AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE |
|
SÁTTMÁLI MILLUM STJÓRN ISLANDS, ØÐRUMEGIN, OG STJÓRN
DANMARKAR OG FØROYA LANDSSTÝRI, HINUMEGIN |
|
|
|
ISLANDS REGERING på den ene side og |
|
Stjórn Íslands, øðrumegin, og |
DANMARKS REGERING og FÆRØERNES LANDSSTYRE på den anden side, |
|
Stjórn Danmarkar og Føroya Landsstýri, hinumegin; |
|
|
|
i det følgende benævnt de KONTRAHERENDE PARTER, |
|
Hereftir nevnd SÁTTMÁLAPARTARNIR; |
|
|
|
SOM ØNSKER at udbygge de økonomiske forbindelser mellem Island og Færøerne og at harmonisere deres økonomiske udvikling, |
|
VILJA fremja búskaparligu viðurskiftini millum Ísland og Føroyar og samskipa búskaparligu rnenning teirra; |
|
|
|
SOM LÆGGER VÆGT PÅ rimelige konkurrencevilkår i et forenet marked uden en toldunion, |
|
LEGGJA ÁHERÐSLU Á rættvís kappingarkor á einum sameindum marknaði uttan tollsamgongu; |
|
|
|
SOM ER BESLUTTEDE PÅ at udvide deres økonomiske forbindelser som udgangspunkt til alle sektorer for økonomisk aktivitet, |
|
HAVA SETT SÆR FYRI at víðka búskaparligu viðurskiftini teirra millum til allar greinar av búskaparligum virksemi sum heild; |
|
|
|
SOM ER BESLUTTEDE PÅ at udvikle og udbygge deres samarbejde på andre områder, |
|
HAVA SETT SÆR FYRI at menna og fremja samvinnu sínámillum á øðrum økjum; |
|
|
|
HAR VEDTAGET at afskaffe alle hindringer for økonomiske forbindelser mellem Island og Færøerne inden for denne aftales indholdsmæssige rammer. |
|
HAVA SAMTYKT at beina burtur allar forðingar, sum hindra búskaparligu viðurskiftunum millum Island og Føroyar, innan innihaldsvídd Sáttmálans. |
|
|
|
Artikel 1 |
|
Grein 1 |
|
|
|
MÅLSÆTNING |
|
ENDAMÁL |
|
|
|
Formålet med denne aftale er at etablere et fælles økonomisk område, der dækker Islands og Færøernes territorier, og hvor enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, driftssted eller varers oprindelsessted inden for denne aftales indholdsmæssige rammer er forbudt. |
|
Endamálið við hesum Sáttmála er at fáa í lag eitt búskaparøki, ið fevnir um umveldini Ísland og Føroyar. Á hesum búskaparøki verður, innan innihaldsvídd Sáttmálans, bannað at gera mismun vegna tjóðskap, virkisstað ella vegna vøruuppruna. |
|
|
|
Artikel 2 |
|
Grein 2 |
|
|
|
TERRITORIALT OMFANG |
|
UMVELDISVÍDD |
|
|
|
Denne aftale finder anvendelse på Islands og Færøernes territorier. |
|
Hesin Sáttmáli er virkin í umveldunum Ísland og Føroyar. |
Eventuelle foranstaltninger, som de kontraherende parter forpligter sig til at træffe i henhold til denne aftale, skal være begrænset til enten Islands eller Færøernes territorier og til deres fysiske personer, som defineret i protokol 1, og til juridiske personer med hjemsted dér. |
|
Øll stig, sum Sáttmálapartarnir binda seg til at taka eftir hesum Sáttmála, skulu vera avmarkaði til umveldini hjá antin Íslandi ella Føroyum, og til teirra likamligu persónar, sum skilmarkaðir í Frumskjali 1, og til løgfrøðiligar persónar heimahoyrandi har. |
Denne aftales bestemmelser finder anvendelse på bevægeligheden mellem Island og Færøerne for varer, der har deres oprindelse på Islands eller Færøernes territorier, og på tjenesteydelser og kapital tilvejebragt af fysiske personer fra enten Island eller Færøerne, som defineret i protokol 1, eller af juridiske personer med hjemsted enten i Island eller på Færøerne. |
|
Ásetingarnar i hesum Sáttmála skulu vera virknar fyri flutning millum Island og Føroyar av vørum, sum hava uppruna i umveldunum hjá Íslandi ella Føroyum, og av tænastum og kapitali, veitt av íslendskum ella føroyskum likamligum persónum, sum skilmarkaðir i Frumskjali 1, ella av løgfrøðiligum persónum heimahoyrandi antin í Íslandi ella í Føroyum. |
|
|
|
Artikel 3 |
|
Grein 3 |
|
|
|
INDHOLDSMÆSSIGE RAMMER |
|
INNIHALDSVÍDD |
|
|
|
Medmindre andet er angivet heri, finder denne aftale anvendelse på: |
|
Er ikki annað tilskilað, er hesin Sáttmáli virkín fyri: |
a) |
handel med varer, |
|
a) |
handil við vørum; |
b) |
handel med tjenesteydelser, |
|
b) |
handil við tænastum; |
c) |
personers bevægelighed og ret til ophold, |
|
c) |
flyting hjá persónum og uppihaldsrætt; |
d) |
bevægelighed for kapital og investeringer, |
|
d) |
flutning av kapitali og íløgur; |
e) |
etableringsret, |
|
e) |
stovnseturætt; |
f) |
konkurrence, statslige monopoler, statsstøtte og offentlige indkøb, |
|
f) |
kapping, almennan einkarrætt, almennan stuðul og innkeyp hjá tí almenna; |
g) |
samarbejde på andre områder, som fastlagt i artikel 7. |
|
g) |
samvinnu á øðrum økjum, sum ásett i Grein 7. |
|
|
|
Artikel 4 |
|
Grein 4 |
|
|
|
BEHANDLING SOM MESTBEGUNSTIGET LAND |
|
VIÐFERÐ SUM BEST TIGNAÐA TJÓÐ |
|
|
|
Inden for rammerne af denne aftale skal hver kontraherende part give den anden kontraherende parts fysiske og juridiske personer og varer, der har deres oprindelse inden for denne aftales territoriale rammer, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, som de giver fysiske og juridiske personer fra ethvert andet land og varer, der har deres oprindelse uden for denne aftales territoriale rammer. |
|
Innan vídd Sáttmálans, skal hvør Sáttmálapartur geva likamligum og løgfrøðiligum persónum hjá hinum Sáttmálapartinum og somuleiðis vørum, ið hava uppruna sín innan umveldisvídd Sáttmálans, eina viðferð, sum á ongan hátt er ólagaligari enn hon, teir geva likamligum og løgfrøðiligum persónum í nøkrum øðrum landi, og somuleiðis vørum, sum hava uppruna sín uttanfyri umveldisvídd Sáttmálans. |
|
|
|
Artikel 5 |
|
Grein 5 |
|
|
|
NATIONAL BEHANDLING |
|
TJÓÐSKAPARVIÐFERÐ |
|
|
|
1. Inden for denne aftales rammer er |
|
1. Innan vídd Sáttmálans er |
A. |
enhver forskelsbehandling, mellem islandske fysiske personer og færøske fysiske personer, på grundlag af nationalitet, som defineret i protokol 1, forbudt; |
|
A. |
bannað at gera nakran mismun millum íslendskar likamligar persónar og føroyskar likamligar persónar vegna tjóðskap, sum hann er skilmarkaður í Frumskjali 1; |
B. |
enhver forskelsbehandling mellem juridiske personer med hjemsted inden for aftalens territoriale rammer, på grundlag af deres driftssted, forbudt; |
|
B. |
bannað at gera nakran mismun vegna virkisstað millum løgfrøðiligar persónar, heimahoyrandi innan umveldisvídd Sáttmálans; |
C. |
enhver forskelsbehandling mellem varer, der har deres oprindelse inden for aftalens territoriale rammer, på grundlag af deres oprindelsessted, forbudt. |
|
C. |
bannað at gera nakran mismun vegna upprunastað millum vørur, sum hava uppruna sín innan umveldisvídd Sáttmálans. |
|
|
|
2. Ved anvendelse af princippet indeholdt i stk. 1 forpligter de kontraherende parter sig blandt andet til følgende: |
|
2. Við virkni av meginregluni ásettari i stykki 1 binda Sáttmálapartarnir seg, inter alia, til hetta: |
A. |
Med hensyn til handel med varer: |
|
A. |
Viðvíkjandi handli við vørum: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling vedrørende behandlingen af varer, juridisk eller faktisk, på grundlag af deres oprindelse, er forbudt. |
|
|
i. |
Allur mismunur vegna uppruna í sambandi við viðferð av vørum, í lóg sum í verki, skal vera bannaður. |
|
ii. |
Kvantitative restriktioner, med en hvilken som helst benævnelse eller en hvilken som helst begrundelse, og foranstaltninger, der har en tilsvarende virkning, er forbudt. |
|
|
ii. |
Mongdaravmarkingar, uttan mun til heiti ella orsøk, og tiltøk, sum hava samsvarandi ávirkan, skulu vera bannað. |
|
iii. |
Toldafgifter, med en hvilken som helst benævnelse eller en hvilken som helst begrundelse, og foranstaltninger, der har en tilsvarende virkning, er forbudt. |
|
|
iii. |
Tollur, uttan mun til heiti ella orsøk, og tiltøk, sum hava samsvarandi ávirkan, skulu vera bannað. |
|
iv. |
Alle varer, der handles lovligt hvor som helst inden for aftalens territoriale rammer, er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, med respekt af kravene til beskyttelse af den offentlige moral og sikkerhed. |
|
|
iv. |
Ásetingarnar í hesi grein galda fyri allar vørur, løgliga marknaðarførdar innan umveldisvídd Sáttmálans, við tí fyrivarni, at tær lúka tilskilað krøv um alment siðsemi og trygd. |
|
v. |
Protokol 2 til denne aftale indeholder de oprindelsesregler, der finder anvendelse. |
|
|
v. |
Í Frumskjali 2 í hesum Sáttmála eru virknu upprunareglurnar ásettar. |
|
vi. |
Protokol 3 til denne aftale indeholder regler vedrørende samarbejde mellem de kontraherende parter om toldspørgsmål og forenklede toldprocedurer. |
|
|
vi. |
Í Frumskjali 3 i hesum Sáttmála eru reglur ásettar viðvíkjandi samstarvi millum Sáttmálapartarnar um tollmál og einfaldaðar tollmannagongdir. |
B. |
Med hensyn til handel med tjenesteydelser: |
|
B. |
Viðvíkjandi handli við tænastum: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling, juridisk eller faktisk, af en tjenesteyder fra den ene kontraherende part, som driver virksomhed på den anden kontraherende parts territorium, er forbudt. |
|
|
i. |
Bannað er, í lóg sum í verki, á nakran hátt at mismuna einum tænastuveitara hjá øðrum Sáttmálapartinum, ið hevur virksemi í umveldinum hjá hinum Sáttmálapartinum. |
|
ii. |
Uden præjudice for bestemmelsen i (i) ovenfor skal fysiske eller juridiske personer fra den ene kontraherende part, som driver virksomhed på den anden kontraherende parts territorium, opfylde de samme krav som fysiske eller juridiske personer fra den anden kontraherende part, i henhold til sidstnævnte kontraherende parts nationale ret. |
|
|
ii. |
Uttan at vika við ásetingina í (i) omanfyri, skulu likamligir ella løgfrøðiligir persónar hjá øðrum Sáttmálapartinum, sum virka í umveldinum hjá hinum Sáttmálapartinum, ganga undir somu krøv, sum likamligir ella løgfrøðiligir persónar hjá hinum Sáttmálapartinum gera, sambært tjóðarlóg seinra Sáttmálapartsins. |
C. |
Med hensyn til personers bevægelighed og ret til ophold: |
|
C. |
Viðvíkjandi flyting hjá persónum og uppihaldsrætti: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling, juridisk eller faktisk, vedrørende personers ret til ophold eller frie bevægelighed er forbudt, som yderligere foreskrevet i protokol 4 til denne aftale. |
|
|
i. |
Allur mismunur í sambandi við uppihaldsrætt og frælsa flyting hjá persónum, í 1óg sum í verki, skal verða bannaður, eins og nágreiniligari er ásett í Frumskjali 4 i hesum Sáttmála. |
|
ii. |
Adgang til skoler, universiteter og andre undervisningsinstitutioner skal gives uden forskelsbehandling. |
|
|
ii. |
Atgongd skal mismunarleyst veitast til skúlar, lærdar háskúlar og aðrar lærustovnar. |
|
iii. |
En kontraherende part skal anerkende, som var de udstedt på denne parts eget territorium, sammenlignelige eksamensbeviser og anden dokumentation for faglige kvalifikationer opnået på den anden kontraherende parts territorium. Anerkendelsen af disse eksamensbeviser og dokumentation for kvalifikationer må aldrig være mindre gunstig end den anerkendelse, der gives sammenlignelige eksamensbeviser og sammenlignelig dokumentation for kvalifikationer udstedt af en ikke-kontraherende part i denne aftale. |
|
|
iii. |
Hvør Sáttmálapartur skal viðurkenna sambærilig próvskjøl og onnur førleikaprógv, ið fingin eru i umveldinum hjá hinum Sáttmálapartinum, eins og vóru tey skrivað út í hansara umveldi. Viðurkenning av slíkum próvskjølum og førleikaprógvum skal undir ongum umstøðum vera verri enn viðurkenningar av sambæriligum próvskjølum og førleikaprógvum útskrivað av einum parti, sum ikki er partur í hesum Sáttmála. |
|
iv. |
Islandske fysiske personers ophold på Færøerne i tre år og færøske fysiske personers ophold i Island i tre år medfører ret til at lade sig opstille til og afgive stemme ved kommunale valg. |
|
|
iv. |
Íslendskir likamligir persónar, ið hava havt uppihald í Føroyum í trý ár og føroyskir likamligir persónar, ið hava havt uppihald i Íslandi í trý ár, hava rætt til at stilla upp til og greiða atkvøðu á kommunuvalum. |
D. |
Med hensyn til bevægelighed for kapital og investeringer: |
|
D. |
Viðvíkjandi flutningi av kapitali og íløgum: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling, juridisk eller faktisk, vedrørende kapitals eller investeringers frie bevægelighed, på grundlag af kapitalens bestemmelsessted eller stedet for investeringen, hvor som helst inden for denne aftales territoriale rammer, er forbudt. |
|
|
i. |
Allur mismunur vegna ætlanarstað hjá kapitali ella íløgustað í sambandi við frælsan flutning av kapitali ella í sambandi við íløgur, í lóg sum í verki, skal vera bannaður allastaðni innan umveldisvídd Sáttmálans. |
E. |
Med hensyn til etableringsret: |
|
E. |
Viðvíkjandi stovnseturætti: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling, juridisk eller faktisk, der angår etableringsretten, er forbudt. |
|
|
i. |
Allur mismunur viðvíkjandi stovnseturætti, í 1óg sum í verki, skal vera bannaður. |
F. |
Med hensyn til konkurrence: |
|
F. |
Viðvíkjandi kapping: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling vedrørende konkurrenceregler eller deres anvendelse er forbudt. |
|
|
i. |
Allur mismunur í sambandi við kappingarreglur og virkna teirra skal vera bannaður. |
|
ii. |
For at sikre frihandel og rimelige konkurrencevilkår i det ved denne aftale etablerede økonomiske område, skal de kontraherende parters konkurrencemyndigheder samarbejde, udveksle oplysninger og konsultere hinanden om overvågning generelt og, efter omstændighederne, i særskilte tilfælde. |
|
|
ii. |
Til tess at tryggja frælsan handil og jøvn kappingarkor á tí búskaparøki, sum stovnað er við hesum Sáttmála, skulu kappingarmyndugleikarnir hjá Sáttmálapørtunum samstarva, flýggja hvørjum øðrum upplýsingar og ráðføra seg hvør við annan um eftirlit sum heild og, krevst tað, í einstøkum málum. |
|
iii. |
Hvis en kontraherende part får viden om, at en eksportør fra den anden kontraherende part dumper et specifikt produkt, som defineret ved de pågældende bestemmelser i WTO-aftalerne, kan den berørte kontraherende part træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel VI i GATT 1994. Den berørte kontraherende part skal give den anden kontraherende part skriftlig meddelelse og afsætte en periode på 30 dage til konsultationer med henblik på at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter. |
|
|
iii. |
Um annar av Sáttmálapørtunum verður varur við undirvirðissølu av eini ávísari vøru hjá einum útflytara hjá hinum Sáttmálapartinum, sum skilmarkað i viðkomandi ásetingum í WTO sáttmálunum, kann rakti Sáttmálaparturin taka hóskandi stig i samsvari við grein VI i GATT 1994. Rakti Sáttmálaparturin skal skrivliga boða hinum Sáttmálapartinum frá og seta eina 30 daga freist til við samráði at finna eina loysn, ið báðir Sáttmálapartar kunnu sætta seg við. |
G. |
Med hensyn til statslige monopoler: |
|
G. |
Viðvíkjandi almennum einkasølum: |
|
i. |
I deres driftsaktiviteter må en kontraherende parts statslige monopoler ikke udøve forskelsbehandling, hverken juridisk eller faktisk. |
|
|
i. |
Almennar einkasølur hjá einum Sáttmálaparti skulu hvørki í 1óg ella í verki fremja mismun í virksemi sínum. |
H. |
Med hensyn til statsstøtte: |
|
H. |
Viðvíkjandi almennum stuðuli: |
|
i. |
Statsstøtte eller støtte gennem statslige midler i en hvilken som helst form, rettet mod en økonomisk aktivitet, der helt eller delvist ligger inden for en kontraherende parts territorium, skal gives på dette territorium uden forskelsbehandling. |
|
|
i. |
Almennur stuðul ella stuðul við almennum tilfeingi í hvørjum líki hann so er, ið verður veittur til búskaparligt virksemi, ið heilt ella lutvíst fer fram í umveldinum hjá einum Sáttmálaparti, skal verða veittur mismunaleyst í ti umveldinum. |
|
ii. |
Hvis en kontraherende part finder, at statsstøtte eller støtte gennem statslige midler fra den anden kontraherende part fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen ved at begunstige visse virksomheder eller sektorer, kan den førstnævnte kontraherende part indbringe sagen for Den Blandede Komité i overensstemmelse med artikel 8. |
|
|
ii. |
Kemur ein Sáttmálapartur fram á, at almennur stuðul ella stuðul við almennum tilfeingi avlagar ella kann avlaga kappingina við at geva ávísum virksemi ella vinnugreinum fyrimunir, kann hesin Sáttmálapartur leggja málið fyri Felagsnevndina í samsvari við Grein 8. |
I. |
Med hensyn til offentlige indkøb: |
|
I. |
Viðvíkjandi innkeypi hiá tí almenna: |
|
i. |
Enhver forskelsbehandling vedrørende offentlige indkøb, juridisk eller faktisk, er forbudt. |
|
|
i. |
Allur mismunur í sambandi við alment innkeyp, í 1óg sum í verki, skal vera bannaður. |
J. |
Med hensyn til handel med landbrugsvarer: |
|
J. |
Viðvíkjandi handli við landbúnaðarvørum: |
|
i. |
Såfremt import af specifikke landbrugsprodukter i kapitlerne 1, 2, 4, 5, 12, 15 og 21 i Det Harmoniserede Varebeskrivelses- og Tariferingssystem fra den ene kontraherende part i betænkelig grad er til skade for produktionsaktiviteten for dette produkt hos den anden kontraherende part, kan sidstnævnte kontraherende part ensidigt træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger. Inden disse foranstaltninger træffes, skal de kontraherende parter afse tilstrækkelig tid til konsultationer for at finde løsninger, der kan afhjælpe situationen. |
|
|
i. |
Skaðar innflutningur av ávísum landbúnaðarvørum í tátti 1, 2, 4, 5, 12, 15, 16 og 21 í Samrímaðu Vørulýsinga og Talskipanini frá øðrum Sáttmálapartinum álvarsliga framleiðsluna av somu vøru hjá hinum Sáttmálapartinum, kann seinni Sáttmálaparturin av sínum eintingum taka hóskandí og rímilig stig. Áðrenn slík stig verða tikin, skulu Sáttmálapartanir geva sær tíð til samráð um loysnir til tess at bøta um støðuna. |
|
ii. |
Såfremt usædvanlige omstændigheder kræver omgående handling, kan importørens kontraherende part tidligst tre dage efter at have underrettet eksportørens kontraherende part anvende foranstaltninger, der er strengt nødvendige for at afhjælpe situationen. |
|
|
ii. |
Gera serligar umstøður átrokandi stig neyðug, kann Sáttmálaparturin hjá innflytaranum taka stig, sum eru alneyðug til at bøta um støðuna, í fyrsta lagi tríggjar dagar eftir, at hann hevur boðað Sáttmálapartinum hjá útflytaranum frá. |
|
iii. |
Der skal, sammen med alle relevante oplysninger, omgående gives meddelelse om enhver foranstaltning til Den Blandede Komité i overensstemmelse med artikel 8, og foranstaltningerne skal gøres til genstand for periodiske konsultationer inden for Den Blandede Komité, især med henblik på at ophæve dem, så snart omstændighederne tillader det. |
|
|
iii. |
Øll stig skulu alt fyri eitt fráboðast Felagsnevndini, í samsvari við Grein 8, og skal hon eisini hava allar viðkomandi upplýsingar. Samráð skal verða við jøvnum millumbilum í Felagsnevndini við serligum fyriliti fyri, hvussu stigini kunnu verða avtikin aftur, so skjótt sum umstøðurnar loyva tí. |
|
|
|
Artikel 6 |
|
Grein 6 |
|
|
|
UNDTAGELSER FRA NATIONAL BEHANDLING |
|
UNDANTØK FRÅ TJÓÐSKAPARVIÐFERD |
|
|
|
Følgende undtagelser fra princippet indeholdt i artikel 5, stk. 1, finder anvendelse: |
|
Hesi undantøk frá meginreglunum ásettum í Grein 5, stykki 1 skulu vera virkin: |
|
|
|
1. Alle handlede varer skal være underlagt den importerende kontraherende parts veterinære og fytosanitære regler. Disse regler må ikke indebære hindringer for direkte handel af teknisk eller proceduremæssig art. Med respekt af deres internationale traktatmæssige forpligtelser i veterinære og fytosanitære spørgsmål skal de kontraherende parter sikre, at direkte handel med produkter, der er underlagt sanitære og fytosanitære regler, bliver fremmet og påtage sig at etablere grænseinspektionsposter og andre anlæg, som er nødvendige for at gøre direkte handel med alle produkter omfattet af denne aftale mulig. |
|
1. Allar vørur, sum handlað verður við, skulu koma undir reglur um djóraheilsufrøði og plantuheilsufrøði hjá Sáttmálapartinum, sum flytur inn. Slíkar reglur skulu ikki hava við sær hindringar av tøkniligum ella mannagongdsslagi fyri beinleiðis handil. Við fyrivarni fyri skyldum teirra í altjóða sáttmálum viðvíkjandi djóraheilsufrøði og plantuheilsufrøði, skulu Sáttmálapartamir tryggja, at beinleiðis handil við framleiðslum, ið koma undir greinar um heilsu og plantuheilsufrøði, verður lættur um og bera so í bandi, at stovna marknaeftirlitsstøðir og aðrar hentleikar, ið neyðugir eru fyri beinleiðis handli við øllum framleiðslum, sum hesen Sáttmáli fevnir um. |
|
|
|
2. Island kan fortsætte med at anvende restriktioner, som på datoen for denne aftales underskrivelse eksisterer for udenlandsk ejerskab og/eller udlændinges ejerskab såvel som for etablering af udlændinge og statsborgere, der ikke har juridisk hjemsted i Island, inden for sektorerne fiskeri og forarbejdning af fisk. |
|
2. Vóru tær virknar á undirritingardegi Sáttmálans, kann Ísland framvegis innan vinnugreinarnar fiskiskap og fiskavirking hava avmarkingar viðvíkjandi ognarrætti hjá útlendingum og/ella ognarrætti hjá ikki búføstum persónum og somuleiðis viðvíkjandi stovnseturætti hjá ikki ríkisborgarum og ríkisborgarum, sum ikki hava heimstað í Íslandi. |
|
|
|
3. Færøerne kan fortsætte med at anvende restriktioner, som på datoen for denne aftales underskrivelse eksisterer for udenlandsk ejerskab og/eller udlændinges ejerskab såvel som for etablering af udlændinge og statsborgere, der ikke har juridisk hjemsted på Færøerne, inden for fiskerisektoren. |
|
3. Vóru tær virknar á undirritingardegi Sáttmálans, kunnu Føroyar framvegis innan vinnugreinina fiskiskap hava avmarkingar viðvíkjandi ognarrætti hjá útlendingum og/ella ognarrætti hjá ikki búføstum persónum og somuleiðis viðvíkjandi stovnseturætti hjá ikki ríkisborgarum og ríkisborgarum, sum ikki hava heimstað í Føroyum. |
|
|
|
4. Færøerne kan fortsætte med at anvende restriktioner for licenser ifølge paragraf 10, 11 og 18 i kulbrinteloven (nr. 31, den 16. marts 1998). I denne henseende fortolkes den færøske lov om kulbrinteaktiviteter, så den tillader, at islandske juridiske personer, som er etableret på Færøerne, og islandske fysiske personer med hjemsted på Færøerne nyder rettigheder i medfør af denne lov på et ikke-diskriminatorisk grundlag. I alle andre henseender finder denne aftales almindelige bestemmelser anvendelse på dette område. |
|
4. Føroyar kunnu framhaldandi hava ásetingar virknar um loyvi sambært Grein 10, 11 og 18 í lóg um kolvetnisvirksemi (Nr. 31, 16 mars 1998). Í hesum sambandi skal føroyska lógin um kolvetnisvirksemi verða tulkað soleiðis, at hon á mismunaleysan hátt gevur íslendskum løgfrøðiligum persónum, ið eru stovnsettir í Føroyum, og íslendskum likamligum persónum, sum eru búsettir í Føroyum, rættindi sambært nevndu 1óg, Í allar aðrar mátar eru almennu ásetingarnar í hesum Sáttmála virknar á umrødda øki. |
|
|
|
5. Denne aftales bestemmelser vedrørende investeringer finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af de kontraherende parters regeringer eller styrende organer. |
|
5. Ásetingarnar í hesum Sáttmála um íløgur eru ikki virknar fyri íløgur, sum stjórn og almennir stovnar hjá Sáttmálapørtunum gera. |
|
|
|
Artikel 7 |
|
Grein 7 |
|
|
|
SAMARBEJDE PÅ ANDRE OMRÅDER |
|
SAMSTARV Á ØÐRUM ØKJUM |
|
|
|
1. Inden for rammerne af denne aftale forpligter de kontraherende parter sig til at styrke og udvide det indbyrdes samarbejde på alle relevante områder med fælles anliggender, herunder følgende: |
|
1. Innan vídd Sáttmálans vilja Sáttmálapartarnir stimbra og breiðka sínámillum samstarv á øllum viðkomandi økjum, ið hava felags áhuga, hesi øki íroknað: |
● |
kultur, undervisning, faglig uddannelse, sport og ungdom |
|
● |
Mentan, útbúgving, læra, ítróttur og ungdómur |
● |
energi |
|
● |
Orka |
● |
miljø |
|
● |
Umhvørvi |
● |
sundhedsvæsen |
|
● |
Heilsutænastur |
● |
personaleudvikling i den offentlige sektor |
|
● |
Menning av mannatilfeingi í almenna geiranum |
● |
forskning og teknologisk udvikling |
|
● |
Gransking og tøknimenning |
● |
ressourcestyring |
|
● |
Tilfeingisumsiting |
● |
telekommunikation |
|
● |
Telesamskifti |
● |
turisme |
|
● |
Ferðavinna |
● |
transport. |
|
● |
Flutningur |
|
|
|
2. Bestemmelser om samarbejde i henhold til stk. 1 vil blive udformet af den Blandede Komité i protokoller, som senere vil blive føjet til denne aftale. |
|
2. Ásetingar um samstarv samsvarandi stykki 1 verða útgreinaðar av Felagsnevndini í frumskjølum, sum verða sett í henda Sáttmála seinni. |
|
|
|
Artikel 8 |
|
Grein 8 |
|
|
|
BLANDET KOMITÉ |
|
FELAGSNEVND |
|
|
|
1. En Blandet Komité etableres herved af de kontraherende parter. Den skal sikre denne aftales effektive implementering og funktion. Med dette for øje skal den foretage udvekslinger af synspunkter og oplysninger. |
|
1. Sáttmálapartarnir seta við hesum eina Felagsnevnd. Hon skal tryggja, at hesin Sáttmáli verður framdur og virkar á munadyggan hátt. Við ti fyri eyga skal hon fremja sínámillum skifti av upplýsingum og sjónarmiðum. |
|
|
|
2. Den Blandede Komité kan, efter overenskomst, beslutte at ændre artikel 5, 6 og 7 såvel som denne aftales protokoller, eller tilføje yderligere protokoller som fastsat i artikel 7, stk. 2, med det formål gradvist at liberalisere handelen eller styrke de kontraherende parters samarbejde. |
|
2. Felagsnevndin kann við samtykki gera av at broyta Grein 5, 6 og 7 og somuleiðís Frumskjølini í hesum Sáttmála ella leggja frumskjøl afturat hesum Sáttmála sum ásett í Grein 7, stykki 2 við tí endamáli støðugt at frælsisgera handil ella at stimbra samstarv millum Sáttmálapartarnar. |
|
|
|
3. Den Blandede Komité fastsætter sin egen forretningsorden. |
|
3. Felagsnevndin skipar sjálv starv sítt. |
|
|
|
4. Den Blandede Komité træder sammen i overensstemmelse med sin forretningsorden, mindst én gang om året, og efter anmodning fra den ene eller den anden kontraherende part. |
|
4. Felagsnevndin skal halda fund í samsvari við starvsskipan sína minst eina ferð um ári, og tá íð annar Sáttmálaparturin biður um tað. |
|
|
|
5. Den Blandede Komité kan oprette undergrupper. |
|
5. Felagsnevndin kann seta undirnevndir. |
|
|
|
Artikel 9 |
|
Grein 9 |
|
|
|
RÅD |
|
RÁÐ |
|
|
|
1. Regeringsmedlemmer skal holde møde mindst én gang om året. |
|
1. Stjórnarlimir skulu hittast minst eina ferð um árið. |
|
|
|
2. Et råd etableres herved. Det skal især give politisk drivkraft til implementeringen af denne aftale og give Den Blandede Komité, der er etableret ifølge denne aftale, relevant vejledning i udførelsen af dens arbejde. |
|
2. Eitt Ráð er við hesum skipað. Ráðið skal fyrst og fremst geva politiska tilstuðlan til, at hesin Sáttmáli verður framdur og, tá ið áneyðir eru, leiðbeina Felagsnevndina, sum er sett sambært honum, í starvi hennara. |
|
|
|
3. Rådet skal vurdere denne aftales generelle funktion og udvikling. Den Blandede Komité kan indbringe ethvert spørgsmål, der forårsager vanskeligheder, for Rådet. |
|
3. Ráðið skal meta um, hvussu hesin Sáttmáli sum heild virkar og mennist. Felagsnevndin kann leggja øll trætumál fyri Ráðið. |
|
|
|
4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden. |
|
4. Ráðið skipar sjálvt starv sítt. |
|
|
|
Artikel 10 |
|
Grein 10 |
|
|
|
PROTOKOLLER |
|
FRUMSKJØL |
|
|
|
Protokollerne til denne aftale udgør en integrerende del deraf. |
|
Frumskjølini í hesum Sáttmála skulu vera ein samrunnin partur av honum. |
|
|
|
Artikel 11 |
|
Grein 11 |
|
|
|
TILTRÆDELSE |
|
UPPTØKA |
|
|
|
Denne aftale kan bringes til at gælde for andre parter eller dele af Kongeriget Danmark efter ansøgning, med forbehold for enighed om vilkårene og betingelserne for en sådan udvidelse. |
|
Hesin Sáttmáli kann verða víðkaður til eisini at fevna um aðrar Partar ella partar av Danmarkar Kongsríki eftir umsókn. Sáttmáli skal gerast um treytir og kor fyri eini slíkari víðkan. |
|
|
|
Artikel 12 |
|
Grein 12 |
|
|
|
OPSIGELSE |
|
UPPSØGN |
|
|
|
1. Opsigelse af denne aftale kan ske fra begge de kontraherende parters side ved diplomatisk note til den anden kontraherende part. Aftalen ophører den første dag i den måned, der følger efter den, hvori en periode på tolv måneder fra modtagelsen af meddelelsen om opsigelsen er forløbet. |
|
1. Annarhvør Sáttmálaparturin kann siga henda Sáttmála upp við eini orðsending til hin Sáttmálapartin. Sáttmálin fer úr gildi fyrsta mánaðardag í tí mánaði, sum tekur við, tá ið tólvti mánaður er liðin frá tí, at fráboðan um uppsøgn varð móttikin. |
|
|
|
2. Fordele givet til investorer eller tjenesteydere fra én kontraherende part af en anden kontraherende part i henhold til vilkårene i denne aftale, før datoen for meddelelsen om opsigelsen, forbliver i kraft i en periode på mindst fem år efter dens opsigelse. |
|
2. Fyrimunir, sum íleggjarar ella tænastuveitarar hjá øðrum Sáttmálapartinum hava fingið frá hinum Sáttmálapartinum sambært treytunum í hesum Sáttmála fyri tann dag, sum uppsagnarfráboðanin er dagfest, skulu vera verðandi í gildi í minsta lagi fimm ár eftir, at Sáttmálin gongur út. |
|
|
|
Artikel 13 |
|
Grein 13 |
|
|
|
IKRAFTTRÆDEN |
|
GILDISKOMA |
|
|
|
1. Denne aftale ratificeres, accepteres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer. |
|
1. Hesin Sáttmáli skal staðfestast, góðkennast ella samtykkjast av Sáttmálapørtunum í samsvari við teirra innanhýsis mannagongdir. |
|
|
|
2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument, den sidste accept eller godkendelse på opbevaringsstedet, Islands udenrigsministerium. |
|
2. Hesin Sáttmáli kemur í gildi fyrsta dag í tí mánaði, sum tekur við eftir, at seinasta løgskjal um staðfesting, góðkenning ella samtykki er komið varðveitslupartinum, Uttanríkismálaráði Íslands, í hendur. |
|
|
|
3. Aftalen mellem Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side om frihandel mellem Færøerne og Island, underskrevet den 6. august 1992, ophører med at være i kraft ved denne aftales ikrafttræden, dog med respekt af bestemmelserne i protokol 2 til nærværende aftale. |
|
3. Sáttmálin millum Stjórn Danmarkar og Føroya Landsstýri øðrumegin og Stjórn Íslands hinumegin um Frælsan Handil Føroya og Íslands millum, ið varð undirritaður 6 august 1992, fer úr gildi, tå ið hesin Sáttmálin kemur í gildi, tó við fyrivarni fyri ásetingunum i Frumskjali 2 til henda Sáttmála. |
|
|
|
Udfærdiget i Hoyvík den 31. august 2005 på islandsk, færøsk, dansk og engelsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. |
|
Gjørdur í Hoyvík hin 31. august 2005 á íslendskum, føroyskum, donskum og enskum máli, allir tekstir javnálítandi. |
|
|
|
I tilfælde af manglende overensstemmelse er den engelske tekst afgørende. |
|
Í ivamálum skal enski teksturin ráða. |
|
|
|
|
|
|
For Danmarks regering |
|
Vegna Stjórn Danmarkar |
og Færøernes landsstyre |
|
og Føroya Landsstýri |
|
|
|
Jóannes Eidesgaard |
|
Jóannes Eidesgaard |
|
|
|
|
|
|
For Islands regering |
|
Vegna Stjórn Íslands |
|
|
|
Davíð Oddsson |
|
Davíð Oddsson |
|
|
|
|
|
|
PROTOKOL 1 |
|
FRUMSKJAL 1 |
|
|
|
I forbindelse med denne aftale skal en »islandsk fysisk person« defineres som en person med islandsk statsborgerskab og en »færøsk fysisk person« som en person med dansk statsborgerskab, med nuværende eller tidligere hjemsted på Færøerne. |
|
Í hesum Sáttmálanum verður ein »íslendskur likamligur persónur« skilmarkaður sum ein persónur við íslendskum heimarætti, og ein »føroyskur likamligur persónur« sum ein persónur við donskum heimarætti, búsitandi ella áður búsitandi í Føroyum. |
|
|
|
|
|
|
PROTOKOL 2 |
|
FRUMSKJAL 2 |
|
|
|
om definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde |
|
Viðvíkjandi lýsing av hugtakinum "upprunaframleiðslur" og fyrisitingarligir samstarvshættir |
|
|
|
Oprindelsesreglerne, der er fastsat i protokol 3 til aftale mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre på den ene side og Islands Regering på den anden side om frihandel mellem Færøerne og Island, undertegnet den 6. august 1992, som de er gældende den dag, nærværende aftale træder i kraft, skal vedblive at gælde og skal anses som en del af nærværende protokol. |
|
Upprunareglurnar, sum eru ásettar í Frumskjali 3 til Sáttmálan millum Stjórn Danmarkar og Føroya Landsstýri øðrumegin og Stjórn Íslands hinumegin um Frælsan Handil Føroya og Íslands millum, ið varð undirritaður 6 august 1992, soleiðis sum tær eru virknar, tá hesin Sáttmáli kemur í gildi, halda áfram at vera virknar og skulu verða mettar sum verandi partur av hesum Frumskjali. |
|
|
|
|
|
|
PROTOKOL 3 |
|
FRUMSKJAL 3 |
om gensidig bistand i toldanliggender |
|
um sínámillum stuðul i tollmálum |
|
|
|
Artikel 1 |
|
Grein 1 |
|
|
|
Definitioner |
|
Orðalýsíngar |
|
|
|
I denne protokol forstås ved: |
|
Í hesum Sáttmála merkir: |
a) |
»toldlovgivning«, gældende bestemmelser på de kontraherende parters område for indførsel, udførsel og transit af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger vedtaget af de kontraherende parter, |
|
a) |
»tolllóggáva« fyriskipanir við virkni á økí Sáttmálapartanna fyri innflutning, útflutning og umlandsflutning av vørum og teirra luti í eini tollmannagongd, eisini fyriskipanir av forboðum, avmarkinum ella eftirliti í gildi hjá nevndu Pørtum; |
b) |
»told«, told og alle andre afgifter, skatter, gebyrer og andre beløb, der opkræves på de kontraherende parters område i medfør af toldlovgivningen, men ikke sådanne gebyrer og beløb, som svarer til de omtrentlige omkostninger i forbindelse med de ydede tjenester, |
|
b) |
»tollur« allur tollur, skattir, avgjøld og onnur gjøld, sum eru áløgd og heintaði i umveldunum hjá Sáttmálapørtunum, sum partur av nýtsluni av tolllóggávuni, tó ikki avgjøld og gjøld sum í upphædd eru avmarkaði til á leið kostnaðin av veittari tænastu; |
c) |
»bistandssøgende myndighed«, en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som fremsætter anmodning om bistand i toldspørgsmål, |
|
c) |
»umbiðjandi myndugleiki« ein málførur fyrisitingarmyndugleiki, sum ein av Sáttmálapørtunum hevur útnevnt til hetta endamál, og sum setur fram áheitan um hjálp í tollmálum; |
d) |
»bistandssøgte myndighed«, en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som modtager anmodning om bistand i toldspørgsmål, |
|
d) |
»áheittur myndugleiki« ein málførur fyrisitingarmyndugleiki, sum eín av Sáttmálapørtunum hevur útnevnt til hetta endamál, og sum fær áheitan um hjálp í tollmálum; |
e) |
»overtrædelse«, enhver overtrædelse af toldlovgivningen såvel som ethvert forsøg på overtrædelse af denne lovgivning. |
|
e) |
»brot« øll brot á tolllógávuna eins væl og allar royndir at bróta hesa lóggávu. |
|
|
|
Artikel 2 |
|
Grein 2 |
|
|
|
Anvendelsesomrade |
|
Karmar |
|
|
|
1. De kontraherende parter yder på den måde og de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand med henblik på at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, særlig ved at forebygge, påvise og undersøge overtrædelser af denne lovgivning. |
|
1. Sáttmálapartamir stuðla hvør øðrum á tann hátt og sambært teimum treytum, ið settar eru í hesum Frumskjali við at tryggja, at tolllóggávan verður nýtt á rættan hátt serstakliga við at fyribyrgja, uppdaga og rannsaka virksemi, ið fremur brot á hesa lóggávu. |
|
|
|
2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed i de kontraherende parter, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Dette berører ikke reglerne for gensidig bistand i strafferetlige anliggender. |
|
2. Hjálp í tollmálum, eins og fyriskipað er í hesum Frumskjali, hevur virkni í øllum fyrisitingarmyndugleikum hjá Sáttmálapørtunum, sum eru málførir til nýtsluna av hesum Frumskjali. Hon skal ikki taka galdandi reglur um sínámillum hjálp i revsirættarligum viðurskiftum framum. |
|
|
|
Artikel 3 |
|
Grein 3 |
|
|
|
Bistand efter anmodning |
|
Stuðul eftir áheitan |
|
|
|
1. Den bistandssøgte myndighed meddeler på anmodning fra den bistandssøgende myndighed denne alle sådanne oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder oplysning om fastslåede eller planlagte transaktioner, som udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af denne lovgivning. |
|
1. Etir áheitan frá umbiðjandi myndugleikanum skal áheitti myndugleikin geva honum allar viðkomandi upplýsingar, sum gera hann føran fyri at tryggja, at tolllóggávan er framd á rættan hátt, harímillum upplýsingar um staðfest ella ætlað tiltøk, sum eru ella kunnu verða brot á hesa lóggávu. |
|
|
|
2. Den bistandssøgte myndighed oplyser på anmodning fra den bistandssøgende myndighed denne om, hvorvidt varer, der udføres fra en af de kontraherende parters område, er blevet behørigt indført på den anden kontraherende parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under. |
|
2. Eftir áheitan frá umbiðjandi myndugleikanum, skal áheitti myndugleikin upplýsa honum, um vørur, útfluttar úr umveldinum hjá øðrum Sáttmálapartinum, eru innfluttar á rættan hátt í umveldíð hjá hinum Partinum, við at tilskíla, har tað er hóskandi, hvør tollmannagongd er nýtt til vørurnar. |
|
|
|
3. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der udøves overvågning af: |
|
3. Eftir áheitan frá umbiðjandi myndugleikanum skal áheitti myndugleikin taka neyðug stig til at tryggja umsjón við: |
a) |
fysiske eller juridiske personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de overtræder eller har overtrådt toldlovgivningen, |
|
a) |
likamligum ella løgfrøðiligum persónum, um hvørjar tað við góðari grund verður hildið, at hesir væntandi fremja ella hava framt brot á tolllóggávuna; |
b) |
varebevægelser, om hvilke det er oplyst, at de muligvis kan give anledning til en væsentlig overtrædelse af toldlovgivningen, |
|
b) |
vøruflutningi, sum fráboðað er um, at hann møguliga elvir til brot á tolllóggávuna; |
c) |
transportmidler, om hvilke der er rimelig grund til at antage, at de er blevet benyttet, benyttes eller kan benyttes i forbindelse med overtrædelse af toldlovgivningen. |
|
c) |
flutningshættum, um hvørjar tað við góðari grund verður hildið, at hesir væntandi hava verið, eru ella kunnu verða nýttir til at elva til brot á tolllóggávuna. |
|
|
|
Artikel 4 |
|
Grein 4 |
|
|
|
Uanmodet bistand |
|
Sjálvboðin stuðul |
|
|
|
De kontraherende parter yder inden for rammerne af deres kompetence hinanden bistand, hvis de skønner, at en sådan er nødvendig for den korrekte anvendelse af toldlovgivningen, særlig når de kommer i besiddelse af oplysninger vedrørende: |
|
Sáttmálapartarnir skulu í samsvari við lóggávur sínar veita hvør øðrum hjálp, um teir halda tað vera neyðugt, fyri at tolllógin kann verða nýtt rætt, serstakliga tá teir fáa upplýsingar, sum hava samband við: |
– |
transaktioner, som har krænket, krænker eller kan krænke denne lovgivning, og som kan være af interesse for den anden kontraherende part, |
|
– |
tiltøk, sum hava verið, eru ella fara at vera brot á tílíka lóggávu, og sum hin Sáttmálaparturin kann hava áhuga í; |
– |
nye midler eller metoder, der er anvendt til at gennemføre sådanne transaktioner, |
|
– |
nýggjar hættir ella mannagongdir, ið nýtt verða til at fremja tílík tiltøk; |
– |
varer, som vides at være genstand for en væsentlig overtrædelse af toldlovgivningen vedrørende indførsel, udførsel, transit eller enhver anden toldprocedure. |
|
– |
vørur, ið vitandi er um, eru orsøk til brot á tolllóggávuna fyri innflutning, útflutníng, umlandsflutning ella nakra aðra tollmannagongd. |
|
|
|
Artikel 5 |
|
Grein 5 |
|
|
|
Fremsendelse og meddelelse |
|
Lating/fráboðan |
|
|
|
På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med sin lovgivning alle nødvendige forholdsregler til at |
|
Eftir áheitan frá umbiðjandi myndugleikanum, skal áheitti myndugleikin í samsvari við lóggávu sína taka øll neyðug stig til: |
– |
fremsende alle dokumenter, |
|
– |
at lata øll skjøl, |
– |
meddele alle beslutninger, |
|
– |
at boða frá øllum avgerðum, |
som er omfattet af denne protokols anvendelsesområde, til en adressat bosat eller etableret på dens område. |
|
ið falla innan karmarnar á hesum Frumskjali til ein móttakara, búsitandi ella staðbundin í umveldi hansara. |
|
|
|
Artikel 6 |
|
Grein 6 |
|
|
|
Bistandsanmodningernes form og indhold |
|
Formur og innihald í áheitan um stuðul |
|
|
|
1. Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt. Den nødvendige dokumentation til efterkommelse af sådanne anmodninger skal vedlægges anmodningen. Om fornødent kan mundtlige anmodninger, når hastende omstændigheder kræver det, accepteres, men de skal omgående bekræftes skriftligt. |
|
1. Áheitanir samsvarandi hesum Frumskjali skulu vera skrivligar. Neyðug skjøl at fylgja slíkum áheitanum skulu verða hjáløgd. Bráðneyðugar áheitanir kunnu vera munnligar, men skulu staðfestast skrivliga beinanvegin. |
|
|
|
2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger: |
|
2. Áheitanir samsvarandi stk. 1 skulu innihalda hesar upplýsingar: |
a) |
navn på den bistandssøgende myndighed, |
|
a) |
navníð á umbíðjandi myndugleika; |
b) |
den ønskede foranstaltning, |
|
b) |
ætlað tiltøk; |
c) |
målsætninger og begrundelse for anmodningen, |
|
c) |
endamál og orsøk til áheitanina; |
d) |
love, regler og andre berørte retsinstrumenter, |
|
d) |
lógir, reglur og aðrar løgfrøðiligar tættir í hesum sambandi; |
e) |
en så nøjagtig og så udtømmende angivelse som mulig af de fysiske eller juridiske personer, der er målet for undersøgelserne, |
|
e) |
upplýsing, sum er so nágreinilig og týðilig sum møguligt um likamligu ella løgfrøðiligu persónarnar, sum eru málið fyri hesum kanningum; |
f) |
et sammendrag af sagsomstændighederne, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5. |
|
f) |
ein samandráttur av viðkomandi upplýsingum, tó ikki í málum nevnd í Grein 5. |
|
|
|
3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. |
|
3. Áheitanir verða settar fram á almenna málinum hjá tí áheitta myndugleikanum ella á einum máli, sum hesin myndugleiki kann góðtaka. |
|
|
|
4. Hvis anmodningen ikke opfylder de formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; der kan dog træffes forsigtighedsforanstaltninger. |
|
4. Um cin áheitan ikki lýkur formligu krøvini, kann verða kravt, at hon verður rættað ella fullfiggjað; boð kunnu kortini verða givin um trygdarfyriskipanír. |
|
|
|
Artikel 7 |
|
Grein 7 |
|
|
|
Efterkommelse af anmodningerne |
|
At fylgja áheitanum |
|
|
|
1. Med henblik på at imødekomme bistandsanmodningen leverer den bistandssøgte myndighed eller, når denne er forhindret i selv at handle, den administrative tjenestegren, til hvilken denne myndighed henviser anmodningen, inden for rammerne af sin kompetence og sine disponible ressourcer, som om den handlede på egen regning eller på anmodning fra andre af samme kontraherende parts myndigheder, de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretager passende undersøgelser eller lader sådanne foretage. |
|
1. Fyri at fylgja eini áheitan um stuðul skal áheitti myndugleikin ella, tá hesin seinni ikki sjálvur kann handla, so fyrisitingardeildin, sum hesin myndugleiki hevur sent áheitanina til, eins og gjørdi hann arbeiðið fyri seg sjálvan ella eftir áheitan frá øðrum myndugleika í sama Sáttmálaparti undir teimum avmarkingum, sum málføri og tøka orka hansara hevur, útflýggja tær upplýsingar, hann longu hevur, fyri at seta í verk hóskandi kanningar ella at syrgja fyri, at slíkar verða gjørdar. |
|
|
|
2. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med gældende love, regler og andre retsinstrumenter i den kontraherende part, som anmodningen rettes til. |
|
2. Áheitanir um stuðul skulu eftirlíkast sambært lógum, reglum og øðrum rættarfyriskipanum hjá áheitta Sáttmálapartinum. |
|
|
|
3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part kan efter aftale med den anden kontraherende part og på de af denne fastsatte betingelser i kontorerne hos den bistandssøgte myndighed eller anden myndighed, som den bistandssøgte myndighed har ansvaret for, indhente sådanne oplysninger vedrørende overtrædelsen af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol. |
|
3. Tænastumaður við fullum heimildum hjá einum av Sáttmálapørtunum kann, um hin parturin loyvir tí, og undir teimum treytum, sum hesin seinni hevur sett, frá áheitta myndugleikanum ella øðrum myndugleika, sum áheitti myndugleikin hevur ábyrgdina av, útvega sær upplýsingar viðvíkjandi broti á tolllóggávuna, sum umbiðjandi myndugleikanum tørvar fyri at kunna halda hetta Frumskjal. |
|
|
|
4. Tjenestemænd fra en kontraherende part kan efter aftale med den anden kontraherende part være til stede ved undersøgelser, der foretages på sidstnævntes område. |
|
4. Tænastumenn hjá øðrum Sáttmálapartinum kunnu, um hin Sáttmálaparturin loyvir tí, vera til staðar undir rannsóknum, ið verða útintar í landi hansara. |
|
|
|
Artikel 8 |
|
Grein 8 |
|
|
|
Form for meddelelse af oplysninger |
|
Skapið á samskiftu upplýsingunum |
|
|
|
1. Den bistandssøgte myndighed meddeler den bistandssøgende myndighed undersøgelsesresultater i form af dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, rapporter og lignende. |
|
1. Áheitti myndugleikin boðar umbiðjandí myndugleikanum frá úrslitum av kanningum sum skjøl, váttað avrit av skjølum, frágreiðingar og tílíkt. |
|
|
|
2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter kan erstattes af edb-oplysninger præsenteret i en hvilken som helst form til samme formål. |
|
2. Skjølini nevnd í stk. 1 kunnu ístaðin gevast sum upplýsingar á teldu, gjørdar á ein hvønn hátt til sama endamál. |
|
|
|
Artikel 9 |
|
Grein 9 |
|
|
|
Undtagelser fra pligten til at yde bistand |
|
Undantøk frá skyldu at veita stuðul |
|
|
|
1. De kontraherende parter kan afslå at yde den i denne protokol fastsatte bistand, når en sådan bistand ville |
|
1. Sáttmálapartarnir kunnu nokta at geva tann stuðul, sum ásettur er í hesum Frumskjali, tá ein slíkur: |
a) |
stride mod suverænitet, offentlig orden, sikkerhed eller andre væsentlige interesser, eller |
|
a) |
væntandi hevði verið til bága fyri fullveldi, alment siðsemi, trygd ella onnur megináhugamál; ella |
b) |
berøre andre valuta- eller beskatningsregler end toldforskrifter, eller |
|
b) |
fevnir um gjaldoyra ella aðrar skattareglur enn tolllóggávuna; ella |
c) |
udgøre et brud på industri-, forretnings- eller embedshemmeligheden. |
|
c) |
hevði brotið ídnaðarlig, handilslig ella yrkislíg loynimál. |
|
|
|
2. Når den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning. |
|
2. Tá ið umbiðjandi myndugleikin biður um stuðul, sum hann sjálvur ikki hevði kunnað veitt, um hann var biðin, skal hann gera vart við hetta í áheitan síni. Síðani liggur tað á áheitta myngugleikanum at gera av, hvussu hann svarar tílíkari áheitan. |
|
|
|
3. Hvis bistand tilbageholdes eller afslås, meddeles beslutningen herom og grundene hertil straks den bistandssøgende myndighed. |
|
3. Um hjálp verður afturhildin ella noktað, skal avgerðin og orsøkin fyri avgerðini viðmerkjast til umbiðjandi myndugleikan beinanvegin. |
|
|
|
Artikel 10 |
|
Grein 10 |
|
|
|
Tayshedspligt |
|
Trúnaðarskylda |
|
|
|
De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af denne protokol, er fortrolige. De er omfattet af den tjenstlige tavshedspligt og beskyttes af de regler, der gælder for lignende oplysninger i den nationale lovgivning i den kontraherende part, som modtager dem. |
|
Allar upplýsingar, í hvørjum líki tær so eru givnar, sambært hesum Frumskjali eru trúnaðarupplýsingar. Tær eru undir tagnarskyldu og verða vardar sum slíkar upplýsingar sambært viðkomandi lógum hjá Sáttmálapartinum, sum móttekur upplýsingarnar. |
r) |
|
|
Artikel 11 |
|
Grein 11 |
|
|
|
Oplysningernes anvendelse |
|
Nýtsla av upplýsingum |
|
|
|
1. Indhentede oplysninger må udelukkende anvendes til de i denne protokol fastsatte formål og må kun anvendes af en kontraherende part til andre formål med forudgående skriftligt samtykke fra den administrative myndighed, som har meddelt dem, med de af denne myndighed eventuelt fastsatte begrænsninger. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på oplysninger om overtrædelser vedrørende narkotika og psykotropiske stoffer. Sådanne oplysninger kan meddeles andre myndigheder, der er direkte inddraget i bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel. |
|
1. Upplýsingar, ið fingnar eru til vegar, skulu bert nýtast sambært hesum Frumskjali. Um annar Sáttmálaparturin biður um at nýta upplýsingar til onnur endamál, skal hann biðja um skrivliga góðkenning frammanundan frá fyrisitingarmyndugleikanum, sum veitti upplýsingarnar. Slík nýtsla er undir øllum avmarkingum, ið ásettar eru av tí myndugleikanum. Hesar ásetingar fevna ikki um upplýsingar um brot í sambandi við narkotisk evni og psykotropisk evni. Slíkir upplýsingar kunnu verða veittir øðrum myndugleikum, sum eru beinleiðis partur av at berja niður ólógliga handilin við rúsevnum. |
|
|
|
2. Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af oplysninger i retssager eller administrative procedurer, som efterfølgende indledes på grund af manglende overholdelse af toldlovgivningen. |
|
2. Stk. 1 skal ikki forða fyri, at upplýsingar verða nýttir til rættarmál ella fyrisitingarligar viðgerðir, tá tolllóggávan ikki er hildin. |
|
|
|
3. De kontraherende parter kan i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i retssager indbragt for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol. |
|
3. Sáttmálapartarnir kunnu í rættarbókum sínum, frágreiðingum og vitnisfrágreiðingum og í rættarmálum og ákærum nýta móttiknar upplýsingar og framløgd skjøl sum prógv í samsvari við reglurnar í hesum Frumskjali. |
|
|
|
Artikel 12 |
|
Grein 12 |
|
|
|
Eksperter og vidner |
|
Sakkøn og vitni |
|
|
|
En tjenestemand hos en bistandsansøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at optræde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol i den anden kontraherende parts jurisdiktion og at fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller bekræftede kopier deraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. I anmodningen om fremmøde skal det specifikt angives, om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab tjenestemanden vil blive afhørt. |
|
Ein tænastumaður hjá einum áheittum myndugleika kann verða heimilaður, innan fyri tær í heimildini ásettu avmarkingar, at møta sum sakkønur ella vitni í rættarmálum ella fyrisitingarligum viðgerðum í málum, ið hetta Frumskjal fevnir um, í løgdøminum hjá hinum Sáttmálapartinum, og til at útvega teir lutir, skjøl ella váttað avrit av hesum, ið tørvur kann vera á til nevndu rættarviðgerð. Áheitan um at koma fyri rættin skal geva greiða ábending um, í hvørjum málum og undir hvørjum heiti og eginleikum tænastumaðurin verður avhoyrdur. |
|
|
|
Artikel 13 |
|
Grein 13 |
|
|
|
Bistandsudgifter |
|
Hjálparútreiðslur |
|
|
|
De kontraherende parter afstår fra alle krav til hinanden om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne protokol, undtagen i givet fald udgifter til eksperter og vidner og til tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder. |
|
Sáttmálapartarnir siga frá sær øll krøv til hvønn annan um samsýning fyrí útreiðslur, sum teir hava átikið sær sambært hesum Frumskjali, tó undantikið, sum hóskandi er, til sakkøn og vitni og til tulkar og týðarar, sum ikki eru í starvi hjá tí almenna. |
|
|
|
Artikel 14 |
|
Grein 14 |
|
|
|
Gennemførelse |
|
Fremjan |
|
|
|
1. Forvaltningen af denne protokol varetages af de kontraherende parters centrale toldmyndigheder. De træffer afgørelser om alle praktiske foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for protokollens anvendelse og tager også hensyn til reglerne vedrørende databeskyttelse. De kan rette henstillinger til de kompetente organer om ændringer, som de skønner bør foretages i protokollen. |
|
1. Umsitingin av hesum Frumskjali verður latin upp í hendurnar á tollmyndugleikunum í Sáttmálapørtunum. Teir taka avgerð um øll neyðug stig og tiltøk fyri at seta frumskjalið í verk, harímillum at hava fyrilit fyri reglum, ið eru virknar fyri dátuvernd. Teir kunnu gera tilmæli til viðkomandi myndugleikar um broytingar, sum teir meta vera neyðugar. |
|
|
|
2. De kontraherende parter meddeler hinanden lister over de kompetente myndigheder, der er udpeget til at optræde som kontaktled med henblik på den praktiske anvendelse af denne protokol. Disse oplysninger suppleres med lister, der revideres, når det er nødvendigt, over tjenestemænd i tjenestegrene, som har ansvaret for at forebygge, undersøge og bekæmpe overtrædelser af toldlovgivningen. For tillige at sikre den størst mulige effektivitet i anvendelsen af denne protokol træffer de kontraherende parter passende foranstaltninger til at sikre, at de tjenester, der har ansvaret for bekæmpelse af toldsvig, etablerer direkte personlige kontakter, også om fornødent mellem lokale toldmyndigheder, med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger og behandlingen af anmodninger. |
|
2. Sáttmálapartarnir skulu geva hvørjum øðrum listar yvir málføru myndugleikarnar, sum eru valdir at vera millumgongufólk, til tess at hetta Frumskjal verður framt i verki. Henda kunning skal verða víðkað við listum yvir tænastumenn hjá teimum myndugleikum, sum hava ábyrgdina av at fyribyrgja, kanna og niðurberja brot á tolllóggávuna. Hesir listar verða endurskoðaðir eftir tørvi. Til tess at tryggja at hetta Frumskjal virkar á munabestan hátt, skulu Sáttmálapartarnir harafturat taka neyðug stig til at tryggja, at deildir, sum hava ábyrgdina av at niðurberja tollsvik, grunda beinleiðis persónlig sambond, heruppií um tað hevur virkni á staðbundnum tollmyndugleikastøði, til tess at lætta um skiftið av upplýsingum og viðgerðina av áheitanum. |
|
|
|
3. De kontraherende parter konsulterer hinanden og holder derefter hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser. |
|
3. Sáttmálapartarnir ráðføra seg hvør við annan og upplýsa hvønn annan út í æsir um reglurnar fyri fremjan, sum eru samtyktar í samsvari við reglurnar í hesum Frumskjali. |
|
|
|
|
|
|
PROTOKOL 4 |
|
FRUMSKJAL 4 |
|
|
|
De kontraherende parter forpligter sig til at fremme personers frie bevægelighed inden for aftalens territoriale rammer. De er deltagere i følgende nordiske konventioner vedrørende et fælles nordisk arbejdsmarked, social sikring og social bistand, som udgør grundlæggende mindsteprincipper i denne henseende: |
|
Sáttmálapartarnir taka á seg at lætta um frælsa flyting persónanna innanfyri umveldisvídd Sáttmálans. Teir eru partar av fylgjandi norðurlendsku sáttmálum um ein felags norðurlendskan arbeiðsmarknað, almannatrygd og almannahjálp, sum veita grundleggjandi minstkravdu meginreglur i hesum sambandi: |
Nordisk konvention om et fælles nordisk arbejdsmarked, undertegnet den 6. marts 1982. Konventionen trådte i kraft den 1. august 1983. Konventionen blev gældende for Færøerne den 1. april 1992. |
|
Norðurlendskur Sáttmáli um ein Felags Norðurlendskan Arbeiðsmarknað, undirritaður hin 6 mars 1982. Sáttmálin kom í gildi hin 1 august 1983. Sáttmálin varð virkin í Føroyum hin 1 april 1992. |
Nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester, undertegnet den 14. juni 1994. Konventionen trådte i kraft den 1. oktober 1996 og blev gældende for Færøerne samme dag. |
|
Norðurlendskur Sáttmáli um Almannahjálp og Almennar Tænastur, undirrritaður hin 14 juni 1994. Sáttmálin kom í gildi hin 1 oktober 1996 og varð virkin í Føroyum frá sama degi. |
Nordisk konvention om social sikring, undertegnet den 18. august 2003. Konventionen trådte i kraft den 1. september 2004. Der er tilgået de nordiske lande meddelelse om, at den skal omfatte Færøerne, og den forventes kundgjort på Færøerne i september 2005. |
|
Norðurlendskur Sáttmáli um Almannatrygd, undirritaður hin 18 august 2003. Norðurlond hava fingið fráboðan um, at hann er virkin i Føroyum, og hann verður kunngjørdur i Føroyum í September 2005. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|