som omhandlet i artikel 16, kræver hjemlandets kompetente myndighed offentliggørelse af et tillæg, der godkendes som omhandlet i artikel 13, stk. 1. Værtslandets kompetente myndighed kan gøre hjemlandets kompetente myndighed opmærksom på behovet for nye oplysninger.
Artikel 18
Anmeldelse
1. På anmodning af udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, skal hjemlandets kompetente myndighed senest tre arbejdsdage efter denne anmodning eller, hvis anmodningen indgives sammen med prospektudkastet, en arbejdsdag efter godkendelsen af prospektet, stille et godkendelsescertifikat til rådighed for den kompetente myndighed i værtslandene, hvoraf det fremgår, at prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med dette direktiv, samt en kopi af selve prospektet. Anmeldelsen ledsages i givet fald af den oversættelse af resuméet, som udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, har ladet udarbejde. Der følges samme procedure for eventuelle tillæg til prospektet.
2. Såfremt bestemmelserne i artikel 8, stk. 2 og 3, har fundet anvendelse, anføres dette i certifikatet sammen med begrundelsen herfor.
KAPITEL V
SPROGORDNING OG UDSTEDERE REGISTRERET I TREDJELANDE
Artikel 19
Sprogordning
1. Når der kun foretages udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i hjemlandet, skal prospektet udarbejdes på et sprog, der accepteres af hjemlandets kompetente myndighed.
2. Når der foretages udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater, bortset fra hjemlandet, udarbejder henholdsvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, prospektet enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse. Den kompetente myndighed i de enkelte værtslande kan kun kræve resuméet oversat til det eller de officielle sprog.
Med henblik på hjemlandets kompetente myndigheds behandling udarbejder henholdsvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel prospektet enten på et sprog, som denne myndighed har accepteret, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.
3. Når der foretages udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i mere end en medlemsstat, herunder hjemlandet, skal prospektet udarbejdes på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i hjemlandet, og henholdsvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, skal også gøre det tilgængeligt enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i værtslandet, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse. Den kompetente myndighed i de enkelte værtslande kan kun kræve, at det i artikel 5, stk. 2, omhandlede resumé oversættes til det eller de officielle sprog.
4. Når der i en eller flere medlemsstater ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 50000 EUR, udarbejder henholdsvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, prospektet enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandet, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse. Medlemsstaterne kan vælge at fastsætte i deres nationale lovgivning, at der skal udarbejdes et resumé på det eller de officielle sprog.
Artikel 20
Udstedere registreret i et tredjeland
1. Den kompetente myndighed i hjemlandet for udstedere, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i et tredjeland, kan godkende et prospekt, der er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen i et tredjeland, med henblik på udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked, forudsat at:
a) prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale standarder fastlagt af internationale børstilsynsorganisationer, herunder IOSCO's oplysningsstandarder, og
b) oplysningskravene, herunder oplysninger af finansiel karakter, svarer til kravene i dette direktiv.
2. I tilfælde af et udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked i en anden medlemsstat end hjemlandet af værdipapirer, der er udstedt af en udsteder, der er registreret i et tredjeland, finder kravene i artikel 17, 18 og 19 anvendelse.
3. For at sikre en ensartet anvendelse af direktivet kan Kommissionen efter den i artikel 24, stk. 2, omhandlede procedure vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastslår, at et tredjeland sikrer, at prospekter udarbejdet i det pågældende land er i overensstemmelse med dette direktiv, enten på grund af landets nationale lovgivning eller praksis og procedurer baseret på internationale standarder fastlagt af internationale organisationer, herunder IOSCO's oplysningsstandarder.
KAPITEL VI
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 21
Beføjelser
1. Hver medlemsstat udpeger en central, kompetent, administrativ myndighed med ansvar for at varetage de forpligtelser, der følger af dette direktiv, og for at sikre, at bestemmelser vedtaget i medfør af direktivet anvendes.
En medlemsstat kan dog, hvis den nationale lovgivning kræver det, udpege andre administrative myndigheder med henblik på anvendelsen af kapitel III.
Disse kompetente myndigheder skal være fuldstændigt uafhængige af samtlige markedsdeltagere.
Hvis der foretages et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller der søges optagelse til handel på et reguleret marked i en anden medlemsstat end hjemlandet, er det kun den centrale, kompetente, administrative myndighed udpeget i hver medlemsstat, der har beføjelse til at godkende prospektet.
2. Medlemsstaterne kan tillade, at deres kompetente myndighed(er) uddelegerer opgaver. Bortset fra uddelegering af offentliggørelsen på internettet af de godkendte prospekter og indgivelsen af prospekter som omhandlet i artikel 14, evalueres enhver uddelegering af opgaver vedrørende de forpligtelser, der følger af dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, i overensstemmelse med artikel 31 senest den 31. december 2008 og ophører den 31. december 2011. Enhver uddelegering af opgaver til andre enheder end de i stk. 1 omhandlede myndigheder skal ske specifikt med angivelse af de opgaver, der skal varetages, og betingelserne for udførelsen af opgaverne.
Disse betingelser skal indeholde en klausul, der forpligter den pågældende enhed til at handle og til at være organiseret med henblik på at undgå interessekonflikter, uretmæssig brug af de oplysninger, der følger med udførelsen af de uddelegerede opgaver, og forebygge konkurrence. Under alle omstændigheder påhviler det endelige ansvar for kontrol af overholdelse af dette direktiv og eventuelle gennemførelsesforanstaltninger og for godkendelse af prospektet den eller de kompetente myndigheder, der er udpeget i medfør af stk. 1.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om enhver ordning vedrørende uddelegering af opgaver, herunder de nøjagtige betingelser for uddelegeringen.
3. Hver kompetent myndighed skal have de nødvendige beføjelser for at kunne udføre sine opgaver. En kompetent myndighed, der har modtaget en ansøgning om godkendelse af et prospekt, skal mindst have beføjelse til at
a) pålægge udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, at supplere oplysningerne i prospektet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til investorbeskyttelsen
b) pålægge udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel, og personer, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem, at tilvejebringe oplysninger og dokumenter
c) pålægge revisorer og direktionsmedlemmer tilknyttet udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, samt finansielle formidlere, der har til opgave at forestå udbuddet til offentligheden eller søge om optagelse til handel, at tilvejebringe oplysninger
d) stille udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, hver gang den har begrundet mistanke om overtrædelse af direktivets bestemmelser
e) forbyde eller stille annoncering i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, hver gang den har begrundet mistanke om overtrædelse af direktivets bestemmelser
f) forbyde et udbud til offentligheden, hvis den finder, at dette direktivs bestemmelser er blevet overtrådt, eller den har begrundet mistanke om, at de vil blive overtrådt
g) stille eller anmode de relevante regulerede markeder om at stille handelen på et reguleret marked i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, hver gang den har begrundet mistanke om overtrædelse af direktivets bestemmelser
h) forbyde handel på et reguleret marked, hvis den finder, at dette direktivs bestemmelser er blevet overtrådt
i) underrette offentligheden, når en udsteder misligholder forpligtelserne.
En kompetent myndighed kan, hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, bede de relevante retslige myndigheder om at træffe afgørelse om anvendelsen af beføjelserne opstillet i litra d)-h) i første afsnit.
4. En kompetent myndighed har også, når værdipapirerne er optaget til handel på et reguleret marked, beføjelse til at
a) pålægge udstederen at tilvejebringe alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke vurderingen af de værdipapirer, der optages til handel på regulerede markeder, for at sikre investorbeskyttelsen eller garantere, at markedet fungerer tilfredsstillende
b) stille eller anmode det relevante regulerede marked om at stille handelen med værdipapirerne i bero, hvis udstederens situation efter myndighedens mening kan foranledige, at handelen bliver til skade for investorernes interesser
c) sikre, at de udstedere, hvis værdipapirer omsættes på regulerede markeder, opfylder forpligtelserne i artikel 102 og 103 i direktiv 2001/34/EF, og at investorerne får tilsvarende oplysninger, og at udstederen giver alle ligestillede ihændehavere af værdipapirer ligebehandling i samtlige medlemsstater, hvor udbuddet til offentligheden foretages eller værdipapirerne optages til handel
d) foretage kontrolundersøgelser på stedet på sit område i henhold til national ret for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv og dets gennemførelsesforanstaltninger overholdes. Hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, kan den eller de kompetente myndigheder anvende denne beføjelse ved at indbringe spørgsmålet for de relevante retslige myndigheder og/eller samarbejde med andre myndigheder.
5. Stk. 1-4 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er ansvarlig.
Artikel 22
Tavshedspligt og samarbejde mellem myndigheder
1. Alle personer, der er eller har været beskæftiget hos den kompetente myndighed, og enheder, hvortil de kompetente myndigheder måtte have delegeret visse opgaver, er undergivet tavshedspligt. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er lovhjemmel herfor.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, når det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver på grundlag af deres beføjelser. De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. Navnlig udveksler de oplysninger og samarbejder, når en udsteder har mere end en hjemlandsmyndighed som følge af hans forskellige klasser af værdipapirer, eller hvis godkendelsen af et prospekt er blevet henvist til anden medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 13, stk. 5. De arbejder også tæt sammen, når der kræves suspendering af eller forbud mod handel med værdipapirer, der handles i flere medlemsstater, således at der sikres lige vilkår mellem handelsstederne samt investorbeskyttelse. Værtslandets kompetente myndighed kan i givet fald anmode om bistand fra hjemlandets kompetente myndighed fra det tidspunkt, en sag kontrolleres, navnlig for så vidt angår nye eller sjældne former for værdipapirer. Hjemlandets kompetente myndighed kan anmode værtslandets kompetente myndighed om oplysninger om ethvert forhold, der gælder det relevante marked.
Med forbehold af artikel 21 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder i nødvendigt omfang høre deltagerne på regulerede markeder, især i forbindelse med afgørelser om at suspendere eller anmode et regulært marked om at suspendere handel eller forbyde handel.
3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger. De således udvekslede oplysninger omfattes af den tavshedspligt, der påhviler personer, som er eller har været beskæftiget hos de kompetente myndigheder, der modtager de pågældende oplysninger.
Artikel 23
Forholdsregler
1. Når den kompetente myndighed i værtslandet finder, at udstederen eller de finansielle institutioner med ansvar for udbuddet til offentligheden har begået uregelmæssigheder eller overtrædelser af den forpligtelse, der følger for udstederen af det forhold, at værdipapirerne optages til handel på et reguleret marked, skal den forelægge sagen for hjemlandets kompetente myndighed.
2. Hvis udstederen eller de finansielle institutioner med ansvar for udbuddet til offentligheden på trods af de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, eller fordi sådanne forholdsregler viser sig uhensigtsmæssige, fortsætter overtrædelsen af de pågældende love eller administrative bestemmelser, træffer værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed samtlige passende forholdsregler for at beskytte investorerne. Kommissionen underrettes ved første givne lejlighed om sådanne forholdsregler.
KAPITEL VII
GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 24
Udvalgsprocedurer
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (i det følgende benævnt "udvalget").
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, for så vidt de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter denne procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
4. Medmindre andet er fastsat i de gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, ophører anvendelsen af dette direktivs bestemmelser om vedtagelse af tekniske bestemmelser og afgørelser efter proceduren i stk. 2, fire år efter direktivets ikrafttræden. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag af Kommissionen forny disse bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251 og tager dem med henblik herpå op til revision inden udløbet af ovennævnte tidsrum.
Artikel 25
Sanktioner
1. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktioner og med forbehold af deres regler vedrørende civilretligt ansvar sikrer medlemsstaterne i henhold til national ret, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger eller pålægges administrative sanktioner over for de ansvarlige personer i de tilfælde, hvor de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, ikke er blevet overholdt. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der er blevet pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i medfør af dette direktiv, medmindre det er til alvorlig skade for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Artikel 26
Domstolsprøvelse
Medlemsstaterne sikrer, at alle afgørelser, der træffes i henhold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for en domstol.
KAPITEL VIII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 27
Ændringer
Med virkning fra den i artikel 29 fastsatte dato foretages følgende ændringer i direktiv 2001/34/EF:
1) Artikel 3, 20-41, 98-101, 104 og artikel 108, stk. 2, litra c), nr. ii), udgår.
2) I artikel 107, stk. 3, udgår første afsnit.
3) I artikel 108, stk. 2, litra a), udgår ordene "kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og udsendelse afdet prospekt, der skal offentliggøres med henblik på optagelse".
4) Bilag I udgår.
Artikel 28
Ophævelse
Direktiv 89/298/EØF ophæves med virkning fra den i artikel 29 fastsatte dato. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til dette direktiv.
Artikel 29
Gennemførelse i national lovgivning
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 2005. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 30
Overgangsbestemmelser
1. Udstedere af værdipapirer, registreret i et tredjeland og hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på et reguleret marked, vælger deres kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra m), nr. iii), og meddeler deres beslutning til den kompetente myndighed i det hjemland, de har valgt, senest den 31. december 2005.
2. Uanset artikel 3 kan medlemsstater, som har anvendt undtagelsen i artikel 5, litra a), i direktiv 89/298/EØF, fortsat tillade kreditinstitutter eller andre finansielle institutioner svarende til kreditinstitutter, som ikke er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra j), i dette direktiv, på deres territorium at udbyde obligationer eller andre omsættelige værdipapirer svarende til obligationer, der udstedes løbende eller ad gentagne gange, i fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
3. Uanset artikel 29 skal Forbundsrepublikken Tyskland efterkomme artikel 21, stk. 1, senest den 31. december 2008.
Artikel 31
Revision
Fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden vurderer Kommissionen anvendelsen af direktivet og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af ændringsforslag.
Artikel 32
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 33
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. november 2003.
På Europa-Parlamentets vegne
P. Cox
Formand
På Rådets vegne
G. Alemanno
Formand
BILAG I
PROSPEKT
I. Resumé
Resuméet skal på få sider skitsere de vigtigste af prospektets oplysninger i det mindste om følgende elementer:
A. navn på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer
B. statistikker om udbuddet og forventet tidsplan
C. nøgleoplysninger om udvalgte finansielle oplysninger, kapitalisering og gældssituation, årsag til udbuddet og anvendelsen af provenuet, risikofaktorer
D. oplysninger om udstederen
– udstederens historie og udvikling
– forretningsoversigt
E. gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling
– forskning og udvikling, patenter og licenser osv.
– trends
F. bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personale
G. større aktionærer og transaktioner med nærstående parter
H. finansielle oplysninger
– konsoliderede regnskaber og andre finansielle oplysninger
– betydelige ændringer
I. nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel
– udbud og optagelse til handel
– Fordelingsplan
– Markeder
– Sælgeraktionærer
– udvanding af ejerandele (kun for kapitalandele)
– emissionsomkostninger
J. supplerende oplysninger
– aktiekapital
– stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter
– dokumentationsmateriale.
II. Navne på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer
Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre involverede i selskabets udbud eller optagelse til handel. Disse personer er ansvarlige for udarbejdelse af prospektet som omhandlet i artikel 5 i direktivet og for revision af regnskaberne.
III. Statistikker om udbud og forventet tidsplan
Formålet er at tilvejebringe nogle oplysninger om udbuddenes forløb og kortlægge vigtige datoer i denne forbindelse.
A. Statistikker om udbuddet
B. Metode og forventet tidsplan.
IV. Nøgleoplysninger
Formålet er at skematisere nøgleoplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selskabets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.
A. Udvalgte finansielle oplysninger
B. Kapitalisering og gældssituation
C. Årsag til udbuddet og anvendelsen af provenuet
D. Risikofaktorer.
V. Oplysninger om selskabet
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjenesteydelser samt faktorer, der påvirker forretningerne. Formålet er også at tilvejebringe oplysninger om tilstrækkelighed og egnethed af selskabets ejendomme, anlæg og udstyr samt om selskabets planer for fremtidig udvidelse eller reducering af kapacitet.
A. Selskabets historie og udvikling
B. Forretningsoversigt
C. Organisatorisk struktur
D. Ejendomme, anlæg og udstyr.
VI. Gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling
Formålet er at tilvejebringe direktionens forklaring på faktorer, der har påvirket selskabets finansielle situation og driftsresultat for regnskabsperioderne, og direktionens vurdering af faktorer og tendenser, som forventes at få væsentlig betydning for selskabets finansielle situation og driftsresultater fremover.
A. Driftsresultater
B. Likviditet og kapitalressourcer
C. Forskning og udvikling, patenter og licenser osv.
D. Trends.
VII. Bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personale
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som kan sætte investorerne i stand til at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.
A. Bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer
B. Vederlag
C. Bestyrelsens arbejdspraksis
D. Personale
E. Aktionærforhold.
VIII. Større aktionærer og transaktioner med nærstående parter
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om større aktionærer og andre, som kontrollerer eller kan kontrollere selskabet. Der skal også oplyses om de transaktioner, som selskabet har indgået med personer i tilknytning til selskabet, og hvorvidt vilkårene for disse transaktioner er rimelige for selskabet.
A. Større aktionærer
B. Transaktioner med nærstående parter
C. Ekspert- og rådgiverinteresser.
IX. Finansielle oplysninger
Formålet er at specificere, hvilke regnskaber der skal indgå i dokumentet, samt de omhandlede perioder, regnskabernes alder og andre oplysninger af finansiel karakter. De regnskabs- og revisionsprincipper, der kan accepteres for udarbejdelse og revision af årsregnskaber, fastlægges i overensstemmelse med internationale regnskabs- og revisionsstandarder.
A. Konsoliderede regnskaber og andre finansielle oplysninger
B. Betydelige ændringer.
X. Nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel med værdipapirerne, fordelingsplanen for værdipapirerne og dertil knyttede spørgsmål.
A. Udbud og optagelse til handel
B. Fordelingsplan
C. Markeder
D. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge
E. Udvanding af ejerandele (kun for kapitalandele)
F. Emissionsomkostninger.
XI. Yderligere oplysninger
Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hovedsageligt vedtægtsmæssige, som ikke indgår i andre af prospektets dele.
A. Aktiekapital
B. Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter
C. Væsentlige kontrakter
D. Ombytningskontrol
E. Beskatning
F. Dividender og betalingsformidlere
G. Ekspertudtalelser
H. Dokumentationsmateriale
I. Oplysninger om datterselskaber.
BILAG II
REGISTRERINGSDOKUMENT
I. Navne på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer
Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre involverede i selskabets udbud eller optagelse til handel. Disse personer er ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for revision af regnskaberne.
II. Nøgleoplysninger om udstederen
Formålet er at skematisere nøgleoplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selskabets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.
A. Udvalgte finansielle oplysninger
B. Kapitalisering og gældssituation
C. Risikofaktorer.
III. Oplysninger om selskabet
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjenesteydelser samt faktorer, der påvirker forretningerne. Formålet er også at tilvejebringe oplysninger om tilstrækkelighed og egnethed af selskabets ejendomme, anlæg og udstyr samt om selskabets planer for fremtidig udvidelse eller reducering af kapacitet.
A. Selskabets historie og udvikling
B. Forretningsoversigt
C. Organisatorisk struktur
D. Ejendomme, anlæg og udstyr.
IV. Gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling
Formålet er at tilvejebringe direktionens forklaring på faktorer, der har påvirket selskabets finansielle situation og driftsresultat for regnskabsperioderne, og direktionens vurdering af faktorer og tendenser, som forventes at få væsentlig betydning for selskabets finansielle situation og driftsresultater fremover.
A. Driftsresultater
B. Likviditet og kapitalressourcer
C. Forskning og udvikling, patenter og licenser osv.
D. Trends.
V. Bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personale
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som kan sætte investorerne i stand til at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.
A. Bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer
B. Vederlag
C. Bestyrelsens arbejdspraksis
D. Personale
E. Aktionærforhold.
VI. Større aktionærer og transaktioner med nærstående parter
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om større aktionærer og andre, som kontrollerer eller kan kontrollere selskabet. Der skal også oplyses om de transaktioner, som selskabet har indgået med personer i tilknytning til selskabet, og hvorvidt vilkårene for disse transaktioner er rimelige for selskabet.
A. Større aktionærer
B. Transaktioner med nærstående parter
C. Ekspert- og rådgiverinteresser.
VII. Finansielle oplysninger
Formålet er at specificere hvilke regnskaber der skal indgå i dokumentet, samt de omhandlede perioder, regnskabernes alder og andre oplysninger af finansiel karakter. De regnskabs- og revisionsprincipper, der kan accepteres for udarbejdelse og revision af årsregnskaber, fastlægges i overensstemmelse med internationale regnskabs- og revisionsstandarder.
A. Konsoliderede regnskaber og andre finansielle oplysninger
B. Betydelige ændringer.
VIII. Yderligere oplysninger
Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hovedsageligt vedtægtsmæssige, som ikke indgår i andre af prospektets dele.
A. Aktiekapital
B. Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter
C. Væsentlige kontrakter
D. Ekspertudtalelser
E. Dokumentationsmateriale
F. Oplysninger om datterselskaber.
BILAG III
VÆRDIPAPIRNOTE
I. Navne på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer
Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre involverede i selskabets udbud eller optagelse til omsætning. Disse personer er ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for revision af regnskaberne.
II. Statistikker om udbuddet og forventet tidsplan
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddenes forløb og kortlægge vigtige datoer i denne forbindelse.
A. Statistikker om udbuddet
B. Metode og forventet tidsplan.
III. Nøgleoplysninger om udstederen
Formålet er at skematisere nøgleoplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selskabets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.
A. Kapitalisering og gældssituation
B. Årsag til udbuddet og anvendelsen af provenuet
C. Risikofaktorer.
IV. Ekspertinteresser
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om de transaktioner, som selskabet har indgået med eksperter eller rådgivere, der beskæftiges mod honorar.
V. Nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel med værdipapirerne, fordelingsplanen for værdipapirerne og dertil knyttede spørgsmål.
A. Udbud og optagelse til handel
B. Fordelingsplan
C. Markeder
D. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge
E. Udvanding af ejerandele (kun for kapitalandele)
F. Emissionsomkostninger.
VI. Yderligere oplysninger
Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hovedsageligt vedtægtsmæssige, som ikke indgår i andre af prospektets dele.
A. Ombytningskontrol
B. Beskatning
C. Dividender og betalingsformidlere
D. Ekspertudtalelser
E. Dokumentationsmateriale.
BILAG IV
RESUMÉNOTE
Resuménoten skal på få sider skitsere de vigtigste af prospektets oplysninger i det mindste om følgende elementer:
– navn på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer
– statistikker om udbuddet og forventet tidsplan
– nøgleoplysninger om udvalgte finansielle oplysninger, kapitalisering og gældssituation, årsag til udbuddet og anvendelsen af provenuet, risikofaktorer
– oplysninger om udstederen
- - -.- udstederens historie og udvikling
- - -.- forretningsoversigt
– gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling
- - -.- forskning og udvikling, patenter og licenser osv.
- - -.- trends
– bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personale
– større aktionærer og transaktioner med nærstående parter
– finansielle oplysninger
- - -.- konsoliderede regnskaber og andre finansielle oplysninger
- - -.- betydelige ændringer
– nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel
- - -.- udbud og optagelse til handel
- - -.- fordelingsplan
- - -.- markeder
- - -.- sælgeraktionærer
- - -.- udvanding af ejerandele (kun for kapitalandele)
- - -.- emissionsomkostninger
– supplerende oplysninger
- - -.- aktiekapital
- - -.- stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter
- - -.- dokumentationsmateriale.
(1) EFT C 240 E af 28.8.2001, s. 272, og EFT C 20 E af 28.1.2003, s. 122.
(2) EFT C 80 af 3.4.2002, s. 52.
(3) EFT C 344 af 6.12.2001, s. 4.
(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.3.2002 (EUT C 47 E af 27.2.2003, s. 417), Rådets fælles holdning af 24.3.2003 (EUT C 125 E af 27.5.2003, s. 21) og Europa-Parlamentets holdning af 2.7.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 15.7.2003.
(5) EFT L 100 af 17.4.1980, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/18/EF (EFT L 135 af 31.5.1994, s. 1).
(6) EFT L 124 af 5.5.1989, s. 8.
(7) EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1.
(8) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).
(9) International Disclosure Standards for cross-border offering and initial listings by foreign issuers, Del I, Den Internationale Børstilsynsorganisation, september 1998.
(10) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45.
(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(12) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.
(13) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).
(14) EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15.
(15) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
Bilag 3
RÅDETS FØRSTE DIREKTIV af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg (2), og
ud fra følgende betragtninger:
I medfør af traktaten er enhver forskelsbehandling med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser, der er begrundet i enten nationalitet eller det forhold, at foretagendet ikke er etableret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen finder sted, forbudt siden udløbet af overgangsperioden; for at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne de mest forstyrrende forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de ordninger, som disse institutter er underlagt;
i betragtning af omfanget af disse forskelle er det dog ikke muligt ved et enkelt direktiv at indføre sådanne bestemmelser, som er nødvendige for et fælles marked for kreditinstitutter; dette marked må derfor oprettes i etaper; det endelige resultat af en sådan proces skal især gøre det lettere for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor et kreditinstitut, der opererer i flere medlemsstater, har sit hjemsted, i passende samråd med de kompetente myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater, at føre samlet tilsyn med dette;
samordningen med hensyn til kreditinstitutter skal både for at beskytte sparerne og for at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutterne gælde for disse som helhed; der skal dog om nødvendigt tages hensyn til de objektive forskelle i deres juridiske status og egentlige virksomhedsområde, som er fastsat i de nationale lovgivninger;
samordningen må derfor være så bred som mulig og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indlån eller på anden måde, f.eks.. kontinuerlig udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning; der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke kan omfatte;
dette direktiv berører ikke anvendelse af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for forretninger;
en og samme tilsynsordning kan ikke altid anvendes over for alle former for kreditinstitutter; anvendelsen af dette direktiv bør derfor udsættes for visse grupper eller typer af kreditinstitutter, for hvilke en øjeblikkelig anvendelse af direktivet kan medføre tekniske vanskeligheder; det kan dog ikke udelukkes, at mere specielle bestemmelser for sådanne institutter vil vise sig nødvendige i fremtiden; det er imidlertid ønskeligt, at disse specielle bestemmelser baseres på en række fælles principper;
det er hensigten senere for hele Fællesskabet at indføre ensartede betingelser for at meddele tilladelse til beslægtede kategorier af kreditinstitutter; i en første etape må man dog indskrænke sig til at angive visse minimumsbetingelser, som alle medlemsstaterne skal kræve opfyldt;
det ovenfor opstillede mål kan kun nås, hvis de særligt vide skønsmæssige beføjelser, som visse tilsynsmyndigheder råder over ved meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter, gradvis indsnævres; kravet om en driftsplan kan i denne sammenhæng kun betragtes som * faktor, der giver de kompetente myndigheder anledning til at træffe afgørelse på grundlag af mere præcise oplysninger inden for rammerne af objektive kriterier;
det endelige mål for samordningen er at nå frem til et system, hvorefter kreditinstitutter, der har hjemsted i en medlemsstat, fritages for enhver national tilladelsesprocedure med hensyn til at oprette filialer i de øvrige medlemsstater;
en vis smidighed er imidlertid allerede i første etape mulig med hensyn til krav til kreditinstitutternes retlige status og beskyttelse af benævnelser; det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til kreditinstitutterne for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af kreditinstitutter; indtil en yderligere samordning kan finde sted, bør der fastlægges passende forholdstal, som gør det muligt, som led i samarbejdet mellem nationale myndigheder efter ensartede metoder at følge udviklingen i forholdende for beslægtede kategorier af kreditinstitutter; denne fremgangsmåde skulle lette en gradvis tilnærmelse mellem de ordninger med nøgletal, som medlemsstaterne har fastlagt og anvender; der må imidlertid skelnes mellem nøgletal, der skal sikre en betryggende drift af kreditinstitutterne, og nøgletal, der har relation til den økonomiske politik og pengepolitikken; med henblik på at opstille forholdstal samt etablere et samarbejde i almindelighed mellem tilsynsmyndighederne må en samordning af reglerne for opstilling af kreditinstitutters regnskaber påbegyndes snarest muligt;
den ordning, der gælder for filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør være ens for alle medlemsstaterne; det er på nuværende tidspunkt vigtigt at fastsætte, at reglerne for disse filialer ikke må være gunstigere end for filialer af institutter med hjemsted i medlemsstaterne; det bør præciseres, at Fællesskabet kan indgav aftaler med tredjelande om gennemførelse af bestemmelser, ifølge hvilke der gælder samme betingelser for de nævnte filialer inden for * de dets område, idet der tages hensyn til gensidighedsprincippet;
Undersøgelsen af problemerne inden for de områder, som omfattes af Rådets direktiver vedrørende kreditinstitutters virksomhed, særligt med henblik på en mere vidtgående samordning, kræver et samarbejde mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen i et givende udvalg;
Nedsættelsen af et rådgivende udvalg for de kompetente * digheder i medlemsstaterne foregriber ikke andre * er for samarbejde mellem tilsynsmyndighederne * hensyn til kreditinstitutternes adgang til at optage virksomhed og tilsynet med dem, herunder især det samarbejde, som finder sted i det kontaktudvalg, der er nedsat mellem banktilsynsmyndighederne –
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
Definitioner og anvendelsesområde
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
– kreditinstitut: et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning;
– tilladelse: en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at udøve virksomhed som kreditinstitut;
– filial: en afdeling, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af et kreditinstitut, og som helt eller delvis foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut; flere afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, anses som én filial, dog med forbehold af artikel 4, stk. 1;
– egenkapital: kreditinstituttets egen kapital, herunder midler, som kan sidestilles hermed i henhold til de nationale bestemmelser.
Artikel 2
1. Dette direktiv vedrører adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
2. Det vedrører ikke virksomhed udøvet af
– medlemsstaternes centralbanker;
– postgirokontorer;
– i Belgien: kommunale sparekasser, »Institut de Réescompte et de Garantie - Herdisconteringsen Waarborginstituut «, »Société nationale d'Investissement - Nationale Investeringsmaatschappij«, regionale udviklingsselskaber, »Société nationale du Logement - Nationale Maatschappij voor de Huisvesting «, og dets tilladte selskaber, »Société nationale terrienne - Nationale Landmaatschappij«og dets tilladte selskaber;
– i Danmark: »Dansk Eksportfinansieringsfond »og »Danmarks Skibskreditfond«;
– i Tyskland: »Kreditanstalt fuer Wiederaufbau«, foretagender, der i medfør af »Wohnungsgemeinnuetzigkeitsgesetz « (lov om almennyttigt boligbyggeri) er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af denne lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber;
– i Frankrig: »Caisse des Dépôts et Consignations «, »Crédit Foncier »og« Crédit National«;
– i Irland: »credit unions«;
– i Italien: »Cassa Depositi e Prestiti«;
– i Nederlandene: »N. V. Export-Financieringsmaatschappij«, »Nederlandse Financieringsmaatschappij voor Ontwikkelingslanden N. V.«, »Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden N. V.«, »Nationale Investeringsbank N. V.«, »N. V. Bank van Nederlandse Gemeenten«, »Nederlandse Waterschapsbank N. V.«, »Financieringsmaatschappij Industrieel Garantiefonds Amsterdam N. V.«, »Financieringsmaatschappij Industrieel Garantiefonds 's-Gravenhage N. V.«, »N. V. Noordelijke Ontwikkelings Maatschappij«, »N. V. Industriebank Limburgs Instituut voor ontwikkeling en finansiering« og »Overrijsselse Ontwikkelingsmaatschappij N. V.«;
– i Det forenede Kongerige: »National Savings Bank«, »Commonwealth Development Finance Company Ltd.«, »Agricultural Mortgage Corporation Ltd.«, »Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd.«, »Crown Agents for overseas government and administration«, »credit unions« og »municipal banks«.
3. På forslag af Kommissionen, som med henblik herpå hører det i artikel 11 omhandlede udvalg, herefter benævnt »Det rådgivende Udvalg«, træffer Rådet afgørelse om enhver eventuelt ændring af den i stk. 2 opstillede fortegnelse.
4.
a) Kreditinstitutter, som ved dette direktivs meddelelse findes i samme medlemsstat, og som på dette tidspunkt varigt er tilsluttet et centralorgan, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, kan undtages fra betingelserne i artikel 3, stk. 2, første afsnit, første, andet og tredje led, i artikel 3, stk. 2, andet afsnit og i artikel 3, stk. 4, samt fra bestemmelserne i artikel 6, forudsat at den nationale lovgivning senest på det tidspunkt, hvor de nationale myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at omsætte direktivet hertil, indeholder følgende bestemmelser:
– centralorganet og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af centralorganet;
– centralorganets og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af koncernregnskaber;
– centralorganets ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilsluttede institutters ledelse.
b) Kreditinstitutter, som har lokalt virkefelt, og som efter dette direktivs meddelelse tilsluttes et centralorgan i den i litra a) angivne forstand, kan drage fordel af de i litra a) fastsatte bestemmelser, såfremt de udgør en normal udvidelse af det net, der hører ind under dette centralorgan.
c) Når det drejer sig om andre kreditinstitutter end sådanne, som oprettes i nyinddæmmede eller er et resultat af fusion eller spaltning af eksisterende institutter, der hører ind under centralorganet, kan Rådet på forslag af Kommissionen, der hører Det rådgivende Udvalg herom, fastsætte supplerende regler for anvendelsen af litra b), herunder ophævelse af de i litra a) fastsatte undtagelser, såfremt det finder, at tilslutningen af nye institutter, der nyder fordel af den i litra b) fastsatte ordning, vil kunne påvirke konkurrencen negativt. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
5. Medlemsstaterne kan udsætte gennemførelsen af dette direktiv helt eller delvis for så vidt angår visse grupper eller typer af kreditinstitutter, såfremt en sådan øjeblikkelig gennemførelse medfører tekniske problemer, som ikke kan løses på kort sigt. Sådanne problemer kan opstå enten som følge af, at disse institutter er undergivet tilsyn fra en anden myndighed end den, der normalt varetager tilsynet med bankerne, eller som følge af, at de er underlagt en særlig ordning. Under alle omstændigheder kan hverken offentligretlig status eller de pågældende kreditinstitutters ringe størrelse eller begrænsede virkefelt påberåbes som begrundelse for en sådan udsættelse med gennemførelsen. Dette gælder kun for grupper eller typer af kreditinstitutter, som allerede består ved meddelelsen af direktivet.
6. I overensstemmelse med stk. 5 kan en medlemsstat træffe afgørelse om at udsætte gennemførelsen af dette direktiv indtil fem år efter dets meddelelse og kan, efter høring af Det rådgivende Udvalg, forlænge denne afgørelse én gang for højst tre år.
Medlemsstaten meddeler Kommissionen sin afgørelse og begrundelsen herfor inden seks måneder efter meddelelsen af dette direktiv. Den meddeler ligeledes Kommissionen enhver forlængelse eller ophævelse af denne afgørelse. Kommissionen sørger for, at denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Inden syv år efter meddelelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen, efter at have hørt Det rådgivende Udvalg, Rådet en situationsberetning om den udsatte gennemførelse. I givet fald forelægger Kommissionen inden seks måneder efter forelæggelsen af denne beretning Rådet forslag, der tager sigte på enten at optage de pågældende institutter i den i stk. 2 omhandlede fortegnelse eller at give tilladelse til en yderligere udsættelse af gennemførelsen. Rådet træffer afgørelse om disse forslag inden seks måneder efter deres forelæggelse.
AFSNIT II
Kreditinstitutter med hjemsted i en af medlemsstaterne og filialer i andre medlemsstater
Artikel 3
1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at de kreditinstitutter, som omfattes af dette direktiv, er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Med forbehold af stk. 2, 3 og 4 fastsætter de betingelserne herfor og meddeler dem til Kommissionen samt til Det rådgivende Udvalg.
2. Med forbehold af andre generelle betingelser, der måtte være fastsat i de nationale bestemmelser, meddeler de kompetente myndigheder kun tilladelse, når de pågældende kreditinstitutter opfylder følgende betingelser:
– der skal forefindes en særskilt egenkapital,
– der skal forefindes en tilstrækkelig minimumsegenkapital,
– der skal være mindst to personer, som faktisk bestemmer hovedlinjerne for kreditinstituttets virksomhed.
I øvrigt meddeler myndighederne ikke tilladelse, såfremt de i første afsnit, tredje led, nævnte personer ikke er i besiddelse af den nødvendige hæderlighed eller en fyldestgørende erfaring til at udøve disse funktioner.
3.
a) De i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser kan ikke omfatte, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov.
b) Såfremt det i de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat ved meddelelsen af dette direktiv fastsættes, at markedets økonomiske behov er en betingelse for tilladelse, og såfremt de tekniske og strukturelle vanskeligheder i dens banksystem ikke gør det muligt for den at undlade at anvende dette kriterium inden for den i artikel 14, stk. 1, fastsatte frist, kan denne stat dog i en periode på syv år fra meddelelsen fortsat anvende dette kriterium. Medlemsstaten meddeler Kommissionen sin afgørelse og begrundelsen herfor inden seks måneder efter meddelelsen.
c) Inden seks år efter meddelelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen, efter at have hørt Det rådgivende Udvalg, Rådet en beretning om anvendelsen af kriteriet om det økonomiske behov. I givet fald forelægger Kommissionen Rådet forslag, der tager sigte på at bringe anvendelsen af dette kriterium til ophør. Den i litra b) anførte periode forlænges med yderligere fem år, medmindre Rådet i mellemtiden på forslag af Kommissionen træffer enstemmig afgørelse om at bringe anvendelsen af dette kriterium til ophør.
d) Anvendelsen af kriteriet om det økonomiske behov kan kun ske på grundlag af forud fastsatte, generelle kriterier, som skal offentliggøres, meddeles Kommissionen samt Det rådgivende Udvalg, og som har til formål at fremme:
– sikkerheden med hensyn til opsparingen,
– øget produktivitet i banksystemet,
– mere ensartede konkurrenceforhold for de forskellige kategorier af kreditinstitutter,
– et større udbud af banktjenesteydelser, afhængig af befolkningen og den økonomiske aktivitet.
Den nærmere præcisering af ovennævnte mål skal finde sted i Det rådgivende Udvalg, der allerede på sine første møder skal påbegynde dette arbejde.
4. Medlemsstaterne træffer endvidere bestemmelse om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med særlig angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af instituttets organisation.
5. Det rådgivende Udvalg har til opgave at undersøge det indhold, som medlemsstaterne giver de i stk. 2 opstillede betingelser, eventuelle yderligere betingelser, som medlemsstaterne måtte stille, samt de oplysninger, som skal være indeholdt i driftsplanen, og stiller i givet fald forslag til Kommissionen med henblik på en mere detaljeret samordning.
6. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.
7. Enhver tilladelse meddeles Kommissionen. Alle kreditinstitutter optages på en fortegnelse, som Kommissionen ajourfører og offentliggøre i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 4
1. Medlemsstaterne kan gøre oprettelse på deres område af filialer af kreditinstitutter, som omfattes af dette direktiv, og som har hjemsted i en anden medlemsstat, betinget af en tilladelse i henhold til den lovgivning og procedure, som gælder for kreditinstitutter, der har hjemsted på deres eget område.
2. Dog kan et kreditinstitut ikke nægtes tilladelse til at oprette en filial, alene under henvisning til, at instituttet i en anden medlemsstat har en retlig status, som ikke godkendes for kreditinstitutter, der udøver tilsvarende virksomhed i værtslandet. Denne bestemmelse gælder dog ikke for kreditinstitutter, der ikke råder over særskilt egenkapital.
3. De kompetente myndigheder meddeler Kommissionen alle tilladelser til de i stk. 1 omhandlede filialer.
4. Denne artikel berører ikke den ordning medlemsstaterne anvender for filialer, der er oprettet på deres område af kreditinstitutter, som har hjemsted der. Uanset artikel 1, tredje led, anden sætning, gælder lovgivningen i de medlemsstater, som kræver særskilt tilladelse for hver filial af et kreditinstitut, der har hjemsted på deres område, også for filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted i en anden medlemsstat.
Artikel 5
De kreditinstitutter, der omfattes af dette direktiv, kan for udøvelsen af deres virksomhed på Fællesskabets område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, uanset om der i værtsmedlemsstaten findes bestemmelser om brugen af ordene »bank«, »sparekasse« eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning.
Artikel 6
1. Indtil yderligere samordning kan finde sted, opstiller de kompetente myndigheder i observationsøjemed, og i givet fald som supplement til eventuelle andre af dem benyttede nøgletal, forholdstalene mellem kreditinstitutternes forskellige aktiv - og/eller passivposter med henblik på at kunne følge både disse institutters solvens og likviditet og andre omstændigheder, der er relevante som værn for opsparingen.
Med henblik herpå fastlægger Det rådgivende Udvalg indholdet af de forskellige faktorer, som indgår i de i første afsnit omhandlede forholdstal, og fastlægger den metode, som skal anvendes ved beregningen af disse.
Om fornødent lader Det rådgivende Udvalg sig vejlede af tekniske rådslagninger mellem tilsynsmyndighederne for de pågældende kategorier af institutter.
2. De i henhold til stk. 1 i observationsøjemed opstillede forholdstal beregnes mindst hvert halve år.
3. Det rådgivende Udvalg behandler resultaterne af de analyser, der er udført af de i stk. 1, tredje afsnit, omhandlede tilsynsmyndigheder på grundlag af de i stk. 2 omhandlede beregninger.
4. Det rådgivende Udvalg kan forelægge Kommissionen ethvert forslag, der tilsigter en samordning af de i medlemsstaterne anvendte nøgletal.
Artikel 7
1. Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i kreditinstitutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig dersom de der har oprettet filialer, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater snævert sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse kreditinstitutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle oplysninger, der vil kunne lette kontrollen med deres likviditet og solvens.
2. Med henblik på anvendelse af artikel 6 kan de kompetente myndigheder ligeledes opstille forholdstal som omhandlet i nævnte artikel, og som gælder for de i nærværende artikel omhandlede filialer, idet de henholder sig til de i artikel 6 omhandlede faktorer.
3. Det rådgivende Udvalg tager hensyn til sådanne tilpasninger, som måtte være nødvendige som følge af de særlige omstændigheder, der gælder for filialerne i forhold til de nationale bestemmelser.
Artikel 8
1. De kompetente myndigheder kan kun inddrage tilladelsen for et kreditinstitut, der omfattes af dette direktiv, eller for en filial, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 4, såfremt instituttet eller filialen:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af tolv måneder, giver udtrykkeligt afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse i sådanne tilfælde bortfalder;
b) har opnået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser;
c) ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse, bortset fra betingelserne vedrørende egenkapital;
d) ikke længere har tilstrækkelig egenkapital eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer, og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som er blevet dem betroet;
e) befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning.
2. Desuden inddrages en tilladelse for en filial, meddelt i henhold til artikel 4, dersom den kompetente myndighed i det land, hvor det kreditinstitut, som har oprettet filialen, har sit hjemsted, har inddraget tilladelsen for dette institut.
3. Medlemsstater, som kun meddeler de i artikel 3, stk. 1, og i artikel 4, stk. 1, omhandlede tilladelser, hvis der er et økonomisk behov herfor på markedet, kan ikke inddrage disse tilladelser under påberåbelse af, at et sådant behov ikke længere er til stede.
4. Før inddragelsen af en tilladelse for en filial, meddelt i henhold til artikel 4, høres den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted. Såfremt det er påkrævet, at der handles yderst hurtigt, kan der i stedet for høringen blot gives underretning. Den samme fremgangsmåde benyttes tilsvarende, dersom en tilladelse for et kreditinstitut, som har filialer i andre medlemsstater, inddrages.
5. Inddragelse af en tilladelse skal altid begrunde s og meddeles de pågældende; inddragelsen meddeles Kommissionen.
AFSNIT III
Filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet
Artikel 9
1. Over for filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet anvender medlemsstaterne, i forbindelse med disses adgang til at optage virksomhed og til at udøve denne, ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, som filialer af kreditinstitutter med hjemsted i Fællesskabet er undergivet.
2. De kompetente myndigheder giver Kommissionen og Det rådgivende Udvalg meddelelse om de tilladelser til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet.
3. Med forbehold af stk. 1 kan Fællesskabet ved aftaler med et eller flere tredjelande, indgået i henhold til traktaten, indgå overenskomst om anvendelse af bestemmelser, som på grundlag af gensidighedsprincippet giver filialer af et kreditinstitut med hjemsted uden for Fællesskabet samme behandling på hele Fællesskabets område.
AFSNIT IV
Overgangsbestemmelser og almindelige bestemmelser
Artikel 10
1. De kreditinstitutter, som omfattes af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestemmelserne i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, har påbegyndt deres virksomhed før ikrafttrædelsen af dette direktivs gennemførelsesbestemmelser, anses som tilladte. De omfattes af dette direktivs bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditinstitut samt af de i artikel 3, stk. 2, første afsnit, første og tredje led, og de i artikel 3, andet afsnit, anførte betingelser.
Medlemsstaterne kan give kreditinstitutter, som på tidspunktet for meddelelsen af dette direktiv ikke opfylder den i artikel 3, stk. 2, første afsnit, tredje led, anførte betingelser, en frist på højst fem år til at efterkomme den.
Medlemsstaterne kan lade de virksomheder, der ikke opfylder betingelsen i artikel 3, stk. 2, første afsnit, første led, og som bestod ved dette direktivs gennemførelse, fortsætte deres virksomhed. De kan fritage disse virksomheder for at opfylde betingelsen i artikel 3, stk. 2, første afsnit, tredje led.
2. Alle de i stk. 1 omhandlede kreditinstitutter optages på den i artikel 3, stk. 7, omhandlede fortegnelse.
3. Hvis et kreditinstitut anses som tilladt i henhold til stk. 1, uden at der har fundet en tilladelsesprocedure sted, sidestilles forbud mod dets fortsatte virksomhed med inddragelse af tilladelsen.
Med forbehold af første afsnit finder artikel 8 tilsvarende anvendelse.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan det af kreditinstitutter, der er oprettet i en medlemsstat, uden at der, før de begyndte deres virksomhed, har fundet en tilladelsesprocedure sted i denne medlemsstat, kræves, at de ansøger om en sådan tilladelse hos den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv. Det kan kræves, at disse institutter opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2, andet led, samt alle andre generelle gennemførelsesbetingelser, der måtte blive fastsat af den pågældende medlemsstat.
Artikel 11
1. Der oprettes under Kommissionen et »Rådgivende udvalg for de kompetente myndigheder i Det europæiske økonomiske Fællesskabs Medlemsstater «.
2. Det rådgivende Udvalg har til opgave at bistå Kommissionen med at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv samt af Rådets direktiv 73/183/EØF af 28. juni 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvstændig virksomhed inden for banker og andre pengeinstitutter (3), for så vidt sidstnævnte vedrører kreditinstitutter. Det skal desuden udføre de andre i dette direktiv foreskrevne opgaver samt bistå Kommissionen ved udarbejdelsen af nye forslag til Rådet angående den samordning, der skal tilstræbes for kreditinstitutter.
3. Det rådgivende Udvalg beskæftiger sig ikke med konkrete spørgsmål vedrørende de enkelte kreditinstitutter.
4. Det rådgivende Udvalg består af højst tre repræsentanter fra hver medlemsstat og fra Kommissionen. Disse repræsentanter kan lejlighedsvis og med forbehold af forudgående godkendelse fra udvalget ledsages af rådgivere. Udvalget kan tillige opfordre sagkyndige og eksperter til at deltage i møderne. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionen.
5. Det rådgivende Udvalg holder møde første gang efter indkaldelse fra Kommissionen og under forsæde af en af dennes repræsentanter. Ved denne lejlighed fastsætter det sin forretningsorden og vælger en formand blandt medlemsstaternes repræsentanter. Det holder herefter møde med regelmæssige mellemrum og i øvrigt hver gang, situationen gør det nødvendigt. Hvis Kommissionen finder, at situationen kræver det, kan den anmode udvalget om at afholde et hastemøde.
6. Det rådgivende Udvalgs forhandlinger og resultatet heraf er fortrolige, medmindre udvalget træffer anden bestemmelse.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle, der er eller har været tjenestegørende hos de kompetente myndigheder, undergives tjenstlig tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, kun må videregives til andre personer eller myndigheder i henhold til gældende lovbestemmelser.
2. Stk. 1 er dog ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater kan udveksle de meddelelser som omhandles i dette direktiv. De således udvekslede oplysninger omfattes af den tavshedspligt, som påhviler personer, der er eller har været tjenestegørende hos den modtagende kompetente myndighed.
3. Med forbehold af tilfælde, der omfattes af strafferetlige bestemmelser, kan den myndighed, der modtager oplysningerne, kun anvende disse som led i en undersøgelse af betingelserne for, at kreditinstitutterne kan optage virksomhed som sådanne, og med henblik på at lette kontrollen med de pågældende kreditinstitutters likviditet og solvens samt med betingelserne for at udøve virksomhed, eller såfremt den kompetente myndigheds afgørelser påklages til højere myndighed eller indbringes for domstolene i medfør af artikel 13.
Artikel 13
Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et kreditinstitut, som er truffet i medfør af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse.
AFSNIT V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 14
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 24 måneder fra dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom.
2. Straks efter meddelelsen af direktivet meddeler medlemsstaterne Kommissionen teksten til de væsentlige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som de udsteder på det område, der omfattes af dette direktiv.
Artikel 15
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 1977.
På Rådets vegne
A. HUMBLET
Formand
(1) EFT nr. C 128 af 9. 6. 1975, s. 25.
(2) EFT nr. C 263 af 17. 11. 1975, s. 25.
(3) EFT nr. L 194 af 16. 7. 1973, s. 1.
Bilag 4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3),
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Lamfalussy-rapporten fra 1990 til G 10-landenes centralbankchefer påviste den betydelige risiko, der er forbundet med betalingssystemer, som opererer på grundlag af flere retlige typer betalingsnetting, navnlig multilateral betalingsnetting; det er af altafgørende betydning at få mindsket de retlige risici, der er forbundet med deltagelse i realtidsbruttosystemer i betragtning af den stadig større udbredelse af sådanne systemer;
2) det er tillige af største vigtighed at få mindsket risikoen ved at deltage i værdipapirafviklingssystemer, navnlig når der er en tæt forbindelse mellem sådanne systemer og betalingssystemer;
3) dette direktiv skal medvirke til at få arrangementer for grænseoverskridende betalinger og værdipapirafvikling i Fællesskabet til at fungere problemløst og omkostningseffektivt, hvorved den frie bevægelighed for kapital i det indre marked styrkes; dette direktiv bygger således videre på de fremskridt, der er gjort hen imod den fulde gennemførelse af det indre marked, særlig hen imod den frie udveksling af tjenesteydelser og liberaliseringen af kapitalbevægelserne, med henblik på virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union;
4) medlemsstaternes love bør tage sigte på at minimere den forstyrrelse af et system, som en insolvensbehandling mod en af systemets deltagere fører med sig;
5) et forslag til direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter, som blev forelagt i 1985 og ændret den 8. februar 1988, er stadig ikke vedtaget af Rådet; den konvention om konkurs, som medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, udarbejdede den 23. november 1995, udelukker udtrykkeligt forsikringsselskaber, kreditinstitutter og investeringsselskaber;
6) dette direktiv skal dække såvel indenlandske som grænseoverskridende betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer; det skal gælde for fællesskabssystemer og for sikkerhed, som stilles af deltagerne, det være sig fællesskabsdeltagere eller tredjelandsdeltagere, i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer;
7) medlemsstaterne kan anvende dette direktivs bestemmelser på indenlandske institutter, der deltager direkte i tredjelandssystemer, og på sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer;
8) medlemsstaterne bør kunne betegne et system, hvis primære virksomhed består i afvikling af værdipapirhandler, som et system, der er omfattet af dette direktiv, selv om det pågældende system i begrænset omfang også afvikler handler med råvarebaserede afledte instrumenter;
9) en mindskelse af den systembetingede risiko forudsætter især, at afregningen er endelig, og at der kan ske fyldestgørelse i stillet sikkerhed; ved sikkerhed skal forstås alle midler, som en deltager stiller til rådighed for de andre deltagere i betalingssystemet og/eller værdipapirafviklingssystemet, til sikring af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med det pågældende system, herunder genkøbsaftaler, lovbestemt tilbageholdsret og fiduciariske overdragelser; bestemmelser i national lovgivning om, hvilken form for sikkerhed der kan anvendes, bør ikke berøres af dette direktivs definition af sikkerhed;
10) ved at omfatte sikkerhed, der stilles i forbindelse med transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker i deres egenskab af centralbank, herunder pengepolitiske transaktioner, støtter dette direktiv Det Europæiske Monetære Institut i dets opgave med at effektivisere grænseoverskridende betalinger med henblik på forberedelsen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, og det bidrager dermed til at skabe de nødvendige retlige rammer for den fremtidige europæiske centralbanks virke;
11) overførselsordrer og netting af sådanne ordrer bør have retsvirkning i alle medlemsstaters retssystemer og være bindende for tredjeparter;
12) regler om, at netting er endelig, bør ikke være til hinder for, at systemer, før netting finder sted, kontrollerer, om de ordrer, der er indgået i systemet, er i overensstemmelse med systemets regler og giver systemet mulighed for at afregne;
13) ingen bestemmelser i dette direktiv bør være til hinder for, at en deltager eller en tredjepart i forbindelse med en overførselsordre, som er indgået i et system, kan påberåbe sig en lovhjemlet ret til eller et lovhjemlet krav på omstødelse eller tilbagelevering i tilknytning til den underliggende transaktion, f.eks. i tilfælde af svig eller en teknisk fejl, så længe dette ikke medfører tilbageføring af netting eller tilbagekaldelse af overførselsordren i systemet;
14) det bør sikres, at overførselsordrer ikke kan tilbagekaldes efter et bestemt tidspunkt, der er fastsat i systemets regler;
15) en medlemsstat bør straks underrette de øvrige medlemsstater om indledning af insolvensbehandling mod en deltager i et system;
16) insolvensbehandling bør ikke have tilbagevirkende kraft for et systems deltageres rettigheder og forpligtelser;
17) sigtet med dette direktiv er endvidere at afgøre, hvilken insolvenslovgivning der i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager i et system skal anvendes på denne deltagers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med deltagelsen i et system;
18) den stillede sikkerhed bør beskyttes mod virkningerne af den insolvenslovgivning, der finder anvendelse på den insolvente deltager;
19) artikel 9, stk. 2, finder kun anvendelse på et register, en konto eller en værdipapircentral, hvoraf det klart fremgår, at der foreligger ejendomsret til de pågældende værdipapirer eller ret til at få dem udleveret eller overdraget;
20) artikel 9, stk. 2, skal sikre, at hvis en deltager, medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank har en gyldig, reel sikkerhed som fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor registeret, kontoen eller værdipapircentralen er beliggende, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt denne sikkerhed er gyldig, og hvorvidt systemet (og den systemansvarlige) og en hvilken som helst anden person, der direkte eller indirekte gør sine krav gældende gennem systemet, kan kræve fyldestgørelse deri, udelukkende efter denne medlemsstats lovgivning;
21) artikel 9, stk. 2, må ikke berøre anvendelsen og virkningen af den lovgivning i en medlemsstat, i henhold til hvilken værdipapirerne er udstedt, eller lovgivningen i den medlemsstat, hvor værdipapirerne ellers opbevares (herunder uden begrænsninger lovgivningen om udstedelse af, ejendomsret til eller overdragelse af sådanne værdipapirer eller rettigheder dertil), og må ikke forstås sådan, at der direkte vil kunne kræves fyldestgørelse i enhver sådan sikkerhed, eller at enhver sådan sikkerhed vil kunne anerkendes i en medlemsstat, medmindre det er i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat;
22) medlemsstaterne bør bestræbe sig på at etablere hensigtsmæssige forbindelser mellem alle værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, med henblik på størst mulig gennemsigtighed og retssikkerhed i forbindelse med værdipapirtransaktioner;
23) ovennævnte mål nås bedst ved at vedtage dette direktiv, som ikke går videre, end det er nødvendigt i dette øjemed –
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFDELING I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Bestemmelserne i dette direktiv gælder for:
a) systemer som defineret i artikel 2, litra a), der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, og som opererer i en hvilken som helst valuta, i ecu eller i forskellige valutaer, som det pågældende system omregner indbyrdes
b) deltagere i et sådant system
c) sikkerhed, der stilles i forbindelse med:
– deltagelse i et sådant system, eller
– transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker i deres egenskab af centralbank.
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
a) »system«: et formelt arrangement
– mellem tre eller flere deltagere, hvortil ikke medregnes et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler og standardiserede ordninger for udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne
– som er underlagt lovgivningen i en medlemsstat valgt af deltagerne, idet deltagerne dog kun kan vælge lovgivningen i en medlemsstat, hvor mindst en af dem har sit hovedkontor, og
– som, med forbehold af andre, strengere generelle vilkår, der måtte være fastsat i den nationale lovgivning, er betegnet som et system og anmeldt til Kommissionen af den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, efter at den pågældende medlemsstat har sikret sig, at systemets regler er fyldestgørende.
På de i første afsnit anførte vilkår kan en medlemsstat, når den finder, at den systembetingede risiko berettiger dertil, betegne som et system et formelt arrangement, hvis virksomhed består i at udføre overførselsordrer som defineret i litra i), andet led, og som i begrænset omfang udfører ordrer, der vedrører andre finansielle instrumenter.
En medlemsstat kan også i konkrete tilfælde, når den finder, at den systembetingede risiko berettiger dertil, betegne som et system et formelt arrangement mellem to deltagere, hvortil ikke medregnes et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager
b) »institut«:
– et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF
(5), herunder de institutter, der er opført på listen i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2
– et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF(6), bortset fra de institutter, der er opført på listen i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra a) - k)
– offentlige myndigheder og offentligt garanterede foretagender, eller
– ethvert foretagende, der har sit hovedkontor uden for Fællesskabet, og som varetager samme opgaver som EF-kreditinstitutter eller EF-investeringsselskaber som defineret i første og andet led, når disse deltager i et system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af overførselsordrer inden for det pågældende system.
Hvis et system er underlagt tilsyn i overensstemmelse med national lovgivning og kun udfører overførselsordrer som defineret i litra i), andet led, samt betalinger, der følger af sådanne ordrer, kan en medlemsstat bestemme, at foretagender, der deltager i et sådant system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af overførselsordrer inden for systemet, kan betragtes som institutter, hvis mindst tre deltagere i det pågældende system hører ind under de i første afsnit nævnte kategorier, og hvis den systembetingede risiko berettiger dertil
c) »central medkontrahent«: en enhed, der er mellemled mellem institutterne i et system, og som handler som disse institutters enemedkontrahent med hensyn til deres overførselsordrer
d) »afregningsfirma«: en enhed, som stiller afregningskonti til rådighed for institutter og/eller en central medkontrahent, der deltager i systemer til anvendelse ved afregning af overførselsordrer inden for sådanne systemer, og som eventuelt yder kredit til disse institutter og/eller centrale medkontrahenter i afregningsøjemed
e) »clearinginstitut«: en enhed, der er ansvarlig for beregningen af institutters, en eventuel central medkontrahents og/eller et eventuelt afregningsfirmas nettoposition
f) »deltager«: et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut. Systemets regler kan fastsætte, at samme deltager kan handle som central medkontrahent, afregningsfirma eller clearinginstitut eller kan udføre en del af eller alle disse opgaver. En medlemsstat kan beslutte, at en indirekte deltager ved anvendelsen af dette direktiv kan betragtes som deltager, hvis den systembetingede risiko berettiger dertil, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemet
g) »indirekte deltager«: et kreditinstitut som defineret i litra b), første led, som har indgået en aftale med et institut, der deltager i et system, der udfører overførselsordrer som defineret i litra i), første led, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem systemet
h) »værdipapirer«: alle de instrumenter, der er nævnt i del B i bilaget til direktiv 93/22/EØF
i) »overførselsordre«:
– en instruks fra en deltager om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks eller et afregningsfirmas konto, eller en instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler, eller
– en instruks fra en deltager om at overføre ejendomsretten eller andre rettigheder til et eller flere værdipapirer ved notering i et register eller på anden vis
j) »insolvensbehandling«: kollektive foranstaltninger i henhold til en medlemsstats eller et tredjelands lovgivning med henblik på likvidation eller sanering af deltageren, når sådanne foranstaltninger indebærer standsning eller begrænsning af overførsler eller betalinger
k) »netting«: omregning til én nettofordring eller én nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller en nettoforpligtelse gældende
l) »afregningskonto«: en konto i en centralbank, hos et afregningsfirma eller en central medkontrahent, der anvendes til anbringelse af midler og værdipapirer samt til afregning af transaktioner mellem deltagerne i et system
m) »sikkerhed«: alle realiserbare aktiver, der som pant (herunder penge som pant) eller som led i en genkøbsaftale eller lignende aftale eller på anden måde stilles som sikkerhed for rettigheder og forpligtelser, der kan opstå i forbindelse med et system, eller som stilles som sikkerhed for medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank.
AFSNIT II
NETTING OG OVERFØRSELSORDRER
Artikel 3
1. Overførselsordrer og netting har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i et system inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1.
Hvis overførselsordrer undtagelsesvis indgår i et system efter tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen og udføres på dagen for indledningen af denne behandling, kan de kun gøres retligt gældende over for og er kun retligt bindende for tredjeparter, hvis afregningsfirmaet, den centrale medkontrahent eller clearinginstituttet efter afregningstidspunktet kan bevise, at de var uvidende om og ikke burde have været vidende om indledningen af insolvensbehandlingen.
2. Ingen lov, forskrift, regel eller praksis med hensyn til omstødelse af kontrakter og transaktioner, som er indgået inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1, må medføre tilbageføring af netting.
3. Tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et system, fastsættes i det pågældende systems regler. Hvis den nationale lovgivning, som systemet er underlagt, indeholder bestemmelser om, hvornår en overførselsordre er indgået, skal det pågældende systems regler være i overensstemmelse med sådanne bestemmelser.
Artikel 4
Medlemsstaterne kan fastsætte, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager ikke må være til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på den pågældende deltagers afregningskonto, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for systemet på dagen for insolvensbehandlingens indledning. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte, at en kreditfacilitet, der er bevilget en sådan deltager i forbindelse med deltagelse i systemet, anvendes til at indfri vedkommendes forpligtelser inden for systemet mod fyldestgørelse i en disponibel, reel sikkerhed.
Artikel 5
En overførselsordre kan ikke tilbagekaldes af en deltager i et system og heller ikke af en tredjepart efter et bestemt tidspunkt, der er fastsat i systemets regler.
AFDELING III
BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSOLVENSBEHANDLING
Artikel 6
1. Ved anvendelsen af dette direktiv er tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning det tidspunkt, hvor den kompetente retslige eller administrative myndighed træffer afgørelse herom.
2. Når der er truffet en afgørelse efter stk. 1, meddeler den kompetente retslige eller administrative myndighed straks denne afgørelse til den myndighed, som medlemsstaten har gjort ansvarlig.
3. Den i stk. 2 omhandlede medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater.
Artikel 7
Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for de rettigheder og forpligtelser for en deltager, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i et system forud for tidspunktet for en sådan behandlings indledning, jf. artikel 6, stk. 1.
Artikel 8
Hvis der indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt.
AFDELING IV
BESKYTTELSE AF SIKKERHEDSHAVERENS RETTIGHEDER MOD VIRKNINGERNE AF SIKKERHEDSSTILLERENS INSOLVENS
Artikel 9
1. Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer:
– en deltager, der har fået sikkerheden stillet i forbindelse med et system, og
– medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank, berøres ikke af insolvensbehandling mod den sikkerhedsstillende deltager eller den sikkerhedsstillende medkontrahent for medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank. Den stillede sikkerhed kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder.
2. Hvis værdipapirer (herunder rettigheder til værdipapirer) stilles som sikkerhed for deltagere og/eller medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank, jf. stk. 1, og disses rettigheder med hensyn til de pågældende værdipapirer (eller rettigheder, der tilkommer en forvalter (nominee), mandatar eller tredjemand, der handler på deres vegne) som fastsat i loven er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat, afgøres sådanne enheders rettigheder som sikkerhedshavere med hensyn til de pågældende værdipapirer efter denne medlemsstats lovgivning.
AFDELING V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 10
Medlemsstaterne angiver, hvilke systemer der skal omfattes af dette direktiv, og anmelder disse til Kommissionen, idet de også meddeler Kommissionen, hvilken myndighed de har gjort ansvarlig, jf. artikel 6, stk. 2.
Systemet skal over for den medlemsstat, hvis lovgivning det er underlagt, angive, hvem deltagerne i systemet er, herunder eventuelle indirekte deltagere, og skal meddele enhver ændring med hensyn til deltagerne.
Foruden den i andet afsnit omhandlede angivelse kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence.
Enhver, der har en begrundet interesse, kan af et institut forlange at blive informeret om, hvilke systemer det deltager i, samt om de væsentligste bestemmelser, der gælder for disse systemers virkemåde.
Artikel 11
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 11. december 1999. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. I meddelelsen opstiller medlemsstaterne en oversigt, der viser, hvilke nationale bestemmelser der findes eller indføres i forhold til hver enkelt artikel i dette direktiv.
Artikel 12
Kommissionen forelægger senest tre år efter den i artikel 11, stk. 1, nævnte dato Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, eventuelt ledsaget af forslag til en revision heraf.
Artikel 13
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 1998.
På Europa-Parlamentets vegne
J.M. GIL-ROBLES
Formand
På Rådets vegne
G. BROWN
Formand
(1) EFT C 207 af 18. 7. 1996, s. 13, og EFT C 259 af 26. 8. 1997, s. 6.
(2) Udtalelse afgivet den 21. november 1996.
(3) EFT C 56 af 24. 2. 1997, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 9. april 1997 (EFT C 132 af 28. 4. 1997, s. 74), Rådets fælles holdning af 13. oktober 1997 (EFT C 375 af 10. 12. 1997, s. 34) og Europa-Parlamentets afgørelse af 29. januar 1998 (EFT C 56 af 23. 2. 1998). Rådets afgørelse af 27. april 1998.
(5) Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 322 af 17. 12. 1977, s. 30). Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/13/EF (EFT L 66 af 16. 3. 1996, s. 15).
(6) Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11. 6. 1993, s. 27). Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/9/EF (EFT L 84 af 26. 3. 1997, s. 22).
Bilag 5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 1),
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 2), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Rådets direktiv 73/183/EØF af 28. juni 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvstændig virksomhed inden for banker og andre pengeinstitutter 3), Rådets første direktiv (77/780/EØF) af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut 4), Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital 5), Rådets andet direktiv (89/646/EØF) af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut 6), Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter 7), Rådets direktiv 92/30/EØF af 6. april 1992 om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag 8) og Rådets direktiv 92/121/EØF af 21. december 1992 om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer 9) har ved flere lejligheder været underkastet omfattende ændringer; direktiverne bør derfor kodificeres og samles i en tekst, således at deres bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt.
2) I medfør af traktaten er enhver forskelsbehandling med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser, der er begrundet i enten nationalitet eller det forhold, at foretagendet ikke er etableret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen finder sted, forbudt.
3) For at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne de mest forstyrrende forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de ordninger, som disse institutter er underlagt.
4) Dette direktiv udgør hovedhjørnestenen i gennemførelsen af det indre marked som fastsat i Den Europæiske Fælles Akt og planlagt i Kommissionens Hvidbog, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren.
5) Samordningen med hensyn til kreditinstitutter skal både for at beskytte sparerne og for at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutterne gælde for disse som helhed; der skal dog om nødvendigt tages hensyn til de objektive forskelle i deres juridiske status og egentlige virksomhedsområde, som er fastsat i de nationale lovgivninger.
6) Samordningen må derfor være så bred som mulig og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indlån eller på anden måde, f.eks. kontinuerlig udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning; der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke kan omfatte; dette direktiv berører ikke anvendelse af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for forretninger.
7) Formålet er at opnå det mindste mål af harmonisering, som er nødvendigt og tilstrækkeligt for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og ordninger med forsigtighedstilsyn, der åbner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gældende i hele Fællesskabet og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn; kravet om en driftsplan kan således i denne sammenhæng kun betragtes som en faktor, der giver de kompetente myndigheder anledning til at træffe afgørelse på grundlag af mere præcise oplysninger inden for rammerne af objektive kriterier; en vis smidighed er imidlertid mulig med hensyn til krav til kreditinstitutternes retlige status og beskyttelse af benævnelser.
8) Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til kreditinstitutterne for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af kreditinstitutter; indtil en yderligere samordning kan finde sted, bør der fastlægges passende forholdstal, som gør det muligt, som led i samarbejdet mellem nationale myndigheder efter ensartede metoder at følge udviklingen i forholdene for beslægtede kategorier af kreditinstitutter; denne fremgangsmåde skulle lette en gradvis tilnærmelse mellem de ordninger med nøgletal, som medlemsstaterne har fastlagt og anvender; der må imidlertid skelnes mellem nøgletal, der skal sikre en betryggende drift af kreditinstitutterne, og nøgletal, der har relation til den økonomiske politik og pengepolitikken.
9) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, et de kompetente myndigheder i hver medlemsstat undlader at meddele tilladelse eller inddrager denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske placering eller de faktiske transaktioner klart fremgår, at det pågældende kreditinstitut har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed; et kreditinstitut, som er en juridisk person, skal meddeles tilladelse i den medlemsstat, hvor dets vedtægtsmæssige hjemsted ligger; et kreditinstitut som ikke er en juridisk person, skal have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse; medlemsstaterne skal i øvrigt kræve, at et kreditinstituts hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er kreditinstituttets hjemland, og hvor kreditinstituttet faktisk udøver virksomhed.
10) Myndighederne bør ikke meddele et kreditinstitut tilladelse eller opretholde denne tilladelse, hvis de snævre forbindelser, virksomheden har til andre fysiske eller juridiske personer, kan hæmme myndighedernes mulighed for at varetage deres tilsynsopgaver; allerede godkendte kreditinstitutter skal ligeledes opfylde myndighedernes krav; den definition af »snævre forbindelser«, som dette direktiv opstiller, bygger på minimumskriterier og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne også anvender den på andre situationer end dem, som definitionen omhandler; erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i et selskab bevirker ikke i sig selv, at der opstår kapitalinteresser, som falder ind under definitionen af »snævre forbindelser«, hvis den pågældende erhvervelse kun er en midlertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse på virksomhedens struktur og finansielle politik.
11) Henvisningen til tilsynsmyndighedernes varetagelse af deres tilsynsopgaver omfatter det tilsyn på et konsolideret grundlag, som skal føres med et kreditinstitut, når et sådant kræves i henhold til fællesskabsretten; i så tilfælde skal de myndigheder, der anmodes om tilladelse, kunne identificere de myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn på et konsolideret grundlag med dette kreditinstitut.
12) Hjemlandet kan i øvrigt indføre strengere krav end de i artikel 5, stk. 1, første afsnit, og stk. 2, artikel 7, 16, 30, 51 og 65 fastsatte for kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse af dets egne kompetente myndigheder.
13) Ophævelsen af kravet om særskilt tilladelse for filialer af EF-kreditinstitutter vil gøre det nødvendigt også at ophæve kravet om indskudskapital.
14) Den valgte fremgangsmåde åbner mulighed for, at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i deres hjemland, takket være princippet om gensidig anerkendelse kan udøve de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, helt eller delvis i hele Fællesskabet, enten ved at etablere en filial eller ved at præstere tjenesteydelser; udøvelsen af aktiviteter, som ikke er opført på nævnte liste, er omfattet af traktatens generelle bestemmelser om fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser.
15) Princippet om gensidig anerkendelse bør udvides til også at gælde for de aktiviteter, der er opført på omtalte liste, når de udøves af finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af kreditinstitutter, på betingelse af at sådanne datterselskaber indgår i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet og opfylder visse strenge betingelser.
16) Værtslandet kan for institutter, der ikke er meddelt tilladelser som kreditinstitutter i deres hjemland, eller for aktiviteter, der ikke er opført på nævnte liste, gøre udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser betinget af, at de særlige regler i dets lovgivning er overholdt, for så vidt disse bestemmelser på den ene side er forenelige med fællesskabsretten og er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser, og såfremt disse institutter eller deres aktiviteter på den anden side ikke er undergivet tilsvarende lovgivning eller bestemmelser i hjemlandet.
17) Medlemsstaterne skal påse, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udøves på samme måde, som de udøves i hjemlandet, så længe disse ikke er i strid med værtslandets retsforskrifter til beskyttelse af samfundsmæssige interesser.
18) Der er en nødvendig sammenhæng mellem dette direktivs mål og den liberalisering af kapitalbevægelser, der gennemføres ved anden fællesskabslovgivning; under alle omstændigheder må der være harmoni mellem foranstaltningerne til liberalisering af bankernes aktiviteter og foranstaltningerne til liberalisering af kapitalbevægelser.
19) Den ordning, der gælder for filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør være ens for alle medlemsstaterne; det er vigtigt at fastsætte, at reglerne for disse filialer ikke må være gunstigere end for filialer af institutter med hjemsted i medlemsstaterne; det bør præciseres, at Fællesskabet kan indgå aftaler med tredjelande om gennemførelse af bestemmelser, ifølge hvilke der gælder samme betingelser for de nævnte filialer inden for hele dets område, idet der tages hensyn til gensidighedsprincippet; filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, er ikke omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 49, stk. 2, og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede; ansøgninger fra et foretagende, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, om tilladelse til at oprette et datterselskab eller erhverve kapitalinteresser underlægges en procedure, der tager sigte på at sikre, at Fællesskabets kreditinstitutter på basis af gensidighed nyder tilsvarende behandling i det pågældende tredjeland.
20) Meddelelse af tilladelser til kreditinstitutter fra de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser har virkning i hele Fællesskabet og ikke blot i den enkelte medlemsstat, og de eksisterende klausuler om gensidighed er dermed uden virkning fremover; der er derfor behov for en smidig procedure, der gør det muligt at vurdere gensidighed på et fællesskabsgrundlag; formålet med en sådan procedure er ikke at lukke Fællesskabets finansielle markeder, men, eftersom Fællesskabet ønsker at holde de finansielle markeder åbne for resten af verden, at forøge liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande; med henblik herpå fastlægger dette direktiv procedurer for forhandling med tredjelande eller, som en sidste udvej, mulighed for at træffe foranstaltninger, der består i at suspendere nye ansøgninger om tilladelse eller begrænse antallet af nye tilladelser.
21) Der bør på grundlag af princippet om gensidighed indgås aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande for herved at åbne mulighed for en konkret udøvelse af det konsoliderede tilsyn på det størst mulige geografiske grundlag.
22) Ansvaret for tilsyn med et kreditinstituts finansielle sundhed og især dets solvens påhviler de kompetente myndigheder i instituttets hjemland; værtslandets myndigheder har fortsat ansvar for tilsynet med likviditeten og den pengepolitiske styring; tilsyn med markedsrisikoen skal føres i nært samarbejde mellem hjem- og værtslandets kompetente myndigheder.
23) For at det indre marked på bankområdet kan fungere harmonisk, kræves der ud over retsnormer et nært og regelmæssigt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder; individuelle problemer i forbindelse med kreditinstitutter vil fortsat bedst kunne behandles i den kontaktgruppe, der er nedsat mellem banktilsynsmyndighederne; denne gruppe er også det bedst egnede forum for den informationsudveksling, som er nævnt i artikel 28.
24) Denne informationsudveksling erstatter under ingen omstændigheder det bilaterale samarbejde, der blev etableret ved artikel 28; de kompetente myndigheder i værtslandet kan, uden at dette indskrænker deres egne tilsynsbeføjelser, i hastende tilfælde på eget initiativ eller på initiativ af den kompetente myndighed i hjemlandet fortsat føre tilsyn med, at et institut udøver sin virksomhed på dets område i overensstemmelse med gældende love og med principperne om administrativ og regnskabsmæssig praksis og om tilstrækkelig intern kontrol.
25) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet; for at bevare oplysningernes fortrolige karakter skal antallet af modtagere være meget begrænset.
26) Visse handlinger, såsom svig og insiderhandel, vil, selv når de vedrører andre virksomheder end kreditinstitutter, kunne indvirke på det finansielle systems stabilitet og integritet.
27) Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser udvekslingen af ovennævnte oplysninger kan tillades.
28) Når det er fastsat, at oplysninger kun kan videregives med myndighedernes udtrykkelige tilladelse, kan disse i givet fald betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes.
29) Der bør endvidere tillades udveksling af oplysninger mellem myndighederne og centralbankerne og andre organer med lignende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, samt i givet fald andre offentlige myndigheder, som fører tilsyn med betalingssystemer.
30) Med henblik på at styrke tilsynet med kreditinstitutter og at beskytte disse institutters kunder, bør det fastsættes, at en revisor, i de i direktivet omhandlede tilfælde, har pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis han under udførelsen af sit hverv får kendskab til forhold vedrørende kreditinstituttet, som beskrevet i dette direktiv, som alvorligt ville kunne skade den finansielle situation eller dens administrative og regnskabsmæssige organisation; i betragtning af det tilstræbte mål bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold; revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om et kreditinstitut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikke-finansiel virksomhed, ændrer i sig selv hverken arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, som de skal udøve deres hverv på i virksomheden.
31) Fælles grundlæggende normer for kreditinstitutters egenkapital er et afgørende element i opbygningen af et indre marked inden for banksektoren, da egenkapitalen gør det muligt at sikre kontinuitet i kreditinstitutternes virksomhed samt at beskytte opsparingen; en harmonisering af normerne skærper tilsynet med kreditinstitutter, og de øvrige samordningsbestræbelser inden for bankområdet fremmes.
32) Sådanne normer skal gælde for alle godkendte kreditinstitutter i Fællesskabet.
33) Et kreditinstituts egenkapital kan tjene til at dække tab, som ikke modsvares af et overskud af tilstrækkelig størrelse; egenkapitalen er endvidere et vigtigt kriterium for de kompetente myndigheder, specielt for bedømmelsen af kreditinstitutternes solvens og for andre tilsynsformål.
34) På et indre bankmarked konkurrerer kreditinstitutterne direkte med hinanden, og de definitioner og regler, der gælder for egenkapitalen, skal derfor være ensartede; med henblik herpå må kriterierne for egenkapitalens sammensætning ikke fastlægges af de nationale myndigheder alene; Fællesskabets interesser varetages således bedst ved vedtagelse af fælles kriterier, der kan forhindre konkurrencefordrejning og samtidig styrke banksystemet i Fællesskabet.
35) I den i dette direktiv fastlagte definition af egenkapitalen indgår flest mulige komponenter og beløb, der kan henregnes til egenkapitalen, idet medlemsstaterne således frit kan skønne, om de ønsker at anvende alle eller blot en del af disse komponenter eller at fastsætte lavere lofter for de pågældende beløb.
36) I dette direktiv præciseres de kriterier, der skal gælde for visse egenkapitalkomponenter, idet medlemsstaterne fortsat frit kan anvende strengere bestemmelser.
37) I en første fase fastsættes de fælles grundregler ret bredt for at dække samtlige de komponenter, der indgår i egenkapitalen i de forskellige medlemsstater.
38) I dette direktiv skelnes der på grundlag af soliditeten af de komponenter, der udgør egenkapitalen, mellem de komponenter, der udgør kerne-egenkapitalen, og dem, der udgør den supplerende egenkapital.
39) For at tage hensyn til det forhold, at de komponenter, der udgør den supplerende egenkapital, ikke er så solide som dem, som udgør kerne-egenkapitalen, bør de ikke medregnes i egenkapitalen med et beløb på mere end 100 % af kerne-egenkapitalen; endvidere må visse komponenter i den supplerende egenkapital kun medregnes med op til 50 % af kerne-egenkapitalen.
40) For at undgå konkurrencefordrejning må offentlige kreditinstitutter ved beregningen af egenkapitalen ikke medregne garantier, som medlemsstaterne eller lokale myndigheder har stillet.
41) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af en kreditinstitutkoncerns konsoliderede egenkapital, skal den beregnes i overensstemmelse med nærværende direktiv.
42) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved egenkapitalens og solvensnøgletallets beregning samt engagementers evaluering, skal tage hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 10), der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g), om konsoliderede regnskaber 11).
43) Bestemmelserne vedrørende egenkapitalen skal ses som led i de internationale bestræbelser, som i større målestok er udfoldet for at nå frem til en tilnærmelse mellem gældende regler i de vigtigste lande med hensyn til indbyrdes tilnærmelse af egenkapitalgrundlaget.
44) Kommissionen udarbejder en rapport og skal regelmæssigt tage bestemmelserne vedrørende egenkapitalen op til fornyet overvejelse med henblik på at stramme disse og derved at nå frem til større konvergens i en fælles definition på egenkapital; en sådan større konvergens vil gøre det muligt at fremme den indbyrdes tilnærmelse af egenkapitalgrundlaget i Fællesskabets kreditinstitutter.
45) Bestemmelserne angående solvensnøgletallet er et resultat af det arbejde, der er udført i Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning, som har ansvaret for at forelægge Kommissionen ethvert forslag, der tilsigter en samordning af de i medlemsstaterne anvendte nøgletal.
46) Et hensigtsmæssigt nøgletal spiller en central rolle i forbindelse med tilsynet med kreditinstitutter.
47) Nøgletal, der vejer aktiver og poster under stregen efter risikograden, er en særlig brugbar målestok for solvens.
48) Tilvejebringelse af fælles normer for egenkapitaldækning af aktiver og poster under stregen, der er behæftet med kreditrisiko, er derfor et af de væsentlige harmoniseringsområder, der er nødvendige for at opnå gensidig anerkendelse og dermed for at gennemføre det indre marked på bankområdet.
49) I den henseende skal bestemmelserne om solvensnøgletallet ses i sammenhæng med andre specifikke instrumenter, som også skal harmonisere de grundlæggende regler for tilsyn med kreditinstitutter.
50) Kreditinstitutter skal konkurrere direkte med hinanden på et indre bankmarked; de fælles solvensnormer i form af et mindste solvensnøgletal vil forhindre konkurrenceforvridning og styrke Fællesskabets banksystem.
51) Ifølge dette direktiv tillægges garantier fra forskellige finansielle institutter forskellig vægt; Kommissionen skal følgelig undersøge, om direktivet som helhed skaber væsentlig konkurrenceforvridning mellem kreditinstitutter og forsikringsvirksomheder, og på baggrund af denne undersøgelse skal den tage stilling til, om det er berettiget at træffe foranstaltninger for at afbøde virkningerne heraf.
52) I bilag III fastsættes der regler for behandlingen af poster under stregen i forbindelse med beregningen af egenkapitalkrav for kreditinstitutter; for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende og især for at sikre lige konkurrencevilkår, skal medlemsstaterne tilstræbe, at deres kompetente myndigheder foretager en ensartet vurdering af kontrakter om nyordning og aftaler om netting; bilag III er i overensstemmelse med det arbejde, som et internationalt forum for banktilsynsmyndigheder har udført med henblik på disse myndigheders godkendelse af bilaterale aftaler om netting, herunder muligheden for at beregne egenkapitalkravene for visse transaktioner på grundlag af et nettobeløb i stedet for et bruttobeløb, forudsat at der findes juridisk bindende aftaler, der sikrer, at kreditrisikoen er begrænset til nettobeløbet; for internationalt aktive kreditinstitutter og kreditinstitutkoncerner i en lang række tredjelande, hvis kreditinstitutter konkurrerer med EF-kreditinstitutter, vil regler, der vedtages inden for et bredere internationalt forum, medføre en mere forfinet tilsynsmæssig behandling af afledte instrumenter, der handles »over-the-counter« (OTC-derivater); denne forbedring resulterer i et mere rimeligt kapitaldækningskrav ved at tage højde for den risikoreducerede effekt, som de af tilsynsmyndighederne anerkendte aftaler om netting har på potentielle fremtidige kreditrisici; clearing af OTC-derivater i clearinginstitutter, der fungerer som en central medkontrahent, spiller en vigtig rolle i visse medlemsstater; det er berettiget at anerkende en sådan clearings fordele i form af en reduceret kreditrisiko og en tilsvarende reduceret systemrisiko som led i en tilsynsmæssig behandling af kreditrisiko; det er nødvendigt, at der stilles fuld sikkerhed for aktuelle og potentielle fremtidige risici som følge af clearede OTC-derivatkontrakter, og at faren for, at clearinginstituttets samlede risici kommer til at overstige markedsværdien af den stillede sikkerhed, fjernes, for at clearede OTC-derivater i en overgangsperiode kan gøres til genstand for den samme tilsynsmæssige behandling som børshandlede afledte instrumenter; de kompetente myndigheder skal kunne godkende niveauet for de krævede initialmargener og løbende margener samt kvaliteten af og niveauet for den beskyttelse, der gives ved den stillede sikkerhed; hvad angår kreditinstitutter, der er registreret i medlemsstaterne, giver bilag III en tilsvarende mulighed for de kompetente myndigheders godkendelse af bilateral netting og giver dem derved lige konkurrencevilkår; reglerne er både afbalancerede og egnede til yderligere at styrke anvendelsen af tilsynsforanstaltningerne på kreditinstitutter; medlemsstaternes kompetente myndigheder bør sikre, at tillæggene beregnes på grundlag af faktiske og ikke nominelle beløb.
53) Det mindste nøgletal, der er fastsat i dette direktiv, forøger EF-kreditinstitutternes egenkapitalniveau; tallet er sat til 8 % på baggrund af en statistisk undersøgelse vedrørende de gældende kapitalkrav i begyndelsen af 1988.
54) De væsentligste regler om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer bør harmoniseres; medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere bestemmelser end dem, der foreskrives i dette direktiv.
55) Overvågning af og kontrol med kreditinstitutters engagementer indgår som et integrerede led i tilsynet med disse institutter; hvis et kreditinstituts engagementer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab; en sådan situation kan anses at være til skade for et kreditinstituts solvens.
56) På et indre bankmarked med direkte konkurrence mellem kreditinstitutterne bør tilsynskravene være lige byrdefulde i hele Fællesskabet; det kan derfor ikke helt overlades til medlemsstaterne at fastlægge kriterierne for beregning af risikokoncentrationen, men der bør derimod fastsættes bindende retsregler herom på fællesskabsplan; fælles regler tjener bedst Fællesskabets interesser, idet forskelle i konkurrencevilkårene herved undgås, samtidig med at Fællesskabets banksystem styrkes.
57) Bestemmelserne om solvensnøgletal for kreditinstitutter indeholder en opregning af kreditinstitutternes forskellige kreditrisici; ved definitionen af, hvad der skal forstås ved »engagementer«, er det derfor rimeligt også at henholde sig til denne opregning for at begrænse store engagementer; det er dog ikke hensigtsmæssigt principielt at anvende den risikovægtning og de risikograder, der er opstillet i omtalte bestemmelser; formålet med denne vægtning og disse risikograder er at opstille et generelt solvenskrav for kreditinstitutters kreditrisici; formålet med en regulering vedrørende store engagementer er at begrænse et kreditinstituts maksimale risiko for tab på en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder; ud fra dette forsigtighedsprincip er det derfor hensigtsmæssigt at følge den fremgangsmåde, at alle engagementer som hovedregel skal medregnes til deres pålydende værdi, uden nogen risikovægtning eller klassificering efter risikograd.
58) Når et kreditinstitut indgår engagementer med sit moderselskab eller med andre datterselskaber af dette moderselskab, bør forsigtigheden skærpes; alle kreditinstitutters engagementer bør forvaltes autonomt i overensstemmelse med god bankpraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn; i nærværende direktiv er det fastsat, at dersom personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel af et kreditinstituts kapital, gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en sund og forsigtig ledelse af instituttet, skal de kompetente myndigheder træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør; der bør desuden opstilles særlige regler for et kreditinstituts store engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern, og disse regler bør være strengere end for andre engagementer; de skærpede regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansieringsselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinstutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk bankvirksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet; i så fald giver det konsoliderede tilsyn med hele koncernen tilstrækkelig sikkerhed for et effektivt tilsyn, uden at det er nødvendigt at fastsætte strengere normer for risikobegrænsning; dette vil samtidig kunne tilskynde bankkoncernerne til at organisere sig på en sådan måde, at tilsynet med dem kan foregå på et konsolideret grundlag, hvilket er en ønskelig udvikling, da det åbner mulighed for et mere fuldstændigt tilsyn.
59) Med henblik på at sikre effektiviteten af tilsynet på et konsolideret grundlag bør det kunne anvendes over for samtlige bankkoncerner, herunder sådanne, hvor moderselskabet ikke er et kreditinstitut; de kompetente myndigheder bør have adgang til de retsmidler, der er nødvendige for at gennemføre et sådant tilsyn.
60) Hvad angår koncerner, der driver virksomhed af forskelligartet karakter, og hvis moderselskaber kontrollerer mindst ét datterselskab, der er et kreditinstitut, bør de kompetente myndigheder sikres mulighed for at vurdere kreditinstituttets finansielle situation inden for rammerne af disse koncerner; i afventning af en senere samordning kan medlemsstaterne foreskrive passende konsolideringsmetoder med henblik på at nå det med dette direktiv tilstræbte mål; de kompetente myndigheder bør mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige virksomheder i koncernen, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv; der bør etableres et samarbejde mellem de ansvarlige tilsynsmyndigheder inden for de forskellige finansielle sektorer, når tilsynet vedrører koncerner af virksomheder, der udøver forskellige typer finansiel virksomhed.
61) Medlemsstaterne kan øvrigt tilbagekalde eller undlade at meddele tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, hvis der er tale om koncernstrukturer, som de måtte anse for uegnede til bankvirksomhed, bl.a. fordi der ikke vil kunne føres et tilfredsstillende tilsyn med denne virksomhed; med henblik herpå råder de kompetente myndigheder - for derved at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstitutter - over de beføjelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, første afsnit, og stk. 2, artikel 14, stk. 1, litra c) og artikel 16.
62) Medlemsstaterne kan ligeledes indføre et passende tilsyn med koncerner, der har en struktur, som ikke er omfattet af nærværende direktiv; bestemmelserne i dette direktiv bør suppleres for at dække sådanne strukturer, såfremt de bliver mere udbredte.
63) Tilsyn på et konsolideret grundlag bør omfatte alle de aktiviteter, der defineres i bilag I; der bør derfor føres tilsyn på et konsolideret grundlag med alle virksomheder, der hovedsageligt udøver disse aktiviteter; definitionen på et finansieringsinstitut bør derfor omfatte disse aktiviteter.
64) På baggrund af direktiv 86/635/EØF, hvori der er fastsat konsolideringsregler for de af kreditinstitutter offentliggjorte konsoliderede regnskaber, samt på baggrund af direktiv 83/349/EØF, vil det således være muligt mere præcist at angive, hvilke metoder der skal benyttes i forbindelse med tilsyn på et konsolideret grundlag.
65) Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag skal især tage sigte på at beskytte kreditinstitutternes indskydere og sikre stabiliteten af det finansielle system.
66) Undersøgelsen af problemerne inden for de områder, som omfattes af nærværende direktiv, såvel som af andre direktiver vedrørende kreditinstitutters virksomhed, særligt med henblik på en mere indgående samordning, kræver et samarbejde mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen i et rådgivende udvalg; dette rådgivende udvalg for banklovgivning for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foregriber ikke andre former for samarbejde mellem tilsynsmyndighederne med hensyn til kreditinstitutternes adgang til at optage virksomhed og tilsynet med dem, herunder især det samarbejde, som finder sted i den kontaktgruppe, der er nedsat mellem banktilsynsmyndighederne.
67) Tekniske ændringer af detaljerede bestemmelser i dette direktiv kan fra tid til anden blive nødvendige for at tage hensyn til udviklingen inden for banksektoren; Kommissionen vil derfor efter samråd med Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning foretage de ændringer, der er nødvendige inden for rammerne af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges den i henhold til traktatens bestemmelser; de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 12).
68) I henhold til artikel 36, stk. 1, i nærværende direktiv kan låntageres solidariske hæftelse i kreditinstitutter, der er stiftet i form af andelskreditinstitutter eller fonde, behandles som komponenter af egenkapitalen i henhold til direktivets artikel 34, stk. 2, nr. 7; den danske regering har givet udtryk for et stærkt ønske om, at de danske realkreditinstitutter, der er stiftet i form af andelskreditinstitutter eller fonde, omdannes til aktieselskaber; for at lette denne omdannelse eller skabe mulighed herfor bør der vedtages en midlertidig undtagelse, i henhold til hvilken de pågældende institutter kan medtage en del af deres låntageres solidariske forpligtelser i egenkapitalen; denne midlertidige undtagelser bør ikke forvride konkurrencen mellem kreditinstitutter.
69) Anvendelse af en 20 % vægtning på realkreditobligationer, som indehaves af et kreditinstitut, kan fremkalde forstyrrelser på et nationalt finansmarked, hvor sådanne instrumenter spiller en dominerende rolle; i så fald træffes midlertidige foranstaltninger for anvendelse af en 10 % vægtning af risici; markedet for kapitalfremskaffelse via emission af værdipapirer er i stærk udvikling; Kommissionen bør derfor sammen med medlemsstaterne undersøge, hvilke forsigtighedsregler der gælder for obligationer, som er udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver, og inden den 22. juni 1999 fremsætte forslag om tilpasning af den nugældende lovgivning med henblik på at fastlægge passende forsigtighedsregler for obligationer, som er udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver; indtil den 31. december 2006 kan de kompetente myndigheder tillade 50 % vægtning af de aktivposter, som er sikret ved pant i kontorejendomme og forretningsejendomme med blandet anvendelse; de ejendomme, pantet vedrører, skal omfattes af strenge vurderingskriterier og skal med regelmæssige mellemrum nyvurderes for at tage hensyn til udviklingen på erhvervsejendomsmarkedet; disse ejendomme skal være benyttet af ejeren selv eller udlejet af denne; lån til ejendomme opført med salg for øje er ikke omfattet af denne 50 % vægtning.
70) For at sikre en harmonisk anvendelse af bestemmelserne vedrørende store engagementer skal medlemsstaterne have mulighed for at indføre de nye grænser i to etaper; for de mindste kreditinstitutter kan en længere overgangsperiode være berettiget, da en hurtig indførelse af 25 %-reglen kunne føre til en for brat nedgang i deres kreditvirksomhed.
71) Harmoniseringen af betingelserne for sanering og likvidation af kreditinstitutter videreføres.
72) Der bør desuden gennemføres en harmonisering af de regler, der er nødvendige for tilsyn med likviditetsrisici.
73) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse af de i bilag V, del B, anførte direktiver –
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
|
AFSNIT I: |
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE |
|
Artikel 1: |
Definitioner |
|
Artikel 2: |
Anvendelsesområde |
|
Artikel 3: |
Forbud for andre virksomheder end kreditinstitutter mod at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden |
|
AFSNIT II: |
BETINGELSER FOR KREDITINSTITUTTERS ADGANG TIL AT OPTAGE VIRKSOMHED OG UDØVE DENNE VIRKSOMHED |
|
Artikel 4: |
Tilladelse |
|
Artikel 5: |
Startkapital |
|
Artikel 6: |
De ansvarlige for direktionen og lokalisering af kreditinstitutternes centrale administration |
|
Artikel 7: |
Aktionærer og selskabsdeltagere |
|
Artikel 8: |
Driftsplan og organisation |
|
Artikel 9: |
Økonomiske behov |
|
Artikel 10: |
Nægtelse af tilladelse |
|
Artikel 11: |
Meddelelse til Kommissionen om tilladelse |
|
Artikel 12: |
Forudgående konsultation med de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater |
|
Artikel 13: |
Filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat |
|
Artikel 14: |
Inddragelse af tilladelsen |
|
Artikel 15: |
Benævnelse |
|
Artikel 16: |
Kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut |
|
Artikel 17: |
Administration og interne kontrolprocedurer |
|
AFSNIT III: |
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERING OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER |
|
Artikel 18: |
Kreditinstitutter |
|
Artikel 19: |
Finansieringsinstitutter |
|
Artikel 20: |
Udøvelse af retten til at etablere sig |
|
Artikel 21: |
Udøvelse af fri udveksling af tjenesteydelser |
|
Artikel 22: |
Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser |
|
AFSNIT IV: |
FORBINDELSER MED TREDJELANDE |
|
Artikel 23: |
Anmeldelse af tredjelandes datterselskaber og betingelserne for adgang til markedet i disse lande |
|
Artikel 24: |
Filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet |
|
Artikel 25: |
Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder angående det konsoliderede tilsyn |
|
AFSNIT V: |
PRINCIPPER OG TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN |
|
Kapitel 1: |
Principper for forsigtighedstilsyn |
|
Artikel 26: |
Ansvaret for hjemlandets tilsyn |
|
Artikel 27: |
Værtslandets ansvar |
|
Artikel 28: |
Samarbejde om tilsyn |
|
Artikel 29: |
Kontrol på stedet af filialer etableret i en anden medlemsstat |
|
Artikel 30: |
Udveksling af oplysninger og tjenstlig tavshedspligt |
|
Artikel 31: |
Krav til de personer, som udfører den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber |
|
Artikel 32: |
De kompetente myndigheders sanktionsmuligheder |
|
Artikel 33: |
Indbringelse for domstolene |
|
Kapitel 2: |
Tekniske instrumenter til udførelse af forsigtighedstilsyn |
|
Del I: |
Egenkapita |
|
Artikel 34: |
Almindelige principper |
|
Artikel 35: |
Andre komponenter |
|
Artikel 36: |
Øvrige bestemmelser vedrørende egenkapital |
|
Artikel 37: |
Beregning af egenkapitalen på et konsolideret grundlag |
|
Artikel 38: |
Fradrag og begrænsninger |
|
Artikel 39: |
Beviser til fremlæggelse for de kompetente myndigheder |
|
Del II: |
Solvensnøgletal |
|
Artikel 40: |
Almindelige principper |
|
Artikel 41: |
Tælleren: egenkapital |
|
Artikel 42: |
Nævneren: risikovægtede aktiver og poster under stregen |
|
Artikel 43: |
Risikovægtning |
|
Artikel 44: |
Vægtning anvendt ved fordringer på medlemsstaternes regionale regeringer eller lokale myndigheder |
|
Artikel 45: |
Andre vægte |
|
Artikel 46: |
Administrative organer og virksomheder uden vinding for øje |
|
Artikel 47: |
Niveauet for solvensnøgletal |
|
Del III:
|
Store engagementer |
|
Artikel 48: |
Indberetning om store engagementer |
|
Artikel 49: |
Øvre grænser for store engagementer |
|
Artikel 50: |
Tilsyn med store engagementer på konsolideret og ikke-konsolideret grundlag |
|
Del IV: |
Kvalificeret deltagelse uden for den finansielle sektor |
|
Artikel 51: |
Begrænsninger for kvalificeret deltagelse i den ikke-finansielle sektor |
|
Kapitel 3 |
Tilsyn på et konsolideret grundlag |
|
Artikel 52: |
Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag |
|
Artikel 53: |
De for det konsoliderede tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder |
|
Artikel 54: |
Konsolideringens form og indhold |
|
Artikel 55: |
Oplysninger, som blandede selskaber og deres datterselskaber skal meddele |
|
Artikel 56: |
Foranstaltninger, der skal lette tilsynet på et konsolideret grundlag |
|
AFSNIT VI: |
DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR BANKLOVGIVNING |
|
Artikel 57: |
Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning: sammensætning og funktion |
|
Artikel 58: |
Undersøgelser af betingelser for tilladelse |
|
Artikel 59: |
Observationsnøgletal |
|
AFSNIT VII: |
UDØVENDE BEFØJELSER |
|
Artikel 60: |
Tekniske ændringer |
|
AFSNIT VIII: |
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER |
|
Kapitel 1: |
Overgangsbestemmelser |
|
Artikel 61: |
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 36 |
|
Artikel 62: |
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 43 |
|
Artikel 63: |
Artikel 63: |
|
Artikel 64: |
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 49 |
|
Artikel 65: |
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 51 |
|
Kapitel 2: |
Afsluttende bestemmelser |
|
Artikel 66: |
Underretning af Kommissionen |
|
Artikel 67: |
Ophævede direktiver |
|
Artikel 68: |
Ikrafttrædelse |
|
Artikel 69: |
Modtagere |
|
BILAG I: |
Liste over de aktiviteter, der er undergivet gensidig anerkendelse |
|
BILAG II: |
Klassificering af poster under stregen |
|
BILAG III: |
Behandling af poster under stregen |
|
BILAG IV: |
Eksempler på poster under stregen |
|
BILAG V, del A: |
Ophævede direktiver med deres successive ændringer (jf. artikel 67) |
|
BILAG V, del B: |
Gennemførelsesfrister (jf. artikel 67) |
|
BILAG VI: |
Sammenligningstabel |
AFSNIT I
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »kreditinstitut«: et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. Med henblik på gennemførelsen af tilsynet på et konsolideret grundlag, anses som kreditinstitut et kreditinstitut som defineret i første afsnit samt ethvert privat eller offentligt foretagende, der svarer til definitionen i første afsnit, og som er godkendt i et tredjeland. Med henblik på gennemførelsen af tilsynet og kontrollen med store engagementer, anses som kreditinstitut et kreditinstitut som defineret i første afsnit, herunder også et sådant foretagendes filialer i tredjelande, samt ethvert offentligt eller privat foretagende, herunder også et sådant foretagendes filialer, der svarer til definitionen i første afsnit, og som er godkendt i et tredjeland
2) »tilladelse«: en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at udøve virksomhed som kreditinstitut
3) »filial«: en afdeling, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af et kreditinstitut, og som helt eller delvis foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut; flere afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, anses som én filial
4) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med kreditinstitutter
5) »finansieringsinstitut«: et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2 til 12 på listen i bilag I
6) »hjemland«: den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut er meddelt tilladelse ifølge artikel 4 til 11
7) »værtsland«: den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut har en filial eller præsterer tjenesteydelser
8) »kontrol«: den forbindelse, der findes mellem et moderselskab og et datterselskab, som fastsat i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et foretagende
9) »kapitalinteresser«, med henblik på gennemførelsen af tilsynet på et konsolideret grundlag: det forhold, at der direkte eller indirekte besiddes 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed
10) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af det foretagende, hvori der besiddes en kapitalinteresse
11) »startkapital«: kapital som defineret i artikel 34, stk. 2, nr. 1 og 2
12) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF. Med henblik på gennemførelsen af tilsynet på et konsolideret grundlag og kontrollen med store engagementer anses som moderselskab en modervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed
13) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF. Med henblik på gennemførelsen af tilsynet på et konsolideret grundlag og kontrollen med store engagementer anses som datterselskab en dattervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, over hvilket et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender
14) »zone A«: medlemsstaterne og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, som omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en periode på fem år
15) »zone B«: alle andre lande
16) »kreditinstitutter i zone A«: alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i medlemsstaterne i henhold til artikel 4, herunder disse institutters filialer i tredjelande, og alle private og offentlige foretagender, som er omfattet af definitionen i nr. 1, første afsnit, og som er meddelt tilladelse i andre lande i zone A, herunder disse foretagenders filialer
17) »kreditinstitutter i zone B«: alle private og offentlige foretagender, der er meddelt tilladelse uden for zone A, og som opfylder definitionen i nr. 1, første afsnit, herunder disse foretagenders filialer i Fællesskabet
18) »ikke-banksektoren«: alle andre låntagere end kreditinstitutter som defineret i nr. 16 og 17, centralregeringer og centralbanker, regionale regeringer og lokale myndigheder, De Europæiske Fællesskaber, Den Europæiske Investeringsbank og multilaterale udviklingsbanker som defineret i nr. 19
19) »multilaterale udviklingsbanker«: Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling og Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank og Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond og Det Interamerikanske Investeringsselskab
20) »poster under stregen, der tillægges 'fuld risiko', 'mellemliggende risiko', 'mellemliggende/lav risiko' og 'lav risiko'«: poster som anført i artikel 43, stk. 2, og opført på listen i bilag II
21) »finansieringsselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller primært er et eller flere kreditinstitutter eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst ét er et kreditinstitut
22) »blandet selskab«: et moderselskab, der ikke er et finansieringsselskab eller et kreditinstitut, og som blandt sine datterselskaber tæller mindst et kreditinstitut
23) »accessorisk bankservicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af edb-serviceydelser eller enhver anden lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere kreditinstitutters ordinære virksomhed
24) »engagement«, med henblik på anvendelse af artikel 48, 49 og 50: de i artikel 43 samt bilag II og IV opregnede aktivposter og poster under stregen, uden anvendelse af de i disse bestemmelser fastsatte vægtninger eller risikograder; de i bilag IV omhandlede risici beregnes efter en af de metoder, der er beskrevet i bilag III, uden anvendelse af vægtning for medkontrahentrisiko; alle elementer, der er 100 % dækket af egenkapitalen, kan udelukkes fra definitionen af engagementer efter godkendelse fra de kompetente myndigheder, hvis egenkapitalen ikke indgår i beregningen af solvensnøgletallet og af de andre beregninger for tilsyn, der er fastsat i nærværende direktiv samt i andre fællesskabsretsakter; engagementerne omfatter ikke:
– ved valutatransaktioner: engagementer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på 48 timer, efter at betaling har fundet sted, eller
– ved køb eller salg af værdipapirer: engagementer, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted eller værdipapirerne er leveret alt efter, hvilken dato der ligger først
25) »gruppe af indbyrdes forbundne kunder«, i henhold til kapitel 2, del 3, under afsnit V: - enten to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - indtil det modsatte er godtgjort - for så vidt angår engagementet udgør en helhed, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre
– eller to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre som nævnt i første led, men som for så vidt angår engagementet må anses for at udgøre en helhed, fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med tilbagebetalingen
26) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:
a) kapitalinteresser, hvorved forstås besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller
b) kontrol, hvorved forstås den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF nævnte tilfælde, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed; et datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse virksomheder.
En situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, betragtes ligeledes som en snæver forbindelse
27) »anerkendte børser«: de af de kompetente myndigheder anerkendte børser, som
i) fungerer regelmæssigt
ii) er underlagt regler, udstedt eller godkendt af de relevante myndigheder i børsens hjemland, som fastlægger vilkårene for børsens funktion, vilkårene for adgangen til denne samt de vilkår, som en kontrakt skal opfylde, for at den reelt kan omsættes på børsen
iii) har en clearingordning, der, for så vidt angår de i bilag IV nævnte kontrakter, stiller daglige margenkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv vedrører adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Det finder anvendelse på alle kreditinstitutter.
2. Artikel 25 og 52 til 56 finder også anvendelse på finansieringsselskaber og på blandede selskaber, der har deres hjemsted inden for Fællesskabet.
Med undtagelse af medlemsstaternes centralbanker ligestilles de foretagender, der er nævnt i stk. 3, med finansieringsinstitutter med henblik på anvendelse af artiklerne 25 og 52 til 56.
3. Nærværende direktiv vedrører ikke virksomhed udøvet af:
– medlemsstaternes centralbanker
– postgirokontorer
– i Belgien: »Institut de réescompte et de garantie/Herdiscontering- en Waarborginstituut«
– i Danmark: »Dansk Eksportfinansieringsfond«, »Danmarks Skibskreditfond« og »Dansk Landbrugs Realkreditfond«
– i Tyskland: »Kreditanstalt für Wiederaufbau«, foretagender, der i medfør af »Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz « er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber
– i Grækenland: "Ελληνική Τράπεζα Βιομηχανικής Αναπτύξεως" (Elliniki Trapeza Viomichanikis Anaptyxeos), "Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων" (Tamio Parakatathikon kai Danion) og "Ταχυδρομικό Ταμιευτήριο" (Tachidromiko Tamieftirio)
– i Spanien: »Instituto de Crédito Oficial«
– i Frankrig: »Caisse des dépôts et consignations«
– i Irland: »credit unions« og »friendly societies«
– i Italien: »Cassa Depositi e Prestiti«
– i Nederlandene: »Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV«, »NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij«, »NV Industriebank Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering« og »Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij NV«
– i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber og »Österreichische Kontrollbank AG«
– i Portugal: »Caixas Económicas«, der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem som er oprettet i aktieselskabsform, og af »Chaixa Económica Montepío Geral«
– i Finland: »Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete Ab«, og »Kera Oy/Kera Ab«
– i Sverige: »Svenska Skeppshypotekskassan«
– i Det Forenede Kongerige: »National Savings Bank«, »Commonwealth Development Finance Company Ltd«, »Agricultral Mortgage Corporation Ltd«, »Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd«,»Crown Agents for overseas governments and administrations«, »credit unions« og »municipal banks«.
4. På forslag af Kommissionen, som med henblik herpå hører det i artikel 57 omhandlede udvalg, herefter benævnt »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning«, træffer Rådet afgørelse om enhver eventuel ændring af den i stk. 3 opstillede fortegnelse.
5. Kreditinstitutter, der den 15. december 1977 var beliggende i samme medlemsstat, og som på denne dato var varigt tilsluttet et centralorgan, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, kan undtages fra betingelserne i artikel 6, stk. 1, artikel 8 og 59, forudsat at den nationale lovgivning senest den 15. december 1979 indeholder følgende bestemmelser:
– centralorganet og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af centralorganet
– centralorganets og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af koncernregnskaber
– centralorganets ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilsluttede institutters ledelse.
Kreditinstitutter, som har lokalt virkefelt, og som efter den 15. december 1977 tilsluttes et centralorgan i den i første afsnit angivne forstand, kan drage fordel af de i første afsnit fastsatte bestemmelser, såfremt de udgør en normal udvidelse af det net, der hører ind under dette centralorgan.
Når det drejer sig om andre kreditinstitutter end sådanne, som oprettes i nyinddæmmede regioner eller er et resultat af fusion eller spaltning af eksisterende institutter, der hører ind under centralorganet, kan Rådet på forslag af Kommissionen, der hører Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning herom, fastsætte supplerende regler for anvendelsen af andet afsnit, herunder ophævelse af de i første afsnit fastsatte undtagelser, såfremt det finder, at tilslutningen af nye institutter, der nyder fordel af den i andet afsnit fastsatte ordning, vil kunne påvirke konkurrencen negativt. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
6. Kreditinstitutter, der, som defineret i stk. 5, første afsnit, er tilknyttet et centralorgan etableret i samme medlemsstat, kan også være undtaget fra anvendelse af artikel 5, samt artikel 40 til 51 og artikel 65 for så vidt, jf. dog anvendelsen af samme bestemmelser på centralorganet, helheden - bestående af centralorganet og dets tilsluttede institutter - er genstand for tilsyn på et konsolideret grundlag med hensyn til nævnte bestemmelser. I undtagelsestilfælde anvendes artikel 13, 18, 19 og artikel 20, stk. 1 til 6, samt artikel 21 og 22 på helheden, som udgøres af centralorganet og dets tilsluttede institutter.
Artikel 3
Forbud for andre virksomheder end kreditinstitutter mod at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden
Medlemsstaterne forbyder personer eller foretagender, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmæssigt at tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Dette forbud gælder ikke, når en medlemsstat eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som én eller flere medlemsstater er medlem af, modtager indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler; det gælder heller ikke i tilfælde, der udtrykkelig er omfattet af national lovgivning eller fællesskabslovgivning, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler og tilsyn med henblik på beskyttelse af indlånere eller investorer og finder anvendelse på disse tilfælde.
AFSNIT II
BETINGELSER FOR KREDITINSTITUTTERS ADGANG TIL AT OPTAGE VIRKSOMHE OG UDØVE DENNE VIRKSOMHED
Artikel 4
Tilladelse
Medlemsstaterne drager omsorg for, at kreditinstitutterne er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Med forbehold af artikel 5 til 9 fastsætter de betingelserne herfor og meddeler dem til Kommissionen samt til Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning.
Artikel 5
Startkapital
1. Med forbehold af andre generelle betingelser, der måtte være fastsat i de nationale bestemmelser, meddeler de kompetente myndigheder ikke tilladelse, når der i kreditinstituttet ikke forefindes en særskilt egenkapital, eller når startkapitalen er mindre end 5 mio. EUR.
Medlemsstaterne kan lade de virksomheder, der ikke opfylder betingelsen om særskilt egenkapital, og som bestod den 15. december 1979, fortsætte deres virksomhed. De kan fritage disse virksomheder for at opfylde betingelsen i artikel 6, stk. 1, første afsnit.
2. Medlemsstaterne kan dog meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk. 1 krævede. I så fald:
a) må startkapitalen ikke være mindre end 1 mio. EUR
b) skal de interesserede medlemsstater give Kommissionen en begrundelse for, hvorfor de bringer den i dette stykke omhandlede mulighed i anvendelse
c) skal navnet på kreditinstituttet, når det offentliggøres i den fortegnelse, der er nævnt i artikel 11, efterfølges af en bemærkning om, at instituttet ikke har den i stk. 1 krævede minimumskapital.
3. Et kreditinstituts egenkapital må ikke falde til et mindre beløb end den startkapital, der krævedes ifølge stk. 1 og 2, da det fik meddelt tilladelse.
4. Medlemsstaterne kan beslutte, at kreditinstitutter, som eksisterede den 1. januar 1993, og hvis egenkapital var mindre end de niveauer, som er fastsat for startkapitalen i stk. 1 og 2, fortsat kan drive virksomhed. I så fald må egenkapitalen ikke falde til under det maksimumsbeløb, den havde nået efter den 22. december 1989.
5. Hvis kontrollen med et kreditinstitut, som falder ind under kategorien i stk. 4, overtages af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal instituttets egenkapital være på mindst det niveau, som er fastsat for startkapitalen i stk. 1 og 2.
6. Under visse særlige omstændigheder og med de kompetente myndigheders billigelse må den samlede egenkapital i det institut, der opstår i forbindelse med en sammenslutning af to eller flere kreditinstitutter, som falder ind under kategorien i stk. 4, ikke være mindre end de sammensluttede institutters samlede egenkapital på tidspunktet for sammenslutningen, så længe de relevante niveauer, som er omhandlet i stk. 1 og 2, ikke er nået.
7. Hvis egenkapitalen i de i stk. 3, 4 og 6 nævnte tilfælde falder, kan de kompetente myndigheder, når omstændighederne berettiger dertil, give kreditinstituttet en begrænset frist til at bringe sin egenkapital op på det krævede minimum eller ophøre med at drive virksomhed.
Artikel 6
De ansvarlige for direktionen og lokalisering af kreditinstitutternes centrale administration
1. De kompetente myndigheder meddeler kun tilladelse til de pågældende kreditinstitutter, når der er mindst to personer, som faktisk bestemmer hovedlinjerne for kreditinstituttets virksomhed.
I øvrigt meddeler myndighederne ikke tilladelse, såfremt disse personer ikke er i besiddelse af den nødvendige hæderlighed eller en fyldestgørende erfaring til at udøve disse funktioner.
2. Medlemsstaterne kræver:
– at kreditinstitutter, der er juridiske personer, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, har hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat
– at andre kreditinstitutter har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, samt at de rent faktisk driver forretning der.
Artikel 7
Aktionærer og selskabsdeltagere
1. De kompetente myndigheder meddeler ikke et kreditinstitut tilladelse til at optage virksomhed som kreditinstitut, før de har fået meddelelse om alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte er kvalificerede deltagere, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Ved anvendelsen af begrebet kvalificeret deltager, der er omhandlet i nærværende artikel, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i Rådets direktiv 88/627/EØF13), i betragtning.
2. Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres hæderlighed og egnethed, afslår myndighederne at give tilladelse.
3. Såfremt der er tale om snævre forbindelser mellem et kreditinstitut og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun deres tilladelse, hvis deres tilsynsopgaver ikke hæmmes af disse forbindelser.
De kompetente myndigheder afslår ligeledes at meddele tilladelsen, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med anvendelse af disse bestemmelser, hæmmer deres tilsynsopgaver.
De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutterne meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at de i dette stykke omhandlede betingelser til stadighed er opfyldt.
Artikel 8
Driftsplan og organisation
Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med særlig angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af instituttets organisation.
Artikel 9
Økonomiske behov
Medlemsstaterne kan ikke fastsætte, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov.
Artikel 10
Nægtelse af tilladelse
Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.
Artikel 11
Meddelelse til Kommissionen om tilladelse
Enhver tilladelse meddeles Kommissionen. Alle kreditinstitutter optages på en fortegnelse, som Kommissionen ajourfører og offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 12
Forudgående konsultation med de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater
Der skal finde forudgående konsultation sted med de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut,
– der enten er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller
– der er datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller
– der kontrolleres af samme juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
Artikel 13
Filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat
Værtslandet kan ikke kræve tilladelse og indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i andre medlemsstater. Etablering af og tilsyn med sådanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 17, artikel 20, stk. 1 til 6, artikel 22 og 26.
Artikel 14
Inddragelse af tilladelsen
1. De kompetente myndigheder kan kun inddrage tilladelsen for et kreditinstitut, såfremt instituttet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af tolv måneder, giver udtrykkeligt afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse i sådanne tilfælde bortfalder
b) har opnået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser
c) ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse
d) ikke længere har tilstrækkelig egenkapital eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer, og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som er blevet det betroet
e) befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning.
2. Inddragelse af en tilladelse skal altid begrundes og meddeles de pågældende; inddragelsen meddeles Kommissionen.
Artikel 15
Benævnelse
Kreditinstitutter kan for udøvelsen af deres virksomhed på Fællesskabets område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, uanset om der i værtsmedlemsstaten findes bestemmelser om brugen af ordene »bank«, »sparekasse« eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning.
Artikel 16
Kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de påtænker at forøge deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet bliver deres datterselskab.
De kompetente myndigheder afslår inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første afsnit nævnte underretning at give tilladelse til nævnte påtænkte forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om den i første afsnit nævnte persons hæderlighed og egnethed, jf. dog stk. 2. Hvis de kompetente myndigheder ikke giver afslag, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den i første afsnit omhandlede kapitalforøgelse.
2. Hvis erhververen af de i stk. 1 omhandlede kapitalandele er et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller et moderselskab til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et institut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis det kreditinstitut, hvori erhververen overvejer at deltage, som en følge af denne erhvervelse bliver et datterselskab af erhververen eller bliver omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i artikel 12 nævnte forudgående konsultation.
3. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. De pågældende personer skal ligeledes meddele de kompetente myndigheder, at de har til hensigt at formindske deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være deres datterselskab.
4. Kreditinstituttene meddeler, så snart de har fået kendskab hertil, de kompetente myndigheder de erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder under en af de tærskler, som er omhandlet i stk. 1 og 3.
Endvidere meddeler de mindst en gang om året navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne, således som de bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling af aktionærer og selskabsdeltagere eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.
5. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder i tilfælde af, at de i stk. 1 omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en forsigtig og sund ledelse af instituttet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller ophævelse af den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelserne til forudgående underretning som fastsat i stk. 1. Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
6. Ved anvendelsen af begrebet kvalificeret deltagelse og de andre deltagelsessatser, der er omhandlet i nærværende artikel, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EØF, i betragtning.
Artikel 17
Administration og interne kontrolprocedurer
Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle kreditinstitutter findes en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.
AFSNIT III
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERING OG FRI UDVEKSLING AF
TJENESTEYDELSER
Artikel 18
Kreditinstitutter
Medlemsstaterne skal sikre, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 20, stk. 1 til 6, artikel 21, stk. 1 og 2, samt artikel 22, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, under forudsætning af at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen.
Artikel 19
Finansieringsinstitutter
Medlemsstaterne skal også sikre, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 20, stk. 1 til 6, artikel 21, stk. 1 og 2, samt artikel 22, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller fællesejet datterselskab af flere kreditinstitutter, hvis vedtægter giver mulighed for udøvelse af sådanne aktiviteter, og som opfylder samtlige nedenstående betingelser:
– moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning datterselskabet er underlagt
– de pågældende aktiviteter udøves faktisk i samme medlemsstat
– moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af aktier eller kapitalandele i datterselskabet
– moderselskabet eller moderselskaberne må over for de kompetente myndigheder godtgøre, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og må have afgivet erklæring om, at de med samtykke fra hjemlandets kompetente myndigheder har stillet selvskyldnergaranti for de engagementer, som datterselskabet indgår
– datterselskabet indgår, navnlig for de pågældende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af dets moderselskaber i overensstemmelse med artikel 52 til 56, navnlig hvad angår beregningen af solvensnøgletallet, tilsynet med store engagementer og begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 51.
Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt, og udsteder til datterselskabet en bekræftende erklæring herom, der vedlægges den i artikel 20, stk. 1 til 6, og artikel 21, stk. 1 og 2, omhandlede meddelelse.
Hjemlandets kompetente myndigheder skal sikre, at der føres tilsyn med datterselskabet efter dette direktivs artikel 5, stk. 3, og artikel 16, 17, 26, 28, 29, 30 samt 32.
De bestemmelser, der henvises til i denne artikel, finder tilsvarende anvendelse på datterselskaber. Særligt læses »kreditinstitut« som »finansieringsinstitut, som omhandlet i artikel 19«, og »tilladelse« læses som »vedtægter«.
Artikel 20, stk. 3, andet led, læses således:»Hjemlandets kompetente myndigheder sender ligeledes oplysning om størrelsen af egenkapitalen for det finansieringsinstitut, som er datterselskab, og af det konsoliderede solvensnøgletal for det kreditinstitut, som er dets moderselskab.«
Hvis et finansieringsinstitut, som er omfattet af bestemmelserne i nærværende artikel, ikke længere opfylder en af betingelserne, underretter hjemlandet værtslandets kompetente myndighed herom, og de aktiviteter, som finansieringsinstituttet udøver i værtslandet, underlægges derefter den lovgivning, der gælder i værtslandet.
Artikel 20
Udøvelse af retten til at etablere sig
1. Et kreditinstitut, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler dette til den kompetente myndighed i hjemlandet.
2. Medlemsstaterne kræver, at det kreditinstitut, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat instituttet har til hensigt at etablere en filial
b) et program for filialens virksomhed, hvori bl.a. angives, hvilken art aktiviteter der påtænkes, og hvorledes filialen skal organiseres
c) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan fås
d) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse.
3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende kreditinstituts administrative strukturer og finansielle situationer er sunde under hensyn til den påtænkte etablering, videresender den de i stk. 2 nævnte oplysninger senest tre måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet og underretter det berørte kreditinstitut herom.
Hjemlandets kompetente myndighed sender ligeledes oplysning om størrelsen af kreditinstituttets egenkapital og solvensnøgletal.
Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte institut inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar kan gøres til genstand for retsprøvelse i hjemlandet.
4. Før en filial af et kreditinstitut påbegynder sin virksomhed, har de kompetente myndigheder i værtslandet en frist på to måneder fra modtagelsen af oplysninger efter stk. 3 til at forberede det i artikel 22 foreskrevne tilsyn med instituttet og til i givet fald at meddele de vilkår, som under hensyn til samfundsmæssige interesser gælder for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet.
5. Så snart meddelelsen fra de kompetente myndigheder i værtslandet foreligger, eller så snart den i stk. 4 nævnte frist udløber, hvis der ikke modtages nogen udtalelse herfra, kan filialen etableres og påbegynde sin virksomhed.
6. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) og d), skal kreditinstituttet skriftlig meddele den pågældende ændring til de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet mindst en måned, før den foretages, således at de kompetente myndigheder i hjemlandet kan nå at udtale sig om denne ændring i henhold til stk. 3, og de kompetente myndigheder i værtslandet i henhold til stk. 4.
7. Filialer, der inden den 1. januar 1993 har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, betragtes som filialer, der har været underlagt proceduren i stk. 1 til 5 i nærværende artikel. Fra samme dato vil de være underlagt bestemmelserne i stk. 6 i nærværende artikel, samt artikel 18, 19, 22 og 29.
Artikel 21
Udøvelse af fri udveksling af tjenesteydelser
1. Et kreditinstitut, der for første gang ønsker at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder, hvilke af aktiviteterne på listen i bilag I det har til hensigt at udøve.
2. Hjemlandets kompetente myndigheder fremsender senest en måned efter modtagelsen den i stk. 1 omhandlede meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet.
3. Nærværende artikel berører ikke de rettigheder, som et kreditinstitut inden den 1. januar 1993 har erhvervet i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 22
Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
1. Værtslandet kan - til statistisk brug - kræve, at alle kreditinstitutter, der har en filial på dets område, regelmæssigt indsender en rapport til denne stats kompetente myndigheder om den virksomhed, de udøver på dets område.
Til varetagelse af de opgaver, der påhviler værtslandet efter artikel 27, kan det kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som det kræver af indenlandske kreditinstitutter.
2. Når de kompetente myndigheder i værtslandet konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller præsterer tjenesteydelser på dets område, ikke overholder de lovbestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, og som giver værtslandets myndigheder kompetence, skal de anmode det pågældende institut om at bringe det ulovlige forhold til ophør.
3. Tager det pågældende institut ikke de nødvendige skridt, skal værtslandets kompetente myndigheder underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom. Disse skal da så hurtigt som muligt træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at instituttet bringer det ulovlige forhold til ophør. Karakteren af disse foranstaltninger meddeles værtslandets kompetente myndigheder.
4. Hvis det pågældende kreditinstitut til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet – eller hvis disse foranstaltninger viser sig at være uhensigtsmæssige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger - fortsat overtræder de i værtslandet gældende lovbestemmelser som nævnt i stk. 2, kan værtslandet efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om nødvendigt forbyde, at kreditinstituttet indleder nye aktiviteter på dets område. Medlemsstaterne sikrer, at de for disse foranstaltninger nødvendige dokumenter kan forkyndes for kreditinstitutterne på deres område.
5. Bestemmelserne i stk. 1 til 4 berører ikke værtslandets ret til at træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmæssigheder på sit område, som strider imod de lovbestemmelser, de har vedtaget af hensyn til samfundsmæssige interesser. Dette indebærer, at kreditinstituttet kan forhindres i at indlede nye aktiviteter på dets område.
6. Enhver foranstaltning, der træffes efter stk. 4 og 5, og hvorved der pålægges sanktioner og begrænsninger i udførelsen af tjenesteydelser, skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende institut. Enhver sådan foranstaltning skal kunne prøves ved domstolene i den medlemsstat, hvis myndigheder har truffet den.
7. Inden den i stk. 2, 3 og 4 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særligt hastende tilfælde iværksætte nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indlåneres, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger.
Kommissionen kan, efter at have konsulteret de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.
8. Værtslandet kan træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmæssigheder på sit område under udøvelse af de beføjelser, der er tillagt det i henhold til dette direktiv. Dette indebærer, at instituttet kan forhindres i at indlede nye aktiviteter på dets område.
9. Såfremt tilladelsen tilbagekaldes, meddeles dette værtslandets myndigheder, der da tager passende skridt til at hindre, at det pågældende institut indleder nye aktiviteter på værtslandets område, og til at beskytte indlånernes interesser. Hvert andet år forelægger Kommissionen Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning en beretning om sådanne tilfælde.
10. Medlemsstaten meddeler Kommissionen antallet og arten af de tilfælde, hvor der i henhold til artikel 20, stk. 1 til 6, er blevet givet afslag, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 4 i nærværende artikel. Hvert andet år forelægger Kommissionen Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning en beretning om sådanne tilfælde.
11. Denne artikel er ikke til hinder for, at kreditinstitutter med hjemsted i en anden medlemsstat kan reklamere for deres ydelser ved anvendelse af ethvert kommunikationsmedium i værtslandet, når de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser.
AFSNIT IV
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 23
Anmeldelse af tredjelandes datterselskaber og af betingelserne for adgang til markedet i disse lande
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om:
a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands ret. Kommissionen giver Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivningen underretning herom
b) et sådant selskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et kreditinstitut i Fællesskabet, som bevirker, at dette kreditinstitut bliver dets datterselskab. Kommissionen giver Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning underretning herom.
Når der er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som hører under et tredjelands ret, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen, jf. artikel 11.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres kreditinstitutter har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af bankvirksomhed i et tredjeland.
3. Kommissionen udarbejder med jævne mellemrum en rapport, hvori den ud fra de i stk. 4 og 5 omhandlede kriterier gennemgår behandlingen af EF-kreditinstitutter i tredjelande med hensyn til disses adgang til etablering og udøvelse af bankvirksomhed samt erhvervelse af kapitalinteresser i kreditinstitutter i tredjelande. Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag.
4. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 3 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-kreditinstitutter en faktisk adgang til markedet svarende til den, Fællesskabet indrømmer kreditinstitutter fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelægge Rådet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-kreditinstitutter. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
5. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 3 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-kreditinstitutter i et tredjeland ikke nyder national behandling, der giver dem samme konkurrencevilkår som indenlandske kreditinstitutter, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at rette op på situationen.
Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det også på et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 60, stk. 2, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskrænke eller suspendere deres afgørelser om ansøgninger, som er indgivet på tidspunktet for afgørelsen eller senere, om tilladelse til, at direkte eller indirekte moderselskaber, som hører under det pågældende tredjelands ret, kan oprette datterselskaber eller erhverve kapitalinteresser. Varigheden af disse foranstaltninger må ikke overstige tre måneder.
Inden udløbet af denne frist på tre måneder kan Rådet på baggrund af forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutte, om foranstaltningerne skal opretholdes.
En sådan indskrænkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når kreditinstitutter eller deres datterselskaber, som behørigt er meddelt tilladelse i Fællesskabet, opretter datterselskaber, eller når sådanne institutter eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i et kreditinstitut i Fællesskabet.
6. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 4 og 5 nævnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om:
a) enhver ansøgning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under det pågældende tredjelands ret
b) enhver plan, som de får forelagt i henhold til artikel 16, om et sådant selskabs ervhervelse af kapitalinteresser i et kreditinstitut i Fællesskabet, som bevirker, at dette kreditinstitut bliver dets datterselskab.
Disse oplysninger vil ikke længere blive meddelt, når der indgås en aftale med et tredjeland, jf. stk. 4 eller 5, eller når de i stk. 5, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke længere gælder.
7. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale - såvel bilaterale som multilaterale - aftaler om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Artikel 24
Filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet
1. Over for filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet anvender medlemsstaterne, i forbindelse med disses adgang til at optage virksomhed og til at udøve denne, ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, som filialer af kreditinstitutter med hjemsted i Fællesskabet er undergivet.
2. De kompetente myndigheder giver Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning meddelelse om de tilladelser til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet.
3. Med forbehold af stk. 1 kan Fællesskabet ved aftaler med et eller flere tredjelande, indgået i henhold til traktaten, indgå overenskomst om anvendelse af bestemmelser, som på grundlag af gensidighedsprincippet giver filialer af et kreditinstitut med hjemsted uden for Fællesskabet samme behandling på hele Fællesskabets område.
Artikel 25
Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder angående det konsoliderede tilsyn
1. Kommissionen kan enten på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan det konsoliderede tilsyn skal anvendes på:
– kreditinstitutter, hvis moderselskab har sit hjemsted i et tredjeland, og
– kreditinstitutter, der er beliggende i tredjelande, og hvis moderkreditinstitut eller moderfinansieringsselskab har sit hjemsted inden for Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler har navnlig til formål at sikre:
– dels at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for så vidt angår et i Fællesskabet beliggende kreditinstitut eller finansieringsselskab, der har et datterselskab, som er et uden for Fællesskabet beliggende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut
– dels at de kompetente myndigheder i tredjelande kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med moderselskaber, der har deres hjemsted inden for de pågældende landes område, og som har et datterselskab, der er et i en eller flere medlemsstater beliggende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut.
3. Kommissionen gennemgår sammen med Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning resultatet af de i stk. 1 nævnte forhandlinger og den situation, der følger af disse.
AFSNIT V
PRINCIPPER OG TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN
KAPITEL 1
PRINCIPPER FOR FORSIGTIGHEDSTILSYN
Artikel 26
Ansvaret for hjemlandets tilsyn
1. Ansvaret for forsigtighedstilsyn med et kreditinstitut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 18 og 19 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i nærværende direktiv, der giver værtslandets kompetente myndigheder en beføjelse.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres tilsyn på et konsolideret grundlag ifølge nærværende direktiv.
Artikel 27
Værtslandets ansvar
Værtslandet har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted. Med forbehold af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System, bevarer værtslandet det fulde ansvar for de foranstaltninger, der iværksættes som led i dets pengepolitik. Sådanne foranstaltninger må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.
Artikel 28
Samarbejde om tilsyn
Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i kreditinstitutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig dersom de der har oprettet filialer, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater snævert sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse kreditinstitutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle oplysninger, der vil kunne lette tilsynet med disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, sikkerhed for indlån, større engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis og intern kontrol.
Artikel 29
Kontrol på stedet af filialer etableret i en anden medlemsstat
1. Når et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, skal de kompetente myndigheder i værtslandet sikre, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem personer, som de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nævnt i artikel 28.
2. Hjemlandets kompetente myndigheder skal ligeledes have adgang til at føre tilsyn med filialer efter en af de andre procedurer, der er nævnt i artikel 56, stk. 7.
3. Denne artikel er ikke til hinder for, at værtslandets kompetente myndigheder på stedet kontrollerer filialer etableret på deres område med henblik på varetagelsen af de opgaver, som påhviler dem i henhold til dette direktiv.
Artikel 30
Udveksling af oplysninger og tjenstlig tavshedspligt
1. Medlemsstaterne sørger for, at alle, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, såvel som revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, undergives tjenstlig tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller samlet form, således at de enkelte institutter ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.
Såfremt der er tale om et kreditinstitut, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde kreditinstituttet, dog videregives under en civil retssag.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til nærværende direktiv samt til de øvrige direktiver, der gælder for kreditinstitutter. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
3. Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes kompetente myndigheder samt med de i stk. 5 og 6 omhandlede myndigheder eller organer fra tredjelande, forudsat at de således meddelte oplysninger er sikret ved tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, der er foreskrevet i denne artikel. Denne udveksling af oplysninger skal bruges ved udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har afgivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 og 2 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv:
– enten til undersøgelse af, om betingelserne for, at kreditinstitutterne kan optage virksomhed som sådanne, er opfyldt, og til at lette det individuelle og det konsoliderede tilsyn med institutternes virksomhed, særlig med hensyn til likviditet, solvens, store engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol
– eller til pålæggelse af sanktioner
– eller hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til højere administrativ myndighed
– eller i forbindelse med indbringelse for domstolene efter artikel 33 eller særbestemmelser i nærværende direktiv, samt øvrige direktiver, der er vedtaget vedrørende kreditinstitutter.
5. Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for, at der, hvis der findes flere kompetente myndigheder i samme medlemsstat, udveksles oplysninger mellem sådanne myndigheder inden for denne medlemsstat, eller at der udveksles oplysninger medlemsstaterne imellem mellem de kompetente myndigheder
– og de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med forsikringsselskaber, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
– og de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer
– og personer, der er ansvarlige for den lovpligtede revision af kreditinstituttets og andre finansieringsinstitutters regnskaber der har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver, og stk. 1 og 4 er heller ikke til hinder for, at der til de organer, der forvalter indlånsgarantiordningerne, gives oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. De oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er underlagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
6. Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 4 kan medlemsstaterne tillade udvekslinger af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og
– de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer, eller
– de myndigheder, der fører tilsyn med de personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber.
De medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:
– oplysningerne skal bruges til udførelse af tilsynsopgaver som beskrevet i første afsnit
– de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til stk. 1
– stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke.
7. Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 4 kan medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de organer, der ifølge loven er ansvarlige for at efterforske overtrædelser af selskabsretten.
De medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:
– oplysningerne skal bruges til udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit
– de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til stk. 1
– stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Hvis de i første afsnit omhandlede organer i en medlemsstat udfører deres efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte, personer, fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte særlige betingelser.
Ved anvendelsen af tredje led i andet afsnit meddeler de i første afsnit omhandlede organer de kompetente myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke personer oplysningerne vil blive videresendt til, med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelse.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke organer der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke.
Inden den 31. december 2000 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette stykke.
8. Denne artikel er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed sender:
– centralbankerne og andre organer med tilsvarende opgaver, i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder
– i givet fald andre offentlige myndigheder, der overvåger betalingssystemerne
oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver eller til hinder for, at de pågældende myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder de oplysninger, som er nødvendige for dem i henhold til stk. 4. De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.
9. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4 ved lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringstjenesteydelser og forsikringsselskaber samt personer, som handler efter fuldtmagt fra de pågældende afdelinger.
Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet.
Imidlertid fastsætter medlemsstaterne, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrol på stedet, jf. artikel 29, stk. 1 og 2, aldrig må videregives som nævnt i dette stykke, medmindre den kompetente myndighed, der giver oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke.
10. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder sender de i stk. 1 til 4 nævnte oplysninger til en clearinginstitution eller lignende institution, der i den nationale lovgivning er anerkendt til clearing eller afvikling på et af markederne i den pågældende medlemsstat, hvis de mener, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse institutioner fungerer korrekt i forbindelse med misligholdelse eller potentiel misligholdelse på dette marked. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 2, ikke videregives i det tilfælde, der er omhandlet i dette stykke, uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som først afgav oplysningerne.
Artikel 31
Krav til de personer, som udfører den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
1. Medlemsstaterne fastsætter som minimum, at:
a) enhver person, der er autoriseret i henhold til Rådets direktiv 84/253/EØF 14), og som i et kreditinstitut udfører det hverv, der er beskrevet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/EØF 15), artikel 37 i direktiv 83/349/EØF, artikel 31 i Rådets direktiv 85/611/EØF 16) eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til hurtigt at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette institut, som vedkommende har fået kendskab til som led i udførelsen af sit hverv, og som kan
– udgøre en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt gælder for udøvelsen af kreditinstitutters aktivitet, eller
– skade kreditinstitutternes fortsatte drift, eller
– medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold heri
b) samme pligt gælder for denne person, for så vidt angår forhold eller beslutninger, som vedkommende måtte få kendskab til som led i et hverv som beskrevet i litra a), der udføres i en virksomhed, som har snævre forbindelser i kraft af kontrol med det kreditinstitut, i hvilket vedkommende udfører ovennævnte hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
Artikel 32
De kompetente myndigheders sanktionsmuligheder
Med forbehold af reglerne for tilbagekaldelse af tilladelser og tilfælde omfattet af straffelovgivningen skal medlemsstaterne sørge for, at deres respektive kompetente myndigheder i tilfælde af, at et kreditinstitut eller dets ansvarlige ledelse har overtrådt love eller administrative bestemmelser om tilsyn med kreditinstitutter eller om disses virksomhed, kan pålægge disse sanktioner eller påbyde foranstaltninger med det formål at bringe de konstaterede overtrædelser eller årsagerne hertil til ophør.
Artikel 33
Indbringelse for domstolene
Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et kreditinstitut, som er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser, vedtaget i overensstemmelse med nærværende direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse.
KAPITEL 2
TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN
Del I
Egenkapital
Artikel 34
Almindelige principper
1. Når en medlemsstat med henblik på gennemførelsen af fællesskabsforskrifterne vedrørende forsigtighedstilsyn med et allerede eksisterende kreditinstitut i sine love og administrative bestemmelser indfører en bestemmelse, hvori begrebet egenkapital anvendes, eller der henvises hertil, drager den omsorg for, at dette begreb eller dette udtryk stemmer overens med den definition, der er anført i stk. 2, 3 og 4 og artikel 35 til 38.
2. Med forbehold af de begrænsninger, der er fastsat i artikel 38, skal et kreditinstituts ikke-konsoliderede egenkapital omfatte følgende komponenter:
1) kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, for så vidt den er indbetalt, samt overkurs ved emission, dog med undtagelse af kumulative præferenceaktier
2) reserver i henhold til artikel 23 i direktiv 86/635/EØF, samt driftsresultat fra det foregående regnskabsår efter udlodning af det endelige udbytte. Medlemsstaterne må kun tillade, at der tages hensyn til foreløbige overskud, inden der er truffet formel beslutning herom, hvis disse overskud er blevet revideret af personer, der er beskæftiget med revision, og de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at beløbet er blevet vurderet i overensstemmelse med principperne i direktiv 86/635/EØF, og at det ikke omfatter forudselige udgifter og hensættelse til udbytte
3) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici i henhold til artikel 38 i direktiv 86/635/EØF
4) opskrivsningshenlæggelser i henhold til artikel 33 i direktiv 78/660/EØF
5) værdireguleringer i henhold til artikel 37, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF
6) andre komponenter i henhold til artikel 35
7) midler, for hvilke medlemmer af et andelskreditinstitut hæfter solidarisk, og de solidariske forpligtelser for låntagerne i visse institutter med fondsstatus, som nævnt i artikel 36, stk. 1
8) kumulative præferenceaktier med fast løbetid og ansvarlig indskudskapital som nævnt i artikel 36, stk. 3.
Følgende komponenter fratrækkes i overensstemmelse med artikel 38:
9) kreditinstituttets beholdning af egne aktier ansat til den bogførte værdi
10) immaterialle aktiver i henhold til artikel 4 »Aktiver«, nr. 9, i direktiv 86/635/EØF
11) materielt negativt udbytte i det løbende regnskabsår
12) kapitalinteresser i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 % af disses kapital, samt efterstillede tilgodehavender og de i artikel 35 omhandlede instrumenter, som kreditinstituttet besidder i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter, i hvilke det har kapitalinteresser, der udgør mere end 10 % af deres kapital. Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut eller i et finansieringsinstitut som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde dette institut, kan den kompetente myndighed give tilladelse til undtagelser fra denne bestemmelse;
13) kapitalinteresser i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter på højst 10 % af disses kapital samt efterstillede tilgodehavender og de i artikel 35 omhandlede instrumenter, som kreditinstituttet besidder i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter end de i nr. 12 omhandlede, for så vidt angår den del af disse samlede kapitalinteresser, efterstillede tilgodehavender og instrumenter, som overstiger 10 % af kreditinstituttets egenkapital beregnet inden fradrag af komponenterne under nr. 12 nærværende nummer.
Medlemsstaterne kan bestemme, at moderselskaber, som er underkastet et tilsyn på konsolideret grundlag, ved den eventuelle beregning af den ikke-konsoliderede egenkapital kan undlade at fradrage deres kapitalinteresser i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter, som er omfattet af konsolideringen. Denne bestemmelse gælder for alle former for tilsynsmæssig kontrol, der er harmoniseret ved fællesskabsakter.
3. Egenkapitalbegrebet som defineret i stk. 2, nr. 1 til 8, omfatter et maksimum af komponenter og beløb. Anvendelsen af disse komponenter eller fastsættelsen af lavere lofter, samt fradrag af andre komponenter end de i stk. 2, nr. 9 til 13, omhandlede, overlades til medlemsstaternes skøn. Disse skal dog bestræbe sig på at tilvejebringe større konvergens med det formål at nå frem til en fælles definition på egenkapital.
Med henblik herpå skal Kommissionen senest den 1. januar 1996 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelse af nærværende artikel, samt artikel 35 til 39, i givet fald ledsaget af forslag til ændringer, som den skønner nødvendige. Senest den 1. januar 1998 foretager Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg en gennemgang af definitionen af begrebet »egenkapital« med henblik på en ensartet anvendelse af den fælles definition.
4. De i stk. 2, nr. 1 til 5, nævnte komponenter skal af kreditinstituttet kunne anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådanne indtræder. Beløbet skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, denne skat reducerer det beløb, hvormed disse komponenter kan anvendes til dækning af risici eller tab.
Artikel 35
Andre komponenter
1. Det i en medlemsstat anvendte egenkapitalbegreb kan omfatte andre komponenter, forudsat at det drejer sig om komponenter, der uanset disses juridiske eller regnskabsmæssige benævnelse, har følgende karakteristika:
a) de kan frit benyttes af kreditinstituttet til dækning af normale bankrisici, når tab eller værdiforringelser endnu ikke er nærmere identificeret
b) deres tilstedeværelse skal fremgå af de interne regnskabsoplysninger
c) deres størrelse skal være fastsat af kreditinstituttets direktion, revideret af uafhængige revisorer, meddelt de kompetente myndigheder og undergivet disses tilsyn.
2. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter kan ligeledes accepteres som andre komponenter, forudsat at de opfylder følgende betingelser:
a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give kreditinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden
c) långiverens krav mod kreditinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld
d) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, idet det tillades kreditinstituttet at fortsætte sine aktiviteter
e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Hertil kommer andre kumulative præferenceaktier end de i artikel 34, stk. 2, nr. 8, nævnte.
Artikel 36
Øvrige bestemmelser vedrørende egenkapital
1. Medlemmer af et kreditinstitut, der er stiftet i form af et andelskreditinstitut, som omhandlet i artikel 34, stk. 2, nr. 7, hæfter for den kapital, der ikke er fuldt indbetalt, samt for de supplerende beløb, som medlemmerne af samme kreditinstitut i henhold til lovgivningen skal indbetale uden sikkerhed, dersom dette kreditinstitut har lidt tab, i hvilke tilfælde disse beløb skal kunne kræves indbetalt uden forudgående varsel.
Med sådanne komponenter sidestilles de solidariske forpligtelser for låntagerne i kreditinstitutioner med fondsstatus.
Alle disse komponenter kan henregnes under egenkapitalen i det omfang, hvor de i henhold til national lovgivning medregnes i de pågældende institutters egenkapital.
2. En medlemsstat må ikke til offentlige kreditinstitutters egenkapital medregne de garantier, som staten eller de lokale, nationale myndigheder stiller for sådanne institutter.
3. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder må til egenkapitalen kun medregne kumulative præferenceaktier med fast løbetid, som omhandlet i artikel 34, stk. 2, nr. 8, samt ansvarlig indskudskapital som omhandlet i samme bestemmelse, hvis der er indgået en bindende aftale om, at den i tilfælde af et kreditinstituts konkurs eller likvidation efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.
Denne ansvarlige indskudskapital skal ligeledes opfylde følgende betingelser:
a) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
b) midlerne skal have en oprindelig løbetid på mindst fem år; de skal derefter kunne kræves indfriet; er gældens løbetid ikke fastsat, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre midlerne ikke længere henregnes til egenkapitalen, eller medmindre myndighedernes forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives på emittentens initiativ, og kreditinstituttets solvens ikke derved forringes
c) den udstrækning, hvori de kan medregnes til egenkapitalen, indskrænkes gradvis i mindst de sidste fem år inden tilbagebetalingsdagen
d) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra en likvidation af kreditinstituttet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato.
Artikel 37
Beregning af egenkapitalen på et konsolideret grundlag
1. Når egenkapitalen skal beregnes på konsolideret grundlag, indgår de i artikel 34, stk. 2, omhandlede komponenter med de i henhold til artikel 52 til 56 konsoliderede beløb. Ved beregningen af egenkapitalen er der desuden mulighed for at betragte følgende komponenter som sidestillet med konsoliderede reserver, hvis de er udtryk for et kreditorforhold (»negative«):
– minoritetsinteresser i henhold til artikel 21 i direktiv 83/349/EØF, hvis metoden med global integration anvendes
– forskelsbeløb ved første konsolidering i henhold til artikel 19, 30 og 31 i direktiv 83/349/EØF
– kursdifferencer, som medregnes under de konsoliderede reserver i henhold til artikel 39, stk. 6, i direktiv 86/635/EØF
– forskelsbeløb ved bogføring af visse kapitalinteresser i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 33 i direktiv 83/349/EØF.
2. Hvis ovennævnte komponenter er udtryk for et debitorforhold (»positive«), skal de fratrækkes ved beregningen af den konsoliderede egenkapital.
Artikel 38
Fradrag og begrænsninger
1. For de i artikel 34, stk. 2, nr. 4 til nr. 8, omhandlede komponenter gælder følgende begrænsninger:
a) summen af de i nr. 4 til 8 anførte komponenter må ikke overstige et maksimumsbeløb på 100 % af de i nr. 1, 2 og 3 nævnte komponenter med fradrag af de i nr. 9, 10 og 11 nævnte komponenter
b) summen af de i nr. 7 og 8 anførte komponenter må ikke overstige et maksimumsbeløb på 50 % af de i nr. 1, 2 og 3 nævnte komponenter med fradrag af de i nr. 9, 10 og 11 nævnte komponenter
c) summen af de i nr. 12 og 13 anførte komponenter skal trækkes fra den samlede sum af komponenterne.
2. De kompetente myndigheder kan give kreditinstitutterne tilladelse til under særlige midlertidige omstændigheder at overskride de i stk. 1 fastsatte grænser.
Artikel 39
Beviser til fremlæggelse for de kompetente myndigheder
Det skal godtgøres, at betingelserne i artikel 34, stk. 2, 3 og 4, og artikel 35 til 38 er opfyldt til de kompetente myndigheders tilfredshed.
Del II
Solvensnøgletal
Artikel 40
Almindelige principper
1. Solvensnøgletallet giver udtryk for egenkapitalen som defineret i artikel 41 som en procent af de samlede risikovægtede aktiver og poster under stregen som defineret i artikel 42.
2. Solvensnøgletallet for kreditinstitutter, der hverken er moderselskaber som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF eller datterselskaber af sådanne foretagender beregnes på et individuelt grundlag.
3. Solvensnøgletallet for kreditinstitutter, der er moderselskaber, beregnes på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i nærværende direktiv samt i direktiv 86/635/EØF.
4. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med et moderselskab, som er et kreditinstitut, kan tillige kræve underkonsoliderede og ukonsoliderede nøgletal beregnet for selskabet og for ethvert af dets datterselskaber, som de meddeler tilladelse og fører tilsyn med. Hvis der ikke foretages en sådan kontrol med, at kapitalen er passende fordelt inden for bankkoncernen, skal der træffes andre forholdsregler, som tjener samme formål.
5. Uden at dette berører kreditinstitutternes overholdelse af kravene i stk. 2, 3 og 4 og artikel 52, stk. 8 og 9, skal de kompetente myndigheder sørge for, at nøgletallene beregnes mindst to gange om året, enten af kreditinstituttet selv, som skal meddele de kompetente myndigheder resultaterne af beregningen og oplyse om deldata, eller af de kompetente myndigheder, som baserer sig på data, der kommer fra kreditinstitutterne.
6. Værdiansættelse af aktiver og poster under stregen skal foretages som angivet i direktiv 86/635/EØF.
Artikel 41
Tælleren: egenkapital
Tælleren i solvensnøgletallet udgøres af egenkapitalen som defineret i nærværende direktiv.
Artikel 42
Nævneren: risikovægtede aktiver og poster under stregen
1. De forskellige aktivposter tildeles risikograder, udtrykt som procentvis vægtning, i henhold til artikel 43 og 44 og undtagelsesvis artikel 45, 62 og 63. Den balanceførte værdi af hvert aktiv skal derpå multipliceres med den relevante vægtning for at nå frem til en risikovægtet værdi.
2. Når det drejer sig om de i bilag II omhandlede poster under stregen skal totrinsberegningen i artikel 43, stk. 2, benyttes.
3. Når det drejer sig om de i artikel 43, stk. 3, poster under stregen, skal de potentielle omkostninger ved at erstatte kontrakter i tilfælde af modpartens konkurs beregnes ved anvendelse af en af de to metoder, der er beskrevet i bilag III. Disse omkostninger multipliceres med den relevante modpartsvægtning i artikel 43, stk. 1, dog således at den heri fastsatte 100 % vægtning sættes til 50 % ved angivelse af den risikovægtede værdi.
4. Summen af de risikovægtede værdier af aktiver og af de i stk. 2 og 3 nævnte poster under stregen udgør nævneren i solvensnøgletallet.
Artikel 43
Risikovægtning
1. Følgende vægtning anvendes på de i det følgende anførte aktiver, idet de kompetente myndigheder dog kan fastsætte højere vægtning, hvis de finder det hensigtsmæssigt.
a) Nulvægning
1) kassebeholdning og tilsvarende poster
2) aktivposter, der repræsenterer fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone A
3) aktivposter, der repræsenterer fordringer på De Europæiske Fællesskaber
4) aktivposter, der repræsenterer fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer og centralbanker i zone A eller af De Europæiske Fællesskaber
5) aktivposter, der repræsenterer fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone B, indgået og finansieret i låntagerens nationale valuta
6) aktivposter, der repræsenterer fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer og centralbanker i zone B, indgået og finansieret i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager
7) aktivposter, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er sikrede ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank i zone A, af De Europæiske Fællesskaber, eller ved indlån i kontanter i det långivende institut, eller ved indlånsbeviser eller lignende instrumenter udstedt af og domicileret ved dette institut.
b) 20 % vægtning
1) aktivposter, der repræsenterer fordringer på EIB
2) aktivposter, der repræsenterer fordringer på multilaterale udviklingsbanker
3) aktivposter, der repræsenterer fordringer, som er udtrykkeligt garanteret af EIB
4) aktivposter, der repræsenterer fordringer, der udtrykkeligt er garanteret af multilaterale udviklingsbanker
5) aktivposter, der repræsenterer fordringer på regionale regeringer og lokale myndigheder i zone A, jf. dog bestemmelserne i artikel 44
6) aktivposter, der repræsenterer fordringer, der udtrykkeligt er garanteret af regionale regeringer og lokale myndigheder i zone A, jf. dog bestemmelserne i artikel 44
7) aktivposter, der repræsenterer fordringer på kreditinstitutter i zone A, og som ikke udgør en del af sådanne institutters egenkapital
8) aktivposter, der repræsenterer fordringer med en løbetid på til og med ét år på kreditinstitutter i zone B, bortset fra værdipapirer udstedt af disse institutter, og som anerkendes som dele af deres egenkapital
9) aktivposter, der udtrykkeligt er garanteret af kreditinstitutter i zone A
10) aktivposter, der repræsenterer fordringer med en løbetid på til og med ét år, og som er udtrykkeligt garanteret af kreditinstitutter i zone B
11) aktivposter, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er sikrede ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af EIB eller af multilaterale udviklingsbanker
12) likvide midler under overførsel.
c) 50 % vægtning
1) lån, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse, som er eller vil blive beboet eller udlejet af låntageren og lån, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af låntageren. Værdipapirer sikret ved pant i fast ejendom kan sidestilles med de i første afsnit eller i artikel 62, stk. 1, omhandlede lån, hvis de kompetente myndigheder under hensyntagen til gældende ret i hver enkelt medlemsstat anser dem for at være ækvivalente med hensyn til kreditrisikoen. Uden at dette foregriber arten af de værdipapirer, som kan omfattes af og opfylde betingelserne i dette nr. 1, kan »værdipapirer sikret ved pant i faste ejendom« omfatte instrumenter, således som de er defineret i afsnit B, punkt 1, litra a) og b), i bilaget til Rådets direktiv 93/22/EØF17). De kompetente myndigheder skal især sikre sig:
i) at disse værdipapirer er fuldstændig og direkte sikret ved en pulje af pantesikrede lån af samme karakter som dem, der er defineret i første afsnit eller i artikel 62, stk. 1, og som ikke er misligholdt på det tidspunkt, hvor værdipapirerne udstedes
ii) at de værdipapirer, som er sikret ved pant i fast ejendom, og som er holdt direkte af en investor eller en befuldmægtiget på disses vegne, har en acceptabel høj prioritetsstilling i de underliggende panteaktiver
2) periodeafgrænsningsposter: disse aktivposter er underkastet modpartens vægtning i de tilfælde, hvor kreditinstituttet er i stand til at bestemme den i overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF; når modparten ikke kan bestemmes, anvendes en 50 % vægtning.
d) 100 % vægtning
1) aktivposter, der repræsenterer fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone B, undtagen når de er indgået og finansieret i låntagerens nationale valuta
2) aktivposter, der repræsenterer fordringer på regionale regeringer og lokale myndigheder i zone B
3) aktivposter, der repræsenterer fordringer med en løbetid på mere end ét år på kreditinstitutter i zone B
4) aktivposter, der repræsenterer fordringer på ikke-banksektorer i zone A og zone B
5) materielle aktiver i henhold til artikel 4 »Aktiver«, nr. 10, i direktiv 86/635/EØF
6) beholdninger af aktier, kapitalinteresser og andre poster, som indgår i egenkapitalen i andre kreditinstitutter, når de ikke er fradraget det långivende instituts egenkapital
7) alle andre aktiver bortset fra dem, der er fradraget egenkapitalen.
2. Poster under stregen, som ikke er omfattet af stk. 3, behandles som beskrevet i det følgende. I første etape grupperes de i overensstemmelse med den opdeling i risikogrupper, der findes i bilag II. Ved poster med fuld risiko tages den fulde værdi i betragtning, ved poster med mellemliggende risiko 50 %, ved poster med mellemliggende/lav risiko 20 %, og værdien af poster med lav risiko ansættes til nul. I anden etape multipliceres værdierne af poster under stregen efter at være vægtet som ovenfor beskrevet med den vægtning, der er tillagt de relevante modparter, i overensstemmelse med behandlingen af aktivposter efter stk. 1 og artikel 44. I tilfælde af salgs- og tilbagekøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes de omhandlede aktivers vægtninger og ikke modparternes. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond kan tillægges en vægtning på 20 %.
3. De metoder, der er beskrevet i bilag III, skal anvendes på de i bilag IV anførte poster under stregen, bortset fra:
– kontrakter, der handles på anerkendte børser
– valutakurskontrakter (undtagen kontrakter vedrørende guld) med en oprindelig løbetid på 14 kalenderdage eller mindre.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indtil den 31. december 2006 fastsætte, at de metoder, der er omhandlet i bilag III, ikke skal anvendes i forbindelse med »over-the-counter« (OTC)-kontrakter, der er clearet af et clearingsinstitut, når dette handler som den juridiske medkontrahent, og alle deltagerne dagligt stiller fuld sikkerhed for den risiko, de frembyder for clearinginstituttet, idet sikkerhedsstillelsen yder en beskyttelse, der omfatter såvel den aktuelle risiko som den potentielle fremtidige risiko. De kompetente myndigheder må være overbevist om, at den stillede sikkerhed giver samme beskyttelse som en sikkerhedsstillelse efter stk. 1, litra a), nr. 7, og der ikke er fare for, at clearinginstituttets risici kommer til at overstige markedsværdien af den stillede sikkerhed. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorledes de har anvendt denne option.
4. Når poster under stregen er udtrykkeligt garanteret, skal de tillægges vægtning, som om de var oprettet på vegne af garantistilleren frem for af modparten. Når potentiel risiko hidrørende fra transaktioner under stregen til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikret ved en af de aktivposter, der anerkendes som passende sikkerhedsstillelse i stk. 1, litra a), nr. 7, og stk. 1, litra b), nr. 11, skal de tillægges vægtning på 0 % eller 20 % alt efter den pågældende sikkerhedsstillelse.
Medlemsstaterne kan anvende en vægtning på 50 % på poster under stregen, der repræsenterer en kaution eller en lånegaranti, der udgør et kreditsubstitut, og som til de kompetente myndigheders tilfredshed er fuldt ud sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i stk. 1, litra c), nr. 1, fastsatte betingelser, forudsat at garanten har en direkte ret over denne sikkerhedsstillelse.
5. Når der for aktivposter og poster under stregen gælder en lavere vægtning, fordi der foreligger en udtrykkelig garanti eller en sikkerhedsstillelse, som kan accepteres af de kompetente myndigheder, anvendes den lavere vægtning kun på den del, der er garanteret, eller som er helt og fuldt dækket af sikkerhedsstillelsen.
Artikel 44
Vægtning anvendt ved fordringer på medlemsstaternes regionale regeringer eller lokale myndigheder
1. Medlemsstaterne kan uanset kravene i artikel 43, stk. 1, litra b), fastsætte en vægtning på 0 % for deres egne regionale regeringer og lokale myndigheder, såfremt der ikke er nogen forskel på risikoen ved fordringer på sidstnævnte og fordringer på deres centrale regeringer, fordi de regionale regeringer og lokale myndigheder har beføjelser til at inddrive midler, samt hvis der findes særlige institutionelle bestemmelser, som reducerer sidstnævntes risiko for at misligholde forpligtelser. En nulvægtning fastsat efter disse kriterier skal gælde dels for fordringer på de pågældende regionale regeringer og lokale myndigheder og poster under stregen oprettet på deres vegne, dels for fordringer på andre og poster under stregen oprettet på vegne af andre, som er garanteret af disse regionale regeringer og lokale myndigheder, eller som til de kompetente myndigheders tilfredshed er garanteret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af disse regionale regeringer eller lokale myndigheder.
2. Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse, såfremt de finder en nulvægtning berettiget efter de i stk. 1 nævnte kriterier. Kommissionen skal viderebringe disse meddelelser. Andre medlemsstater kan give kreditinstitutter, der er under tilsyn af deres kompetente myndigheder, mulighed for at anvende nulvægtning, når de foretager forretninger med de pågældende regionale regeringer og lokale myndigheder, eller når de er indehavere af fordringer, der er garanteret af sidstnævnte, herunder ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer.
Artikel 45
Andre vægte
1. Med forbehold af artikel 44, stk. 1, kan medlemsstaterne anvende 20 % vægtning på aktivposter, som til de pågældende kompetente myndigheders tilfredshed er garanteret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af regionale regeringer eller lokale myndigheder i zone A, ved indlån, der er domicileret ved kreditinstitutter i zone A, bortset fra det långivende institut, eller ved indlånscertifikater eller lignende instrumenter udstedt af disse kreditinstitutter.
2. Medlemsstaterne kan anvende 10 % vægtning på fordringer på kreditinstitutter, som er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet, og som er underkastet nøje tilsyn af de kompetente myndigheder, når de nævnte aktivposter er helt og fuldt garanteret til hjemlandets kompetente myndigheders tilfredshed ved en kombination af aktivposter, som er nævnt i artikel 43, stk. 1, litra a) og b), og er anerkendt af myndighederne som passende sikkerhed.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de bestemmelser, som vedtages i medfør af stk. 1 og 2, samt begrundelserne for disse bestemmelser. Kommissionen tilsender medlemsstaterne disse oplysninger. Kommissionen undersøger regelmæssigt følgerne af disse bestemmelser for at sikre, at de ikke medfører konkurrencefordrejninger.
Artikel 46
Administrative organer og virksomheder uden vinding for øje
Ved anvendelsen af artikel 43, stk. 1, litra b, kan de kompetente myndigheder blandt regionale regeringer og lokale myndigheder medtage administrative organer uden vinding for øje, som er underlagt regionale regeringer eller lokale myndigheder, og foretagender uden vinding for øje, som ejes af centralregeringer, regionale regeringer, lokale myndigheder eller myndigheder, som efter de kompetente myndigheders opfattelse risikomæssigt kan sidestilles med regionale regeringer og lokale myndigheder.
De kompetente myndigheder kan til begrebet »regionale regeringer og lokale myndigheder« desuden henføre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer, i det omfang de i henhold til loven har hjemmel til at opkræve skatter. I dette tilfælde gælder den i artikel 44 omhandlede mulighed dog ikke.
Artikel 47
Niveauet for solvensnøgletal
1. Der stilles krav til kreditinstitutter om, at deres nøgletal som defineret i artikel 40 til stadighed skal være på mindst 8 %.
2. De kompetente myndigheder kan dog uanset stk. 1 fastsætte et højere minimumsnøgletal, hvis de finder det fornødent.
3. Hvis nøgletallet falder til under 8 %, skal de kompetente myndigheder sikre, at det pågældende kreditinstitut tager de nødvendige foranstaltninger for så hurtigt som muligt at genetablere nøgletallet på det aftalte minimum.
Del III
Store engagementer
Artikel 48
Indberetning om store engagementer
1. Et kreditinstituts engagement med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som stort, når det udgør 10 % eller mere af kreditinstituttets egenkapital.
2. Kreditinstitutter indberetter deres store engagementer som defineret i stk. 1 til de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan efter eget valg foreskrive, at kreditinstitutterne foretager denne indberetning på en af følgende måder:
– ved mindst én gang om året at indberette alle deres store engagementer med løbende indberetning af alle nye store engagementer og eventuelle forøgelser af bestående store engagementer på mindst 20 % i forhold til den seneste indberetning
– ved mindst fire gange om året at indberette alle store engagementer.
3. De engagementer, der er undtaget i medfør af artikel 49, stk. 7, litra a), b), c), d), f), g) og h), kan fritages for indberetning i henhold til stk. 2, andet led. De engagementer, der er omhandlet i artikel 49, stk. 7, litra e) og i) til s), samt i stk. 8, 9 og 10, kan indberettes to gange om året.
4. De kompetente myndigheder kræver, at ethvert kreditinstitut har en forsvarlig administration og regnskabsføring samt en hensigtsmæssigt intern kontrol med henblik på at kunne identificere og registrere alle store engagementer og efterfølgende ændringer heri, i overensstemmelse med definitionerne og kravene i dette direktiv, og med henblik på tilsyn med disse engagementer på baggrund af kreditinstituttets egen engagementspolitik.
Et kreditinstitut skal, såfremt det påberåber sig stk. 3, bevare registreringen af de anførte grunde i et år efter den begivenhed, der udløste fritagelsen, således at de kompetente myndigheder kan efterprøve, om den er berettiget.
Artikel 49
Øvre grænser for store engagementer
1. Et kreditinstitut må ikke med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indgå engagementer for beløb, der tilsammen overstiger 25 % af kreditinstituttets egenkapital.
2. Den i stk. 1 omhandlede procentsats nedsættes til 20 %, når kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder er kreditinstituttets moder - eller datterselskab og/eller et andet eller andre af dette moderselskabs datterselskaber. Medlemsstaterne kan dog undtage engagementer med disse kunder fra denne grænse på 20 %, hvis de foreskriver en særlig kontrol med de pågældende engagementer ved hjælp af andre foranstaltninger eller fremgangsmåder. De underretter Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning om indholdet af disse foranstaltninger eller fremgangsmåder.
3. Et kreditinstitut må ikke indgå store engagementer for beløb, som tilsammen overstiger 800 % af egenkapitalen.
4. Medlemsstaterne kan stille strengere krav end de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte øvre grænser.
5. Et kreditinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte øvre grænser for de engagementer, det har indgået. Hvis engagementerne i undtagelsestilfælde alligevel overstiger de øvre grænser, skal der omgående gives underretning herom til de kompetente myndigheder, der, hvis omstændighederne taler for det, kan indrømme kreditinstituttet en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.
6. Medlemsstaterne kan helt eller delvis fravige stk. 1, 2 og 3 for engagementer, som et kreditinstitut har indgået med sit moderselskab, moderselskabets øvrige datterselskaber og sine egne datterselskaber for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret grundlag, som kreditinstituttet selv er underlagt i overensstemmelse med nærværende direktiv eller med tilsvarende regler i et tredjeland.
7. Medlemsstaterne kan helt eller delvis fravige stk. 1, 2 og 3 for følgende engagementer:
a) aktivposter, der repræsenterer fordringer på centralregeringer eller centralbanker i zone A
b) aktivposter, der repræsenterer fordringer på De Europæiske Fællesskaber
c) aktivposter, der repræsenterer fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A eller af De Europæiske Fællesskaber
d) andre engagementer indgået med eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A eller af De Europæiske Fællesskaber
e) aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer med centralregeringer eller centralbanker i zone B, når de lyder på og i givet fald er finansieret i låntagernes valuta
f) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af centralregeringer eller centralbanker i zone A eller af De Europæiske Fællesskaber eller af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, for hvilke der anvendes en vægtning på 0 % for solvens i overensstemmelse med artikel 44
g) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved indlån i kontanter i det långivende institut eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab
h) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved indlånsbeviser udstedt af det långivende institut eller af et kreditinstitut, som er moderselskabet eller et datterselskab til det långivende institut, og deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket
i) aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer indgået med et kreditinstitut med en løbetid på højst et år, og som ikke indgår i dettes egenkapital
j) aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer med en løbetid på højst et år, på og i institutioner, som ikke er kreditinstitutter, men opfylder kravene i artikel 45, stk. 2, og for hvilke der er stillet sikkerhed i henhold til nævnte stykke
k) veksler og tilsvarende værdipapirer med en løbetid på højst et år, som bærer et andet kreditinstituts undertegning
l) obligationer som defineret i artikel 22, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF
m) indtil der har fundet en nærmere samordning sted, de kapitalinteresser i forsikringsselskaber, som er nævnt i artikel 51, stk. 3, indtil højst 40 % af egenkapitalen i det kreditinstitut, som overtager kapitalinteressen
n) aktivposter, der repræsenterer fordringer på det regionale eller centrale kreditinstitut, som i henhold til bestemmelser i love eller vedtægter har til opgave at foretage likviditetsudligning inden for det net af kreditinstitutter, som det långivende kreditinstitut i henhold til disse bestemmelser er tilsluttet
o) engagementer, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af andre værdipapirer end dem, der er nævnt i litra f), såfremt værdipapirerne ikke er udstedt af kreditinstituttet selv, dets moderselskab eller et af deres datterselskaber eller af den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder. De værdipapirer, der stilles som sikkerhed, skal ansættes til markedsværdien og give en overskydende dækning i forhold til de sikrede engagementer, og de skal enten være noteret på en børs eller være faktisk omsættelige og regelmæssigt noteret på et marked, hvor der handles gennem anerkendte, professionelle mæglere, og som efter de kompetente myndigheders opfattelse i den medlemsstat, der er kreditinstituttets hjemland, giver tilfredsstillende mulighed for at ansætte en objektiv pris, hvormed værdipapirernes overskydende dækning til enhver tid kan kontrolleres. Den krævede overskydende dækning er på 100 %; den er dog på 150 % for aktier og på 50 % for obligationer, der er udstedt af kreditinstitutter, regionale regeringer og lokale myndigheder i medlemsstaterne bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 44 og obligationer, der er udstedt af EIB og multilaterale udviklingsbanker. De værdipapirer, der anvendes til sikkerhedsstillelse, kan ikke indgå i kreditinstitutters egenkapital
p) lån, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse eller i form af andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning samt leasingtransaktioner, hvor udlejeren beholder den fulde ejendomsret til den udlejede bolig, så længe lejeren ikke har benyttet sin købsoption, i begge tilfælde inden for 50 % af værdien af den pågældende faste ejendom. Værdien af den faste ejendom skal til de kompetente myndigheders tilfredshed beregnes på grundlag af strenge værdiansættelsesnormer, der er fastlagt i love eller administrative bestemmelser. Værdiansættelsen foretages mindst en gang om året. I dette litra defineres fast ejendom til beboelse som beboelse, der er eller vil blive beboet eller udlejet af låntageren
q) 50 % af poster under stregen med mellemliggende/lav risiko efter klassificeringen i bilag II
r) med de kompetente myndigheders tilladelse, andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer, idet de vægtes med 20 % af beløbet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres anvendelse af denne mulighed for at sikre, at den ikke fører til konkurrencefordrejning
s) poster under stregen med lav risiko efter klassificeringen i bilag II, for så vidt der med vedkommende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er truffet aftale om, at engagementet kun kan indgås, hvis det er godtgjort, at det ikke vil nå op på en sådan størrelse, at de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte øvre grænser overskrides.
8. Ved anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer indgået med eller garanteret af medlemsstaternes regionale og lokale myndigheder, 20 % vægtning; medlemsstaterne kan dog anvende nulvægtning på disse aktivposter på de i artikel 44 fastsatte betingelser.
9. Ved anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer indgået med kreditinstitutter med en løbetid på over et år, men ikke over tre år, 20 % vægtning og tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på kreditinstitutter med en løbetid på over tre år, 50 % vægtning, hvis sidstnævnte aktivposter er repræsenteret ved gældsbreve udstedt af et kreditinstitut, og hvis disse gældsbreve efter de kompetente myndigheders mening er faktisk omsættelige på et marked af professionelle mæglere og er genstand for en daglig notering på dette marked, eller hvis de kompetente myndigheder i det udstedende kreditinstituts hjemland har givet tilladelse til deres udstedelse. Under ingen omstændigheder må de pågældende aktivposter indgå i egenkapitalen.
10. Uanset stk. 7, litra i), og stk. 9, kan medlemsstaterne tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer indgået med kreditinstitutter, en 20 % vægtning, uanset deres løbetid.
11. Er der stillet sikkerhed for et engagement indgået med en kunde af tredjemand, eller i form af værdipapirer udstedt af tredjemand på de vilkår, der er fastsat i stk. 7, litra o), kan medlemsstaterne:
– betragte dette engagement som værende indgået med tredjemanden i stedet for med kunden, hvis vedkommende tredjemand til de kompetente myndigheders tilfredshed har stillet direkte og ubetinget sikkerhed
– betragte dette engagement som værende indgået af tredjemanden i stedet for med kunden, hvis der er stillet sikkerhed for det i stk. 7, litra o), omhandlede engagement på de deri nævnte betingelser.
12. Senest den 1. januar 1999 undersøger Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen den behandling af interbankengagementer, der er fastsat i stk. 7, litra i), og i stk. 9 og 10. Rådet træffer afgørelse om de eventuelle ændringer, der skal foretages heri, på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
Artikel 50
Tilsyn med store engagementer på konsolideret og ikke-konsolideret grundlag
1. Er et kreditinstitut hverken et moder- eller et datterselskab, føres tilsynet med dets overholdelse af artikel 48 og 49 eller enhver anden fællesskabsbestemmelse, der gælder for dette område, på ikke-konsolideret grundlag.
2. I andre tilfælde føres tilsynet med overholdelsen af artikel 48 og 49 eller enhver anden fællesskabsbestemmelse, der gælder for dette område, på konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 52 til 56.
3. Medlemsstaterne kan undlade at føre tilsyn, på et individuelt eller delkonsolideret grundlag, med overholdelsen af artikel 48 og 49 eller enhver anden fællesskabsbestemmelse, der gælder for dette område, for så vidt angår et kreditinstitut, der i sin egenskab af moderselskab er underlagt tilsyn på et konsolideret grundlag, og for så vidt angår et sådant kreditinstituts datterselskaber, hvis disse er underlagt tilladelse og tilsyn fra medlemsstaterne og er omfattet af det konsoliderede tilsyn.
Samme ret til at undlade tilsyn gælder, hvis moderselskabet er et finansieringsselskab, der er etableret i samme medlemsstat som kreditinstituttet, forudsat at selskabet er underlagt samme tilsyn som kreditinstitutter.
I de tilfælde, der er nævnt i første og andet afsnit, skal der, hvis der gøres brug af retten til at undlade tilsyn, træffes foranstaltninger til at sikre en passende fordeling af engagementerne inden for koncernen.
Del IV
Kvalificeret deltagelse uden for den finansielle sektor
Artikel 51
Begrænsninger for kvalificeret deltagelse i den ikke-finansielle sektor
Begrænsninger for kvalificeret deltagelse i den ikke-finansielle sektor
1. Et kreditinstitut må ikke besidde en kvalificeret deltagelse, der overstiger 15 % af dets egenkapital, i et foretagende, der hverken er et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller et foretagende, der udøver en virksomhed som nævnt i artikel 43, stk. 2, litra f), i direktiv 86/635/EØF.
2. Et kreditinstituts samlede kvalificerede deltagelse i andre foretagender end kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og foretagender, der udøver en virksomhed som nævnt i artikel 43, stk. 2, litra f), i direktiv 86/635/EØF, må ikke overstige 60 % af kreditinstituttets egenkapital.
3. Medlemsstaterne kan undlade at lade begrænsningerne i stk. 1 og 2 finde anvendelse på forsikringsselskaber som defineret i direktiv 73/239/EØF1 8), og i direktiv 79/267/EØF 19).
4. Aktier eller andele, som midlertidigt erhverves som led i en finansiel aktion med henblik på at redde eller sanere et foretagende eller som led i en normal procedure vedrørende stillede tegningsgarantier eller i eget navn for andres regning, medregnes ikke til den kvalificerede deltagelse ved beregningen af de i stk. 1 og 2 fastsatte grænser. Aktier og andele, der ikke har karakter af finansielle anlægsaktiver som nævnt i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, skal heller ikke medtages.
5. De i stk. 1 og 2 fastsætte grænser må kun overskrides under særlige omstændigheder. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder dog kræve, at kreditinstituttet enten forhøjer sin egenkapital eller træffer andre foranstaltninger med tilsvarende virkning.
6. Medlemsstaterne kan foreskrive, at de kompetente myndigheder ikke skal anvende de i stk. 1 og 2 fastsætte grænser, hvis de har foreskrevet, at de beløb, hvormed den kvalificerede deltagelse overskrider de nævnte grænser, skal være 100 % dækket af egenkapitalen, og at denne ikke indgår i beregningen af solvensnøgletallet. Er der tale om overskridelser af de i stk. 1 og 2 fastsatte grænser, er det den største overskridelse, der skal være dækket af egenkapitalen.
KAPITEL 3
TILSYN PÅ ET KONSOLIDERET GRUNDLAG
Artikel 52
Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag
Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag
1. Ethvert kreditinstitut, hvis datterselskab er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i sådanne institutter, skal undergives tilsyn på grundlag af sin konsoliderede finansielle situation, i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 54. Dette tilsyn omfatter som et minimum de elementer, der er nævnt i stk. 5 og 6.
2. Ethvert kreditinstitut, hvis moderselskab er et finansieringsselskab, skal undergives tilsyn på grundlag af finansieringsselskabets konsoliderede finansielle situation i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 54. Dette tilsyn omfatter som et minimum de elementer, der er nævnt i stk. 5 og 6. Konsolideringen af finansieringsselskabets finansielle situation indebærer på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion i forhold til det individuelle finansieringsselskab.
3. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 53 har til opgave at føre det konsoliderede tilsyn, kan i de nedenfor anførte tilfælde undlade at medtage et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen:
– når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der foreligger retlige hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger
– når den pågældende virksomhed efter de kompetente myndigheders opfattelse kun er af ringe betydning set ud fra formålene med kreditinstituttilsynet, og under alle omstændigheder når den pågældende virksomheds balancesum udgør mindre end 10 mio. EUR eller mindre end 1 % af moderselskabets eller det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum, idet det laveste tal lægges til grund; hvis flere virksomheder opfylder ovenstående kriterier, skal de dog medtages i konsolideringen, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning set ud fra ovennævnte formål, eller
– når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det under hensyn til formålene med kreditinstituttilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.
4. Når en medlemsstats kompetente myndigheder under henvisning til et af de i stk. 3, andet og tredje led, nævnte tilfælde ikke medtager et datterkreditinstitut i det konsoliderede tilsyn, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvori dette datterkreditinstitut er beliggende, anmode moderselskabet om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for myndighederne at gennemføre tilsynet med dette kreditinstitut.
5. Tilsynet for så vidt angår solvens, kravene til egenkapitalgrundlaget i forhold til markedsrisikoen og kontrollen med store engagementer udøves på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 53 og 56. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der i givet fald bliver nødvendige for at sikre, at finansieringsselskaberne omfattes af det konsolideret tilsyn i overensstemmelse med stk. 2.
Overholdelsen af de i artikel 51, stk. 1 og 2, fastsatte begrænsninger gøres til genstand for tilsyn og kontrol på grundlag af kreditinstituttets konsoliderede eller delkonsoliderede finansielle situation.
6. De kompetente myndigheder påser, at der i alle de foretagender, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, som et kreditinstitut er undergivet i henhold til stk. 1 og 2, er betryggende interne kontrolprocedurer for fremlæggelse af de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af nævnte tilsyn.
7. Medlemsstaterne kan undlade at anvende forskrifterne i stk. 5 i form af en delkonsolidering eller individuelt på kreditinstitutter, der i deres egenskab af moderselskaber er undergivet konsolideret tilsyn samt på ethvert datterselskab af dette kreditinstitut, som er undergivet deres tilladelse og tilsyn, og som er dækket af tilsynet i kraft af, at det indgår i konsolideringen af det kreditinstitut, som er dets moderselskab. Samme mulighed for undtagelse indrømmes, når moderselskabet er et finansieringsselskab, der har hjemsted i samme medlemsstat som kreditinstituttet, for så vidt det er undergivet samme tilsyn som det, der gælder for kreditinstitutter, herunder navnlig de i stk. 5 fastsatte regler.
I de i første afsnit nævnte tilfælde skal der træffes foranstaltninger til at sikre en hensigtsmæssig kapitalfordeling inden for bankkoncernen.
Hvis de kompetente myndigheder anvender disse forskrifter individuelt, kan de med henblik på beregning af egenkapitalen gøre brug af bestemmelsen i artikel 34, stk. 2, sidste afsnit.
8. Dersom et kreditinstitut, som er et datterselskab af et moderselskab, der er et kreditinstitut, er blevet godkendt og er beliggende i en anden medlemsstat, anvender de kompetente myndigheder, der har meddelt denne tilladelse, forskrifterne i stk. 5 på dette datterkreditinstitut individuelt eller i givet fald i form af en delkonsolidering.
9. Uanset stk. 8 kan de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for meddelelsen af tilladelse til datterselskabet af et moderselskab, der er et kreditinstitut, ved tosidig aftale overdrage deres tilsynspligt til de kompetente myndigheder, der har meddelt moderselskabet tilladelse og fører tilsyn med dette, således at disse påtager sig tilsyn med datterselskabet i overensstemmelse med nærværende direktivs bestemmelser. Kommissionen skal underrettes om sådanne aftaler og indholdet heraf. Den videregiver oplysningerne herom til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning.
10. Medlemsstaterne fastsætter, at de for det konsoliderede tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder kan anmode datterselskaberne af et kreditinstitut eller et finansieringsselskab, som ikke er omfattet af det konsoliderede tilsyn, om de i artikel 55 nævnte oplysninger. I så fald anvendes de regler vedrørende meddelelse og kontrol af oplysningerne, der er fastsat i nævnte artikel.
Artikel 53
De for det konsoliderede tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder
1. Når moderselskabet er et kreditinstitut, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt dette kreditinstitut den i artikel 4 nævnte tilladelse.
2. Når et kreditinstituts moderselskab er et finansieringsselskab, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt dette kreditinstitut den i artikel 4 nævnte tilladelse.
Når kreditinstitutter, der er godkendt i mere end en medlemsstat, har det samme finansieringsselskab som moderselskab, udøves det konsoliderede tilsyn dog af de myndigheder, der har kompetence i forhold til det kreditinstitut, der er blevet godkendt i den medlemsstat, hvor finansieringsselskabet er blevet oprettet.
Hvis der ikke findes et godkendt datterkreditinstitut i den medlemsstat, hvor finansieringsselskabet er blevet oprettet, afgør de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater (herunder de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor finansieringsselskabet er blevet oprettet) efter fælles aftale, hvem der skal udøve det konsoliderede tilsyn. I mangel af en sådan aftale udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har godkendt kreditinstituttet med den højeste balancesum; hvis balancesummen er den samme, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der som de første har meddelt den i artikel 4 nævnte tilladelse.
3. De pågældende kompetente myndigheder kan efter fælles aftale fravige de i stk. 2, første og andet afsnit, fastsatte regler.
4. De i stk. 2, tredje afsnit, og stk. 3 nævnte aftaler skal indeholde nærmere bestemmelser med henblik på samarbejde og videregivelse af de oplysninger, der er nødvendige for at kunne nå målene for tilsynet på et konsolideret grundlag.
5. Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse.
Artikel 54
Konsolideringens form og indhold
1. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, skal med henblik på tilsynet forlange en fuldstændig konsolidering af de kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af moderselskabet.
Der kan dog foreskrives en pro rata konsolidering i de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder finder, at det kapitalandelsbesiddende moderselskabs ansvar - som følge af det ansvar, som påhviler de øvrige aktionærer og selskabsdeltagere, og som følge af disses tilfredsstillende solvens - er begrænset til denne kapitalandel. De øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar skal være klart fastslået, om nødvendigt ved udtrykkeligt indgående forpligtelser.
2. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, skal med henblik på tilsynet forlange en pro rata konsolidering af kapitalinteresser i kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, der i fællesskab ledes af en virksomhed, der indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når dette medfører en begrænsning af de pågældende virksomheders ansvar i forhold til den kapitalandel, de besidder.
3. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal finde sted og i bekræftende fald hvorledes. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 bestemmer de kompetente myndigheder, om og i hvilken form der skal foretages konsolidering i følgende tilfælde:
– når et kreditinstitut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver en betydelig indflydelse over et eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, selv om det ikke besidder kapitalinteresser deri, eller andre former for kapitaltilknytning mellem det og de pågældende institutter består
– når to eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser
– når to eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter har administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, der overvejende består af de samme personer.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
5. Når der i henhold til artikel 52, stk. 1 og 2, skal udøves tilsyn på konsolideret grundlag, skal accessoriske bankservicevirksomheder medtages i konsolideringen i de samme tilfælde og efter de samme metoder som dem, der er foreskrevet i stk. 1 til 4 i nærværende artikel.
Artikel 55
Oplysninger, som blandede selskaber og deres datterselskaber skal meddele
1. Indtil en senere samordning af konsolideringsmetoderne fastsætter medlemsstaterne, at når moderselskabet for et eller flere kreditinstitutter er et blandet selskab, skal de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med disse kreditinstitutter, forlange af det blandede selskab og dets datterselskaber, enten ved at henvende sig direkte til dem eller via datterkreditinstitutterne, at de meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet med datterkreditinstitutterne.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder selv kan foretage eller kan lade eksterne revisorer foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede selskaber og disses datterselskaber. Hvis det blandede selskab eller et af dets datterselskaber er et forsikringsselskab, kan den i artikel 56, stk. 4, nævnte fremgangsmåde finde anvendelse. Hvis det blandede selskab eller et af dets datterselskaber er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor datterkreditinstituttet er beliggende, foretages kontrollen på stedet efter fremgangsmåden i artikel 56, stk. 7.
Artikel 56
Foranstaltninger, der skal lette tilsynet på et konsolideret grundlag
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke foreligger retlige hindringer for, at de foretagender, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, blandede selskaber og deres datterselskaber samt de i artikel 52, stk. 10, nævnte datterselskaber indbyrdes udveksler de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn i overensstemmelse med artikel 52 til 55 og nærværende artikel.
2. Når moderselskabet og dets datterkreditinstitut(ter) er beliggende i forskellige medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksle alle de opylsninger, der er nødvendige for at muliggøre eller lette udøvelsen af det konsoliderede tilsyn.
Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor moderselskabet er beliggende, ikke selv foretager det konsoliderede tilsyn i henhold til artikel 53, kan de for dette tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder opfordre dem til at anmode moderselskabet om de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af det konsoliderede tilsyn, og til at videregive dem til disse myndigheder.
3. Medlemsstaterne tillader udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i stk. 2 nævnte oplysninger, dog således at indhentning af eller rådighed over oplysninger om finansieringsselskaber, finansieringsinstitutter eller accessoriske bankservicevirksomheder på ingen måde medfører, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsførende funktion over for disse institutter eller virksomheder på individuelt grundlag.
Medlemsstaterne tillader ligeledes udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i artikel 55 nævnte oplysninger, dog således at indhentning af eller rådighed over oplysninger på ingen måde medfører, at de kompetente myndigheder udøver en tilsynsførende funktion over for blandede selskaber og disses datterselskaber, som ikke er kreditinstitutter, eller over for de i artikel 52, stk. 10, nævnte datterselskaber.
4. Hvis et investeringsselskab, et finansieringsselskab eller et blandet selskab kontrollerer et eller flere datterselskaber, som er forsikringsselskaber, eller andre foretagender, der tilbyder investeringsservice, som er underkastet en godkendelsesordning, etableres der et snævert samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med sådanne forsikringsselskaber eller foretagender. Uden at dette i øvrigt berører deres respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle sådanne oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv og sikre kontrol med den finansielle situation og aktiviteterne i samtlige foretagender, der er underlagt deres tilsyn.
5. Oplysninger, der indhentes inden for rammerne af tilsynet på et konsolideret grundlag, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med nærværende direktiv, er undergivet tjenstlig tavshedspligt i overensstemmelse med artikel 30.
6. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, udarbejder en fortegnelse over de finansieringsselskaber, der er nævnt i artikel 52, stk. 2. Denne fortegnelse videregives til de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen.
7. Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et kreditinstitut, et finansieringsselskab, et finansieringsinstitut, en accessorisk bankservicevirksomhed, et blandet selskab eller et af de i artikel 55 eller i artikel 52, stk. 10, nævnte datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De kompetente myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne.
8. Medlemsstaterne fastsætter, uden i øvrigt at tilsidesætte strafferetlige bestemmelser, at der kan iværksættes sanktioner eller andre foranstaltninger mod finansieringsselskaber og blandede selskaber eller deres ansvarlige ledere for overtrædelse af love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til artikel 52 til 55 og nærværende artikel, med det formål at bringe de konstaterede overtrædelser eller årsagerne hertil til ophør. Sådanne foranstaltninger kan i visse tilfælde nødvendiggøre retsinstansernes medvirken. De kompetente myndigheder arbejder tæt sammen for at sikre, at ovennævnte sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når hjemstedet for et finansieringsselskab eller et blandet selskab ikke befinder sig samme sted som dets centrale administration eller hovedforretningssted.
AFSNIT VI
DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR BANKLOVGIVNING
Artikel 57
Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning: sammensætning og funktion
1. Der oprettes under Kommissionen et rådgivende udvalg for banklovgivning for medlemsstaternes kompetente myndigheder.
2. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning har til opgave at bistå Kommissionen med at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv. Det skal desuden udføre de andre i dette direktiv foreskrevne opgaver samt bistå Kommissionen ved udarbejdelsen af nye forslag til Rådet angående den samordning, der skal tilstræbes for kreditinstitutter.
3. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning beskæftiger sig ikke med konkrete spørgsmål vedrørende de enkelte kreditinstitutter.
4. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning består af højst tre repræsentanter fra hver medlemsstat og fra Kommissionen. Disse repræsentanter kan lejlighedsvis og med forbehold af forudgående godkendelse fra udvalget ledsages af rådgivere. Udvalget kan tillige opfordre sagkyndige og eksperter til at deltage i møderne. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionen.
5. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning fastsætter sin forretningsorden og vælger en formand blandt medlemsstaternes repræsentanter. Det holder møde med regelmæssige mellemrum og i øvrigt hver gang, situationen gør det nødvendigt. Hvis Kommissionen finder, at situationen kræver det, kan den anmode udvalget om at afholde et hastemøde.
6. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivnings forhandlinger og resultatet heraf er fortrolige, medmindre udvalget træffer anden bestemmelse.
Artikel 58
Undersøgelse af betingelser for tilladelse
Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning har til opgave at undersøge det indhold, som medlemsstaterne giver i de i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, opstillede betingelser, eventuelle yderligere betingelser, som medlemsstaterne måtte stille, samt de oplysninger, som skal være indeholdt i driftsplanen, og stiller i givet fald forslag til Kommissionen med henblik på en mere detaljeret samordning.
Artikel 59
Observationsnøgletal
1. Indtil yderligere samordning kan finde sted, opstiller de kompetente myndigheder i observationsøjemed, og i givet fald som supplement til eventuelle andre af dem benyttede nøgletal, forholdstallene mellem kreditinstitutternes forskellige aktiv- og/eller passivposter med henblik på at kunne følge både disse institutters solvens og likviditet og andre omstændigheder, der er relevante som værn for opsparingen.
Med henblik herpå fastlægger Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning indholdet af de forskellige faktorer, som indgår i de i første afsnit omhandlede forholdstal, og fastlægger den metode, som skal anvendes ved beregningen af disse.
Om fornødent lader Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning sig vejlede af tekniske rådslagninger mellem tilsynsmyndighederne for de pågældende kategorier af institutter.
2. De i henhold til stk. 1 i observationsøjemed opstillede forholdstal beregnes mindst hvert halve år.
3. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning behandler resultaterne af de analyser, der er udført af de i stk. 1, tredje afsnit, omhandlede tilsynsmyndigheder på grundlag af de i stk. 2 omhandlede beregninger.
4. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning kan forelægge Kommissionen ethvert forslag, der tilsigter en samordning af de i medlemsstaterne anvendte nøgletal.
AFSNIT VII
UDØVENDE BEFØJELSER
Artikel 60
Tekniske ændringer
1. Uden at dette berører den i artikel 34, stk. 3, andet afsnit, omhandlede rapport vedtages de tekniske ændringer på nedennævnte områder efter fremgangsmåden i stk. 2:
– tydeliggørelse af definitionerne for i forbindelse med anvendelsen af nærværende direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
– tydeliggørelse af definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv i Fællesskaberne
– tilpasning af terminologien og definitionerne til senere retsakter om kreditinstitutter og hermed beslægtede områder
– definitionen af zone A i artikel 1, nr. 14
– definitionen af de multilaterale udviklingsbanker i artikel 1, nr. 19
– ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 5, under hensyn til den økonomiske og monetære udvikling
– udvidelse af indholdet af den i artikel 18 og 19 omhandlede liste, som findes i bilag I, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen på finansmarkederne
– de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, jf. artikel 28
– ændring af definitionen af aktivposterne i artikel 43 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
– listen over og klassificeringen af poster under stregen i bilag II og IV, og behandling heraf ved beregning af nøgletallet som beskrevet i artikel 42, 43 og 44 samt i bilag III
– en midlertidig nedsættelse af det minimumsnøgletal, der er fastsat i artikel 47, eller af de vægtninger, der er fastsat i artikel 43, for at tage hensyn til særlige omstændigheder
– tydeliggørelse af undtagelsesbestemmelserne i artikel 49, stk. 5 til 10.
2. Kommissionen bistås af et udvalg.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF sammenholdt med afgørelsens artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
AFSNIT VIII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 61
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 36
Danmark kan tillade, at de danske realkreditinstitutter, der er stiftet i form af andelskreditinstitutter eller fonde inden den 1. januar 1990, og som omdannes til aktieselskaber, fortsat medtager de solidariske forpligtelser for medlemmerne, henholdsvis låntagerne som omhandlet i artikel 36, stk. 1, hvis hæftelse sidestilles med nævnte solidariske forpligtelser, i egenkapitalen med følgende begrænsninger:
a) beregningsgrundlaget for den pågældende del af låntagernes solidariske hæftelse er summen af de i artikel 34, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte komponenter fratrukket komponenterne i artikel 34, stk. 2, nr. 9, 10 og 11
b) beregningsgrundlaget pr. 1. januar 1991 eller, i tilfælde af at omdannelsen sker på et senere tidspunkt, på tidspunktet for omdannelsen, er »maksimumsgrundlaget for beregningen«. Beregningsgrundlaget kan aldrig overstige maksimumsgrundlaget for beregningen
c) maksimumsgrundlaget for beregningen nedsættes fra den 1. januar 1997 med halvdelen af provenuet af en eventuel emission af ny kapital som defineret i artikel 34, stk. 2, nr. 1, efter denne dato, og
d) andelen af låntagernes solidariske hæftelse i egenkapitalen må ikke overstige følgende procentsatser af beregningsgrundlaget:
50 % i 1991 og 1992
45 % i 1993 og 1994
40 % i 1995 og 1996
35 % i 1997
30 % i 1998
20 % i 1999
10 % i 2000, og
0 % efter den 1. januar 2001.
Artikel 62
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 43
1. Indtil den 31. december 2006 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade deres kreditinstitutter at anvende en 50 %-vægtning på lån, som fuldt og helt er sikret til de pågældende myndigheders tilfredshed ved pant i kontor- og forretningsejendomme med blandet anvendelse, der er beliggende i de medlemssstater, der tillader en 50 %-vægtning, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:
i) 50 %-vægtningen gælder for den del af lånet, der ikke overstiger en grænse, der er beregnet i henhold til enten litra a) eller b):
a) 50 % af den pågældende ejendoms markedsværdi. Ejendommens markedsværdi beregnes af to uafhængige vurderingsmænd, der foretager uafhængige vurderinger på tidspunktet for optagelsen af lånet. Lånet baseres på den laveste af de to vurderinger. Ejendommen nyvurderes mindst én gang om året af én vurderingsmand. For så vidt angår lån, der ikke overstiger 1 mio. EUR og ikke andrager mere end 5 % af kreditinstituttets egenkapital, nyvurderes ejendommen mindst hvert tredje år af én vurderingsmand.
b) 50 % af ejendommens markedsværdi eller 60 % af belåningsværdien, idet den laveste af disse værdier lægges til grund, i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien. Ved belåningsværdi forstås ejendommens værdi som fastsat af en vurderingsmand, der har foretaget en forsigtig vurdering af de fremtidige muligheder for at sælge under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, den nuværende brug og en alternativ anvendelse af ejendommen. Ved vurderingen af belåningsværdien må der ikke tages hensyn til spekulative elementer. Belåningsværdien skal dokumenteres på en gennemsigtig og klar måde. Der foretages en nyvurdering af belåningsværdien og navnlig af de tilgrundliggende antagelser om udviklingen på det pågældende marked mindst hvert tredje år, eller hvis markedet udviser en nedgang på mere end 10 %. Ved markedsværdi i både litra a) og b) forstås den pris, som ejendommen vil kunne sælges til ved privat aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber på datoen for vurderingen, idet det forudsættes, at ejendommen er udbudt til offentligt salg, at handelen kan finde sted under normale markedsvilkår, og at der under hensyn til ejendommens karakter er normal tid til salgsforhandlingerne.
ii) 100 %-vægtningen gælder for den del af lånet, der overstiger grænserne i nr. i).
iii) Ejendommen skal være benyttet af ejeren selv eller udlejet af denne.
Første afsnit er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat, som anvender en højere risikovægtning på sit territorium, på de ovenfor fastsatte betingelser kan tillade, at 50 %-vægtningen gælder for denne type lån i de medlemsstater, som tillader 50 %-vægtningen.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan tillade deres kreditinstitutter at anvende en 50 %-vægtning på lån, der var uindfriede pr. 21. juli 2000, forudsat at de i dette stykke fastsatte betingelser er opfyldt. I så fald foretages der en vurdering af ejendommen i henhold til de ovenfor fastsatte vurderingskriterier senest den 21. juli 2003.
For så vidt angår lån, der er ydet inden den 31. december 2006, gælder 50 %-vægtningen fortsat indtil deres forfaldsdato, såfremt kreditinstituttet er forpligtet til at overholde aftalevilkårene.
Indtil den 31. december 2006 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder endvidere tillade deres kreditinstitutter at anvende en 50 %-vægtning på den del af lånene, som fuldt og helt er sikret til de pågældende myndigheders tilfredshed ved aktier i finske boligselskaber, der udøver deres virke i henhold til den finske lov af 1991 om boligselskaber eller efterfølgende tilsvarende lovgivning, forudsat at de i dette stykke fastsatte betingelser er opfyldt.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres anvendelse af dette stykke.
2. Medlemsstaterne kan anvende 50 %-vægtning på lånetransaktioner i forbindelse med finansiel leasing af fast ejendom, som er indgået inden den 31. december 2006, og som vedrører ejendomme til erhvervsmæssig anvendelse, der er beliggende i hjemstedets land, og som er underkastet lovbestemmelser, der sikrer udlejeren fuldstændig ejendomsret til den udlejede genstand, indtil lejeren gør brug af sin forkøbsret. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres anvendelse af dette stykke.
3. Artikel 43, stk. 3, berører ikke de kompetente myndigheders godkendelse af de bilaterale kontrakter om nyordning, der er indgået, hvad angår:
– Belgien, inden den 23. april 1996
– Danmark, inden den 1. juni 1996
– Tyskland, inden den 30. oktober 1996
– Grækenland, inden den 27. marts 1997
– Spanien, inden den 7. januar 1997
– Frankrig, inden den 30. maj 1996
– Irland, inden den 27. juni 1996
– Italien, inden den 30. juni 1996
– Luxembourg, inden den 29. maj 1996
– Nederlandene, inden den 1. juli 1996
– Østrig, inden den 30. december 1996
– Portugal, inden den 15. januar 1997
– Finland, inden den 21. august 1996
– Sverige, inden den 1. juni 1996, og
– Det Forenede Kongerige, inden den 30. april 1996.
Artikel 63
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 47
1. Kreditinstitutter, hvis minimumsnøgletal den 1. januar 1991 ikke er nået op på de i artikel 47, stk. 1, foreskrevne 8 %, skal etapevis tilnærme sig dette niveau. Så længe de ikke har nået dette mål, må de ikke lade solvensnøgletallet falde til under det niveau, der indtil da er nået. Skulle en sådan fluktuation alligevel opstå, bør den være midlertidig, og årsagen hertil skal meddeles de kompetente myndigheder.
2. I en periode på indtil fem år regnet fra den 1. januar 1993 kan medlemsstaterne fastsætte en 10 % vægtning for de obligationer, som er defineret i artikel 22, stk. 4, i Rådets direktiv 85/611/EØF, og fastholde den for kreditinstitutter, hvis de anser det for nødvendigt for at undgå alvorlige forstyrrelser på deres markeder. Disse undtagelser skal meddeles Kommissionen.
3. I en periode på højst syv år efter den 1. januar 1993 gælder artikel 47, stk. 1, ikke for Den Græske Landbrugsbank. Den skal imidlertid efter den i stk. 1 i nærværende artikel nævnte metode etapevis tilnærme sig det niveau, som er foreskrevet i artikel 47, stk. 1.
Artikel 64
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 49
1. Har et kreditinstitut den 5. februar 1993 allerede indgået et eller flere engagementer, der overskrider enten den øvre grænse for store engagementer eller den øvre grænse for alle instituttets store engagementer sammenlagt, som omhandlet i artikel 49, kræver de kompetente myndigheder, at kreditinstituttet tager skridt til at få det eller de pågældende engagementer nedbragt til det niveau, der tillades i henhold til artikel 49.
2. Nedbringelsen af det eller de pågældende engagementer til det tilladte niveau sker efter en forud fastsat plan, der vedtages og gennemføres inden for en frist, der fastsættes af de kompetente myndigheder ud fra hensynet til en forsvarlig forvaltning og loyal konkurrence. De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning om den tidsplan, der er fastlagt for nedbringelsen.
3. Et kreditinstitut må ikke træffe dispositioner, der kan bevirke, at de engagementer, der er nævnt i stk. 1, forøges i forhold til niveauet den 5. februar 1993.
4. Den efter stk. 2 fastsatte frist udløber senest den 31. december 2001. Har kreditinstituttet på grundlag af en bindende aftale indgået engagementer med længere løbetid, kan disse dog videreføres indtil deres forfaldstidspunkt.
5. Indtil den 31. december 1998 har medlemsstaterne mulighed for at forhøje grænsen i artikel 49, stk. 1, til 40 % og grænsen i artikel 49, stk. 2, til 30 %. I så fald skal de engagementer, der stadig gælder ved denne periodes udløb, bringes ned på niveauerne i artikel 49 senest den 31. december 2001, jf. dog stk. 1 til 4.
6. For så vidt angår kreditinstitutter, hvis egenkapital ikke overstiger 7 mio. EUR, og kun for disse kreditinstitutter, kan medlemsstaterne forlænge fristerne i stk. 5 med fem år. De medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, skal sørge for at undgå konkurrencefordrejning og underrette Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning om de foranstaltninger, de træffer med henblik herpå.
7. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5 og 6, kan et engagement betragtes som et stort engagement, hvis værdien af engagementet udgør 15 % eller mere af egenkapitalen.
8. Indtil den 31. december 2001 kan medlemsstaterne i stedet for det i artikel 48, stk. 2, andet led, fastsatte antal årlige indberetninger om store engagementer foreskrive mindst to indberetninger om året.
9. Medlemsstaterne kan for så vidt angår anvendelsen af artikel 49, stk. 1, 2 og 3, helt eller delvis fritage kreditinstitutters engagementer bestående af lån mod pant i fast ejendom som defineret i artikel 62, stk. 1, indgået inden den 1. januar 2002, samt af leasingtransaktioner vedrørende fast ejendom som defineret i artikel 62, stk. 2, indgået inden den 1. januar 2002, med indtil 50 % af den pågældende ejendoms værdi.
Tilsvarende gælder for lån, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og idet disse lån svarer til de i første afsnit nævnte lån i fast ejendom.
Artikel 65
Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 51
De kreditinstitutter, som den 1. januar 1993 oversteg de i artikel 51, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, har en tidsfrist indtil den 1. januar 2003 til at efterkomme dem.
KAPITEL 2
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 66
Underretning af Kommissionen
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 67
Ophævede direktiver
1. Direktiv 73/183/EØF, 77/780/EØF, 89/299/EØF, 89/646/EØF, 89/647/EØF, 92/30/EØF og 92/121/EØF, som ændret ved de i bilag V, del A, anførte direktiver, ophæves, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, anførte gennemførelsesfrister berøres heraf.
2. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.
Artikel 68
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 69
Modtagere
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2000.
På Europa-Parlamentets vegne
N. Fontaine
Formand
På Rådets vegne
J. Gama
Formand
BILAG I
LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER UNDERGIVET GENSIDIG ANERKENDELSE
1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler
2. Udlånsvirksomhed 1)
3. Finansiel leasing
4. Betalingsformidling
5. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler)
6. Sikkerhedsstillelse og garantier
7. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende:
a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser mv.)
b) valutamarkedet
c) finansielle futures og options
d) valuta- og renteinstrumenter
e) værdipapirer
8. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed
9. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder
10. »Money broking«
11. Porteføljeadministration og -rådgivning
12. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer
13. Kreditoplysninger
14. Boksudlejning
1) Herunder bl.a.:
– forbrugerkreditter
– realkreditlån
– Factoring og diskontering
– handelskreditter (inklusive fofaitering).
BILAG II
KLASSIFICERING AF POSTER UNDER STREGEN
Fuld risiko
– Garantier i form af kreditsubstitutter
– Accepter
– Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet kreditinstitut
– Transaktioner med regresret
– Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter
– Aktiver købt i henhold til konstant terminskontrakt
– »Forward forward deposits«
– Ikke-betalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer
– Andre poster, der også har fuld risikograd.
Mellemliggende risiko
– Remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemliggende/lav risiko)
– Garantier og sikkerheder (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier samt told- og afgiftsgarantier) samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter
– Salgs- og tilbagekøbsaftaler som defineret i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF
– Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubsitutter
– Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på mere end et år
– »Note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities« (RUF)
– Andre poster, der også er tillagt mellemliggende risikograd.
– Mellemliggende/lav risiko
– Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre selvlikviderende transaktioner
– Andre poster, der også er tillagt mellemliggende/lav risikograd.
Lav risiko
– Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptfaciliteter), der har en oprindelig løbetid på ikke mere end et år, eller som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel
– Andre poster, der også er tillagt lav risikograd.
Medlemsstaterne forpligter sig til at underrette Kommissionen, så snart de har godkendt, at der indsættes en ny post under stregen i et af de sidste led under hver enkelt risikokategori. Denne post klassificeres definitivt på fællesskabsniveau, når proceduren i artikel 60 er afsluttet.
BILAG III
BEHANDLING AF POSTER UNDER STREGEN
1. VALG AF METODE
Med henblik på at måle de kreditrisici, der er forbundet med de kontrakter, der er anført i bilag IV, punkt 1 og 2, kan kreditinstitutterne - med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse - vælge en af de nedenfor anførte metoder. Kreditinstitutter, der skal overholde artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/6/EØF (1), skal anvende nedenfor anførte metode 1. Med henblik på at måle de kreditrisici, der er forbundet med de i bilag IV, punkt 3, anførte kontrakter, skal alle kreditinstitutter anvende den nedenfor anførte metode 1.
2. METODER
|
Metode 1: |
Markedsværdimetoden |
|
Trin a): |
Kontrakter opgøres til markedsværdi (mark to market) for at opnå de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for alle kontrakter med en positiv værdi. |
|
Trin b): |
For at nå frem til et tal for potentielle fremtidige kreditrisici(2) multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende instrumenters hovedstole med følgende procenter: |
|
Tabel 1 (a) (b)
|
|
|
|
|
|
|
Restløbetid (c) |
Rentekontrakter |
Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld |
Kontrakter vedrørende aktier |
Kontrakter vedrørende ædelmetaller (eksklusive guld) |
Kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller) |
|
Et år og derunder |
0% |
1% |
6% |
7% |
10% |
|
Over et år, men højst fem år |
0.5% |
5% |
8% |
7% |
12% |
|
Over fem år |
1,5% |
7,5% |
10% |
8% |
15% |
(a) Kontrakter, der ikke falder ind under en af de fem kategorier i denne tabel, behandles som kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller).
(b) For kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres procenterne med antallet af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.
(c) For kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekontrakter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid på over ét år, må procenten ikke være lavere end 0,5 %.
Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige risiko i overensstemmelse med trin b) kan de kompetente myndigheder tillade, at kreditinstitutter indtil den 31. december 2006 anvender følgende procentsatser i steder for satserne i tabel 1 under forudsætning af, at institutterne anvender optionen i artikel 11a i direktiv 93/6/EØF for kontrakter i henhold til punkt 3, litra b) og c), i bilag IV:
|
Tabel 1a
|
|
|
|
|
|
Restløbetid |
Ædelmetaller (eksklusive guld) |
Almindelige metaller |
Landbrugs-produkter (»softs«) |
Andre, inklusive energi-produkter |
|
Et år og derunder |
2% |
2,5% |
3% |
4% |
|
Over et år, men højst fem år |
5% |
4% |
5% |
6% |
|
Over fem år |
7,5% |
8% |
9% |
10% |
(1) Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1.) Direktivet er ændret ved direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29).
(2) Bortset fra ved »single currency floating/floating interest rate swaps«, hvor kun de aktuelle genanskaffelsesomkostninger beregnes.
|
Trin c): |
Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige kreditrisici multipliceres med den risikovægtning, der er tillagt den relevante modpart i artikel 43. |
Metode 2: Den »oprindelige risikos« metode
|
Trin a): |
Hvert instruments nominelle hovedstol multipliceres med følgende procenter: |
|
TABEL 2 |
|
|
|
Oprindelig løbetid (1) |
Rentekontrakter |
Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld |
|
Et år og derunder |
0,5% |
2% |
|
Over et år, men højst to år |
1% |
5% |
|
Yderligere tillæg for hvert følgende år |
1% |
3% |
(1) I forbindelse med rentekontrakter kan kreditinstitutterne med samtykke fra deres tilsynsmyndigheder vælge mellem oprindelig og resterende løbetid.
|
Trin b): |
Den således konstaterede oprindelige risiko multipliceres med den risikovægtning, der er tillagt den relevante modpart i artikel 43. |
For metode 1 og 2's vedkommende skal de kompetente myndigheder sikre, at det nominelle beløb, der skal lægges til grund, er en relevant målestok for den risiko, der er forbundet med kontrakten. Hvis der f.eks. i kontrakten er foreskrevet en multiplikation af cash-flows, skal det nominelle beløb justeres for derved at tage højde for multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.
3. AFTALER OM NETTING (KONTRAKTER OM NYORDNING OG ANDRE AFTALER OM NETTING)
a) Netting-typer, som de kompetente myndigheder kan anerkende
I dette punkt forstås ved »modpart« enhver enhed (inklusive fysiske personer), der lovligt kan indgå en aftale om netting. De kompetente myndigheder kan godkende følgende typer aftaler om netting som risikoreducerende:
i) bilaterale kontrakter om nyordning mellem et kreditinstitut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en juridisk bindende enkelt ny kontrakt, som ophæver de tidligere kontrakter
ii) andre bilaterale aftaler om netting mellem et kreditinstitut og dets modpart.
b) Betingelser for godkendelse
De kompetente myndigheder må kun på følgende betingelser godkende aftaler om netting som risikoreducerende:
i) Et kreditinstitut skal med sin modpart have indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at kreditinstituttet i tilfælde af, at en modpart ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, konkurs eller likvidation eller andre lignende omstændigheder, kun vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier.
ii) Et kreditinstitut skal have stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de kompetente myndigheder om, at de relevante domstole og administrative myndigheder i tilfælde af søgsmål ville finde, at kreditinstituttets krav og forpligtelser i de under nr. i) beskrevne tilfælde er begrænset til nettosummen som beskrevet under nr. i), i henhold til:
- lovgivningen i det land, hvor modparten er registreret som selskab, og, hvis en udenlandsk afdeling af en virksomhed er involveret, da også i henhold til lovgivningen i det land, hvor afdelingen er beliggende
- den lovgivning, som regulerer de pågældende individuelle transaktioner, og
- den lovgivning, som regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om netting.
iii) Et kreditinstitut skal råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftalen om netting løbende undersøges i lyset af eventuelle ændringer i de relevante love.
De kompetente myndigheder skal, om nødvendigt efter af have hørt andre relevante kompetente myndigheder, have forvisset sig om, at den pågældende aftale om netting er retsgyldig efter loven i hvert enkelt af de relevante lande. Hvis en af de kompetente myndigheder ikke er forvisset herom, kan aftalen om netting ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne.
De kompetente myndigheder kan acceptere begrundede juridiske udtalelser, der udformes for hver type aftale om netting.
Kontrakter, der indeholder en bestemmelse, hvorefter det er tilladt en ikke-misligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, selv om misligholderen er nettokreditor (»walkaway»-klausul), kan ikke godkendes som risikoreducerende.
De kompetente myndigheder kan som risikoreducerende anerkende aftaler om netting, der dækker valutakurskontrakter med en oprindelig løbetid på fjorten kalenderdage eller derunder, skrevne optioner eller lignende poster under stregen, som dette bilag ikke finder anvendelse på, fordi de kun er forbundet med en beskeden eller ingen risiko. Hvis disse kontrakter - afhængig af deres positive eller negative markedsværdi - indføjet i andre aftaler om netting kan medføre, at kapitalkravet øges eller reduceres, skal de kompetente myndigheder forpligte deres kreditinstitutter til at anvende en ensartet behandling.
c) Virkninger af godkendelsen
i) Kontrakter om nyordning:
De enkelte nettobeløb, der fastsættes i forbindelse med kontrakter om nyordning, kan vægtes i stedet for de involverede bruttobeløb. Således kan ved anvendelse af metode 1
- de aktuelle genanskaffelsesomkostninger i trin a), og
- kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende instrumenters hovedstole itrin b) beregnes ved at tage hensyn til kontrakten om nyordning. Ved anvendelse af metode 2 kan den nominelle hovedstol i trin a) beregnes ved at tage hensyn til kontrakten om nyordning; procenterne i tabel 2 finder anvendelse.
ii) Andre aftaler om netting
Ved anvendelse af metode 1:
kan i trin a) de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for kontrakter, der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de aktuelle hypotetiske nettogenanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen; dersom netting fører til en nettoforpligtelse for det kreditinstitut, der beregner nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ansættes til »0« kan i trin b) tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko for alle kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstemmelse med følgende ligning:
PCEred = 0,4 * PCEgross + 0,6 * NGR * PCDgross
hvor:
- PCEred = det reducerede tal for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting
- PCEgross = summen af tallene for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting, og som beregnes ved at multiplicere deres nominelle hovedstol med den i tabel 1 fastsatte procentsats
- NGR = »Netto/brutto-forholdet« (»Net-to-gross ratio«): afhængig af de kompetente myndigheders skøn enten:
i) en særskilt beregning: kvotienten for nettogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med en given modpart (tæller), og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med den pågældende modpart (nævner), eller
ii) en aggregeret beregning: kvotienten for summen af nettogenanskaffelsesomkostningerne beregnet på et bilateralt grundlag for alle modparter, idet der medregnes kontrakter, der indgår i retsgyldige aftaler om netting (tæller), og bruttoanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i retsgyldige aftaler om netting (nævner). Hvis medlemsstaterne tillader kreditinstitutter at vælge metode, skal den valgte metode anvendes konsekvent. Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med ovennævnte formel kan perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, behandles som en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol svarende til nettoindtægterne. Som perfekt matchende kontrakter anses valutaterminsforretninger eller lignende kontrakter, hvor den nominelle hovedstol svarer til »cash flows«, og hvor disse »cash flows« forfalder til betaling på den samme valørdato og er hel eller delvis i samme valuta.
Ved anvendelse af metode 2 gælder for trin a) følgende:
– perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, kan behandles som en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol svarende til nettoindtægterne; størrelsen af de nominelle hovedstole multipliceres med de i tabel 2 anførte procentsatser
– for så vidt angår alle andre kontrakter, der indgår i en aftale om netting, kan procenterne reduceres til tallene vist i tabel 3:
|
TABEL 3 |
|
|
|
Oprindelig løbetid (1) |
Rentekontrakter |
Valutakurskontrakter |
|
Et år og derunder |
0,35% |
1,50% |
|
Over et år, men højst to år |
0,75% |
3,75% |
|
Yderligere tillæg for hvert følgende år |
0,75% |
2,25% |
(1) I forbindelse med rentekontrakter kan kreditinstitutterne med samtykke fra deres tilsynsmyndigheder vælge mellem oprindelig og resterende løbetid.
BILAG IV
EKSEMPLER PÅ POSTER UNDER STREGEN
1. Rentekontrakter
a) Renteswaps i enkelt valuta
b) Basisswaps
c) Forward Rate Agreements
d) Rentefutures
e) Erhvervede renteoptioner
f) Andre kontrakter af samme art.
2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld
a) Valutaswaps
b) Valutaterminsforretninger
c) Valutafutures
d) Erhvervede valutaoptioner
e) Andre kontrakter af samme art
f) Kontrakter vedrørende guld af samme art som a)-e).
3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i punkt 1, litra a)-e), og i punkt 2, litra a)-d), med andre underliggende instrumenter eller indekser vedrørende:
a) Aktier
b) Ædelmetaller eksklusive guld
c) Råvarer eksklusive ædelmetaller
d) Andre kontrakter af samme art
BILAG V
DEL A
OPHÆVEDE DIREKTIVER MED DERES SUCCESSIVE ÆNDRINGER
(jf. artikel 67)
Rådets direktiv 73/183/EØF
-Rådets direktiv 77/780/EØF
-Rådets direktiv 85/345/EØF
-Rådets direktiv 86/137/EØF
-Rådets direktiv 86/524/EØF
-Rådets direktiv 89/646/EØF
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
- - kun artikel 1, første led; artikel 2, stk. 1, første led og stk. 2, første led; artikel 3, stk. 2; artikel 4, stk. 2, 3 og 4 for så vidt angår henvisningerne til direktiv 77/780/EØF og stk. 6 og artikel 5, første led
-Rådets direktiv 96/13/EF
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (artikel 1)
Rådets direktiv 89/299/EØF
-Rådets direktiv 91/633/EØF
-Rådets direktiv 92/16/EØF
-Rådets direktiv 92/30/EØF
Rådets direktiv 89/646/EØF
-Rådets direktiv 92/30/EØF
-Europa Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
- - kun artikel 1, første led
Rådets direktiv 89/647/EØF
-Kommissionens direktiv 91/31/EØF
-Rådets direktiv 92/30/EØF
-Kommissionens direktiv 94/7/EF
-Kommissionens direktiv 95/15/EF
-Kommissionens direktiv 95/67/EF
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/10/EF
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (artikel 2)
Rådets direktiv 92/30/EØF
Rådets direktiv 92/121/EØF
DEL B
GENNEMFØRELSESFRISTER
(jf. artikel 67)
|
Direktiv |
|
Gennemførelsesfrist |
|
73/183/EØF (EFT L 194 af 16.7.1973, s. 1) |
|
2.1.1975 (1) |
|
77/780/EØF (EFT L 322 af 17.12.1977, s. 30) |
|
15.12.1979 |
|
85/345/EØF (EFT L 183 af 16.7.1985, s. 19) |
|
15.7.1985 |
|
86/137/EØF (EFT L 106 af 23.4.1986, s. 35) |
|
|
|
86/524/EØF (EFT L 309 af 4.11.1986, s. 15) |
|
31.12.1986 |
|
89/299/EØF (EFT L 124 af 5.5.1989, s. 16) |
|
1.1.1993 |
|
89/646/EØF (EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1) |
artikel 6, stk. 2 |
1.1.1990 |
|
|
øvrige bestemmelser |
1.1.1993 |
|
89/647/EØF (EFT L 386 af 30.12.1989, s. 14) |
|
1.1.1991 |
|
91/31/EØF (EFT L 17 af 23.1.1991, s. 20) |
|
31.3.1991 |
|
91/633/EØF (EFT L 339 af 11.12.1991, s. 16) |
|
31.12.1992 |
|
92/16/EØF (EFT L 75 af 31.3.1992, s. 48) |
|
31.12.1992 |
|
92/30/EØF (EFT L 110 af 28.4.1992, s. 52) |
|
31.12.1992 |
|
92/121/EØF (EFT L 29 af 5.2.1993, s. 1) |
|
31.12.1993 |
|
94/7/EF (EFT L 89 af 6.4.1994, s. 17) |
|
25.11.1994 |
|
95/15/EF (EFT L 125 af 8.6.1995, s. 23) |
|
30.9.1995 |
|
95/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7) |
|
18.7.1996 |
|
95/67/EF (EFT L 314 af 28.12.1995, s. 72) |
|
1.7.1996 |
|
96/10/EF (EFT L 85 af 3.4.1996, s. 17) |
|
30.6.1996 |
|
96/13/EF (EFT L 66 af 16.3.1996, s. 15) |
|
15.4.1996 |
|
98/32/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 26) |
|
21.7.2000 |
|
98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29) |
|
21.7.2000 |
(1) Hvad angår ophævelsen af begrænsningen ifølge artikel 3, stk. 2, litra g), var denne frist dog for Nederlandende den 2. juli 1997 (jf. artikel 8, andet afsnit i direktiv 83/183/EØF).
BILAG VI
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Nærværende direktiv |
Direktiv 77/80/EØF |
Direktiv 89/299/EØF |
Direktiv 89/646/EØF |
Direktiv 89/647/EØF |
Direktiv 92/30/EØF |
Direktiv 92/121/EØF |
Direktiv 96/10/EF |
|
Artikel 1, nr. 1 |
Artikel 1, 1. led |
|
|
|
Artikel 1, 1. led |
Artikel 1, litra a) |
|
|
Artikel 1, nr. 2 Artikel 1, 2. led |
|
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 3 |
|
|
Artikel 1, nr. 3 |
|
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 4 til 8 |
|
|
Artikel 1, nr. 5 til 9 |
|
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 9 |
|
|
|
|
Artikel 1, 6. led |
|
|
|
Artikel 1, nr. 10 og 11 |
|
|
Artikel 1, nr. 10 og 11 |
|
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 12 |
|
|
Artikel 1, nr. 12 |
|
Artikel 1, 7. led |
Artikel 1, litra c) |
|
|
Artikel 1, nr. 13 |
|
|
Artikel 1, nr. 13 |
|
Artikel 1, 8. led |
Artikel 1, litra d) |
|
|
Artikel 1, nr. 14 til 17 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 1, 2. til 5. led |
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 18 til 20 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 1, 6. til 8. led |
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 21 til 23 |
|
|
|
|
Artikel 1, 3. til 5. led |
|
|
|
Artikel 1, nr. 24 |
|
|
|
|
|
Artikel 1, litra h) |
|
|
Artikel 1, nr. 25 |
|
|
|
|
|
Artikel 1, litra m) |
|
|
Artikel 1, nr. 26 |
Artikel 1, 5. led |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 1, nr. 27 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 1, 9. led |
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
|
|
Artikel 2 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 4 |
Artikel 2, stk. 3 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 5 første, andet og tredje afsnit |
Artikel 2, stk. 4, litra a), b) og c) |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 6 |
|
|
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 1, stk. 3 |
|
Artikel 2, 2. afsnit, litra b) |
|
|
Artikel 3 |
|
|
Artikel 3 |
|
|
|
|
|
Artikel 4 |
Artikel 3, stk. 1 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit |
Artikel 3, stk. 2, første afsnit |
|
Artikel 4, stk. 1 |
|
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 10, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
|
Artikel 4, stk. 2, indledende sætning samt litra a), b) og c) |
|
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 3 til 7 |
|
|
Artikel 10, stk. 1 til 5 |
|
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 2, første afsnit, 3. led og andet afsnit |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 2a |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 7, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 5, stk. 1, art. 1, nr. 10, andet afsnit og artikel 5, stk. 2 |
|
|
|
|
|
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 2, tredje, fjerde og femte afsnit |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 8 |
Artikel 3, stk. 4 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 9 |
Artikel 3, stk. 3, litra a) |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 10 |
Artikel 3, stk. 6 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 11 |
Artikel 3, stk. 7 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 12 |
|
|
Artikel 7 |
|
|
|
|
|
Artikel 13 |
|
|
Artikel 6, stk. 1 |
|
|
|
|
|
Artikel 14, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 14, stk. 2 |
Artikel 8, stk. 5 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 15 |
Artikel 5 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 16, stk. 1 til 5 |
|
|
Artikel 11, stk. 1 til 5 |
|
|
|
|
|
Artikel 16, stk. 6 |
|
|
Artikel 1, nr. 10, andet afsnit |
|
|
|
|
|
Artikel 17 |
|
|
Artikel 13, stk. 2 |
|
|
|
|
|
Artikel 18 |
|
|
Artikel 18, stk. 1 |
|
|
|
|
|
Artikel 19 |
|
|
Artikel 18, stk. 2 |
|
|
|
|
|
Artikel 20, stk. 1 til 6 |
|
|
Artikel 19 |
|
|
|
|
|
Artikel 20, stk. 7 |
|
|
Artikel 23, stk. 1 |
|
|
|
|
|
Artikel 21, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 20 |
|
|
|
|
|
Artikel 22 |
|
|
Artikel 21 |
|
|
|
|
|
Artikel 23, stk. 1 |
|
|
Artikel 8 |
|
|
|
|
|
Artikel 23, stk. 2 til 7 |
|
|
Artikel 9 |
|
|
|
|
|
Artikel 24 |
Artikel 9 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 25 |
|
|
|
|
Artikel 8 |
|
|
|
Artikel 26 |
|
|
Artikel 13, stk. 1 og 3 |
|
|
|
|
|
Artikel 27 |
|
|
Artikel 14, stk. 2 |
|
|
|
|
|
Artikel 28 |
Artikel 7, stk. 1 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 29 |
|
|
Artikel 15 |
|
|
|
|
|
Artikel 30, stk. 1 til 5 |
Artikel 12, stk. 1 til 5 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 30, stk. 6 |
Artikel 12, stk. 5a |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 30, stk. 7 |
Artikel 12, stk. 5b |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 30, stk. 8 |
Artikel 12, stk. 6 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 30, stk. 9 |
Artikel 12, stk. 7 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 30, stk. 10 |
Artikel 12, stk. 8 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 31 |
Artikel 12a |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 32 |
|
|
Artikel 17 |
|
|
|
|
|
Artikel 33 |
Artikel 13 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 34, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 34, stk. 2 til 4 |
|
Artikel 2, stk. 1 til 3 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 35 |
|
Artikel 3 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 36 |
|
Artikel 4 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 37 |
|
Artikel 5 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 38 |
|
Artikel 6, stk. 1 og 4 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 39 |
|
Artikel 7 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 40 |
|
|
|
Artikel 3, stk. 1 til 4, 7 og 8 |
|
|
|
|
Artikel 41 |
|
|
|
Artikel 4 |
|
|
|
|
Artikel 42 |
|
|
|
Artikel 5 |
|
|
|
|
Artikel 43 |
|
|
|
Artikel 6 |
|
|
|
|
Artikel 44 |
|
|
|
Artikel 7 |
|
|
|
|
Artikel 45 |
|
|
|
Artikel 8 |
|
|
|
|
Artikel 46 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
|
|
Artikel 47 |
|
|
|
Artikel 10 |
|
|
|
|
Artikel 48 |
|
|
|
|
|
Artikel 3 |
|
|
Artikel 49 |
|
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 1 til 7, litra r), andet afsnit, første sætning, og stk. 7, litra s) til stk. 12 |
|
|
Artikel 50 |
|
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1 til 3 |
|
|
Artikel 51, stk. 1 til 5 |
|
|
Artikel 12, stk. 1 til 5 |
|
|
|
|
|
Artikel 51, stk. 6 |
|
|
Artikel 12, stk. 8 |
|
|
|
|
|
Artikel 52, stk. 1 til 7 |
|
|
|
|
Artikel 3, stk. 1 til 7 |
|
|
|
Artikel 52, stk. 8 til 9 |
|
|
|
Artikel 3, stk. 5 og 6 |
Artikel 3, stk. 8 og 9 |
Artikel 5, stk. 4 og 5 |
|
|
Artikel 52, stk. 10 |
|
|
|
|
Artikel 3, stk. 10 |
|
|
|
Artikel 53 |
|
|
|
|
Artikel 4 |
|
|
|
Artikel 54 |
|
|
|
|
Artikel 5 |
|
|
|
Artikel 55 |
|
|
|
|
Artikel 6 |
|
|
|
Artikel 56 |
|
|
|
|
Artikel 7 |
|
|
|
Artikel 57 |
Artikel 11 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 58 |
Artikel 3, stk. 5 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 59 |
Artikel 6 |
|
|
|
|
|
|
|
Artikel 60 |
|
Artikel 8 |
Artikel 22 |
Artikel 9 |
|
Artikel 7 |
|
|
Artikel 61 |
|
Artikel 4a |
|
|
|
|
|
|
Artikel 62, stk. 1 og 2 |
|
|
|
Artikel 11, stk. 4 og 5 |
|
|
|
|
Artikel 62, stk. 3 |
|
|
|
|
|
|
Artikel 2 |
|
Artikel 63 |
|
|
|
Artikel 11, stk. 1 til 3 |
|
|
|
|
Artikel 64 |
|
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 1 til 9 |
|
|
Artikel 65 |
|
|
Artikel 12, stk. 7 |
|
|
|
|
|
Artikel 66 |
Artikel 14, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 2 |
Artikel 24, stk. 3 |
Artikel 12, stk. 2 |
|
|
|
|
Artikel 67 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Artikel 68 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Artikel 69 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Bilag I |
|
|
Bilag |
|
|
|
|
|
Bilag II |
|
|
|
Bilag I |
|
|
|
|
Bilag III |
|
|
|
Bilag II |
|
|
|
|
Bilag IV |
|
|
|
Bilag III |
|
|
|
|
Bilag V |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Bilag VI |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
1) EFT C 157 af 25.5.1998, s. 13.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 18.januar 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 13 marts 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Europa-Parlamentets afgørelse af (endnu ikke offentliggjort i EFT).
3) EFT L 194 af 16.7.1972, s. 1.
4) EFT L 322 af 17.12.1977, s. 30. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29).
5) EFT L 124 af 5.5.1989, s. 16. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/30/EØF (EFT L 110 af 28.3.1992, s. 52).
6) EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7).
7) EFT L 386 af 30.12.1989, s. 14. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/33/EF.
8) EFT L 110 af 28.4.1992, s. 52.
9) EFT L 29 af 5.2.1993, s. 1. Direktivet er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
10) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
11) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/605/EØF (EFT L 317 af 16.11.1990, s. 60).
12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
13) Rådets direktiv 88/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab (EFT L 348 af 17.12.1988, s. 62).
14) Rådets ottende direktiv (84/253/EØF) af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (EFT L 126 af 12.5.1984,. 20).
15) Rådets fjerde direktiv (78/660/EØF) af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Direktivet er senest ændret ved direktiv 1990/60/EF (EFT L 62 af 26.6.1999, s. 65).
16) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Direktivet er senest ændret ved direktiv 85/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7).
17) Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27). Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/9/EF (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
18) Rådets første direktiv (73/239/EØF) af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3). Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/EF.
19) Rådets første direktiv (79/267/EØF) af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1). Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/
Bilag 6
RÅDETS DIREKTIV 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57,
stk. 2 og artikel 66,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1),
i samarbejde med Europa-Parlamentet2 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 3), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Det er nødvendigt at gennemføre det indre marked for direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring på grundlag af både reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser for at gøre det lettere for forsikringsselskaber med hjemsted i Fællesskabet at dække risici, der består inden for Fællesskabet;
2) Rådets andet direktiv (88/357/EØF) af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF 4), har allerede i vidt omfang bidraget til gennemførelsen af det indre marked for direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring ved at give forsikringstagere, der på grund af deres art, deres størrelse eller arten af den risiko, som skal forsikres, ikke har behov for særlig beskyttelse i den medlemsstat, hvor risikoen består, fuld frihed til at benytte det videst mulige forsikringsmarked;
3) direktiv 88/357/EØF udgør derfor et vigtigt skridt hen imod en indbyrdes tilnærmelse af de nationale markeder inden for et integreret marked, et skridt, som bør suppleres med andre fællesskabsinstrumenter med det formål at give alle forsikringstagere, uanset deres art eller størrelse eller arten af den risiko, som skal forsikres, mulighed for at benytte ethvert forsikringsselskab med hjemsted i Fællesskabet, som udøver sin virksomhed dér i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, samtidig med at der sikres dem en tilstrækkelig beskyttelse;
4) nærværende direktiv indgår i hele komplekset af allerede gennemført fællesskabslovgivning, herunder navnlig Rådets første direktiv (73/239/EØF) af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring 5) og Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 6) ;
5) den valgte fremgangsmåde består i at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter og i det omfang, det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at nå frem til en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger, som vil gøre det muligt at udstede en enkelt tilladelse, som dækker hele Fællesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn;
6) derfor er adgang til og udøvelse af forsikringsvirksomhed for fremtiden betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit hjemsted; med denne tilladelse kan selskabet påbegynde sin virksomhed overalt i Fællesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, kan ikke længere afkræve forsikringsselskaber, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed dér, og som allerede har fået en tilladelse i hjemlandet, en ny tilladelse; for at tage hensyn hertil er det nødvendigt at ændre direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF;
7) det påhviler for fremtiden de kompetente myndigheder i hjemlandet af føre tilsyn med forsikringsselskabets økonomiske soliditet, navnlig med dets solvens og oprettelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, og med, at disse dækkes af kongruente aktiver;
8) visse bestemmelser i nærværende direktiv fastsætter minimumsnormer; hjemlandet kan foreskrive strengere regler for de forsikringsselskaber, der er tilladt af dets egne kompetente myndigheder;
9) medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have de nødvendige kontrolbeføjelser til at sikre, at forsikringsselskabet udøver sin virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; de skal i særdeleshed kunne vedtage egnede beskyttelsesforanstaltninger eller pålægge sanktioner med det formål at forhindre uregelmæssigheder og eventuelle overtrædelser af bestemmelserne vedrørende forsikringstilsyn;
10) det indre marked indebærer et område uden indre grænser med adgang til at udøve enhver form for forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring i hele Fællesskabet, og ethvert behørigt tilladt forsikringsselskab får derfor mulighed for at dække en hvilken som helst af de risici, der er omhandlet i bilaget til direktiv 73/239/EØF; med henblik herpå er det nødvendigt at ophæve den monopolstilling, der i nogle medlemsstater er indrømmet visse organer med hensyn til dækning af bestemte former for risici;
11) bestemmelserne om overdragelse af forsikringsbestanden bør tilpasses til den ved nærværende direktiv indførte retlige ordning med en enkelt tilladelse;
12) på de vigtigste punkter er der ved direktiv 91/674/EØF allerede gennemført en harmonisering af medlemsstaternes bestemmelser vedrørende oprettelse af de forsikringsmæssige hensættelser, som forsikringsselskaberne skal oprette til dækning af indgåede forpligtelser, og denne harmonisering muliggør en gensidig anerkendelse af disse reserver;
13) der bør foretages en samordning af reglerne vedrørende spredningen, lokaliseringen og kongruensen af de aktiver, der kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, med henblik på at fremme den gensidige anerkendelse af medlemsstaternes bestemmelser; denne samordning bør tage hensyn dels til de foranstaltninger for så vidt angår frie kapitalbevægelser, der er vedtaget ved Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 om gennemførelse af Traktatens artikel 67 7), dels til Fællesskabets udvikling hen imod Den Økonomiske og Monetære Union;
14) hjemlandet kan dog ikke kræve, at forsikringsselskaberne investerer de aktiver, der medgår til dækning af deres forsikringsmæssige hensættelser, i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav er uforeneligt med de foranstaltninger til liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i direktiv 88/361/EØF;
15) i afventning af et direktiv om investeringsydelser, som bl.a. harmoniserer begrebet organiseret marked, er det nødvendigt med henblik på nærværende direktiv og uden af foregribe den senere harmonisering at fastlægge en midlertidig definition af dette begreb, som vil blive afløst af den definition, der er harmoniseret på fællesskabsplan, og som pålægger markedets hjemland det ansvar, som nærværende direktiv midlertidigt pålægger forsikringsselskabets hjemland;
16) det er nødvendigt at supplere listen over elementer, der kan anvendes til dækning af den i henhold til direktiv 73/239/EØF påbudte solvensmargen, for at tage hensyn til de nye finansielle instrumenter og faciliteter, som andre finansielle institutioner kan henregne til deres egenkapital;
17) inden for rammerne af et integreret forsikringsmarked bør der gives forsikringstagere, der på grund af deres art, deres størrelse eller arten af den risiko, som skal dækkes, ikke har behov for særlig beskyttelse i den medlemsstat, hvor risikoen består, fuld frihed til at vælge den lovgivning, der skal gælde for forsikringsaftalen;
18) det er ikke en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af det indre marked for forsikringer, at der er sket en samordning af forsikringsaftaleretten; medlemsstaternes mulighed for at gennemtvinge anvendelse af deres lovgivning på forsikringsaftaler, der dækker risici, som befinder sig på deres område, udgør en tilstrækkelig garanti for de forsikringstagere, der har behov for særlig beskyttelse;
19) inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det størst mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet, således at han kan vælge den forsikring, der passer bedst til hans behov; det påhviler den medlemsstat, hvor risikoen består, at påse, at der ikke findes nogen hindring for, at de forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet, kan afsættes på dens område, forudsat at de ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor risikoen består, og såfremt disse hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsreglerne, forudsat at disse retsregler anvendes ikke-diskriminerende på ethvert selskab, der udøver virksomhed i denne medlemsstat, er objektivt begrundet og står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål.
20) medlemsstaterne skal kunne sikre, at forsikringsprodukterne og de aftaledokumenter, der anvendes ved dækning af risici, der består på deres område, hvad enten der er tale om virksomhed udøvet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overholder gældende specifikke retsregler begrundet i almene hensyn; de tilsynsordninger, der skal anvendes, bør tilpasses kravene i det indre marked uden at være en forudsætning for udøvelsen af forsikringsvirksomhed; det forekommer ikke rimeligt at opretholde ordninger med forudgående godkendelse af forsikringsbetingelserne; der bør derfor indføres andre ordninger, som passer bedre til kravene i det indre marked, og som gør det muligt for samtlige medlemsstater at sikre forsikringstagerne den fornødne beskyttelse;
21) forsikringsselskabet bør, når forsikringstageren er en fysisk person, oplyse denne om, hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, samt om bestemmelserne vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen;
22) i visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger;
23) arten og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne gør det berettiget, at myndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, løbende kræver anmeldelse af de almindelige og specielle aftalebetingelser med henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er indbygget i den sociale sikringsordning; denne kontrol må ikke være en betingelse for afsætning af forsikringsprodukterne; sygeforsikring, som delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er indbygget i den sociale sikringsordning, adskiller sig på grund af sit særpræg fra anden skadeforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødvendigt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uanset alder eller sundhedstilstand;
24) nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål; begrundet i almene hensyn er det muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begrænser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog skal anvendes på samme måde uanset forsikringsselskabets hjemland; de pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlemsstat; disse forskrifter kan fastsætte, at der skal være åben adgang, tariffastsættelse på et ensartet grundlag for hver aftaletype og livsvarig dækning; det samme mål kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som tegner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et fastsat maksimum, og at de skal deltage i tabsudligningsordninger; det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået sygeforsikring teknisk fungerer på lignende måde som livsforsikring;
25) som følge af den samordning, der er gennemført ved direktiv 73/239/EØF som ændret ved nærværende direktiv, er den mulighed, som Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i samme direktiv har for at forbyde, at sygeforsikring udøves sideløbende eller samtidig med andre klasser, ikke længere berettiget og bør derfor bortfalde;
26) medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsikring i deres nationale lovgivning; dette krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhører under hjemlandets kompetence;
27) udøvelsen af den frie etableringsret gør en fast tilstedeværelse i filialmedlemsstaten påkrævet; for at der, for så vidt angår ansvarsforsikring for motorkøretøjer, kan tages individuelle hensyn til de sikrede og de skadelidte, er det nødvendigt, at der i filialmedlemsstaten findes passende strukturer, som skal indhente alle nødvendige oplysninger i tilknytning til erstatningskrav i forbindelse med denne risiko, og som har tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere forsikringsselskabet over for de personer, som har lidt skade, og som vil kunne kræve erstatning, herunder også beføjelse til at udbetale en sådan erstatning, og til at repræsentere selskabet eller om nødvendigt lade det repræsentere i retten eller over for myndighederne i den pågældende medlemsstat i forbindelse med sådanne erstatningskrav;
28) inden for rammerne af det indre marked kan en medlemsstat ikke længere forbyde samtidig udøvelse af forsikringsvirksomhed på sit område i henhold til reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; det er derfor nødvendigt at afskaffe medlemsstaternes mulighed herfor i henhold til direktiv 88/357/EØF;
29) der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den medlemsstat, hvor risikoen består, ikke overholder gældende bestemmelser begrundet i almene hensyn, som gælder for det;
30) nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, hvorimod flertallet af dem anvender særlige skatter og andre former for afgifter, herunder ekstrabidrag til garantifonde; i de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur og procentsats meget; det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrencefordrejning mellem medlemsstaterne med hensyn til forsikring; med forbehold af yderligere samordning kan anvendelse af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består, afhjælpe en sådan ulempe; det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag;
31) det kan være nødvendigt med jævne mellemrum at foretage tekniske tilpasninger af de detaljerede regler i nærværende direktiv for at tage hensyn til udviklingen inden for forsikringsbranchen; Kommissionen vil, inden for rammerne af de gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt den ved Traktatens bestemmelser, foretage sådanne tilpasninger, for så vidt de er nødvendige, efter høring af den ved direktiv 91/675/EØF 8) nedsatte forsikringskomité;
32) der må fastsættes specifikke bestemmelser for at sikre overgangen fra den retlige ordning, der gælder på tidspunktet for gennemførelsen af nærværende direktiv, til den ved direktivet indførte ordning; disse bestemmelser skal have til formål at hindre, at der pålægges medlemsstaternes kompetente myndigheder en ekstra arbejdsbyrde;
33) i henhold til Traktatens artikel 8 C skal der tages hensyn til omfanget af den indsats, der må gøres af økonomier på forskellige udviklingstrin; der må derfor indrømmes visse medlemsstater en overgangsordning, der muliggør en gradvis gennemførelse af dette direktiv –
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
a) forsikringsselskab: ethvert selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF;
b) filial: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer, under hensyn til artikel 3 i direktiv 88/357/EØF;
c) hjemland: den medlemsstat, hvor hjemstedet for det forsikringsselskab, der dækker risikoen, er beliggende;
d) filialmedlemsstat: den medlemsstat, hvor den filial, der dækker risikoen, er beliggende;
e) den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser: den medlemsstat, hvor risikoen består i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 88/357/EØF, når den dækkes af et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlemsstat;
f) kontrol: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direktiv 83/349/EØF 9), eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab;
g) kvalificeret deltagelse: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne, eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften af det selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse. Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 i nærværende direktiv samt de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EØF 10) ;
h) moderselskab: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF;
i) datterselskab: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF; ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse foretagender;
j) reguleret marked: et kapitalmarked, som af selskabets hjemland betragtes som et reguleret marked i afventning af en definition, der skal fastlægges inden for rammerne af et direktiv om investeringsydelser, og som er karakteriseret ved:
– en regelmæssig funktion, og
– det forhold, at bestemmelser, der er vedtaget eller godkendt af de berettigede myndigheder, fastlægger betingelserne for markedets funktion, betingelserne for adgang til markedet og, når direktiv 79/279/EØF af 5. marts 1979 om samordning af betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs
11) anvendes, de betingelser for optagelse til notering, der er fastsat ved nævnte direktiv, og, når dette direktiv ikke anvendes, de betingelser, disse finansielle instrumenter skal opfylde for faktisk at kunne omsættes på markedet. I forbindelse med nærværende direktiv kan et reguleret marked være etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland. I sidstnævnte tilfælde skal markedet være anerkendt af selskabets hjemland og opfylde tilsvarende krav. De finansielle instrumenter, der omsættes dér, skal være af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i den pågældende medlemsstat;
k) kompetente myndigheder: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber.
Artikel 2
1. Dette direktiv finder anvendelse på de forsikringer og forsikringsselskaber, der er nævnt i artikel 1 i direktiv 73/239/EØF.
2. Nærværende direktiv finder hverken anvendelse på de forsikringer og transaktioner eller selskaber og institutioner, som direktiv 73/239/EØF ikke finder anvendelse på, eller på de organer, der er nævnt i artikel 4 i dette.
Artikel 3
Uanset artikel 2, stk. 2, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for senest den 1. juli 1994 at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virksomhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område, og som er nævnt i artikel 4 i direktiv 73/239/EØF.
AFSNIT II
ADGANG TIL UDØVELSE AF FORSKIRINGSVIRKSOMHED
Artikel 4
Artikel 6 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 6
Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed er betinget af en forudgående administrativ tilladelse.
Ansøgning om denne tilladelse skal indgives til hjemlandets myndigheder af:
a) selskaber, der etablerer hjemsted på denne medlemsstats område;
b) selskaber, der efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede tilladelse udvider deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller til andre forsikringsklasser.«
Artikel 5
Artikel 7 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 7
1. Tilladelsen gælder for hele Fællesskabet. Den giver selskabet ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver forsikringsklasse. Den omfatter hele den pågældende klasse, medmindre ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der i henhold til punkt A i bilaget hører under denne klasse.
a) Hver medlemsstat har dog mulighed for at meddele tilladelse for de grupper af klasser, der er anført i punkt B i bilaget, idet tilladelsen får den deri fastsatte tilsvarende benævnelse.
b) En tilladelse, der gives for en klasse eller for en gruppe af klasser, omfatter ligeledes dækning af accessoriske risici, der henhører under en anden klasse, såfremt de i punkt C i bilaget fastsatte betingelser er opfyldt.«
Artikel 6
Artikel 8 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 8
1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:
a) antager en af følgende former:
– for Kongeriget Belgien: »société anonyme«/»nåmloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op åndelen«, »association d'assurance mutuelle«/»onderlinge verzekeringsvereniging«, »société coopérative«/»coøperatieve vennootschap«
– for Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
– for Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit «, »øffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
– for Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code rural«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
– for Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
– for Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua die assicurazione«
– for Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«,»association d'assurance mutuelles«, »société cooperative«
– for Kongeriget Nederlandene: »nåmloze vennootschap«, »onderlinge wårborgmåtschappij«
– for Det Forenede Kongerige: »Incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies registered under the Industrial an Provident Societies Acts«, »societes registered under the Friendly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
– for Den Hellenske Republik: »anonymi etaireia«, »allilasfalistikos synetairismos«
– for Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
– for den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«.
Et forsikringsselskab kan ligeledes tage form af et europæisk selskab, når dette bliver indført.
Endvidere kan medlemsstaterne i givet fald oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er udøvelse af forsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privatretlige selskaber;
b) begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed;
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 9;
d) råder over den i artikel 17, stk. 2, fastsatte minimumsgarantifond;
e) faktisk ledes af personer, der opfylder de foreskrevne krav til hæderlighed og til kvalifikationer eller erhvervserfaring.
2. Et selskab, der ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre klasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun omfatter en del af de risici, der er omfattet af en klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 9.
Det skal endvidere godtgøre, at det råder over den i artikel 16 fastsatte solvensmargen, og, hvis der i henhold til artikel 17, stk. 2, for disse andre klasser kræves en større minimumsgarantifond end tidligere, at det er i besiddelse dette minimum.
3. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennemførelse af tilsynet.
Medlemsstaterne må dog ikke fastsætte bestemmelser, der foreskriver forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre sådanne krav er et led i en almindelig priskontrolordning.
Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne underkaster selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for klasse 18 i punkt A i bilaget, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel, herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med denne klasse.
4. Ovennævnte bestemmelser kan ikke foreskrive, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets økonomiske behov.«
Artikel 7
Artikel 9 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 9
Den i artikel 8, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) arten af de risici, som selskabet har til hensigt at dække
b) grundprincipperne for genforsikring
c) sammensætningen af minimumsgarantifonden
d) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under klasse 18 i punkt A i bilaget, de midler, som selskabet råder over med henblik på at yde den lovede assistance endvidere for de første tre regnskabsår:
e) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
f) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
g) den sandsynlige økonomiske stilling
h) de anslåede finansielle midler til dækning af forpligtelser og solvensmargen.«
Artikel 8
Hjemlandets kompetente myndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om alle aktionærers eller selskabsdeltageres identitet, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Samme myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om aktionærernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
AFSNIT III
HARMONISERING AF BETINGELSERNE FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED
Kapitel 1
Artikel 9
Artikel 13 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 13
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser og de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fælleskabssniveau.
Har de pågældende selskaber tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret i klasse 18 i punkt A i bilaget, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som selskabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lovgivning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.«
Artikel 10
Artikel 14 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 14
Når et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i en medlemsstat, udøver sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til filialmedlemsstatens kompetente myndigheder, selv eller ved personer, de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn
med selskabet. Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol.«
Artikel 11
Artikel 19, stk. 2 og 3, i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»2. Medlemsstaterne kræver af de forsikringsselskaber, der har deres hjemsted på deres område, at de regelmæssigt fremlægger materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet, samt statistisk materiale. De kompetente myndigheder sender hinanden det materiale og de oplysninger, der har relevans for udøvelsen af tilsynet.
3. Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område i overensstemmelse medRådets direktiver vedrørende denne virksomhed, og med henblik på disses gennemførelse.
Disse beføjelser og midler skal bl.a. give de kompetente myndigheder mulighed for:
a) at skaffe sig indgående viden om selskabets situation og samlede virksomhed, navnlig
– ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedrørende forsikringsvirksomheden
– ved kontrol på stedet i det pågældende selskabs forretningslokaler
b) at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for selskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare
c) at sikre gennemførelsen af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp.
Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedrørende forsikringsaftaler, som mæglerne er i besiddelse af.«
Artikel 12
1. Artikel 11, stk. 2 til 7, i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på dens område, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fællesskabet, hvis de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland godtgør, at selskabet, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin forsikringsbestand, hvad enten aftalerne er indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal filialmedlemsstaten høres.
4. I de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde meddeler de kompetente myndigheder i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor risiciene består.
5. De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det afgivende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen; har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor risikoen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
Artikel 13
1. Artikel 20 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 20
1. Hvis et selskab ikke efterkommer bestemmelserne i artikel 15, kan den kompetente myndighed i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor risiciene består.
2. Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et selskab, hvis solvensmargen ikke længere udgør det minimum, der er foreskrevet i artikel 16, stk. 3, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet en genoprettelsesplan, der skal forelægges den til godkendelse.
Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis, hvis den er af den opfattelse, at selskabets finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver.
Den underretter da myndighederne i de andre medlemsstater, på hvis område selskabet udøver sin virksomhed, om alle trufne foranstaltninger, og disse myndigheder træffer på den første myndigheds anmodning de samme foranstaltninger som denne.
3. Hvis solvensmargenen ikke længere når den i artikel 17 definerede garantifond, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet af selskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal forelægges den til godkendelse.
Den kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. Den underretter myndighederne i de medlemsstater, på hvis område selskabet udøver virksomhed, herom, og disse træffer på dens anmodning de samme foranstaltninger.
4. I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder desuden træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser.
5. Hver medlemsstat vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for, at den i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, på anmodning af selskabets hjemland og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på dens område; hjemlandet skal angive, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.«
Artikel 14
Artikel 22 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 22
1. En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed i hjemlandet, kan tilbagekaldes af denne myndighed, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder adgangsbetingelserne
c) ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genoprettelsesplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 20
d) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente myndighed i hjemlandet de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater herom, og disse skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre det pågældende selskab i at påbegynde nye forretninger på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Herudover træffer førstnævnte myndighed sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over selskabets aktiver i medfør af artikel 20, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, eller stk. 3, andet afsnit.
2. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal udførligt begrundes og meddeles det pågældende selskab.«
Artikel 15
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette hjemlandets kompetente myndigheder, hvis vedkommende påtænker at forøge sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab.
Hjemlandets kompetente myndigheder skal inden for en frist på højst tre måneder fra datøn for den i første afsnit nævnte underretning gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om den i første afsnit nævnte fysiske eller juridiske persons egnethed. Hvis myndighederne ikke gør indsigelse, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den pågældende erhvervelse eller forøgelse.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab.
3. Så snart forsikringsselskaberne har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets kompetente myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at deltagelsen stiger over eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i stk. 1 og 2.
Endvidere meddeler de mindst en gang om året aktionærers eller selskabsdeltageres identitet, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne andel, således som den bl. a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.
4. Medlemsstaterne fastsætter, at hjemlandets kompetente myndigheder i tilfælde af, at de i stk. 1 omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en forsigtig og sund forvaltning af forsikringsselskabet, skal kunne træffe de fornødne foranstaltninger for at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder den i stk. 1 foreskrevne pligt til forudgående underretning. Hvis en kapitalandel erhverves på trods af indsigelse fra de kompetente myndigheder, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
Artikel 16
1. Medlemsstaterne foreskriver, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattende form, således at de enkelte forsikringsselskaber ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet at straffelovgivningen.
Når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller er trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde forsikringsselskabet, dog videregives under en civil retssag.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gælder for forsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
3. Medlemsstaterne kan kun indgå samarbejdsaftaler, der indebærer udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de oplysninger, der således meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i denne artikel.
4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv:
– til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til forsikringsmæssige hensættelser, solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol, eller
– til pålæggelse af sanktioner, eller
– hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed, eller
– i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 56 eller særbestemmelser i de direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikringsselskaber.
5. Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for samme medlemsstat, hvis der findes flere kompetente myndigheder, eller medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og:
– de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med kreditinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne,
– de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber og lignende procedurer, og
– personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber,
med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, eller til hinder for, at der gives de organer, der forvalter (obligatoriske) likvidationsprocedurer eller garantifonde, oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. De oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
6. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4, i henhold til lovbestemmelser give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstituter, investeringsservice og forsikringsselskaber, samt inspektører, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger.
Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet.
Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet som omhandlet i artikel 14 i direktiv 73/239/EØF, aldrig må vderegives som nævnt i nærværende stykke, medmindre den kompetente myndighed, der har givet oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke.
Kapitel 2
Artikel 17
Artikel 15 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 15
1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed.
Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter de regler, der er fastsat i direktiv 91/674/EØF.
2. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 88/357/EØF. For så vidt angår risici, der består i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.
3. Hvis hjemlandet tillader, at de forsikringsmæssige hensættelser dækkes af tilgodehavender hos genforsikrere, fastsætter det den tilladte procentdel. Det kan i så fald ikke stille krav om, hvor disse tilgodehavender skal befinde sig.«
Artikel 18
Artikel 15a i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 15a
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og som dækker risici, der er klassificeret i klasse 14 i punkt A i bilaget, i det følgende benævnt »kreditforsikring«, skal oprette udjævningshensættelser (en udligningsreserve), som skal dække et eventuelt teknisk tab eller en skadesprocent, der er højere end gennemsnittet inden for denne forsikringsklasse ved afslutningen af regnskabsåret.
2. Udjævningshensættelserne skal beregnes efter de regler, som hjemlandet fastsætter, ifølge en af de fire metoder, der er anført i punkt D i bilaget, og som betragtes som ækvivalente.
3. Op til de beløb, der er beregnet ifølge metoderne i punkt D i bilaget, medregnes udjævningshensættelserne ikke i solvensmargenen.
4. Medlemsstaterne kan fritage forsikringselskaber, der har hjemsted på deres område, fra kravet om oprettelse af udjævningshensættelser for kreditforsikringsklassen, hvis deres indtægt fra præmier og bidrag i denne klasse udgør mindre end 4 % af den samlede præmie og bidragsindtægt og mindre end 2 500 000 ECU.«
Artikel 19
Artikel 23 i direktiv 88/357/EØF udgår.
Artikel 20
Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.
Artikel 21
1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer dækning for deres forsikringsmæssige hensættelser ved hjælp af følgende kategorier af aktiver:
A. Investeringsaktiver
a) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter
b) udlån
c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast
d) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre investeringsfonde
e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom.
B. Tilgodehavender
f) tilgodehavender hos genforsikrere, herunder genforsikrernes andel i de forsikringsmæssige hensættelser
g) genforsikringsdepoter og tilgodehavender hos afgivende forsikringsselskaber
h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger
i) tilgodehavender som følge af restværdier eller subrogation
j) krav på skattetilbagebetalinger
k) tilgodehavender hos garantifonde.
C. Andre aktiver
l) materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger, værdiansat på grundlag af en forsigtig afskrivning
m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlån i kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er beføjet til at modtage indlån
n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger
o) påløbne renter og optjent leje samt andre periodeafgrænsningsposter
For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i direktiv 77/780/EØF 12) eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.
Det forhold, at et aktiv eller en kategori af aktiver er medtaget i listen i første afsnit, medfører ikke, at alle sådanne aktiver automatisk tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for, hvorledes tilladte aktiver må anvendes; med henblik herpå kan det kræve tinglig sikkerhed eller garantistillelse, navnlig for tilgodehavender hos genforsikrere.
Ved fastlæggelse og anvendelse af reglerne skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:
i) aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive gæld, der er stiftet med henblik på erhvervelse af disse aktiver
ii) samtlige aktiver værdiansættes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de værdiansættes på grundlag af en forsigtig afskrivning
iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed
iv) afledte instrumenter såsom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, kan anvendes, når de bidrager til at mindske investeringsrisikoen eller muliggør en effektiv porteføljepleje. Sådanne instrumenter værdiansættes på et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved værdiansættelsen af de underliggende aktiver
v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt
vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, efter at de tilsvarende gældsposter over for samme tredjemand er trukket fra
vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de forfaldt til betaling
viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af forsikringsselskabets investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af præmiehensættelserne.
2. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 20.
Artikel 22
1. For så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end:
a) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i en grund eller en bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger så tæt sammen, at de reelt kan betragtes som en enkelt investering
b) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre instrumenter på penge- og kapitalmarkedet fra samme selskab eller i lån til samme låntager, taget under ét, idet der ses bort fra lån til en statslig, regional eller lokal myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er medlem. Denne grænse kan forhøjes til 10 %, hvis selskabet ikke investerer mere end 40 % af sine forsikringsmæssige bruttohensættelser i lån til låntagere eller i tilsvarende værdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5 % af sine aktiver
c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån, hvoraf 1 % i et enkelt ikkesikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 73/239/EØF, og til investeringsinstitutter, der er etableret i en medlemsstat
d) 3 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i kontanter
e) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsættes på et reguleret marked.
2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlægger begrænsninger for investering i en bestemt kategori af aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begrænsning bør tillades til dækning for de forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:
i) de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, skal være så diversificerede og skal være investeret så spredt, at det sikres, at der ikke foreligger nogen uforholdsmæssig stor afhængighed af en kategori af bestemte aktiver, et specielt investeringsmarked eller en speciel investering
ii) investeringer i aktiver, der som følge af enten deres art eller udstederens soliditet indebærer et højt risikoniveau, skal begrænses til et forsigtigt omfang
iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser
iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
v) den procentvise andel af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, som udgøres af ikke likvide investeringer, skal begrænses til et forsigtigt niveau
vi) når aktiverne omfatter lån til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af sådanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse kreditinstitutter. Der må kun forholdes således, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i en medlemsstat, udelukkende tilhører denne medlemsstat og/eller dennes lokale myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtægterne består i at formidle lån til staten eller lokale myndigheder eller lån, som sikres af disse, eller lån til organer, der har en tæt tilknytning til staten eller de lokale myndigheder.
3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver må anvendes, behandler medlemsstaten:
– lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde, mere restriktivt end lån, der er sikret således
– investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EØF 13), og øvrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er samordnet i henhold til samme direktiv
– værdepapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der omsættes på et sådant marked
– værdipapirer, obligationer og andre instrumenter på penge- og kapitalmarkedet, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 89/647/EØF 14), eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennævnte.
4. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, litra b) nævnte grænse til 40 % for visse obligationer, når de er udstedt af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et særligt offentligt tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side.
5. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.
6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis på anmodning fra forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a) til e), kan fraviges, jf. dog artikel 20.
Artikel 23
Bilag 1, nr. 8 og 9 i direktiv 88/357/EØF affattes således:
»8) Forsikringsselskaberne kan have ikke-kongruente aktiver til dækning af et beløb på højst 20 % af deres forpligtelser i en bestemt valuta.
9) Hver medlemsstat kan bestemme, at kravet i de foregående bestemmelser om, at forpligtelser skal dækkes af aktiver udtrykt i en medlemsstats valuta, ligeledes anses for opfyldt, hvis disse aktiver er udtrykt i ecu.«
Artikel 24
Artikel 16, stk. 1 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at oprette en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig solvensmargen.
Solvensmargenen svarer til selskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier. Den omfatter navnlig:
– den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:
a) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det krævede niveau, eller efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige gæld er afviklet
b) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår betalinger af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de ansvarlige myndigheder underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen, og
c) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b);
– halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond
– reserver (lovmæssige og frie), der ikke modsvarer forpligtelserne
– overført oberskud
– ekstrabidrag, som gensidige og gensidig-lignende forsikringsselskaber med variable bidrag kan kræve af deltagerne i løbet af et regnskabsår, med et beløb på indtil halvdelen af forskellen mellem de maksimale bidrag og de faktisk opkrævede bidrag; disse mulige ekstrabidrag kan dog ikke dække mere end 50 % af margenen
– efter anmodning fra forsikringsselskabet de dokumenterede skjulte reserver, der skyldes en for lav ansættelse af aktiverne, i det omfang sådanne skjulte reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
– kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i så fald højst med et beløb svarende til 50 % af margenen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at mindst følgende betingelser er opfyldt:
a) i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes der bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.
– For ansvarlig indskudskapital skal ligeledes følgende betingelser være opfyldt:
b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
c) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af solvensmargenen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets solvensmargen ikke derved falder under det krævende niveau
d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske og den krævede solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets solvensmargen falder under det krævende niveau
e) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato
f) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen
– værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre kumulative præferenceaktier end de i foregående led omhandlede - der opfylder følgende betingelser, op til 50 % af margenen for de i forrige led nævnte værdipapirer og ansvarlig indskudskapital:
a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden
c) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
d) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed
e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.«
Artikel 25
Senest tre år efter dette direktivs gennemførelse forelægger Kommissionen Forsikringskomitéen en rapport om behovet for en yderligere harmonisering af solvensmargenen.
Artikel 26
Artikel 18 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 18
1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 15.
2. Med forbehold af artikel 15, stk. 2, artikel 20, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 22, stk. 1, sidste afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over de rørlige og faste aktiver, der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne er berettigede til at træffe i deres egenskab af ejere af eller deltagere i de pågældende selskaber, under beskyttelse af de sikredes interesser.«
Kapitel 3
Artikel 27
Artikel 7, stk. 1, litra f), i direktiv 88/357/EØF affattes således:
»f) for så vidt angår de risici, der er omhandlet i artikel 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF, kan parterne frit vælge, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse.«
Artikel 28
Den medlemsstat, hvor risikoen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, når aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor risikoen består.
Artikel 29
Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne. Med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de alene kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal kunne forelægges, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et selskab kan udøve sin virksomhed.
Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 30
1. Artikel 8, stk. 4, litra b), i direketiv 88/357/EØF udgår. Artikel 8, stk. 4, litra a), affattes derefter således:
»a) Med forbehold af litra c) gælder artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, når forsikringsaftalen giver dækning i flere medlemsstater, hvoraf mindst en kræver lovpligtig forsikring«.
2. Uanset om andet måtte være fastsat, kan en medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kræve, at dens kompetente myndighed får meddelelse om de almindelige og specielle betingelser i de lovpligtige forsikringer, før de anvendes.
Artikel 31
1. Inden en forsikringsaftale indgås, skal forsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om følgende:
– hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår
– bestemmelserne vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastlægges i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen består.
AFSNIT IV
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF
TJENESTEYDELSER
Artikel 32
Artikel 10 i direktiv 73/239/EØF affattes således:
»Artikel 10
1. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler den kompetente myndighed i hjemlandet dette.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori bl. a. angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske struktur
c) en adresse i filialmedlemsstaten, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, idet den pågældende adresse er den samme adresse som den, hvortil alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede sendes
d) navn på filialens generalbefuldmægtigede, som skal have tilstrækkelige beføjelser til at forpligte selskabet over for tredjemand samt til at repræsentere det over for filialmedlemsstatens myndigheder og domstole. Med hensyn til Lloyd's må dette, i tilfælde af eventuelle tvister i filialmedlemsstaten, der hidrører fra indgåede forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med henblik herpå skal den generalbefuldmægtigedes kompetence især omfatte beføjelse til i denne egenskab at give møde i retten som sagsøgt med beføjelse til at forpligte de pågældende forsikringsgivere i Lloyd's.
Hvis forsikringsselskabet agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i filialmedlemsstaten.
3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at nære mistillid til den administrative strukturs egnethed, forsikringsselskabets finansielle situation eller de ansvarlige lederes og den generalbefuldmægtigedes hæderlighed og kvalifikationer eller erhvervserfaring, videresender den senest tre måneder efter modtagelsen af alle de i stk. 2 nævnte oplysninger disse til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
Hjemlandets kompetente myndighed attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet råder over minimumssolvensmargenen, beregnet i overensstemmelse med artikel 16 og 17.
Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten, skal dette afslag begrundes over for det berørte selskab inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 3 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjemlandets kompetente myndighed de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelsen af denne virksomhed i filialmedlemsstaten.
5. Så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten eller, hvis denne ikke sender nogen meddelelse, så snart den i stk. 4 nævnte frist er udløbet, kan filialen etableres, og den kan påbegynde sin virksomhed.
6. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c), eller d), skal forsikringsselskabet skriftligt meddele de kompetente myndigheder i hjemlandet og i filialmedlemsstaten den pågældende ændring, mindst en måned før ændringen foretages, således at den kompetente myndighed i hjemlandet og i filialmedlemsstaten kan handle i henhold til henholdsvis stk. 3 og stk. 4.«
Artikel 33
Artikel 11 i direktiv 73/239/EØF udgår.
Artikel 34
Artikel 14 i direktiv 88/357/EØF affattes således:
»Artikel 14
Ethvert selskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici, det har til hensigt at dække.«
Artikel 35
Artikel 16 i direktiv 88/357/EØF affattes således:
»Artikel 16
1. De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 14 nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område selskabet agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at selskabet råder over minimumssolvensmargenen beregnet i overensstemmelse med artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF
b) de klasser, inden for hvilke selskabet har ret til at virke
c) arten af de risici, som selskabet har til hensigt at dække i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.
Samtidig underretter de det berørte selskab herom.
Medlemsstater, på hvis område et selskab agter at præstere tjenesteydelser og i forbindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF bortset fra fragtførerens ansvar, kan kræve, at selskabet:
– meddeler navn og adresse på den i artikel 12a, stk. 4, i nærværende direktiv nævnte repræsentant
– fremlægger en erklæring om, at selskabet er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.
2. Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette selskabet om årsagerne hertil. Nægtelsen kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
3. Selskabet kan begynde sin virksomhed på den attesterede dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.«
Artikel 36
Artikel 17 i direktiv 88/357/EØF affattes således:
»Artikel 17
Enhver ændring, som selskabet agter at foretage i de i artikel 14 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 14 og 16.«
Artikel 37
Artikel 12, stk. 2, andet og tredje afsnit, og stk. 3, samt artikel 13 og 15 i direktiv 88/357/EØF udgår.
Artikel 38
De kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, kan kræve, at de oplysninger, som de i henhold til dette direktiv har lov til at anmode om vedrørende de forsikringsselskabers virksomhed, som opererer på deres område, gives på den pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 39
1. Artikel 18 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som selskabet agter at anvende over for forsikringstagerne. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de alene kræve, at ethvert selskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at selskabet kan udøve sin virksomhed.
3. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 40
1. Artikel 19 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Ethvert selskab, der udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forelægge de kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten og/eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, alle de dokumenter, der forlanges af det med henblik på gennemførelsen af denne artikel, for så vidt selskaber, der har deres hjemsted i disse medlemsstater, også er forpligtet dertil.
3. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat konstaterer, at et selskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overtræder de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, henstiller de til det pågældende selskab at bringe disse ulovlige forhold til ophør.
4. Foretager vedkommende selskab sig ikke det nødvendige, giver de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom. Disse træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik på, at det pågældende selskab bringer de ulovlige forhold til ophør. De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat underrettes om arten af disse foranstaltninger.
5. Hvis selskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller den pågældende medlemsstat ikke træffer nogen foranstaltninger, fortsat overtræder de retsregler, der gælder i den pågældende medlemsstat, kan denne, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå flere forsikringsaftaler på dens område. Medlemsstaterne drager omsorg for, at det på deres område er muligt at give forsikringsselskaberne de nødvendige meddelelser.
6. Stk. 3, 4 og 5 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede forholdsregler for at forhindre lovovertrædelser på deres område. Dette indebærer også mulighed for at forhindre et forsikringsselskab i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
7. Stk. 3, 4 og 5 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres område.
8. Hvis det selskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan dennes kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte administrative sanktioner over for dette etablerede forretningssted eller denne ejendom.
9. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 4 til 8, og som omfatter sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende selskab.
10. Kommissionen forelægger hvert andet år den Forsikringskomité, der er nedsat ved direktiv 91/675/EØF, en rapport, der viser antallet og arten af tilfælde, hvor der i den enkelte medlemsstat er givet afslag som omhandlet i artikel 10 i direktiv 73/239/EØF eller i artikel 16 i direktiv 88/357/EØF, begge som ændret ved nærværende direktiv, eller truffet foranstaltninger i henhold til stk. 5 i nærværende artikel. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at give den de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten.
Artikel 41
Dette direktiv er ikke til hinder for, at forsikringsselskaber med hjemsted i en medlemsstat ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 42
1. Artikel 20 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Såfremt et forsikringsselskab træder i likvidation, opfyldes forpligtelserne i forbindelse med forsikringsaftaler, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller de begunstigedes nationalitet.
Artikel 43
1. Artikel 21 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Når en forsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvilken medlemsstat hjemstedet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Hvis der udleveres dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i foregående afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser vedrører ikke de i artikel 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF omhandlede risici.
3. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hjemstedet og i givet fald på filialen af det forsikringsselskab, der yder dækningen.
Hver medlemsstat kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for forsikringsselskabet, der er nævnt i artikel 12a, stk. 4, i direktiv 88/357/EØF, også anføres i de dokumenter, der er nævnt i første afsnit.
Artikel 44
1. Artikel 22 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Forsikringsselskaber skal særskilt for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddele den kompetente myndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skadesudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, for hver medlemsstat og for hver gruppe af klasser samt, for så vidt angår forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget til direktiv 78/239/EØF, bortset fra fragtførerens ansvar, skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgifter.
Grupperne af klasser defineres således:
– ulykker og sygdom (1 og 2)
– bilforsikring (3, 7 og 10; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præciseres senere)
– brand og andre skader på ejendom (8 og 9)
– luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12)
– almindelig ansvarsforsikring (13)
– kredit og kaution (14 og 15)
– øvrige klasser (16, 17 og 18).
Hjemlandets kompetente myndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form disse oplysninger til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, der anmoder derom.
Artikel 45
1. Artikel 24 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at kræve, at selskaber, der udøver virksomhed på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på samme vilkår som de selskaber, der har fået en tilladelse der, skal være medlem af og deltage i enhver ordning, der skal garantere de sikrede eller de skadelidte tredjemænd betaling af erstatningsydelser.
Artikel 46
1. Artikel 25 i direktiv 88/357/EØF udgår.
2. Med forbehold af senere harmonisering er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor risikoen består i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 88/357/EØF, samt for Spaniens vedkommende de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
Uanset artikel 2, litra d), første led, i direktiv 88/357/EØF, betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats område, med undtagelse af goder i erhvervsmæssig transit, ved anvendelsen af nærværende stykke som en risiko, der består i denne medlemsstat, selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringspolice.
Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 7 i direktiv 88/357/EØF, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
Med forbehold af senere harmonisering anvender hver medlemsstat på de selskaber, som dækker risici på dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter, som skal erlægges i henhold til første afsnit.
AFSNIT V
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 47
Forbundsrepublikken Tyskland kan udskyde anvendelsen af artikel 54, stk. 2, andet afsnit, første punktum, indtil den 1. januar 1996. I denne periode finder bestemmelserne i nedenstående stykke anvendelse i den i artikel 54, stk. 2, omhandlede situation.
Når det tekniske beregningsgrundlag for præmierne er blevet meddelt hjemlandets kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2 andet afsnit, tredje punktum, fremsender disse myndigheder straks de pågældende oplysninger til myndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, således at disse kan fremsætte deres bemærkninger hertil. Hvis hjemlandets myndigheder ikke tager hensyn til bemærkningerne, underretter de i deltajer og med angivelse af begrundelsen herfor myndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består.
Artikel 48
Medlemsstaterne kan indrømme de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og for hvilke værdien af de grunde og bygninger, som medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, ved meddelelsen af dette direktiv overstiger den i artikel 22, stk. 1, litra a), fastsatte procentsats, en frist til at efterkomme ovennævnte bestemmelse, der udløber senest den 31. december 1998.
Artikel 49
Kongeriget Danmark kan udskyde anvendelsen af dette direktiv på lovpligtige arbejdsskadeforsikringer indtil den 1. januar 1999. I denne periode finder den i artikel 12, stk. 2, i direktiv 88/357/EØF fastsatte undtagelse for arbejdsulykker fortsat anvendelse i Danmark.
Artikel 50
Spanien er indtil den 31. december 1996 og Grækenland og Portugal indtil den 31. december 1998 omfattet af følgende overgangsordning for aftaler, der dækker risici, der udelukkende består i en af disse medlemsstater, og som ikke er defineret i artikel 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF:
a) uanset artikel 8, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og artikel 29 og 39 i nærværende direktiv kan de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater kræve at få meddelt de almindelige og specielle forsikringsbetingelser, inden disse bringes i anvendelse.
b) størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser i tilknytning til de aftaler, der er omhandlet i denne artikel, fastsættes under tilsyn af den berørte medlemsstat efter regler, som den har fastsat, eller såfremt sådanne regler ikke findes, efter praksis på dens område i overensstemmelse med dette direktiv. Dækningen af disse hensættelser ved ækvivalente eller kongruente aktiver og lokaliseringen af disse aktiver finder sted under tilsyn af denne medlemsstat efter dennes regler eller praksis, der vedtages i overensstemmelse med dette direktiv.
AFSNIT VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 51
Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF samt i nærværende direktiv, vedtages efter fremgangsmåden i direktiv 91/675/EØF:
– videlse af artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 73/239/EØF til også at omfatte andre retlige former
– dringer af listen i bilaget til direktiv 73/239/EØF; tilpasning af listens terminologi, for derved at tage hensyn til udviklingen på forsikringsmarkederne
– æcisering af de i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF opregnede komponenter, der indgår i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– dring af størrelsen af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF omhandlede minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling
– dring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, som er fastlagt i artikel 21 i nærværende direktiv, og af de regler for risikospredning, som er fastsat i artikel 22 i nærværende direktiv, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– dring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag 1 til direktiv 88/357/EØF, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union
– æcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF samt nærværende direktiv i hele Fællesskabet.
Artikel 52
1. Filialer, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nærværende direktiv har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 10, stk. 1 til 5, i direktiv 73/239/EØF. Fra nævnte ikrafttrædelsesdato er de omfattet af artikel 15, 19, 20 og 22 i direktiv 73/239/EØF samt artikel 40 i nærværende direktiv.
2. Artikel 34 og 35 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nærværende direktiv har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 53
I direktiv 73/239/EØF indsættes følgende artikel:
»Artikel 28a
1. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 26 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.
2. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et forsikringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at agenturer og filialer, der er etableret på dens områder og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette afsnit og etableret på en anden medlemsstats område, skal den sikre sig, at de kompetente myndigheder i det overtagne selskabs hjemland eller i givet fald i den i artikel 26 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen, samt at en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og at sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde tilladelse til overdragelsen, efter at have modtaget godkendelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor risikoen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende.
5. De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse; har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor risikoen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.«
Artikel 54
1. Uanset om andet måtte være fastsat, kan en medlemsstat, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt i forsikringsklasse 2 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale sikringsordning, kræve, at aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i forbindelse med den
pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat, og at de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlemsstatens kompetente myndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende måde som livsforsikring, når
– de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anvendes i forsikring
– der oprettes en alderdomsreserve
– forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består
– aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
– aftalen åbner mulighed for, at forsikringstageren kan ændre sin bestående aftale til en ny aftale i henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages hensyn til hans erhvervede rettigheder. Der skal især tages hensyn til alderdomsreserven, og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens myndigheder offentliggøre de i første afsnit omhandlede sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets myndigheder. Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at selskaberne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens kompetente myndigheder, inden produktet tages i brug. Dette stykke gælder også, når bestående aftaler ændres.
Artikel 55
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsikring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhører under hjemlandets kompetence.
Artikel 56
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til nærværende direktiv, kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 57
1. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 1993 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og sætter dem i kraft senest den 1. juli 1994. De underetter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 58
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 1992.
På Rådets vegne
Vitor MARTINS
Formand
1) EFT nr. C 244 af 28.9.1990, s. 28, og EFT nr. C 93 af 13.4.1992, s. 1.
2) EFT nr. C 67 af 16.3.1992, s. 98, og EFT nr. C 150 af 15.6.1992.
3) EFT nr. C 102 af 18.4.1992, s. 7.
4) EFT nr. L 172 af 4.7.1998, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 90/618/EØF (EFT nr. L 330 af 29.11.2990, s. 44).
5) EFT nr. L 228 af 16.8.1972, s. 3. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/618/EØF (EFT nr. L 330 af 29.11.1990, s. 44).
6) EFT nr. L 374 af 31.12.1991, s. 7.
7) EFT nr. L 178 af 8.7.1988, s. 5.
8) EFT nr. L 374 af 31.12.1991, s. 32.
9) EFT nr. L 193 af 18.7.1983, s. 1.
10) EFT nr. L 348 af 17.12.1988, s. 62.
11) EFT nr. L 66 af 13.3.1979, s. 21. Direktivet er senest ændret ved direktiv 82/148/EØF (EFT nr. L 62 af 5.3.1982, s. 22).
12) EFT nr. L 322 af 17.12.1977, s. 30. Direktivet er senest ændret ved direktiv 89/646/EØF (EFT nr. L 386 af 30.12.1989, s. 1).
13) EFT nr. L 375 af 31.12.1985, s. 3. Direktivet er ændret ved direktiv 88/220/EØF (EFT nr. L 100 af 19.4.1988, s. 31).
14) EFT nr. L 386 af 30.12.1989, s. 14.
Bilag 7
Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, og artikel 66,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1),
i samarbejde med Europa-Parlamentet 2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 3), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Det er nødvendigt at gennemføre det indre marked for direkte livsforsikringsvirksomhed på grundlag af både reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser for at gøre det lettere for forsikringsselskaber med hjemsted i Fællesskabet at påtage sig forpligtelser inden for hele Fællesskabet;
2) Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF 4) har i vidt omfang bidraget til gennemførelsen af det indre marked for direkte livsforsikringsvirksomhed, idet det allerede giver forsikringstagere, der, som følge af at de på eget initiativ tegner en forsikring i et forsikringsselskab i en anden medlemsstat, ikke har behov for særlig beskyttelse i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, fuld frihed til at benytte det videst mulige forsikringsmarked;
3) direktiv 90/619/EØF udgør derfor et vigtigt skridt hen imod en indbyrdes tilnærmelse af de nationale markeder inden for et enkelt integreret marked, et skridt, som bør suppleres med andre fællesskabsinstrumenter med det formål at give alle forsikringstagere, uanset om de selv tager initiativet, mulighed for at benytte ethvert forsikringsselskab med hjemsted i Fællesskabet, som udøver sin virksomhed dér i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, samtidig med at der sikres dem en tilstrækkelig beskyttelse;
4) nærværende direktiv indgår i hele komplekset af allerede gennemført fællesskabslovgivning, herunder navnlig Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed5) og Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskaber årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 6) ;
5) den valgte fremgangsmåde består i at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter og i det omfang, det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at nå frem til en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger, som vil gøre det muligt at udstede en enkelt tilladelse, som dækker hele Fællesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn;
6) derfor er adgang til og udøvelse af forsikringsvirksomhed for fremtiden betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit hjemsted; med denne tilladelse kan selskabet påbegynde sin virksomhed overalt i Fællesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, kan ikke længere afkræve forsikringsselskaber, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed dér, og som allerede har fået en tilladelse i hjemlandet, en ny tilladelse; for at tage hensyn hertil er det nødvendigt at ændre direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF;
7) det påhviler for fremtiden de kompetente myndigheder i hjemlandet at føre tilsyn med forsikringsselskabets økonomiske soliditet, navnlig med dets solvens og oprettelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, og med, at disse dækkes af kongruente aktiver;
8) gennemførelsen af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 79/267/EØF, må under ingen omstændigheder indebære, at der røres ved de forskellige myndigheders beføjelser over for de enheder, der ejer de aktiver, som er omfattet af denne bestemmelse;
9) visse bestemmelser i nærværende direktiv fastsætter minimumsnormer; hjemlandet kan foreskrive strengere regler for de forsikringsselskaber, der er tilladt af dets egne kompetente myndigheder;
10) medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have de nødvendige kontrolbeføjelser til at sikre, at forsikringsselskabet udøver sin virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; de skal i særdeleshed kunne vedtage egnede beskyttelsesforanstaltninger eller pålægge sanktioner med det formål at forhindre uregelmæssigheder og eventuelle overtrædelser af bestemmelserne vedrørende forsikringstilsyn;
11) bestemmelserne om overdragelse af forsikringsbestanden bør tilpasses til den ved nærværende direktiv indførte retlige ordning med én enkelt tilladelse;
12) der bør ske en lempelse af specialiseringsreglen i direktiv 79/267/EØF, således at de medlemsstater, der ønsker det, har mulighed for at give tilladelser til samme selskab for de klasser, der er nævnt i bilaget til direktiv 72/267/EØF, og de forsikringstyper, der henhører under forsikringsklasse 1 og 2 i bilaget til direktiv 73/239/EØF 7) ; denne mulighed kan dog underlægges visse betingelser vedrørende overholdelse af regnskabs- og likvidationsreglerne;
13) af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagerne skal alle forsikringsselskaber oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser; beregningen af disse hensættelser sker i det væsentlige efter aktuarmæssige principper; det er nødvendigt at samordne disse principper for at lette den gensidige anerkendelse af forsigtighedsreglerne i de forskellige medlemsstater;
14) det er af forsigtighedshensyn ønskeligt, at der foretages en minimumssamordning af reglerne om begrænsning af den rentesats, der anvendes ved beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, og da de nuværende metoder alle er lige korrekte, forsigtige samt ækvivalente, vil det med henblik på denne begrænsning være hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for frit at vælge den metode, der skal anvendes;
15) der bør foretages en samordning af reglerne vedrørende beregningen, spredningen, lokaliseringen og kongruensen af de aktiver, der kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, med henblik på at fremme den gensidige anerkendelse af medlemsstaternes bestemmelser; denne samordning skal tage hensyn dels til de foranstaltninger for så vidt angår frie kapitalbevægelser, der er vedtaget ved Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 om gennemførelse af Traktatens artikel 67 8), dels til Fællesskabets udvikling hen imod Den Økonomiske og Monetære Union;
16) hjemlandet kan dog ikke kræve, at forsikringsselskaberne investerer de aktiver, der medgår til dækning af deres forsikringsmæssige hensættelser, i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav er uforeneligt med de foranstaltninger til liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i direktiv 88/361/EØF;
17) i afventning af et direktiv om investeringsydelser, som bl.a. harmoniserer begrebet organiseret marked, er det nødvendigt med henblik på nærværende direktiv og uden at foregribe den senere harmonisering at fastlægge en midlertidig definition af dette begreb, som vil blive afløst af den definition, der er harmoniseret på fællesskabsplan, og som pålægger markedets hjemland det ansvar, som nærværende direktiv midlertidigt pålægger forsikringsselskabets hjemland;
18) det er nødvendigt at supplere listen over elementer, der kan anvendes til dækning af den i henhold til direktiv 79/267/EØF påbudte solvensmargen, for at tage hensyn til de nye finansielle instrumenter og faciliteter, som andre finansielle institutioner kan henregne til deres egenkapital;
19) det er ikke en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af det indre marked for forsikringer, at der er sket en samordning af forsikringsaftaleretten; medlemsstaternes mulighed for at gennemtvinge anvendelse af deres lovgivning på forsikringsaftaler vedrørende forpligtelser, som befinder sig på deres område, udgør derfor en tilstrækkelig garanti for forsikringstagerne;
20) inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det størst mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet, således at han kan vælge den forsikring, der passer bedst til hans behov; det påhviler den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, at påse, at der ikke findes nogen hindring for, at de forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet, kan afsættes på dens område, forudsat at de ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, og såfremt disse hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsregler, forudsat at disse retsregler anvendes ikke-diskriminerende på ethvert selskab, der udøver virksomhed i denne medlemsstat, er objektivt begrundet og står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål;
21) medlemsstaterne skal kunne sikre, at forsikringsprodukterne og de aftaledokumenter, der anvendes ved dækning af forpligtelser, der er indgået på deres område, hvad enten der er tale om virksomhed udøvet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overholder gældende specifikke retsregler begrundet i almene hensyn; de tilsynsordninger, der skal anvendes, bør tilpasses kravene i det indre marked uden at være en forudsætning for udøvelsen af forsikringsvirksomhed; det forekommer ikke rimeligt at opretholde ordninger med forudgående godkendelse af forsikringsbetingelserne; der bør derfor indføres andre ordninger, som passer bedre til kravene i det indre marked, og som gør det muligt for samtlige medlemsstater at sikre forsikringstagerne den fornødne beskyttelse;
22) det tillades imidlertid, at hjemlandet med henblik på gennemførelsen af aktuarmæssige principper, der er i overensstemmelse med dette direktiv, kan kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tarifferne i aftalerne og af de forsikringsmæssige hensættelser, idet denne anmeldelse af det tekniske grundlag ikke omfatter meddelelse af de almindelige og specielle betingelser i aftalerne samt af selskabets forretningsmæssige tariffer;
23) inden for rammerne af det indre marked for forsikringsvirksomhed vil forbrugeren have et større og mere varieret udvalg af forsikringer end tidligere; for i fuldt omfang at kunne drage nytte af dette udvalg og den øgede konkurrence skal forbrugeren have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vælge den forsikring, der bedst dækker hans behov; dette behov for oplysninger er så meget desto større, som forpligtelserne kan være af meget lang varighed; derfor må der gennemføres en samordning af de minimumsbestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at forbrugeren modtager klare og præcise oplysninger om de væsentligste træk ved de produkter, der tilbydes ham, og om de organer, der er bemyndiget til at behandle klager fra forsikringstagerne, de forsikrede eller de af forsikringen begunstigede;
24) for faktisk at kunne udøve forsikringsvirksomhed i hele Fællesskabet er det vigtigt at tillade forsikringsselskaberne at reklamere for deres produkter; de skal derfor have mulighed for at benytte alle sædvanlige reklamemedier i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser; medlemsstaterne kan dog forlange, at forsikringsselskaberne overholder de nationale regler om sådanne reklamers form og indhold, der enten måtte følge af fællesskabsretsakter på reklameområdet eller af medlemsstaternes bestemmelser til beskyttelse af almene hensyn;
25) inden for rammerne af det indre marked kan en medlemsstat ikke længere forbyde samtidig udøvelse af forsikringsvirksomhed på sit område i henhold til reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; det er derfor nødvendigt at afskaffe medlemsstaternes mulighed herfor i henhold til direktiv 90/619/EØF;
26) der bør indføres en saktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgået, ikke overholder de gældende bestemmelser begrundet i almene hensyn, der gælder for det;
27) nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, hvorimod flertallet af medlemsstaterne anvender særlige skatter og andre former for bidrag; i de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur og procentsats meget; det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrencefordrejning mellem medlemsstaterne med hensyn til forsikring; med forbehold af yderligere samordning kan anvendelse af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgået, afhjælpe en sådan ulempe; det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag;
28) det er vigtigt, at der sker en samordning på fællesskabsplan vedrørende forsikringsselskabers likvidation; allerede nu er det, i tilfælde af at et forsikringsselskab træder i likvidation, vigtigt at fastsætte, at de garantiordninger, der er indført i hver medlemsstat, sikrer en ensartet behandling af samtlige forsikringskreditorer, uanset disse kreditorers nationalitet, og uanset hvordan forpligtelsen er indgået;
29) det kan være nødvendigt med jævne mellemrum at foretage tekniske tilpasninger af de detaljerede regler i nærværende direktiv for at tage hensyn til udviklingen inden for forsikringsbranchen; Kommissionen vil, inden for rammerne af de gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt den ved Traktatens bestemmelser, foretage sådanne tilpasninger, for så vidt de er nødvendige, efter høring af den ved direktiv 91/675/EØF 9) nedsatte forsikringskomité;
30) der må fastsættes specifikke bestemmelser for at sikre overgangen fra den retlige ordning, der gælder på tidspunktet for gennemførelsen af nærværende direktiv, til den ved direktivet indførte ordning; disse bestemmelser skal have til formål at hindre, at der pålægges medlemsstaternes kompetente myndigheder en ekstra arbejdsbyrde;
31) i henhold til Traktatens artikel 8 C skal der tages hensyn til omfanget af den indsats, der må gøres af økonomier på forskellige udviklingstrin; der må derfor indrømmes visse medlemsstater en overgangsordning, der muliggør en gradvis gennemførelse af dette direktiv –
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
a) forsikringsselskab: ethvert selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 79/267/EØF
b) filial: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer, under hensyn til artikel 3 i direktiv 90/619/EØF
c) forpligtelse: en forpligtelse udtrykt i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er omhandlet i artikel 1 i direktiv 79/267/EØF
d) hjemland: den medlemsstat, hvor hjemstedet for det forsikringsselskab, der påtager sig en forpligtelse, er beliggende
e) filialmedlemsstat: den medlemsstat, hvor den filial, der påtager sig en forpligtelse, er beliggende
f) den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser: den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, jf. artikel 2, litra e), i direktiv 90/619/EØF, når et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlemsstat, har påtaget sig forpligtelsen
g) kontrol: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i Rådets direktiv 83/349/EØF 10), eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
h) kvalificeret deltagelse: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse.
Ved anvendelse af denne definition i forbindelse med artikel 7 og 14 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 14, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EØF 11)
i) moderselskab: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
j) datterselskab: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF; ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse foretagender
k) reguleret marked: et kapitalmarked, som af selskabets hjemland betragtes som et reguleret marked i afventning af en definition, der skal fastlægges inden for rammerne af et direktiv om investeringsservice, og som er karakteriseret ved:
– en regelmæssig funktion, og
det forhold, at bestemmelser, der er vedtaget eller godkendt af de berettigede myndigheder, fastlægger betingelserne for markedets funktion, betingelserne for adgang til markedet og, når direktiv 79/279/EØF af 5. marts 1979 om samordning af betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs 12) anvendes, de betingelser for optagelse til notering, der er fastsat ved nævnte direktiv, og, når dette direktiv ikke anvendes, de betingelser, disse finansielle instrumenter skal opfylde for faktisk at kunne omsættes på markedet.
I forbindelse med nærværende direktiv kan et reguleret marked være etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland. I sidstnævnte tilfælde skal markedet være anerkendt af selskabets hjemland og opfylde tilsvarende krav. De finansielle instrumenter, der omsættes dér, skal være af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i den pågældende medlemsstat
l) kompetente myndigheder: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber.
Artikel 2
1. Dette direktiv finder anvendelse på de forpligtelser og forsikringsselskaber, der er nævnt i artikel 1 i direktiv 79/267/EØF.
2. I artikel 1, nr. 2, i direktiv 79/267/EØF udgår ordene »og er tilladt i det land, i hvilket virksomheden udøves«.
3. Nærværende direktiv finder hverken anvendelse på de forsikringer og transaktioner eller selskaber og institutioner, som direktiv 79/267/EØF ikke finder anvendelse på, eller på de organer, der er nævnt i artikel 4 i samme direktiv.
AFSNIT II
ADGANG TIL UDØVELSE AF FORSIKRINGS-VIRKSOMHEDER
Artikel 3
Artikel 6 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 6
Adgang til udøvelse af den i dette direktiv omhandlede virksomhed er betinget af en forudgående administrativ tilladelse.
Ansøgning om denne tilladelse skal indgives til hjemlandets myndigheder af:
a) selskaber, der etablerer hjemsted på denne medlemsstats område
b) selskaber, der efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede tilladelse udvider deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller til andre forsikringsklasser.«
Artikel 4
Artikel 7 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 7
1. Tilladelsen gælder for hele Fællesskabet. Den giver selskabet ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver forsikringsklasse som defineret i bilaget. Den omfatter hele den pågældende klasse, medmindre ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne klasse.
De kompetente myndigheder kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse klasser, til de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 9 nævnte driftsplan.
En medlemsstat kan give tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt den nationale lovgivning tillader, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.«
Artikel 5
Artikel 8 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 8
1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:
a) antager en af følgende former:
– for Kongeriget Belgien: »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle«/»onderlinge verzekeringsvereniging«, »société coopérative«/»cooeperatieve vennootschap«
– for Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
– for Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit «, »oeffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
– for Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de prévoyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«, »mutuelles regies par le code de la mutualité«
– for Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly Societies Acts«
– for Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
– for Storhertugdoemmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »association d'assurances mutuelles«, »société coopérative«
– for Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
– for Det Forenede Kongerige: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts«,»societies registered or incorporated under the Friendly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«
– for Den Hellenske Republik: áíþíõìç aaôáéñssá
– for Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
– for Den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«.
Et forsikringsselskab kan ligeledes tage form af et europæisk selskab, når dette bliver indført. Endvidere kan medlemsstaterne i givet fald oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er udøvelse af forsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privatretlige selskaber
b) begrænser deres formål til de former for virksomhed, der er fastsat i dette direktiv, og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 9
d) råder over den i artikel 20, stk. 2, fastsatte minimumsgarantifond
e) faktisk ledes af personer, der opfylder de foreskrevne krav til hæderlighed og til kvalifikationer eller erhvervserfaring.
2. Et selskab, der ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun omfatter en del af de risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 9.
Det skal endvidere godtgøre, at det råder over den i artikel 19 fastsatte solvensmargen og er i besiddelse af den i artikel 20, stk. 1 og 2, omhandlede garantifond.
3. Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelser eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et selskab kan udøve sin virksomhed.
Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennemførelse af tilsynet.
Senest fem år efter gennemførelsen af direktivet 92/96/EØF 13) forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af dette stykke.
4. Ovennævnte bestemmelser kan ikke foreskrive, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets økonomiske behov.
Artikel 6
Artikel 9 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 9
Den i artikel 8, stk. 1, litra c), og stk. 2, nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) arten af de forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) grundprincipperne for genforsikring
c) sammensætningen af minimumsgarantifonden
d) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler endvidere for de første tre regnskabsår:
e) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter hidrørende fra direkte forsikringsvirksomhed og fra overtagelse af genforsikring samt afgivelse i genforsikring
f) den sandsynlige økonomiske stilling
g) de anslåede finansielle midler til dækning af forpligtelser og solvensmargen.«
Artikel 7
Hjemlandets kompetente myndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Samme myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om aktionærernes eller selskabsdeltagerens egnethed.
AFSNIT III
HARMONISERING AF BETINGELSERNE FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED
Kapitel 1
Artikel 8
Artikel 15 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 15
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence. Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, har en begrundet formodning om, at et forsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland herom. Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper.
2. Det finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, og med de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler eller den praksis, der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsniveau.
3. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.«
Artikel 9
Artikel 16 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 16
Når et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i en medlemsstat, udøver sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til filialmedlemsstatens kompetente myndigheder, selv eller ved personer de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet. Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol.«
Artikel 10
Artikel 23, stk. 2 og 3, i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»2. Medlemsstaterne kræver af de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, at de regelmæssigt fremlægger materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet, samt statistisk materiale. De kompetente myndigheder sender hinanden det materiale og de oplysninger, der har relevans for udøvelsen af tilsynet.
3. Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område, i overensstemmelse med Rådets direktiver vedrørende denne virksomhed, samt med henblik på disses gennemførelse.
Disse beføjelser og midler skal bl.a. give de kompetente myndigheder mulighed for:
a) at skaffe sig indgående viden om selskabets situation og samlede virksomhed, navnlig
– ved indhenting af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedrørende forsikringsvirksomheden
– eller ved kontrol på stedet i det pågældende selskabs forretningslokaler
b) at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for selskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare
c) at sikre gennemførelsen af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp.
Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedrørende forsikringsaftaler, som mæglerne er i besiddelse af.«
Artikel 11
1. Artikel 6, stk. 2 til 7, i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på dens område, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fællesskabet, hvis de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland godtgør, at selskabet, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin forsikringsbestand, hvad enten aftalerne er indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal filialmedlemsstaten høres.
4. I de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde meddeler myndighederne i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består.
5. De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det afgivende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen; har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
Artikel 12
1. Artikel 24 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 24
1. Hvis et selskab ikke efterkommer bestemmelserne i artikel 17, kan den kompetente myndighed i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består.
2. Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et selskab, hvis solvensmargen ikke længere udgør det minimum, der er foreskrevet i artikel 19, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet en genoprettelsesplan, der skal forelægges den til godkendelse.
Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis, hvis den er af den opfattelse, at selskabets finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. Den underretter da myndighederne i de andre medlemsstater, på hvis område selskabet udøver sin virksomhed, om alle trufne foranstaltninger, og disse myndigheder træffer på den første myndigheds anmodning de samme foranstaltninger som denne.
3. Hvis solvensmargenen ikke længere når den i artikel 20 definerede garantifond, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet af selskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal forelægges den til godkendelse.
Den kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. Den underretter myndighederne i de medlemsstater, på hvis område selskabet udøver virksomhed, herom, og disse træffer på dens anmodning de samme foranstaltninger.
4. I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder desuden træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser.
5. Hver medlemsstat vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for, at den i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, på anmodning af selskabets hjemland og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på dens område; hjemlandet skal angive, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.«
Artikel 13
Artikel 26 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 26
1. En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed i hjemlandet, kan tilbagekaldes af denne myndighed, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder adgangsbetingelserne
c) ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genoprettelsesplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 24
d) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente myndighed i hjemlandet de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater herom, og disse skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre det pågældende selskab i at påbegynde nye forretninger på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Herudover træffer førstnævnte myndighed sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over selskabets aktiver i medfør af artikel 24, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, andet afsnit.
2. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal udførligt begrundes og meddeles det pågældende selskab.«
Artikel 14
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette hjemlandets kompetente myndigheder, hvis vedkommende påtænker at forøge sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab.
Hjemlandets kompetente myndigheder skal inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første afsnit nævnte underretning gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om den i første afsnit nævnte fysiske eller juridiske persons egnethed. Hvis myndighederne ikke gør indsigelse, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den pågældende erhvervelse eller forøgelse.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab.
3. Så snart forsikringsselskaberne har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets kompetente myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at deltagelsen stiger over eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i stk. 1 og 2.
Endvidere meddeler de mindst en gang om året navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne andel, således som den bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.
4. Medlemsstaterne fastsætter, at hjemlandets kompetente myndigheder i tilfælde af, at de i stk. 1 omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en forsigtig og sund forvaltning af forsikringsselskabet, skal kunne træffe de fornødne foranstaltninger for at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder den i stk. 1 foreskrevne pligt til forudgående underretning. Hvis en kapitalandel erhverves på trods af indsigelse fra de kompetente myndigheder, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
Artikel 15
1. Medlemsstaterne foreskriver, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattende form, således at de enkelte forsikringsselskaber ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.
Når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller er trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde forsikringsselskabet, dog videregives under en civil retssag.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gælder for forsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
3. Medlemsstaterne kan kun indgå samarbejdsaftaler, der indebærer udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de oplysninger, der således meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i denne artikel.
4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelse af deres hverv:
– til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til forsikringsmæssige hensættelser, solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol, eller
– til pålæggelse af sanktioner, eller
– hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed, eller
– i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 50 eller særbestemmelser i de direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikringsselskaber.
5. Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for samme medlemsstat, hvis der findes flere kompetente myndigheder, eller, medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og:
– de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med kreditinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
– de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber og lignende procedurer, og
– personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, eller til hinder for, at der gives de organer, der forvalter (obligatoriske) likvidationsprocedurer eller garantifonde, oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. De oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
6. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4, i henhold til lovbestemmelser give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikringsselskaber, samt inspektører, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger.
Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet.
Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, som omhandlet i artikel 16 i direktiv 79/267/EØF, aldrig må videregives som nævnt i nærværende stykke, medmindre den kompetente myndighed, der har givet oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke.
Artikel 16
Artikel 13 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 13
1. Med forbehold af stk. 3 og stk. 7 kan intet selskab få tilladelse i henhold til både nærværende direktiv og direktiv 73/239/EØF.
2. Dog kan medlemsstaterne fastsætte:
– at selskaber, der har fået tilladelse i henhold til nærværende direktiv, ligeledes kan få en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 i bilaget til samme direktiv
– at selskaber, der har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, udelukkende for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 i bilaget til samme direktiv, kan få en tilladelse i henhold til nærværende direktiv.
3. De i stk. 2 omhandlede selskaber og selskaber, som ved meddelelsen af dette direktiv udøver de i dette direktiv og i direktiv 73/239/EØF omhandlede to former for virksomhed samtidig, kan fortsætte hermed på betingelse af, at der i overensstemmelse med artikel 14 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed, jf. dog stk. 6.
4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der gælder for selskaber med tilladelse i medfør af dette direktiv, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at for så vidt angår reglerne for likvidation skal den virksomhed, der vedrører risici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 i bilaget til direktiv 73/239/EØF, og som udøves af de i stk. 2 nævnte selskaber, ligeledes være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
5. Når et selskab, der udøver de i bilaget til direktiv 73/239/EØF nævnte former for virksomhed, har økonomisk, handelsmæssig eller administrativ tilknytning til et selskab, der udøver de i nærværende direktiv omhandlede former for virksomhed, skal de kompetente myndigheder i de medlemsstater, på hvis område de nævnte selskaber har deres hjemsted, påse, at de pågældende selskabers regnskaber ikke fordrejes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influere på fordelingen af udgifter og indtægter.
6. En medlemsstat kan kræve af selskaber, hvis hjemsted befinder sig på dens område, at de inden for en af medlemsstaten fastsat frist ophører med samtidig udøvelse af disse former for virksomhed, som de udøvede ved meddelelsen af dette direktiv.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal tages op til fornyet behandling på grundlag af en rapport fra Kommissionen til Rådet i lyset af den fremtidige harmonisering af likvidationsreglerne og under alle omstændigheder senest den 31. december 1999.«
Artikel 17
Artikel 35 i direktiv 79/267/EØF og artikel 18 i direktiv 90/619/EØF udgår.
Kapitel 2
Artikel 18
Artikel 17 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 17
1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets samlede virksomhed.
Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter følgende principper:
A.
i) livsforsikringshensættelserne beregnes efter en tilstrækkelig forsigtig prospektiv aktuarmæssig metode under hensyn til alle fremtidige forpligtelser i henhold til de betingelser, der er fastsat for hver enkelt løbende forsikringsaftale, herunder navnlig:
– alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekøbsværdier
– den bonustildeling, som de sikrede kollektivt eller individuelt har ret til, uanset hvordan de pågældende former for bonus benævnes
– alle optioner, som den sikrede har ret til i henhold til forsikringsaftalen
– selskabets udgifter, herunder provisioner under hensyntagen til fremtidige præmieindtægter
ii) en retrospektiv metode kan anvendes, hvis det kan godtgøres, at de forsikringsmæssige hensættelser, som bliver resultatet af denne beregningsmetode, ikke bliver lavere end de hensættelser, som fremkommer ved en tilstrækkelig forsigtig prospektiv metode, eller hvis anvendelsen af den prospektive metode ikke er mulig for den pågældende forsikringstype
iii) en forsigtig beregning er ikke ensbetydende med en beregning, der foretages på grundlag af de mest sandsynlige hypoteser, idet der i rimeligt omfang skal tages højde for negative afvigelser i de forskellige faktorer
iv) den metode, der anvendes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være forsigtig ikke blot i sig selv, men også når man betragter den metode, der anvendes ved værdiansættelsen af de aktiver, som medgår til dækning af hensættelserne
v) de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes særskilt for hver forsikringsaftale. Approksimative eller gennemsnitsbaserede beregninger er dog tilladt, når der er grund til at formode, at resultatet vil blive tilnærmelsesvis det samme som ved individuelle beregninger. Princippet om individuel beregning er ikke til hinder for, at der foretages supplerende hensættelser til dækning af generelle risici, der ikke er individualiserede
vi) når en forsikringsaftales tilbagekøbsværdi er garanteret, skal der for en sådan aftale foretages livsforsikringshensættelser, hvis størrelse til enhver tid mindst svarer til denne garanterede tilbagekøbsværdi på samme tidspunkt.
B. Den rentesats, der lægges til grund, skal vælges med forsigtighed. Den fastsættes i henhold til de bestemmelser, som den kompetente myndighed i hjemlandet har fastsat, under anvendelse af følgende principper:
a) for alle aftaler fastsætter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en eller flere maksimumsrentesatser specielt efter følgende regler:
i) Når aftalerne indeholder en rentegaranti, fastsætter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en fælles maksimumsrentesats. Denne sats kan variere efter, hvilken valuta forsikringsaftalen er fastsat i, forudsat at den ikke overstiger 60 % af rentesatsen for statsobligationslån i den valuta, forsikringsaftalen er fastsat i. Hvis der er tale om en aftale i ecu, fastsættes denne grænse i forhold til de lån, udtrykt i ecu, EF-institutionerne har optaget.
Hvis medlemsstaten i medfør af andet punktum i ovennævnte afsnit beslutter at fastsætte en maksimumsrentesats for aftaler, der er fastsat i en bestemt medlemsstats valuta, rådfører den sig forinden med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis valuta aftalen er fastsat i
ii) når selskabets aktiver ikke er værdiansat til deres anskaffelsesværdi, kan en medlemsstat fastsætte, at der kan beregnes en eller flere maksimumsrentesatser under hensyntagen til afkastet af de tilsvarende aktiver, der indgår i forsikringsselskabets beholdning med fradrag af en forsigtighedsmargen og, specielt for aftaler med løbende præmiebetaling, desuden under hensyntagen til det forventede afkast af de fremtidige aktiver. Forsigtighedsmargenen og den eller de maksimumsrentesatser, der anvendes på det forventede afkast af de fremtidige aktiver, fastsættes af den kompetente myndighed i hjemlandet
b) fastlæggelse af en maksimumsrentesats betyder ikke, at selskabet skal anvende en så høj rentesats
c) hjemlandet kan beslutte, at litra a) ikke skal anvendes på følgende aftaletyper:
– aftaler tilknyttet investeringsfonde
– aftaler med engangspræmie med en løbetid på indtil otte år
– aftaler uden ret til bonus og livrenteaftaler uden tilbagekøbsværdi.
I de tilfælde, der er omtalt i de sidste to led i første afsnit, kan der, når der vælges en forsigtig rentesats, tages hensyn til den valuta, som forsikringsaftalen er fastsat i, og til de tilsvarende aktiver, der indgår i beholdningen, samt til det forventede afkast af de fremtidige aktiver, når selskabets aktiver værdiansættes til deres markedsværdi. Den rentesats, der lægges til grund, må under ingen omstændigheder være højere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til hjemlandets regnskabsregler efter fradrag af et passende beløb
d) medlemsstaten kræver, at selskabet foretager en regnskabsmæssig hensættelse med det formål at sikre de rentemæssige forpligtelser, det har indgået over for de forsikrede, dersom det nuværende eller forventede afkast af selskabets aktiver ikke er tilstrækkeligt til at opfylde disse forpligtelser
e) de maksimumsrentesatser, som fastsættes i henhold til litra a), meddeles Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der anmoder om det.
C. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed under hensyntagen til, i hvilken stat forpligtelsen består, hvilken forsikringstype der er tale om, samt til de administrative omkostninger og forudsatte provisioner.
D. Hvad angår forsikringsaftaler med ret til bonus, kan der i den metode, der lægges til grund for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, implicit eller eksplicit og i overensstemmelse med de øvrige antagelser om den fremtidige udvikling og den nuværende metode for beregning af bonus, tages hensyn til fremtidig bonusbeløb af enhver art.
E. Hensættelser til dækning af fremtidige omkostninger kan være implicitte ved f.eks. kun at tage højde for de fremtidig nettopræmier, dvs. uden administrationstillæg. De samlede hensættelser, implicitte eller eksplicitte, må dog ikke være lavere end det beløb, som en forsigtig beregning ville resultere i.
F. Metoden for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser må ikke forandres fra år til år som følge af vilkårlige ændringer i metoden eller beregningsgrundlaget og skal være udformet således, at bonusbeløbene frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid.
2. Forsikringsselskaber skal fremlægge for offentligheden, på hvilket beregningsgrundlag og efter hvilke metoder de forsikringsmæssige hensættelser, herunder hensættelser til bonus, beregnes.
3. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelser med artikel 24 i direktiv 92/96/EØF. For så vidt angår virksomhed, der udøves i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.
4. Hvis hjemlandet tillader, at de forsikringsmæssige hensættelser dækkes af tilgodehavender hos genforsikrere, fastsætter det den tilladte procentdel. Det kan i så fald ikke stille krav om, hvor disse tilgodehavender skal befinde sig.«
Artikel 19
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af forsikringsselskabets økonomiske situation, idet det dog skal undgås, at tilførslen af midler udefra til præmier og deres afkast bliver systematisk og permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe selskabets solvens i fare.
Artikel 20
Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.
Artikel 21
1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer dækning for deres forsikringsmæssige
hensættelser ved hjælp af følgende kategorier af aktiver:
A. Investeringsaktiver
a) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter
b) udlån
c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast
d) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre investeringsfonde
e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom
B. Tilgodehavender
f) tilgodehavender hos genforsikrere, herunder genforsikrernes andel i de forsikringsmæssige hensættelser
g) genforsikringsdepoter og tilgodehavender hos afgivende forsikringsselskaber
h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger
i) policelån
j) krav på skattetilbagebetalinger
k) tilgodehavender hos garantifonde
C. Andre aktiver
l) materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger, værdiansat på grundlag af en forsigtig afskrivning
m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlån i kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er beføjet til at modtage indlån
n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger
o) påløbne renter og optjent leje samt andre periodeafgrænsningsposter
p) tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom (»reversionary interests«).
For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i direktiv 77/780/EØF 14) eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.
Det forhold, at et aktiv eller en kategori af aktiver er medtaget i listen i første afsnit, medfører ikke, at alle sådanne aktiver automatisk tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for, hvorledes tilladte aktiver må anvendes; med henblik herpå kan det kræve tinglig sikkerhed eller garantistillelse, navnlig for tilgodehavender hos genforsikrere.
Ved fastlæggelse og anvendelse af reglerne, skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:
i) aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive gæld, der er stiftet med henblik på erhvervelse af disse aktiver
ii) samtlige aktiver værdiansættes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de værdiansættes på grundlag af en forsigtig afskrivning
iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed
iv) afledte instrumenter såsom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, kan anvendes, når de bidrager til at mindske investeringsrisikoen eller muliggør en effektiv porteføljepleje. Sådanne instrumenter værdiansættes på et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved værdiansættelsen af de underliggende aktiver
v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt, eller hvis der er tale om kapitalandele i kreditinstitutter, i forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 79/267/EØF, og i investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat
vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, efter at de tilsvarende gældposter over for samme tredjemand er trukket fra
vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de forfaldt til betaling
viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af forsikringsselskabets investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelse af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af livsforsikringshensættelserne.
2. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 20.
Artikel 22
1. For så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end:
a) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i en grund eller en bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger så tæt sammen, at de reelt kan betragtes som en enkelt investering
b) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra samme selskab eller i lån til samme låntager, taget under ét, idet der ses bort fra lån til en statslig, regional eller lokal myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er medlem. Denne græse kan forhøjes til 10 %, hvis selskabet ikke investerer mere end 40 % af sine forsikringsmæssige bruttohensættelser i lån til låntagere eller i tilsvarende værdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5 % af sine aktiver
c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån, hvoraf 1 % i et enkelt ikkesikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 79/267/EØF, og til investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat. Disse grænser kan forhøjes til henholdsvis 8 % og 2 % efter afgørelse truffet i hvert enkelt tilfælde af hjemlandets kompetente myndighed
d) 3 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i kontanter
e) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsættes på et reguleret marked.
2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlægger begrænsninger for investering i en bestemt kategori af aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begrænsning bør tillades til dækning for de forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:
i) de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, skal være så diversificerede og skal være investeret på spredt, at det sikres, at der ikke foreligger nogen uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et specielt investeringsmarked eller en speciel investering
ii) investeringer i aktiver, der som følge af enten deres art eller udstederens soliditet indebærer et højt risikoniveau, skal begrænses til et forsigtigt omfang
iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser
iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
v) den procentvise andel af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, som udgøres af ikke likvide investeringer, skal begrænses til et forsigtigt niveau
vi) når aktiviteterne omfatter lån til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af sådanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse kreditinstitutter. Der må kun forholdes således, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i en medlemsstat, udelukkende tilhører denne medlemsstat og/eller dennes lokale myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtægterne består i at formidle lån til staten eller lokale myndigheder eller lån, som sikres af disse, eller lån til organer, der har en tæt tilknytning til staten eller de lokale myndigheder.
3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver må anvendes, behandler medlemsstaten:
– lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde, mere restriktivt end lån, der er sikret således
– investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EØF 15), og øvrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er samordnet i henhold til samme direktiv
– værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der omsættes på et sådant marked
– værdipapirer, obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 89/647/EØF 16), eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennævnte.
4. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, litra b), nævnte grænse til 40 % for visse obligationer, når de er udstedt af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et særligt offentligt tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af de påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentes side.
5. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.
6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og efter anmodning fra forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a til e), kan fraviges, jf. dog artikel 20.
Artikel 23
1. Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut eller til værdien af aktiver, der indgår i intern kapital, der indehaves af forsikringsselskabet, og som sædvanligvis repræsenteres af andele, skal de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.
2. Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til at aktieindeks eller en anden referenceværdi end de i stk. 1 nævnte, skal de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så snævert som muligt svarer til de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
3. Artikel 20 og 22 finder ikke anvendelse på aktiver til dækning af forpligtelser, som er direkte knyttet til de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser. Henvisninger til de forsikringsmæssige hensættelser i artikel 22 skal forstås som henvisninger til de forsikringsmæssige hensættelser med undtagelse af dem, der vedrører sådanne forpligtelser.
4. Når de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser omfatter en garanti for investeringsudbytte eller et andet garanteret udbytte, er de tilsvarende yderligere forsikringsmæssige hensættelser omfattet af bestemmelserne i artikel 20, 21 og 22.
Artikel 24
1. Ved anvendelsen af artikel 17, stk. 3, og artikel 28 i direktiv 79/267/EØF overholder medlemsstaterne bestemmelserne i bilag I til nærværende direktiv for så vidt angår kongruensreglerne.
2. Denne artikel gælder ikke for de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 23 i nærværende direktiv.
Artikel 25
Artikel 18, stk. 2, nr. 1, i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»1 Selskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier. Denne formue omfatter navnlig:
– den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:
a) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det krævede niveau, eller efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige gæld er afviklet
b) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår betalinger af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de ansvarlige myndigheder underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen
c) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b)
– halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond
– lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelserne
– overført overskud
– kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i så fald højst med et beløb svarende til 50 % af margenen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at mindst følgende betingelser er opfyldt:
a) i tilfælde af et forsikringsselskab konkurs eller likvidation findes der bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestaænde gæld er betalt
For ansvarlig indskudskapital skal ligeledes følgende betingelser være opfyldt:
b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
c) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af solvensmargenen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgaænde samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslaæde tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske og den krævede solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets solvensmargen falder under det krævede niveau
e) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftale forfaldsdato
f) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen
– værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre kumulative præferenceaktier end de i foregaænde led omhandlede - der opfylder følgende betingelser, op til 50 % af margenen for de i forrige led nævnte værdipapirer og ansvarlig indskudskapital:
a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden
c) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
d) de for udstedelsen af værdipapirer gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed
e) kun faktisk indbetale beløb tages i betragtning.«
Artikel 26
Senest tre år efter dette direktivs gennemførelse forelægger Kommissionen Forsikringskomitéen en rapport om behovet for en yderligere harmonisering af solvensmargenen.
Artikel 27
Artikel 21 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 21
1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 17.
2. Med forbehold af artikel 17, stk. 3, artikel 24, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 26, stk. 1, andet afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over rørlige og faste aktiver, der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i deres egenskab af ejere eller deltagere i de pågældende selskaber, under beskyttelse af de sikredes interesser.«
Kapitel 3
Artikel 28
Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 79/267/EØF, når aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 29
Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgaænde godkendelser eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et selskab kan udøve sin virksomhed.
Senest fem år efter dette direktiv gennemførelse forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af disse bestemmelser.
Artikel 30
1. I artikel 15, stk. 1, første afsnit, i direktiv 90/619/EØF udgår ordene »i et af de i afsnit III omhandlede tilfælde«.
2. Artikel 15, stk. 2, i direktiv 90/619/EØF affattes således:
»2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 på aftaler, der indgås for seks måneder eller derunder, og på tilfælde, hvor forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er indgaæt, ikke har brug for denne særlige beskyttelse. Medlemsstaterne angiver i deres regler, hvornår stk. 1 ikke finder anvendelse.«
Artikel 31
1. Inden en forsikringsaftale indgås, skal der mindst forelægges forsikringstageren de i bilag II, punkt A, nævnte oplysninger.
2. Forsikringstageren skal under hele forsikringsaftalens løbetid informeres om enhver ændring af de i bilag II, punkt B, nævnte oplysninger.
3. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke af forsikringsselskaberne kræve, at de giver yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i bilag II, medmindre sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den af ham tegnede forsikring.
4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag II fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
AFSNIT IV
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
Artikel 32
Artikel 10 i direktiv 79/267/EØF affattes således:
»Artikel 10
1. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler den kompetente myndighed i hjemlandet dette.
2. Medlemsstaterne kræver, at det forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske struktur
c) en adresse i filialmedlemsstaten, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, idet den pågældende adresse er den samme adresse som den, hvortil alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede sendes
d) navn på filialens generalbefuldmægtigede, som skal have tilstrækkelige beføjelser til at forpligte selskabet over for tredjemand samt til at repræsentere det over for filialmedlemsstatens myndigheder og domstole. Med hensyn til Lloyd's må dette, i tilfælde af eventuelle tvister i filialmedlemsstaten, der hidrører fra indgaænde forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med henblik herpå skal den generalbefuldmægtiges kompetence især omfatte beføjelse til i denne egenskab at give møde i retten som sagsøgt med beføjelse til at forpligte de pågældende forsikringsgivere i Lloyd's.
3. Medmindre den komptente myndighed i hjemlandet henset til de påtænkte etablering har grund til at nære mistillid til den administrative strukturs egnethed, forsikringsselskabets finansielle situation eller de ansvarlige lederes og den generalbefuldmægtigedes hæderlighed og kvalifikationer eller erhvervserfaring, videresender den senest tre måneder efter modtagelsen af alle de i stk. 2 nævnte oplysninger disse til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
Hjemlandets kompetente myndighed attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet råder over minimumssolvensmargenen, beregnet i overensstemmelse med artikel 19 og 20.
Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten, skal dette afslag begrundes over for det berørte selskab inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 3 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjemlandets kompetente myndighed de vilkår, som begrundet i almene hensyn til skal gælde for udøvelse af denne virksomhed i filialmedlemsstaten.
5. Så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten eller, hvis denne ikke sender nogen meddelelse, så snart den i stk. 4 nævnte frist er udløbet, kan filialen etableres, og den kan påbegynde sin virksomhed.
6. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), skal forsikringsselskabet skriftligt meddele de kompetente myndigheder i hjemlandet og i filialmedlemsstaten den pågældende ændring, mindst en måned før ændringen foretages, således at den kompetente myndighed i hjemlandet og i filialmedlemsstaten kan handle i henhold til henholdsvis stk. 3 og stk. 4.«
Artikel 33
Artikel 11 i direktiv 79/267/EØF udgår.
Artikel 34
Artikel 11 i direktiv 90/619/EØF affattes således:
»Artikel 11
Ethvert selskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de forpligtelser, det har til hensigt at dække.«
Artikel 35
Artikel 14 i direktiv 90/619/EØF affattes således:
»Artikel 14
1. De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 11 nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område selskabet agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at selskabet råder over minimumssolvensmargenen beregnet i overensstemmelse med artikel 19 og 20 i direktiv 79/267/EØF
b) de klasser, inden for hvilke selskabet har ret til at virke
c) arten af de forpligtelser, som selskabet har til hensigt at dække i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.
Samtidig underetter de det berørte selskab herom.
2. Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette selskabet om årsagerne hertil. Afslaget kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
3. Selskabet kan begynde sin virksomhed på den attesterede dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.«
Artikel 36
Artikel 17 i direktiv 90/619/EØF affattes således:
»Artikel 17
Enhver ændring, som selskabet agter at foretage i de i artikel 11 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 11 og 14.«
Artikel 37
Artikel 10, 12, 13, 16, 22 og 24 i direktiv 90/619/EØF udgår.
Artikel 38
De kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, kan kræve, at de oplysninger, som de i henhold til dette direktiv har lov til at anmode om vedrørende de forsikringsselskabers virksomhed, som opererer på deres område, gives på den pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 39
1. Artikel 19 i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som selskabet agter at anvende over for forsikringstagerne. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de alene kræve, at ethvert selskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre trykte dokumenter, som det agter at anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at selskabet kan udøve sin virksomhed.
Artikel 40
1. Artikel 20 i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Ethvert selskab, der udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forelægge de kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten og/eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelser præsteres, alle de dokumenter, der forlanges af det med henblik på gennemførelsen af denne artikel, for så vidt selskaber, der har hjemsted i disse medlemsstater, også er forpligtet dertil.
3. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat konstaterer, at et selskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overtræder de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, henstiller de til det pågældende selskab at bringe disse ulovlige forhold til ophør.
4. Foretager vedkommende selskab sig ikke det nødvendige, giver de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom. Disse træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik på, at det pågældende selskab bringer de ulovlige forhold til ophør. De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat underrettes om arten af disse foranstaltninger.
5. Hvis selskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller den pågældende medlemsstat ikke træffer nogen foranstaltninger, fortsat overtræder de retsregler, der gælder i den pågældende medlemsstat, kan denne, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå flere forsikringsaftaler på dens område. Medlemsstaterne drager omsorg for, at det på deres område er muligt at give forsikringsselskaberne de nødvendige meddelelser.
6. Stk. 3, 4 og 5 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede forholdsregler for at forhindre lovovertrædelser på deres område. Dette indebærer også mulighed for at forhindre et forsikringsselskab i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
7. Stk. 3, 4 og 5 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres område.
8. Hvis det selskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan dennes kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte administrative sanktioner over for dette etablerede forretningssted eller denne ejendom.
9. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 4 til 8, og som omfatter sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende selskab.
10. Kommissionen forelægger hvert andet år Forsikringskomitéen en rapport, der viser antallet og arten af tilfælde, hvor der i den enkelte medlemsstat er givet afslag som omhandlet i artikel 10 i direktiv 79/267/EØF eller i artikel 14 i direktiv 90/619/EØF, begge som ændret ved nærværende direktiv, eller truffet foranstaltninger i henhold til stk 5 i nærværende artikel. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at give den de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten.
Artikel 41
Dette direktiv er ikke til hinder for, at forsikringsselskaber med hjemsted i en medlemsstat ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 42
1. Artikel 21 i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Såfremt et forsikringsselskab træder i likvidation, opfyldes forpligtelserne i forbindelse med forsikringsaftaler, der er indgaæt gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller begunstigedes nationalitet.
Artikel 43
1. Artikel 23 i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Forsikringsselskaber skal særskilt for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddele den kompetente myndighed i hjemlandet beløbet for præmier, uden fradrag af genforsikringsandelen, for hver medlemsstat og for hver af forsikringsklasserne I til IX, som defineret i bilaget til direktiv 79/267/EØF.
Hjemlandets kompetente myndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form de pågældende oplysninger til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, der anmoder derom.
Artikel 44
1. Artikel 25 i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består i henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 90/619/EØF, samt for Spaniens vedkommende de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver for forbindelse med godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 4 i direktiv 90/619/EØF, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
Med forbehold af senere harmonisering anvender hver medlemsstat på de selskaber, som indgår forpligtelse på dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter, som skal erlægges i henhold til første afsnit.
AFSNIT V
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 45
Medlemsstaterne kan indrømme de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og for hvilke værdien af de grunde og bygninger, som medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, ved meddelelsen af dette direktiv overstiger den i artikel 22, stk. 1, litra a), fastsatte procentsats, en frist til at efterkomme ovennævnte bestemmelse, der udløber senest den 31. december 1998.
Artikel 46
1. Artikel 26 i direktiv 90/619/EØF udgår.
2. Spanien og Portugal er indtil den 31. december 1995 og Grækenland indtil den 31. december 1998 omfattet af følgende overgangsordning for aftaler, hvor en af disse medlemsstater er den medlemsstat, hvor forpligtelsen består:
a) uanset artikel 8, stk. 3, i direktiv 79/267/EØF og artikel 29 og 39 i nærværende direktiv kan de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater kræve at få meddelt de almindelige og specielle forsikringsbetingelser, inden disse bringes i anvendelse
b) størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser i tilknytning til de aftaler, der er omhandlet i denne artikel, fastsættes under tilsyn af den berørte medlemsstat efter regler, som den har fastsat, eller, såfremt sådanne regler ikke findes, efter praksis på dens område i overensstemmelse med dette direktiv. Dækningen af disse hensættelser ved ækvivalente eller kongruente aktiver og lokaliseringen af disse aktiver finder sted under tilsyn af denne medlemsstat efter dennes regler eller praksis, der vedtages i overensstemmelse med dette direktiv.
AFSNITG VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 47
Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF samt i nærværende direktiv, vedtages efter fremgangsmåden i direktiv 91/675/EØF:
– udvidelse af artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 79/267/EØF til også at omfatte andre retlige former
– ændringer af listen i bilaget til direktiv 79/267/EØF; tilpasning af listens terminologi for derved at tage hensyn til udviklingen på forsikringsmarkederne
– præcisering af de i artikel 18 i direktiv 79/267/EØF opregnede komponenter, der indgår i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– ændring af størrelsen af den i artikel 20, stk. 2, i direktiv 79/267/EØF omhandlede minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling
– ændring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, som er fastlagt i artikel 21 i nærværende direktiv, og af de regler for risikospredning, som er fastsat i artikel 22 i nærværende direktiv, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– ændring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag I til nærværende direktiv for derved at tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union
– præcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF samt nærværende direktiv i hele Fællesskabet
– de nødvendige tekniske tilpasninger af reglerne for fastsættelse af maksimumsrentesatserne i henhold til artikel 17 i direktiv 79/267/EØF som ændret ved nærværende direktiv, navnlig for derved at tage hensyn til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union.
Artikel 48
1. Filialer, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 10, stk. 1 til 5, i direktiv 79/267/EØF. Fra nævnte ikrafttrædelsesdato er de omfattet af artikel 17, 23, 24 og 26 i direktiv 79/267/EØF samt artikel 40 i nærværende direktiv.
2. Artikel 11 og 14 i direktiv 90/619/EØF som ændret ved nærværende direktiv berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nærværende direktiv har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 49
I direktiv 79/267/EØF indsættes følgende artikel:
»Artikel 31a
1. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 30 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.
2. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et forsikringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette afsnit og etableret på en anden medlemsstats område, skal den sikre sig, at de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland eller i givet fald i den i artikel 30 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen, samt at en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og at sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra den kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende.
5. De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse; har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.«
Artikel 50
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til nærværende direktiv, kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 51
1. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 1993 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og sætter dem i kraft senest den 1. juli 1994. De underretter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 52
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 1992.
På Rådets vegne
R. NEEDHAM
Formand
BILAG I
KONGRUENSREGLER
Det fastlægges efter følgende regler, i hvilken valuta forsikringsselskabet skal indfri sine forpligtelser:
1. Når garantierne ifølge en forsikringsaftale er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.
2. Medlemsstaterne kan tillade, at forsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser, herunder navnlig livsforsikringshensættelser, ikke dækkes af kongruente aktiver, hvis det følger af anvendelsen af ovenstaænde bestemmelser, at selskabet for at opfylde princippet om kongruens skulle være i besiddelse af aktiver i en bestemt valuta for et beløb, der ikke overstiger 7 % af aktiverne i andre valutaer.
3. Medlemsstaterne kan fritage selskaber for at anvende kongruensprincippet, når forpligtelserne skal indfris i et tredjelands valuta, hvis investeringer i denne valuta er undergivet regulering, hvis valutaen er underkastet overførselsrestriktioner, eller hvis den af lignende grunde er uhensigtsmæssig til dækning af forsikringsmæssige hensættelser.
4. Forsikringsselskaber kan undlade at tilvejebringe dækning ved kongruente aktiver for et beløb, der ikke må overstige 20 % af deres forpligtelser i en bestemt valuta. Samtlige aktiver - uanset valuta - skal dog mindst modsvare samtlige forpligtelser, uanset i hvilken valuta disse er angivet.
5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at når forpligtelser i henhold til ovenstaænde bestemmelser skal være dækket af aktiver i en medlemsstats valuta, anses dette krav ligeledes for opfyldt, når aktiverne er udtrykt i ecu.
BILAG II
OPLYSNINGER TIL FORSIKRINGSTAGEREN
Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der forelægges forsikringstageren følgende skriftlige oplysninger, som skal være klart og præcist formuleret og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består:
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lov der skal anvendes.
A. Inden forsikringsaftalen indgås
Oplysninger om forsikringsselskabet
a.1 Selskabets navn og juridiske form
a.2 Angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial, med hvilket eller hvilken aftalen indgås, er beliggende
a.3. Hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på det agentur eller den filial, som aftalen indgås med
Oplysninger om forsikringsforpligtelsen
a.4 Definition af de enkelte garantier og optioner
a.5 Forsikringsaftalens løbetid
a.6. Betingelser for opsigelse af forsikringsaftalen
a.7 Betingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
a.8 Nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
a.9 Angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
a.10 Oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
a.11 Angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
a.12 Angivelse af arten af de aktiver, forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde er baseret på
a.13 Betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
a.14 Generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende art police
a.15 Bestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de sikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag
a.16 Den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning forsikringsselskabet foreslår
B. Under forsikringsaftalens løbetid
Ud over de almindelige og særlige betingelser, der skal meddeles forsikringstageren, skal han også modtage følgende oplysninger under forsikringsaftalens løbetid:
Oplysninger om forsikringsselskabet
b.1 Enhver ændring af selskabets navn eller betegnelse, juridiske form eller af hovedsædets adresse og i givet fald af adressen på det agentur eller den filial, som aftalen er indgået med
Oplysninger om forsikringsforpligtelsen
b.2 Alle oplysninger vedrørende punkt a.4 til a.12 i A i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder anvendelse på den
b.3 Hvert år oplysninger om bonussituationen
1) EFT nr. C 99 af 16. 4. 1991, s. 2.
2) EFT nr. C 176 af 13. 7. 1992, og afgørelse af 28. oktober 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).
3) EFT nr. C 14 af 20. 1. 1992, s. 11.
4) EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 50.
5) EFT nr. L 63 af 13. 3. 1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved andet direktiv (90/619/EØF) (EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 50).
6) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1991, s. 7.
7) Rådets første direktiv (73/239/EØF) af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT nr. L 228 af 16. 8. 1973, s. 3). Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/618/EØF (EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 44).
8) EFT nr. L 178 af 8. 7. 1988, s. 5.
9) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1991, s. 32.
10) Rådets syvende direktiv (83/349/EØF) af 13. juni 1983 på grundlag af Traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT nr. L 193 af 18.7.1983, s. 1). Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/605/EØF (EFT nr. L 317 af 16.11.1990, s. 60).
11) Rådets direktiv 88/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab (EFT nr. L 348 af 17.12.1988, s. 62).
12) EFT nr. L 66 af 13.3.1979, s. 21. Direktivet er senest ændret ved direktiv 82/148/EØF (EFT nr. L 62 af 5.3.1982, s. 22).
13) EFT nr. L 360 af 9.12.1992, s. 1.
14) Rådets første direktiv (77/780/EØF) af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT nr. L 322 af 17.12.1977, s. 30). Direktivet er senest ændret ved direktiv 89/646/EØF (EFT nr. L 386 af 30.12.1989, s. 1).
15) Rådets 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT nr. L 375 af 31.12.1985, s. 3). Direktivet er ændret ved direktiv 88/220/EØF (EFT nr. L 100 af 19.4.1988, s. 31).
16) Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter (EFT nr. 386 af 30.12.1989, s. 1
Bilag 8
RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 2),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg 3), og ud fra følgende betragtninger:
Medlemsstaternes lovgivning på området for institutter for kollektiv investering afviger væsentligt fra hinanden, navnlig med hensyn til de kontrolforpligtelser, sådanne institutter er underlagt; disse afvigelser skaber forstyrrelser i konkurrencevilkårene for disse institutter og sikrer ikke en ligelig beskyttelse af deltagerne;
en samordning af de nationale lovgivninger, der gælder for institutterne for kollektiv investering, forekommer derfor hensigtmæssig med henblik på indbyrdes at tilnærme konkurrencevilkårene for disse institutter på fællesskabsplan og derved gennemføre en mere effektiv og ensartet beskyttelse af deltagerne; en sådan samordning forekommer hensigtsmæssig med henblik på at gøre det lettere for et institut for kollektiv investering hjemmehørende i én medlemsstat at markedsføre sine andele på de øvrige medlemsstaters område;
med gennemførelsen af disse målsætninger bliver det lettere at ophæve begrænsningerne i den frie bevægelighed på fællesskabsplan for andele fra institutter for kollektiv investering; en sådan samordning fremmer oprettelsen af et europæisk kapitalmarked;
under hensyn til disse målsætninger bør der indføres fælles minimumsbestemmelser for institutter for kollektiv investering hjemmehørende i Fællesskabet for så vidt angår deres godkendelse, tilsyn, struktur, aktiviteter samt de oplysninger, de skal offentliggøre;
med forbehold af bestemmelserne for kapitalbevægelser vil anvendelsen af sådanne fælles bestemmelser være en tilstrækkelig garanti for, at institutter for kollektiv investering hjemmehørende i en medlemsstat kan markedsføre deres andele i andre medlemsstater, uden at disse kan underlægge disse institutter eller deres andele nogen som helst bestemmelser, bortset fra bestemmelser som i de pågældende stater ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv; det bør dog fastsættes, at hvis et institut for kollektiv investering markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvori det er hjemmehørende, skal det i denne anden medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger, for at deltagerne i denne anden medlemsstat frit kan udøve deres økonomiske rettigheder og råde over de relevante oplysninger;
samordningen bør i første omgang begrænses til medlemsstaternes lovgivning vedrørende institutter for kollektiv investering (bortset fra den lukkede type), som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og hvis eneste mål er at foretage investering i værdipapirer (i det væsentlige værdipapirer, der er noteret på officielle fondsbørser eller lignende regulerede markeder); ordningen for de institutter for kollektiv investering, som direktivet ikke finder anvendelse på, rejser forskellige problemer, som bør løses gennem andre bestemmelser, og sådanne institutter vil følgelig blive gjort til genstand for en senere samordning;
indtil en sådan samordning har fundet sted, kan medlemsstaterne navnlig fastlægge, hvilke kategorier af investeringsinstitutter der skal holdes uden for direktivets anvendelsesområde på grund af deres investerings- og låneoptagelsespolitik, og fastsætte de særlige regler, der skal gælde for disse investeringsinstitutter, når de udøver deres virksomhed på den pågældende medlemsstats område;
den frie markedsføring af andele fra investeringsinstitutter, der har tilladelse til at placere op til 100 % af deres aktiver i værdipapirer, som er udstedt af en og samme emittent (stat, lokal offentlig myndighed osv.), må hverken direkte eller indirekte bevirke, at kapitalmarkedet forstyrres, at en medlemsstats finansiering vanskeliggøres, eller at der skabes økonomiske situationer svarende til dem, som artikel 68, stk. 3, i traktaten sigter mod at undgå, der bør tages hensyn til den særlige situation på finansmarkederne i Den hellenske Republik og republikken Portugal, idet der indrømmes disse stater en længere frist for gennemførelsen af dette direktiv -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFDELING I
Almindelige bestemmelser og anvendelsesområde
Artikel 1
1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.
2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,
– der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og
– hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.
3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).
I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.
4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.
5. Medlemsstaterne forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, at ændre status til investeringsinstitutter, som ikke er underlagt dette direktiv.
6. Med forbehold af bestemmelserne om kapitalbevægelser og i artikel 44 og 45 og artikel 52, stk. 2, må en medlemsstat ikke fastsætte andre bestemmelser på det område, der omfattes af direktivet, for investeringsinstitutter i en anden medlemsstat, eller for sådanne institutters andele, såfremt disse markedsføres på den pågældende medlemsstats område.
7. Med forbehold af stk. 6 kan medlemsstaterne for investeringsinstitutter på deres eget område fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i artikel 4 ff., samt supplerende bestemmelser, såfremt sådanne bestemmelser finder almindelig anvendelse og ikke strider mod bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 2
1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:
– lukkede investeringsinstitutter,
– investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette,
– investeringsinstitutter, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,
– de kategorier af investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling V og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.
2. Ved udløbet af en frist på fem år fra direktivets iværksættelse forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om anvendelsen af stk. 1, navnlig fjerde led. Den foreslår om fornødent passende foranstaltninger med henblik på at udvide anvendelsesområdet.
Artikel 3
Ved anvendelsen af dette direktiv betragtes et investeringsinstitut som beliggende i den medlemsstat, hvor investeringsfondens administrationsselskab eller investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Medlemsstaterne skal kræve, at hovedadministrationen er beliggende i samme medlemsstat som det vedtægtsmæssige hjemsted.
AFDELING II
Godkendelse af et investeringsinstitut
Artikel 4
1. Et investeringsinstitut skal for at kunne udøve sin virksomhed være godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det pågældende investeringsinstitut er beliggende, i det følgende benævnt »kompetente myndigheder«.
En sådan godkendelse har gyldighed i samtlige medlemsstater.
2. En investeringsfonds godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt administrationsselskabet, fondsbestemmelserne samt valget af depositar. Et investeringsselskabs godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt dets vedtægter og valget af depositar.
3. De kompetente myndigheder må ikke godkende et investeringsinstitut, hvis medlemmerne af ledelsen af administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren ikke er i besiddelse af den fornødne hæderlighed eller erfaring til udøvelsen af deres virksomhed. Med henblik herpå skal navn mv. på medlemmerne af administrationsselskabets, investeringsselskabets og depositarens ledelse såvel som enhver udskiftning inden for ledelsen straks anmeldes til de kompetente myndigheder.
Ved ledelse forstås de personer, som i medfør af lov eller vedtægter repræsenterer administrationsselskabet, investeringsselskabet eller depositaren, eller som rent faktisk fastlægger retningslinjerne for administrationsselskabets, investeringsselskabets eller depositarens virksomhed.
4. Enhver udskiftning af administrationsselskab eller af depositar såvel som enhver ændring af fondsbestemmelserne eller af vedtægterne for et investeringsselskab skal godkendes af de kompetene myndigheder.
AFDELING III
Forpligtelser med hensyn til investeringsfondes struktur
Artikel 5
Administrationsselskabet skal råde over tilstrækkelige midler til rent faktisk at kunne udøve sin virksomhed og opfylde sine forpligtelser.
Artikel 6
Administrationsselskabets virksomhed skal indskrænke sig til administration af investeringsfonde og investeringsselskaber.
Artikel 7
1. Investeringsfondens formue skal opbevares hos en depositar.
2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 9 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand.
3. Depositaren skal endvidere
a) sikre sig, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele, for fondens regning eller foretaget af administrationsselskabet, foregår i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne;
b) sikre sig, at værdiansættelsen af andelene foregår i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne;
c) udføre administrationsselskabets instrukser, medmindre disse strider mod loven og fondsbestemmelserne;
d) sikre sig, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører fondens formue modtages inden for den sædvanlige frist;
e) sikre sig, at fondens udbytte anvendes i henhold til loven og fondsbestemmelserne.
Artikel 8
1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller være etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat.
2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv.
3. Medlemsstaten fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar.
Artikel 9
Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for administrationsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser. For deltagernes vedkommende kan ansvaret gøres gældende direkte eller indirekte gennem administrationsselskabet, alt efter arten af det juridiske forhold mellem depositaren, administrationsselskabet og deltagerne.
Artikel 10
1. Virksomhed som administrationsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udøvelsen af deres respektive virksomhed handle uafhængigt og udelukkende i deltagernes interesse.
Artikel 11
Det skal ved lov eller i fondsbestemmelserne fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning.
AFDELING IV
Forpligtelser med hensyn til investeringsselskabernes struktur og deres depositar
Artikel 12
Medlemsstaterne fastsætter investeringsselskabets juridiske form. Selskabet skal råde over en tilstrækkelig stor indbetalt kapital til rent faktisk at kunne udøve sin virksomhed og opfylde sine forpligtelser.
Artikel 13
Et investeringsselskab må ikke udøve anden virksomhed end den i artikel 1, stk. 2, omhandlede.
Artikel 14
1. Investeringsselskabets formue skal opbevares hos en depositar.
2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 16 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand.
3. Depositaren skal endvidere sikre sig,
a) at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele foretaget af investeringsselskabet eller for dettes regning, foregår i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter;
b) at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører selskabets formue, modtages inden for den sædvanlige frist;
c) at selskabets udbytte anvendes i overensstemmelse med loven og vedtægterne.
4. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som udelukkende omsætter deres andele på en eller flere fondsbørser, som optager selskabernes andele til offentlig notering, ikke er forpligtet til at have en depositar, som omhandlet i dette direktiv.
Artikel 34, 37 og 38 gælder ikke for sådanne selskaber. De regler, der anvendes for at fastsætte værdien af disse selskabers formue, skal dog fremgå af loven og/eller selskabernes vedtægter.
5. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som omsætter mindst 80 % af deres andele på en eller flere børser, som er anført i vedtægterne, ikke er forpligtet til at have en depositar som omhandlet i dette direktiv på den betingelse at de nævnte andele noteres officielt på fondsbørserne i de medlemsstater, på hvis område andelene markedsføres samt på betingelse af, at de transaktioner, der foretages af selskabet uden for børsen, kun finder sted til børskursen. I investeringsselskabets vedtægter skal være angivet den børs i omsætningslandet, hvis notering er bestemmende for prisen
for de transaktioner, der uden for børsen foretages af dette selskab i det pågældende land.
En medlemsstat benytter sig kun af den i foregående afsnit omhandlede mulighed, hvis den finder, at deltagerne nyder en beskyttelse, der svarer til den, deltagerne i investeringsinstitutter, der har en depositar som omhandelt i dette direktiv, nyder.
Disse selskaber samt de i stk. 4 nævnte selskaber skal specielt
a) i deres vedtægter anføre beregningsmåden for nettoopgørelsesværdien af andelene, medmindre dette er anført i loven;
b) intervenere på markedet for at undgå, at børsværdien af deres andele afviger mere en 5 % fra nettoopgørelsesværdien af disse andele;
c) fastsætte nettoopgørelsesværdien af andelene, meddele de kompetente myndigheder den mindst to gange om ugen og offentliggøre den to gange om måneden.
En uafhængig revisor skal mindst to gange om måneden sikre sig, at beregningen af andelenes værdi sker i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter. Ved samme lejlighed skal revisoren efterprøve, at selskabets formue investeres i henhold til forskrifterne i loven og vedtægterne.
6. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilke selskaber der omfattes af de i stk. 4 og 5 omhandlede undtagelser.
Senest fem år efter dette direktivs iværksættelse aflægger Kommissionen rapport til kontaktudvalget om gennemførelsen af stk. 4 og 5. Om nødvendigt foreslår den egnede foranstaltninger efter udtalelse fra kontaktudvalget.
Artikel 15
1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller været etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat.
2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar.
Artikel 16
Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for investeringsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser.
Artikel 17
1. Virksomheden som investeringsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab.
2. Depositaren skal under varetagelsen af sit hverv udelukkende handle i deltagernes interesse.
Artikel 18
Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning.
Kapitel V
Forpligtelser med hensyn til investeringsinstitutters investeringspolitik
Artikel 19
1. En investeringsfonds eller et investeringsselskabs portefølje må udelukkende bestå af
a) værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en medlemsstats fondsbørs;
b) værdipapirer, der handles på et andet marked i en medlemsstat, såfremt dette er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt;
c) værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt valget af en sådan børs eller et sådant marked er godkendt af de kompetente myndigheder eller fastsat i loven og/eller fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter;
d) nyemitterede værdipapirer,
- såfremt der i emissionsbetingelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, og såfremt valget af en sådan børs eller et sådant marked er tiltrådt af de kompetente myndigheder, eller fastsat i loven og/eller fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter;
- og såfremt der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af ét år efter emissionen.
2. Dog
a) kan et investeringsinstitut investere højst 10 % af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte;
b) kan medlemsstaterne fastsætte, at investeringsinstitutter kan investere højst 10 % af deres formue i fordringer, som, ved anvendelsen af dette direktiv, på grundlag af deres karakteristika kan sidestilles med værdipapirer, og som navnlig kan overdrages, omsættes og til enhver tid eller i det mindste lige så hyppigt som anført i artikel 34, værdiansættes;
c) kan et investeringsselskab erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for den direkte udøvelse af dets virksomhed;
d) må et investeringsinstitut hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.
3. De i stk. 2, litra a) og b), omhandlede investeringer må under ingen omstændigheder tilsammen overstige 10 % af investeringsinstituttets formue.
4. En investeringsfond og et investeringsselskab kan accessorisk besidde likvide midler.
Artikel 20
1. Medlemsstaterne tilstiller Kommissionen
a) senest på tidspunktet for dette direktivs gennemførelse, en fortegnelse over de fordringer, som de i henhold til artikel 19, stk. 2, litra b), har til hensigt at sidestille med værdipapirer, med angivelse af de sidestillede fordringers karakteristika samt begrundelsen for denne sidestilling;
b) de ændringer, som de agter at foretage i den i litra a) nævnte fortegnelse, samt de nye former for sidestilling, som de har til hensigt at foretage, samt begrundelsen for sådanne ændringer eller nye former for sidestilling.
2. Kommissionen meddeler straks de øvrige medlemsstater disse oplysninger samt de bemærkninger, som den finder hensigtsmæssige. Sådanne meddelelser kan drøftes i konktaktudvalget efter fremgangsmåden i artikel 53, stk. 4.
Artikel 21
1. Medlemsstaterne kan, på de vilkår og med de begrænsninger, som de fastsætter, tillade investeringsinstitutterne at gøre brug af sådan teknik og sådanne hjælpemidler, som angår værdipapirtransaktioner, såfremt denne teknik og disse hjælpemidler benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen.
2. Medlemsstaterne kan desuden bemyndige investeringsinstitutterne til at gøre brug af teknik og hjælpemidler, der er beregnet til at dække kursrisici i forbindelse med forvaltningen af institutternes formue.
Artikel 22
1. Et investeringsinstitut må ikke for mere end 5 % af sin formue investere i værdipapirer, der er udstedt af samme emittent.
2. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1 nævnte grænse til højst 10 %. I tilfælde, hvor et investeringsinstitut fra samme emittent investerer i værdipapirer for mere end 5 % af sin formue, må den samlede værdi af sådanne erhvervede værdipapirer, som instituttet ligger inde med, imidlertid ikke overstige 40 % af instituttets formue.
3. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1 nævnte grænse til højst 35 %, når værdipapirerne er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale offentlige myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i.
Artikel 23
1. Uanset artikel 22 og med forbehold af traktatens artikel 68, stk. 3, kan medlemsstaterne tillade, at investeringsinstitutter i henhold til princippet om risikospredning investerer op til 100 % af deres formue i forskellige emissioner af værdipapirer, der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, in hvilke en eller flere medlemsstater deltager.
De kompetente myndigheder indrømmer kun denne undtagelse, såfremt de finder, at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 22.
Disse investeringsinstitutter skal ligge inde med værdipapirer fra mindst seks forskellige emissioner, uden at værdipapirerne fra en og samme emission dog må overstige 30 % af investeringsinstituttets samlede aktiver.
2. De i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter skal udtrykkeligt i fondsbestemmelserne eller for investeringsselskabers vedkommende i vedtægterne anføre de stater, lokale offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori de agter at investere mere end 35 % af deres formue; disse fondsbestemmelser eller vedtægter skal godkendes af de kompetente myndigheder.
3. Endvidere skal de i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter i deres prospekter og i alle reklameskrifter i en iøjnefaldende erklæring gøre opmærksom på, at en sådan godkendelse er givet med angivelse af de stater, lokale offentlige myndigheder samt internationale institutter af offentlig karakter, i hvis værdipapirer de har investeret eller har til hensigt at investere mere end 35 % af deres formue.
Artikel 24
1. Et investeringsinstitut må kun erhverve andele i andre åbne institutter for kollektiv investering, såfremt de anses for investeringsinstitutter i henhold til artikel 1, stk. 2, første og andet led.
2. Et investeringsinstitut må ikke investere i andele i sådanne investeringsinstitutter for mere end 5 % af sin formue.
3. Erhvervelse af andele i en investeringsfond, der administreres af samme administrationsselskab eller af ethvert andet selskab, som er knyttet til administrationsselskabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller indirekte deltagelse, er kun tilladt, når det drejer sig om en investeringsfond, som i overensstemmelse med sine bestemmelser har specialiseret sig i at investere sin formue i værdier, der hidrører fra en særlig geografisk eller økonomisk sektor, og såfremt de kompetente myndigheder har givet tilladelse til erhvervelsen. Denne tilladelse gives kun, hvis investeringsfonden har givet meddelelse om, at den har til hensigt at gøre brug af denne mulighed, og såfremt denne mulighed udtrykkeligt er nævnt i dens bestemmelser.
Administrationsselskabet kan ikke for transaktioner vedrørende andele i investeringsfonden på regnskabet optage afgifter eller udgifter, når dele af en investeringsfonds formue er anbragt i andele i en anden investeringsfond, som ligeledes administreres af samme administrationsselskab, eller af ethvert andet selskab, der er knyttet til administrationsselskabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller indirekte deltagelse.
4. Stk. 3 finder ligeledes anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i et andet investeringsselskab, hvortil det er knyttet, jf. stk. 3.
Stk. 3 finder endvidere anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i en investeringsfond, som det er knyttet til, eller såfremt en investeringsfond erhverver andele i et investeringsselskab, som den er knyttet til.
Artikel 25
1. Et investeringsselskab eller et administrationsselskab må for så vidt angår samtlige de investeringsfonde, de administrerer, og som henhører under dette direktivs anvendelsesområde, ikke erhverve aktier med stemmeret, som giver det mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på administrationen af en emittent.
Med henblik på anvendelse af det i første afsnit omhandlede princip skal medlemsstaterne indtil nærmere samordning tage hensyn til de eksisterende regler i de øvrige medlemsstaters lovgivning, hvori dette princip er defineret.
2. Desuden kan et investeringsselskab eller en investeringsfond ikke erhverve mere end
– 10 % af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent;
– 10 % af obligationerne fra en og samme emittent;
– 10 % af andelene fra et og samme institut for kollektiv investering, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, første og andet led.
De grænser, der er fastsat i andet og tredje led, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.
3. Medlemsstaterne kan afstå fra at anvende stk. 1 og 2 for så vidt angår
a) værdipapirer, som er udstedt eller garanteret af en medlemsstat eller dennes lokale offentlige myndigheder;
b) værdipapirer, som er udstedt eller garanteret af et tredjeland;
c) værdipapirer, som er udstedt af internationale institutioner af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager;
d) et investeringsinstituts besiddelse af aktier i et selskab, der er beliggende i et tredjeland, og som hovedsagelig investerer sin formue i værdipapirer fra emittenter, der er hjemmehørende i det omhandlede land, såfremt sådan besiddelse i henhold til det omhandlede lands lovgivning udgør investeringsinstituttets eneste mulighed for at investere i værdipapirer fra emittenter i det omhandlede land. Denne undtagelsesbestemmelse må dog kun anvendes, såfremt selskabet i det pågældende tredjeland i sin investeringspolitik overholder de i artikel 22 og 24 samt de i stk. 1 og 2, i nærværende artikel fastsatte grænser. I tilfælde af overskridelser af de ved artikel 22 og 24 fastsatte grænser finder artikel 26 tilsvarende anvendelse;
e) et investeringsselskabs besiddelse af aktier i datterselskaber, som udelukkende og i investeringsselskabets interesse udøver en vis administrations-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.
Artikel 26
1. De i denne afdeling fastsatte grænser skal ikke overholdes af investeringsinstitutterne ved udøvelsen af de tegningsrettigheder, som er knyttet til værdipapirer, der indgår i formuen.
Medlemsstaterne kan under overholdelse af princippet om risikospredning tillade nyligt oprettede investeringsinstitutter at afvige fra artikel 22 og 23 i seks måneder fra godkendelsesdatoen.
2. Såfremt de i stk. 1 omhandlede grænser overskrides af grunde, som investeringsinstituttet ikke har indflydelse på, eller som følge af udøvelse af tegningsrettigheder, skal instituttet i sin salgsvirksomhed prioritere normaliseringen af forholdene under hensyn til deltagernes interesser.
Kapitel VI
Forpligtelser med hensyn til oplysninger til deltagerne
A. Offentliggørelse af prospekt og periodiske beretninger
Artikel 27
1. Investeringsselskabet og administrationsselskabet, for hver af de investeringsfonde, det administrerer, skal offentligøre
– et prospekt,
– en årsberetning for hvert regnskabsår, samt
– en halvårsberetning, der dækker de første seks måneder af regnskabsåret.
2. Årsberetningen og halvårsberetningerne skal offentliggøres inden for følgende frister at regne fra slutningen af den periode, som beretningen omhandler:
– 4 måneder for årsberetningen,
– 2 måneder for halvårsberetningen.
Artikel 28
Prospektet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at investorerne kan danne sig et pålideligt skøn over den investering, der foreslås dem. Af prospektet skal mindst fremgå de oplysninger, der kræves i det skema A, der er knyttet som bilag til dette direktiv, for så vidt disse oplysninger ikke er indeholdt i de dokumenter, der i henhold til artikel 29, stk. 1, skal være vedlagt prospektet.
2. Årsberetningen skal indeholde en balance eller en formueopgørelse, en grupperet opgørelse over indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår, en beretning over aktiviteterne i det forløbne regnskabsår og de øvrige oplysninger, der kræves i det skema B, der er knyttet som bilag til dette direktiv, samt alle oplysninger af betydning, der gør det muligt for investorerne med fuldt kendskab til forholdene at bedømme udviklingen i investeringsinstituttets virksomhed og dets resultater.
3. Halvårsberetningen skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af afsnit I-IV i det skema B, der er knyttet som bilag til dette direktiv; når investeringsinstituttet har udbetalt eller agter at udbetale a contoudbytte, skal taloplysningerne vise resultatet efter fradrag af skat for det pågældende halvår og det a contoudbytte, der er udbetalt eller skal udbetales.
Artikel 29
1. Fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter er en integrerende del af prospektet og skal være knyttet som bilag til dette.
2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter behøver dog ikke at være knyttet som bilag til prospektet, såfremt ihændehaveren af andele underrettes om, at disse dokumenter på anmodning enten kan blive tilsendt eller kan gennemses på et nærmere angivet sted i hver enkelt medlemsstat, hvor andelene udbydes til salg.
Artikel 30
De væsentligste dele af prospektet skal holdes á jour.
Artikel 31
De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne skal revideres af en eller flere personer, der i medfør af loven er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Rådets direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber 4). Disse revisorers godkendelse, og i givet fald deres forbehold gengives ubeskåret i hver årsberetning.
Artikel 32
Et investeringsinstitut skal forelægge sit prospekt og ændringer heri såvel som årsberetningen og halvårsberetningen for de kompetente myndigheder.
Artikel 33
1. Prospektet, sidste årsberetning og den følgende halvårsberetning, hvis denne er offentliggjort, skal tilbydes gratis til investoren, inden kontrakten indgås.
2. Desuden skal års- og halvårsberetningerne stilles til rådighed for offentligheden på de steder, der er anført i prospektet.
3. Års- og halvårsberetningerne udleveres gratis til de deltagere, som anmoder derom.
B. Offentliggørelse af andre oplysninger
Artikel 34
Et investeringsinstitut skal på passende måde offentliggøre emissionsprisen eller salgsprisen, prisen ved tilbagekøb eller ved indløsning, hver gang det emitterer, sælger, tilbagekøber eller indløser sine andele og mindst to gange om måneden. De kompetente myndigheder kan dog give tilladelse til, at sådanne meddelelser fra et investeringsinstitut kun offentliggøres en gang om måneden, såfremt dette ikke skader deltagernes interesser.
Artikel 35
Ved enhver annoncering, der indebærer en opfordring til køb af andele i et investeringsinstitut, skal opmærksomheden henledes på, at der findes et prospekt, og på, hvor offentligheden kan få det udleveret.
Kapitel VII
Investeringsinstitutters almindelige forpligtelser
Artikel 36
1. Hverken
– investeringsselskabet, eller
– administrationsselskabet eller depositaren, som handler på investeringsfondes vegne, kan optage lån.
Et investeringsinstitut kan dog skaffe sig fremmed valuta ved »back-to-back«-lån.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade investeringsinstitutter at optage lån
a) på højst 10 %
– af formuen for så vidt angår investeringsselskaber,
– af fondsværdierne for så vidt angår en investeringsfond, såfremt der er tale om midlertidige lån;
b) på højst 10 % af formuen, for så vidt angår investeringsselskaber, såfremt lånet optages for at muliggøre erhvervelse af fast ejendom, der er absolut nødvendig for den direkte fortsættelse af deres virksomhed. I så fald må dette lån og de i litra a), omhandlede lån under ingen omstændigheder tilsammen overstige 15 % af deres formue.
Artikel 37
1. Et investeringsinstitut skal på en deltagers forlangende tilbagekøbe eller indløse sine andele.
2. Uanset stk. 1
a) kan et investeringsinstitut midlertidigt udsætte tilbagekøb eller indløsning af sine andele i de tilfælde og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat ved lov, i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter. Der må kun finde udsættelse sted i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og når der ved udsættelsen tages hensyn til deltagerne interesser;
b) kan medlemsstaterne tillade, at de kompetente myndigheder i deltagernes eller offentlighedens interesse stiller krav om udsættelse af tilbagekøb eller indløsning af andele.
3. I de i stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde skal investeringsinstituttet omgående underrette de kompetente myndigheder om sin beslutning samt eventuelt myndighederne i andre medlemsstater, hvis investeringsinstituttet markedsfører sine andele her.
Artikel 38
Reglerne for værdiansættelse af aktiverne såvel som beregningsmåden for emissionsprisen eller salgsprisen samt prisen ved tilbagekøb eller indløsning af andele i et investeringsinstitut skal være angivet i loven, fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter.
Artikel 39
Udlodning eller geninvestering af udbytte fra en investeringsfond eller et investeringsselskab skal foregå i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter.
Artikel 40
Andele i et investeringsinstitut må kun emitteres, hvis der inden for den sædvanlige frist foretages en indbetaling til investeringsinstituttets formue svarende til nettømissionsprisen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for udlodning af fondsandele.
Artikel 41
1. Med forbehold af artikel 19 og 21 må hverken
– et investeringsselskab, eller
– et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne, yde kredit eller optræde som garant på tredjemands vegne.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at sådanne foretagender erhverver værdipapirer, som ikke er fuldt indbetalt.
Artikel 42
Hverken
– et investeringsselskab, eller
– et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne, må foretage handel med værdipapirer uden dækning.
Artikel 43
Det skal i fondsbestemmelserne angives, hvilke vederlag og udgifter administrationsselskabet kan afholde over fondens midler, samt den måde, hvorpå disse vederlag beregnes.
Det skal i loven eller i vedtægterne for et investeringsselskab angives, hvilken form for omkostninger der påhviler selskabet.
AFDELING VIII
Særlige bestemmelser for investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i andre medlemsstater end dem, hvor de er hjemmehørende
Artikel 44
1. Et investeringsinstitut, som markedsfører sine andele i en anden medlemsstat, skal overholde de love eller administrative bestemmelser, som gælder i denne stat, og som ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv.
2. Ethvert investeringsinstitut kan annoncere i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted. Det skal overholde de bestemmelser, som gælder for annoncering i denne stat. 3. Stk. 1 og 2 skal anvendes uden forskelsbehandling.
Artikel 45
I det i artikel 44 nævnte tilfælde skal investeringsinstituttet under overholdelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger til, at de udbetalinger til deltagerne, det tilbagekøb eller den indløsning af andele samt den formidling af oplysninger, der påhviler investeringsinstituttet, sikres deltagerne i denne stat.
Artikel 46
Såfremt et investeringsinstitut agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det på forhånd underrette såvel de kompetente myndigheder som myndighederne i denne anden medlemsstat herom. Det skal samtidig sende sidstnævnte myndigheder
– en erklæring fra de kompetente myndigheder om, at investeringsinstituttet opfylder kravene i dette direktiv,
– sine fondsbestemmelser eller vedtægter,
– sit prospekt,
– eventuelt den seneste årsberetning og efterfølgende halvårsberetning, samt
– oplysninger om de nærmere retningslinjer for markedsføring af dets andele i denne anden medlemsstat.
Investeringsinstituttet kan begynde at markedsføre sine andele i denne anden medlemsstat to måneder efter fremsendelsen af disse dokumenter, medmindre myndighederne i den pågældende medlemsstat ved en begrundet beslutning, der træffes inden udløbet af fristen på to måneder, fastslår, at de planlagte retningslinjer for markedsføring af andele ikke er i overensstemmelse med de i artikel 44, stk. 1, og artikel 45 omhandlede bestemmelser.
Artikel 47
Såfremt et investeringsinstitut markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det udsende de dokumenter og oplysninger, som skal offentliggøres i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i denne anden medlemsstat på mindst et af sidstnævnte stats nationale sprog og under samme betingelser som dem, der gælder i hjemstaten.
Artikel 48
Investeringsinstitutterne kan for udøvelsen af deres virksomhed inden for Fællesskabet benytte samme fællesbetegnelse, såsom »investeringsselskab« eller »investeringsfond«, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til betegnelsen føjes en forklarende bemærkning.
Kapitel IX
Bestemmelser vedrørende de myndigheder, som skal udstede tilladelser og føre tilsyn
Artikel 49
1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som skal udøve de i dette direktiv omhandlede beføjelser.
De underretter Kommissionen herom og angiver samtidig den eventuelle fordeling af beføjelserne.
2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder skal være offentlige myndigheder eller et organ, der er udpeget af det offentlige.
3. Myndighederne i den stat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, har kompetence til at føre tilsyn med investeringsinstituttet. Dog har myndighederne i det land, hvor et investeringsinstitut markedsfører sine andele som anført i artikel 44, kompetence til at føre tilsyn med, at afdeling VIII overholdes.
4. For at kunne bestride deres hverv skal myndighederne være i besiddelse af alle fornødne beføjelser og kontrolmidler.
Artikel 50
1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på udførelsen af deres hverv og skal til dette formål udveksle alle fornødne oplysninger.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der er eller har været beskæftiget hos de i artikel 49 omhandlede myndigheder, undergives tjenstlig tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, disse personer modtager i forbindelse med deres hverv, kun må videregives til andre personer eller myndigheder i henhold til gældende lovbestemmelser.
3. Stk. 2 er dog ikke til hinder for, at de i artikel 49 omhandlede myndigheder i de forskellige medlemsstater kan udveksle de meddelelser, som omhandles i dette direktiv. De således udvekslede oplysninger omfattes af den tavshedspligt, som påhviler personer, der er eller har været tjenestegørende hos den modtagende myndighed.
4. Med forbehold af tilfælde, der omfattes af strafferetlige bestemmelser, må den i artikel 49 omhandlede myndighed, der modtager oplysninger, kun anvende disse i udøvelse af sit hverv, samt i tilfælde, hvor denne udøvelse påklages til højere myndighed eller indbringes for domstolene.
Artikel 51
1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder skal begrunde ethvert afslag på en ansøgning om godkendelse samt enhver negativ afgørelse, der træffes i henhold til de generelle bestemmelser, der er fastsat i medfør af dette direktiv, og underrette ansøgeren herom.
2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et investeringsinstitut, truffet i medfør af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter investeringsinstituttets indgivelse af en ansøgning, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse.
Artikel 52
1. Kun myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, kan træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af love eller administrative bestemmelser eller af de regler, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter.
2. Imidlertid kan myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttets andele markedsføres, træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af de i afdeling VIII omhandlede bestemmelser.
3. Enhver beslutning om inddragelse af godkendelse samt enhver anden alvorlig foranstaltning, der træffes over for et investeringsinstitut, eller enhver udsættelse af tilbagekøb eller indløsning, der måtte pålægges det, skal af myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, straks meddeles myndighederne i de andre medlemsstater, hvor dette instituts andele markedsføres.
AFDELING X
Kontaktudvalg
Artikel 53
1. Der oprettes under Kommissionen et kontaktudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der har til opgave:
a) med forbehold af traktatens artikel 169 og 170 at lette en samordnet gennemførelse af dette direktiv, ved regelmæssigt samråd om de praktiske problemer, som måtte opstå i forbindelse med dets gennemførelse, og hvor udveksling af synspunkter måtte anses for hensigtsmæssig;
b) at lette samråd mellem medlemsstaterne dels om de strengere bestemmelser eller tillægsbestemmelser de kan fastsætte i henhold til artikel 1, stk. 7, dels om de bestemmelser, som de kan anvende i overensstemmelse med artikel 44 og 45.
c) om nødvendigt at rådgive Kommissionen med hensyn til ændringer eller tilføjelser, som bør foretages i dette direktiv.
2. Det er ikke udvalgets opgave at vurdere berettigelsen af de afgørelser, der træffes af de i artikel 49 omhandlede myndigheder i individuelle sager.
3. Udvalget består af personer, der er udpeget af medlemsstaterne, samt af repræsentanter for Kommissionen. Det har en repræsentant for Kommissionen som formand. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionens tjenestegrene.
4. Udvalget indkaldes af formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats delegation. Det fastsætter selv sin forretningsorden.
AFDELING X
Overgangsbestemmelser, undtagelsesbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 54
Udelukkende til brug for danske investeringsinstitutter sidestilles de i Danmark emitterede pantebreve med de i artikel 19, stk. 1, litra b), omhandlede værdipapirer.
Artikel 55
Uanset artikel 7, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give de investeringsinstitutter, som på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning havde flere depositarer, tilladelse til fortsat at have flere depositarer, såfremt myndighederne har garanti for, at de funktioner, der skal udøves i henhold til artikel 7, stk. 3, og artikel 14, stk. 3, virkelig bliver udøvet.
Artikel 56
1. Uanset artikel 6 kan medlemsstaterne tillade administrationsselskaber at udstede ihændehavercertifikater, der repræsenterer værdipapirer noteret på navn fra andre selskaber.
2. Medlemsstaterne kan give administrationsselskaber, som på datøn for vedtagelsen af dette direktiv, også udøver anden virksomhed end den i artikel 6 nævnte, tilladelse til at fortsætte hermed i en periode på fem år efter denne dato.
Artikel 57
1. Medlemsstaterne sætter senest den 1. oktober 1989 de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne kan give de investeringsinstitutter, der allerede består ved dette direktivs gennemførelse, en periode på højst tolv måneder fra datoen for denne gennemførelse til at efterkomme de nye nationale bestemmelser.
3. Den hellenske Republik og republikken Portugal er bemyndiget til at udsætte gennemførelsen af dette direktiv til senest den 1. april 1992.
Kommissionen aflægger et år inden sidstnævnte dato beretning til Rådet om, hvorledes dette direktiv er gennemført, og om Den hellenske Republiks og republikken Portugals eventuelle vanskeligheder med at overholde den i første afsnit anførte dato.
Kommissionen foreslår om nødvendigt Rådet at forlænge denne frist med højst fire år.
Artikel 58
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love eller administrative bestemmelser, som de udsteder på det af dette direktiv omfattede område.
Artikel 59
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.
På Rådets vegne
R. KRIEPS
Formand
BILAG
SKEMA A
|
1. Oplysninger om investerings-fonde |
1. Oplysninger om administrations- selskaber |
1. Oplysninger om investerings- selskaber |
|
1.1 Benævnelse |
1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet. |
1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet. |
|
1.2 Dato for fondens oprettelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. |
1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. |
1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset. |
|
|
1.3 Hvis selskabet administrerer andre investeringsfonde, anføres disse. |
|
|
1.4 Hvis fondsbestemmelserne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes. |
|
1.4 Hvis vedtægterne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes. |
|
1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for investeringsfonden, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som investeringsfonden udbetaler til deltagerne. |
|
1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for selskabet, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som selskabet udbetaler til deltagerne. |
|
1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte. |
|
1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte. |
|
1.7 Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger. |
|
1.7. Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger |
|
|
1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette. |
1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette. |
|
|
1.9 Kapital: Størrelse af den tegnede kapital med angivelse af den indbetalte kapital. |
1.9 Kapital |
|
1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: |
|
1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: |
|
– arten af den ret (tinglig ret, for-dringsrettighed eller rettigheder af anden karakter), som andelene giver; |
|
– hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; |
|
– hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; |
|
– andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; |
|
– andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; |
|
– redegørelse for deltagernes stemmeret; |
|
– redegørelse for deltagernes stemmeret, hvis de har en sådan; |
|
– forhold under hvilke det kan besluttes at opløse investeringsselskabet, fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder. |
|
– forhold under hvilke det kan besluttes at opløse fonden, og fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder. |
|
|
|
1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes. |
|
1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes. |
|
1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele. |
|
1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele. |
|
1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. |
|
1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. |
|
1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne. |
|
1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne. |
|
1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapitaleller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af fonden. |
|
1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapitaleller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af selskabet. |
|
1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne. |
|
1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne. |
|
1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig |
|
1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig |
|
– hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; |
|
– hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; |
|
– oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; |
|
– oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; |
|
– oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres. |
|
– oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres. (1) |
|
1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag fra fonden til administrationsselskabet, depositaren eller andre og fondens godtgørelse af alle omkostninger til administrationsselskabet, depositaren eller andre. |
|
1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag, som selskabet betaler til sin ledelse og medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, depositaren eller andre og selskabets godtgørelse af alle omkostninger til sin ledelse, til depositaren eller til andre.
|
(1) De i direktivets artikel 14, stk. 5, omhandlede investeringsselskaber oplyser endvidere
– hvordan og hvor ofte andelenes nettobeholdningsværdi beregnes;
– hvordan, hvor og hvor ofte denne værdi offentliggøres;
– den børs i markedsføringslandet, hvis notering afgør prisen på de transaktioner, der foretages uden for børserne i dette land.
2. Oplysninger om depositaren:
2.1 Benævnelse eller navn, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet.
2.2 Hovedvirksomhed.
3. Oplysninger om rådgivningsfirmaer eller eksterne investeringsrådgivere, for så vidt der er indgået kontrakt med disse, og deres vederlag betales over investeringsinstituttets aktiver:
3.1 Navn m.v. eller firmanavn elle rådgiverens navn.
3.2 Uddrag af kontrakten med administrationsselskabet eller med investeringsselskabet, der kan tænkes at være af interesse for deltagerne, dog ikke oplysninger vedrørende vederlag.
3.3 Anden virksomhed af betydning.
4. Oplysninger om, hvilke faciliteter der er til rådighed med henblik på udbetalinger til deltagerne, tilbagekøb eller indløsning af andelene samt formidling af oplysninger om investeringsinstituttet. Disse oplysninger skal under alle omstændigheder gives for så vidt angår den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har sit hjemsted. Hvis andelene herudover markedsføres i en anden medlemsstat, skal ovennævnte oplysninger gives for så vidt angår denne medlemsstat, og det prospekt, der udsendes der, skal indeholde disse oplysninger.
SKEMA B
Oplysninger, som skal indgå i de periodiske beretninger
I. Formueopgørelse
– værdipapirer
– gældsbreve som omhandlet i artikel 19, stk. 2, litra b)
– indestående i pengeinstitutter
– andre aktiver
– samlede aktiver
– passiver
– nettoværdi
II. Antal andele i omløb
III. Nettoværdi pr. andel
IV. Værdipapirportefølje, idet der skelnes mellem:
a) børsnoterede værdipapirer
b) værdipapirer noteret på et andet reguleret marked
c) nyemitterede værdipapirer som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra
d) øvrige værdipapirer, der er omhandelt i artikel 19, stk. 2, litra a)
e) øvrige fordringer, der i medfør af artikel 19, stk. 2, litra b), sidestilles med værdipapirer, fordelt i procent af nettoaktiverne efter de mest hensigtsmæssige kriterier under hensyn til investeringsinstituttets investeringspolitik (f.eks. efter økonomiske, geografiske, valutabestemte eller andre kriterier); for hvert af ovennævnte værdipapirer bør den andel, det udgør i forhold til investeringsinstituttets samlede aktiver, angives.
Angivelse af bevægelsen i værdipapirporteføljen i referenceperioden.
V) Angivelse af bevægelsen i investeringsinstituttets aktiver i referenceperioden, herunder følgende:
– Investeringsindtægter
– Andre indtægter
– Administrationsvederlag og –omkostninger
– Depotomkostninger
– Andre omkostninger samt skatter og afgifter
– Nettoindtægt
– Udlodninger og reinvesteret indtægt
– Kapitalforøgelse eller –formindskelse
– Værditilvækst eller værditab på investeringer
– Andre omkostninger, der berører investeringsinstituttets aktiver og passiver.
VI. Sammenlignende oversigt over de sidste tre regnskabsår; for hvert regnskabsår angives ved dettes afslutning:
– den samlede nettoværdi
– nettoværdien pr. andel
VII. Angivelse af, hvor store forpligtelser, der følger af investeringsinstituttets transaktioner i referenceperioden, opført efter kategori som defineret i artikel 21.
1) EFT nr. C 171 af 26.7.1976, s. 1
2) EFT nr. C 57 af 7.3.1977, s. 31.
3) EFT nr. C 75 af 26.3.1977, s. 10.
4) EFT nr. L 126 af 12.5.1984, s. 20.
Bilag 9
RÅDETS SYVENDE DIREKTIV af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 54, stk. 3, litra g),
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 2),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg 3), og
ud fra følgende betragtninger:
Rådet vedtog den 25. juli 1978 direktiv 78/660/EOEF4) om samordning af de nationale lovgivninger om årsregnskaberne for visse selskabsformer; et betydeligt antal selskaber indgår i helheder af flere virksomheder; der må udarbejdes konsoliderede regnskaber, for at de finansielle oplysninger om disse helheder af virksomheder kan bringes til selskabsdeltagernes og tredjemands kundskab; det er således nødvendigt at samordne de nationale lovgivninger om konsoliderede regnskaber for at gennemføre målene for disse oplysningers sammenlignelighed og ligeværdighed;
ved fastlæggelsen af forudsætningerne for at udarbejde konsoliderede regnskaber må der tages hensyn til de tilfælde, hvor den bestemmende indflydelse bygger både på et flertal af stemmerettighederne og på aftaler, når sådanne er tilladt; medlemsstaterne må endvidere i givet fald have tilladelse til at omfatte det tilfælde, hvor den faktiske udøvelse af den bestemmende indflydelses under visse omstændigheder er sket på grundlag af en minoritetsbesiddelse; medlemsstaterne må endvidere have tilladelse til at omfatte tilfældet med helheder af virksomheder, der indbyrdes er ligestillede;
samordningen vedrørende konsoliderede regnskaber har til hensigt at beskytte de interesser, der knytter sig til kapitalselskaber; denne beskyttelse indebærer, at der skal udarbejdes konsoliderede regnskaber, når et sådant selskab indgår i en helhed af virksomheder, og at udarbejdelsen af disse konsoliderede regnskaber i det mindste er obligatorisk, når det pågældende selskab er en modervirksomhed; det er endvidere for at opnå fuldstændige oplysninger nødvendigt, at en dattervirksomhed, når den selv er modervirksomhed, udarbejder et konsolideret regnskab; en sådan modervirksomhed kan dog, og skal under visse omstændigheder, undtages fra pligten til at udarbejde et sådant konsolideret regnskab, såfremt der ydes dens selskabsdeltagere og tredjemand tilstrækkelig beskyttelse;
for helheder af virksomheder, der ikke overstiger en vis størrelse, kan det være berettiget at undtage fra pligten til at udarbejde konsoliderede regnskaber; der må derfor opstilles maksimalgrænser for en sådan undtagelse; heraf følger, at medlemsstaterne enten kan fastsætte, at overskridelsen af den numeriske grænse for ét af de tre kriterier er tilstrækkelig til ikke at anvende undtagelsen, eller vedtage lavere numeriske grænser end de i direktivet fastsatte;
de konsoliderede regnskaber skal give et pålideligt billede af aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i det konsoliderede regnskab; med henblik herpå er det et princip, at konsolideringen skal omfatte alle virksomhederne i denne helhed; disse virksomheders aktiver og passiver samt indtægter og udgifter skal fuldt ud medtages i konsolideringen med særskilt angivelse af interesser, som henføres til andre uden for helheden; der skal imidlertid foretages de nødvendige reguleringer for at eliminere virkningerne af de finansielle forbindelser mellem de konsoliderede virksomheder;
der må opstilles en række principper for udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber og for værdiansættelsen i regnskaberne for at sikre, at der heri sammendrages ensartede og sammenlignelige bestanddele, såvel med hensyn til de metoder, der anvendes ved værdiansættelsen, som til de regnskabsperioder, der medtages;
kapitalinteresser i virksomheder, som virksomheder, der indgår i det konsoliderede regnskab, udøver en betydelig indflydelse på, skal medtages i det konsoliderede regnskab ved « den indre værdis metode » «equity-metoden»;
det er påkrævet, at noterne til det konsoliderede regnskab skal indeholde nøjagtige oplysninger om de virksomheder, der skal indgå i konsolideringen; visse fravigelser, der oprindelig blev tilladt i direktiv 78/660/EOEF som overgangsforanstaltninger, kan med forbehold af en senere fornyet behandling opretholdes -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFDELING 1
Forudsætninger for udarbejdelse af konsoliderede regnskaber
Artikel 1
1. Medlemsstaterne pålægger enhver virksomhed, som henhører under deres nationale lovgivning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, hvis virksomheden (modervirksomheden):
a) besidder flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i en virksomhed (dattervirksomhed);
eller
b) har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i en virksomheds (dattervirksomheds) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer og samtidig er selskabsdeltager i denne virksomhed;
eller
c) har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en virksomhed (dattervirksomhed), hvori den er selskabsdeltager, i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter, når det efter den lovgivning, som dattervirksomheden henhører under, er tilladt, at dattervirksomheden underkastes sådanne aftaler eller vedtægtsbestemmelser; medlemsstaterne kan undlade at foreskrive, at modervirksomheden skal være selskabsdeltager i dattervirksomheden. De medlemsstater, hvis lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne aftaler eller vedtægtsbestemmelser, kan undlade at anvende denne bestemmelse;
eller
d) er selskabsdeltager i en virksomhed, og
aa) fletallet af de medlemmer af virksomhedens (dattervirksomhedens) administrations-, ledelseseller tilsynsorganer, som har fungeret i regnskabsåret og i det forudgående regnskabsår samt indtil tidspunktet for udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab, er blevet udnævnt alene i kraft af udøvelsen af modervirksomhedens stemmerettigheder, eller
bb) i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i virksomheden selv råder over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed (dattervirksomhed). Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere bestemmelser om denne aftales form og indhold.
Medlemsstaterne påbyder i det mindste den i litra bb) fastsatte bestemmelse.
De kan gøre anvendelsen af litra aa) betinget af, at besiddelsen udgør mindst 20 % af de stemmerettigheder, som selskabsdeltagerne råder over.
Litra aa) anvendes dog ikke, hvis en anden virksomhed besidder rettigheder som nævnt i litra a), b) eller c) i dattervirksomheden.
2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde og indtil en senere samordning kan medlemsstaterne påbyde enhver virksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, når denne virksomhed (modervirksomheden) besidder en kapitalinteresse som defineret i artikel 17 i direktiv 78/660/EOEF i en anden virksomhed (dattervirksomhed), og når
a) den faktisk udøver en bestemmende indflydelse over dattervirksomheden, eller
b) den selv og dattervirksomheden er underlagt modervirksomhedens fælles ledelse.
Artikel 2
1. Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 1, litra a), b) og d), skal der til modervirksomhedens stemmerettigheder og rettigheder til udnævnelse og afsættelse lægges de rettigheder, som tilkommer en anden dattervirksomhed eller andre, der handler i eget navn, men for modervirksomhedens eller en anden dattervirksomheds regning.
2. Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 1, litra a), b) og d), skal der fra de i denne artikels stk. 1 nævnte rettigheder trækkes de rettigheder,
a) som knytter sig til kapitalandele, der besiddes for andres regning end modervirksomheden eller en dattervirksomhed, eller
b) som knytter sig til kapitalandele, der besiddes som sikkerhed, når disse rettigheder udøves i overensstemmelse med de modtagne instrukser, eller når dens besiddelse af disses kapitalandele er et sædvanligt led i dens lånevirksomhed, såfremt stemmerettighederne udøves i sikkerhedsstillerens interesse.
3. Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 1, litra a) og d), skal der fra selskabsdeltagernes samlede antal stemmerettigheder i en dattervirksomhed trækkes de stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af denne virksomhed selv, dennes dattervirksomhed eller andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning.
Artikel 3
1. Medmindre andet er fastsat, artikel 13, 14 og 15, skal modervirksomheden og alle dens dattervirksomheder indgå i det konsoliderede regnskab, uanset hvor dattervirksomhederne har hjemsted.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes enhver datterdattervirksomhed som en dattervirksomhed af modervirksomheden for de virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab.
Artikel 4
1. Modervirksomheden og alle dens dattervirksomheder skal indgå i det konsoliderede regnskab, der udarbejdes i henhold til dette direktiv, hvis enten modervirksomheden eller en eller flere dattervirksomheder er organiseret i en af følgende selskabsformer:
a) i Tyskland:
die Aktiengesellschaft, die Kommanditgesellschaft auf Aktien, die Gesellschaft mit beschraenkter Haftung;
b) i Belgien:
la société anonyme / de naamloze vennootschap, la société en commandite par actions / de commanditaire vennootschap op aandelen, la société de personnes à responsabilité limitée / de personenvennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
c) i Danmark:
aktieselskaber, kommanditaktieselskaber, anpartsselskaber;
d) i Frankrig:
la société anonyme, la société en commandite par actions, la société à responsabilité limitée;
e) i Grækenland:
***
f) i Irland:
public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee;
g) i Italien:
la società per azioni, la società in accomandita per azioni, la società a responsabilità limitata;
h) i Luxembourg:
la société anonyme, la société en commandite par actions, la société à responsabilité limitée;
i) i Nederlandene:
de naamloze vennootschap, de besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
j) i Det forenede Kongerige:
public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee.
2. Medlemsstaterne kan dog undtage fra pligten efter artikel 1, stk. 1, når modervirksomheden ikke er organiseret i en af de i stk. 1 nævnte selskabsformer.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne kan undtage fra pligten efter artikel 1, stk. 1, når modervirksomheden er et holdingselskab som defineret i artikel 5, stk. 3, i direktiv 78/660/EOEF, og
a) det hverken direkte eller indirekte i løbet af regnskabsåret har grebet ind i ledelsen af dattervirksomheden, og
b) det ikke i løbet af regnskabsåret eller de fem forudgående regnskabsår har udøvet den til kapitalinteressen knyttede stemmeret i forbindelse med udnævnelse af et medlem af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i dattervirksomheden, eller, når udøvelse af stemmeretten har været nødvendig, for at dattervirksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer har kunnet fungere, såfremt ingen selskabsdeltager, der besidder flertallet af stemmerettighederne i modervirksomheden, og heller ikke noget medlem af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i modervirksomheden eller en selskabsdeltager heri, som besidder flertallet af stemmerettighederne, er medlem af dattervirksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, og endvidere at de således udnævnte medlemmer af disse organer har udøvet deres hverv uden nogen indblanding eller påvirkning fra modervirksomheden eller en af dens dattervirksomheder, og
c) det kun har ydet lån til virksomheder, hvori det har en kapitalinteresse. Er der ydet lån til andre modtagere, skal disse lån være tilbagebetalt inden tidspunktet for afslutningen af det foregående regnskabsår, og
d) undtagelsen er givet af en administrativ myndighed efter kontrol af, at de ovenfor anførte betingelser er opfyldt.
2 a) Er et holdingselskab undtaget, finder artikel 43, stk. 2, i direktiv 78/660/EOEF ikke anvendelse på dette selskabs årsregnskab fra det i artikel 49, stk. 2, nævnte tidspunkt for så vidt angår majoritetsbesiddelser i det pågældende selskabs dattervirksomheder.
b) For disse majoritetsbesiddelsen kan oplysningerne efter artikel 43, stk. 1, nr. 2, i direktiv 78/660/EOEF udelades, når de kan volde betydelig skade for selskabet, dets selskabsdeltagere eller en af dets dattervirksomheder. Medlemsstaterne kan gøre denne udeladelse betinget af den forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. Udeladelse af disse oplysninger skal anføres i noterne.
Artikel 6
1. Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5, desuden undtage fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, når de af konsolideringen omfattede virksomheder som helhed på grundlag af deres sidst vedtagne årsregnskaber ikke på modervirksomhedens balancetidspunkt overskrider de numeriske grænser for to af de tre kriterier, der er anført i artikel 27 i direktiv 78/660/EOEF.
2. Medlemsstaterne kan ved beregningen af ovennævnte numeriske grænser tillade eller foreskrive, at der ikke skal foretages udligning efter artikel 19, stk. 1, eller eliminering efter artikel 26, stk. 1, litra a) og b). I så tilfælde forhøjes de numeriske grænser for kriterierne for balancesummen og nettoomsætningen med 20 %.
3. Artikel 12 i direktiv 78/660/EOEF finder anvendelse på ovennævnte kriterier.
4. Denne artikel finder ikke anvendelse, når en af de virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab, er et selskab, hvis værdipapirer er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en medlemsstat.
5. Indtil udløbet af en frist på ti år fra den i artikel 49, stk. 2, anførte dato kan medlemsstaterne forhøje de i ECU udtrykte numeriske grænser for kriterierne indtil 2,5 gange og det gennemsnitlige antal arbejdstagere, der har været beskæftiget i løbet af regnskabsåret, til 500.
Artikel 7
1. Medlemsstaterne skal, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 og 6, undtage enhver modervirksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er en dattervirksomhed, fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, når dens modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning, i følgende to tilfælde:
a) modervirksomheden ejer samtlige kapitalandele i den undtagne virksomhed. De kapitalandele i denne virksomhed, som i medfør af en retslig eller vedtægtsmæssig forpligtelse besiddes af medlemmer af dens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, medregnes ikke;
b) modervirksomheden besidder mindst 90 % af den undtagne virksomheds kapitalandele, og de øvrige selskabsdeltagere i denne virksomhed har godkendt undtagelsen. Såfremt en medlemsstats lovgivning på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse foreskriver konsolidering i dette tilfælde, kan denne medlemsstat undlade at anvende denne bestemmelse indtil udløbet af en frist på ti år fra den i artikel 49, stk. 2, anførte dato.
2. Undtagelsen skal gøres afhængig af, at følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Den undtagne virksomhed og, medmindre andet er fastsat i artikel 13, 14 og 15, alle dens dattervirksomhed skal indgå i det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder, hvis modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning;
b)
aa) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning for den større helhed af virksomheder udarbejdes af modervirksomheden for denne helhed og revideres efter lovgivningen i den medlemsstat, som den henhører under, i overensstemmelse med dette direktiv;
bb) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab, den i litra aa) nævnte konsoliderede beretning og beretningen fra den person, der foretager revisionen af dette regnskab, samt i givet fald de i artikel 9 nævnte dokumenter skal i henhold til artikel 38 offentliggøres af den undertagne virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, som denne virksomhed henhører under. Denne medlemsstat kan påbyde, at disse dokumenter offentliggøres på den pågældende medlemsstats officielle sprog, og at oversættelsen af disse dokumenter bekræftes;
c) i noterne til den undtagne virksomheds årsregnskab skal anføres
aa) navnet på og hjemstedet for den modervirksomhed, der udarbejder det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab, og
bb) undtagelsen fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning.
3. Medlemsstaterne kan undlade at anvende denne artikel på selskaber, hvis værdipapirer er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en medlemsstat.
Artikel 8
1. Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 og 6, i andre tilfælde end de af artikel 7, stk. 1, omfattede undtage enhver modervirksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er dattervirksomhed af en modervirksomhed, der henhører under en medlemsstats lovgivning, fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, når alle de i artikel 7, stk. 2, nævnte betingelser er opfyldt, og når selskabsdeltagere i den undtagne virksomhed, der ejer en minimumsprocentdel af denne virksomheds tegnede kapital, ikke senest seks måneder inden regnskabsårets udgang har krævet, at der udarbejdes et konsolideret regnskab. Medlemsstaterne kan ikke fastsætte denne procentdel til over 10 % for aktieselskaber og kommanditaktieselskaber og ikke til over 20 % for andre virksomhedsformer.
2. En medlemsstat kan ikke gøre undtagelsen afhængig af, at den modervirksomhed, der udarbejder det i artikel 7, stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab, ligeledes henhører under dens nationale lovgivning.
3. Medlemsstaterne kan ikke gøre undtagelsen afhængig af betingelser vedrørende udarbejdelsen og revisionen af det i artikel 7, stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab.
Artikel 9
1. Medlemsstaterne kan gøre undtagelsen i artikel 7 og 8 betinget af, at der gives yderligere oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv i det i artikel 7, stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab eller i et vedlagt dokument, såfremt dette kræves for de virksomheder, der henhõrer under den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og som under tilsvarende omstændigheder har pligt til at udarbejde konsoliderede regnskaber.
2. Medlemsstaterne kan endvidere gøre undtagelsen betinget af, at der i noterne til det i artikel 7, stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab eller i årsregnskabet for den undtagne virksomhed anføres alle eller nogle af følgende oplysninger vedrørende den helhed af virksomheder, hvis modervirksomhed undtages fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab:
– summen af anlægsaktiverne,
– nettoomsætningen,
– årets resultat og egenkapitalen,
– det gennemsnitlige antal arbejdstagere i regnskabsåret.
Artikel 10
Artikel 7 til 9 berører ikke medlemsstaternes lovgivning om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber eller konsoliderede beretninger,
– når disse dokumenter kræves til orientering af arbejdstagerne eller deres repræsentanter,
eller
– udarbejdes på forlangende af en administrativ eller retslig myndighed til eget brug.
Artikel 11
1. Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 og 6, undtage enhver modervirksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er en dattervirksomhed, når dens modervirksomhed ikke henhører under en medlemstats lovgivning, fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
a) den undtagne virksomhed og, medmindre andet er fastsat i artikel 13, 14 og 15, alle dens dattervirksomheder indgår i det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder;
b) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og i givet fald den konsoliderede beretning udarbejdes i overensstemmelse med dette direktiv eller på en måde, som er ligeværdig med konsoliderede regnskaber og konsoliderede beretninger, der er udarbejdet i overeensstemmelse med dette direktiv;
c) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab er revideret af en eller flere personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den virksomhed henhører, som har udarbejdet dette regnskab.
2. Artikel 7, stk. 2, litra b), bb), og litra c), samt artikel 8 til 10 finder anvendelse.
3. En medlemsstat kan kun fastsætte undtagelser i henhold til denne artikel, hvis den fastsætter tilsvarende undtagelser i henhold til artikel 7 til 10.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 1 til 10, pålægge enhver virksomhed, som henhører under deres nationale lovgivning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, når
a) den pågældende virksomhed og en eller flere andre virksomheder, mellem hvilke der ikke består den i artikel 1, stk. 1 eller 2, nævnte forbindelse, er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale med denne virksomhed eller i medfør af vedtægtsbestemmelser for disse virksomheder, eller
b) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i denne virksomhed og i en eller flere andre virksomheder, mellem hvilke der ikke består den i artikel 1, stk. 1 eller 2, nævnte forbindelse, for flertallets vedkommende består af de samme personer, og disse har fungeret i regnskabsåret og indtil tidspunktet for udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal virksomheder, mellem hvilke der består den i stk. 1 nævnte forbindelse, såvel som alle deres dattervirksomheder indgå i et konsolideret regnskab i henhold til dette direktiv, når en eller flere af disse virksomheder er organiseret i en af de i artikel 4 nævnte selskabsformer.
3. Artikel 3, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 13 til 28, artikel 29, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 30 til 38 samt artikel 39, stk. 2, finder anvendelse på det i denne artikel nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning, idet henvisninger til modervirksomheden betragtes som henvisninger til alle i stk. 1 nævnte virksomheder. Medmindre andet er fastsat i artikel 19, stk. 2, skal dog posterne »kapital«, »overkurs ved emission«, »opskrivningshenlæggelser«, »reserver«, »overførsel fra tidligere år« og »årets resultat«, der indgår i det konsoliderede regnskab, omfatte de sammenlagte beløb for alle de i stk. 1 nævnte virksomheder.
Artikel 13
1. En virksomhed kan udelades fra det konsoliderede regnskab, når den er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.
2. Når flere virksomheder opfylder betingelsen i stk. 1, skal de dog medtages i det konsoliderede regnskab, i det omfang disse virksomheder som helhed ikke er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.
3. En virksomhed kan envidere udelades fra det konsoliderede regnskab, når
a) betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser
aa)modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over denne virksomheds aktiver eller ledelse, eller
bb) udøvelsen af den fælles ledelse af denne virksomhed, med hvilken der er den i artikel 12, stk. 1, nævnte forbindelse,
b) de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde det konsoliderede regnskab i overensstemmelse med dette direktiv, ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger,
c) kapitalandelene i denne virksomhed alene besiddes med henblik på videreoverdragelse.
Artikel 14
1. Når en eller flere virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab, udøver så forskellige aktiviteter, at deres medtagelse i konsolideringen vil stride mod pligten efter artikel 16, stk. 3, skal disse virksomheder, medmindre andet er fastsat i artikel 33, udelades fra det konsoliderede regnskab.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse af den grund alene, at de virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab, dels udøver industrivirksomhed, dels handelsvirksomhed og dels præsterer tjenesteydelser, eller at virksomhederne udøver industri- eller handelsvirksomhed med forskellige produkter, eller præsterer forskellige tjenesteydelser.
3. Anvendes stk. 1, skal dette anføres i noterne og behørigt begrundes. Hvis årsregnskaberne eller de konsoliderede regnskaber for virksomheder, der således udelades af konsolideringen, ikke offentliggøres i samme medlemsstat i henhold til direktiv 68/151/EOEF 5), skal de vedlægges det konsoliderede regnskab eller stilles til rådighed for offentligheden. I sidstnævnte tilfælde skal en genpart af disse dokumenter kunne rekvireres til en pris, der ikke må overstige udgifterne ved fremstilling af genparten.
Artikel 15
1. Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af artikel 16, stk. 3, tillade, at en modervirksomhed, der ikke udøver nogen industrielle eller kommercielle aktiviteter, udelades af konsolideringen, når den besidder kapitalandele i en dattervirksomhed i medfør af en fælles ordning med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen.
2. Modervirksomhedens årsregnskab skal vedlægges det konsoliderede regnskab.
3. Når denne fravigelse finder anvendelse, skal enten artikel 59 i direktiv 78/660/EOEF anvendes på modervirksomhedens årsregnskab, eller de oplysninger, der følger af anvendelsen af nævnte artikel, skal anføres i noterne.
AFDELING 2
Metoder for udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber
Artikel 16
1. Det konsoliderede regnskab omfatter en konsolideret balance, en konsolideret resultatopgørelse samt noter til det konsoliderede regnskab. Disse dokumenter udgør et hele.
2. Det konsoliderede regnskab skal opstilles på overskuelig måde og i overensstemmelse med dette direktiv.
3. Det konsoliderede regnskab skal give et pålideligt billede af aktiver og passiver, den økonomiske stilling, samt resultatet for de virksomheder som helhed der indgår i det konsoliderede regnskab.
4. Såfremt anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv ikke er tilstrækkelig til at give et pålideligt billede i henhold til stk. 3, skal der fremlægges yderligere oplysninger.
5. Hvis det i særlige tilfælde viser sig, at anvendelsen af en bestemmelse i artikel 17 til 35 og artikel 39 vil stride imod pligten efter stk. 3, skal denne bestemmelse fraviges, for at der kan gives et pålideligt billede i henhold til stk. 3. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om dens indflydelse på aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet. Medlemsstaterne kan nærmere bestemme særtilfældene og fastsætte regler for fravigelserne.
6. Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at der i det konsoliderede regnskab skal gives oplysninger ud over, hvad der kræves oplyst ifølge dette direktiv.
Artikel 17
1. Artikel 3 til 10, 13 til 26 og 28 til 30 i direktiv 78/660/EOEF finder, medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, og med de fornødne tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gældende for konsoliderede regnskaber i sammenligning med årsregnskaber, anvendelse på opstillingen af konsoliderede regnskaber.
2. Hvis særlige omstændigheder medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, kan medlemsstaterne tillade, at varebeholdninger sammendrages i det konsoliderede regnskab.
Artikel 18
De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhed i den konsoliderede balance.
Artikel 19
1. Den bogførte værdi af kapitalandele i de af konsolideringen omfattede virksomheder udlignes med den
andel af de pågældende virksomheders egenkapital, som de repræsenterer.
a) Denne udligning foretages på grundlag af den bogførte værdi på det tidspunkt, da denne virksomhed første gang indgik i konsolideringen. Det ved udligningen fremkomme forskelsbeløb fordeles så vidt muligt direkte på de poster i den konsoliderede balance, der har en værdi, som er højere eller lavere end deres bogførte værdi.
b) Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at udligningen foretages på grundlag af værdien af påviselige aktiver og passiver på tidspunktet for kapitalandelenes erhvervelse eller, dersom disse er erhvervet på forskellige tidspunkter, på det tidspunkt, da virksomheden blev en dattervirksomhed.
c) Resterende forskelsbeløb, der fremkommer ved anvendelse af litra a) eller litra b), opføres i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse. Denne post, de anvendte metoder og væsentlige ændringer heri i forhold til det forudgående år, skal forklares i noterne. Såfremt en medlemsstat tillader modregning af positive og negative forskelsbeløb, skal også fordelingen af disse forskelsbeløb anføres i noterne.
2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på kapitalandele i modervirksomheden, som besiddes af denne selv eller af en anden virksomhed, der indgår i konsolideringen. Disse kapitalandele betragtes i det konsoliderede regnskab som egne kapitalandele i overensstemmelse med direktiv 78/660/EOEF.
Artikel 20
1. Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at den bogførte værdi af kapitalandele i en af konsolideringen omfattet virksomhed kun udlignes med den tilsvarende andel af kapitalen, såfremt
a) de kapitalandele, der besiddes, repræsenterer mindst 90 % af den pålydende værdi eller, i mangel af pålydende værdi, de bogførte pariværdi af virksomhedens kapitalandele bortset fra de i artikel 29, stk. 2, litra a), i direktiv 77/91/EOEF 6) nævnte;
b) den i litra a) nævnte størrelse er nået i medfør af en ordning med hensyn til emission af kapitalandele i en af konsolideringen omfattet virksomhed; c) den i litra b) nævnte ordning ikke indebærer en kontant betaling, der overstiger 10 % af henholdsvis den pålydende værdi eller, i mangel af pålydende værdi, den bogførte pariværdi af de udstedte kapitalandele.»
2. Ethvert forskelsbeløb, der opstår ved anvendelse af stk. 1, henholdsvis lægges til eller trækkes fra de konsoliderede reserver.
3. Anvendelsen af den i stk. 1 beskrevne metode, de heraf følgende ændringer i reserverne samt de berørte virksomheders navn og hjemsted anføres i noterne.
Artikel 21
Beløb, der kan henføres til kapitalandele i de af konsolideringen omfattede dattervirksomheder, som besiddes af andre end virksomheder, der indgår i konsolideringen, opføres i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
Artikel 22
De af konsolideringen omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den konsoliderede resultatopgørelse.
Artikel 23
Beløb, der kan henføres til kapitalandele i de af konsolideringen omfattede dattervirksomheders resultat, som besiddes af andre end virksomheder, der indgår i konsolideringen, opføres i den konsoliderede resultatopgørelse under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
Artikel 24
Opstillingen af de konsoliderede regnskab sker efter principperne i artikel 25 til 28.
Artikel 25
1. De metoder, der anvendes ved konsolideringen, må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
2. Stk. 1 kan fraviges i særlige tilfælde. I tilfælde af fravigelse skal dette anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af indvirkningen på aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen.
Artikel 26
1. De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat skal fremgå af det konsoliderede regnskab, som om de var en enkelt virksomhed. Navnlig skal
a) gæld og tilgodehavender mellem virksomheder, der indgår i konsolideringen, elimineres i det konsoliderede regnskab;
b) indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder, der indgår i konsolideringen, elimineres i det konsoliderede regnskab;
c) overskud og tab ved transaktioner, som foretages mellem virksomheder, der indgår i konsolideringen, og som indgår i aktivernes bogførte værdi, elimineres i det konsoliderede regnskab. Indtil en senere samordning kan medlemsstaterne dog tillade, at eliminering som nævnt ovenfor foretages i forhold til den andel af kapitalen, som modervirksomheden besidder i hver af de dattervirksomheder, der indgår i konsolideringen.
2. Medlemsstaterne kan fravige stk. 1, litra c), når transaktionen er sket på normale markedsvilkår, og elimineringen af overskud eller tab ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. Fravigelse af dette princip skal oplyses, og hvis indvirkningen på aktiver og passiver, på den økonomiske stilling samt på resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, ikke er uvæsentlig, anføres dette i noterne til det konsoliderede regnskab.
3. Stk. 1, litra a), b) og c), kan fraviges, når de pågældende beløb er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.
Artikel 27
1. Det konsoliderede regnskab opstilles på samme dato som modervirksomhedens årsregnskab.
2. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at det konsoliderede regnskab opstilles på en anden dato, som tager hensyn til balancetidspunktet for de fleste eller de mest betydningsfulde af de virksomheder, der indgår i konsolideringen. I tilfælde af fravigelse skal dette anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes. Der skal endvidere tages hensyn til eller gives oplysning om betydningsfulde hændelser vedrørende aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet i en virksomhed, der indgår i konsolideringen, og som har fundet sted mellem denne virksomheds balancetidspunkt og datoen for afslutningen af det konsoliderede regnskab.
3. Ligger balancetidspunktet for en virksomhed, der indgår i konsolideringen, mere end tre måneder forud for datoen for afslutningen af det konsoliderede regnskab, konsolideres den pågældende virksomhed på grundlag af et perioderegnskab opstillet pr. datoen for det konsoliderede regnskabs afslutning.
Artikel 28
Er sammensætningen af de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal det konsoliderede regnskab indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfyldt sammenligning af på hinanden følgende konsoliderede regnskaber. Når der er tale om en væsentlig ændring, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at denne pligt opfyldes ved, at der opstilles en tilpasset åbningsbalance og en tilpasset resultatopgørelse.
Artikel 29
1. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver værdiansættes efter ensartede metoder og i overensstemmelse med artikel 31 til 42 og artikel 60 i direktiv 78/660/EOEF.
2 a) Den virksomhed, der udarbejder det konsoliderede regnskab, skal anvende samme værdiansættelsesmetoder, som anvendes i dens eget årsregnskab. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at der i det konsoliderede regnskab anvendes andre værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med ovennævnte artikler i direktiv 78/660/EOEF.
b) I tilfælde af fravigelse skal dette anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.
3. Når virksomheder, der indgår i konsolideringen, værdiansætter de af konsolideringen omfattede aktiver og passiver efter metoder, der afviger fra de ved konsolideringen anvendte, skal disse aktiver og passiver værdiansættes på ny efter de metoder, der er anvendt ved konsolideringen, medmindre resultatet af denne nye værdiansættelse er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål. Dette princip kan fraviges i særlige tilfælde. Sådanne fravigelser skal anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.
4. I den konsoliderede balance og i den konsoliderede resultatopgørelse skal der tages hensyn til det forskelsbeløb, der ved konsolideringen fremkommer mellem skatter, som kan henføres til dette og tidligere regnskabsår, og skatter, der er betalt eller skal betales for disse regnskabsår, i det omfang et sådant forskelsbeløb i nær fremtid kan forventes at blive en faktisk udgift for en virksomhed, der indgår i konsolideringen.
5. Er aktiver, der indgår i konsolideringen, ekstraordinært værdireguleret udelukkende af skattemæssige grunde, skal disse reguleringer tilbageføres, inden aktiverne optages i det konsoliderede regnskab. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at aktiverne optages i det konsoliderede regnskab, uden at disse reguleringer tilbageføres, såfremt det pågældende beløb angives i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.
Artikel 30
1. Den i artikel 19, stk. 1, litra c), nævnte særskilte post, som svarer til et positivt forskelsbeløb fremkommet ved konsolideringen, behandles efter bestemmelserne i direktiv 78/660/EOEF for posten »goodwill«.
2. Medlemsstaterne kan tillade, at et positivt forskelsbeløb fremkommet ved konsolideringen straks fratrækkes reserverne på en tydelig måde.
Artikel 31
Det beløb, det er opført i den i artikel 19, stk. 1, litra c), nævnte særskilte post, som svarer til et negativt forskelsbeløb fremkommet ved konsolideringen, må ikke optages i den konsoliderede resultatopgørelse, medmindre
a) dette forskelsbeløb på anskaffelsestidspunktet svarer til en forventet ugunstig udvikling i virksomhedens resultat eller til forventede udgifter, som påføres denne virksomhed, og i det omfang disse forventninger virkeliggøres, eller
b) dette forskelsbeløb svarer til realiserede fortjenester.
Artikel 32
1. Medlemsstaterne kan, når en virksomhed, der indgår i konsolideringen, leder en anden virksomhed sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, tillade eller foreskrive, at denne anden virksomhed medtages pro rata i det konsoliderede regnskab, i forhold til de rettigheder, som den virksomhed, der indgår i konsolideringen, besidder i dens kapital.
2. Ved den i stk. 1 omtalte pro rata konsolidering finder artikel 13 til 31 anvendelse med de fornødne tilpasninger.
3. Hvis denne artikel finder anvendelse, finder artikel 33 ikke anvendelse, når den virksomhed, for hvilken der foretages pro rata konsolidering, et en associeret virksomhed som defineret i artikel 33.
Artikel 33
1. Når en virksomhed, der indgår i konsolideringen, udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse af en virksomhed, der ikke indgår i konsolideringen (en associeret virksomhed), og hvori den besidder en kapitalinteresse som defineret i artikel 17 i direktiv 78/660/EOEF, opføres denne kapitalinteresse i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse. Det formodes, at en virksomhed udøver en betydelig indflydelse på en anden virksomhed, når den besidder mindst 20 % af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed. Artikel 2 finder anvendelse.
2. Når denne artikel anvendes første gang på en kapitalinteresse som nævnt i stk. 1, opføres denne i den konsoliderede balance:
a) enten til den bogførte værdi i overensstemmelse med reglerne i direktiv 78/660/EOEF for værdiansættelse. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den til kapitalinteressen svarende andel af egenkapitalen, anføres særskilt i den konsoliderede balance eller i noterne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang;
b) eller til den til kapitalinteressen svarende andel af den associerede virksomheds egenkapital. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den bogførte værdi i henhold til reglerne i direktiv 78/660/EOEF for værdiansættelse, anføres særskilt i den konsoliderede balance eller i noterne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang.
c) Medlemsstaterne kan foreskrive anvendelse af enten litra a) eller b). Det angives i den konsoliderede balance eller i noterne, om litra a) eller litra b) er anvendt.
d) Medlemsstaterne kan desuden ved anvendelsen af litra a) eller b) tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor kapitalandelene er erhvervet, eller såfremt de ikke er erhvervet på én gang, pr. den dato, på hvilken virksomheden blev en associeret virksomhed.
3. Når aktiver eller passiver i den associerede virksomhed værdiansættes efter andre metoder end dem, der anvendes ved konsolideringen i henhold til artikel 29, stk. 2, kan disse aktiver og passiver ved beregningen af det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), i denne artikel nævnte forskelsbeløb værdiansættes på ny efter de metoder, der anvendes ved konsolideringen. Er der ikke foretaget en sådan ny værdiansættelse, skal dette anføres i noterne. Medlemsstaterne kan påbyde en sådan ny værdiansættelse.
4. Den i stk. 2, litra a), nævnte bogførte værdi eller det i stk. 2, litra b), nævnte beløb, der svarer til andelen i den associerede virksomheds egenkapital, forøges eller formindskes i forhold til de i regnskabsåret indtrufne forskydninger i den til kapitalinteressen svarende andel i den associerede virksomheds egenkapital; værdien formindskes med kapitalinteressens andel i udbyttet.
5. Såfremt det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), nævnte positive forskelsbeløb ikke kan henføres til bestemte aktiver eller passiver, behandles dette forskelsbeløb i overensstemmelse med artikel 30 og artikel 39, stk. 3.
6. Den til kapitalinteressen svarende andel af den associerede virksomheds resultat, opføres i den konsoliderede resultatopgørelse under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
7. De i artikel 26, stk. 1, litra c), nævnte elimineringer foretages, i det omfang oplysningerne hertil er kendte eller tilgængelige. Artikel 26, stk. 2 og 3, finder anvendelse.
8. Når en associeret virksomhed udarbejder et konsolideret regnskab, finder de foregående stykker anvendelse på den egenkapital, som er opført i dette konsoliderede regnskab.
9. Anvendelse af denne artikel kan undlades, såfremt kapitalinteresserne i den associerede virksomheds kapital er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.
Artikel 34
Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i dette direktiv, skal noterne i det mindste indeholde oplysninger om:
1. De værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i det konsoliderede regnskab, såvel som de ved værdireguleringer benyttede beregningsmetoder. For poster i det konsoliderede regnskab, som er eller oprindelig var angivet i fremmed valuta, skal grundlaget for omregningen til den valuta, som er anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab, anføres.
2.
a) Navnet på og hjemstedet for virksomheder, der indgår i konsolideringen; andelen i kapitalen i disse virksomheder, bortset fra modervirksomheden, som besiddes af de virksomheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, som handler i eget navn, men for disse virksomheders regning; den af de i artikel 1 og artikel 12, stk. 1, nævnte betingelser, som efter anvendelse af artikel 2 har ligget til grund for konsolideringen. Sidstnævnte oplysning er dog ikke nødvendig, når konsolideringen er foretaget på grundlag af artikel 1, stk. 1, litra a), og når tillige andelen a kapitalen og af stemmerettighederne er den samme.
b) De samme oplysninger skal anføres for de virksomheder, der i henhold til artikel 13 og 14 holdes uden for konsolideringen, samt, medmindre andet er fastsat i artikel 14, stk. 3, begrundelsen for, at de i artikel 13 nævnte virksomheder udelades.
3.
a) Navnet på og hjemstedet for virksomheder, der som defineret i artikel 33, stk. 1, er associeret med en virksomhed, der indgår i konsolideringen, samt oplysninger om den andel i deres kapital, som besiddes af virksomheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning.
b) De samme oplysninger skal anføres for de i artikel 33, stk. 9, nævnte associerede virksomheder samt begrundelsen for at anvende denne bestemmelse.
4. Navnet på og hjemstedet for virksomheder, for hvilke der er foretaget pro rata konsolidering i medfør af artikel 32, de forhold, der ligger til grund for den fælles ledelse, samt oplysninger om den andel i deres kapital, som besiddes af de virksomheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning.
5. Navnet på og hjemstedet for virksomheder, bortset fra de i stk. 2, 3 og 4 nævnte virksomheder, i hvilke de virksomheder, som indgår i konsolideringen, og de virksomheder, som holdes uden for denne i henhold til artikel 14, enten selv eller ved andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning, mindst besidder en procentdel af kapitalen, som medlemsstaterne ikke kan fastsætte til over 20 %, med angivelse af størrelsen af denne kapitalandel og størrelsen af egenkapitalen samt af resultatet for den pågældende virksomhed for det seneste regnskabsår, for hvilket regnskabet er vedtaget. Disse oplysninger kan udelades, når de er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål. Angivelse af egenkapitalen og af resultatet kan også udelades, såfremt den pågældende virksomhed ikke offentliggør sin balance, og ovennævnte virksomheder direkte eller indirekte besidder mindre end 50 % af virksomheden.
6. Den samlede gæld i den konsoliderede balance, der forfalder til betaling efter mere end fem år, samt den samlede gæld i den konsoliderede balance, for hvilke virksomheder, der indgår i konsolideringen, har stillet tinglig sikkerhed, med angivelse af dennes art og form.
7. Den samiede størrelse af de økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i den konsoliderede balance, i det omfang angivelsen heraf er af betydning for bedømmelsen af den økonomiske stilling for alle de virksomheder, der indgår i konsolideringen. Pensionsforpligtelser og forpligtelser over for tilknyttede virksomheder, som ikke indgår i konsolideringen, skal opføres særskilt.
8. Den konsoliderede nettoomsætning, som defineret i artikel 28 i direktiv 78/660/EOEF, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder, i det omfang disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i den ordinære drift for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen.
9.
a) Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget i de virksomheder, der indgår i konsolideringen, inddelt i kategorier, og såfremt det ikke er nævnt særskilt i den konsoliderede resultatopgørelse, de personaleudgifter, der henføres til regnskabsåret.
b) Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget i de virksomheder, på hvilke artikel 32 finder anvendelse, anføres særskilt.
10. Det omfang, i hvilket beregningen af det konsoliderede årsresultat er påvirket af en værdiansættelse af posterne, der under fravigelse af principperne i artikel 31 og 34 til 42 i direktiv 78/660/EOEF og artikel 29, stk. 5, i dette direktiv er blevet fulgt i løbet af regnskabsåret eller et tidligere regnskabsår for at opnå skattelettelser. Såfremt en sådan værdiansættelse har væsentlig indflydelse på den fremtidige skattebyrde for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, skal der gives oplysning herom.
11. Forskellen mellem de skatter, der er udgiftsført i den konsoliderede resultatopgørelse i dette og i tidligere regnskabsår, og de skatter, der er betalt eller skal betales for disse regnskabsår, forudsat at forskellen er af betydning for den fremtidige skattebyrde. Beløbet kan også angives samlet i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
12. Størrelsen af de vederlag, der for regnskabsåret er tillagt medlemmer af modervirksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer for deres funktioner i modervirksomheden og dens dattervirksomheder, samt størrelsen af enhver under tilsvarende betingelser indgået forpligtelse til eller tilsagn om at yde pensioner til tidligere medlemmer af de nævnte organer. Disse oplysninger skal angive det samlede beløb for hver kategori. Medlemsstaterne kan kræve, at oplysningerne i første punktum også skal omfatte vederlag for funktioner i virksomheder, med hvilke der består de i artikel 32 eller artikel 33 nævnte forbindelser.
13. Størrelsen af de forskud og kreditter, som modervirksomheden eller en dattervirksomhed har ydet medlemmer af modervirksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer med angivelse af rentefod, de væsentligste vilkår og de eventuelt tilbagebetalte beløb, såvel som forpligtelser, der er indgået for deres regning i form af en hvilken som helst garanti. Disse oplysninger skal angive det samlede beløb for hver kategori. Medlemsstaterne kan kræve, at oplysningerne i første punktum også skal omfatte de forskud og kreditter, som er ydet af virksomheder, med hvilke der består de i artikel 32 eller artikel 33 nævnte forbindelser.
Artikel 35
1. Medlemsstaterne kan tillade, at de i artikel 34, nr. 2, 3, 4 og 5, foreskrevne oplysninger
a) gives i form af en oversigt, der henlægges i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 68/151/EOEF; dette skal anføres i noterne;
b) udelades, hvis de kan volde betydelig skade for en af de virksomheder, der berøres af disse bestemmelser. Medlemsstaterne kan gøre denne udeladelse afhængig af forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. Udelades disse oplysninger, skal dette anføres i noterne.
2. Stk. 1, litra b), finder også anvendelse på de i artikel 34, nr. 8, foreskrevne oplysninger.
AFDELING 3
Den konsoliderede beretning
Artikel 36
1. Den konsoliderede beretning skal i det mindste indeholde en pålidalig redegørelse for den forretningsmæssige udvikling i de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, og deres stilling.
2. For så vidt angår disse virksomheder, skal beretningen ligeledes indeholde oplysninger om:
a) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning;
b) den forventede udvikling i virksomhederne som helhed;
c) forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne som helhed;
d) antallet og den pålydende værdi eller, i mangel af pålydende værdi, den bogførte pariværdi af alle kapitalandele i modervirksomheden, som besiddes af denne virksomhed selv, af dattervirksomheder eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning. Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at disse oplysninger anføres i noterne.
AFDELING 4
Revision af konsoliderede regnskaber
Artikel 37
1. Den virksomhed, som udarbejder det konsoliderede regnskab, skal lade det revidere af en eller flere personer, der i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, som virksomheden henhører under, er autoriseret til at revidere regnskaber.
2. Den eller de personer, der foretager revision af det konsoliderede regnskab, skal ligeledes påse at den konsoliderede beretning er i overeensstemmelse med det konsolidered regnskab for det pågældende regnskabsår.
AFDELING 5
Konsoliderede regnskabers offentlighed
Artikel 38
1. Det behørigt godkendte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning såvel som beretningen fra den person, der foretager revision af det konsoliderede regnskab, skal offentliggøres af den virksomhed, som har udarbejdet det konsoliderede regnskab, efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EOEF er fastast i lovgivningen i den medlemsstat, som virksomheden henhører under.
2. Artikel 47, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 78/660/EOEF finder anvendelse på den konsoliderede beretning.
3. Artikel 47, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, i direktiv 78/660/EOEF affattes således: « Der skal efter anmodning kunne rekvireres en genpart af beretningen i dens helhed eller i uddrag. Det beløb, som opkræves for genparten, må ikke overstige udgifterne ved fremstilling af denne. »
4. Når den virksomhed, som har udarbejdet det konsoliderede regnskab, er organiseret i en anden form end de i artikel 4 nævnte, og virksomheden ikke for de i stk. 1 nævnte dokumenter efter den nationale lovgivning har pligt til offentliggørelse i lighed med artikel 3 i direktiv 68/151/EOEF, skal den dog i det mindste gøre de pågældende dokumenter tilgængelige for offentligheden på dens hjemsted. Der skal på anmodning kunne rekvireres en genpart af dokumenterne. Det beløb, som opkræves for genparten, må ikke overstige udgifterne ved fremstilling af denne.
5. Artikel 48 og 49 i direktiv 78/660/EOEF finder anvendelse.
6. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner i tilfælde af, at denne artikels bestemmelser om offentlighed ikke overholdes.
AFDELING 6
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 39
1. I forbindelse med udarbejdelsen i overensstemmelse med dette direktiv af det første konsoliderede regnskab for en helhed af virksomheder, mellem hvilke der allerede inden gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 49, stk. 1, bestod en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte forbindelser, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at der med henblik på anvendelsen af artikel 19, stk. 1, benyttes den bogførte værdi af kapitalandele og den hertil svarende andel af egenkapitalen på et tidligere tidspunkt, dog senest tidspunktet for den første konsolidering.
2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på værdiansættelse af kapitalandele, eller på den hertil svarende andel af egenkapitalen i en virksomhed, der er associeret med en virksomhed, der indgår i konsolideringen, med henblik på anvendelsen af artikel 33, stk. 2, samt på pro rata konsolidering i henhold til artikel 32.
3. Når den i artikel 19, stk. 1, nævnte særskilte post svarer til et ved konsolideringen fremkommet positivt forskelsbeløb, som er opstået inden udarbejdelsen af det første konsoliderede regnskab i henhold til dette direktiv, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive
a) at det i artikel 37, stk. 2, i direktiv 78/660/EOEF nævnte begrænsede tidsrum, der overstiger fem år, ved anvendelsen af artikel 30, stk. 1, beregnes fra datoen for udarbejdelsen af det første konsoliderede regnskab i henhold til dette direktiv, og
b) at fradraget, ved anvendelsen af artikel 30, stk. 2, foretages i reserverne på datoen for udarbejdelsen af det første konsoliderede regnskab i henhold til dette direktiv.
Artikel 40
1. Indtil udløbet af de frister, der fastsættes for gennemførelsen i den nationale lovgivning af de direktiver, der i fortsættelse af direktiv 78/660/EOEF harmoniserer reglerne om bankers og andre kreditinstitutters samt forsikringsvirksomheders udarbejdelse af årsregnskaber, kan medlemsstaterne fravige de bestemmelser i dette direktiv, der vedrører opstillingen af det konsoliderede regnskab og værdiansættelsen af regnskabsposter deri, samt oplysningerne i noterne.
a) for enhver virksomhed, der indgår i det konsoliderede regnskab, og som er en bank, et andet kreditinstitut eller en forsikringsvirksomhed,
b) såfremt de virksomheder, der indgår i det konsoliderede regnskab, hovedsagelig omfatter banker, andre kreditinstitutter eller forsikringsvirksomheder
Medlemsstaterne kan desuden fravige artikel 6, men kun med hensyn til de numeriske grænser og kriterier, der skal gælde for ovennævnte virksomheder.
2. Indtil et af de i stk. 1 nævnte direktiver i medfør af national lovgivning finder anvendelse, dog senest i de regnskabsår, der afsluttes i 1993, kan medlemsstaterne, for så vidt de ikke inden gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 49, stk. 1, har palagt alle virksomheder, som er banker, andre kreditinstitutter eller forsikringsvirksomheder, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab, tillade.
a) at pligten efter artikel 1, stk. 1, ophæves for ovennævnte virksomheder, når de er modervirksomheder. Dette skal anføres i modervirksomhedens årsregnskab; de i artikel 43, stk. 1, nr. 2, i direktiv 78/660/EOEF nævnte oplysninger skal gives vedrorende enhver dattervirksomhed;
b) at i tilfælde, hvor der udarbejdes et konsolideret regnskab, holdes ovennævnte virksomheder uden for konsolideringen, hvis de er dattervirksomheder. Artikel 33 finder anvendelse. De i artikel 34, nr. 2, nævnte oplysninger skal anføres i noterne vedrørende disse dattervirksomheder.
3. I de i stk. 2, litra b), nævnte tilfælde skal de pågældende dattervirksomheders årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber, såfremt de skal offentliggøres, vedlægges modervirksomhedens konsoliderede regnskab eller, når et sådant ikke foreligger, modervirksomhedens arsregnskab, eller gøres tilgængelige for offentligheden. I sidstnævnte tilfælde skal en genpart af disse dokumenter kunne rekvireres til en pris, som ikke må overstige udgifterne ved fremstilling af genparten.
Artikel 41
1. Virksomheder, mellem hvilke der består en forbindelse som nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a) og b) samt litra d), bb), og andre virksomheder, der har en tilsvarende forbindelse med en af ovennævnte virksomheder, er tilknyttede virksomheder i henseende til direktiv 78/660/EOEF og dette direktiv.
2. Når en medlemsstat pålægger pligt til udarbejdelse af konsoliderede regnskaber i medfør af artikel 1, stk. 1, litra c) og litra d), å), samt artikel 1, stk. 2, eller artikel 12, stk. 1, er virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse som nævnt i ovennævnte artikler, samt øvrige virksomheder, mellem hvilke der består en tilsvarende forbindelse eller en forbindelse somt nævnt i stk. 1 med en af ovennævnte virksomheder, tilknyttede virksomheder i den i stk. 1 nævnte betydning.
3. Når en medlemsstat ikke pålægger pligt til udarbejdelse af konsoliderede regnskaber i medfør af artikel 1, stk. 1, litra c) og d), å), samt artikel 1, stk. 2, eller artikel 12, stk. 1, kan den dog foreskrive anvendelse af denne artikels stk. 2. 4. Artikel 2 og artikel 3, stk. 2, finder anvendelse.
5. Når en medlemsstat anvender artikel 4, stk. 2, kan den undlade at anvende stk. 1 på tilknyttede virksomheder, som er modervirksomheder, og som på grund af deres retsform ikke af medlemsstaten er forpligtet til at udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til dette direktiv, sams for modervirksomheder med lignende retsform.
Artikel 42
Artikel 56 i direktiv 78/660/EOEF affattes således:
»Artikel 56
1. Forpligtelsen til i årsregnskabet at angive de i artikel 9, 10 og 23 til 26 nævnte poster, der vedrører tilknyttede virksomheder som defineret i artikel 41 i direktiv 83/349/EOEF, og forpligtelsen til i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, artikel 14 og artikel 43, stk. 1, nr. 7, at give oplysninger vedrørende disse virksomheder, træder i kraft på den i artikel 49, stk. 2, i ovennævnte direktiv anførte dato.
2. Noterne skal desuden indeholde:
a) navnet på og hjemstedet for virksomheden, som udarbejder et konsolideret regnskab for den største helhed af virksomheder, hvori dette selskab indgår som dattervirksomhed;
b) navnet på og hjemstedet for den virksomhed, som udarbejder et konsolideret regnskab for den mindste helhed af virksomheder, der indgår i den i litra a) nævnte helhed af virksomheder, hvori dette selskab indgår som dattervirksomhed;
c) det skal angives, hvor det i litra a) og b) nævnte konsoliderede regnskab kan rekvireres, hvis det foreligger.«.
Artikel 43
Artikel 57 i direktiv 78/660/EOEF affattes således:
»Artikel 57
Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i direktiv 68/151/EOEF og 77/91/EOEF, undlade at anvende bestemmelserne i dette direktiv om indhold, revision samt offentliggørelse af årsregnskaberne, på virksomheder, som henhører under deres lovgivning, og som er dattervirksomheder i henhold til direktiv 83/349/EOEF, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) modervirksomheden henhører under lovgivningen i en medlemsstat;
b) samtlige selskabsdeltagere i dattervirksomheden har erklæret sig indforstået med ovennævnte undtagelse; denne erklæring kræves for hvert regnskabsår;
c) modervirksombeden har stillet sig som garant for dattervirksomhedens forpligtelser;
d) erklæringerne under litra b) og c) offentliggores af dattervirksomheden efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EOEF er fastsat i medlemsstatens lovgivning;
e) dattervirksomheden indgår i det af modervirksomheden i overensstemmelse med direktiv 83/349/EOEF udarbejdede konsoliderede regnskab;
f) ovennævnte undtagelse anføres i noterne til det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab;
g) det i litra e) nævnte konsoliderede regnskab, den konsoliderede beretning og beretningen fra den person, der foretager revision af dette regnskab, offentliggøres af dattervirksomheden efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EOEF er fastsat i medlemsstatens lovgivning.«
Artikel 44
Artikel 58 i direktiv 78/660/EOEF affattes således:
»Artikel 58
Medlemsstaterne kan på virksomheder, der henhører under deres lovgivning, og som er modervirksomheder i henhold til direktiv 83/349/EOEF, undlade at anvende bestemmelserne i nærværende direktiv om revision og offentliggørelse af resultatopgørelsen, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) modervirksomheden udarbejder et konsolideret regnskab i overensstemmelse med direktiv 83/349/EOEF og indgår i det konsoliderede regnskab;
b) ovennævnte undtagelse anføres i noterne til modervirksomhedens årsregnskab;
c) ovennævnte undtagelse anføres i noterne til det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab;
d) årets resultat for modervirksomheden, beregnet i overensstemmelse med dette direktiv, opføres i balancen for modervirksomheden.«.
Artikel 45
Artikel 59 i direktiv 78/660/EOEF affattes således:
»Artikel 59
1. Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at kapitalinteresser som defineret i artikel 17 i virksomheder, på hvis driftsmæssige og finansielle ledelse der udøves en betydelig indflydelse, opføres i balancen i overensstemmelse med stk. 2 til 9 som underposter til posterne « Andele i tilknyttede virksomheder » og « Kapitalinteresser », alt efter tilfældet. Det formodes, at en virksomhed udøver en betydelig indflydelse på en anden virksomhed, når den besidder mindst 20 % af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed. Artikel 2 i direktiv 83/349/EOEF finder anvendelse.
2. Når denne artikel anvendes første gang på en i stk. 1 omhandlet kapitalinteresse, opføres denne i balancen
a) enten til den bogførte værdi i overensstemmelse med artikel 31 til 42. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den hertil svarende andel af egenkapitalen anføres særskilt i balancen eller i noterne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang;
b) eller til den til kapitalinteressen svarende andel af egenkapitalen. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den bogførte værdi i henhold til artikel 31 til 42 anføres særskilt i balancen eller i noterne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang.
c) Medlemsstaterne kan foreskrive anvendelse af enten litra a) eller b). Det angives i balancen eller i noterne, om litra a) eller b) er anvendt.
d) Medlemsstaterne kan endvidere med henblik på anvendelsen af litra a) og b) ovenfor tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor den i stk. 1 omhandlede kapitalinteresse er erhvervet, eller, såfremt den ikke er erhvervet på en gang, pr. den dato, hvor kapitalandelene blev en kapitalinteresse i henhold til stk. 1.
3. Når aktiver eller passiver i den virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse i henhold til stk. 1, værdiansættes efter andre metoder end dem, der anvendes af det selskab, der udarbejder sit årsregnskab, kan disse aktiver og passiver ved beregningen af det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), nævnte forskelsbeløb værdiansættes på ny efter de metoder, der anvendes af det selskab, der udarbejder sit årsregnskab. Er der ikke foretaget en sådan ny værdiansættelse, skal dette anføres i noterne. Medlemsstaterne kan påbyde en sådan ny værdiansættelse.
4. Den i stk. 2, litra a), nævnte bogførte værdi eller det i stk. 2, litra b), nævnte beløb, der svarer til den andel, som kapitalinteressen udgør af egenkapitalen, forøges eller formindskes i forhold til de i regnskabsåret indtrufne forskydninger i den til kapitalinteressen svarende andel i egenkapitalen; værdien formindskes med kapitalinteressens andel i udbyttet.
5. Hvis det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), nævnte positive forskelsbeløb ikke kan henføres til bestemte aktiver eller passiver, behandles dette forskelsbeløb i overensstemmelse med bestemmelserne for posten »goodwill«.
6.
a) Den andel af resultatet, der svarer til den i stk. 1 nævnte kapitalinteresse, opføres i resultatopgørelsen under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
b) Såfremt dette beløb overstiger beløbet for allerede modtagne eller forfaldne udbytter, skal forskelsbeløbet opføres som en reserve, der ikke kan udbetales til aktionærerne.
c) Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at den andel af resultatet, der svarer til den i stk. 1 nævnte kapitalinteresse, kun opføres i resultatopgørelsen, i det omfang den svarer til allerede modtagne eller forfaldne udbytter.
7. De i artikel 26, stk. 1, litra c), i direktiv 83/349/EOEF nævnte elimineringer foretages, i det omfang oplysningerne hertil er kendte eller tilgængelige. Artikel 26, stk. 2 og 3, i ovennævnte direktiv finder anvendelse.
8. Når en virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse i henhold til stk. 1, udarbejder et konsolideret regnskab, finder de foregående stykker anvendelse på den egenkapital, som er opført i dette konsoliderede regnskab.
9. Anvendelse af denne artikel kan undlades, såfremt den i stk. 1 nævnte kapitalinteresse er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 2, stk. 3, nævnte formål.«.
Artikel 46
Artikel 61 i direktiv 78/660/EOEF affattes således:
»Artikel 61
Medlemsstaterne kan på en virksomhed, der henhører under deres lovgivning, og som er en modervirksomhed i henhold til direktiv 83/349/EOEF undlade at anvende bestemmelserne i artikel 43, stk. 1, nr. 2, i nærværende direktiv vedrørende disse virksomheders egenkapital og resultat,
a) når disse virksomheder indgår i det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab, eller i det i artikel 7, stk. 2, i direktiv 83/349/EOEF nævnte konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder, eller
b) når rettighederne til kapital i disse virksomheder optages i modervirksomhedens årsregnskab i overensstemmelse med artikel 59 eller indgår i det konsoliderede regnskab, som denne modervirksomhed udarbejder i henhold til artikel 33 i direktiv 83/349/EOEF.«.
Artikel 47
Det i henhold til artikel 52 i direktiv 78/660/EOEF nedsatte kontaktudvalg har ligeledes til opgave
a) medmindre andet er fastsat i traktatens artikel 169 og 170 at lette en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssigt samråd, navnlig vedrørende de konkrete problemer i forbindelse med dets gennemførelse;
b) om nødvendigt at råde Kommissionen med hensyn til tilføjelser til eller ændringer i dette direktiv.
Artikel 48
Dette direktiv berører ikke lovgivning i medlemsstaterne, der foreskriver, at konsoliderede regnskaber, hvori indgår virksomheder, der ikke henhører under medlemsstaternes lovgivning, skal indgives til et register, hvori disse virksomheders filialer er opført.
Artikel 49
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for senest den 1. januar 1988 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 første gang finder anvendelse på konsoliderede regnskaber for det regnskabsår, som begynder 1. januar 1990 eller i løbet af 1990.
3. Medlemsstaterne sørger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 50
1. Rådet vil på forslag af Kommissionen fem år efter den i artikel 49, stk. 2, anførte dato gennemgå og eventuelt ændre artikel 1, stk. 1, litra d), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 7, stk. 1, samt artikel 12, 43 og 44, på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv, af målsætningerne for dette direktiv og af den økonomiske og monetære situation til den tid.
2. Stk. 1 berører ikke artikel 53, stk. 2, i direktiv 78/660/EOEF.
Artikel 51
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 13. juni 1983.
På Rådets vegne
H. TIFTMEYER
Formand
1) EFT nr. C 121 af 2.6.1976, s. 2.
2) EFT nr. C 163 af 10.7.1978, s. 60.
3) EFT nr. C 75 af 26.3.1977, s. 5.
4) EFT nr. L 222 af 14.8.1978, s. 11.
5) EFT nr. L 65 af 14.3.1968, s. 8
6) EFT nr. L 26 af 31.1.1977, s. 1.
Bilag 10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 3),
efter proceduren i traktatens artikel 251 4), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer 5) udgjorde en milepæl med hensyn til etableringen af en hensigtsmæssig retlig ramme for betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer. Gennemførelsen af det pågældende direktiv har vist, hvor vigtigt det er at mindske den systemiske risiko, der er forbundet med sådanne systemer som følge af, at flere forskellige jurisdiktioner er involveret, og har også vist fordelene ved fælles regler for sikkerhed, der stilles i forbindelse med sådanne systemer.
2) I sin meddelelse af 11. maj 1999 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Finansielle tjenesteydelser: Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan« forpligtede Kommissionen sig til efter at have rådført sig med markedseksperter og nationale myndigheder at udarbejde yderligere forslag til lovgivningsinitiativer om sikkerhedsstillelse med henblik på at tilskynde til yderligere fremskridt inden for sikkerhedsstillelse ud over direktiv 98/26/EF.
3) Der bør fastsættes en fællesskabsordning for sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer og kontanter i henhold til aftaler om såvel pantsætning som overdragelse af ejendomsret, herunder genkøbsaftaler (repo'er). Dette vil bidrage til at gøre det finansielle marked mere integreret og omkostningseffektivt og det finansielle system i Fællesskabet mere stabilt, hvorved man fremmer den frie udveksling af tjenesteydelser og de frie kapitalbevægelser på det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Dette direktiv vedrører navnlig bilaterale aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse.
4) Dette direktiv indgår i en retlig fællesskabsramme, der navnlig udgøres af ovennævnte direktiv 98/26/EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter 6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber 7) samt Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs 8). Direktivet ligger på linje med det generelle mønster i disse forudgående retsakter og er ikke i modstrid med dette. Direktivet supplerer nemlig disse eksisterende retsakter ved at behandle yderligere spørgsmål og gå videre end de pågældende retsakter for så vidt angår nogle af de spørgsmål, som allerede er omhandlet heri.
5) For at forbedre den retlige sikkerhed i forbindelse med aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse bør medlemsstaterne sikre, at visse bestemmelser i insolvenslovgivningen ikke finder anvendelse på sådanne aftaler, især de bestemmelser, der vil kunne hindre en faktisk realisation af den finansielle sikkerhed eller anfægte gyldigheden af nuværende metoder såsom bilateral slutafregning (close-out netting) og etablering af yderligere sikkerhed i form af supplerende sikkerhed og substitution af sikkerhed.
6) Dette direktiv omhandler ikke rettigheder, som en person måtte have til aktiver stillet som finansiel sikkerhed, når disse rettigheder ikke følger af vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse eller af en lovbestemmelse eller en retsregel som følge af, at der indledes eller foregår likvidation eller saneringsforanstaltninger, som f.eks. ret til tilbagesøgning eller lignende som følge af urigtige forudsætninger, fejl eller manglende handleevne.
7) Princippet i direktiv 98/26/EF, hvorefter den lovgivning, der finder anvendelse på dematerialiserede værdipapirer, der er stillet som sikkerhed, er lovgivningen i det land, hvor det relevante register, den relevante konto eller den relevante værdipapircentral befinder sig, bør udvides med henblik på at skabe retlig sikkerhed omkring brugen af sådanne værdipapirer, der besiddes i en grænseoverskridende sammenhæng og anvendes som finansiel sikkerhed inden for dette direktivs anvendelsesområde.
8) Lex rei sitae-reglen, hvorefter den lovgivning, der finder anvendelse ved afgørelsen af, om en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er korrekt sikret og dermed kan gøres gældende over for tredjemand, er lovgivningen i det land, hvor den finansielle sikkerhed befinder sig, anerkendes for øjeblikket af alle medlemsstater. Uden at det berører dette direktivs anvendelse på værdipapirer, der besiddes direkte, bør det afgøres, hvor dematerialiserede værdipapirer, der stilles som finansiel sikkerhed, og som besiddes gennem en eller flere mellemmænd, befinder sig. Hvis sikkerhedshaveren har en gyldig aftale, som kan kræves opfyldt, om sikkerhedsstillelse i henhold til lovgivningen i det land, hvor den relevante konto føres, reguleres sikkerhedens gyldighed over for en eventuel konkurrerende adkomst eller rettighed og dens eksigibilitet alene af dette lands lovgivning, idet man derved forhindrer retlig usikkerhed som følge af anden uforudset lovgivning.
9) For at begrænse de administrative byrder for parter, der benytter sig af finansiel sikkerhed inden for dette direktivs anvendelsesområde, bør den eneste sikringsakt, som kan kræves for finansiel sikkerhed i national lovgivning, være, at den finansielle sikkerhed leveres, overdrages, besiddes, registreres eller på anden måde bringes i sikkerhedshaverens eller en på dennes vegne handlende persons besiddelse eller under disses kontrol, hvilket dog ikke udelukker sikkerhedsstillelsesmetoder, der giver sikkerhedsstilleren lov til at substituere finansiel sikkerhed eller trække overskydende sikkerhed tilbage.
10) Af samme grund bør indgåelse, gyldighed, sikring mod tredjemand, eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale for så vidt angår en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller etableringen af finansiel sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse ikke gøres betinget af, at der udføres en formel handling som f.eks. oprettelse af et dokument i en særlig form eller på en særlig måde, registrering hos et officielt eller offentligt organ eller registrering i et offentligt register, bekendtgørelse i en avis eller et tidsskrift, i et officielt organ eller en officiel publikation eller på nogen anden måde, anmeldelse til en embedsmand eller fremlæggelse af dokumentation i en særlig form med hensyn til oprettelsesdatoen for et dokument eller et instrument, størrelsen af de relevante finansielle forpligtelser eller noget andet forhold. Dette direktiv skal imidlertid skabe en balance mellem markedseffektivitet og aftaleparternes og tredjemands sikkerhed, således at man bl.a. undgår risikoen for svig. Denne balance opnås ved, at direktivet kun omfatter aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, som indebærer en eller anden form for rådighedsberøvelse, derved at den finansielle sikkerhed etableres, og hvor etableringen af den finansielle sikkerhed kan dokumenteres skriftligt eller ved hjælp af et varigt medium, således at den pågældende sikkerhed kan spores. Ved anvendelsen af dette direktiv anses handlinger, der ifølge en medlemsstats lovgivning udgør en forudsætning for at overdrage eller stifte en sikret rettighed i andre finansielle instrumenter end dematerialiserede værdipapirer, som f.eks. endossement for så vidt angår ordregældsbreve eller registrering i udstederens register for så vidt angår registrerede instrumenter, ikke som formelle handlinger.
11) Dette direktiv bør desuden kun beskytte aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, som kan dokumenteres. Denne dokumentation kan være skriftlig eller kan fremlægges på enhver anden retligt bindende måde, som har hjemmel i den lovgivning, der gælder for aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse.
12) Forenklingen af brugen af finansiel sikkerhed gennem begrænsningen af de administrative byrder fremmer effektiviteten af de for gennemførelsen af den fælles monetære politik nødvendige grænseoverskridende transaktioner, som udføres af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der deltager i Den Økonomiske og Monetære Union. Endvidere vil det forhold, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i et vist omfang beskyttes mod visse bestemmelser i insolvenslovgivningen, også støtte den fælles monetære politik i bredere forstand, når deltagerne på pengemarkedet indbyrdes udligner den samlede likviditet på markedet gennem grænseoverskridende transaktioner mod sikkerhed.
13) Dette direktiv tager sigte på at beskytte gyldigheden af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, som er baseret på overdragelse af den fulde ejendomsret til den finansielle sikkerhed, ved f.eks. at udelukke, at sådanne aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (herunder genkøbsaftaler) betragtes som aftaler om pantsætning.
14) Bestemmelser om bilateral slutafregning (close-out netting) bør være eksigible, ikke blot som en mekanisme til opfyldelse af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, herunder genkøbsaftaler, men mere bredt, når slutafregning (close-out netting) indgår som en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse. Den sunde risikostyringspraksis, der almindeligvis følges på det finansielle marked, bør beskyttes ved at sætte markedsdeltagerne i stand til at styre og reducere deres kreditrisici i forbindelse med alle former for finansielle transaktioner på nettobasis, således at kreditrisikoen opgøres ved at sammenlægge de beregnede aktuelle eksponeringer i forbindelse med alle udestående transaktioner med en modpart, idet reciprokke poster modregnes, således at der fremkommer et enkelt, samlet beløb, der sammenholdes med sikkerhedens aktuelle værdi.
15) Dette direktiv bør ikke berøre eventuelle begrænsninger eller betingelser i national lovgivning med hensyn til, hvornår der kan foretages modregning eller netting i forbindelse med fordringer og forpligtelser, f.eks. krav om, at fordringerne og forpligtelserne skal være reciprokke, eller at de skal være opstået, før sikkerhedshaveren vidste eller burde havde vidst, at der var indledt (eller foretaget en foreskrevet retlig handling, som udløser indledning) likvidation eller saneringsforanstaltninger over for sikkerhedsstilleren.
16) Den sunde markedspraksis, som tilsynsmyndighederne støtter, ifølge hvilken deltagerne på det finansielle marked anvender aftaler om supplerende finansiel sikkerhed til at styre og begrænse deres kreditrisiko på hinanden gennem mark-to-market beregninger af den aktuelle markedsværdi af krediteksponeringen og værdien af den finansielle sikkerhed og på grundlag heraf anmoder om supplerende finansiel sikkerhed eller giver overskydende finansiel sikkerhed tilbage, bør beskyttes mod visse objektive omstødelsesregler. Det samme gælder muligheden for at substituere aktiver, der er stillet som finansiel sikkerhed, med andre aktiver af samme værdi. Hensigten er udelukkende at sikre, at etableringen af supplerende eller substituerende finansiel sikkerhed ikke kan anfægtes alene på det grundlag, at de relevante finansielle forpligtelser bestod, før den finansielle sikkerhed blev stillet, eller at den finansielle sikkerhed blev stillet i løbet af en nærmere fastsat periode. Dette er dog ikke til hinder for, at det i henhold til national lovgivning skal være muligt at anfægte aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse eller etableringen af finansiel sikkerhed i forbindelse med den oprindelige etablering, suppleringen eller substitueringen af den finansielle sikkerhed, f.eks. når denne etablering, supplering eller substituering er sket med det formål at stille andre kreditorer dårligere (dette dækker bl.a. søgsmål begrundet i svig eller tilsvarende omstødelsesregler, som måtte være gældende i en nærmere fastsat periode).
17) Ved dette direktiv indføres en hurtig, ikke-formalistisk fyldestgørelsesprocedure for at sikre den finansielle stabilitet og begrænse afsmittende virkninger, hvis en part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse misligholder aftalen. Direktivet skaber dog en balance mellem disse mål og beskyttelsen af sikkerhedsstilleren og tredjemand ved udtrykkeligt at slå fast, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning kan bibeholde eller indføre en efterfølgende kontrol i form af domstolsprøvelse af realisationen eller værdiansættelsen af finansiel sikkerhed og beregningen af de relevante finansielle forpligtelser. En sådan kontrol bør gøre det muligt for de retslige myndigheder at efterprøve, om realisationen eller værdiansættelsen er sket på kommercielt rimelige vilkår.
18) Det bør være muligt at stille kontanter som sikkerhed i henhold til aftaler om såvel overdragelse af ejendomsret som pantsætning beskyttet gennem henholdsvis anerkendelse af netting og pantsætning af kontant sikkerhed. Ved kontanter forstås kun penge, som er krediteret en konto, eller lignende fordringer på tilbagebetaling af penge (som f.eks. pengemarkedsindskud), idet rede penge således udtrykkeligt er udelukket.
19) Dette direktiv indfører en brugsret i forbindelse med aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, som vil øge likviditeten på det finansielle marked i kraft af genbrug af »pantsatte« værdipapirer. Denne brugsret berører dog ikke national lovgivning om adskillelse af aktiver og urimelig behandling af kreditorer.
20) Dette direktiv berører ikke anvendelsen og virkningen af aftalevilkårene for finansielle instrumenter, der stilles som finansiel sikkerhed, såsom rettigheder og forpligtelser og andre betingelser, der er fastsat i udstedelsesvilkårene, og eventuelle andre rettigheder og forpligtelser og andre betingelser, som måtte gælde i forholdet mellem udstederne og indehaverne af sådanne instrumenter.
21) Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og følger de principper, som navnlig er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
22) Målet for dette direktiv, som er at skabe en minimumsordning vedrørende brugen af finansiel sikkerhedsstillelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor som følge af foranstaltningens omfang og virkning bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastsætter en fællesskabsordning for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, der opfylder kravene i stk. 2 og 5, og for finansiel sikkerhed, der er stillet i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 og 5.
2. Sikkerhedshaveren og sikkerhedsstilleren skal begge tilhøre en af følgende kategorier:
a) en offentlig myndighed (dog ikke offentligt garanterede foretagender, medmindre disse falder ind under litra b)-e)), herunder
i) offentlige organer i medlemsstaterne, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld
ii) offentlige organer i medlemsstaterne, der er bemyndiget til at føre konti for kunder
b) en centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank som defineret i artikel 1, nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut 9), Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank
c) en finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder:
i) et kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, stk. 3
ii) et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 10)
iii) et finansieringsinstitut som defineret i artikel 1, nr. 5, i direktiv 2000/12/EF
iv) et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring 11) og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed 12)
v) et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 13)
vi) et administrationsselskab som defineret i artikel 1a, nr. 2, i direktiv 85/611/EØF
d) en central medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i henholdsvis artikel 2, litra c), d) og e), i direktiv 98/26/EF, herunder lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv, og en juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve eller institutioner som defineret i litra a)-d)
e) en juridisk person, herunder ikke-registrerede virksomheder og interessentskaber, forudsat at den anden part er en institution som defineret i litra a)-d).
3. Medlemsstaterne kan bestemme, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, hvis en af parterne er en person som omhandlet i stk. 2, litra e).
Hvis medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, underretter de Kommissionen, der underretter de øvrige medlemsstater.
4.a) Den finansielle sikkerhed, der stilles, skal bestå af kontanter eller finansielle instrumenter.
b) Medlemsstaterne kan bestemme, at finansiel sikkerhed, der består af sikkerhedsstillerens egne aktier, aktier i tilknyttede virksomheder som omhandlet i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 14) og aktier i foretagender, som udelukkende har til formål at eje produktionsmidler, der er vitale for sikkerhedsstillerens virksomhed, eller eje fast ejendom, ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
5. Dette direktiv finder anvendelse på finansiel sikkerhed fra det tidspunkt, hvor sikkerheden er stillet, og sikkerhedsstillelsen kan dokumenteres skriftligt.
Dokumentationen for, at den finansielle sikkerhed er stillet, skal gøre det muligt at identificere den stillede finansielle sikkerhed. I den henseende er det tilstrækkeligt at dokumentere, at sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer er blevet krediteret eller udgør et tilgodehavende på den relevante konto, og at sikkerhed i form af kontanter er blevet krediteret eller udgør et tilgodehavende på en udpeget konto.
Dette direktiv finder kun anvendelse på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, der kan dokumenteres skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse«: en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret eller en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, uanset om disse er dækket af en rammeaftale (master agreement) eller af »almindelige betingelser«
b) »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«: en aftale, herunder genkøbsaftaler, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller overdrager fuld ejendomsret til den finansielle sikkerhed til en sikkerhedshaver med det formål at sikre eller på anden vis dække indfrielsen af relevante finansielle forpligtelser
c) »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning«: en aftale, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller stiller finansiel sikkerhed som pant til fordel for eller til en sikkerhedshaver, og hvor sikkerhedsstilleren bevarer den fulde ejendomsret til den finansielle sikkerhed, når panteretten er etableret
d) »kontanter«: penge krediteret en konto i en hvilken som helst valuta eller lignende fordringer på tilbagebetaling af penge som f.eks. pengemarkedsindskud
e) »finansielle instrumenter«: aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer og andre gældsinstrumenter, der kan omsættes på kapitalmarkedet, samt alle andre værdipapirer, der normalt omsættes, og som giver ret til at erhverve sådanne aktier, obligationer eller andre værdipapirer ved tegning, køb eller ombytning eller giver mulighed for kontant afregning (bortset fra betalingsmidler), herunder også andele i investeringsinstitutter, pengemarkedsinstrumenter og fordringer eller rettigheder knyttet til nogle af ovennævnte finansielle instrumenter
f) »relevante finansielle forpligtelser«: forpligtelser, der er sikret ved en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, og som giver ret til kontant afregning og/eller levering af finansielle instrumenter. Disse forpligtelser kan bestå af eller omfatte:
i) eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle forpligtelser (herunder forpligtelser, der følger af en rammeaftale eller lignende aftale)
ii) forpligtelser, som en anden end sikkerhedsstilleren har over for sikkerhedshaveren
iii) forpligtelser af en bestemt klasse eller type, som opstår fra tid til anden
g) »sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer«: finansiel sikkerhed stillet i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, som består af finansielle instrumenter, hvortil adkomsten er noteret i et register eller på en konto, der føres af eller på vegne af en mellemmand
h) »relevant konto«: i relation til sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer, som er genstand for en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, det register eller den konto - som kan føres af sikkerhedshaveren - hvor de posteringer, som godtgør, at sikkerhedshaveren har fået stillet denne sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer, er foretaget
i) »tilsvarende sikkerhed«:
i) i relation til kontanter: betaling af samme beløb i samme valuta
ii) i relation til finansielle instrumenter: finansielle instrumenter fra samme udsteder eller debitor,som er en del af samme udstedelse eller klasse, som er udstedt på samme nominelle beløb og i samme valuta, og som er af samme beskaffenhed, eller - hvis aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse giver mulighed for overdragelse af andre aktiver efter en hændelse, der vedrører eller påvirker eventuelle finansielle instrumenter, der er stillet som finansiel sikkerhed – sådanne andre aktiver
j) »likvidation«: kollektiv bobehandling, som indebærer realisation af aktiverne og fordeling af provenuet blandt kreditorerne, aktionærerne eller medlemmerne, og som indebærer indgriben fra administrative eller retslige myndigheder, herunder kollektive bobehandlinger, der afsluttes med en akkordordning eller en anden tilsvarende foranstaltning, uanset om bobehandlingen er en følge af insolvens eller er frivillig eller tvungen
k) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger med indgriben fra administrative eller retslige myndigheder, som har til formål at bevare eller genoprette den finansielle situation, og som berører andre parters bestående rettigheder, herunder bl.a. foranstaltninger, der omfatter betalingsstandsning, suspension af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedskrivning af fordringer
l) »fyldestgørelsesgrund«: misligholdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis indtræden i henhold til vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller ifølge en lovbestemmelse medfører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at en bestemmelse om slutafregning (close-out netting) får virkning
m) »brugsret«: den ret, som sikkerhedshaveren i overensstemmelse med vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning har til som ejer at bruge og disponere over en finansiel sikkerhed, der er stillet i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning
n) »bestemmelse om slutafregning (close-out netting)«: en bestemmelse i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller i en aftale, som en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er en del af, eller, såfremt der ikke findes en sådan aftalebestemmelse, en lovbestemmelse, som, når der opstår en fyldestgørelsesgrund, indebærer, ved netting eller modregning eller på anden vis:
i) at parternes finansielle forpligtelser forfalder omgående og udtrykkes som en forpligtelse til at betale et beløb svarende til forpligtelsernes beregnede aktuelle nettoværdi, eller opsiges og afløses af en forpligtelse til at betale et sådant beløb, og/eller
ii) at der foretages en opgørelse over, hvad hver part skylder den anden i medfør af sådanne forpligtelser, og at den part, som skylder det største beløb, betaler en nettosum svarende til differencen til den anden.
2. Når der i dette direktiv tales om at »stille« finansiel sikkerhed eller om »etablering« af finansiel sikkerhed, forstås der derved, at den finansielle sikkerhed leveres, overdrages, besiddes, registreres eller på anden måde bringes i sikkerhedshaverens eller en på dennes vegne handlende persons besiddelse eller under disses kontrol. En eventuel ret for sikkerhedsstilleren til at substituere finansiel sikkerhed eller trække overskydende finansiel sikkerhed tilbage berører ikke det forhold, at den finansielle sikkerhed anses som stillet til sikkerhedshaveren i overensstemmelse med dette direktiv.
3. Ved »skriftlig« forstås i dette direktiv også elektronisk lagring eller lagring ved hjælp af ethvert andet varigt medium.
Artikel 3
Formelle krav
1. For så vidt angår en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse må medlemsstaterne ikke gøre aftalens indgåelse, gyldighed, sikring mod tredjemand, eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale og heller ikke etableringen af den finansielle sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse betinget af, at der udføres en formel handling.
2. Stk. 1 berører ikke det forhold, at dette direktiv først finder anvendelse på finansiel sikkerhed, når sikkerheden er stillet, og sikkerhedsstillelsen kan dokumenteres skriftligt, og når aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse kan dokumenteres skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Artikel 4
Fuldbyrdelse af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at sikkerhedshaveren, når der opstår en fyldestgørelsesgrund, kan realisere finansiel sikkerhed, som er stillet i henhold til og i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, på en af følgende måder:
a) finansielle instrumenter, gennem salg eller ved tilegnelse eller ved at modregne instrumenternes værdi i eller anvende denne værdi til at indfri de relevante finansielle forpligtelser
b) kontanter, ved at modregne beløbet i eller anvende dette til at indfri de relevante finansielle forpligtelser.
2. Tilegnelse er kun mulig, hvis:
a) parterne har aftalt dette i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, og
b) parterne har aftalt værdiansættelsen af de finansielle instrumenter i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning.
3. Medlemsstater, som ikke tillader tilegnelse den 27. juni 2002, har ikke pligt til at anerkende tilegnelse.
Hvis medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, underretter de Kommissionen, der underretter de øvrige medlemsstater.
4. De i stk. 1 nævnte måder at realisere den finansielle sikkerhed på kan med forbehold af de vilkår, der er fastsat i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, ikke mødes med noget krav om:
a) at der forud skal være givet meddelelse om den påtænkte realisation
b) at vilkårene for realisationen skal godkendes af en domstol, en embedsmand eller en anden person
c) at realisationen skal ske ved offentlig auktion eller på en anden foreskrevet måde
d) at en eventuel yderligere periode skal være udløbet.
5. Medlemsstaterne sikrer, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan få virkning i overensstemmelse med de i aftalen fastsatte vilkår, uanset om der indledes eller foregår likvidation eller saneringsforanstaltninger over for sikkerhedsstilleren eller sikkerhedshaveren.
6. Denne artikel samt artikel 5, 6 og 7 berører ikke et eventuelt krav i henhold til national lovgivning, hvorefter realisationen eller værdiansættelsen af den finansielle sikkerhed og beregningen af de relevante finansielle forpligtelser skal ske på kommercielt rimelige vilkår.
Artikel 5
Brugsret over den finansielle sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning
1. Medlemsstaterne sikrer, at sikkerhedshaveren har ret til at udøve en brugsret over finansiel sikkerhed, der er stillet i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, i den udstrækning aftalen indeholder bestemmelser herom.
2. Hvis en sikkerhedshaver udøver en brugsret, pådrager han sig derved en forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed til erstatning for den oprindelige finansielle sikkerhed senest på forfaldsdatoen for de relevante finansielle forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning.
Sikkerhedshaveren kan på forfaldsdatoen for de relevante finansielle forpligtelser vælge enten at overdrage tilsvarende sikkerhed eller, i den udstrækning en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning indeholder bestemmelser herom, at modregne værdien af den tilsvarende sikkerhed i eller anvende denne værdi til at indfri de relevante finansielle forpligtelser.
3. Den tilsvarende sikkerhed, der overdrages for at opfylde forpligtelsen i stk. 2, første afsnit, er omfattet af samme aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning som den oprindelige sikkerhed og behandles som værende stillet i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning på samme tidspunkt som den oprindelige finansielle sikkerhed.
4. Medlemsstaterne sikrer, at sikkerhedshaverens brug af den finansielle sikkerhed i medfør af denne artikel ikke indebærer, at sikkerhedshaverens rettigheder i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning med hensyn til den tilsvarende sikkerhed, som sikkerhedshaveren overdrager for at opfylde forpligtelsen i stk. 2, første afsnit, bliver ugyldige eller ikke kan kræves opfyldt.
5. Hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, inden en forpligtelse som beskrevet i stk. 2, første afsnit, er opfyldt, kan forpligtelsen gøres til genstand for en bestemmelse om slutafregning (close-out netting).
Artikel 6
Anerkendelse af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret
1. Medlemsstaterne sikrer, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret kan få virkning i overensstemmelse med de i aftalen fastsatte vilkår.
2. Hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, inden sikkerhedshaveren har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, kan forpligtelsen gøres til genstand for en bestemmelse om slutafregning (closeout netting).
Artikel 7
Anerkendelse af bestemmelser om slutafregning (close-out netting)
1. Medlemsstaterne sikrer, at en bestemmelse om slutafregning (close-out netting) kan få virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår:
a) uanset om der indledes eller foregår likvidation eller saneringsforanstaltninger over for sikkerhedsstilleren og/eller sikkerhedshaveren, og/eller
b) uanset enhver påstået overdragelse, udlæg, arrest eller lignende eller anden disponering over eller med hensyn til sådanne rettigheder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af en bestemmelse om slutafregning (close-out netting) ikke kan mødes med nogen af de krav, der er nævnt i artikel 4, stk. 4, medmindre parterne har aftalt andet.
Artikel 8
Tilfælde, hvor visse insolvensbestemmelser ikke finder anvendelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse samt etablering af finansiel sikkerhed i henhold til sådanne aftaler ikke kan erklæres ugyldige eller annulleres eller omstødes alene på det grundlag, at aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse er indgået, eller at den finansielle sikkerhed er stillet:
a) på datoen for indledning af likvidation eller saneringsforanstaltninger, men forud for den retsafgørelse eller det dekret, der udløser denne indledning, eller
b) i en nærmere fastsat periode forud for indledningen af likvidation eller saneringsforanstaltninger eller forud for afsigelsen af en retsafgørelse eller et dekret eller iværksættelsen af enhver anden foranstaltning eller enhver anden begivenheds indtræden under en likvidation eller saneringsforanstaltninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at når en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller en relevant finansiel forpligtelse er indgået, eller en finansiel sikkerhed er stillet på datoen for, men efter tidspunktet for indledningen af likvidation eller saneringsforanstaltninger, kan aftalen eller forpligtelsen kræves opfyldt og er bindende over for tredjemand, hvis sikkerhedshaveren kan bevise, at han ikke vidste eller burde vide, at der var indledt likvidation eller saneringsforanstaltninger.
3. Hvis en aftale om finansiel sikkerhed omfatter:
a) en forpligtelse til at stille finansiel sikkerhed eller supplerende finansiel sikkerhed for at tage hensyn til ændringer i værdien af den finansielle sikkerhed eller i størrelsen af de relevante finansielle forpligtelser, eller
b) en ret til at trække finansiel sikkerhed tilbage ved - gennem substitution eller ombytning - at stille en finansiel sikkerhed, som i alt væsentligt har samme værdi sikrer medlemsstaterne, at etableringen af finansiel sikkerhed, supplerende finansiel sikkerhed eller substituerende finansiel sikkerhed i henhold til en sådan forpligtelse eller ret ikke anses for ugyldig, ikke kan omstødes og ikke kan annulleres alene på det grundlag:
i) at sikkerheden blev stillet på datoen for indledningen af likvidation eller saneringsforanstaltninger, men forud for afsigelsen af den retsafgørelse eller det dekret, der udløser denne indledning, eller i en nærmere fastsat periode forud for indledningen af likvidation eller saneringsforanstaltninger eller forud for afsigelsen af en retsafgørelse eller et dekret eller iværksættelsen af enhver anden foranstaltning eller enhver anden begivenheds indtræden under en likvidation eller saneringsforanstaltninger, og/eller
ii) at de relevante finansielle forpligtelser blev pådraget forud for datoen for etableringen af den finansielle sikkerhed, den supplerende finansielle sikkerhed eller den substituerende finansielle sikkerhed.
4. Dette direktiv berører ikke almindelige bestemmelser i medlemsstaternes insolvenslovgivning vedrørende omstødelse af transaktioner, der er foretaget i den nærmere fastsatte periode, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og i stk. 3, nr. i), jf. dog stk. 1, 2 og 3.
Artikel 9
Lovvalgsregler
1. Ethvert spørgsmål med hensyn til de i stk. 2 angivne forhold, som opstår i relation til sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer, afgøres efter lovgivningen i det land, hvor den relevante konto føres. Henvisningen til lovgivningen i et land er en henvisning til landets nationale lovgivning, uanset en eventuel regel, hvorefter det pågældende spørgsmål skal afgøres efter lovgivningen i et andet land.
2. De forhold, der er omhandlet i stk. 1, er:
a) den retlige beskaffenhed af sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer og de tinglige virkninger, der knytter sig hertil
b) kravene med hensyn til sikring mod tredjemand af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, der vedrører sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer og etableringen af sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer i henhold til en sådan aftale, og mere generelt kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige, for at en sådan aftale og etablering kan gøres gældende over for tredjemand
c) hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i sådan sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, eller hvorvidt der foreligger ekstinktiv erhvervelse
d) hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere sikkerhed i form af dematerialiserede værdipapirer, når der er opstået en fyldestgørelsesgrund.
Artikel 10
Rapport fra Kommissionen
Senest den 27. december 2006 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, særlig om anvendelsen af artikel 1, stk. 3, artikel 4, stk. 3, og artikel 5, eventuelt ledsaget af forslag til revision.
Artikel 11
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 27. december 2003. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 12
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 13
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2002.
På Europa-Parlamentets vegne
P. Cox
Formand
På Rådets vegne
A. M. Birulés Y Bertrán
Formand
1) EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 312
2) EFT C 196 af 12.7.2001, s. 10.
3) EFT C 48 af 21.2.2002, s. 1.
4) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.12.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 5.3.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Europa-Parlamentets afgørelse af 15.5.2002.
5) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.
6) EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15.
7) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
8) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1.
9) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).
10) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).
11) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF.
12) EFT L 360 af 9.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF.
13) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF (EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35).
14) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).
1) Teksturin er lýstur í Kunngerðablaði B 2010 á síðu 500.
2) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
3) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-6, 13 og 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
4) Følgende anordningsbemyndigelser svarer til den i note 1 anførte: § 6 i lov nr. 116 af 27. februar 2006 og § 6 i lov nr. 527 af 7. juni 2006.
5) Følgende anordningsbemyndigelser svarer til den i note 2 anførte: § 9 i lov nr. 181 af 28. februar 2007, § 14 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 14 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 8 i lov nr. 133 af 24. februar 2009 og § 16 i lov nr. 392 af 25. maj.
