Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
12. maj 1959Nr. 155
Bekendtgørelse om forholdsregler i skibe mod olieforurening af havet
I medfør af § 6 i lov nr. 70 af 28. marts 1956 om foranstaltninger mod olieforurening af havet fastsættes herved følgende:
§ 1. Ethvert skib over 500 BRT, hvori der anvendes brændselsolie eller tung dieselolie, skal være således indrettet, at olien ikke vil kunne løbe ud i rendestene, med mindre disses indhold udtømmes i havet efter at have passeret en lastvandsseparator.
Stk. 2. Sådanne lastvandsseparatorer, som installeres efter nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, skal være af en af Direktoratet for Statens Skibstilsyn godkendt type.
Stk. 3. Ansøgninger om typegodkendelse stiles til Direktoratet for Statens Skibstilsyn og indgives til Statsprøveanstalten, der træffer bestemmelse om, hvorvidt det vil være påkrævet at underkaste den pågældende separator prøvning. Ansøgningen skal være ledsaget af konstruktionstegninger samt, forsåvidt den pågældende type er godkendt af udenlandsk myndighed, tillige af bekræftet afskrift af den pågældende godkendelseserklæring.
Stk. 4. Lastvandsseparatorer skal, når de er typegodkendt, forsynes med et i godkendelsen angivet mærke, der ikke må ændres eller fjernes, og enhver senere forandring i konstruktion eller tilbehør skal godkendes af Direktoratet for Statens Skibstilsyn.
Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med typegodkendelse afholdes af ansøgeren.
§ 2. I de i § 1 omhandlede skibe, hvori der ikke findes lastvandsseparatorer af godkendt type, skal der, såfremt der består mulighed for, at olie kan sive ud fra utætheder og ned til maskinrummets rendestene (maskinlast), træffes særlige foranstaltninger til undgåelse heraf ved anbringelse af olietætte karme langs kanten af olietætte fundamenter for tanke, pumper, centrifuger m.v. Ligeledes skal der under aftapningshaner o.l., der er placeret således, at spildolien ikke opfanges af de ovenfor nævnte karme, være anbragt spildebakker. På steder, hvor der sædvanligvis forekommer spild, f. eks. ved rensning af oliefiltre, skal der træffes foranstaltninger til opsamling af spildet.
Stk. 2. Fra de ovenfor omhandlede opsamlingssteder skal der enten være ledninger til en samletank eller aftapningsanordninger.
§ 3. Overtrædelse af nærværende bekendtgørelse straffes med bøder.
Stk. 2. Påtale kan kun finde sted efter indhentet erklæring fra handelsministeriet.
§ 4. Nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 26. juli 1959.