Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
8. oktober 2019Nr. 1032
Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, sum seinast broytt við anordning 1223 frá 4. juni 2021
(Broytingarnar í anordning 547 frá 23. mai 2023 og anordning 824 frá 26. juli 2024 eru ikki førdar inn í hesa anordningsbekendtgørelse)
Herved bekendtgøres anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014 med de ændringer, der følger af anordning nr. 34 af 16. januar 2015, anordning nr. 35 af 16. januar 2015, anordning nr. 36 af 16. januar 2015, anordning nr. 37 af 16. januar 2015, anordning nr. 38 af 16. januar 2015, anordning nr. 39 af 16 januar 2015, anordning nr. 40 af 16. januar 2015, anordning nr. 41 af 16. januar 2015, anordning nr. 689 af 22. maj 2015, anordning nr. 693 af 22. maj 2015, § 3 i anordning nr. 756 af 19. juni 2017, anordning nr. 1588 af 19. december 2017, anordning nr. 1582 af 19. december 2017, anordning nr. 1581 af 19. december 2017, anordning nr. 1583 af 19. december 2017 og anordning nr. 1580 af 19 december 2017.
Afsnit 1
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Generelle regler om anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk. 2-12 og 15.
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70 og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og 179-181, §§ 170, 171-175 og 176-178, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom. Bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, finder §§ 6, 6 a og 6 b, 30, 32, 34-36, 43, 44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, §§ 348, 354a, 360 og 363 a, §§ 368-370 og §§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., anvendelse. For filialer her i landet af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 347 a endvidere anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk. 2, nr. 5, § 77 e, § 344, § 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, finder §§ 6, 6 a og 6 b, 31, 43, 46-52, 54 og § 347, stk. 1, anvendelse. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, finder § 31 og § 347, stk. 1 anvendelse.
Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, finder §§ 6, 6 a og 6 b, 33, 43 og 77 e, § 347, stk. 1, og § 348, anvendelse.
Stk. 7-9. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 10. (Ophævet)
Stk. 11. Kapitel 20 finder anvendelse på sparevirksomheder.
Stk. 12-13. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 14. Kapitel 20 e finder anvendelse på færøske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af færøske og udenlandske referencerenter.
Stk. 15-16. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 17. For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 24 og 25, finder §§ 6, 6 a og 6 b og § 347, stk. 1 og 5, anvendelse.
Særlige regler om anvendelsesområde for investeringsforvaltningsselskaber
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte aktiviteter.
Særlige regler om anvendelsesområde for forsikringsselskaber
§§ 2-4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 2
Definitioner
§ 5. I denne lov forstås ved:
1) Finansielle virksomheder:
a) Pengeinstitutter.
b) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
c) Fondsmæglerselskaber.
d) Investeringsforvaltningsselskaber.
e) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
2) Kreditinstitut:
a) En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.
3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde investeringsservice.
4) Investeringsservice: De i bilag 4, afsnit A, nr. 1-8, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-10, anførte instrumenter.
5) Administrationsselskab: Et selskab, hvis virksomhed består i administration af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS).
6) Finansieringsinstitut: En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, angivne aktiviteter.
7) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.
8) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
9) Koncern: En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a.
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller
b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.
11) Pengeinstitutholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed.
12) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
13) (Sættes ikke i kraft for Færørene)
14) (Sættes ikke i kraft for Færørene)
15) Fondsmæglerholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive fondsmæglervirksomhed.
16) Investeringsforvaltningsholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive investeringsforvaltningsvirksomhed.
17) Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.
18) Eksponering: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For så vidt angår bestemmelser om eksponeringer i §§ 78 og 182, undtages følgende mellemværender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller værdipapirerne er leveret, afhængigt af hvilken dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradagmellemværender med institutter, der yder disse tjenester.
19) Snævre forbindelser:
a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 9 angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
20) Zone A-lande: Færøerne, medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.
21) Filial: En afdeling, som retligt udgør en ikke selvstændig del af et kreditinstitut, investeringsselskab, eller administrationsselskab, og som udøver virksomhed af den art, som virksomheden har tilladelse til.
22) Multilateral handelsfacilitet: Et multilateralt handelssystem (med undtagelse af regulerede markeder) der inden for systemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af de i bilag 5, nr. 1-10, nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse.
23) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
24) Outsourcing: En virksomheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
25) Formålsbestemt selskab: Et selskab, hvis væsentligste formål er at udstede værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansiering til køb af aktiver indført i et refinansieringsregister og omfattet af § 152 p fra pengeinstitutter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister.
26) Outsourcing virksomhed: En finansiel virksomhed, der outsourcer aktiviteter til en leverandør.
27) Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for outsourcing virksomheden.
28) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med outsourcing virksomheden, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører.
29) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
30) Kompetente myndigheder: De myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med virksomhedstyper omfattet af denne lov.
31) Referencerente: En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder.
32) Fondsmæglerselskab I: Et fondsmæglerselskab, som
a) har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter eller
b) opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
33) Kombineret kapitalbufferkrav: Den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 34, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 35, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 38, og en systemisk buffer, jf. nr. 40, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3.
34) Kapitalbevaringsbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 3.
35) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 4.
36) Kontracyklisk buffersats: Den sats, som virksomhederne skal anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i henhold til § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.
37) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats: Det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.
38) G-SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på konsolideret grundlag.
39) G-SIFI-buffersats: Den sats, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal anvende til opgørelse af sin G-SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 g.
40) Systemisk buffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6.
41) Systemisk buffersats: Den sats, som en virksomhed skal anvende til opgørelse af sin systemiske buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 h.
42) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.
43) Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der ikke er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
44) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.
Stk. 3. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.
Stk. 4. Ved kapitalandele forstås andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder.
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
2) Solvensbehov i overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, og § 126 a, stk. 1.
3) Minimumskapitalkrav i overensstemmelse med §§ 124, 125og 126 a.
4) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.
5) Basiskapital i overensstemmelse med § 128, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
6) Kapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 a, stk. 9, artikel 4, stk. 1, nr. 118, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
7) Egentlig kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
8) Kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.
9) Supplerende kapital i overensstemmelse med artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.
10) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
11) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
12) Supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
13) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
14) Medlemskonti i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
15) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
16) Samlede risikoeksponering e i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, artikel 95, stk. 2, artikel 96, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler fastsat i medfør af § 142, stk. 1.
Stk. 7. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balancesum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 16, litra c og d, nævnte mellemværender.
Koncerner
§ 5 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.
§ 5 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.
Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurdering af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder
Kapitel 2 a
Kommunikation
§ 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 6 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrige myndigheder, jf. § 6, stk. 1, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.
§ 6 b. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, jf. § 6, stk. 1, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Afsnit II
Tilladelse, eneret, virksomhedsområde og udenlandske institutter
Kapitel 3
Tilladelse, eneret m.v.
Tilladelse til pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
§ 7. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengeinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 samt virksomhed efter §§ 24-26.
Stk. 2. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte aktiviteter.
Stk. 3. Pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, udstedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Danmarks Skibskredit A/S og KommuneKredit kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virksomheder, der ikke modtager indlån fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, såfremt denne virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens drift.
Stk. 4. Pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.
Stk. 5. Pengeinstitutter har eneret til at benytte henholdsvis betegnelsen "bank", "sparekasse" eller "andelskasse" i deres navn eller tilsvarende på færøsk "banki", "sparikassi" eller "samvinnukassi". Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved lov, må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitutter. Et pengeinstitut må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet at fremkalde det indtryk, at det er landets nationalbank.
Stk. 6. Pengeinstitutter skal benytte henholdsvis betegnelsen "bank" eller "sparekasse" i deres navn eller tilsvarende på færøsk "banki" eller "sparikassi", jf. dog stk. 7. Lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 2, stk. 2-4, og §§ 3 og 299 finder tilsvarende anvendelse på sparekasser.
Stk. 7. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i §§ 207-213 overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse, idet dog ordet "aktieselskab" eller tilsvarende på færøsk "partafelag" eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet.
Stk. 8. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 5 mio. euro.
§ 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 9. Virksomheder, der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter. Tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4.
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1. Værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har endvidere eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, som virksomheden selv udsteder.
Stk. 5. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, har eneret til at benytte betegnelsen "fondsmæglerselskab" i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at benytte betegnelsen "børsmæglerselskab " og kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for "fondsmæglerselskab". Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber.
Stk. 7. Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen "fondsmæglerselskab" eller "børsmæglerselskab" i deres navn eller tilsvarende på færøsk "virðisbrævameklarafelag" eller "børsmeklarafelag".
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en clearingscentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
Stk. 9. Værdipapirhandlere der ønsker at drive en multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet inden påbegyndelsen af driften af den alternative markedsplads. Multilaterale handelsfaciliteter, der har været i drift inden en sådan meddelelse, kan ikke efterfølgende drives som alternative markedspladser.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer udover de af stk. 2 og 3 omfattede der kan tilbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 4.
§ 10. Virksomheder, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6, er investeringsforvaltningsselskaber og skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter og de i afsnit B, nr. 4, nævnte aktiviteter. De i bilag 4, afsnit A, nr. 4 og 5, nævnte aktiviteter kan udføres med de i bilag 5, nr. 1-3, nævnte instrumenter og med finansielle futures og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps og swaps på aktier og aktieindeks, optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner. Den i bilag 4, afsnit A, nr. 9, omhandlede aktivitet kan alene udføres med de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter. Tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5 og 9, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A, nr. 4, omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
Stk. 3. De efter stk. 2 tilladte aktiviteter omfatter dog ikke tilladelse til at udføre disse med midler, der tilhører selskaber, bortset fra investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, eller godkendte fåmandsforeninger, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger, specialforeninger professionelle foreninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt eller registreret i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 125.000 euro. Dog skal et investeringsforvaltningsselskab, der skal være medlem af et reguleret marked eller opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder være medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 730.000 euro.
§ 11. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 12. Banker, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber. Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog § 207.
Stk. 2. De finansielle virksomheder, der er nævnt i stk. 1, skal have en bestyrelse og direktion.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 13. Aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.
Stk. 2. I pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. En finansiel virksomhed må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for virksomhedens regning.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter for investeringsforvaltningsselskaber og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, og for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) kravene i §§ 7, 9 eller 10 er opfyldt,
2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64 og for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige institutter (G-SIFI) også § 313,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, opfylder kriterierne i § 61 a, stk. 1,
4) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver,
5) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
6) ansøgerens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige
7) ansøgeren har hovedkontor og hjemsted på Færøerne, og
8) stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter §§ 7, 9, 10, 12 og 13 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation. En ansøgning om tilladelse efter § 7 til at udøve kreditinstitutvirksomhed skal indeholde oplysninger om identiteten af de 20 største aktionærer, såfremt der ikke er ejere af kvalificerede andele. En ansøgning efter §§ 7 og 9-11 skal endvidere indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
Stk. 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.
Stk. 4. For at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiver på det finansielle område kan Finanstilsynet suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse efter §§ 7, 9, 10, 12, 13 og 16 fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis formålet med at placere hovedkontor og hjem sted på Færøerne alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemmehørende.
Stk. 6. For finansielle virksomheder omfattet af §§ 7-9 og § 10, stk. 2, er tilladelse endvidere betinget af, at virksomheden tilsluttes Indskyder- og investorgarantiordningen.
§ 14 a. Finanstilsynet kan give tilladelse til at drive virksomhed i henhold til § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 16 a til et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene for at opnå tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, jf. §§ 14 og 16 a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere, når Finansiel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene. Finanstilsynet fastsætter en frist for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder. Fristen kan forlænges, hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om rekonstrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er opfyldt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder kapitel 9 og § 181 anvendelse på Finansiel Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed.
§ 15. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter § 14, kan den færøske registreringsmyndighed foretage de nødvendige registreringer.
Stk. 2. Ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal den finansielle virksomhed indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til den færøske registreringsmyndighed, der videresender en kopi til Finanstilsynet.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. For sparekasser gælder bestemmelserne om anmeldelse og registrering m.m. i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin).
§ 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 16 a. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer.
Stk. 2. Pengeinstitutter med tilladelse efter stk. 1 har eneret til at udstede særligt dækkede obligationer.
Stk. 3. Obligationer udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, kan ligeledes betegnes særligt dække de obligationer, hvis de opfylder betingelserne i artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
1) på hvilke betingelser der kan opnås tilladelse efter stk. 1, og
2) på hvilke betingelser obligationer udstedt af pengeinstitutter kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer.
§ 16 b. Et pengeinstitut kan finansiere lån med pant i fast ejendom ved særligt dækkede obligationer udstedt af et andet færøsk eller dansk pengeinstitut eller særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et dansk realkreditinstitut.
Stk. 2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i medfør af stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet
§ 16 c. Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det långivende pengeinstitut og låntager. Det skal endvidere fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem det långivende institut og det udstedende institut, jf. § 120 b.
Stk. 2. Det skal fremgå særskilt af lånevilkårene, at det långivende institut kan hæve rentesatserne som følge af ændrede finansieringsvilkår, jf. § 152 b, stk. 4.
§ 16 d. Hvis et pengeinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev overdrages til eje til det udstedende institut.
Stk. 2. Overdragelse efter stk. 1 kan ikke omstødes efter §§ 67, 70 eller 72 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 16 e. Hvis et pengeinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut, medmindre låntager modtager særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.
§ 16 f. Det långivende pengeinstitut skal holde indkomne betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra instituttets øvrige midler.
Stk. 2. Det långivende pengeinstitut skal føre løbende kontrol med adskillelsen.
Stk. 3. Det långivende pengeinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan afregne indkomne betalinger til det udstedende institut.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
1) hvilke aktiver det långivende pengeinstitut kan placere indkomne betalinger i, indtil afregning finder sted, og
2) det långivende pengeinstituts kontrol af adskillelse og afregning til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.
§ 16 g. Ved det långivende pengeinstituts konkurs tilfalder betalinger omfattet af § 16 f, jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende pengeinstitut modtager, og som endnu ikke er afregnet, det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut uden om konkursboet.
§ 17. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5, finansielle virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1, kan udføre tjenesteydelser med.
Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anmeldelse til Finanstilsynet
§§ 18-22. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber vedrørende stiftelse m.v.
§ 23. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 4
Anden tilladt virksomhed
Generelle regler om anden tilladt virksomhed
§ 24. Pengeinstitutter kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab.
Stk. 2. Pengeinstitutter må gennem dattervirksomheder drive anden finansiel virksomhed.
§ 25. Pengeinstitutter kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud påtagede eksponeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Den finansielle virksomhed skal underrette Finanstilsynet herom.
§ 26. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber kan uanset §§ 7, 9, 24 og 25 i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis
1) den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
2) den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed, og
3) virksomheden udøves i et andet selskab end den finansielle virksomhed.
Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, eller § 26, stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.
Særlige regler for fondsmæglerselskaber vedrørende dattervirksomheder
§ 27. Fondsmæglerselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er fondsmæglerselskaber.
Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber vedrørende dattervirksomheder
§ 28. Investeringsforvaltningsselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er investeringsforvaltningsselskaber.
Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anden tilladt virksomhed
§ 29. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 5
Udenlandske virksomheder
Generelle regler om udenlandske virksomheder
§ 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7, 9 og 10 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 4-6, såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale om, at færøske virksomheder har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland. Filialen kan udøve de i bilag 2-4 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og
2) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,
2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse og
4) navnene på filialens ledelse.
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om størrelsen af virksomhedens basiskapital og solvensnøgletal og oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende filialens indskydere eller investorer.
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer.
Stk. 7-8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 9. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5 og 6 nævnte forhold senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden skal dog ikke meddele Finanstilsynet ændringer i virksomhedernes basiskapital og solvensnøgletal.
Stk. 10. Bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.
Stk. 11. Filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af stk. 1, og som udfører sådan aktivitet her i landet, kan anvende tilknyttede agenter.
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7, 9 og 10 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at yde tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale om, at færøske virksomheder har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland. Den udenlandske virksomhed kan udøve de i bilag 2 og 4 nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, kan virksomheden
1) administrere investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og
2) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 4. Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når et administrationsselskab delegerer markedsføringen af andele i værtslandet til en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1.
Stk. 5-10. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 11. (Ophævet)
§ 32. En udenlandsk virksomhed kan benytte det samme navn, som virksomheden benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan den færøske registreringsmyndighed kræve en forklarende tilføjelse.
Særlige regler for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber
§ 33. Et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet og investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Særlige regler for udenlandske forsikringsselskaber
§§ 34-37. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Færøske finansielle virksomheders virksomhed i udlandet
§ 38. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,
3) filialens adresse og
4) navnene på filialens ledelse.
Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet. For pengeinstitutter fremsendes endvidere solvensnøgletal til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af den finansielle virksomheds tilladelse.
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, og er virksomheden et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen samt for pengeinstitutter oplysninger om virksomhedens basiskapital. For investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i oplysningerne om investor- og indskydergarantiordningen.
Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 2 og 3 sendes senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Samtidig med fremsendelsen underretter Finanstilsynet den finansielle virksomhed herom.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver virksomheden meddelelse herom senest 2 måeder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 6. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Finanstilsynet skal have modtaget meddelelsen senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden er forpligtet på samme måde over for værtslandets tilsynsmyndigheder, hvis værtslandet er et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1.
Stk. 7. En finansiel virksomhed skal have tilladelse af Finanstilsynet til at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
Stk. 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 39. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Investeringsforvaltningsselskaber skal endvidere indsende en forretningsplan over påtænkte opgaver og tjenesteydelser samt nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse. Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen.
Stk. 3. Er virksomheden et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, er selskabet forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold senest en måned, før ændringerne foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.
Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab, der delegerer markedsføringen af andele i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, til tredjemand, skal anvende den i § 31, stk. 1, nævnte procedure.
Stk. 5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 6. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden aktiviteterne påbegyndes, med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Hvis det ikke er muligt at give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden aktiviteterne påbegyndes, skal meddelelse ske snarest muligt.
Stk. 7. Virksomhederne skal meddele Finanstilsynet om enhver ændring i de i stk. 6 nævnte aktiviteter, senest 1 måned inden ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen inden for denne frist, skal meddelelse ske snarest muligt.
§ 40. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed (der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab) i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.
Stk. 2. En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, der ikke er omfattet af stk. 1.
Særlige regler for forsikringsselskabers virksomhed i udlandet
§§ 41 og 42. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit III
God skik m.v.
Kapitel 6
God skik, prisoplysning og kontraktforhold
Generelle regler om god skik, prisoplysning og kontraktforhold
§ 43. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder. Erhvervsministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere og ansatte i pengeinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler.
§ 43 a. Handlinger i strid med regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med de almindelige erstatningsretlige regler.
§ 44. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler om kontraktforhold for pengeinstitutter
§ 45. Såfremt ansvarlig lånekapital udstedes i form af massegældsbreve, skal den finansielle virksomhed benævne disse kapitalbeviser.
§ 46. Ved et pengeinstituts tegning af kapitalindskud omfattet af reglerne om hybrid kernekapital og reglerne om ansvarlig lånekapital må virksomheden ikke samtidig lånefinansiere detailkunders og professionelle kunders køb af kapitalindskuddet eller dele heraf.
Stk. 2. Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters tegning og salg af aktier, andels- eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter lånefinansiere pengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.
§ 46 a. (Ophævet)
Særlige regler for pengeinstitutter
§ 47. Er der inden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntager med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag skriftligt gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen.
§ 48. Inden der indgås aftale om en kautionsforpligtelse uden for erhvervsforhold for lån eller kreditter ydet af et pengeinstitut, skal pengeinstituttet sikre sig, at kautionisten er tilstrækkeligt informeret om indholdet af aftalen og konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne information skal indeholde oplysninger om, hvad den konkrete kautionsforpligtelse indebærer, og indeholde en afbalanceret beskrivelse af de risici, der er forbundet hermed. Endvidere skal pengeinstituttet for den debitor, hvis gæld kautionsforpligtelsen skal sikre, med samtykke fra debitor udlevere
1) den seneste årsopgørelse (ársuppgerð) fra TAKS,
2) de seneste tre lønsedler eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld.
Stk. 2. Et pengeinstitut, som ikke har overholdt stk. 1, kan kun gøre kautionsforpligtelsen gældende, såfremt kautionisten på anden vis har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der var forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen.
Stk. 3. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal udfærdiges på papir eller andet varigt medium for at kunne gøres gældende.
Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb, der er større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 5. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet årligt skriftligt meddele kautionisten størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for.
Stk. 6. Hvis låntageren udebliver med betaling af hovedstolen, afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gives meddelelse herom til kautionisten på papir eller andet varigt medium. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke hertil.
Stk. 7. Overskrides fristen i stk. 6, kan kautionsforpligtelsen kun gøres gældende over for kautionisten for det beløb, som låntagerens gæld efter den sikrede fordring ville have udgjort, hvis låntageren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 8. Overskridelse af fristen i stk. 6 medfører uanset stk. 7, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisten, i det omfang dennes regreskrav mod låntageren er blevet forringet.
Stk. 9. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der efter deres vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, såfremt kautionisten udtrykkeligt er oplyst herom og virkningen heraf.
Stk. 10. En aftale om en kautionsforpligtelse efter stk. 1 kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis den står i misforhold til kautionistens økonomi.
Stk. 11. Stk. 1-10 finder anvendelse på tredjemandspant uden for erhvervsforhold.
§ 49. Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 50. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, aldersopsparing, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.
§ 51. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, og aldersopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Indskyder- og investorgarantiordningen, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets betalingsstandsning og konkurs eller af en kombination af begge ordninger.
§ 52. Pengeinstitutter, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab for en investeringsforening, specialforening eller fåmandsforening, skal som foreningens depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.
Særlige regler for realkreditinstitutter
§ 53. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber
§ 54. Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er foreningerne omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje for kunder, skal på forhånd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.
Særlige regler for forsikringsselskaber
§§ 55-60. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit IV
Ejerforhold og ledelse m.v.
Kapitel 7
Ejerforhold
§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller i et land, som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1.
Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
§ 61 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensynstagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes.
4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, vil ske.
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
§ 61 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
§ 61 c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 61, stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller i den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.
§ 62. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, ikke opfylder kravene i § 61 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 61, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 61, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
§ 63. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finansiel virksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 3. Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden:
1) I hvilket land dattervirksomheden ønskes etableret,
2) en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter,
3) dattervirksomhedens adresse og
4) navnene på dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, nr. 1-4, skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Såfremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke på forhånd er bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har modtaget underretning om ændringen.
Kapitel 8
Ledelse og indretning af virksomheden
§ 64. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal opfylde følgende:
1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelov, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Må ikke have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord.
3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab.
4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 4. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen lever op til kravene i stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 5. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 3 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 6. Stk. 1 og stk. 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.
Stk. 7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 64 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem i den pågældende virksomhed. Ledelses-medlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit hverv. Vurderingen skal inddrage virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet.
§ 64 b. Et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut skal hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemføre et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den pågældende er indtrådt i.
Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets viden, faglige kompetence eller erfaring må anses for tilstrækkelig.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af et grundkursus som nævnt i stk. 1.
§ 65. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om forretningsordenens indhold.
§ 66. Den tegningsret, som efter § 135, stk. 2, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin), tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af mindst to i forening.
§ 67. Indkaldelse til generalforsamling i en finansiel virksomhed henholdsvis repræsentantskabsmøde i en sparekasse skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne henholdsvis repræsentantskabsmøderne i sparekasser.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som er 100 pct. ejet af en finansiel virksomhed eller finansielle virksomheder i samme koncern.
Stk. 3. Fristen for indkaldelse til en generalforsamling eller til et repræsentantskabsmøde med henblik på at foretage en kapitalforhøjelse kan forkortes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har vurderet, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er omfattet af reglerne i denne lovs kapitel 15 a og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I vurderer, at kapitalforhøjelsen er nødvendig for at forhindre, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I bliver nødlidende. Forkortelsen i henhold til 1. pkt. kan foretages, hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet i en sparekasse med to tredjedele af de afgivne stemmer ændrer vedtægten til at indeholde denne mulighed.
Stk. 4. Lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) §§ 84 og 90 og tidsfrister i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) §§ 94, 98 og 99 finder ikke anvendelse på generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder indkaldt i overensstemmelse med stk. 3.
§ 68. Finanstilsynet udøver for finansielle virksomheder de beføjelser, der er tillagt den færøske registreringsmyndighed i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin).
§ 69. Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der etableres et repræsentantskab. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på sparekasser.
§ 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal
1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,
2) identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig,
3) fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse og
4) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen for virksomheden give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre virksomheden,
2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som virksomheden må påtage sig.
Stk. 3. Bestyrelsen for virksomheden skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Stk. 5. Bestyrelsen for virksomheden skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 4, nomineringsudvalget.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed i medfør af stk. 1-5.
§ 71. En finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på itområdet,
9) en skriftelig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, og
10) personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og finansielle holdingvirksomheder skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.
Stk. 3. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. stk. 1, nr. 9, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10, § 77 b, stk. 2 og 3, § 77 c og § 77 d, stk. 2 og 4, og regler udstedt i medfør af disse bestemmelser, efterleves på koncernniveau, herunder på moderselskabs- og datterselskabsniveau. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal desuden sikre, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i virksomheder, der ikke er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, men som indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77 a, stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 71 a. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, jf. dog § 71 b, skal udarbejde og vedligeholde en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal godkendes af virksomhedens bestyrelse og indeholde
1) passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af de tiltag, som virksomheden vurderer der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i virksomheden, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af denne,
2) et bredt udvalg af genopretningsmodeller og
3) en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for virksomheden, og passende reaktioner herpå.
Stk. 2. Den efter stk. 1 udarbejdede genopretningsplan skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet har fra modtagelsen af genopretningsplanen 6 måneder til at foretage en vurdering af genopretningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant, forelægge genopretningsplanen for eventuelle kompetente myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor væsentlige filialer er beliggende.
Stk. 3. Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til genopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.
§ 71 b. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende på Færøerne, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal modervirksomheden udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag modervirksomheden vurderer der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i en eller flere af virksomhederne i koncernen. § 71 a, stk. 1 og 2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på den øverste modervirksomhed og for koncerngenopretningsplanen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 påbyde, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes en genopretningsplan i henhold til § 71 a.
Stk. 3. Finanstilsynet fremsender koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til
1) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
2) de kompetente myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor væsentlige filialer eller datterselskaber er beliggende, hvis planen vurderes at være relevant for den pågældende filial eller datterselskab.
3) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, der er ansvarlig for afvikling af koncernen, og
4) Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, der er ansvarlig for afvikling af en dattervirksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet vurderer med Finansiel Stabilitet og de i stk. 3 nævnte myndigheder koncerngenopretningsplanen, og om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2, fastsatte krav for at træffe en fælles beslutning om koncerngenopretningsplanen efter Finanstilsynets fremsendelse.
Stk. 5. Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncerngenopretningsplanen, jf. stk. 4, eller om reaktioner i medfør af § 71 c, stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslutning herom. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de i stk. 3 nævnte myndigheder om denne beslutning.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til koncerngenopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister for indsendelse af koncerngenopretningsplaner.
§ 71 c. Finanstilsynet underretter virksomheden eller koncernens modervirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen, jf. § 71 a, eller koncerngenopretningsplanen, jf. § 71 b, har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse. Virksomheden skal senest 2 måneder efter underretningen forelægge en revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen med op til 1 måned.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, hvis virksomheden ikke inden for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold til stk. 1 påpegede mangler og hindringer, påbyde virksomheden at
1) nedbringe virksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,
2) muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
3) revidere virksomhedens strategi og struktur.
4) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kritiske funktioners modstandsdygtighed og
5) foretage ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur.
§ 72. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal opfylde kravene i § 71, stk. 1, og træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal
1) have passende regler og procedurer for transaktioner med de i bilag 5 nævnte instrumenter, som omfatter virksomhedens ledelse og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade kundernes interesser, både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og værdipapirhandleren og begrænse disse interessekonflikter mest muligt, samt, hvor der er risiko for, at kundernes interesse skades, i det konkrete tilfælde informere kunden om interessekonflikternes generelle indhold, inden der indgås aftale med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres midler og instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er udført, henholdsvis transaktionen er gennemført.
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i samme depot (samledepot), hvis den finansielle virksomhed har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og kunden har givet samtykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at kunders og en finansiel virksomheds egne instrumenter opbevares i samme depot. En finansiel virksomhed skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstilsynet kan fratage en finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, retten til at føre et samledepot.
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpasninger.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.
Stk. 6. I tilfælde af en finansiel virksomheds konkurs, betalingsstandsning eller lign. kan den enkelte kunde på grundlag af det i stk. 3, 3. pkt., anførte register udtage sine instrumenter af et samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.
§ 72 a. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende
1) outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,
2) outsourcingvirksomhedens pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,
3) outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for outsourcing og
4) krav, som outsourcingvirksomheden som minimum skal sikre at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
§ 73. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser kan ikke forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
§ 74. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.
Stk. 2. Eksterne revisorer, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
§ 75. Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.
Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomheder.
§ 75 a. En finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3. For et investeringsforvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, finder stk. 1 alene anvendelse, når selskaberne beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 75 b. En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.
§ 76. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den finansielle virksomhed og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finansielle virksomheds.
§ 77. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 373, stk. 2, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 10. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension, jf. dog§ 77 b, stk. 1.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, må på tidspunktet for beregningen af den variable løn højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn, inklusive pension.
3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn, inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:
a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrunder indstillingen herom, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.
c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser efter loven, bekendtgørelser i medfør af § 71, stk. 2, og § 77 a, stk. 8, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, herunder særlig kapitalgrundlagskravene.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som er kapitalejer i virksomheden, må ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.
e) Virksomheden skal senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen af et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejerandele afhængigt af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter som reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud.
5) Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., sker over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, såfremt virksomheden på tidspunktet for udbetaling af den variable løndel ikke overholder kapitalkravet eller solvenskravet i § 124, stk. 1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5 og 7, og §§ 127 og 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrelsen og direktionen, såfremt virksomheden i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for beregningen heraf får en frist fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4, om opfyldelse af solvenskravet eller Finanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stilling.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder må aktieoptioner eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for beregningen heraf
Stk. 3. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter m.v.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at udbetaling af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, betinget af, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed, samt betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, og som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at såfremt bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable løndele, jf. § 5, stk. 1, nr. 42, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele, der primært skal afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og de variable løndele, som skal afspejle vedvarende og risikojusterede resultater og resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar. En variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fastsættes på grundlag af en vurdering af den pågældende modtagers resultater, resultaterne i dennes afdeling og virksomhedens resultater.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-7 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.
Stk. 11. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 77 b. For finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finansiel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis dette er berettiget.
Stk. 2. Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen og direktionen i de i stk. 1 nævnte virksomheder.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal i deres lønpolitik fastsætte en nærmere angivet grænse, set i forhold til virksomhedens indtjening, for den samlede tildeling af variabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 c. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i medfør af stk. 1 har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf. Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed, og skal nedsættes i en virksomhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for.
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal sammensættes således, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til aktionærer og andre investorer, samt offentlighedens interesse.
Stk. 5. I virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin), skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller 2.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed skal formanden for bestyrelsen i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og det kommende regnskabsår.
Stk. 3. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har optjent som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 e. Ansatte hos en værdipapirhandler, der ved direkte kundekontakt sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 samt instrumenter og kontrakter omfattet af regler udstedt i medfør af § 17, må ikke modtage variable løndele, der er afhængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som angiver en salgsmængde af finansielle instrumenter, som skal være opnået i forhold til kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 omfatter værdipapirhandlere, som udfører de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 5, nævnte tjenesteydelser.
Stk. 3. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.
§ 77 f. Pengeinstitutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Pengeinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør..
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal især overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte eksponeringer.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.
Stk. 5. En finansiel virksomhed eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.
§ 79. Reglerne om koncernrepræsentation i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.
§ 79 a. I finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen
1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og
2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.
Stk. 3. Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.
Stk. 4. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Såfremt en virksomhed både er omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin), lov om erhvervsdrivende fonde, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, har denne bestemmelse forrang.
Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1, nomineringsudvalget.
Generelle regler om ledelsens andre hverv
§ 80. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog § 199, stk. 10 og 11.
Stk. 2. Andre ansatte i en finansiel virksomhed, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 373, stk. 2, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt den finansielle virksomhed eller virksomheder, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med den finansielle virksomhed, ikke har eller påtager sig eksponeringer mod de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er eksponeringer i form af kapitalandele, eksponeringer mod de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller erhvervsvirksomheder, hvor finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til § 207 ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5. Det i stk. 4 anførte eksponeringsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Banker og Sparekassers Ungdomskontakt, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, regulerede markeder, clearing-centraler, værdipapircentraler, NASDAQ OMX Stockholm AB, NASDAQ OMX Helsinki Oy, IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande, IØ – Investeringsfonden for Øst-landene, Landbrugets FinansieringsBank A/S, Bankernes Kontantservice A/S, Fundcollect A/S, Fundconnect A/S og DLR Kredit A/S.
Stk. 6. Det i stk. 4 anførte eksponeringsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af et pengeinstitut i medfør af § 25 til sikring eller afvikling af forud påtagede eksponeringer.
Stk. 7. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt den finansielle virksomhed har eksponering med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 9. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 4 i særlige tilfælde.
Særlige regler for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I
§ 80 a. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomineringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Stk. 3. Nomineringsudvalget skal forestå følgende:
1) Foreslå kandidater til valg til bestyrelsen.
2) Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås.
3) Fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
4) Løbende og mindst en gang årligt vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages, og rapportere og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse.
5) Løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, og om det enkelte medlem lever op til kravene i § 64, og rapportere og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse.
6) Løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en sådan politik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger til bestyrelsen herom.
Stk. 4. Når nomineringsudvalget foreslår kandidater valgt til bestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 1, skal nomineringsudvalget udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.
Stk. 5. Nomineringsudvalget skal løbende sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader virksomhedens interesser som helhed.
Stk. 6. Nomineringsudvalget skal have mulighed for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget skønner nødvendigt, herunder ekstern rådgivning, og det pågældende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I skal sikre, at nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil.
§ 80 b. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af risikoudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I og skal have den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens risici.
Stk. 3. Risikoudvalget skal forestå følgende:
1) Rådgive bestyrelsen om virksomhedens overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og strategi.
2) Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen.
3) Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I handler med, er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler risiciene herved, og udarbejde forslag til afhjælpning, såfremt produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved ikke er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil.
4) Vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Stk. 4. Risikoudvalget skal have adgang til information om virksomhedens risici, herunder hos risikostyringsfunktionen, og, i det omfang det er nødvendigt og relevant, mulighed for at anvende ekstern rådgivning.
Stk. 5. Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte typen, mængden og frekvensen af information fra virksomheden, der skal tilgå udvalget.
Offentliggørelse
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1, og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav finder anvendelse på virksomheden.
Stk. 2. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gennemfører og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordninger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på virksomhedens hjemmeside et sted, hvor det naturligt hører hjemme.
Særlige regler for sparekasser
§ 81. Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repræsentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted.
Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indskydere og garanter med stemmeret. Hver indskyder kan kun afgive 100 stemmer. En garant har 0 til og med 100 stemmer for hver 1.000 kr. indbetalt garantkapital, dog højst 2.000 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg skal fremgå af vedtægterne.
Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repræsentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende.
Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 100.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. En garant har fra 0 til og med 100 stemmer for hver 1.000 kr. indbetalt garantkapital, dog højst 2.000 stemmer. Hvis repræsentantskabet alene vælges af sparekassens garanter, skal mindst én garants garantkapital være stemmebærende.
§ 81 a. Udgør den del af egenkapitalen, som ikke er garantkapital, i en sparekasse mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital, bortfalder sparekassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger fastsat i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt. Sparekassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt., genindtræder ikke, selv om den del af egenkapitalen, som ikke er garantkapital, igen kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen.
Stk. 2. For sparekasser omfattet af stk. 1 skal der senest ved førstkommende repræsentantskabsmøde, efter at sparekassen er blevet omfattet af stk. 1, gennemføres en vedtægtsændring, således at det tydeligt kommer til at fremgå af sparekassens vedtægter, at sparekassen ikke er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. En sparekasse kan uanset stk. 1 fastsætte stemmeretsbegrænsninger i sparekassens vedtægter.
Stk. 3. Vurderingen af, om den del af egenkapitalen, som ikke er garantkapital, udgør mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital, skal ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, den senest reviderede delårsrapport eller det senest reviderede kvartalsregnskab.
§ 82. Bestyrelsesmedlemmer vælges af repræsentantskabet for højst 4 år ad gangen.
§ 83. En sparekasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) sparekassens navn og eventuelle binavne,
2) garantkapitalens størrelse, forrentning og stemmefordeling,
3) garanter og de forpligtelser, der påhviler disse,
4) repræsentantskab, bestyrelse og direktion,
5) indkaldelse til repræsentantskabsmøder og valg til repræsentantskab, jf. § 81, stk. 3,
6) tid og sted for det ordinære repræsentantskabsmøde,
7) hvilke anliggender der skal behandles på ordinært repræsentantskabsmøde,
8) regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
9) ændring af vedtægter og
10) frivilligt ophør af virksomheden.
§ 83 a. Indeholder en sparekasses vedtægter et loft for eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af garantkapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan medregnes til sparekassens egentlige kernekapital.
§ 83 b. Indehavere af garantkapital må ikke have krav på indfrielse.
§ 84. Lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) §§ 87 og 88, § 89, stk.1 og 3, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 93, § 94, stk. 1, § 96, stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 101, 102, 105, 108 og 109, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§ 112-115, § 117, stk. 1, §§ 118, 119, 121, 124, 127, 131 og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5, og §§ 136-138 og 140-143 finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse på sparekasser.
Stk. 2. Mortifikation af garantbeviser uden dom kan ske efter reglerne i § 24, stk. 3, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) med samme varsel som ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer.
Særlige regler for andelskasser
§§ 85-88. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§§ 89-96. (Ophævet)
Særlige regler for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
§ 97. (Ophævet)
Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber
§ 98. Flertallet af bestyrelsens medlemmer i et investeringsforvaltningsselskab må hverken være medlemmer af bestyrelsen for et depotselskab eller et andet selskab, som en forening eller andre investeringsordninger, som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået væsentlige aftaler med, eller være ansat i depotselskabet eller i et andet selskab, som en forening eller andre investeringsordninger, som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået væsentlige aftaler med, eller være medlem af bestyrelsen for eller ansat i andre selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.
§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening, en professionel forening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.
§ 100. Et investeringsforvaltningsselskab skal være i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af den type foreninger, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og til at træffe investeringsbeslutninger vedrørende disses midler.
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de foreninger, de administrerer, bedst muligt.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal undgå interessekonflikter mellem sig selv og foreningerne, mellem selskaber, som det er i koncern med, og foreningerne og mellem foreningerne indbyrdes. Når sådanne interessekonflikter ikke kan undgås, skal forvaltningsselskabet oplyse de enkelte berørte foreningers bestyrelse herom.
Stk. 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af foreninger. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af foreninger, underlagt den enkelte forenings bestyrelses instruktionsbeføjelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes investeringsforvaltningsselskaber skal undgå interessekonflikter.
Investeringsforvaltningsselskabers adgang til at delegere opgaver
§ 102. Hvis et investeringsforvaltningsselskab delegerer visse opgaver, som det som led i administrationen af foreningen påhviler investeringsforvaltningsselskabet at udføre, til tredjemand, skal det ske på grundlag af en beslutning herom truffet af foreningens bestyrelse.
Stk. 2. Der kan ikke træffes beslutning om, at investeringsforvaltningsselskabet kan uddelegere beslutninger om investering af foreningers midler eller andre kerneopgaver. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand.
§ 103. Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som investeringsforvaltningsselskabet delegerer opgaver til, er kvalificeret til og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må der kun delegeres til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.
Stk. 2. Delegation af opgaver må ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og må navnlig ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller foreningen i at blive forvaltet i medlemmernes interesse.
§ 104. Ved delegation af opgaver skal et investeringsforvaltningsselskab sikre sig, at der gælder foranstaltninger, der skal give de personer, der leder investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.
Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke hindre investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede forenings interesse.
§ 105. Investeringsforvaltningsselskabet skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.
Særlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en forenings værdipapirer, likvide midler og andre aktiver særskilt.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
1) en forenings udstedelse og indløsning af medlemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og vedtægterne,
2) værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
3) betaling for værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der købes for foreningens regning, kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende foreningen, som er stillet til sikkerhed for foreningens forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med foreningens vedtægters regler herom,
6) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom,
7) en forenings køb og salg af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter sker i overensstemmelse med § 46 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og
8) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.
§ 107. Depotselskabet er over for foreningen ansvarligt for enhver skade, foreningen måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Særlige regler for forsikringsselskaber
§§ 108-110. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber
§§ 111-114. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler for tværgående pensionskasser
§§ 115 og 116. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 9
Videregivelse af fortrolige oplysninger
§ 117. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.
Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
§ 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til den, der har overført penge til kundes konto som følge af en fejloverførsel af penge til den pågældende kundes konto, således at den pågældende kan forfølge et eventuelt krav mod kunden i forbindelse med transaktionen. Et pengeinstitut kan tilsvarende videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til en betalingsmodtager, når kunden har anvendt et betalingsmiddel til at betale for varer eller tjenesteydelser hos betalingsmodtageren og der er sket en fejlagtig transaktion.
Stk. 2. Pengeinstituttet skal varsle videregivelsen over for kunden, inden oplysninger om kundens navn og adresse kan videregives.
Stk. 3. Hvis en kunde har navne- og adressebeskyttelse efter den færøske lovgivning om folkeregister kan pengeinstituttet ikke videregive oplysninger om den pågældende, jf. stk. 1.
§ 117 b. 1) Et pengeinstitut skal på anmodning fra Det Færøske Risikoråd eller på anmodning fra Landsbanki Føroya i dennes rolle som sekretariat for Det Færøske Risikoråd udlevere relevante oplysninger, som rådet vurderer er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver.
§ 118. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 5. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, 2 og 4, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.
§ 119. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller § 118, stk. 2.
§ 120. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.
Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 1, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
§ 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med de fællesejede virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.
Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk. 1 og 2 omfatter ikke oplysninger som nævnt i § 119.
Stk. 4. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.
§ 120 b. Et långivende pengeinstitut kan videregive oplysninger om en låntager til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis der er indgået en låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet kan finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Udveksling af oplysninger mellem det långivende pengeinstitut og det pengeinstitut eller realkreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, hvormed lånet finansieres, kan ske, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til risikostyring og administration af porteføljen i registeret eller porteføljen i en serie eller gruppe af serier med seriereservefond.
§ 121. Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.
Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, samt virksomheder, hvor flere finansielle virksomheder eller investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed, eller en virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3. Sædvanlige oplysninger om erhvervskundeforhold kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til en finansiel virksomhed, der er underlagt tavshedspligt somnævnt i § 117, stk. 1.
§ 122. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 123. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. På kundens anmodning skal den finansielle virksomhed oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilket formål videregivelsen kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed skal ved indhentelse af skriftligt samtykke oplyse kunderne om muligheden for efter stk. 3 at få oplysninger om samtykkets rækkevidde.
Afsnit V
Finansielle virksomheders kapitalforhold
Kapitel 10
Solvens
Generelle regler om solvens
§ 124. Et pengeinstituts bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets virksomhed.
Stk. 2. Et pengeinstituts bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet kan ikke være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af institutter.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Stk. 6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 2, og det individuelle solvenskrav, jf. stk. 3.
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal mindst udgøre
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, skal uanset kravene i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af budgettet for første års drift, medmindre dette budget kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglerselskab skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle solvensbehov.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, kan ikke være mindre end hvert af følgende:
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundlaget i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
§ 125 a. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab I er undtaget fra at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, såfremt
1) selskabet beskæftiger under 250 personer og
2) selskabet har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. euro.
Stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen i en virksomhed som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 2,5 pct. af virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i en virksomhed som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, multipliceret med den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats.
Stk. 5. G-SIFI-bufferen i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal på konsolideret grundlag mindst udgøre det globalt systemisk vigtige finansielle instituts (G-SIFI) samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, multipliceret med G-SIFI-buffersatsen.
Stk. 6. En systemisk buffer i en virksomhed som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på i medfør af § 125 h, beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, multipliceret med den systemiske buffersats.
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og i tillæg til egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav.
§ 125 b. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, må ikke foretage udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 5, i et omfang, der reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 7.
Stk. 2. En virksomhed som nævnt i stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, skal opgøre det maksimale udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 3. En virksomhed som nævnt i stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, må ikke foretage følgende handlinger, før virksomheden har opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i medfør af § 125 d:
1) Foretage udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 5.
2) Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.
3) Foretage betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.
Stk. 4. En virksomhed som nævnt i stk. 1 må ikke udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb ved handlinger omfattet af stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Ved udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 1 og 3, forstås:
1) Udbetaling af kontant udbytte.
2) Udlodning af helt eller delvis betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
3) Indløsning eller tilbagekøb, som en virksomhed foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
4) Tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
5) Udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b-e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 6. En virksomhed som nævnt i stk. 1 skal træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes, og det maksimale udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Virksomheden skal på anmodning kunne dokumentere denne nøjagtighed over for Finanstilsynet.
Stk. 7. Stk. 1 og 4 finder kun anvendelse på betalinger, der medfører en reduktion af egentlig kernekapital eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehandling.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og indberetning af det maksimale udlodningsbeløb.
§ 125 c. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, skal udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, senest 5 arbejdsdage efter at virksomheden burde have konstateret, at den ikke opfylder kravet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra virksomheden forlænge fristen i stk. 1 med op til 5 arbejdsdage på grundlag af en virksomheds individuelle situation og under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.
Stk. 3. Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at virksomheden med kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Stk. 4. Godkender Finanstilsynet ikke kapitalbevaringsplanen, jf. stk. 3, påbyder Finanstilsynet virksomheden at øge kapitalgrundlaget inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan endvidere indføre strengere restriktioner for udlodninger, end hvad der følger af § 125 b, såfremt det findes påkrævet.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af en kapitalbevaringsplan.
§ 125 d. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, og som har til hensigt at foretage en handling, der er omfattet af § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, skal straks give Finanstilsynet meddelelse herom og oplyse:
1) Størrelsen af den kapital, som virksomheden opretholder, fordelt på
a) egentlig kernekapital,
b) hybrid kernekapital og
c) supplerende kapital.
2) Størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang.
3) Det maksimale udlodningsbeløb.
4) Størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som virksomheden har til hensigt at afsætte til
a) udbyttebetalinger,
b) køb af egne aktier,
c) betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter, og
d) betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.
Stk. 2. I koncerner, hvori et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, indgår, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den færøske koncern eller delkoncern. Det øverste pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen eller delkoncernen påser overholdelsen af denne bestemmelse.
§ 125 e. I koncerner, hvori der indgår et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, finder §§ 125 a-125 c anvendelse på den færøske koncern eller delkoncern. Det øverste pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen eller delkoncernen påser overholdelsen af disse bestemmelser.
Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere anvendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Finder en systemisk buffer alene anvendelse på færøske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risici på Færøerne, finder både den systemiske buffer og GSIFI-bufferen anvendelse.
§ 125 f. Erhvervsministeren fastsætter på kvartalsbasis en kontracyklisk buffersats vedrørende krediteksponeringer på Færøerne under hensyntagen til bl.a. kreditcyklussen, risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den nationale økonomi. Erhvervsministeren træffer beslutning om, fra hvilken dato pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende den kontracykliske buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse om den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats på Erhvervsministeriets hjemmeside. Når erhvervsministeren påtænker at fastsætte den kontracykliske buffersats for Færøerne på et niveau større end nul eller ændre den færøske kontracykliske buffersats i forhold til seneste offentliggjorte sats, vil der ske en høring af landsstyret på Færøerne, før den kontracykliske buffersats for Færøerne offentliggøres.
Stk. 2. En kontracyklisk buffersats mellem 0 og 2,5 pct. fastsat i et andet land skal anvendes af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan beslutte, at en kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct. fastsat i et andet land skal anvendes af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Har erhvervsministeren besluttet at anvende en buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt., træffer erhvervsministeren desuden beslutning om, fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapi-talbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse om en buffersats fastsat i medfør af 1. pkt. på Erhvervsministeriets hjemmeside. Har erhvervsministeren ikke truffet beslutning om anvendelse af en kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt., skal pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende en buffersats på 2,5 pct. til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land.
Stk. 4. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område fastsat i medfør af stk. 2 eller 3 finder anvendelse fra den dato, der er angivet på hjemmesiden hos den kompetente myndighed for det pågældende land, jf. dog stk. 9. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, fastsat i medfør af stk. 2 eller 3 finder anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet offentliggjort af den kompetente myndighed for det pågældende land i overensstemmelse med det pågældende lands nationale regler, jf. dog stk. 9.
Stk. 5. Er der ikke fastsat en kontracyklisk buffersats i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervsministeren fastsætte en kontracyklisk buffersats, som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervsministeren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1. pkt., hvis det med rimelighed kan antages, at der bør fastsættes en buffersats for at beskytte virksomheder omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.
Stk. 6. Er der fastsat en kontracyklisk buffersats i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervsministeren fastsætte en anden buffersats til brug for pengeinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervsministeren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1. pkt., hvis det med rimelighed kan antages, at den buffersats, som er fastsat af det pågældende land, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte virksomheder omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.
Stk. 7. Fastsætter erhvervsministeren en buffersats efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer erhvervsministeren beslutning om, fra hvilken dato pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende den pågældende buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
Stk. 8. Erhvervsministeren offentliggør enhver fastsættelse i medfør af stk. 5 og 6 af en kontracyklisk buffersats for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Stk. 9. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, kan anvende en reduceret kontracyklisk buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, fra den dag, hvor en reduceret kontracyklisk buffersats er blevet offentliggjort.
§ 125 g. G-SIFI-buffersatsen afhænger af, hvilken underkategori det globalt systemisk vigtige finansielle institut (GSIFI) placeres i, jf. regler udstedt i medfør af § 310, stk. 3.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter G-SIFI-buffersatser for de enkelte underkategorier af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
§ 125 h. Erhvervsministeren kan fastsætte en systemisk buffersats til brug for opgørelsen af en systemisk buffer under hensyntagen til at forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Erhvervsministeren fastsætter endvidere, hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der skal være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af de omfattede virksomheder. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse om fastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan beslutte, at en systemisk buffersats fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal anvendes af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land. Erhvervsministeren træffer desuden beslutning om, fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse om en buffersats i medfør af 1. pkt. på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Stk. 3. Har erhvervsministeren i medfør af stk. 1 fastsat en systemisk buffersats, der finder anvendelse på alle eksponeringer, og desuden i medfør af stk. 2 besluttet at anvende et andet lands buffersats for eksponeringer i det pågældende land, træffer ministeren beslutning om, hvilken af de nævnte buffersatser der skal finde anvendelse for virksomhederne til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land.
Stk. 4. Erhvervsministeren vurderer en gang årligt den systemiske buffersats fastsat i medfør af stk. 1 eller 2. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse om genfastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervsministeriets hjemmeside.
§ 126. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 126 a. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. På baggrund af vurderingen efter 1. pkt. skal bestyrelsen og direktionen opgøre selskabets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Solvensbehovet kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravene til kapitalgrundlaget i stk. 5.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et investeringsforvaltningsselskab skal mindst udgøre
1) 730.000 euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber, der er medlem af et reguleret marked, eller som har tilladelse til at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, og
2) 125.000 euro (minimumskapitalkravet) for andre investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravet i stk. 2 medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. stk. 6, der overstiger 250 mio. euro. Minimumskapitalkravet og tillægget skal tilsammen maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund af den reviderede årsrapport. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det efterfølgende år.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget efter stk. 3 kan afdækkes med en garanti fra et kreditinstitut. Kreditinstituttet skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne, eller i et land, som Unionen og Færøerne ikke har indgået en sådan aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 2 og 3 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav, hvis der siden det foregående år er sket ændringer i selskabets virksomhed, som Finanstilsynet anser for væsentlige. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 6. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. stk. 3, medregnes formuen i UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere, og formuen i alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte. Porteføljer, som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets portefølje, jf. stk. 3.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte krav om et højere kapitalgrundlag end de krav, der fremgår af stk. 1-3 og 5.
Stk. 8. Finanstilsynet kan påbyde investeringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Stk. 9. Kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber opgøres i overensstemmelse med artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og regler udstedt i medfør af artikel 25-88.
§ 127. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet i §§ 124 og 125 til den finansielle virksomhed samt for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber tillige kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 5.
§ 128. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for den øverste modervirksomhed på Færøerne og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kunder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan for pengeinstitutter fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, og for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, fastsætte regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 128 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) kapitel 10 finder anvendelse.
§ 128 b. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, indgår ikke i opgørelsen af fradrag i kapitalgrundlaget. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke bærer risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget efter regler om fradrag for kapitalandele i 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§§ 129-139. (Ophævet)
§ 140. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 141. (Ophævet)
§ 142. Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed på Færøerne og koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
1) opgørelse af de risikovægtede poster,
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1,
3) indberetning af de solvensbehovet for finansielle virksomheder og koncerner, der er omfattet af §§ 171-174, indberetning af de risikovægtede poster, indberetning af den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapitalgrundlaget for den øverste modervirksomhed på Færøerne og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og indberetning af kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste modervirksomhed på Færøerne og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3,
4) opgørelse af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.,
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger og de faste omkostninger for den øverste modervirksomhed på Færøerne og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
6) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
7) overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3, og
8) benchmarkering for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers oplysningsforpligtelse over for kunder om deres rating.
Stk. 3. For den øverste modervirksomhed på Færøerne og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, kan de risikovægtede poster, jf. stk. 1, nr. 1, også opgøres ved anvendelse af interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster. Anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelse til at anvende interne metoder.
§ 143 a. Finanstilsynet kan beslutte offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, hyppigere end en gang årligt. Finanstilsynet kan sætte en frist for offentliggørelsen og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelsen end årsrapporten.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at modervirksomheder eller institutter i en koncern offentliggør en beskrivelse af koncernens juridiske og organisatoriske struktur og ledelse. Offentliggørelsen kan ske ved henvisning til allerede offentliggjort materiale.
Særlige regler om tvangsindløsning for pengeinstitutter
§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra c, eller minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk. 1 og 4, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder kapitalkravet i § 127. Egne kapitalandele og datterselskabers kapitalandele i moderselskabet medregnes ikke ved opgørelse af stemme- og ejerandele. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.
Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne til et orienterende møde vedrørende tvangsindløsningen. Dette møde skal afholdes senest otte dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af den, efter hvis anmodning tvangsindløsningen sker.
Stk. 3. De minoritetsaktionærer, der er omfattet af en beslutning om indløsning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktionær, der er nævnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen. Værdien af pengeinstituttets aktier fastsættes ud fra aktiernes handelsværdi af den revisor, der er valgt af pengeinstituttets generalforsamling.
Stk. 4. Købesummen skal være erlagt eller deponeret senest 3 dage efter, at indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder også for købesummen for aktier, der indkaldes via Skráseting Føroya it-system, jf. bestemmelserne herom i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin).
Stk. 5. Indløsningen og overdragelsen af aktier anses for endelige på tidspunktet for købesummens erlæggelse eller deponering, jf. stk. 4. I tilfælde af uenighed om aktiernes prisfastsættelse afgøres denne efterfølgende på en af parternes begæring af to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afgørelsen kan indbringes for retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afgørelse.
Kapitel 11
Midlernes anbringelse og likviditet
Regler for pengeinstitutter samt fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet
§ 145. (Ophævet)
§ 146. Pengeinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af kapitalgrundlaget. Kapitalandele erhvervet for puljemidler indgår ikke i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i kapitalgrundlaget, og kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.
§ 146 a. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter erhvervet for puljemidler kan i forbindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav betragtes som afdækket af den med kunden indgåede pulje-indlånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig en udækket position. Risikoen forbundet med en udækket position skal indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, efter reglerne for positioner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 147. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget. Til pengeinstitutters faste ejendom medregnes udlån og garantier til datterselskaber, der er ejendomsselskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab har erhvervet for derfra at drive virksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.
§ 147 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om et likviditetsdækningskrav for pengeinstitutter.
§ 148. (Ophævet)
Særlige regler for pengeinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet
§ 149. Et pengeinstitut må ikke have restrisici på leasingaftaler, jf. stk. 2, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapitalandele omfattet af § 147 udgør mere end 25 pct. af kapitalgrundlaget.
Stk. 2. Ved restrisikoen på en leasingaftale forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og nutidsværdien af leasingtagerens forpligtelse over for pengeinstituttet efter leasingaftalen.
Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal tillægges vedkommendes eksponering i henhold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1.
§ 150. Lån til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i et pengeinstitut ud over 5 pct. af den samlede aktie-, andels- eller garantikapital kan kun gives, hvis der er stillet sikkerhed for det overskydende beløb. Sikkerheden skal mindst være af samme karakter som særlig sikre dele, jf. artikel 400 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 151. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantbeviser.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller grupper af pengeinstitutter og for systemiske likviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
§ 152 a. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, skal etablere og opretholde en gruppe af aktiver, der skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal overholde lånegrænsen herfor.
Stk. 2. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet, skal pengeinstituttetstille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Hvis pengeinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 2, mister alle obligationer udstedt i det pågældende register, jf. § 152 g, stk. 1, betegnelsen særligt dækkede obligationer. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Sikkerhed stillet i henhold til stk. 2 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 152 b. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, eller til at øge overdækningen i et register.
Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidler optaget efter stk. 1 kan henføres til.
Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån.
Stk. 4. For lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, hvor løbetiden på obligationerne er kortere end løbetiden på de bagvedliggende lån, skal det fremgå af obligationsvilkårene, prospektet eller andet udbudsmateriale, at administrator i situationer omfattet af § 247 a og i overensstemmelse med betingelserne i § 247 h, stk. 4, kan forlænge obligationerne med 1 år ad gangen. Det pålydende rente på de forlængede obligationer fastsættes tiil en variabel referencerente tillagt op til 5 procentpoint. Det skal desuden fremgå af obligationsvilkårene, prospektet eller andet udbudsmateriale, at administrator kan indfri obligationerne til kurs pari.
Stk. 5. For låneaftaler indgået efter den 1. januar 2015 skal det fremgå særskilt af lånevilkårene, at administrator kan hæve rentesatsen som følge af ændrede finansieringsvilkår, jf. stk. 4.
Stk. 6. Hvis særligt dækkede obligationer forlænges i henhold til stk. 4, skal løbetiden for lån optaget som ekstra sikkerhed i medfør af stk. 1 forlænges svarende til løbetiden på de ændrede obligationer.
Stk. 7. Løbetiden for særligt dækkede obligationer skal på udstedelsestidspunktet være over 24 måneder.
Stk. 8. Stk. 4-7 gælder ikke for særligt dækkede obligationer udstedt fra et særskilt register på grundlag af aktiver, der ikke på alle områder overholder de danske regler, men derimod på de fravegne områder overholder reglerne om aktiver, der ligger til sikkerhed for særligt dækkede obligationer i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, hvor de grænseoverskridende aktiviteter udøves, og hvor pantet er beliggende.
Stk. 9. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af obligationer i medfør af stk. 4, herunder om rentefastsættelse.
§ 152 c. En særligt dækket obligation må ikke udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og skibe.
§ 152 d. Lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer kan ske til følgende ejendomskategorier:
1) Ejerboliger til helårsbrug.
2) Private andelsboliger.
3) Private beboelsesejendomme til udlejning.
4) Alment boligbyggeri.
5) Ungdomsboliger.
6) Ældreboliger m.v.
7) Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.
8) Landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.
9) Fritidshuse.
10) Kontor- og forretningsejendomme.
11) Industri- og håndværksejendomme.
12) Kollektive energiforsyningsanlæg.
13) Andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.
Stk. 2. Den maksimale løbetid for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer er 30 år. Ved fastsættelse af lånets løbetid og afdragsprofil skal der tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende låne grænser.
Stk. 3. Lån til ejerboliger til helårsbrug, jf. stk. 1, nr. 1, og fritidshuse, jf. stk. 1, nr. 9, kan uanset den sikkerhedsmæssige placering ikke ydes, så de amortiseres langsommere end et 30-årigt lån, der amortiseres over løbetiden med en ydelse, som udgør en fast procentdel af hovedstolen (annuitetslån). Dette krav kan inden for lånets løbetid fraviges for en periode på op til 10 år under iagttagelse af stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme omfattet af stk. 1, nr. 1-7, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct. Lånegrænsen i 2. pkt. er dog 70 pct. for lån tilbudt før den 1. juli 2007.
Stk. 5. Tilbehør omfattet af § 38 i lagtingslov om tinglysning kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom.
Stk. 6. Indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen. Ved landbrugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendommen, i det omfang besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og bygninger.
§ 152 e. Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk. 2 og 3. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2. Pantebreve i fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
§ 152 f. For lån omfattet af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, kan løbetiden højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt.
§ 152 g. I pengeinstitutter skal der føres registre over aktiver omfattet af §§ 152 a og 152 b samt over finansielle instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 4. Et pengeinstitut kan føre et eller flere registre. Et register må ikke indeholde aktiver, der har sikkerhed i både fast ejendom og skibe.
Stk. 2. For lån omfattet af § 152 e, stk. 1, der skal indlægges i et register, gælder, at lånegrænsen skal være overholdt på det tidspunkt, hvor lånet skal indlægges i registeret, eller på det tidspunkt, hvor lånet er blevet udbetalt. Hvis lånegrænsen har været overholdt på lånets udbetalingstidspunkt og er overskredet på indlæggelsestidspunktet, skal der ved indlæggelse stilles sikkerhed i forhold til lånegrænsen for det pågældende lån. Sikkerheden kan ikke stilles i form af andre udlån, hvor lånegrænsen er overskredet.
Stk. 3. Supplerende sikkerhed skal registreres særskilt og individualiseret i forhold til de øvrige aktiver, som tjener til sikkerhed for de udstedte særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Finansielle instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver i registeret på den ene side og de udstedte særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at pengeinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 152 a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.
Stk. 5. Aktiver, herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielle instrumenter er indgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån optaget efter § 152 b, stk. 1.
Stk. 6. Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver m.v. der indgår i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver.
Stk. 7. Sikkerhedsstillelse over for et register, der tilhører et pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, og som er stillet af en finansiel modpart til dækning af finansielle instrumenter, tilkommer registeret. Det samme gælder sikkerhedsstillelse, der er stillet af en anden del af pengeinstituttet som modpart over for registeret, selv om registeret på sikkerhedsstillelsens tidspunkt er en del af det pågældende pengeinstituts virksomhed. Sikkerhedsstillelse efter 1. og 2. pkt. kan ikke anvendes af registeret som grundlag for udstedelse af særligt dækkede obligationer.
§ 152 h. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1) værdiansættelsen af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,
2) værdiansættelsen af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,
3) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny eller ombygning af skibe,
4) indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i registrene, jf. § 152 g,
5) pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer med pant i fast ejendom i tilfælde, hvor der ikke foreligger et endeligt tinglyst pantebrev, samt i hvilket omfang der skal stilles alternativ sikkerhed, og hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut, i hvilket omfang denne ikke skal medregnes i 15-procents-grænsen,
6) begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og
7) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkende obligationer.
Refinansieringsregister
§ 152 i. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter efter ansøgning kan oprette et refinansieringsregister.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om pengeinstituttet har en tilstrækkelig organisation og ressourcer til at udføre opgaven med at føre og opretholde et refinansieringsregister. Til ansøgningen skal følgende dokumenter vedlægges:
1) Bestyrelsesinstruks til direktionen om opgaver og ansvarsfordeling for drift af refinansieringsregisteret.
2) Direktionsgodkendt forretningsgang for drift af refinansieringsregisteret.
3) Driftsplan for refinansieringsregisteret.
4) Forretningsgang for it-, sikkerheds- og kontrolfunktioner til understøttelse af driften af refinansierings-registeret.
5) Erklæring fra pengeinstituttets uafhængige revisor om, at denne ikke på baggrund af en gennemgang af pengeinstituttets planlagte organisering og forretningsgange, herunder dokumenterne i nr. 1-4, har grund til at antage, at pengeinstituttets organisation, personale- og itmæssige ressourcer ikke er tilstrækkelige til at føre og opretholde refinansieringsregisteret i overensstemmelse med kravene hertil.
Stk. 3. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over pengeinstitutter med tilladelse til at oprette et refinansieringsregister. Registeret skal indeholde oplysninger om pengeinstituttet, de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 j, den tilsynsførende, der er knyttet til de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 r, og repræsentanter tilknyttet obligationer udstedt i forbindelse med de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 4 a i lov om værdipapirhandel m.v, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Finanstilsynet kan med henblik på at kontrollere, at oplysningerne i registeret er korrekte og ajourførte, samkøre og sammenstille oplysninger fra registeret med oplysninger fra Finanstilsynets øvrige registre.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger til brug for førelse af registeret over refinansieringsregistres indhold, jf. stk. 3, og nærmere betingelser i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at oprette refinansieringsregistre, jf. stk. 2.
§ 152 j. Et pengeinstitut, der har fået tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, skal i registeret registrere aktiver, som er solgt af pengeinstituttet til den i refinansieringsregisteret anførte berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 1. Refinansieringsregisteret skal indeholde et separat afsnit for hver refinansieringstransaktion.
Stk. 2. Refinansieringsregisteret skal indeholde oplysninger, der gør det muligt klart og entydigt at identificere de registrerede aktiver, herunder prioritetsstilling på tilhørende sikkerheder, og den berettigede enhed. Registeret skal endvidere for hvert enkelt aktiv indeholde oplysning om datoen for indførsel af aktivet og en eventuel dato for sletning af aktivet.
Stk. 3. Et pengeinstitut kan outsource førelsen af hele eller dele af refinansieringsregisteret.
Stk. 4. Der skal føres kontrol med tilstedeværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret af en tilsynsførende, jf. §§ 152 r og 152 s.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret.
§ 152 k. Pengeinstituttet kan alene sælge aktiver til en berettiget enhed, der er et formålsbestemt selskab, et andet pengeinstitut, et fællesejet sektorselskab, et forsikringsselskab eller en firmapensionskasse.
Stk. 2. Et pengeinstitut kan kun sælge aktiver til en berettiget enhed, hvis pengeinstituttet eller selskaber, der er koncernforbundet med pengeinstituttet, ikke udøver væsentlig indflydelse over den berettigede enhed. Ved pengeinstituttets udøvelse af væsentlig indflydelse over den berettigede enhed forstås den situation, jf. dog stk. 3, hvor
1) pengeinstituttet eller selskaber, der er koncernforbundet med pengeinstituttet, enten
a) direkte eller indirekte ejer mere end 20 pct. af stemmerettighederne,
b) har råderet over mere end 20 pct. af stemmerettighederne i kraft af en aftale eller
c) kan udskifte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i den berettigede enhed eller
2) et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for pengeinstituttet eller selskaber, der er koncernforbundet med pengeinstituttet, bortset fra den berettigede enhed, er medlem af bestyrelsen eller direktionen eller tilsvarende ledelsesorganer for den berettigede enhed.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om, at selskaber koncernforbundet med pengeinstituttet ikke må udøve væsentlig indflydelse over den berettigede enhed, udelukker ikke, at pengeinstituttet kan være koncernforbundet med den berettigede enhed som følge af regnskabsmæssig konsolidering. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde pengeinstituttet inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5. Udstedelse af værdipapirer fra den berettigede enhed udstedt med sikkerhed i aktiver i et refinansieringsregister skal have en stykstørrelse på minimum 100.000 euro.
§ 152 l. Sælger pengeinstituttet via refinansieringsregisteret aktiver til en berettiget enhed, der udsteder værdipapirer med sikkerhed i aktiverne, er pengeinstituttet ansvarlig for de dele af prospektet eller tilsvarende udbudsmateriale, der beskriver disse aktiver.
§ 152 m. Har den berettigede enhed udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område for værdipapirer, og som har indgået aftale med Færøerne eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal pengeinstituttet, der administrerer aktiverne i refinansieringsregisteret, hurtigst muligt videregive væsentlig viden om aktiverne i refinansieringsregisteret til den berettigede enhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstituttets videregivelse af væsentlig viden efter stk. 1.
§ 152 n. En aftale om salg af aktiver omfattet af § 152 p, stk. 1, indgået mellem et pengeinstitut som sælger og en berettiget enhed som køber, hvor aktiverne indføres i et refinansieringsregister, udgør en overdragelse til eje.
Stk. 2. Salg af aktiver fra et pengeinstitut til den berettigede enhed har retsvirkning over for pengeinstituttets kreditorer fra tidspunktet for indførsel i refinansieringsregisteret.
Stk. 3. Aktiver fra et pengeinstitut, der er indført i et refinansieringsregister, jf. stk. 1, tilhører den til enhver tid registrerede berettigede enhed og skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver.
Stk. 4. Efter salg af aktiver, der indføres i et refinansieringsregister, står pengeinstituttet fortsat for administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret i forhold til lån og leasingtagere og andre tredjeparter, herunder skattemyndigheder. Pengeinstituttet er berettiget til at modtage betalinger vedrørende aktiverne og til at gøre krav i anledning af aktiverne gældende.
Stk. 5. Låntageres og andre tredjemænds adgang til at gøre indsigelser gældende vedrørende aktiverne i refinansieringsregisteret eller foretage modregning over for pengeinstituttet berøres ikke af indførslen af et aktiv i refinansieringsregisteret. Låntagere og andre tredjemænd kan også i afviklingssituationerne, jf. § 152 w, stk. 1, modregne over for den berettigede enhed i samme omfang som over for pengeinstituttet.
Stk. 6. Pengeinstituttet vil kunne foretage modregning over for låntager, selv om aktivet er indført i et refinansieringsregister.
Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at identificere et aktiv i refinansieringsregisteret, anses aktivet ikke for at være indført i registeret.
Stk. 8. Aktiver kan alene slettes fra refinansieringsregisteret med den berettigede enheds samtykke.
§ 152 o. En berettiget enhed kan alene sælge eller pantsætte aktiver erhvervet ved en refinansieringstransaktion til tredjemand samlet, jf. dog stk. 2 og § 152 w, stk. 10. Aktiverne kan alene sælges samlet til et selskab, der opfylder kravene til en berettiget enhed i § 152 k, stk. 1, forudsat at pengeinstituttet, der indførte de pågældende aktiver i et refinansieringsregister, ikke yder væsentlig indflydelse på den nye berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 2.
Stk. 2. En berettiget enhed kan dog sælge aktiver erhvervet via et refinansieringsregister enkeltvis til det pengeinstitut, der oprindelig indførte aktivet i et refinansieringsregister.
Stk. 3. En berettiget enheds samlede salg eller pantsætning af aktiverne, jf. stk. 1, har ikke retsvirkning over for den berettigede enheds kreditorer, medmindre pengeinstituttet har fået underretning om overdragelsen. Pengeinstituttet skal registrere en sådan overdragelse i refinansieringsregisteret hurtigst muligt. Underretningen mister sin retsvirkning, hvis pengeinstituttet ikke inden 7 dage efter underretningen har registreret erhververens ret i refinansieringsregisteret.
Stk. 4. Har en berettiget enhed foretaget samlet overdragelse af aktiverne, jf. stk. 1, til flere forskellige erhververe, går en senere erhverver, der har fået aktiverne i registeret overdraget, forud, når pengeinstituttet først har fået underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver på tidspunktet for underretningen var i god tro.
§ 152 p. Følgende aktivtyper kan indføres i et refinansieringsregister, jf. dog stk. 2:
1) Rettigheder i henhold til lån og kreditter ydet af pengeinstitutter til erhvervsvirksomheder eller ydet til brug for erhvervsmæssig virksomhed.
2) Rettigheder i henhold til sikkerheder, støtteerklæringer og kautioner for lån og kreditter omfattet af nr. 1.
3) Derivater tilknyttet lån og kreditter omfattet af nr. 1.
4) Leasingkontrakter indgået mellem pengeinstitutter og erhvervsvirksomheder eller til brug for erhvervsmæssig virksomhed og aktiver knyttet til disse kontrakter.
Stk. 2. Er der indgået en skriftlig aftale om, at et aktiv omfattet af stk. 1 ikke kan sælges, kan aktivet ikke indføres i et refinansieringsregister. Et lån, der indgår i et register over aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. § 152 g i lov om finansiel virksomhed, kan ikke samtidig registreres i et refinansieringsregister.
§ 152 q. Fortrolige oplysninger i relation til de aktiver, der indføres i refinansieringsregisteret, kan videregives eller udnyttes, i det omfang det er nødvendigt for varetagelse af opgaver i forbindelse med refinansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 kan alene ske til følgende personer eller juridiske enheder:
1) Pengeinstituttet, der har bevilget lånene eller fremleaset aktivet og dets eventuelle databehandlere,
2) en leverandør, der fører refinansieringsregisteret på vegne af det oprindelige institut, jf. § 152 j, stk. 3,
3) den tilsynsførende på registeret, jf. § 152 r, stk. 4,
4) en tredjemand, som handler på vegne af det sælgende pengeinstitut,
5) en tredjemand, som handler på vegne af den berettigede enhed eller dennes kreditorer,
6) Finansiel Stabilitet eller en anden administrator, i tilfælde af at pengeinstituttet begæres eller erklæres konkurs, jf. § 152 w, afvikles, jf. § 152 u, eller mister sin tilladelse til at føre et refinansieringsregister, jf. § 152 i,
7) erhververen af aktiverne, jf. § 152 y, stk. 1, eller
8) den berettigede enhed og et administrerende pengeinstitut på vegne af den berettigede enhed, i tilfælde af at aktiverne tages ud af refinansieringsregisteret og de almindelige sikringsakter iagttages.
Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedspligt.
§ 152 r. Den berettigede enhed skal udpege en uafhængig tilsynsførende for refinansieringstransaktionen. Den tilsynsførende skal registreres af Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet træffer beslutning om registrering af en tilsynsførende for en bestemt refinansieringstransaktion, når den tilsynsførende opfylder følgende betingelser:
1) Den tilsynsførende skal være kompetent til løbende at kontrollere, at pengeinstituttet registrerer aktiverne korrekt i registeret,
2) den tilsynsførende skal være kompetent til at kontrollere, om lån, kreditter og leasingkontrakter eksisterer, og at de relevante sikringsakter er foretaget,
3) den tilsynsførende skal være i stand til at håndtere følsomme personoplysninger og fortrolig information, herunder intern viden, og
4) den tilsynsførende skal have tegnet en ansvarsforsikring, der dækker aktiviteterne beskrevet i § 152 s.
Stk. 3. Den tilsynsførende er alene erstatningsansvarlig over for pengeinstituttet og den berettigede enhed eller dennes kreditorer i tilfælde af tab som følge af grov uagtsomhed eller forsæt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 2.
§ 152 s. Den tilsynsførende skal føre tilsyn med, at refinansieringsregisteret føres i overensstemmelse med § 152 j, stk. 1-3, og regler udstedt i medfør af § 152 j, stk. 5, § 152 k, stk. 1-3, og § 152 p, stk. 1.
Stk. 2. Den tilsynsførende skal bl.a. kontrollere, at
1) refinansieringsregisteret indeholder de nødvendige informationer om aktiverne, jf. § 152 j, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af § 152 j, stk. 5,
2) indførslen af aktiverne er sket korrekt og
3) lån, kreditter og leasingkontrakter eksisterer, og at de relevante sikringsakter er foretaget.
Stk. 3. Den tilsynsførende skal underrette den berettigede enhed og Finanstilsynet om omstændigheder, der indikerer, at
1) refinansieringsregisteret ikke bliver ført i overensstemmelse med § 152 j, stk. 1-3, og regler udstedt i medfør af § 152 j, stk. 5, § 152 k, stk. 1-3, og § 152 p, stk. 1, eller
2) pengeinstituttet, der administrerer aktiverne i refinansieringsregisteret, ikke videregiver væsentlig viden om aktiverne i refinansieringsregisteret til den berettigede enhed, jf. § 152 m, stk. 1.
Stk. 4. Den tilsynsførende har adgang til alle pengeinstituttets oplysninger om aktiverne i refinansieringsregisteret, jf. § 152 q, stk. 2, nr. 3.
§ 152 t. Giver de berettigede enheder og eventuelle andre med rettigheder i henhold til aktiverne i refinansieringsregisteret samtykke, kan refinansieringsregisteret nedlægges. Meddelelse om nedlæggelse skal gives til Finanstilsynet.
§152 u. Overdrager et pengeinstitut, der har oprettet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, samtlige af sine aktiver og ikkeefterstillede passiver til et andet pengeinstitut, der ikke er et datterselskab af Finansiel Stabilitet, skal det erhvervende pengeinstitut med Finanstilsynets tilladelse, jf. § 152 i, overtage førelsen af refinansieringsregisteret og det overdragende pengeinstituts forpligtelser over for den berettigede enhed.
§ 152 v. Deltager Finansiel Stabilitet i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut, der har oprettet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i, stk. 1, bortset fra tilfælde omfattet af § 152 u, skal Finansiel Stabilitet overtage eller sikre overtagelsen af de i 2. pkt. nævnte forpligtelser vedrørende administration af aktiverne over for den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke er angivet en sekundær administrator af aktiverne. Forpligtelserne for Finansiel Stabilitet, jf. 1. pkt., omfatter forpligtelser i relation til administration af aktiverne, herunder formidling af betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på aktiverne til den berettigede enhed, som har erhvervet aktiverne, og administration af fastlagte aftaler for afvikling af aktiverne og aftaler om den indbyrdes prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed.
Stk. 2. Indeholder den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed ikke en beskrivelse af vilkårene for afvikling af aktiverne i registeret, hvis pengeinstituttet bliver nødlidende, afvikles aktiverne på følgende vis:
1) Aktiverne i registeret administreres i henhold til gældende aftaler i 6 måneder, og
2) efter 6 måneder afvikles aktiverne i registeret i videst muligt omfang over en periode på 5 år, hvis de ikke ville være indfriet inden for denne periode i henhold til de aftalte vilkår, og renten på aktiverne fastholdes i afviklingsperioden på samme niveau som i den gældende låneaftale.
§ 152 w. Finanstilsynet træffer beslutning om, at aktiverne i pengeinstituttets refinansieringsregister tages under administration, og udnævner i den forbindelse en administrator for registeret, hvis
1) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse efter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,
2) Finanstilsynet inddrager pengeinstituttets tilladelse til at føre et refinansieringsregister efter § 224, stk. 4,
3) der indgives begæring om konkurs af Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller efter egenbegæring,
4) pengeinstituttet erklæres konkurs efter begæring af andre eller
5) Finansiel Stabilitet deltager i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut.
Stk. 2. Er der i den indgåede aftale mellem pengeinstituttet og den berettigede enhed angivet en sekundær administrator af aktiverne i et afsnit af refinansieringsregisteret, skal den af Finanstilsynet udpegede administrator for registeret anvende denne administrator af aktiverne registreret i dette afsnit i registeret.
Stk. 3. Beholder pengeinstituttet dets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, men mister tilladelsen til at føre et refinansieringsregister, har pengeinstituttet mulighed for at tilbagekøbe samtlige aktiver i refinansieringsregisteret fra de berettigede enheder, såfremt dette fremgår af aftalen mellem pengeinstituttet og de berettigede enheder. I sådanne tilfælde udnævnes der ikke en administrator for registeret.
Stk. 4. Når aktiverne i et pengeinstituts refinansieringsregister tages under administration, skal Finanstilsynet foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og administratoren for refinansieringsregisterets udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres af den færøske registreringsmyndighed Administrator for registeret skal endvidere underrette låntagerne og andre tredjemænd om, at fremtidige betalinger vedrørende aktiverne kun kan ske til administrator, en administrator af aktiverne eller et datterselskab af Finansiel Stabilitet, jf. § 152 v, stk. 1.
Stk. 5. Administrator for registeret skal opfylde habilitetskrav svarende til de krav, der stilles over for kurator m.fl. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Administrator for registeret og eventuelle medadministratorer må ikke være en og samme person som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet. Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være ansat i samme virksomhed som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet.
Stk. 6. Administrator for registeret kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er relevante for administrationen.
Stk. 7. Honorar til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes på baggrund af betalinger på aktiverne i refinansieringsregisteret, jf. § 152 x, stk. 4.
Stk. 8. Finanstilsynet fører tilsyn med administrator for registeret udnævnt efter stk. 1.
Stk. 9. Administrator for registeret og eventuelle medadministratorer skal ved udnævnelsen have en ansvarsforsikring eller straks efter udnævnelsen tegne en sådan.
Stk. 10. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan aktiver i registeret også sælges enkeltvis.
Stk. 11. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan administrationen af aktiverne i et register overtages af andre pengeinstitutter, Finansiel Stabilitet eller et datterselskab af Finansiel Stabilitet.
§ 152 x. Ved administrationens begyndelse skal aktiver i refinansieringsregisteret straks overlades til administrator for registeret. Administrator er berettiget til at råde over aktiverne i refinansieringsregisteret. Det samme gælder aktiver, som er trådt i stedet for aktiver i refinansieringsregisteret.
Stk. 2. I forbindelse med overladelsen skal den sikringsakt, der er relevant for de enkelte aktiver, iagttages.
Stk. 3. Pengeinstituttets og dettes konkursbos dispositioner over aktiverne i et refinansieringsregister foretaget efter Finanstilsynets beslutning om, at aktiverne skal tages under administration, er uden retsvirkning.
Stk. 4. Alle betalinger på aktiverne i refinansieringsregisteret opgjort efter fradrag af udgifter til administrator tilfalder de berettigede enheder eller deres panthavere.
Stk. 5. Administrationen af aktiverne kan ikke afsluttes, før aktiverne eller administrationen af aktiverne er overdraget, eller der ikke længere udestår betalinger på aktiverne.
Stk. 6. Pengeinstituttet eller dettes konkursbo skal mod vederlag bistå administrator for registeret med administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret.
Stk. 7. Administrator for registeret skal forvalte aktiverne i refinansieringsregisteret og kan hos pengeinstituttet eller dettes konkursbo, om nødvendigt ved en umiddelbar fogedforretning, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.
§ 152 y. Administrator for registeret skal på vegne af den eller de berettigede enheder så vidt muligt sørge for, at aktiverne i refinansieringsregisteret sælges til et andet pengeinstitut, at administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret overdrages til en ny tredjepart i form af et andet pengeinstitut, eller alternativt at aktiverne afvikles således, at den berettigede enhed kan godtgøre kravene fra investorerne, der følger af de udstedte værdipapirer.
Stk. 2. I administrationen af aktiverne skal administrator for registeret varetage de berettigede enheders interesser. Stk. 3. Salg af hele eller dele af aktiverne eller overdragelse af administrationen af aktiverne i refinansieringsregisteret skal godkendes af den relevante berettigede enhed og dennes kreditorer, såfremt kreditorerne har fået pant i aktiverne. Overdrages aktiverne til andre end et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne, skal overdragelsen af aktiverne godkendes af Finanstilsynet.
Særlige regler for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet
§§ 153 og 154. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 155. (Ophævet)
Særlige regler for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet
§ 156. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselskaber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
§ 157. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, kan placere selskabets kapitalgrundlag i de i bilag 5 nævnte instrumenter. Investeringsforvaltningsselskaber kan placere selskabets kapitalgrundlag i aktier og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked, samt i andele i investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 109 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Særlige regler for forsikringsselskaber og pensionskasser om midlernes anbringelse og likviditet
§§ 158-169. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 12
Koncernregler, konsolidering m.v.
Koncernregler
§ 170. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en finansiel holdingvirksomhed, finder reglerne om kapitalgrundlagets størrelse i artikel 92, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, anvendelse på både den øverste finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2 og 3. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Reglerne om kapitalgrundlaget i artikel 95, stk. 2, litra a, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, finder anvendelse for både den øverste finansielle holdingvirksomhed og koncernen. 1. pkt. finder alene anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 3. Kapitalkravsreglerne for investeringsforvaltningsselskaber i § 126 a, stk. 2-6, i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder anvendelse på den øverste finansielle holdingvirksomhed og koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 126 a, stk. 9, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed på Færøerne, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 5. For koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en pengeinstitut-, en fondsmægler-, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller anden finansiel holdingvirksomhed, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, finder reglen i artikel 92, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, anvendelse på modervirksomheden. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmægler- og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
§ 170 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder § 124, stk. 1-5, og §§ 146, 147, 149, 150, 152 og 182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk. 1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
§ 172. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som enten er et fondsmæglerselskab I, eller som mindst har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, desuden anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 3. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 2 og § 170, stk. 2, mellem et fondsmæglerselskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, og fondsmæglerselskabets dattervirksomhed, der er et investeringsselskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne
Stk. 4. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 2 og § 170, stk. 2, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§ 146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 3, mellem et investeringsforvaltningsselskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, og investeringsforvaltningsselskabets dattervirksomhed, der er et administrationsselskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor investeringsforvaltningsselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, finder anvendelse på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, og som ikke indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 175 a. Koncerner, hvor den øverste modervirksomhed på Færøerne er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én gang årligt indberette alle eksponeringer, jf. § 5, stk. 1, nr. 18, der udgør mere end 10 pct. af koncernens kapitalgrundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for indberetning efter stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed på Færøerne, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Konsolidering
§ 176. Besidder et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansieringsinstituttet i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro ratakonsolidering af virksomheden i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvaltningsselskabets eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed på Færøerne, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 177. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 177 a. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende på Færøerne, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, finder §§ 243 a og 243 c anvendelse.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myndighed efter stk. 1 en høring som nævnt i § 177 b, stk. 1, skal Finanstilsynet give sin vurdering af det påtænkte påbuds indvirkning på koncernen inden for 3 arbejdsdage efter modtagelsen.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 177 b. I tilfælde, hvor en eller flere dattervirksomheder, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er konsoliderende myndighed for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for anvendelse af §§ 243 a eller 243 c er opfyldt i relation til en eller flere dattervirksomheder, høre den konsoliderende myndighed, inden Finanstilsynet giver dattervirksomheden et eller flere påbud efter §§ 243 a eller 243 c. Finanstilsynet underretter den konsoliderende myndighed.
Stk. 2. I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet træffe beslutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 243 a eller 243 c, over for et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, hvis en fælles beslutning ikke er truffet senest 5 arbejdsdage efter høring af den konsoliderende myndighed.
Undtagelsesbestemmelser
§ 178. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kravene i § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.
Udskillelse, afhændelse og koncerninterne transaktioner
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravet i § 170 eller artikel 92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov,
2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, eller
3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel holdingvirksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel 92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov,
2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, eller
3) modervirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed.
§ 181. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og
1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, eller
3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet haveeksponeringer mod andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder, jf. dog §§ 182 b-182 f.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke have en eksponering mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra stk. 2.
Stk. 4. For virksomheder med statsligt kapitalindskud i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, forudsætter tilladelse i henhold til stk. 1, at virksomheden kan godtgøre, at eksponering ikke er en følge af det statslige kapitalindskud og ikke er i strid med § 8, stk. 2, nr. 7, i lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
§ 182 a. For kreditinstitutter, der opfylder kriterierne i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, finder § 124 alene anvendelse efter en konsolideret opgørelse.
§ 182 b. Virksomheder inden for en koncern, som enten er pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinstitutter, blandede holdingvirksomheder eller finansielle holdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, kan med Finanstilsynets tilladelse, jf. stk. 3, indgå aftale om koncernintern finansiel støtte til en eller flere af aftalens parter, hvis en af perterne efterfølgende kommer i en situation, hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 15 a er opfyldt. En aftale om koncernintern finansiel støtte skal være forenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser.
Stk. 2. Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. stk. 1, skal de virksomheder, som er parter i aftalen, handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern finansiel støtte skal opstille principper for beregning af det vederlag, der skal betales for transaktioner i henhold til aftalen.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. stk. 1, skal indsendes til Finanstilsynet af modervirksomheden i koncernen, når den øverste modervirksomhed på Færøerne eller inden for Den Europæiske Union er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om, hvilke virksomheder der påtænker at deltage i aftalen, og andre oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om aftalen er forenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser.
Stk. 4. Finanstilsynet fremsender straks den i henhold til stk. 3 indsendte ansøgning om tilladelse til at indgå aftale om koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, for at nå frem til en fælles beslutning.
Stk. 5. Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den påtænkte aftale, hvis aftalen vurderes at være forenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser for at yde koncernintern finansiel støtte.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for uforenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser for at yde koncernintern finansiel støtte.
Stk. 7. Finanstilsynet skal efter modtagelse af den i stk. 3 nævnte ansøgning sammen med de i stk. 4 nævnte myndigheder inden for 4 måneder nå en fælles beslutning om ansøgningen. Opnås en fælles beslutning, fremsender Finanstilsynet denne til virksomheden.
Stk. 8. Foreligger der ikke inden for tidsfristen på 4 måneder, jf. stk. 7, en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet selv beslutning om ansøgningen. Finanstilsynet underretter virksomheden og myndighederne, jf. stk. 4, om beslutningen.
Stk. 9. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 182 c. Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel støtte i henhold til § 182 b, stk. 1, skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel støtte, aflægger hvert år beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
§ 182 d. En virksomhed, jf. § 182 b, må kun yde koncern intern finansiel støtte i overensstemmelse med den indgåede aftale, jf. § 182 b, stk. 1, til en anden virksomhed, der opfylder betingelserne i kapital 15 a om tidlig indgriben, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansielle støtte afhjælper de væsentlige finansielle problemer i det støttemodtagende virksomhed.
2) Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen som helhed eller i en af virksomhederne og er i den støtteydende virksomheds interesse.
3) Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markedsbaserede vilkår, herunder mod vederlag, jf. § 182 b, stk. 2.
4) Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne finansielle støtte bliver erlagt, herunder at lånet bliver tilbagebetalt af den støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er ydet i form af et lån.
5) Ydelsen af den koncerninterne støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i den støtteydende virksomhed.
6) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i særdeleshed på Færøerne og i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor den støtteydende virksomhed er hjemmehørende.
7) Den støtteydende virksomhed opfylder kapital- og likviditetskravene på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af støtten medfører ikke, at kravene ikke længere overholdes, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myndighed i lande inden for den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse hertil.
8) Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kravene til store eksponeringer fastsat i 4. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, medmindre den kompetente myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse til den manglende opfyldelse.
9) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ændrer ikke mulighederne for afvikling af den støtteydende virksomhed.
§ 182 e. Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed træffer beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen herom, hvis betingelserne i § 182 d er opfyldt. Bestyrelsen for den støttemodtagende virksomhed træffer beslutning om at acceptere koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed skal forud for ydelsen af koncernintern finansiel støtte i henhold til en godkendt aftale herom, jf. § 182 b, stk. 5, underrette
1) Finanstilsynet,
2) den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke er Finanstilsynet, og
3) den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
4) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Underretning i henhold til stk. 2 skal indeholde bestyrelsens begrundede beslutning, jf. stk. 1, og detaljerede oplysninger om den påtænkte koncerninterne finansielle støtte, herunder en kopi af aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Stk. 4. Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelsen af underretning, jf. stk. 2, og modtagelsen af de påkrævede oplysninger, jf. stk. 3, 5 arbejdsdage til at forbyde eler begrænse den koncerninterne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne i § 182 d ikke er opfyldt.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte skal omgående meddeles til
1) den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis dette ikke er Finanstilsynet, og
2) den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed.
3) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 6. Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ikke den koncerninterne finansielle støtte inden for den i stk. 4 anførte frist, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med underretningen.
Stk. 7. Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte sendes til de i stk. 2 nævnte myndigheder. Finanstilsynet underretter omgående de øvrige relevante myndigheder, som nævnt i § 71 b, stk. 3, såfremt Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med koncernen.
§ 182 f. En virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. § 182 b, skal på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for færøske virksomheder i form af cvr-numre, registreringsnumre eller V-tal på de virksomheder, der er parter i aftalen.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst en gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse efter stk. 1 skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året. Artikel 431-434 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, finder tilsvarende anvendelse.
Afsnit VI
Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
Kapitel 13
Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
§ 183. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 196, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er omfattet af art. 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, jf. bilag 9, ved udarbejdelse af koncernregnskabet, når virksomheden har pligt til at udarbejde koncernregnskab.
Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres koncernregnskab.
Stk. 5. Finansielle virksomheder, som i medfør af stk. 4 følger de i stk. 3 nævnte standarder, skal anvende samtlige godkendte standarder i deres koncernregnskab. Hvor bestemmelser i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af § 196 regulerer samme forhold som standarderne, skal virksomheder, der i medfør af stk. 4 anvender standarderne, anvende standarderne i stedet for de pågældende bestemmelser.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskrav for de virksomheder, der følger de i stk. 3 nævnte standarder.
§ 184. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for virksomheden.
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et evt. koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet og årsberetningen indsendes til Finanstilsynet, jf. § 194, stk. 1, og den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet, jf. § 195, stk. 1, inden for de i lovgivningen fastsatte frister.
§ 185. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til selskabet er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsregnskabet og et evt. koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
§ 186. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 196, stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 196 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
§ 187. For at årsregnskabet og koncernregnskaber kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af et årsregnskab, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og
3) fordeling af virksomhedens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
§ 188. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 196.
Stk. 3. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 186, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 189. Finansielle virksomheders aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 196, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 196.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 190. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om virksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om virksomhedens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber) skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 187, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 188, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
§ 191. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 192. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 196 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.
§ 193. Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 199. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori de er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er endeligt godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
§ 195. Den godkendte årsrapport skal indsendes til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport indsendes til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.
Stk. 3. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet "årsrapport".
Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med den færøske registreringsmyndighed fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
§ 196. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, samt hvilke selskaber dette skal omfatte.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.
Stk. 4. (Ophævet)
§ 197. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, eller de internationale regnskabsstander, jf. § 183, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet
1) yde vejledning
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
§ 198. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra § 198, stk. 1, 2. pkt.
§ 199. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have mindst én "Løggilddar grannskoðarar " (statsautoriseret revisor). Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor efter 3. pkt., skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være "Løggildar grannskoðarar "(statsautoriserede revisorer) eller "Skrásettar grannskoðarar" (registrerede revisorer). Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisorerne i en finansiel virksomhed eller i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder. Hvis en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed har en dattervirksomhed, der er et pengeinstitut, skal de valgte underskrivende revisorer være certificerede af Finanstilsynet til at revidere denne type af finansiel virksomhed, jf. stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fratage en revisor dennes certificering, jf. stk. 1, 1. pkt., og dermed retten til at revidere den konkrete type af finansiel virksomhed og i stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg er foretaget, såfremt
1) revisor ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist kan dokumentere, at denne opfylder kravene til certificering, eller
2) Finanstilsynet finder, at revisor helt eller delvis ikke har fungeret tilfredsstillende, og hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage revisionen på forsvarlig måde.
Stk. 5. Revisorer, der i henhold til stk. 4 får frataget certificeringen, kan forlange Finanstilsynets afgørelse indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende revisor under sagens behandling kan opretholde sit hverv som revisor for den konkrete type af finansiel virksomhed. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Ved revisorskifte skal virksomheden og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 7. Finanstilsynet kan pålægge revisor og for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder.
Stk. 8. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksomhed kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 9. §§ 144-149 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er aktieselskaber.
Stk. 10. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til Lagtingslov om "Løggildar grannskoðarar" (statsautoriserede revisorer) og Lagtingslov om "Skrásettar grannskoðarar" (registrerede revisorer).
Stk. 12. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
Stk. 13. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om certificering af revisorer, jf. stk. 1 og 4.
§ 200. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som virksomheden har snævre forbindelser med.
Særlige regler om anvendelse af årets overskud i pengeinstitutter
§ 201. Et pengeinstitut skal foretage de henlæggelser, der er nødvendige efter instituttets økonomiske stilling. Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.
§ 202. En sparekasses overskud skal henlægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling, beløb, som sparekassens repræsentantskab beslutter at anvende til forrentning af sparekassens garantkapital, og beløb, der udloddes til indehavere af hybrid kernekapital udstedt af sparekassen, hvis garantkapitalen eller den hybride kernekapital opfylder betingelserne for at være egenkapital.
Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb fra sparekassens årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling.
Stk. 3. Overførsel til garantikapitalen fra sparekassens øvrige egenkapital er forbudt.
§ 203. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit VII
Indgreb i eller ophør af den finansielle virksomhed
Kapitel 14
Sammenlægning og omdannelse
Sammenlægning
§ 204. En finansiel virksomhed må ikke uden erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest 2 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.
Stk. 4. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.
Stk. 5-10. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 205. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne vedrørende fusion i kapitel 15 og 16 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
1) (Sættes ikke i kraft for Færøerne),
2) fusion af sparekasser og
3) fusion af sparekasser med et kapitalselskab.
§ 206. Senest 1 måned inden sammenlægning af et pengeinstitut eller en bestemt forretningsdel af disse, jf. § 204, skal pengeinstituttet orientere indskyderne eller investorerne herom, såfremt denne får betydning for indskydernes og investorernes dækning efter §§ 9 og 10 i lov om en indskyder og investorgarantiordning, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til en kortere frist end den i stk. 1 nævnte, hvis Finanstilsynet vurderer, at hensynet til beskyttelse af forretningshemmeligheder eller den finansielle stabilitet tilsiger det.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på filialer beliggende på Færøerne af kreditinstitutter etableret i et andet land, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Sparekassers og andelskassers omdannelse til aktieselskaber
§ 207. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet eller generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (sparekasseaktieselskab). Aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld, jf. dog § 208, stk. 2, overdrages i sparekasser til en fond. Fondene anses som erhvervsdrivende fonde.
Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til sparekassens opløsning.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 208. §§ 236-251 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab. § 279, stk. 2, § 280, stk. 2, og § 283, 2. pkt., i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske, inden fusionsplanen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital eller andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemføres.
Stk. 3. Den i § 237, stk. 1, 3 og 4, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne.
Stk. 4. Erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til § 204, stk. 1.
§ 209. De i henhold til § 207, stk. 1, oprettede, der ejer aktier i et sparekasseaktieselskab, ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Bestyrelserne for de i 1. pkt. nævnte fonde skal varetage fondens interesser.
Stk. 2. Følgende personer må ikke tilsammen eller hver for sig udpege eller udgøre et flertal af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond:
1) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansatte i sparekasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1.
2) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansatte i fondens eller associerede virksomheder.
3) Aktionærer i sparekasseaktieselskabet, hvis stemmeret direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 3. Formanden for bestyrelsen i sparekasseaktieselskabet må ikke samtidig være medlem af bestyrelsen for de i stk. 1 nævnte fonde.
Stk. 4. Til bestyrelsen for de i stk. 1 nævnte fonde udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, medmindre reglerne om koncernrepræsentation i anordning om ikrafttræden af lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.
Stk. 5. Fonde omfattet af stk. 1 skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. § 347, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet er afviklet efter §§ 226 og 227 og sparekasseaktieselskabet ikke anses for at være videreført. Når sparekasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videreført, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 207, stk. 1. Skráseting Føroya skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde.
§ 210. (Ophævet)
§ 211. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktieselskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.
Stk. 2. § 7, stk. 7, og §§ 207 og 208 finder tilsvarende anvendelse.
§ 212. Den bundne sparekassereserve, jf. § 211, kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.
Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.
Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i beslutningen efter § 211.
§ 213. Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve, jf. § 211. Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til den efter stk. 2 fastsatte rente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for beregning af den rente, der finder anvendelse efter stk. 1.
Realkreditfonde og realkreditforeninger, der har været realkreditinstitutter
§§ 214-221. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Omdannelse af forsikringsselskaber
§ 222. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 15
Ophør
Inddragelse af tilladelse
§ 223. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab samt værdipapirhandler, hvis virksomheden anmoder herom.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, fondsmæglerselskab og investeringsforvaltningsselskab,
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov, lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, regler udstedt i medfør af disse love, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber ,
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene til at få en tilladelse, herunder kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel 93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov,
3) hvis virksomhed som finansiel virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse, eller
4) hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Har et pengeinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab en tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 3. Har et pengeinstitut tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis
1) pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 152 a- 152 g eller regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 4, eller § 152 h,
2) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
3) udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt instituttet tilladelse.
Stk. 4. Har et pengeinstitut tilladelse til at føre et refinansieringsregister, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2, 4 eller 5, § 152 l, § 152 m, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 152 j, stk. 5, eller § 152 m, stk. 2.
Stk. 5. Har et pengeinstitut tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 6. Opfylder et pengeinstitut ikke likviditetskravet i § 152, stk. 1, opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav fastsat i medfør af § 156, og opfylder virksomhederne ikke artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 224 a. Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis
1) virksomheden overtræder, eller hvis der er objektive indikatorer til støtte for, at virksomheden i nær fremtid vil overtræde, kravene til at opretholde sin tilladelse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 2, eller § 225, stk. 1,
2) der er objektive indikatorer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil være ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 6, eller
3) virksomheden modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af færøsk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og antager en af følgende former:
a) Statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank.
b) Statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser.
c) Tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er konstateret ved nationale stresstest eller stresstest gennemført på EU-plan.
Stk. 2. En koncern anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau er i en af de i stk. 1 nævnte situationer.
Stk. 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en koncern anses for nødlidende, eller forventeligt nødlidende, efter høring af Finansiel Stabilitet.
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, § 124, stk. 3 og 6, § 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7,, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2. Et pengeinstitut der opfylder kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver, at pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
Stk. 4. Opfylder en koncern omfattet af §§ 171, 173 og 174 ikke solvenskravet i de pågældende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets tilladelse, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter fristen i stk. 1, 2 og 4 under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 6. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1, 2 og 4, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
Afvikling
§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i henhold til § 223, § 224, stk. 1, 2, 5 og 6, og § 225, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Når Finanstilsynet inddrager tilladelsen i henhold til § 224, stk. 2 og 5, skal den virksomhed, som pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke længere har tilladelse til, afvikles. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken afviklingen skal være foretaget.
Stk. 3-4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 5. (Ophævet)
§ 227. Afvikling, jf. § 226, sker ved likvidation eller konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204. Hvis afviklingen sker på anden måde, skal Finanstilsynet godkende afviklingens form, indhold og gennemførelse.
§ 228. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter § 217 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin). Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at den finansielle virksomhed skal træde i likvidation.
Stk. 2. Beslutning om afvikling af en finansiel virksomhed skal straks meddeles til Finanstilsynet.
§§ 229 og 230. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler om likvidation og konkurs
§ 231. Et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.
Stk. 2-3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 232. Finanstilsynet kan suspendere en finansiel virksomheds vedtægter under likvidationen.
Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet.
§ 233. Begæring om konkurs af en finansiel virksomhed, der er under likvidation, kan kun indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet.
§ 234. Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når en finansiel virksomhed bliver insolvent. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 372.
Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, anses pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller som supplerende kapitalinstrumenter, ikke for at være insolvente. Tilsvarende gælder for øvrige finansielle virksomheder omfattet af denne lov, såfremt de ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller som ansvarlig lånekapital.
Stk. 3. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal være jurist.
Stk. 4-5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 235. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til skifteretten.
§ 236. Erklæres en sparekasse konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
§ 237. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Betalingsstandsning
§ 238. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for finansielle virksomheder, når hensynet til indskydernes, obligationsejernes eller investorernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. Anmeldelse af betalingsstandsning efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som tilsyn under betalingsstandsningen, samt en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i § 238 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 3. Anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke tilbagekaldes af den finansielle virksomhed uden Finanstilsynets samtykke.
Tvangsakkord
§ 239. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 240. Bestemmelserne i denne lov om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for sådanne virksomheder, som har standset deres betalinger eller er under opløsning.
§ 241. Kapitel 14 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser.
§ 242. Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvidation af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
§ 243. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EU-retlige regler herom, forbyde et udenlandsk kreditinstitut, finansieringsinstitut, investeringsselskab eller investeringsforvaltningsselskab omfattet af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet. Finanstilsynet kan forbyde de i 1. pkt. nævnte virksomheder at udøve virksomhed som nævnt i 1. pkt., hvis virksomheden groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod kreditinstituttet, finansieringsinstituttet, investeringsselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.
Kapitel 15 a
Tidlig indgriben
Særlige regler for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I
§ 243 a. Overtræder eller er det overvejende sandsynligt, at et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I som følge af en betydelig eller hastig forværring af virksomhedens finansielle situation i nær fremtid vil overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, afsnit II i direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter eller artikel 3-7, 14-17 og 24-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at foretage en eller flere at tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det skønnes nødvendigt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomheden at
1) iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med §§ 71 a og 71 b,
2) udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsynet,
3) indkalde virksomhedens øverste myndighed,
4) et eller flere medlemmer af bestyrelse eller direktion skal nedlægge hvervet, jf. § 64,
5) udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om omstrukturering af virksomhedens gæld,
6) ændre sin forretningsstrategi,
7) ændre sin retlige eller operationelle struktur og
8) kontakte potentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af virksomheden.
Stk. 3. Ved indkaldelse af virksomhedens øverste myndighed, jf. stk. 2, nr. 3, fastsætter Finanstilsynet dagsordenen. Lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) §§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt. Efterkommer en virksomhed ikke et påbud efter stk. 2, nr. 3, kan Finanstilsynet på vegne af virksomheden indkalde virksomhedens øverste myndighed og fastsætte dagsordenen herfor. Lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) §§ 89-91 og 93 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.
§ 243 b. Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at nedlægge hvervet, såfremt virksomhedens finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan anvende stk. 1, såfremt påbuddene i § 243 a ikke vurderes tilstrækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situation.
Stk. 3. Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse eller medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse med denne lov, regler udstedt i medfør af loven, lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin), regler udstedt i medfør af lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) og virksomhedens vedtægt.
Midlertidig administrator
§ 243 c. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at indsætte en eller flere midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, såfremt pengeinstituttets eller fondsmæglerselskabet I’s finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning og det vurderes, at et påbud efter § 243 b ikke er tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens finansielle situation.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomheden, at
1) den midlertidige administrator træder i den samlede bestyrelses sted eller
2) den midlertidige administrator bistår bestyrelsen i dennes arbejde.
Stk. 3. Denne lovs og bestemmelserne i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) om en virksomhedes bestyrelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. På tidspunktet for udpegningen af en midlertidig administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, fratræder bestyrelsen, og den midlertidige administrator tillægges tegnings- og repræsentationsret i overensstemmelse med lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 135 og virksomhedens vedtægt.
Stk. 5. Senest på tidspunktet for påbuddet, jf. stk. 1, skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere rammer for den midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke beslutninger den midlertidige administrator skal forelægge Finanstilsynet til godkendelse. Indkaldelse af virksomhedens øverste myndighed kræver altid Finanstilsynets forudgående godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre rammerne for den midlertidige administrators arbejde, såfremt Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at genoprette virksomhedens finansielle situation. Finanstilsynet kan beslutte, at den midlertidige administrator skal rapportere til Finanstilsynet.
Stk. 6. En midlertidig administrator udpeges for en periode op til 1 år. Denne periode kan i særlige tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Denne periode kan i særlige tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en forlængelse over for virksomhedens kapitalejere. En midlertidig administrator, jf. stk. 2 og 3, kan til enhver tid afsættes af Finanstilsynet. Denne lovs § 82 og lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 120 finder ikke anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, og virksomhedens øverste myndighed kan ikke afsætte en midlertidig administrator. Lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 121. stk. 1, finder ikke anvendelse på den midlertidige administrator, som skal give Finanstilsynet et varsel på mindst 2 måneder inden en påtænkt udtrædelse.
Stk. 7. Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige administrator er uvildig og besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven.
Stk. 8. En midlertidig administrator, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft uagtsomt har påført virksomheden tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsynet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administrators handlinger og undladelser efter de almindelige erstatningsretlige regler.
Stk. 9. Bestemmelsen i § 117 finder tilsvarende anvendelse for en midlertidig administrator.
Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den midlertidige administrator.
§ 243 d. Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 243 a-243 c udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller insolvensbehandling som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, såfremt den berørte virksomhed fortsat opfylder kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder den berørte virksomhed fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse, vil et påbud i medfør af §§ 243 a-243 c eller tiltag, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens kontraktpart til at
1) ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kontrakten,
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller
3) udøve indflydelse på virksomhedens kontraktlige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af en dattervirksomhed, såfremt modervirksomheden eller en anden virksomhed i koncernen garanterer eller understøtter dattervirksomhedens forpligtelser, og for kontrakter indgået af en koncernforbunden virksomhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor et påbud svarende til et påbud efter §§ 243 a-243 c er påbegyndt i et land uden for Færøerne eller Den Europæiske Union, som Færøerne eller Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Kapitel 16
Krisehåndtering
§ 244. Erhvervsministeren skal oprette et værdiansættelsesnævn, jf. § 245, som i forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder kapitalkravet i § 127 eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene og garantierne m.v. i det nødlidende pengeinstitut. Tilsvarende kan nævnet i forbindelse med en skattepligtig overdragelse træffe afgørelse om den skattemæssige værdi af udlån og garantier m.v. på overdragelsestidspunktet, hvor overdragelse sker som led i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de involverede pengeinstitutter.
§ 245. Værdiansættelsesnævnet skal bestå af 3 medlemmer. Erhvervsministeren udpeger efter aftale med skatteministeren nævnets medlemmer og suppleanter. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år.
Stk. 2. Nævnets formand skal repræsentere juridisk, økonomisk eller regnskabsmæssig sagkundskab, og de øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i værdiansættelse af aktiver og passiver.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for nævnets afgørelser.
Stk. 4. Nævnet skal træffe afgørelse senest 5 dage efter, at nævnet har modtaget et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen.
Stk. 5. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler for nævnets virksomhed.
§ 245 a. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er opfyldt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I at udarbejde et register over finansielle kontrakter, som virksomheden har indgået.
Stk. 3. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på blandede holdingvirksomheder, finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, hvis finansieringsinstituttet er én dattervirksomhed af et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte efter høring af Finansiel Stabilitet nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysninger virksomheden skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.
§ 245 b. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I, blandede holdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet meddelelse om navne og identifikationsnumre for færøske virksomheder i form af cvrnumre eller registreringsnumre eller V-tal på de finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på finansieringsinstitutter beliggende på Færøerne, der er dattervirksomheder af de i stk. 1 omfattede virksomheder, men hvor det konsoliderede tilsyn med koncernen er beliggende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 246. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravet i § 124, stk. 3 og 6, og artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. § 225, stk. 1, kan bestyrelsen indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med 3 dagesvarsel til beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav i henhold til § 124, stk. 3 og 6, og artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. For pengeinstitutter, der er aktieselskaber, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal indkaldelsen dog uanset vedtægternes bestemmelser herom ske med et varsel på mindst 3 uger.
Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om erhvervsministerens godkendelse. Aftalen om overdragelsen skal være betinget af denne godkendelse. Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myndighed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet gøre rede for pengeinstituttets situation samt den indgåede aftale. Såfremt der på generalforsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet træffes beslutning om andre foranstaltninger, der indebærer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravet i § 124, stk. 3 og 6, og artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i 2. pkt. nævnte aftale om overdragelse.
Stk. 3. Indkaldelse fremsendes til alle kendte aktionærer eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med § 67.
Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabsmødet skal dagsorden og de fuldstændige forslag fremlægges til gennemsyn for aktionærerne eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer på pengeinstituttets hovedkontor. For indkaldelse til generalforsamling i pengeinstitutter, der er aktieselskaber, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 1, 2. pkt., finder §§ 95-98 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) anvendelse.
Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan uanset §§ 106 og 107 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) altid træffes med to tredjedele af den repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt flertal. I sparekasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte repræsentantskabsmedlemmer.
Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.
§ 247. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, eller er det insolvent, eller må det påregne at blive insolvent, kan bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om erhvervsministerens godkendelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne eller i sparekasser repræsentantskabsmedlemmerne til et orienterende møde vedrørende dispositionen. Dette møde skal afholdes senest 8 dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af det overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i mødet.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.
§ 247 a. Inddrager Finanstilsynet et pengeinstituts tilladelse efter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2, indgiver Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller pengeinstituttet begæring om konkurs, eller erklæres pengeinstituttet efter begæring af andre konkurs, træffer Finanstilsynet beslutning om, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet kan i situationer omfattet af § 224, stk. 3, nr. 1, ligeledes træffe beslutning om, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet udnævner samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå administrationen af tilbagebetalingen til indehaverne af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2. Når et pengeinstituts tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration, skal Finanstilsynet foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og administrators udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres i den færøske registreringsmyndighed. Administrationsboet skal endvidere underrette låntagerne om, at fremtidige betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på lånet kun kan ske til administrationsboet med frigørende virkning.
Stk. 3. Administrationsboet er en selvstændig juridisk person.
Stk. 4. Administrator skal opfylde habilitetskrav svarende til krav til kurator m.v. i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning § 238, stk. 1 og 2. Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være en og samme person som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet. Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være ansat i samme virksomhed som kurator.
Stk. 5. Administrator kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er relevante for administrationen.
Stk. 6. Honorar til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarstørrelsen fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.
Stk. 7. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn. § 152 h, nr. 4 og 6, finder anvendelse på administrationsboet.
Stk. 8. Bestemmelserne i denne lov om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for administrationsboet.
Stk. 9. Har administrator og eventuelle medadministratorer ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække administrationsboets ansvar for fejl og forsømmelser under administrationen af boet, skal administrator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 10. Administrator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Sikkerhedens størrelse skal til enhver tid svare til 1 pct. af aktivernes værdi, dog maksimum 100 mio. kr. I perioden indtil der er foretaget en vurdering af de registrerede aktivers værdi efter § 247 b, stk. 3, skal sikkerheden beregnes ud fra en af administrator anslået værdi. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
§ 247 b. Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver, jf. § 152 g, stk. 1, straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast ejendom, skal dette tinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe, skal dette registreres i et skibsregister.
Stk. 2. Erklæres et pengeinstitut konkurs, overlader kurator straks de aktiver, der er nævnt i stk. 1, til administrator.
Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 152 h, nr. 2.
Stk. 4. Pengeinstituttet hæfter fortsat for, at der er de fornødne aktiver i registeret, uagtet at dette er sat under administration. Konstateres det ved vurderingen efter stk. 3, at de registrerede aktivers værdi ikke svarer til værdien af de obligationer, finansielle instrumenter og lån efter § 152 b, stk. 1, som aktiverne ligger til sikkerhed for, skal administrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af registeret, således at aktivernes værdi svarer til værdien af obligationer, finansielle instrumenter og lån. Tilsvarende skal administrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af registeret, hvis det på et tidspunkt under administrationen konstateres, at der er underdækning i registeret. Overdrager administrator hele eller dele af registeret, vil køber ikke kunne rejse nye krav mod pengeinstituttet, hvis der opstår yderligere underdækning efter overdragelsen. Hvis kun dele af registeret overdrages, hæfter pengeinstituttet fortsat for eventuel underdækning i den tilbageblevne del af registeret. Er pengeinstituttet erklæret konkurs, finder bestemmelserne i § 247 d anvendelse.
Stk. 5. Konstateres det ved vurderingen af de registrerede aktiver, at administrationsboet er insolvent, skal administrator indgive konkursbegæring. Administrator skal ligeledes indgive konkursbegæring, hvis administrator efterfølgende konstaterer, at administrationsboet er insolvent. Administrationsboet er insolvent, hvis det ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.
Stk. 6. Administrationsboet kan ikke afsluttes, før boets forpligtelser i henhold til § 247 a og de registrerede aktiver omfattet af denne paragraf er overdraget, jf. § 247 g, der er indgivet konkursbegæring og konkursbehandlingen er afsluttet, eller samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret ligger til sikkerhed for, er indfriet, og de finansielle instrumenter er afviklet. Er der overskydende midler i boet ved afslutningen, skal disse tilbageføres til pengeinstituttet eller pengeinstituttet under konkurs, jf. § 247 d, stk. 4.
Stk. 7. Erklæres et pengeinstitut konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.
Stk. 8. Administrator skal forvalte de aktiver, der er modtaget fra pengeinstituttet, og kan hos pengeinstituttet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.
§ 247 c. Erklæres et pengeinstitut konkurs, eller overholder et pengeinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter § 152 a, stk. 2, kan dette ikke af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 152 b, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Det fratager heller ikke låntagerne, hvis lån er ydet på grundlag af de særligt dækkede obligationer, disses eventuelle ret til at foretage hel eller del- vis indfrielse af lånet i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.
§ 247 d. Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator, til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har optaget i henhold til§ 152 b, stk. 1. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. De enkelte indehavere af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for boet på, hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre indehaverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter og långivere efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte fordringer fra konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive fyldestgjort.
Stk. 3. Er midlerne i registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt til dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget i henhold til§ 152 b, stk. 1, kan administrator ved administrationsboets afslutning anmelde udækkede restkrav i pengeinstituttets konkursmasse som simple krav.
Stk. 4. Eventuelle overskydende midler i et register kan ikke overføres til andre registre, men skal overføres til konkursboet.
Stk. 5. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i § 42 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer pengeinstituttet, og som vedrører lån optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet.
§ 247 e. Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, og som ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehavere af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånene er optaget. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.
§ 247 f. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, 1. pkt., og modparter på de registrerede aftaler om finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 247 d, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende gælder lån, som pengeinstituttet har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1.
Stk. 2. Eventuelle restkrav anmeldes af administrator i pengeinstituttets konkursbo som simple krav.
Stk. 3. Reglerne i § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §§ 152 b-152 h og §§ 247 a-247 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
§ 247 g. Administrator skal, efter at de registrerede aktiver er vurderet, jf. § 247 b, stk. 3, arbejde for, at boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b overdrages til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, og som har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, jf. bilag 10.
Stk. 2. Kan administrator ikke overdrage boets forpligtelser i henhold til § 247 a og de registrerede aktiver omfattet af § 247 b, skal administrator drive administrationsboet videre i overensstemmelse med vilkårene i § 247 h, medmindre betingelserne for at indgive konkursbegæring er til stede, jf. § 247 b, stk. 5. Administrator skal dog fortsat arbejde for overdragelse efter stk. 1.
Stk. 3. Overdragelse af hele eller dele af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b til et andet kreditinstitut, jf. stk. 1, skal godkendes af erhvervsministeren. Dette gælder dog ikke, hvis der alene afhændes enkelte aktiver efter § 247 h, stk. 3.
Stk. 4. Medmindre erhvervsministeren på det foreliggende grundlag finder, at overdragelsen ikke bør godkendes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende, den på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede avis og i landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de berørte obligationsejere til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, at de har indsigelser mod overdragelsen. Administrator skal samtidig sende meddelelse om den påtænkte overdragelse og redegørelsen til de obligationsejere, som administrator kender adressen på.
Stk. 5. Efter udløbet af fristen i stk. 4 træffer erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt registeret kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 6. Overdragelsen kan ikke af ejerne af de særligt dækkede obligationer påberåbes som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
§ 247 h. Administrator kan udstede obligationer til refinansiering af særligt dækkede obligationer, der udløber. Obligationerne benævnes refinansieringsobligationer og må ikke benævnes særligt dækkede obligationer. Refinansieringsobligationerne får på samme vis som de særligt dækkede obligationer, de erstatter, sikkerhed i aktivmassen i administrationsboet. Administrator må ikke udstede refinansieringsobligationer, hvis der ikke efter udstedelsen kan forventes at være tilstrækkelige midler i boet til betaling af renter og afdrag til indehavere af særligt dækkede obligationer, eventuelle refinansieringsobligationer og modparter på finansielle instrumenter. Administrator kan tillige indgå aftaler om finansielle instrumenter til risikoafdækningsformål.
Stk. 2. Administrator kan optage kortvarige lån til dækning af midlertidige likviditetsunderskud i administrationsboet opstået på grund af manglende tidsmæssigt sammenfald mellem indbetalinger til boet fra låntagere og udbetalinger fra boet til obligationsejere. Provenuet fra sådanne lån må alene anvendes til betaling af renter og afdrag til ejerne af de særligt dækkede obligationer og eventuelle refinansieringsobligationer.
Stk. 3. Administrator kan sælge aktiver fra boet til brug for dækning af midlertidige likviditetsunderskud i administrationsboet opstået på grund af manglende tidsmæssigt sammenfald mellem indbetalinger til boet fra låntagere og udbetalinger fra boet til obligationsejere. Salg af aktiver kan kun ske i begrænset omfang og til en minimumspris fastsat på forhånd.
Stk. 4. Finder administrator, at mulighederne i stk. 1-3 ikke er tilstrækkelige og der ikke kan ske fuld rettidig indfrielse af indehaverne af særligt dækkede obligationer, kan administrator udskyde forfaldstidspunktet på de særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med § 152 b, stk. 4-6.
§ 247 i. Tages administrationsboet under konkursbehandling, behandles boet i overensstemmelse med reglerne i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Aktiverne i administrationsboet, herunder finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator anvendes i lige forhold til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, indehavere af eventuelle refinansieringsobligationer udstedt af administrator i medfør af § 247 h, stk. 1, og dækning af lån, som administrationsboet har optaget i medfør af § 247 h, stk. 2. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger
§§ 248-252. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Særlige regler for forsikringsselskaber om administration af en livsforsikringsbestand
§§ 253-258. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 17
Afviklingsplanlægning
Afviklingsplaner
§ 259. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, jf. dog § 260. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afviklingsplanen skal
1) indeholde de afviklingstiltag, som det vurderes vil kunne anvendes ved virksomhedens afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
2) tage højde for relevante scenarier, herunder at en virksomheds sammenbrud kan skyldes konkrete forhold i virksomheden eller være en følge af en periode med generel finansiel stabilitet, herunder begivenheder, der berører hele det finansielle system,
3) indeholde en analyse af, hvordan og hvornår en virksomhed på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed, og
4) indeholde modeller for, hvordan de i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, omhandlede afviklingsværktøjer og –beføjelser kan anvendes på virksomheden.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Ved udarbejdelse og vedligeholdelse af en afviklingsplan efter stk. 1 for et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310, skal Finanstilsynet høre Danmarks Nationalbank om afviklingsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal høre eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor væsentlige filialer er beliggende, om afviklingsplanen.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender efter vedtagelsen i henhold til stk. 1 den endelige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet. For institutter omfattet af stk. 3 fremsendes afviklingsplanen endvidere til Danmarks Nationalbank.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af afviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
§ 260. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er på Færøerne, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplanerne vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter høring af eventuelle afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor væsentlige filialer er beliggende. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes og vedligeholdes en afviklingsplan i henhold til § 259.
Stk. 3. En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete tiltag til afvikling af koncernen som helhed og afvikling af de virksomheder og filialer, som indgår i koncernen.
Stk. 4. § 259 finder tilsvarende anvendelse på koncernafviklingsplaner.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
1) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
2) Finansiel Stabilitet,
3) dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder,
4) afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer,
5) de relevante kompetente myndigheder, jf. lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og
6) afviklingsmyndighederne i lande inden for Den Europæiske Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret.
Stk. 6. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sammen med de i stk. 5 nævnte myndigheder, om koncernafviklingsplanen opfylder de i stk. 3 og 4, jf. § 259, fastsatte krav med henblik på at nå en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 5.
Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen, hvis myndighederne omfattet af stk. 5 ikke inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncernafviklingsplanen har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og de i stk. 5 nævnte myndigheder om beslutningen.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
§ 261. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af virksomhedens eller koncernens afviklingsplan, jf. §§ 259 og 260, herunder påbyde virksomheden eller modervirksomheden at indsende alle relevante oplysninger.
Vurdering af afviklingsmuligheder
§ 262. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 259, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at en virksomhed kan afvikles.
Stk. 2. For et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310, hører Finanstilsynet Danmarks Nationalbank om vurderingen foretaget af Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet efter stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal høre eventuelle afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor væsentlige filialer er beliggende, om afviklingsplanen.
§ 263. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, jf. § 260, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvikles.
Stk. 2. Omfatter koncernen et systemisk vigtigt finansielt institut eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 eller 310, skal der ske høring af Danmarks Nationalbank om vurderingen efter stk. 1.
Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal ske i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter høring af de kompetente myndigheder for dattervirksomhederne samt afviklingsmyndighederne i de lande, i hvilke væsentlige filialer er beliggende, såfremt det er relevant for den pågældende filial.
Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling
§ 264. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulighederne for en virksomhed, jf., § 262, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende virksomhed, underretter Finanstilsynet skriftligt virksomheden og eventuelle afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvor væsentlige filialer er beliggende, herom.
Stk. 2. Virksomheden skal, senest 4 måneder efter af denne har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshandlinger, som følger af underretningen. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om de pågældende tiltag effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende afviklingshindringer.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af en virksomhed foreslåede tiltag i henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet
1) påbyde virksomheden at gennemgå aftaler om koncernintern finansiel støtte eller at genoverveje fraværet af sådanne og at udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller serviceaftaler med tredjemand til dækning af kritiske funktioner,
2) påbyde virksomheden af begrænse dennes maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer,
3) i specifikke tilfælde eller på regelmæssig bases ved påbud stille krav om yderligere oplysninger, som er relevante i forbindelse med afvikling,
4) påbyde virksomheden af afhænde bestemte aktiver,
5) påbyde virksomheden af begrænse eller indstille eksisterende eller påtænkte aktiviteter,
6) begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller salget af nye eller eksisterende produkter,
7) påbyde, at virksomheden eller en dattervirksomhed, som virksomheden kontrollerer enten direkte eller indirekte, forenkles gennem ændringer af dennes retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer,
8) påbyde virksomheden af oprette en finansiel holdingvirksomhed,
9) påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfylde kravene i § 266,
10) 10) påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om nedskrivningsegnede passiver i henhold til § 266 eller
11) påbyde den blandede holdingvirksomhed at oprette en særskilt finansiel holdingvirksomhed til at overtage styringen med virksomheden, hvis dette er nødvendigt for at lette afviklingen og undgå, at anvendelse af de afviklingsværktøjer og –beføjelser, som følger af kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, får negative konsekvenser for koncernens ikke finansielle del.
Stk. 4. Virksomheden skal inden 1 måned efter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 3 forelægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.
Stk. 5. Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2, eller påbuddene, jf. stk. 3, er gennemført.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 opregnede påbud og anvendelsen af disse.
§ 265. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern, jf. § 263, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende koncern, udarbejder og forelægger Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og efter høring af de kompetente myndigheder en rapport til
1) modervirksomheden,
2) Finansiel Stabilitet,
3) dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder og
4) afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den pågældende filial.
Stk. 2. § 264 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.
Stk. 3. Rapporten i henhold til stk. 1 skal
1) analysere væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne over for koncernen, jf. kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
2) indeholde overvejelser om konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og
3) anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som efter Finanstilsynets vurdering er nødvendige eller egnede til at afhjælpe eller fjerne de pågældende hindringer.
Stk. 4. Modervirksomheden kan senest 4 måneder efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 til Finanstilsynet indsende bemærkninger og forslag til alternative ændringer eller påbud til at afhjælpe eller fjerne de hindringer, der er påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens bemærkninger og forslag til Finansiel Stabilitet, og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder.
Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår inden 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af en meddelelse i henhold til stk. 4, 2. pkt., modervirksomhedens bemærkninger og forslag med Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. stk. 4 og § 264, stk. 3. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger eller forslag til ændringer fra modervirksomheden, gennemgår Finanstilsynet med Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder den af Finanstilsynet udarbejdede rapport for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 3. Dette skal ske senest 4 måneder efter udløbet af fristen i stk. 4.
Stk. 6. Har Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og de myndigheder, som er omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, ikke inden for de i stk. 5 nævnte frister truffet en fælles beslutning om påbud, jf. stk. 5, træffer Finanstilsynet beslutning om anvendelse af et eller flere påbud. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder om denne beslutning.
Stk. 7. Finanstilsynet kan uanset stk. 5 beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed skal påbydes tiltag i overensstemmelse med § 264, stk. 2 og 3.
Stk. 8. Modervirksomheden skal inden for 1 måned efter modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller 6, forelægge en plan for efterlevelsen af påbuddene.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 264, stk. 3, opregnede påbuds anvendelse for koncerner.
Nedskrivningsegnede passiver
§ 266. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet krav til størrelsen af et pengeinstituts og et fondsmæglerselskab I’s nedskrivningsegnede passiver. Kravet fastsættes individuelt for de enkelte dattervirksomheder i en koncern. Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af de samlede passiver.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet konkret beslutte, at finansieringsinstitutter og finansielle holdingvirksomheder skal opfylde kravet i stk. 1.
Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, der er underlagt konsolideret tilsyn, skal tilsvarende opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau.
Stk. 4. Finanstilsynet kan for en modervirksomhed omfattet af stk. 3 dispensere fra kravet efter stk. 1, såfremt
1) koncernen opfylder kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af individuelle kapitalkrav på modervirksomheden, jf. artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet efter stk. 1, og kravet, jf. stk. 2, for en dattervirksomhed, såfremt
1) dattervirksomheden indgår i en koncern under konsolideret tilsyn, hvor dens modervirksomhed er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af individuelle kapitalkrav på dattervirksomheden, jf. artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 6. Finanstilsynet kan, når det er relevant, dispensere for kravet i stk. 1 for broinstitutter som omhandlet i § 21 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 267. Nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlaget og nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder følgende betingelser:
1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år.
2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat.
3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.
4) Forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen.
5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og kapitel 10 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
§ 268. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet kravet til nedskrivningsegnede passiver for et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I eller for virksomheder og koncerner, som omfattes af § 266, stk. 2 og 3, på konsolideret niveau på baggrund af en konkret vurdering af følgende kriterier:
1) Virksomheden kan afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne.
2) Virksomheden har, såfremt bail-in anvendes, tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og virksomhedens egentlige kernekapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.
3) Virksomheden har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til, såfremt undtagelse af visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in, at sikre, at tabene kan absorberes og en virksomheds egentlige kernekapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse.
4) Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
5) I hvilket omfang indskyder- og investorgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afviklingen i henhold til § 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
6) I hvilket omfang det forhold, at virksomheden er nødlidende, har en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre finansielle virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler virksomheden kravet til størrelsen af de nedskrivningsegnede passiver fastsat på baggrund af kriterierne i stk. 1. Finanstilsynet kan kræve, at de nedskrivningsegnede passiver helt eller delvis skal bestå af forpligtelser, som kan konverteres.
Stk. 3. Opfylder virksomheden ikke på tidspunktet for meddelelse i henhold til stk. 2 kravet til nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder en frist til opfyldelse heraf. Modtager Finanstilsynet efterfølgende meddelelse om, at virksomheden ikke længere opfylder kravet, kan Finanstilsynet ligeledes fastsætte frist for opfyldelse heraf i medfør af 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver for modervirksomheder på konsolideret niveau fastsætte kravet i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af de kompetente myndigheder for den enkelte dattervirksomhed. Den fælles beslutning skal foreligge inden for 4 måneder. Er der ikke inden for 4 måneder truffet en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau.
Stk. 5. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomheder på individuel basis træffe beslutning efter en fælles beslutning med den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed. Den fælles beslutning skal foreligge inden for 4 måneder. Er der ikke inden for 4 måneder truffet en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om kravet til nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomheden på individuelt niveau.
§ 269. Finanstilsynet skal kontrollere, at den enkelte virksomhed til enhver tid overholder kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1.
Stk. 2. Konstaterer virksomheden, at kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266 og 268, ikke er opfyldt, skal virksomheden straks underrette Finanstilsynet herom.
§ 270. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver, herunder de bagvedliggende kriterier, med hvilken hyppighed kravet fastsættes og om arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Afviklingssamarbejde
§ 271. Finanstilsynet samarbejder med de relevante myndigheder som nævnt i § 71 b, stk. 3 for at gennemføre de i §§ 260, 261, 263, 265, 266 og 268 nævnte opgaver for en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er på Færøerne, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Finanstilsynet kan deltage i samarbejdet med øvrige myndigheder efter stk. 1, som er oprettet af en koncernafviklingsmyndighed, som er beliggende i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 3. Finanstilsynet kan deltage i samarbejde med øvrige myndigheder, hvis en modervirksomhed beliggende uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, har mere end én dattervirksomhed eller væsentlig filial etableret eller beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvis dattervirksomheden eller den væsentlige filial er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Mindst én dattervirksomhed eller væsentlig filial, jf. 1. pkt., skal være etableret eller beliggende på Færøerne.
Kapitel 17 a
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter
§ 272. Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes.
Stk. 2. Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses i relation til stk. 1 for ikke at være levedygtigt, hvis Finanstilsynet har konstateret, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel Stabilitet om vurderingen i 1. pkt.
Stk. 3. Relevante kapitalinstrumenter nævnt i stk. 1 omfatter hybride kernekapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og supplerende kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, som opfylder kravene i artikel 63, stk. 1, i forordningen.
Stk. 4. Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Denne værdiansættelse foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen eller konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne værdiansættelse.
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter skal foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. For så vidt angår betingelserne i § 18, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedelsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6. § 74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin), finder ikke anvendelse i relation til Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med konvertering af relevante kernekapitalinstrumenter på virksomhedens vegne foranledige udstedelse af det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter.
Stk. 7. Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for de nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægt og de nødvendige registreringer i henhold til reglerne i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin).
Koncerner
§ 273. Bestemmelsen i § 272 om nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter finder tilsvarende anvendelse for koncerner, når
1) de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en dattervirksomhed og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret niveau, og når den ansvarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn med den berørte koncern og Finanstilsynet sammen har konstateret, at medmindre kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig, eller
2) det relevante kapitalinstrument er udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på moderselskabsniveau eller på konsolideret niveau og Finanstilsynet har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig.
Stk. 2. En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at koncernen må afvikles.
Stk. 3. En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk. 1, nr. 1, i større omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang i modervirksomheden, der er blevet nedskrevet eller konverteret.
§ 274. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at kontrakter, som virksomheden indgår efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter modparten anerkender, at forpligtelsen, som aftalen omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 og 273 samt §§ 17 og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Ligeledes skal kontrakterne indeholde bestemmelser, hvorefter modparten anerkender at være bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets udøvelse af disse beføjelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden af indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingselskaber.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for finansielle moderholdingselskaber på Færøerne, finansielle moderholdingselskaber i Den Europæiske Union, blandede moderholdingselskaber på Færøerne og blandede finansielle moderselskaber i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter, der er etableret i Den Europæiske Union, hvis finansieringsinstituttet er et datterselskab af et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et selskab nævnt i stk. 2 og 6, som indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.
Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Det samme gælder, hvis der er tale om berettigede indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte kontraktbestemmelser og om de forpligtelser, som undtagelsen i stk. 7 finder anvendelse på.
§§ 275-283. (Ophævet)
Afsnit VIII
Særlige regler for forsikringsselskaber
Kapitel 18
Særlige regler for forsikringsselskaber
§§ 284-307. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit IX
Særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle institutter
Kapitel 19
Identifikation af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)på Færøerne, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, kan udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på Færøerne foretages senest den 30. juni hvert år og første gang senest den 30. november 2015.
Stk. 2. 2) Et pengeinstitut et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, har en balance på mere end den årligt fastsatte grænseværdi, jf. stk. 9, og overskrider en eller flere af følgende indikatorer:
1) Instituttets balance udgør mere end 13 pct. af Færøernes bruttonationalprodukt.
2) Instituttets udlån på Færøerne udgør mere end 10 pct. af de færøske pengeinstitutters samlede udlån på Færøerne.
3) Instituttets indlån på Færøerne udgør mere end 10 pct. af de færøske pengeinstitutters samlede indlån på Færøerne.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan udpege et institut som nævnt i stk. 1 som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), som væsentligt overskrider en eller flere af indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3, uagtet indikatorerne i henhold til stk. 2 ikke har været overskredet i 2 på hinanden følgende år.
Stk. 4. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal ligge under indikatorerne, jf. stk. 2, i 3 på hinanden følgende år for at ophøre med at være et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Uanset stk. 4 kan erhvervsministeren efter anmodning fra instituttet beslutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) ikke længere er systemisk, hvis det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) ligger væsentligt under indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 6. Finanstilsynet skal beregne systemiskheden af et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) ved et gennemsnit af instituttets balance i procent af de færøske pengeinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance, instituttets udlån på Færøerne i procent af de færøske pengeinstitutters samlede udlån på Færøerne og instituttets indlån på Færøerne i procent af de Færøske pengeinstitutters samlede indlån på Færøerne. Systemiskheden for færøske SIFI´er skal divideres med 2. Systemiskheden skal beregnes parallelt med udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste årsregnskab.
Stk. 7. På baggrund af beregningen skal systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) placeres i en af fem kategorier af systemiskhed:
1) Kategori 1: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed under 5.
2) Kategori 2: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 5 og op til 15.
3) Kategori 3: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 15 og op til 25.
4) Kategori 4: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 25 og op til 35.
5) Kategori 5: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 35 og derover.
Stk. 8. 2) Finanstilsynet skal beregne udviklingen i den samlede færøske banksektors balance som den årlige procentvise stigning i de færøske pengeinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance. I den årlige procentvise stigning for banksektorens samlede balance kan modregnes stigninger som følge af opkøb eller fusion med institutter uden for Færøerne.
Stk. 9. 2) Finanstilsynet fastsætter årligt grænseværdien i stk. 2 på baggrund af en beregning af udviklingen i den færøske banksektor.
Stk. 10. 2) Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af indikatorerne og om, hvorvidt opgørelsen skal foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag i henhold til stk. 2.
Stk. 11. 2) Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af de enkelte faktorer, der indgår i beregningen af systemiskheden, jf. stk. 6, og om, hvorvidt opgørelsen skal foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag.
Stk. 12. 2) Finanstilsynet kan fastsætte regler for systemisk vigtige finansielle institutters offentliggørelse af det systemisk vigtige finansielle instituts indikatorer, faktorer og systemiskhed.
§ 309. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i henhold til § 308, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af det efterfølgende år.
Stk. 2. Er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, jf. § 308, gælder SIFIbufferkravet, jf. § 125 e, jf. § 125 a, stk. 6, jf. § 125 h, med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen og på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut, der indgår i koncernen.
Stk. 3. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal opfylde det SIFI-bufferkrav, der følger af ændringer i dets systemiskhed, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgangen af det år, hvor der sker ændringer i dets systemiskhed.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de pengeinstitutter, der i medfør af stk. 2 er pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).
Identifikation af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
§ 310. Finanstilsynet udpeger en gang årligt globalt systemisk vigtige finansielle institutter på Færøerne(G-SIFI). Et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, og en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, kan udpeges som globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) på koncernniveau.
Stk. 2. Udpegningen af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) og indplacering i fem underkategorier for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (GSIFI) finder tidligst sted pr. 1. januar 2016 og sker på grundlag af mindst en af følgende indikatorer:
1) Størrelse.
2) Forbundethed med det finansielle system.
3) Substituerbarhed af instituttets aktiver eller den finansielle infrastruktur udbudt af instituttet.
4) Kompleksitet.
5) Grænseoverskridende aktiviteter.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de i stk. 2 nævnte indikatorer samt beregning af systemiskheden af globalt systemisk vigtige finansielle institutter.
Offentliggørelse af identifikationen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
§ 311. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside en gang årligt, hvilke systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (GSIFI) der er udpeget i henhold til §§ 308 og 310, og deres indplacering i henholdsvis kategorier og underkategorier af systemiskhed.
Stk. 2. 2) Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside én gang årligt grænseværdien fastsat i medfør af § 308, stk. 8 og 9.
Ledelse og indretning af virksomheden
§ 312. §§ 77 c, 80 a og 80 b finder tilsvarende anvendelse på systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.
Grænser for antal ledelsesposter
§ 313. Et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) må inklusive posten i det pågældende pengeinstitut, fondsmæglerselskab I eller finansielle holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, alene besidde en af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter, jf. dog stk. 2-8:
1) 1 direktørpost kombineret med 2 bestyrelsesposter.
2) 4 bestyrelsesposter.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemmer af bestyrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis medlemmet er indsat i bestyrelsen i det pågældende systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat.
Stk. 3. Følgende ledelsesposter skal ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1:
1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder og organisationer, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål.
2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af § 80, stk. 5, og tilsvarende sektorselskaber.
3) Bestyrelsesposter i virksomheder, hvor medlemmet er indsat i bestyrelsen af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat, eller hvor virksomheden er ejet af den danske stat.
Stk. 4. Følgende direktør- og bestyrelsesposter regnes som en samlet post ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1:
1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, der er koncernforbundet.
2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut på Færøerne (G-SIFI) ejer en kvalificeret ejerandel, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan tillade, at et bestyrelsesmedlem besidder yderligere én bestyrelsespost end nævnt i stk. 1, hvis dette findes forsvarligt henset til bestyrelsesmedlemmets øvrige ledelsesposter og det arbejde, der er forbundet hermed.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor en direktør- eller bestyrelsespost kræver et meget beskedent ressourceforbrug, tillade, at den pågældende post ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1.
Stk. 7. Et medlem af bestyrelsen i en virksomhed, der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut på Færøerne (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, som på tidspunktet for udpegningen besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden for det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af stk. 1.
Stk. 8. Bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrelsen i en virksomhed, der er udpeget eller udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut på Færøerne (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, og som på det tidspunkt, hvor vedkommende indtræder i bestyrelsen, besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden for det pågældende bestyrelseshverv i det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut på Færøerne(G-SIFI).
Særlige regler for likviditet i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
§ 314. Erhvervsministeren kan fastsætte regler vedrørende et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
§§ 315-333. (Ophævet)
Afsnit IX a
Penge- og Pensionspanelet
Kapitel 19 a
Penge- og Pensionspanelet
§ 333 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 333 b. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit X
Sparevirksomheder
Kapitel 20
Sparevirksomheder
Tilladelse til sparevirksomheder
§ 334. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er
1) omfattet af § 7, stk. 1, eller
2) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
3) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
4) oprettet i henhold til særlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i henhold til særlig lov.
Stk. 2. Virksomheder, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.
§ 335. §§ 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse for sparevirksomheder.
§ 336. § 15 finder tilsvarende anvendelse på sparevirksomheder.
Stk. 2. For sparevirksomheder, der ikke er aktieselskaber, gælder bestemmelserne om anmeldelse og registrering m.m. i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) tilsvarende.
Ledelse
§ 337. §§ 70, 71 og 75 finder tilsvarende anvendelse på sparevirksomheder.
Stk. 2. § 5, stk. 1, nr.24 og 26-28, og § 72 a om finansielle virksomheders outsourcing finder tilsvarende anvendelse for sparevirksomheder.
§ 338. Vedtægterne skal angive indskydernes rettigheder og forpligtelser samt indeholde regler om virksomhedens organisation og ledelse m.v. og om midlernes anbringelse.
Kapital
§ 339. Sparevirksomheder skal have en egenkapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.
Regnskab
§ 340. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst 18 måneder.
§ 341. Sparevirksomhedens reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Sparevirksomheder skal have mindst én "Løggildar grannskoðarar" (statsautoriseret revisor).
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer, jf. stk. 1, fraviges.
Inddragelse af tilladelse og ophør
§ 342. Finder Finanstilsynet, at fortsættelse af en af denne lov omfattet sparevirksomhed på det foreliggende grundlag vil være utilbørlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Stk. 2. De for pengeinstitutter gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse og ophør finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på sparevirksomheder.
Øvrige bestemmelser
§ 343. §§ 6, 6 a og 6 b og kapitel 21, 22 og 23 samt regler udstedt i medfør af disse kapitler finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på sparevirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om minimumskrav til indholdet af kontrakter for særlige risikoafdækningsvirksomheder.
Afsnit X a
Investeringsrådgivere
Kapitel 20 a
Investeringsrådgivere
Anvendelsesområde
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investeringsrådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:
1) Finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
2) Kollektive investeringsordninger reguleret af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i fra for Færøerne ved kongelig anordning, og investeringsinstitutter, hvad enten de er koordineret på EU-plan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne institutter.
3) Rådgivning, der ydes til en modervirksomhed, dattervirksomhed eller et af moderselskabets datterselskaber (datterselskab).
4) Rådgivning, der kun ydes lejlighedsvis i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, hvis denne anden virksomhed er reguleret ved lov eller andre fagetiske bestemmelser og disse bestemmelser ikke udelukker, at der ydes rådgivning.
5) Rådgivning, der alene vedrører medarbejderordninger.
6) Rådgivning, der ikke honoreres særskilt.
7) Det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsfællesskab.
Stk. 3. Investeringsrådgivning efter stk. 1 kan udøves af aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, interessentselskaber og enkeltmandsvirksomheder.
§ 343 b. Ved investeringsrådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på investeringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5.
Tilladelse
§ 343 c. Finanstilsynet skal give tilladelse til udøvelse af investeringsrådgivning, når
1) medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,
2) virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker hele Unionen og Færøerne, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav, dog mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav,
3) virksomhedens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,
4) virksomheden har hovedkontor og hjemsted på Færøerne,
5) ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 61-62 og
6) betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde
1) alle oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt,
2) oplysninger om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, der ønskes udøvet aktivitet, og
3) oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation.
Stk. 3. § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter stk. 1, foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de nødvendige registreringer.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte ansvarsforsikring.
§ 343 d. Investeringsrådgivere kan udøve investeringsrådgivning og virksomhed, der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led.
Udenlandske investeringsrådgivere
§ 343 e. § 30, stk. 1, 4 og 10, og § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere fra et land inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1.
Færøske investeringsrådgivere i udlandet
§ 343 f. § 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, 4, 5 og 6, og § 39, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for investerings- rådgivere her i landet, der ønsker at udøve investeringsrådgivning i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1.
Stk. 2. Samtidig med fremsendelse af oplysninger i medfør af § 38, stk. 2, oplyser Finanstilsynet, at investeringsrådgiveren ikke er dækket af en garantiordning her i landet og baggrunden herfor.
Stk. 3. En investeringsrådgiver er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandet enhver ændring af de i § 39, stk. 1 og 2, nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.
God skik
§ 343 g. § 43, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Ledelse og ejerforhold
§ 343 h. §§ 61-63 finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
§ 343 i. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når investeringsrådgivning ikke drives i selskabsform.
§ 343 j. En investeringsrådgiver skal organisere og indrette virksomheden på en måde, der sikrer, at risikoen for interessekonflikter mellem rådgiveren og kunden begrænses mest muligt.
§ 343 k. § 223 og § 224, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Stk. 2. Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen, hvis der ikke længere er tegnet en ansvarsforsikring, jf. § 343 c, stk. 1, nr. 2.
§ 343 l. En investeringsrådgivers tilladelse bortfalder, når investeringsrådgiveren erklæres konkurs eller investeringsvirksomheden ophører på anden måde.
Stk. 2. Drives investeringsrådgivning i enkeltmandsvirksomhed, bortfalder tilladelsen, når investeringsrådgiveren dør.
Tilsyn
§ 343 m. Kapitel 21 og 23 og regler udstedt i medfør af disse kapitler finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, stk. 7.
Stk. 3. §§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
§ 343 n. Virksomheder, der yder investeringsrådgivning, skal en gang om året indsende erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 343 c.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede erklæring skal være underskrevet af selskabets bestyrelse og direktion. Hvis virksomheden ikke drives i selskabsform, skal erklæringen underskrives af den daglige ledelse.
Afsnit X b
Kreditvurderingsbureauer
Kapitel 20 b
Kreditvurderingsbureauer
§343 o. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 343 p. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Afsnit X c
Fælles datacentraler
Kapitel 20 c
Fælles datacentraler
§ 343 q. Ved fælles datacentraler forstås i denne lov virksomheder, hvis væsentligste aktiviteter omfatter it-drifts- eller -udviklingsopgaver for flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder, og som overvejende er ejet af
1) en eller flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder i forening eller
2) en eller flere foreninger, hvis medlemmer overvejende er finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder.
Stk. 2. Reglerne for fælles datacentraler i denne lov gælder også for datacentraler, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtagelsesvis, hvis særlige grunde gør sig gældende, dispensere fra stk. 1 og 2. Dispensationer skal være tidsbegrænsede, men kan fornyes.
§ 343 r. Reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, der er udstedt i medfør af denne lovs § 71, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.
Stk. 2. Reglerne om outsourcing udstedt i medfør af § 72 a finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler, hvis de fælles datacentraler outsourcer væsentlige it-opgaver, der udføres for virksomheder omfattet af lovens § 5, stk. 1.
Stk. 3. §§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.
Stk. 4. Kapitel 21 og 23 og regler udstedt i medfør af disse kapitler finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.
Afsnit X d
Det Systemiske Risikoråd
Kapitel 20 d
Det systemiske Risikoråd
§ 343 s. Erhvervsministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd, som består af 10 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) 2 medlemmer indstilles af Danmarks Nationalbank, hvoraf den ene skal være formanden for Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet.
2) 2 medlemmer indstilles af Finanstilsynet.
3) 1 medlem indstilles af hvert af henholdsvis Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Økonomi og Indenrigsministeriet.
4) 3 medlemmer indstilles af Erhvervsministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank. Medlemmerne skal være uafhængige eksperter med viden om finansielle forhold.
Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd og suppleanter herfor. Medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen og kan genudpeges.
Stk. 3. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende råd, som har til opgave at
1) identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark og på Færøerne,
2) udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,
3) komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici,
4) komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finansielle risici, og
5) blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
Stk. 4. Det Systemiske Risikoråds advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 3 og 4, vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, mod den danske regering og landsstyret.
Stk. 5. Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om at afgive observationer, advarsler og henstillinger med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod den danske regering og landsstyret. Når rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen eller landsstyret, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter.
Stk. 6. Observationer, advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 2-4, skal offentliggøres. Det Systemiske Risikoråd kan dog f.eks. af hensyn til den finansielle stabilitet træffe beslutning om, at der er tale om en fortrolig advarsel eller henstilling, som ikke skal offentliggøres.
Stk. 7. Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank er forpligtet til at udlevere relevante oplysninger, herunder oplysninger om specifikke institutter m.v., og udlevere relevante dokumenter m.v. på anmodning fra rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henhold til § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Nationalbank, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra rådet videregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver.
Stk. 8. Danmarks Nationalbank er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd. Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet deltager i sekretariatet.
Stk. 9. Erhvervsministeren fastsætter forretningsordenen for Det Systemiske Risikoråd efter indstilling fra rådet.
Afsnit X e
Fastsættelse af referencerenter
Kapitel 20 e
Fastsættelse af referencerenter
§ 343 t. Ved fastsættelsen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutter og disses kunder.
Stk. 2. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.
Stk. 3. Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende, jf. stk. 1, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller m.v.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte tilsyn, herunder om krav til dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revision m.v.
Tilsyn
§ 343 u. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, om fastsættelsen af referencerenter til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Afsnit XI
Tilsyn og Afgifter
Kapitel 21
Tilsyn m.v.
Generelle regler om tilsyn
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, regler udstedt i medfør af § 372 a, der gennemfører regler fastsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser den færøske registreringsmyndighed overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Finanstilsynet påser end- videre overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 29, stk. 8, i løgtingslóg um góðkendar grannskoðarar og grannskoðanarvirkir.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de pengeinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedshensynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet på Færøerne og i lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende på Færøerne af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7 og 9-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7 og 9-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver eventuelt mod betaling for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab l ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situation.
Stk. 7. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et pengeinstituteller et fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller § 225, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på virksomhedens situation i henhold til stk. 6.
Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I el- ler en koncern om, at virksomheden eller koncernen er nød- lidende eller forventeligt nødlidende, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i forhold til samarbejdet med andre kompetente myndigheder og afviklingsmyndig- heder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder krav til tilsynskollegier og afviklingskollegier.
Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte nær- mere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 12. Erhvervsministeren kan fastsætte nær- mere regler om samordning af tilsynspraksis.
Stk. 13. Erhvervsministeriet kan fastsætte nærmere regler om samordning af tilsynspraksis.
§ 344 a. Konstaterer Finanstilsynet, eller har Finanstilsynet grund til at antage, at et udenlandsk kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser på Færøerne, og som Færøerne er værtsland for, ikke overholder reglerne, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i hjemlandet med henblik på at afklare, hvorvidt der foreligger overtrædelse af reglerne.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlig hastende tilfælde iværksætte de nødvendige forholdsregler for at beskytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser mod finansiel ustabilitet, som vil kunne være en alvorlig trussel mod sådanne kollektive interesser. De anvendte forholdsregler skal stå i et rimeligt forhold til deres formål om at beskytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser på Færøerne mod finansiel ustabilitet, og de skal bringes til ophør, så snart de kompetente myndigheder i hjemlandet har gennemført passende forholdsregler over for kreditinstituttet.
§ 344 b. Er det sandsynligt, at et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I inden for de følgende 12 måneder vil overtræde kravene fastsat i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, kan Finanstilsynet påbyde pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger.
§ 344 c. Finanstilsynet påser overholdelsen af et pengeinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s opfyldelse af kravene til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med 3. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 2. Opfylder virksomheden ikke længere kravene til at benytte en intern metode, jf. stk. 1, inddrager eller begrænser Finanstilsynet tilladelsen til at benytte den interne metode eller påbyder virksomheden at forbedre den interne metode. Finanstilsynet kan også påbyde virksomheden et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til at benytte en intern metode.
Stk. 3. Forekommer der mange overskridelser, jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, for en intern markedsrisikomodel, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er tilstrækkelig nøjagtig, inddrager Finanstilsynet tilladelsen til at anvende modellen eller påbyder virksomheden at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.
§ 344 d. Finanstilsynet udfører de i kapitel 17 og 17 a anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Stk. 2. Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender opgavernes tilrettelæggelse.
§ 345. Erhvervsministeren udpeger en bestyrelse og en direktør for Finanstilsynet. Direktøren udpeges efter høring af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som samlet skal have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt. Bestyrelsen sammensættes af
1) 3 medlemmer med juridisk, økonomisk og finansiel sagkundskab,
2) 2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor,
3) 1 medlem med ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige erhvervsliv og
4) 1 medlem fra Danmarks Nationalbank.
Stk. 3. Erhvervsministeren udpeger blandt medlemmerne 1 formand og 1 næstformand for bestyrelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren udpeger 1 observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrelsen.
Stk. 5. Erhvervsministeren udpeger medlemmer af bestyrelsen og observatøren for op til 2 år ad gangen. Medlemmerne og observatøren kan genudpeges.
Stk. 6. Medlemmerne af bestyrelsen og observatøren må ikke være ansat i eller være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der indgår i koncern med finansielle virksomheder, eller i virksomheder, der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk. 3, i finansielle virksomheder.
Stk. 7. Bestyrelsen
1) godkender tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse,
2) fastlægger de strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og for virksomhed efter kapitel 17 og 17 a,
3) godkender årsrapporten for Finanstilsynet,
4) træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger,
5) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
6) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 4 til politimæssig efterforskning,
7) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet, og
8) bistår Finanstilsynet i behandlingen af sager efter kapitel 17 og 17 a, der ikke er omfattet af nr. 2.
Stk. 8. Bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, herunder pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsikrings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold, værdipapirhandel og regnskabsforhold. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra ekspertpanelet i forbindelse med behandling af konkrete tilsynssager.
Stk. 9. Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrelsens behandling af tilsynssager om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning. Forbrugerombudsmanden har i sager omfattet af 1. pkt. samme beføjelser som medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 10. I de i stk. 7, nr. 4-6, nævnte sager har parten ret til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens beslutning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Desuden bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod.
Stk. 11. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.
Stk. 12. Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om foretræde for bestyrelsen, jf. stk. 10, og om ekspertpanelet, jf. stk. 8. Forretningsordenen godkendes af erhvervsministeren.
Stk. 14. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompetence efter stk. 7, nr. 4, 6 og 8, til Finanstilsynets direktion.
Stk. 15. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver 1 særlig sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.
§ 345 a. Erhvervsministeren godkender satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning m.v. for lån, der finansieres med særligt dækkede obligationer, og hvortil der ydes statsstøtte, bortset fra lån inden for jordbrugsområdet.
§ 346. Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere foretage inspektionsbesøg i sparevirksomheder.
Stk. 2. Efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed skal der afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef.
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. Endvidere kan Finanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af udenlandske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er beliggende her i landet. For så vidt angår investeringsselskaber og administrationsselskaber, kan Finanstilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland foretage den i 1. pkt. nævnte inspektion i filialen.
Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter, administrationsselskaber og investeringsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer, en finansiel holdingvirksomhed eller en fælles datacentral med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 21-32, nævnte myndigheder og organer.
Stk. 7. I tilfælde, hvor en koncern har et udenlandsk datterselskab, der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, og dette datterselskab ikke medtages i et konsolideret tilsyn efter artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, kan den kompetente myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvori kreditinstituttet eller investeringsselskabet er beliggende, anmode et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20 og 21, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, som er modervirksomhed for kreditinstituttet eller investeringsselskabet, om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for den kompetente myndighed at gennemføre tilsynet med kreditinstituttet eller investeringsselskabet.
§ 347 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
§ 347 b. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.
Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral.
Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for virksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.
Stk. 6. Hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral.
§ 347 c. Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
§ 348. Den Færøske Forbrugerombudsmand kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Den Færøske Forbrugerombudsmand kan endvidere behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 43, stk. 3. Lagtingslov om markedsføring (marknaðarføring) § 20, § 21, stk. 2, § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 26 finder tilsvarende anvendelse på sager, som den Færøske Forbrugerombudsmand ønsker at anlægge efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 43 og 72. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.
§ 348 a. Finanstilsynet underretter den Færøske Forbrugerombudsmand, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at virksomheden har overtrådt § 43, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 43, stk. 2.
Stk. 2. Den Færøske Forbrugerombudsmand har uanset § 354 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.
§ 349. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.
Stk. 2. Redegørelsen skal
1) være vedlagt en udtalelse fra virksomhedens eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,
2) forelægges virksomhedens bestyrelse til godkendelse og
3) indsendes i kopi til Finanstilsynet.
§ 350. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis
1) virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, obligationsejernes, investeringsforeningernes, specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller
2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.
§ 350 a. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte strengere nationale foranstaltninger inden for rammerne af artikel 458 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, såfremt der sker ændringer i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt alvorlige negative følger for det finansielle system og realøkonomien.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Erhvervsministeren kan uanset proceduren i artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov,
1) øge risikovægte med op til 25 pct. for eksponeringer, der følger af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt vi og vii, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og
2) reducere grænsen med op til 15 pct. for store eksponeringer omfattet af artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 4. Erhvervsministerens foranstaltninger iværksat i henhold til stk. 1 og 3 kan finde anvendelse for en periode på op til 2 år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, afhængigt af hvad der måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskravene i artikel 458, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, er opfyldt. Erhvervsministeren kan forlænge anvendelsen for nationale foranstaltninger iværksat i henhold til stk. 2 med op til 1 år ad gangen, jf. artikel 458, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a, eller for et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut også § 64 b, stk. 1, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt institut (G-SIFI) at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravene efter § 313, stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelov eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, § 64 b eller stk. 3 på baggrund af § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomheden tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.
§ 352. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.
§ 352 a. I tilfælde, hvor en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, størstedelen af den finansielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis et af nedennævnte forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for virksomhedens konkurs m.v.:
1) Finansiel Stabilitet har medvirket ved overdragelsen af virksomheden, jf. §§ 7 eller 8 i lov om finansiel stabilitet, eller staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af § 16 a i lov om finansiel stabilitet.
2) Staten har lidt tab på kapital indskudt i virksomheden i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter eller på ejerbeviser, som staten har erhvervet som led i konverteringen af sådan kapital.
3) Staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for virksomheden, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af virksomheden.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed.
Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.
Stk. 4. Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse efter stk. 1 omfatter også de finansielle virksomheder, som opfyldte bestemmelsens krav efter den 15. september 2009.
§ 353. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i den færøske registreringsmyndighed, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne bestemmelse,
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af massegældsbreve, jf. § 45,
3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,
4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser for Færøerne om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,
5) dækning af Indskyder- og investorgarantiordningen, jf. § 51,
6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
7) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
8) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,
9) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
10) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
11) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
12) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
13) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Det Systemiske Risikoråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af den for Færøerne gældende straffelov eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog stk. 14.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 13 og 14.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 13 og 14.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet ag 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervsministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. dog stk. 14.
11) De i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., og efter § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet.
12) Skifteretten, jf. dog stk. 13, andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
13) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætninger af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
14) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
15) Erhvervsministeriet i sager om behandling af ansøgninger om og sager om statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. dog stk. 14.
16) Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.
17) Skráseting Føroya, i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 13, når oplysningerne vedrører en fond eller forening omfattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Skráseting Føroya, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og 14.
19) Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og på Færøerne og lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
20) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
21) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med de finansielle markeder samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, organer, der medvirker ved finansiellevirksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
22) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13.
23) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 13.
24) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som om-handlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13.
25) Myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med finansielle virksomheder, i en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 14.
26) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
27) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en finansiel virksomhed.
28) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirog Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
29) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med de finansielle markeder samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, institutioner, der forvalter indskyder eller investorgarantiordninger, organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.
30) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.
31) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12 og 13.
32) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.
33) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.
34) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.
35) Det grønlandske landstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i Grønland.
36) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
37) Grønlands Landsting stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
38) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område under forudsætning af, at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 13.
39) Myndigheder el.lign. i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forestår afviklingen af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Stk. 7. Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om resultatet af stresstest udført af Finanstilsynet efter artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed.
Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 29, kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 37, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 38, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 30-33, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr.6, 7, 12, 17, 18, 22-24, 30-33 og 39, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 18, 24 og 33, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.
Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, kan alene ske, såfremt de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den EU-medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger eller Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) eller fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, institutioner, der forvalter indskyder eller investorgarantiordninger, organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346, stk. 4.
Stk. 15. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.
§ 354 a. Reaktioner givet efter § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen, som sat i kraft ved kongelig anordning for rigsmyndighedernes behandling af sager om færøske anliggender. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, med mindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.
§ 354 b. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:
1) god skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf,
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af massegældsbreve, jf. § 45,
3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,
4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,
5) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
6) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
7) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,
8) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
9) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
10) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
11) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
12) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve finansiel virksomhed uden tilladelse, jf. §§ 7, 9, og 10 og § 334.
§ 354 c. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 354 d. Såfremt en finansiel virksomhed har videregivet oplysninger om den finansielle virksomhed og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.
§ 354 e. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344, stk. 1, og navnet på virksomheden eller personen. 1. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61 b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre ufor-holdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske, hurtigst muligt efter at personen eller virksomheden er underrettet om påtalen, påbuddet eller tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.
§ 354 f. Finanstilsynet kan offentliggøre resultatet af Finanstilsynets stresstest af en finansiel virksomhed, der udføres efter artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).
§ 354 g. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 354, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
1) Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed.
2) Virksomheder, med hvilke en finansiel virksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 347, stk. 3.
3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 347, stk. 4.
4) En person som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af § 64, stk. 1-3.
5) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 61, 61 a og 61 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 62, stk. 1-3.
6) Revisor i en finansiel virksomhed, når Finanstilsynet fratager denne certificeringen i henhold til § 199, stk. 1, jf. § 199, stk. 4, eller påbyder denne at give oplysninger om virksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån m.v. i den finansielle virksomhed, som revisor reviderer, jf. § 199, stk. 4-7 og 9.
7) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
8) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitut-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller værdipapirhandlervirksomhed, jf. § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, og § 14, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 14, stk. 4.
9) Et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter en finansiel virksomhed tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 14, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, § 224 og § 225, stk. 1.
10) Virksomheder, som tilsynet finder, har snævre forbindelser til en finansiel virksomhed, når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 224.
11) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af finansielle virksomheders eneret til navn, jf. § 7, stk. 5, og § 9, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.
12) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 1 og 3, og § 10, stk. 1 og 5, uden tilladelse.
13) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 9, stk. 11.
14) Investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer investeringsforeningen, specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning.
15) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
16) Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen i et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i medfør af § 243 c i sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den midlertidige administrator.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for en likvidator og en administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i tilsynets kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 13 og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, jf. bilag 9, anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 1. marts 2006. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. marts 2006. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse af truffet efter anordningens ikrafttræden.
Stk. 6. Finanstilsynet kan, når tilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensynstagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2006.
§ 356. Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra Finanstilsynets direktør eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.
Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 77, stk. 1. Erhvervsministeren skal for Finanstilsynets direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden erhvervsministerens tilladelse indgå aftaler, der medfører en eksponering, med eller stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre medarbejdere i Finanstilsynet udarbejder erhvervsministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af aftaler, der medfører en eksponering, med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virksomheder. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.
Frister
§ 357. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, flagdag, olaidag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Særlige regler for forsikringsselskaber om tilsyn
§§ 358-359. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 22
Afgifter
§ 360. Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Opgaver, som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og medregnes ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabilitets bevilling på finansloven fra pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomhedes andel af de i 1. pkt. omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
§ 361. 3) Følgende virksomheder betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring betaler 510.000 kr.
2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og særlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.
3) Operatører af regulerede markeder og alternative markedspladser betaler et grundbeløb på 12.000 kr. pr. selskab, hvis værdipapirer er optaget til handel ultimo det foregående år.
4) Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 5.000 kr.
5) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lignende virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.
6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 670.000 kr.
7) VP Securities A/S betaler 1.840.000 kr.
8) Garantifonden for skadeforsikringsselskaber betaler 50.000 kr.
9) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved udgangen af året, betales 20.000 kr., og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved udgangen af året, betales 10.000 kr. Afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleretmarked, betaler 5.000 kr.
10) Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I betaler samlet 2.300.000 kr. og fra 2017 samlet 1.500.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
11) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.
12) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om optagelse i et register for kvalificerede investorer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
13) Udstedere, som er forpligtet til at sende oplysninger til Finanstilsynet efter § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 6.800 kr.
14) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer, betaler 12.400 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler herefter 1.650 kr. årligt, så længe værdipapiret er officielt noteret.
15) Hver operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter, betaler 12.400 kr.
16) Investeringsrådgivere betaler 8.250 kr.
17) Organisationer med et almennyttigt formål, som anmoder om optagelse i et register for almennyttige organisationer, som kan modtage pengeoverførsler op til 150 euro uden oplysningskrav i forbindelse med pengeoverførsler, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, § 16, stk. 4, og lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, § 3, stk. 2, betaler 750 kr. pr. anmodning.
18) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdpapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler
a) 1.650 kr. for op til 10.000 transaktioner,
b) 8.250 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner,
c) 53.750 kr. for mellem 100.000 og 1 million transaktioner og
d) 227.500 kr. for over 1 million transaktioner.
19) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalinger som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 40.900 kr.
20) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalinger som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 4.100 kr.
21) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pantebrevsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 10.000 kr.
22) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalinger som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 60.000 kr.
23) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge, jf. lov om betalinger, betaler 6.000 kr.
24) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 8.000 kr.
25) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 27 og 28 i lov om investeringsforeninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betales 2.500 kr.
26) En fælles datacentral betaler 53.000 kr. Såfremt en fælles datacentral i et regnskabsår gennemsnitligt har færre end 25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral 1.000 kr.
27) Centrale modparter med tilladelse, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), jf. § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 387.250 kr.
28) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne, og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler 20.000 kr.
29) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond på Færøerne, betaler 2.000 kr. pr. alternativ investeringsfond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
30) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. lov om finansielle rådgivere, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 12.000 kr.
31) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
32) Udenlandske forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere af europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, som er meddelt tilladelse til at markedsføre europæiske sociale iværksætterfonde eller europæiske kvalificerede venturekapitalfonde på Færøerne, betaler 2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
33) Godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 68.150 kr.
34) Professionelle foreninger betaler 8.250 kr. pr. forening og 2.450 kr. pr. afdeling.
35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 7.500 kr.
Stk. 2. Grundbeløb, jf. stk. 1, er angivet i 2004-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.
§ 362. Fondsmæglerselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Hedgeforeninger betaler årligt 25.000 kr. pr. forening eller pr. afdeling plus 0,02 promille af deres balance.
§ 363. Pengeinstitutter, virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, andre sparevirksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 5, nævnte og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler årligt 49,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede gælds- og garantiforpligtelser. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og 364-366. Der pålægges altid en minimumafgift på 2.000 kr.
§§ 364-366. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 367. Investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger betaler årligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.
§ 368. Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af § 360, stk. 4, og §§ 362-367 foretages på grundlag af oplysninger i den for seneste regnskabsår aflagte årsrapport eller i mangel af en sådan den senest indsendte regnskabsindberetning. For så vidt angår forsikringsmæglerselskaber, foregår beregningen på grundlag af den senest indsendte indtægtsspecifikation.
Stk. 2. Fuld afgiftspligt påhviler enhver virksomhed, der har været under tilsyn en del af det pågældende kalenderår. Afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.
Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets tilsyn sammenlægges, betaler den fortsættende virksomhed den ophørte virksomheds afgift.
Stk. 4. Hvis en virksomhed ophører med at være under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning, fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden ophører, på følgende måde:
1) Virksomheder omfattet af § 361 betaler grundbeløbet.
2) Virksomheder omfattet af § 362 betaler den fastsatte promille i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det foregående års årsregnskab eller indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.
3) Virksomheder omfattet af §§ 363 og 367 betaler procenten fra den seneste afgiftsopkrævning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste års årsrapport. Hvis ikke det seneste års årsrapport er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde nedsætte afgiften.
§ 369. Afgifterne for det pågældende år opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.
Stk. 2. Afgifterne ifølge dette kapitel kan inddrives ved udpantning.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 370. Overskud og underskud reguleres over en opsparingskonto.
Stk. 2. En eventuel difference mellem den opkrævede afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet beløb til afgiftsopkrævning det efterfølgende finansår.
Afsnit XII
Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 23
Delegations- og klagebestemmelser
§ 371. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller den færøske registreringsmyndighed i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller regler udstedt i medfør af § 29, stk. 8 i Løgtingslóg um góðkendar grannskoðarar og grannskoðanarvirkir (Revisorloven), forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i forbindelse med forhold omfattet af § 246, der ønskes påklaget, skal indbringes for Erhvervsankenævnet senest 24 timer efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder, jf. § 71 b, stk. 3, eller andre myndigheder i medfør af denne lov, kan uanset stk. 1 ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.
Generelle bemyndigelsesbestemmelser
§ 372 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for Færøerne, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordning (EF) nr. 1060/2009, og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), herunder om de ændringer af afgørelser eller retsakter, som de færøske forhold tilsiger.
Kapitel 24
Straffebestemmelser
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40, 45 og 46, § 49, stk. 1, § 52, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1 , § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, § 156, §§ 170, 171 og 173-175 a, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 204, stk. 1, § 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, og § 343 j, artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, samt artikel 14 og artikel 24, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3 og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71, b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, § 182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188 stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190,§ 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk. 1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af § 112, stk. 1, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin). Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.
Stk. 4. I regler udstedt i medfør af loven og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.
Stk. 6. Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller en udsteder af elektroniske penge eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder personer knyttet til en sparevirksomhed eller en udsteder af elektroniske penge eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 8. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.
§ 373 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sigrede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Regler i lov for Færøerne om rettens pleje, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 374. Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller den færøske registreringsmyndighed, kan Finanstilsynet henholdsvis den færøske registreringsmyndighed som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger af § 347, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Stk. 4. Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1 og 2.
Stk. 6. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Finanstilsynet give den pågældende virksomhed påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Stk. 7. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynet ved tilsynets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.
Kapitel 25
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§§ 375-393. (Udelades)
------
Anordning nr. 34 af 16. januar 2015 (Bevilling af engagementer, obligatorisk anvendelse af danske regnskabsregler, tilladelse til og tilsyn med auktionsplatform for handel med CO2-kvoter og fælles datacentraler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 35 af 16. januar 2015 (Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 36 af 16. januar 2015 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 37 af 16. januar 2015 (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 38 af 16. januar 2015 (Indførelse af regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan og for afrapportering herom) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 39 af 16. januar 2015 (Styrkelse af Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser og håndhævelsesbeføjelser i forhold til finansielle virksomheder m.v. samt styrkelse af beskyttelsen af børn og unge i forbindelse med markedsføring af alkohol) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 40 af 16. januar 2015 (Revisorers uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
Stk. 2. Revisorer, der på tidspunktet for anordningens ikrafttræden er valgt som revisorer på et pengeinstituts ordinære generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, kan fungere som revisorer uden certificering i henhold til § 1, nr. 6, jf. nr. 12, indtil den førstkommende ordinære generalforsamling eller det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde efter anordningens ikrafttræden.
------
Anordning nr. 41 af 16. januar 2015 (Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer med indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre, adgang til, at andre end låntagerne i et realkreditaktieselskab kan udøve indflydelse på den forening, der ejer realkreditselskabet, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
------
Anordning nr. 689 af 22. maj 2015 (Gennemførelse af epenge- direktivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. juli 2015.
------
Anordning nr. 693 af 22. maj 2015 (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. § 1, nr. 65, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som affattet ved § 1, nr. 65, fastsættes i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 til 0,625 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,25 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,875 pct. af den samlede risikoeksponering.
Stk. 4. Den kontracykliske buffersats for Færøerne, jf. § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som affattet ved § 1, nr. 65, kan i 2016 fastsættes op til 1,0 pct., i 2017 fastsættes op til 1,5 pct., i 2018 fastsættes op til 2,0 pct. og i 2019 fastsættes op til 2,5 pct.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer, der på det tidspunkt, hvorfra lovens § 1, nr. 129, jf. den foreslåede § 313 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, har virkning, besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter bestemmelsen, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af § 313, stk. 1.
Stk. 6. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der senest den 30. november 2015 udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. § 308 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65, fra den 1. januar 2016. Fristen i 1. pkt. gælder tilsvarende for de pengeinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).
Stk. 7. § 1, nr. 49, finder alene anvendelse på årsrapporter vedrørende regnskabsår, der begynder den 1. januar 2015 eller senere.
------
Anordning nr. 756 af 19. juni 2017 om ikrafttræden for Færøerne af dele af lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Anordningen træder i kraft den 1. juli 2017.
------
Anordning nr. 1588 af 19. december 2017 (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. januar 2018.
------
Anordning nr. 1582 af 19. december 2017 (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternativeinvesteringsfonde m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 46.
------
Anordning nr. 1581 af 19. december 2017 (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, 18, 24 og 25.
Stk. 3. § 48, stk. 1, 2 og 10, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder kun anvendelse på aftaler om tredjemandspant, hvis de pågældende ydelser forfalder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. § 48, stk. 3, 4 og 9, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Stk. 6. For kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, som er indgået før lovens ikrafttræden, eller som er omfattet af overgangsbestemmelserne i stk. 2-5, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på medlemmer, der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 2, er valgt til bestyre sen i pengeinstitutter.
------
Anordning nr. 1583 af 19. december 2017 (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. januar 2018.
------
Anordning nr. 1580 af 19. december 2017 (Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, 9-11 og 15. Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Erhvervsministeriet, den 8. oktober 2019
SIMON KOLLERUP
/ Jesper Berg
Bilag 1
Pengeinstitutvirksomhed
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
2) Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
- forbrugerkreditter,
- realkreditlån,
- factoring og diskontering,
- handelskreditter (inkl. forfatering),
- finansiel leasing.
3) Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
4) Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 3.
5) Sikkerhedsstillelse og garantier.
6) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
7) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
8) Pengeformidling (money broking).
9) Kreditoplysninger.
10) Boksudlejning.
11) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
12) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve.
13) Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge og kreditmidler.
14) Udstedere af elektroniske penge.
Bilag 2
Kreditinstitutvirksomhed
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
2) Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
a) forbrugerkreditter,
b) realkreditlån,
c) factoring og diskontering,
d) handelskreditter (inkl. forfatering).
3) Finansiel leasing.
4) Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
5) Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 4.
6) Sikkerhedsstillelse og garantier.
7) Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende
a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),
b) valutamarkedet,
c) finansielle futures og optioner,
d) valuta- og renteinstrumenter,
e) værdipapirer.
8) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
9) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
10) Pengeformidling (money broking).
11) Porteføljeadministration og -rådgivning.
12) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
13) Kreditoplysninger.
14) Boksudlejning.
15) Udstedelse af elektroniske penge.
Bilag 3
Realkreditvirksomhed
Sættes ikke i kraft for Færøerne
Bilag 4
Investeringsservice
AFSNIT A
1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
2) Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers regning.
3) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
4) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
5) Investeringsrådgivning.
6) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter.
9) Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter.
AFSNIT B
1) Boksudlejning.
2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
6) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
7) Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 5, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.
8) Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.
Bilag 5
Instrumenter
1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,
2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,
3) andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.eller lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering,
4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,
5) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør),
6) optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin,
8) kreditderivater,
9) finansielle differencekontrakter (CFD’er),
10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indeks og mål, som ikke er omfattet af de øvrige numre, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin, og
11) valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.
Bilag 6
Funktioner (opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning
1) Investeringsforvaltning.
2) Administration:
a) Juridiske og regnskabsmæssige tjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning.
b) Kundeforespørgsler.
c) Fastsættelse af den indre værdi samt emissions- og indløsningspriser (herunder selvangivelser).
d) Kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance).
e) Ajourføring af investorregistre.
f) Fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud).
g) Emission og indløsning af andele.
h) Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser).
i) Registrering.
3) Markedsføring.
Bilag 7
Forsikringsvirksomhed - skade
Sættes ikke i kraft for Færøerne
Bilag 8
Forsikringsvirksomhed - liv
Sættes ikke i kraft for Færøerne
1) Broytt við bekendtgørelse av lov nr. 467 frá 29. apríl 2019, har § 2 ljóðar soleiðis: “Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2019.”
2) Broytt við anordning 2235 frá 21. desember 2020, har § 2 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Anordningen finder anvendelse på udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på Færøerne, som foretages senest den 30. juni hvert år, jf. § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. dog stk. 2. Stk. 3. Grænseværdien i § 308, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningens § 1, nr. 2, fastsættes til 3 mia. kr. ved udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i 2021.”
3) Broytt við § 157 íanordning nr. 1223 frá 4. juni 2021, har § 154 ljóðar soleiðis: “§ 154. Anordningen træder i kraft den 1. juli 2021. Stk. 2. Juridiske personer, der har en tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i Danmark i henhold til §§ 8 eller 9 i den danske lov om betalinger, og som i dag udøver virksomhed på Færøerne, skal senest 1. december 2021 orientere Finanstilsynet om den virksomhed, der udøves på Færøerne. Stk. 3. Juridiske personer, der ikke er omfattet af stk. 2, der inden den 1. juli 2021 har påbegyndt virksomhed på Færøerne, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse efter §§ 8 eller 9, kan fortsætte denne virksomhed her i landet uden tilladelse indtil den 1. juli 2022.”
