Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
27. oktober 2010Nr. 1219
Bekendtgørelse for Færøerne om afviklingsberedskab 1)
I medfør af §§ 245 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 830 af 30. august 2009, som ændret ved lov nr. 721 af 25. juni 2010, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1067 af 10. september 2010, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder med tilladelse som pengeinstitut, jf. § 7 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på filialer beliggende på Færøerne, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Derudover finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S.
Nødvendige oversigter og oplysninger
§ 2. Et pengeinstitut skal kunne tilvejebringe en åbningsbalance, jf. stk. 2.
Stk. 2. Åbningsbalancen skal indeholde en opgørelse af aktiver, gæld og øvrige forpligtelser, bortset fra efterstillede forpligtelser, jf. § 98 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og udarbejdes på grundlag af et perioderegnskab, jf. Finanstilsynets indberetningsskema ES2 med de nødvendige justeringer der følger af stk. 4-6.
Stk. 3. Perioderegnskabet, der danner grundlag for åbningsbalancen, opgøres på baggrund af pengeinstituttets normale regnskabspraksis i løbet af 12 timer efter dagsafslutning. Instituttet skal i videst muligt omfang have opdaterede oplysninger til brug for at kunne udarbejde en åbningsbalance, jf. bilag 1.
Stk. 4. Aktiver og forpligtelser opgøres i åbningsbalancen til estimerede realisationsværdier ved en umiddelbar overdragelse. Værdiansættelsen skal afspejle, at der ikke er tale om en going concern overdragelse, og skal ske uden hensyntagen til eventuelle værdier af goodwill og andre immaterielle rettigheder, jf. bilag 1.
Stk. 5. Indlån og andre forpligtelser, der dækkes ved modregning i aktiver eller dækkes af Garantifonden for Indskydere og Investorer, indgår fuldt ud i åbningsbalancen. Øvrige forpligtelser, som datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S indtræder i, indregnes efter forholdsmæssigt fradrag for den del, der ikke kan dækkes af de overtagne nettoaktiver efter indregning af en mellemregning (værdiansættelsesreserve), som udgør et passiv.
Stk. 6. Åbningsbalancen skal baseres på perioderegnskabet korrigeret for væsentlige efterfølgende ændringer og indskud dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer.
§ 3. Et pengeinstitut skal kunne beregne og udarbejde en opgørelse af de af Garantifonden for Indskydere og Investorer dækkede indskud og dækkede værdipapirer.
Stk. 2. Opgørelsen skal kunne foreligge 12 timer efter dagsafslutning.
§ 4. Et pengeinstitut skal inden for 12 timer kunne opgøre størrelsen af indskydernes indeståender og afgivne garantier i datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S efter den forholdsmæssige opgørelse og under hensyntagen til dækningen under Garantifonden for Indskydere og Investorer.
Stk. 2. Pengeinstituttet skal have et system til at opbevare resultatet af beregningen af størrelsen af indskydernes oprindelige indestående og størrelsen af indeståender i datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S ved den forholdsmæssige overdragelse, samt de enkelte indskyderes dækkede beløb under Garantifonden for Indskydere og Investorer.
Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2 skal efter overdragelsen være til rådighed for både det oprindelige pengeinstitut og datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S.
Effektive sagsgange og systemer
§ 5. Et pengeinstitut skal have et system til generel orientering af kunder, kreditorer og garantirekvirenter i forbindelse med overdragelse af instituttets aktiviteter til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Den generelle orientering kan ske via elektroniske medier, pressen eller lignende og skal ske inden eller samtidig med, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S åbner den førstkommende hverdag.
Stk. 2. Et pengeinstitut skal have et system til individuel orientering af kunder i forbindelse med overdragelse af instituttets aktiviteter til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Den individuelle orientering skal foretages hurtigst muligt efter overdragelsen af instituttets aktiviteter til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S.
Stk. 3. Systemet skal som minimum sikre, at indskydere orienteres om det foretagne debitorskifte og baggrunden herfor, størrelsen af indskydernes nye indestående og størrelsen af indestående, der ikke blev honoreret i forbindelse med overdragelsen, størrelsen af indskydernes tilgodehavende, samt procedurer for rejsning af krav mod det oprindelige pengeinstitut.
§ 6. Pengeinstitutter skal have effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer, at nødvendige oplysninger til brug for den umiddelbare værdiansættelse er opdaterede og inden for 12 timer kan tilvejebringes, jf. bilag 2.
Stk. 2. Oplysninger, som for eksempel de der fremgår af bilag 3, skal kunne tilvejebringes hurtigst muligt til brug for revisorernes endelige værdiansættelse af aktiverne, jf. § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet.
§ 7. Et pengeinstitut skal udvise en god administrativ praksis således, at pengeinstituttet har overblik over omfanget af, betydningen af og lokaliseringen af væsentlige gensidigt bebyrdende kontrakter.
Stk. 2. Kontrakter, der er centrale for instituttets umiddelbare videreførelse, skal kunne fremskaffes inden for 24 timer, jf. eksemplerne i bilag 4.
§ 8. Et pengeinstituts eksterne revisor skal én gang årligt gennemgå pengeinstituttets tilrettelæggelse og implementering af forretningsgange og systemer til efterlevelse af kravene i §§ 2-7 og på grundlag heraf afgive revisorerklæring herom, der skal kunne forelægges Finanstilsynet efter anmodning. Såfremt erklæringen afgives med forbehold eller supplerende oplysninger, skal revisor udarbejde en separat erklæring med de nødvendige modifikationer. Erklæringen afgives efter standarder, der findes på Finanstilsynets hjemmeside. Der er ikke forpligtelse for revisor til at teste funktionaliteten.
Stk. 2. Den første revisorerklæring skal afgives senest samtidig med påtegning af pengeinstituttets årsregnskab for 2010.
Straffebestemmelse
§ 9. Overtrædelse af §§ 2-8 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel, i den for Færøerne gældende straffelov.
Ikrafttræden
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2010.
Finanstilsynet, den 27. oktober 2010
ULRIK NØDGAARD
/ Kristian Vie Madsen
Bilag 1
Åbningsbalance
Den skematiske oversigt:
Skemaet bør afspejle Finanstilsynets ES skema, der indeholder de relevante aktiver og passiver, som åbningsbalancen skal indeholde. Udgangspunktet for den foreløbige åbningsbalance er den seneste interne opgørelse tillagt intern viden. Den foreløbige åbningsbalance skal være baseret på den regnskabspraksis, det enkelte institut aflægger regnskab efter. Åbningsbalancen udarbejdes således efter kendte og faste retningslinjer, som interne rutiner og it-miljøet kan håndtere.
Udgangspunktet for åbningsbalancen er en it-kørsel og en opstillingsform, der svarer til en »normal« kvartals- eller helårskørsel.
Denne balance er endvidere baseret på de regnskabsprincipper, det enkelte institut aflægger regnskab efter. Regulering af eksempelvis aktiver til realisationsværdi m.v. kan således ske i en efterfølgende proces. Eftersom balancen (formentlig) skal køres uden for en planlagt rapporteringstermin, kan værdiansættelsen af visse poster (som udgangspunkt) baseres på et større skønselement sammenlignet med en sædvanlig måneds-/ultimokørsel. Eksempler herpå kunne være:
-Poster, hvor der ikke kan fremskaffes opdaterede dagsværdier (f.eks. illikvide papirer, hvor kursfastsættelsen sker på basis af »anerkendte« modeller etc.), eller hvor det af andre (tidsmæssige) årsager ikke er muligt at foretage fuld opdateret beregning af dagsværdier.
-Rapportering fra (udenlandske) datterselskaber, der evt. kører på separat platform og med rapportering efter anden regnskabspraksis.
-Opgørelser fra (udenlandske) administratorer og forvaltere, der ikke kan levere opdateret information (kurser) med kort varsel.
-Rapportering fra virksomheder, der pro rata konsolideres.
-Udlån og garantier.
-Hensatte forpligtelser.
Virksomheden skal have opdaterede metoder til at kunne skønne over de særlige omkostninger og forpligtelser, der vil opstå i kølvandet på virksomhedens kritiske situation, og som vil have en væsentlig betydning for opgørelsen. Der kan fx være tale om forpligtelser ved udtræden af edb-centraler, huslejeforpligtelser eller andre byrdefulde omkostninger, der skal balanceføres som en forpligtelse, fordi der ikke er tale om en going concern overdragelse.
Værdiansættelsen af garantier sker på basis af et skøn over det forventede tab på forpligtelsen.
Bilag 2
Oplysninger til brug for parternes umiddelbare værdiansættelse
-Den samlede engagementsmasse specificeret på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter.
-De 20 største engagementer med sagsbeskrivelser.
-De 20 største nedskrivninger med sagsbeskrivelser.
-Specifikation af branchefordeling fra seneste halvårlige opgørelse opdelt på engagementer og nedskrivninger.
-Oversigt over eventuelle væsentlige beholdninger af illikvide værdipapirer.
-Seneste månedsregnskab / ledelsesinformation.
-Seneste individuelle solvensopgørelse.
-Seneste rapporter fra Finanstilsynet.
-Seneste revisionsprotokollat.
-Seneste bestyrelsesreferater.
Bilag 3
Oplysninger til brug for revisorernes endelige værdiansættelse af aktiverne
1 Gruppe struktur
1.1 Organisationsdiagram
1.1.1. Koncernselskaber
1.1.2 Ledelse
1.2 Opdaterede udskrifter fra den færøske registreringsmyndighed
1.3 Opdaterede vedtægter
1.4 Bestyrelsesreferater - seneste 3 år
1.5 Forretningsorden for bestyrelsen
1.6 Liste med adresser på alle filialer, telefonnumre og filialbestyrere
1.7 Alle selskabets tegningsberettigede
2 Datterselskaber, joint ventures, partnerskaber, strategiske alliancer og lignende
2.1 Navne, adresser og vedtægter på alle datterselskaber
2.2 Navne, adresser og liste med joint venture aftaler
2.3. Værdiansættelsesrapporter på gruppeselskaber udarbejdet i forbindelse med salgsprocesser
3 Aktionærer
3.1 Aktionærregistret
3.2 Datoer og liste med alle warrants, konvertible obligationer og aktieoptioner der kan give ret til aktier i selskab XX
4 Direktionsmøder
4.1 Referater fra direktionsmøder - seneste 3 år
4.2 Forretningsorden for direktionsmøder
5 Finansiel rapportering
5.1 Balance og resultatopgørelse - seneste 3 år
5.2 Revisonsprotokollater - seneste 3 år
5.3 Kvartalsregnskaber for de seneste 3 år
5.4 Segmenterede balancer og resultater pr. forretningsområde - seneste 3 år
5.5 Renterisikorapporter og opgørelser - seneste 3 år
5.6 Alle revisionsrapporter - 3 år
5.6.1. Eksterne revisionsrapporter
5.6.2. Interne revisionsrapporter
5.7 Solvensrapporter og opgørelser - seneste 12 kvartaler
5.7.1. Herunder individuelle solvensopgørelser
5.8 Estimater på balance og resultatopgørelse
5.8.1. Antagelser og forudsætninger
5.8.2. Budgetter for foregående år og indeværende år
5.9 Kreditrisiko
5.9.1 Store engagementer - opgørelse seneste 8 kvartaler
5.9.2 Kreditrisiko fordeling - udlånstyper og segmenter
6 Skat, lønsumsafgifter og lignende
6.1 Skattekonsekvenser af overdragelse af balancen minus egenkapital og ansvarlig kapital
6.2 Betalte skatter, moms, lønsumsafgifter og lignende for selskab og datterselskaber - seneste år
7 Kunder
7.1 Information om antal kunder, indlån, og udlån
7.2. Forretningsvolumen, kreditrisiko og kundeflow - seneste 3 år
8 Funding og likviditet
8.1 Struktur og typer af ansvarlig lånekapital og hybrid lånekapital
8.2 Senior obligationsudstedelser
8.3 Indlån og deposit konti
8.3.1 Løbetider og rentesatser
8.3.2 Alle indlån med indestående over et beløb svarende til 100.000 euro
8.4 Heding aftaler og andre finansielle instrumenter
8.5 Beskrivelse af likviditetspositionen
8.5.1 Sidste 4 kvartalers likviditetsrapporter
8.6 Rating fra Moody's, S&P, Fitch og lignende inklusive de seneste rating rapporter
9 Aktiver og markedsrisiko
9.1 Oversigt over værdipapirer, aktier, obligationer, derivater, strukturerede produkter og lignende
9.1.1 Noterede værdipapirer
9.1.2 Unoterede værdipapirer
9.2 Oversigt over valutapositioner
9.3 Beskrivelse af risk management systemer
9.4 Procedurer for at håndtere markedsrisiko
9.5 Seneste interne rapporter på markedsrisiko til direktion og bestyrelse
10 Kredit relationer
10.1 Forretningsgange for kreditbevillinger
10.2 Beskrivelse af interne modeller
10.3 Kreditrisiko monitering for de sidste 3 år
10.4 Beskrivelse af kreditbogen
10.4.1 Brutto- og nettoengagementer og nedskrivninger
10.4.2 Gruppevise reservationer
11 Regulatoriske forhold
11.1 Tilladelser fra offentlige myndigheder
11.2 Korrespondancen med Finanstilsynet for de sidste 3 år
12 Ledelsen og nøglemedarbejdere
12.1 Liste med direktionsmedlemmer, underdirektører og nøglemedarbejdere på det enkelte område
12.2 Liste med bonusordninger og incitamentsprogrammer for ledelsen og nøglemedarbejdere
12.3 Alle gyldne aftaler og »faldskærme«
12.4 Stay-on bonusaftaler og pensionsordninger
13 Løn og personaleforhold
13.1 Standardkontrakt for ansatte
13.2 Økonomiske omkostninger af alle ansættelsesforhold og pensioner + benefits
13.3 Livs- og sygeforsikringer
13.4 Bonusordninger og forpligtelser
13.5 Omkostninger ved at afskedige og opsige medarbejder
14 Ejendomme
14.1 Oversigt over ejendomme ejet af bank X
14.2 Oversigt over ejendomme lejet af bank X
14.3 De økonomiske forpligtelser på ejendomme
14.4 Verserende retssager mellem lejer og udlejer
14.5 Leasede ejendomme og leasing forpligtelser
14.6 Funding af ejendomme
15 Miljøspørgsmål
15.1 Eventuelle miljøspørgsmål, risici på alle bank X's bygninger, filialer etc.
17 Materielle aktiver
17.1 Anlægskartoteket - liste med alle fysiske aktiver
18 Immaterielle aktiver
18.1 Liste med rettigheder og patenter
19 It & tele
19.1 Aftaler med leverandører
19.2 Udviklingsaftaler og licenser
19.3 Beskrivelse af it-systemet i bank X
19.4 Aftaler med TDC og lignende
19.5 Leaset software og hardware
20 Forsikringer
20.1 Oversigt over eksisterende forsikringsaftaler
21 Kontrakter og forpligtelser
21.1 Alle væsentlige samarbejdsaftaler
21.1.1 Depot banker
21.1.2 Market maker aftaler
21.2.3 Øvrige samarbejdsaftaler
21.2 Udestående letters of intent
21.3 Udestående tilbud
21.4 Væsentlige konsulentaftaler
21.5 Andet
22 Poster under stregen
22.1 Afgivne garantier
22.2 Verserende retssager og værdien heraf
22.3 Potentielle retskrav
22.4 Sponsoraftaler
23 Andre gensidigt bebyrdende kontrakter
23.1 Tidsskrifter
23.2 Bloomberg, Reuters licenser
23.3 Rengøring
23.4 Kantine
Bilag 4
Gensidigt bebyrdende kontrakter
Eksempler på gensidigt bebyrdende kontakter, der kan være centrale for instituttets umiddelbare videreførelse:
1) Aftaler med teleselskaber, herunder fastnettelefoni, mobiltelefoni, internet m.v.
2) Aftaler vedrørende outsourcing af it, herunder hotline m.v.
3) Datacentralaftaler.
4) Leasingaftaler, herunder leasing af kopimaskiner, biler eller lignende.
5) Bloomberg, Reuters og lignende licenser.