Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
10. august 2016Nr. 1097
Bekendtgørelse af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Herved bekendtgøres lov nr. 735 af 6. december 1989 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne med de ændringer, der følger af lov nr. 157 af 20. februar 2013.
§ 1. Love, anordninger og bekendtgørelser, der gælder på Færøerne, skal kundgøres i landsstyrets kundgørelsestidende for Færøerne, Kunngerdabladid.
Stk. 2. Anordninger og bekendtgørelser, der er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende, skal ikke kundgøres i Kunngerdabladid.
§ 2. Love, anordninger og bekendtgørelser, der ikke indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsen, træder i kraft på Færøerne ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori den pågældende retsforskrift er indført i Kunngerdabladid.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Lov nr. 51 af 1. april 1896 om kundgørelse af love og anordninger på Færøerne ophæves.
-------------
Lov nr. 157 af 20. februar 2013 (Ændringer i forbindelse med overgang til elektronisk kundgørelse af retsforskrifter på Færøerne)1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.2)
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder anvendelse for love, anordninger og bekendtgørelser, der stadfæstes eller udstedes efter denne lovs ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 10. august 2016
SØREN PIND
/ Thomas Klyver
1) Lovændringen vedrører § 2.
2) Lov nr. 157 af 20. februar 2013 trådte i kraft den 1. april 2013, jf. bekendtgørelse nr. 237 af 11. marts 2013 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer i forbindelse med overgang til elektronisk kundgørelse af retsforskrifter på Færøerne).