Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Umhvørvis- og vinnumálaráðið
  • Útgávudagur: 01-03-1988
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

1. mars 1988Nr. 106

Bekendtgørelse om nødradiopejlsendere og vagtmodtagere i fiskeskibe. 1)

 I medfør af § 2, stk. 5, og § 28, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. fastsættes:

Definitioner

 § 1. I denne bekendtgørelse skal efternævnte udtryk forstås som nedenfor angivet:

 

„Fiskeskib“

–   Ethvert skib, der er forsynet med fiskericertifikat i henhold til lov om skibsregistrering

 

„Godkendt“

–   Godkendt af Post- og Telegrafvæsenet.

 

„Nødradiopejlsender“

–   Radioanlæg, der i nødsitutioner benyttes til udsendelse af radiosignaler, der kan alarmere kyststationer, redningscentraler, skibe eller fly, og som kan lokaliseres ved radiopejling.

 

„Vagtmodtager“

–   Radiomodtager, der kun modtager på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz og er forsynet med en anordning, der blokerer for andre signaler end foreskrevne alarmsignaler.

 

„Længde“

–   Længde målt i overensstemmelse med reglerne i den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977.

Nødradiopejlsendere

 § 2. Ethvert fiskeskib på 20 registertons brutto og derover skal være udrustet med nødradiopejlsender, medmindre det for skibet fastsatte fartsområde falder inden for et af nedennævnte fartsområder:

a)    Fart inden for linierne Skagen-Vinga og Falsterbo-Darsser Ort,

b)    Lokal fart ved Færøerne indtil 20 sømil fra kysten, eller

c)    Fart ved Grønland indtil 30 sømil fra kysten.

 Stk. 2. I skibe, for hvilke der er foreskrevet én eller flere redningsflåder, skal der i hver af disse være nedpakket en nødradiopejlsender.

 Stk. 3. I skibe, for hvilke der ikke er foreskrevet redningsflåde, skal nødradiopejlsenderen, hvis den ikke er nedpakket i en redningsflåde, opbevares i styrehuset eller på andet let tilgængeligt sted. I så tilfælde skal anlæggets startkontakt være plomberet af Søfartsstyrelsen eller af en af Søfartsstyrelsen dertil bemyndiget person eller virksomhed.

 Stk. 4. Såfremt der i en ikke foreskreven redningsflåde ikke er nedpakket en nødradiopejlsender, skal  flådens container eller paksæk på tydelig måde være forsynet med påmærkning herom.

§ 3. Ombord i et fiskeskib, der i henhold til § 2, stk. 1, skal være udrustet med nødradiopejlsender, må der kun forefindes nødradiopejlsender af godkendt type. De i henhold til denne bekendtgørelse påbudte nødradiopejlsendere skal kunne sende på frekvensen 121,5 MHz med en udstrålet spidseeffekt på mindst 250 milliwatt samt på mindst én af nedenstående frekvenser:

2182 kHz     med en rækkevidde af mindst 50 sømil.

243 MHz      med en udstrålet spidseffekt på mindst 250 milliwatt, eller

406 MHz      med effekt og identifikation i overensstemmelse med COSPASSARSAT systemets specifikationer.

 Stk. 2. En nødradiopejlsender skal drives fra et indbygget batteri, der har tilstrækkelig kapacitet til mindst 48 timers uafbrudt drift. Batteriets lagerholdbarhedstid skal være mindst 2 år. Udskiftning af batteri skal finde sted med intervaller svarende til højst halvdelen af lagerholdbarhedstiden.

 Stk. 3. Nødradiopejlsenderen skal afprøves mindst hver 12. måned. Ved afprøvningen skal den i anlægget indbyggede kunstige antenne benyttes. Dato for afprøvning og udskiftningstidspunkt for batteriet skal være tydeligt angivet på anlægget. Afprøvning og udskiftning af batterier skal foretages af det pågældende anlægs fabrikant eller serviceorganisation.

Vagtmodtager

 § 4. Ethvert fiskeskib på 24 m og derover i længde, som i henhold til § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse er udrustet med nødradiopejlsender, skal være udrustet med vagtmodtager.

 Stk. 2. Vagtmodtageren skal være af godkendt type og installeret i styrehuset. Den skal være tilsluttet en særskilt antenne.

Vagttjeneste

 § 5. I et fiskeskib, som i henhold til denne bekendtgørelse skal være udrustet med vagtmodtager, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz ved hjælp af vagtmodtageren.

 Stk. 2. Den i vagtmodtageren indbyggede anordning, der blokerer for andre signaler end foreskrevne alarmsignaler, må kun benyttes, når forholdene efter skibsførerens skøn er af en sådan art, at opretholdelse af lyttevagten ville kunne forstyrre skibets sikre drift og navigering.

Dispensation

 § 6. Søfartsstyrelsen kan under ganske særlige omstændigheder gøre undtagelse fra de i bekendtgørelsen indeholdte bestemmelser.

Straffebestemmelse

 § 7. Overtrædelse af §§ 2-5 straffes med bøde eller hæfte.

Ikrafttræden m.v.

 § 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 635 af 6. december 1982 om nødradiopejlsendere og vagtmodtagere i fiskeskibe.

 Stk. 2. For fiskeskibe, der er udrustet med nødradiopejlsender i henhold til § 2 i denne bekendtgørelse, bortfalder kravet om transportabelt radioapparat i § 4, pkt. 2, i bekendtgørelse nr. 174 af 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe og § 311 i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.

 

 

 



1) Kunngjørd tann 23.12.1993.