Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
3. juli 2019Nr. 14
Bekendtgørelse af Europarådets konvention om koproduktion af film (revideret)
Den 30. januar 2017 undertegnedes i Rotterdam Europarådets Konvention om Koproduktion af Film, som erstatter den Europæiske Konvention af 2. oktober 1992 om Koproduktion af Film. Danmarks godkendelsesinstrument blev deponeret den 25. januar 2019 hos generalsekretæren for Europarådet, som i henhold til konventionens artikel 18 er depositar.
Konventionen har følgende ordlyd:
(oversættelse)
Europarådets konvention om koproduktion af film (revideret)
Præambel
Undertegnede medlemsstater af Europarådet og øvrige stater, der har tiltrådt Den europæiske Kulturkonvention (ETS nr. 18), er
i betragtning af at det er Europarådets mål at skabe større enhed mellem medlemsstaterne, især med henblik på at sikre og fremme de idealer og principper, der er medlemsstaternes fælles arv,
i betragtning af at grundelementerne i disse principper er den frie kreative udfoldelse og ytringsfriheden,
i betragtning af at Den europæiske Kulturkonvention bl.a. tager sigte på at stimulere den kulturelle mangfoldighed i de forskellige europæiske lande,
under hensyntagen til UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (Paris, 20. oktober 2005), som anerkender, at kulturel mangfoldighed er et iboende træk ved menneskeheden, og tilstræber at styrke de kulturelle udtryksformers skabelse, produktion, formidling, udbredelse og anvendelse,
i betragtning af at koproduktion af film, hvorigennem den kulturelle mangfoldighed udvikles og kommer til udtryk på globalt plan, bør styrkes,
i bevidstheden om at film er en vigtig kulturel og kunstnerisk udtryksform, der spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af ytringsfrihed, mangfoldighed og kreativitet samt demokratisk medborgerskab,
fast besluttede på at udvikle disse principper og under henvisning til Ministerkomiteens anbefalinger om film og det audiovisuelle område, i særdeleshed anbefaling nr. Rec(86)3 om fremme af audiovisuel produktion i Europa og anbefaling nr. CM/Rec(2009)7 om nationale filmpolitikker og de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,
i erkendelse af at resolution nr. Res(88)15 om oprettelse af en europæisk fond, som yder støtte til koproduktion og distribution af film og andre audiovisuelle værker, Eurimages, er blevet ændret for at give ikke-medlemsstater mulighed for at tiltræde konventionen,
besluttede på at nå disse mål i kraft af en fælles indsats for at tilskynde til samarbejde og fastsætte regler, der er særligt hensigtsmæssige for filmkoproduktioner som helhed,
under henvisning til, at vedtagelsen af fælles regler normalt reducerer eventuelle begrænsninger og skaber grundlag for europæisk samarbejde om koproduktion af film,
i betragtning af den teknologiske, økonomiske og finansielle udvikling, der er sket inden for filmbranchen, siden den europæiske konvention om koproduktion af film (ETS nr. 147) blev åbnet for undertegnelse i 1992,
i forvisning om at denne udvikling nødvendiggør en revision af 1992-konventionen for at sikre, at de fastlagte rammer for koproduktion af film fortsat er relevante og effektive,
i erkendelse af at nærværende konvention tilsigter at erstatte den europæiske konvention om koproduktion af film,
blevet enige om følgendi:
Kapitel I – Almindelige bestemmelser
Artikel 1 – Konventionens formål
De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at fremme udviklingen af international filmkoproduktion i henhold til nedenstående bestemmelser.
Artikel 2 – Anvendelsesområde
1. Denne konvention regulerer forholdet mellem deltagerstaterne i forbindelse med multilaterale koproduktioner med oprindelse inden for disse staters territorier.
2. Konventionen finder anvendelse på:
a) koproduktioner med mindst tre ko-producenter, der er etableret i tre af konventionens deltagerstater og
b) koproduktioner med mindst tre ko-producenter, der er etableret i tre af konventionens deltagerstater, og en eller flere ko-producenter, der ikke er etableret i sådanne deltagerstater. Det samlede bidrag fra ko-producenter, der ikke er etableret i konventionens deltagerstater, må dog ikke overstige 30% af de samlede produktionsomkostninger.
I alle tilfælde gælder denne konvention udelukkende på betingelse af, at det producerede værk opfylder definitionen på et officielt koproduceret filmværk i artikel 3, litra c, nedenfor.
3. Bilaterale overenskomster mellem konventionens deltagerstater finder fortsat anvendelse på bilaterale koproduktioner.
For så vidt angår multilaterale koproduktioner, gælder denne konvention forud for bilaterale overenskomster mellem konventionens deltagerstater. Bestemmelserne om bilaterale koproduktioner er fortsat gældende, i det omfang de ikke er i modstrid med konventionens bestemmelser.
4. Såfremt der ikke foreligger en indgået samarbejdsaftale om bilaterale koproduktioner mellem to af konventionens deltagerstater, finder konventionen ligeledes anvendelse på bilaterale koproduktioner, medmindre en af de pågældende stater har taget forbehold i henhold til vilkårene i artikel 22.
Artikel 3 – Definitioner
I denne konvention anvendes følgende udtryk med den angivne betydning:
a) Udtrykket ”filmværk” betyder et værk af enhver længde og på et hvilket som helst medie, i særdeleshed fiktions-, animations- og dokumentarfilm, der opfylder de bestemmelser, der er gældende for filmbranchen i de enkelte deltagerstater, og som er beregnet til forevisning i biografer.
b) Udtrykket ”ko-producenter” betyder filmproduktionsselskaber eller -producenter, der er etableret i konventionens deltagerstater, og som er bundet af en koproduktionsaftale.
c) Udtrykket ”officielt koproduceret filmværk” (herefter ”filmen”) betyder et filmværk, der opfylder betingelserne i bilag II, der udgør en integreret del af denne konvention.
d) Udtrykket ”multilateral koproduktion” betyder et filmværk produceret af mindst tre ko-producenter som defineret i artikel 2, stk. 2, ovenfor.
Kapitel II – Regler for koproduktioner
Artikel 4 – Sidestillelse med nationale film
1. Europæiske filmværker i form af multilaterale koproduktioner, som falder inden for denne konventions anvendelsesområde, er berettiget til samme støtte, som nationale film kan modtage i henhold til de love og forskrifter, der er gældende i de deltagerstater, der deltager i den pågældende koproduktion.
2. Støtten bevilges til den enkelte ko-producent af den deltagerstat, hvor ko-producenten er etableret, på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i den pågældende stats gældende love og forskrifter, og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.
Artikel 5 – Betingelser for opnåelse af koproduktionsstatus
1. Enhver koproduktion af filmværker skal godkendes af de kompetente myndigheder i de deltagerstater, hvor koproducenterne er etableret, efter samråd mellem disse myndigheder og i overensstemmelse med de i bilag I fastlagte procedurer. Bilaget udgør en integreret del af denne konvention.
2. Ansøgning om koproduktionsstatus indgives til godkendelse hos de kompetente myndigheder efter den ansøgningsprocedure, der er foreskrevet i bilag I. Denne godkendelse er endelig, under forudsætning af at de indledende forpligtelser vedrørende kunstneriske, økonomiske og tekniske forhold opfyldes.
3. Projekter af en decideret pornografisk karakter eller projekter, der tilskynder til diskrimination, had eller vold, eller som åbenlyst krænker den menneskelige værdighed, kan ikke opnå koproduktionsstatus.
4. Den støtte, der er tilknyttet koproduktionsstatus, bevilges til ko-producenter, som deltager i en koproduktion, og som anses for at have ordnede og tilstrækkelige tekniske og økonomiske forhold og de rette faglige kvalifikationer.
5. Hver kontraherende stat skal udpege de kompetente myndigheder, der er omtalt i stk. 2 ovenfor, i en erklæring, der afgives ved undertegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet. Denne erklæring kan senere ændres.
Artikel 6 – Forholdet mellem ko-producenters bidrag
1. Ved multilaterale koproduktioner skal hver enkelt koproducent bidrage med mindst 5% og højst 80% af filmværkets samlede produktionsomkostninger. Når det mindste bidrag udgør under 20%, eller koproduktionen alene er af økonomisk karakter, kan den pågældende deltagerstat tage skridt til at begrænse eller udelukke adgangen til nationale produktionsstøtteordninger.
2. Såfremt denne konvention træder i stedet for en bilateral overenskomst mellem to deltager-stater i henhold til bestemmelserne i artikel 2, stk. 4, må det mindste bidrag ikke udgøre under 10% og det største ikke over 90% af filmværkets samlede produktionsomkostninger. Når det mindste bidrag udgør under 20%, eller koproduktionen alene er af økonomisk karakter, kan den pågældende deltagerstat tage skridt til at begrænse eller udelukke adgangen til nationale produktionsstøtteordninger.
Artikel 7 – Ko-producenternes rettigheder til filmværket
Det skal sikres i koproduktionsaftalen, at koproducenterne i fællesskab ejer alle materielle og immaterielle rettigheder til filmen. Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at masterkopien af filmen (første færdige version) skal opbevares på et sted, som ko-producenterne aftaler indbyrdes, og hvortil de har fri adgang.
Hver enkelt ko-producent skal endvidere i koproduktionsaftalen sikres ret til at få adgang til at bruge materialet og masterkopien af filmen som kopieringsmedie.
Artikel 8 – Teknisk og kunstnerisk indsats
1. Hver enkelt ko-producent skal deltage effektivt i det tekniske og kunstneriske arbejde. I princippet skal koproducenternes bidrag i form af kreativt, teknisk og kunstnerisk personale, skuespillere og anlæg stå i forhold til deres investeringer.
2. Alle på filmholdet, der deltager i optagelsen af værket, skal med forbehold af deltagerstaternes internationale forpligtelser og de krav, som filmmanuskriptet stiller, være statsborgere i de deltagerstater, der er med i koproduktionen, og postproduktionen skal normalt foregå i disse stater.
Artikel 9 – Koproduktioner af økonomisk karakter
1. Koproduktioner kan opnå koproduktionsstatus i henhold til denne konvention uanset bestem-melserne i artikel 8 og under iagttagelse af de særlige betingelser og begrænsninger, der er fastsat i deltagerstaternes gældende love og forskrifter, såfremt sådanne projekter:
a) omfatter et eller flere bidrag, der eventuelt kun er af økonomisk karakter, fra minoritets-partnere i overensstemmelse med koproduktionsaftalen, under forudsætning af at hver national andel udgør mindst 10% og højst 25% af produktionsomkostningerne,
b) omfatter en hovedproducent, der yder et effektivt teknisk og kunstnerisk bidrag og opfylder betingelserne for filmværkets anerkendelse som et nationalt værk i det land, hvor hovedproducenten er hjemmehørende,
c) er med til at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog og
d) er genstand for koproduktionsaftaler, der bl.a. fastsætter indtægtsfordelingen.
2. Koproduktioner af økonomisk karakter kan kun opnå koproduktionsstatus, når der foreligger godkendelse fra de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde, i særdeleshed i betragtning af bestemmelserne i artikel 10 nedenfor.
Artikel 10 – Overordnet balance
1. Der skal være overordnet balance i deltagerstaternes filmsamarbejde, både med hensyn til den samlede investering og deltagelsen i det kunstneriske og tekniske arbejde med koproduktionen af filmværker.
2. En deltagerstat, der gennem en rimelig periode konstaterer et underskud i statens samarbejde om koproduktioner med en eller flere af de øvrige deltagerstater, kan tilbageholde sin godkendelse af en efterfølgende koproduktion, indtil der igen er balance i filmsamarbejdet med den eller de pågældende stater.
Artikel 11 – Indrejse og ophold
Hver enkelt deltagerstat skal i overensstemmelse med sine gældende love, forskrifter og internationale forpligtelser medvirke til at lette indrejse, ophold og opnåelse af arbejdstilladelser i den pågældende stat for teknisk og kunstnerisk personale fra andre deltagerstater, der er med i en koproduktion. Ligeledes skal deltagerstaterne tillade midlertidig import og reeksport af udstyr, der er påkrævet til produktion og distribution af filmværker, der falder inden for konventionens anvendelsesområde.
Artikel 12 – Anførelse af koproducerende lande i fortekster
1. Lande, der har deltaget i koproduktion af filmværker, skal angives i forteksterne (credits) dertil.
2. Navnene på disse lande skal være tydeligt angivet i forteksterne, i alt reklame- og PR-materiale og ved forevisning af filmværkerne.
Artikel 13 – Eksport
Når et koproduceret filmværk eksporteres til et land, hvor import af filmværker er underlagt kvotaordninger, og en af de koproducerende deltagerstater ikke frit kan indføre sine filmværker i importlandet,
a) skal filmværket normalt indgå i kvoten for det land, der har ydet den største indsats
b) skal filmværket, såfremt forskellige lande har ydet en lige indsats, indgå i kvoten for det land, der har de bedste muligheder for at eksportere til importlandet
c) skal filmværket, såfremt bestemmelserne i litra a og b ovenfor ikke kan finde anvendelse, indgå i kvoten for den deltagerstat, der stiller filminstruktøren til rådighed.
Artikel 14 – Sprog
Ved tildeling af koproduktionsstatus kan den kompetente myndighed i en deltagerstat kræve, at den ko-producent, der er etableret i den pågældende stat, tilvejebringer en endelig version af filmværket på et af de sprog, der anvendes i staten.
Artikel 15 – Festivaler
Medmindre de deltagende ko-producenter træffer anden beslutning, skal koproducerede filmværker vises på internationale festivaler af den deltagerstat, hvor hovedproducenten er etableret, eller, i tilfælde af koproducenternes lige store økonomiske indsats, af den deltagerstat, som stiller filminstruktøren til rådighed.
Kapitel III – Afsluttende bestemmelser
Artikel 16 – Konventionens retsvirkninger
1. Denne konvention erstatter, for så vidt angår de heri deltagende stater, den europæiske konvention om koproduktion af film, som blev åbnet for undertegnelse den 2. oktober 1992.
2. 1992-konventionen finder fortsat anvendelse på indgåede samarbejdsforhold mellem en deltagerstat i nærværende konvention og en deltagerstat i 1992-konventionen, som ikke har ratificeret denne konvention.
Artikel 17 – Opfølgning på konventionen og ændringer til bilag I og II
1. Bestyrelsen for den europæiske fond, som yder støtte til koproduktion og distribution af film og andre audiovisuelle værker, Eurimages, er ansvarlig for opfølgningen på denne konvention.
2. Enhver deltagerstat i denne konvention, som ikke er medlem af Eurimages, kan lade sig repræsentere og få én stemme i fondens bestyrelse, når bestyrelsen varetager de opgaver, den pålægges i henhold til denne konvention.
3. Med henblik på at fremme en effektiv anvendelse af konventionen er bestyrelsen for Eurimages berettiget til at:
a) fremsætte forslag, der gør det lettere for deltagerstaterne at udveksle erfaringer og god praksis
b) udtale sig om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen og gennemførelsen af denne konvention og fremsætte konkrete henstillinger til deltagerstaterne i den henseende.
4. For at ajourføre bestemmelserne i bilag I og II til denne konvention med henblik på at sikre deres fortsatte relevans i forhold til almindelig praksis inden for filmbranchen, kan forslag til ændringer af konventionen fremsættes af enhver deltagerstat, af Ministerkomiteen eller af bestyrelsen for den europæiske fond, som yder støtte til koproduktion og distribution af film og andre audiovisuelle værker, Eurimages. Europarådets generalsekretær videresender sådanne ændringsforslag til deltagerstaterne.
5. Efter at have rådført sig med deltagerstaterne kan Ministerkomiteen vedtage et ændringsforslag i henhold til stk. 4 med det flertal, der er fastsat i artikel 20, litra d, i Europarådets statut. Ændringen træder i kraft efter udløbet af et tidsrum på ét år fra den dato, hvor forslaget blev fremsendt til deltagerstaterne. Inden for dette tidsrum kan enhver deltagerstat give generalsekretæren meddelelse om eventuelle indsigelser mod ændringens ikrafttræden i den henseende.
6. Hvis en tredjedel af deltagerstaterne giver Europarådetsgeneralsekretær meddelelse om indsigelse mod ændringens ikrafttræden, træder ændringen ikke i kraft.
7. Hvis mindre end en tredjedel af deltagerstaterne giver meddelelse om indsigelse, træder ændringen i kraft for de deltagerstater, som ikke har givet meddelelse om indsigelse.
8. Når en ændring er trådt i kraft i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 og 7, og en deltagerstat har givet meddelelse om indsigelse mod ændringen, træder ændringen i kraft for den pågældende deltagerstat den første dag i den måned, der følger efter den dato, hvor staten gav Europarådets generalsekretær meddelelse om sin accept af ændringen. En deltagerstat, som har gjort indsigelse, kan til enhver tid trække indsigelsen tilbage ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.
9. Hvis Ministerkomiteen vedtager en ændring, kan en stat eller Den Europæiske Union ikke give sit samtykke til at være bundet af konventionen uden samtidig at acceptere ændringen.
Artikel 18 – Undertegnelse, ratifikation, accept og godkendelse
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater og andre deltagende stater i Den europæiske Kulturkonvention, som kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af konventionen ved:
a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller
b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse med efterfølgende ratifikation, accept eller godkendelse.
2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 19 – Ikrafttræden
1. Konventionen træder i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra den dato, hvor tre stater, herunder mindst to medlemsstater af Europarådet, har givet deres samtykke til at være bundet af konventionen i henhold til bestemmelserne i artikel 16.
2. For enhver signatarstat, der efterfølgende giver sit samtykke til at være bundet af konventionen, træder konventionen i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra datoen for undertegnelse eller deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.
Artikel 20 – Ikke-medlemsstaters tiltrædelse
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité efter drøftelser med deltagerstaterne opfordre enhver europæisk stat, der ikke er medlem af Europarådet, samt den Europæiske Union til at tiltræde denne konvention ved en beslutning truffet med det flertal, der er foreskrevet i artikel 20 d i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt de repræsentanter for de kontraherende stater, der er berettigede til at sidde i Ministerkomiteen.
2. For enhver tiltrædende stat og den Europæiske Union skal konventionen i tilfælde af disses tiltrædelse træde i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra datoen for tiltrædelsesinstrumentets deponering hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 21 – Territorialklausul
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelseseller tiltrædelsesinstrument angive, på hvilket territorium eller hvilke territorier denne konvention finder anvendelse.
2. Enhver deltagerstat kan på et senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær udvide denne konventions anvendelsesområde til et hvilket som helst andet territorium, som er nærmere angivet i erklæringen. For et sådant territorium træder konventionen i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra den dato, hvor generalsekretæren har modtaget erklæringen.
3. Enhver erklæring, der er fremsat i henhold til de to foranstående stykker, kan, for så vidt angår ethvert deri angivet territorium, trækkes tilbage ved meddelelse herom til generalsekretæren. Tilbagetrækningen får virkning den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra den dato, hvor generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
Artikel 22 – Forbehold
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelseseller tiltrædelsesinstrument erklære, at artikel 2, stk. 4, ikke finder anvendelse på bilateralt koproduktionssamarbejde med en eller flere af deltagerstaterne. Desuden kan staten forbeholde sig ret til at fastsætte en anden maksimal bidragsandel end den, der er anført i artikel 9, stk. 1, litra a. Der kan ikke tages andre forbehold.
2. Enhver deltagerstat, der har taget forbehold i henhold til ovenstående stykke, kan helt eller delvist trække forbeholdet tilbage ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækningen træder i kraft på datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.
Artikel 23 – Opsigelse
1. Enhver deltagerstat kan til enhver tid opsige denne konvention ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.
2. Opsigelsen får virkning den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på seks måneder fra den dato, hvor generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
Artikel 24 – Meddelelser
Europarådets generalsekretær skal give Europarådets medlemsstater, Den Europæiske Union og enhver anden stat, som har tiltrådt denne konvention eller er blevet opfordret dertil, meddelelse om:
a) undertegnelser
b) deponeringer af ratifikations-, accept-, godkendelseseller tiltrædelsesinstrumenter
c) datoer for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 19, 20 og 21
d) ethvert forbehold og enhver tilbagetrækning af forbehold i medfør af artikel 22
e) enhver erklæring afgivet i henhold til artikel 5, stk. 5
f) enhver opsigelse meddelt i henhold til artikel 23
g) enhver anden handling, meddelelse eller underretning vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.
Udfærdiget i Rotterdam den 30. januar 2017 på engelsk og fransk, med samme gyldighed for begge tekster, i ét eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til de stater, der er nævnt i artikel 18, stk. 1, samt til Den Europæiske Union og de stater, som er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention.
Konventionen trådte i medfør af artikel 19, stk. 2 i kraft for Danmark den 1. maj 2019.
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5 i konventionen er den af Danmark udpegede kompetente myndighed:
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K
Danmark
Tel: +45 3374 3400
E-mail: dfi@dfi.dk
Oplysninger om andre landes tiltrædelse af aftalen og erklæringer kan fås på Europarådets hjemmeside:
https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/220
Udenrigsministeriet, den 3. juli 2019
JEPPE KOFOD
Bilag I
Ansøgningsprocedure
For at drage fordel af denne konventions bestemmelser skal de i en koproduktion deltagende koproducenter, der er etableret i deltagerstaterne, i god tid før selve filmindspilningens eller animationsproduktionens start ansøge om koproduktionsstatus og vedlægge de nedenfor angivne dokumenter. Der skal til de kompetente myndigheder indleveres et tilstrækkeligt antal eksemplarer af disse dokumenter til, at de kan videresendes til myndighederne i de øvrige deltagerstater senest en måned før optagelsernes start:
- en statuserklæring om ophavsmændenes rettigheder
- en synopsis om filmen
- en foreløbig liste over tekniske og kunstneriske bidrag fra hvert af de deltagende lande
- et budget og en foreløbig finansieringsplan
- en foreløbig produktionsplan
- koproduktionsaftalen eller en kortfattet aftale (”deal memo”) indgået mellem de deltagende koproducenter. Denne aftale skal indeholde bestemmelser om fordelingen af indtægter eller territorier mellem ko-producenterne.
Der tildeles endelig koproduktionsstatus ved filmprojektets afslutning og efter de nationale myndigheders gennemgang af følgende endelige produktionsdokumenter:
– fuldstændig dokumentation af ophavsretten til værket
– et endeligt manuskript
– en endelig liste over tekniske og kunstneriske bidrag fra hvert af de deltagende lande
– en endelig omkostningsrapport
– en endelig finansieringsplan
– koproduktionsaftalen indgået mellem ko-producenterne. Denne aftale skal indeholde bestemmelser om fordelingen af indtægter eller territorier mellem ko-producenterne.
De nationale myndigheder kan anmode om at få tilsendt andre dokumenter, der måtte være nødvendige for behandlingen af ansøgningen i overensstemmelse med national lovgivning.
Ansøgningen og andre dokumenter skal så vidt muligt foreligge på det sprog, der anvendes af de kompetente myndigheder, hvortil dokumenterne indleveres.
De kompetente nationale myndigheder skal sende ansøgningen med den vedlagte dokumentation til hinanden ved modtagelsen deraf. Den kompetente myndighed i det deltagerland, der har ydet den mindste økonomiske indsats, må først give sin godkendelse, når myndigheden har fået oplyst, hvordan den deltagerstat, der har ydet den største økonomiske indsats, stiller sig til ansøgningen.
Bilag II
Definition på et støtteberettiget filmværk
1. Et filmværk i form af en fiktionsfilm betragtes som en officiel koproduktion som defineret i artikel 3, litra c, hvis værket på baggrund af elementer med oprindelse i konventionens deltagerstater opnår mindst 16 point ud af i alt 21 ifølge nedenstående liste over elementer.
2. De kompetente myndigheder kan efter indbyrdes samråd, under hensyntagen til de karakteristiske træk ved koproduktionen, tildele koproduktionsstatus til et værk med færre point end de normalt 16 foreskrevne.
Elementer med oprindelse i konventionens deltagerstater |
Vægtning |
Instruktør |
4 |
Manuskriptforfatter |
3 |
Komponist |
1 |
Første rolle |
3 |
Anden rolle |
2 |
Tredje rolle |
1 |
Afdelingsleder – cinematografi |
1 |
Afdelingsleder – lyd |
1 |
Afdelingsleder – klipning |
1 |
Afdelingsleder – scenografi |
1 |
Studie eller andet optagelsessted |
1 |
Sted for visuelle effekter (VFX) eller computer-genererede billeder (CGI) |
1 |
Postproduktionssted |
1 |
NB Første, anden og tredje rolle bestemmes på grundlag af antal arbejdsdage.
|
__________
21 |
3. Et filmværk i form af en animationsfilm betragtes som en officiel koproduktion som defineret i artikel 3, litra c, hvis værket opnår mindst 15 point ud af i alt 23 ifølge nedenstående liste over elementer med oprindelse i konventionens deltagerstater.
4. De kompetente myndigheder kan efter indbyrdes samråd, under hensyntagen til de karakteristiske træk ved koproduktionen, tildele koproduktionsstatus til et værk med færre point end de normalt 15 foreskrevne.
Elementer med oprindelse i konventionens deltagerstater |
Vægtning |
Idé |
1 |
Manuskript |
2 |
Karakterfremstilling |
2 |
Musikkomposition |
1 |
Instruktion |
2 |
Storyboard |
2 |
Chefscenograf |
1 |
Computerbaggrunde |
1 |
Layout (2D) eller layout og kamerablokke (3D) |
2 |
75% af omkostningerne til animation i konventionens deltagerstater |
3 |
75% af rensning, inbetweening og colouring i konventionens deltagerstater (2D)
eller
75% af colouring, lyssætning, opsætning af armatur til digitale figurer (rigging), modellering (modelling) og design af overflader (texturing) i konventionens deltagerstater (3D)
|
3
|
Sammensætning af filmlag (compositing) eller kamera |
1 |
Klipning |
1 |
Lyd |
1 |
|
__________ 23 |
5. Et filmværk i form af en dokumentarfilm betragtes som en officiel koproduktion som defineret i artikel 3, litra c, hvis værket opnår mindst 50% af de samlede point ifølge nedenstående liste over elementer med oprindelse i konventionens deltagerstater.
6. De kompetente myndigheder kan efter indbyrdes samråd, under hensyntagen til de karakteristiske træk ved koproduktionen, tildele koproduktionsstatus til et værk med færre point end det normalt foreskrevne 50% af de samlede point.
Elementer med oprindelse i konventionens deltagerstater |
Vægtning |
Instruktør |
4 |
Manuskriptforfatter |
1 |
Kamera |
2 |
Klipper |
2 |
Researcher |
1 |
Komponist |
1 |
Lyd |
1 |
Optagelsessted |
1 |
Postproduktionssted |
2 |
Sted for visuelle effekter (VFX) eller computer-genererede billeder (CGI) |
1 |
|
__________ 16 |