Bekendtgørelse nr. 1597 af 9. november 2020 for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

9. november 2020Nr. 1597

Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

• Afsnit I Anvendelsesområde
• Kapitel 1 De omfattede virksomheder og rapporter
• Afsnit II Årsrapporten
• Kapitel 2 Klassifikation og opstilling
• Kapitel 3 Indregning og måling
• Kapitel 4 Noteoplysninger
• Kapitel 5 Ledelsesberetning
• Afsnit III Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
• Kapitel 6 Aflæggelse af koncernregnskab
• Kapitel 7 Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.
• Afsnit IV Delårsrapporter m.v.
• Kapitel 8 Udarbejdelse af halvårsrapporter
• Afsnit V Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
• Kapitel 9 Straffebestemmelser
• Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

I medfør af § 188, stk. 3, § 192, § 196, stk. 1-3, § 341, stk. 4, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1032 af 11. oktober 2019, fastsættes:

 

Afsnit I

Anvendelsesområde

 

Kapitel 1

De omfattede virksomheder og rapporter

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende virksomheder:

1)   Pengeinstitutter.

2)   Fondsmæglerselskaber.

3)   Investeringsforvaltningsselskaber.

4)   Sparevirksomheder.

5)   Modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter.

Stk. 2. Koncernregnskaber, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Europa-Kommissionen, jf. § 183, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

§ 2. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. § 183 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og en halvårsrapport. Års og halvårsrapport skal indeholde koncernregnskab, hvis det følger af §§ 136-139.

§ 3. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, må det ikke betegnes som års- eller halvårsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder.

Afsnit II

Årsrapporten

 

Kapitel 2

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 4. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 3 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 5 og 6. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 3. De i skemaerne i bilag 3-6 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 4. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.

§ 5. Ved hver post i balance, resultatopgørelse og anden totalindkomst anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår, ligesom oversigten over bevægelser i egenkapitalen skal være forsynet med en tilsvarende oversigt fra året før. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne, jf. § 86.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Balancen

§ 6. Under aktivpost 1, Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender, hos centralbanker føres ud over lovlige betalingsmidler tillige anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande, hvor virksomheden er etableret.

§ 7. Under aktivpost 2, Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, føres værdipapirer, som virksomheden har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker i de lande, hvor virksomheden er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift.

§ 8. Under aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, føres alle tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 6 og § 10 nævnte tilgodehavender.

§ 9. Under aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, føres alle typer udlån, der måles til amortiseret kostpris, herunder tilgodehavender fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker samt margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger indgået med modparter, der ikke er kreditinstitutter. Posten omfatter endvidere indlånskonti i debet, tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter hos leasinggiver, efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder, jf. dog § 10, samt fordringer, der ikke prissættes på aktive markeder, jf. dog §§ 7 og 8. Udlån og andre tilgodehavender, der måles til dagsværdi, jf. § 45, stk. 4, og § 55 føres under aktivpost 4, Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi.

§ 10. Under aktivpost 6, Obligationer til dagsværdi, føres børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til dagsværdi, jf. dog § 7. Egne obligationer kan ikke indregnes som aktiv, jf. § 49, stk. 2. Børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, føres under aktivpost 7 Obligationer til amortiseret kostpris.

§ 11. Under aktivpost 8, Aktier m.v., føres aktier, anparter, beviser for garantkapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, bortset fra andele i tilknyttede og associerede virksomheder.

§ 12. Under aktivpost 11, Aktiver tilknyttet puljeordninger, føres aktiver i puljer, hvorom det gælder, at virksomheden ikke har nogen risiko. Egne aktier og egne gældsinstrumenter, som indgår i puljerne, kan ikke indgå i posten, jf. § 49.

§ 13. Under aktivpost 12, Immaterielle aktiver, føres aktiveret goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver, herunder computersoftware. Goodwill hidrørende fra erhvervelse af en associeret virksomhed indregnes dog som en del af den associerede virksomhed under aktivpost 9, Kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 56, stk. 6.

§ 14. Under aktivpost 13, Grunde og bygninger, føres investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. dog § 16. Posten omfatter grunde og bygninger hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og grunde og bygninger hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver.

§ 15. Under aktivpost 14, Øvrige materielle aktiver, føres driftsmidler, jf. dog § 16, herunder driftsmidler hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og driftsmidler hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Posten omfatter endvidere aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

§ 16. Under aktivpost 17, Aktiver i midlertidig besiddelse, føres materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt, hvis

1)   virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,

2)   aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi, og

3)   aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

§ 17. Under aktivpost 18, Andre aktiver, føres øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter.

Stk. 2. Posten omfatter en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 41, stk. 4.

Stk. 3. Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte. Tilgodehavende renter kan dog alternativt posteres som en del af værdien af de aktiver, som renterne vedrører.

§ 18. Under aktivpost 19, Periodeafgrænsningsposter, føres udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision og husleje samt forudbetalte renter.

§ 19. Under passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, føres blandt andet kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden er et kreditinstitut.

Stk. 2. Posten omfatter prioritetsgæld, når prioritetshaver er et kreditinstitut, herunder prioritetsgæld i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

§ 20. Under passivpost 2, Indlån og anden gæld, føres alle indlån, herunder forpligtelser i forbindelse med ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.

Stk. 2. Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut.

§ 21. Under passivpost 4, Udstedte obligationer til dagsværdi, føres forpligtelser i henhold til børsnoterede obligationer, jf. § 46, stk. 2, nr. 3.

§ 21 a. Under passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris, føres obligationer og andre gældsforpligtelser, for hvilke virksomheden har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, herunder commercial paper notes, bortset fra realkreditobligationer m.v., jf. § 21, og bortset fra efterstillede kapitalindskud, jf. § 25.

§ 21 b. Under passivpost 6, Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser, til dagsværdi føres ikke-afledte finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, jf. § 55, stk. 2, og ikke-afledte finansielle forpligtelser omfattet af § 55, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de forpligtelser, der er nævnt i § 21.

§ 22. Under passivpost 8, Andre passiver, føres øvrige passiver, der ikke henhører under andre passivposter, herunder gæld, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2, forpligtelser hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager, accept af lange remburser og en negativ dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter.

Stk. 2. Posten omfatter også udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter, medmindre renterne posteres som en del af den gældspost, som renterne vedrører.

§ 23. Under passivpost 9, Periodeafgrænsningsposter, føres de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision.

§ 24. Under passivposterne 10-14, Hensatte forpligtelser, føres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 66 og 67 og § 70, stk. 2.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

§ 25. Under passivpost 15, Efterstillede kapitalindskud, føres gældsforpligtelser, herunder gældsforpligtelser stiftet ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan honoreres efter fyldestgørelse af de øvrige kreditorkrav.

§ 26. Under passivpost 16, Aktiekapital/andelskapital/garantkapital, føres andele i virksomhedens egenkapital, herunder garantkapital i sparekasser, hvor sparekassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente og indløse garantkapitalen. Renter og udbytter samt tab og gevinst vedrørende egenkapitalposter må ikke indregnes i resultatopgørelsen eller anden totalindkomst.

Resultatopgørelsen

§ 27. Under resultatopgørelsens post 1, Renteindtægter, føres rente- og rentelignende indtægter, herunder modtaget rentelignende provision, der indgår som en integreret del af den effektive rente, indekstillæg på aktiver, terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger samt regulering over løbetiden af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

Stk. 2. Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.

§ 28. Under resultatopgørelsens post 2, Renteudgifter, føres blandt andet regulering over løbetiden af finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

§ 29. Under resultatopgørelsens post 3, Udbytte af aktier m.v., føres udbytte og lignende indtægter af aktier og andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra investeringsforeninger. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, der er værdiansat efter indre værdis metode, føres under resultatopgørelsens post 12, Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

§ 30. Under resultatopgørelsens post 4, Gebyrer og provisionsindtægter, føres indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, herunder garantiprovision og forvaltningsgebyrer.

§ 31. Under resultatopgørelsens post 6, Kursreguleringer, føres alle værdireguleringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, jf. dog § 34, valutakursreguleringer, jf. dog § 79 a, stk. 1, nr. 2, samt regulering af aktiver tilknyttet puljeordninger og indlån i puljeordninger.

§ 32. Under resultatopgørelsens post 7, Andre driftsindtægter, føres øvrige indtægter, der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder indtægter ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Regulering af investeringsejendommes værdi føres under post 6, Kursreguleringer.

§ 33. Under resultatopgørelsens post 8, Udgifter til personale og administration, føres lønninger og vederlag m.v. til personale og ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler.

§ 34. Under resultatopgørelsens post 11, Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v., føres ændringer i de samlede nedskrivninger i forbindelse med forventede kredittab på finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris og til dagsværdi gennem anden totalindkomst, samt hensættelser på garantier og uudnyttede kreditfaciliteter samt efterfølgende reguleringer af værdien af disse poster. Posten indbefatter den del af værdireguleringen af udlån og tilgodehavender til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, der vedrører kreditrisikoen. Posten indbefatter endvidere værdiregulering af midlertidigt overtagne aktiver i forbindelse med afvikling af et engagement.

§ 35. Under resultatopgørelsens post 13, Skat, føres den skat, der påhviler årets resultat.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 36. Bevægelser på egenkapitalen skal vise:

1)   Den samlede totalindkomst bestående af summen af resultat for perioden og anden totalindkomst.

2)   Effekten af ændringer i regnskabspraksis og fejlrettelser for hver post under egenkapitalen, jf. §§ 80 og 82.

3)   For hver post under egenkapitalen skal vises beløbet ved periodens begyndelse og ved periodens slutning specificeret på ændringer fra

a)    periodens resultat,

b)    anden totalindkomst,

c)    kapitaltilførsler eller -nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier og

d)   udlodning til ejere.

Kapitel 3

Indregning og måling

Balancen

Generelle bestemmelser

§ 37. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 38. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis - og kun hvis - oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 38 a. Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse er den noterede pris på et aktivt marked for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

Stk. 2. Hvis der ikke forefindes et aktivt marked, måles dagsværdien ved anvendelse af en egnet værdiansættelsesteknik, der inddrager alle de tilgængelige data, som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse, idet anvendelsen af relevante observerbare data maksimeres og anvendelsen af ikke-observerbare data minimeres.

§ 39. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen.

Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.

Stk. 7. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, omregnes den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regel:

1)   Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.

2)   Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8. Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 2, og overføres til en særskilt post under egenkapitalen.

Stk. 9. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at årsregnskabets præsentationsvaluta er en anden end danske kroner eller euro, jf. § 192 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Finansielle instrumenter

§ 40. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.

§ 41. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen ikke.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

§ 42. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når forpligtelsen ophører, det vil sige, når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.

§ 42 a. Uanset forbuddet mod modregning i § 188, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal finansielle aktiver og finansielle forpligtelser modregnes og præsenteres med nettobeløbet, såfremt:

1)   virksomheden har ret til at modregne i forhold til modparten, og

2)   virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet og afvikle forpligtelsen samtidig.

§ 43. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle instrumenter, som efter første indregning skal måles til amortiseret kostpris eller til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.

§ 44. Finansielle aktiver skal efter første indregning måles til

1)   amortiseret kostpris, jf. § 45, stk. 1,

2)   dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 2, eller

3)   dagsværdi gennem resultatopgørelsen, jf. § 45, stk. 3.

§ 45. Et finansielt aktiv skal efter første indregning måles til amortiseret kostpris, når:

1)   det finansielle aktiv besiddes inden for rammerne af en forretningsmæssig målsætning om at inkassere aktivernes kontraktmæssige betalingsstrømme, og

2)   de kontraktmæssige betalingsstrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betalinger på bestemte tidspunkter af afdrag og renter på det udestående beløb.

Stk. 2. Et finansielt aktiv skal efter første indregning måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, når

1)   det finansielle aktiv besiddes inden for rammerne af en forretningsmæssig målsætning, der kan opfyldes både ved at inkassere aktivernes kontraktmæssige betalingsstrømme og ved at sælge de finansielle aktiver, og

2)   de kontraktmæssige betalingsstrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betalinger på bestemte tidspunkter af afdrag og renter på det udestående beløb.

Stk. 3. Finansielle aktiver, der hverken opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2, skal efter første indregning måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Stk. 4. Udlån skal uanset stk. 1 efter første indregning måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, hvis låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri lånet ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af virksomheden.

Stk. 5. Omklassificering mellem de målingskategorier, der er anført i § 44, skal foretages for de berørte aktiver, når det tilsiges af en ændring i den forretningsmæssige målsætning, der oprindeligt begrundede klassificeringen. Omklassificering kan ikke foretages i andre tilfælde.

§ 46. Finansielle forpligtelser skal efter første indregning måles til amortiseret kostpris, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende finansielle forpligtelser:

1)   Forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning.

2)   Forpligtelser med et eller flere indbyggede afledte finansielle instrumenter, som ikke lader sig adskille fra værtskontrakten, eller hvor en separat måling af henholdsvis værtskontrakt og indbygget afledt finansielt instrument ikke er mulig.

3)   Forpligtelser i henhold til omsættelige obligationer, som er udstedt af virksomheden med henblik på at finansiere udlån, der måles til dagsværdi i medfør af § 45, stk. 4.

4)   Forpligtelser omfattet af § 55.

Stk. 3. Forpligtelser omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Dog skal den del af værdiændringen for forpligtelser omfattet af stk. 2, nr. 4, som skyldes ændring i virksomhedens egen kreditrisiko, indregnes i anden totalindkomst, medmindre en sådan præsentation vil bevirke eller forstærke en indregningsmæssig inkonsistens i resultatopgørelsen.

§ 47. (Ubenyttet)

§ 48. (Ubenyttet)

§ 49. Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen. En forpligtelse til at købe egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en forpligtelse af samme størrelse som den aftalte købesum.

Stk. 2. Egne gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse.

§ 50. For finansielle aktiver omfattet af § 45, stk. 1, skal virksomheden foretage nedskrivninger for forventede kredittab, der udgør forskellen mellem nutidsværdien af de kontraktmæssige betalinger og et beløb, der afspejler

1)   en sandsynlighedsvægtning, som er foretaget ud fra en neutral vurdering af en række mulige forløb med hensyn til forventede betalinger,

2)   den tidsmæssige påvirkning af værdien af penge og

3)   information, som er rimelig og egnet til at understøtte vurderinger om aktivernes kreditrisiko, og som virksomheden har adgang til på balancedagen uden urimelige omkostninger eller indsats, om tidligere indtrufne begivenheder, aktuelle forhold og prognoser om fremtidige økonomiske forhold.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den tidsmæssige påvirkning af værdien af penge anvendes det finansielle aktivs effektive rentesats ved første indregning. For variabelt forrentede aktiver anvendes den aktuelle effektive rentesats.

Stk. 3. De betalinger, der indgår i vurderingen efter stk. 1, skal indbefatte betalinger i forbindelse med overtagelse og salg af sikkerheder, når forløbet indebærer, at en overtagelse og salg af sikkerheder vil finde sted.

Stk. 4. Nedskrivninger for forventede kredittab foretages i øvrigt efter §§ 51 og 52 samt bilag 10.

Stk. 5. Virksomheden skal etablere en systematisk, dokumenteret proces for validering af de metoder, der anvendes ved opgørelse af forventede kredittab, jf. bilag 11.

§ 51. Virksomheden skal for finansielle aktiver omfattet af § 45, stk. 1, vurdere, om der på balancedagen er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til kreditrisikoen på tidspunktet for første indregning. Vurderingen foretages for det enkelte aktiv eller gruppevist for grupper af aktiver med ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Hvis et aktiv på balancedagen har en lav kreditrisiko, kan virksomheden antage, at der for dette aktiv ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning.

Stk. 2. Hvis der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, skal aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1).

Stk. 3. Hvis der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, skal aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid (stadie 2).

§ 52. Virksomheden skal for finansielle aktiver omfattet af § 45, stk. 1, vurdere, om aktivet er kreditforringet, jf. bilag 2, nr. 10.

Stk. 2. Observerbare data om en eller flere af følgende begivenheder indikerer, at et aktiv er kreditforringet:

1)   Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

2)   Låntager har begået kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

3)   Virksomheden eller andre långivere yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder.

4)   Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

5)   Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på grund af økonomiske vanskeligheder.

6)   Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en betragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.

Stk. 3. Hvis et finansielt aktiv er kreditforringet, skal virksomheden nedskrive aktivet med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid (stadie 3).

§ 53. Hvis der ikke er en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af udestående beløb for finansielle aktiver omfattet af § 45, stk. 1, skal aktivet helt eller delvist ophøre med at være indregnet i balancen.

§ 54. Forventede kredittab på lånetilsagn og finansielle garantier vurderes og indregnes i overensstemmelse med de regler, der gælder for finansielle aktiver omfattet af § 45, stk. 1, jf. §§ 50-53.

Stk. 2. Lånetilsagn og finansielle garantier kan uanset stk. 1 ikke måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, som virksomheden har modtaget for at påtage sig lånetilsagnet eller den finansielle garanti, idet præmien eller provisionen afskrives systematisk over risikoperioden.

§ 55. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser kan uanset reglerne i § 45, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, efter første indregning måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, når en sådan måling eliminerer eller væsentligt reducerer en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning på forskellige grundlag.

Stk. 2. Finansielle forpligtelser kan endvidere måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, når de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering.

Stk. 3. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen efter stk. 1 eller 2, skal måles efter dette princip fra første indregning og indtil det tidspunkt, hvor instrumenterne ophører med at være indregnet i virksomhedens balance.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

§ 56. Andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis.

Stk. 2. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12, Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal henlægges til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 19.1, Lovpligtige reserver. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Stk. 5. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4.

Stk. 6. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4. Et eventuelt goodwillbeløb indregnes dog som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

§ 57. Uanset § 56 skal dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 56 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Materielle anlægsaktiver

§ 58. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end et regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.

Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

§ 59. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. §§ 60 og 61, samt aktiver omfattet af § 62, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdier er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

§ 60. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 9.

§ 61. Domicilejendomme skal efter første indregning måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal foretages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.

Stk. 2. Dagsværdien på omvurderingstidspunktet skal opgøres i overensstemmelse med bilag 9.

Stk. 3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1, og overføres til posten, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk. 2. I så fald skal værdifaldet indregnes i anden totalindkomst og overføres som en reduktion i post 18, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen.

Stk. 5. Afskrivninger baseret på den seneste omvurderende værdi, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt., indregnes i resultatopgørelsen.

§ 62. Materielle anlægsaktiver omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til det laveste beløb af regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Immaterielle aktiver

§ 63. Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for, at

1)   der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

2)   virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

3)   virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

4)   det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

5)   virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.

§ 64. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 59, stk. 2 og 3.

Leasing

§ 65. Leasingtager skal indregne et leasingaktiv og en leasingforpligtelse fra det tidspunkt, hvor leasingtager opnår brugsret til aktivet. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente. Leasingtager kan vælge, men er ikke forpligtet til, at indregne leasingkontrakter vedrørende immaterielle aktiver. Aktiver leaset på kontrakter af kort varighed samt leasede aktiver med lav værdi kan udelades. I forbindelse med aktiver leaset af en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som indregnes til indre værdi, jf. § 56, foretages de elimineringer, der er fornødne for at give et retvisende billede af resultat, aktiver og forpligtelser knyttet til henholdsvis leasingkontrakt og de pågældende ejerandele. Den anvendte fremgangsmåde beskrives i en note.

Stk. 2. Efter første indregning måles leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 59, 60, 62 eller 64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasede ejendomme, der anvendes i leasingtagers drift, måles efter første indregning efter principperne i § 59 eller § 61. Leasingaktiver præsenteres i balancen i samme post som tilsvarende ejede aktiver. Fordelingen specificeres i en note.

Stk. 3. Aktiver vedrørende finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen. For leasingtilgodehavender vurderes forventede kredittab i overensstemmelse med reglerne i §§ 50-53.

Stk. 4. Leasingtilgodehavender kan uanset stk. 3, 2. pkt., i alle tilfælde nedskrives med det forventede kredittab i hele tilgodehavendets levetid.

Stk. 5. Aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt, indregnes i balancen hos leasinggiver i henhold til principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasinggiver skal indtægtsføre betalinger fra en operationel leasingkontrakt løbende over leasingperioden eller på et andet systematisk grundlag.

Hensatte forpligtelser

§ 66. Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, bortset fra finansielle garantier og lånetilsagn, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

Stk. 2. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Stk. 5. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

§ 67. Hensatte forpligtelser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres.

Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Personaleydelser

§ 67 a. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Stk. 2. Ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, skal indregnes som en forpligtelse. Beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter balancetidspunktet, diskonteres ikke, mens beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter balancetidspunktet, skal diskonteres. Forudbetalte beløb indregnes som et aktiv.

§ 68. Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales med fradrag af eventuelle tilknyttede aktiver i tilfælde af, at pensionsforpligtelsen er overført til en selvstændig juridisk enhed.

Stk. 2. Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag således, at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn. Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 7.

Aktiebaseret vederlæggelse

§ 69. Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes en tilsvarende stigning i egenkapitalen.

Stk. 2. Den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Skat

§ 70. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.

Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ, og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Regnskabsmæssig sikring

§ 71. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse, en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post efter principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede værdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.

Stk. 3. Hvis kreditrisikoen på et eller flere finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, sikres helt eller delvist ved et kreditderivat, der måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, kan virksomheden vælge tilsvarende at måle det eller de pågældende finansielle instrumenter helt eller delvist til dagsværdi gennem resultatopgørelsen i den periode, hvor sikringen er effektiv.

§ 72. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi af renterisikoen på en portefølje af aktiver og forpligtelser, kan den sikrede post fastlægges som et beløb i en bestemt valuta svarende til en andel af de aktiver eller forpligtelser, der deler risikoen, i stedet for at blive fastlagt som bestemte aktiver eller forpligtelser.

Stk. 2. Når stk. 1 finder anvendelse, kan den værdiændring til dagsværdi, der er sikret ved sikringsinstrumentet, indregnes som en særskilt post under finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser. Posten indregnes i resultatopgørelsen efter principperne for måling til amortiseret kostpris. Indregningen påbegyndes senest fra det tidspunkt, hvor dens værdi ophører med at blive værdireguleret som følge af ændringer i værdien af sikringsinstrumentet. Indregningen baseres på den nyberegnede effektive rente på det tidspunkt, hvor indregningen påbegyndes. Hvis indregning efter principperne for amortiseret kostpris ikke er mulig i praksis, tilbageføres posten senest fra samme tidspunkt ved lineær indregning i resultatopgørelsen over den fastlagte sikringsperiode.

§ 73. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 5.

§ 74. Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, indregnes i anden totalindkomst. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, herunder også beløb indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med valutaomregning af investeringen i en udenlandsk enhed, jf. § 39, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes.

§ 75. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 71-74, når følgende betingelser er opfyldt:

1)   Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter

a)    identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

b)    identifikation af den risiko, der sikres, og

c)    den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

2)   Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

3)   I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en karakter, så de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater.

4)   Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

5)   Sikringsforholdets effektivitet vurderes løbende og som minimum:

a)    På balancedagen.

b)    I tilfælde, hvor der sker betydelige ændringer i forhold, som påvirker sikringsforholdets effektivitet.

§ 76. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 71-74, skal ophøre fra det tidspunkt,

1)   hvor sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi,

2)   sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 75,

3)   den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller

4)   virksomheden afslutter sikringsforholdet.

§ 77. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 73 gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.

Stk. 2. I en situation, som angivet i § 76, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelse og anden totalindkomst

§ 78. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 79. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen, jf. dog § 79 a.

Stk. 2. For aktiver omfattet af § 51, stk. 2 eller 3, indregnes renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det kontraktmæssigt udestående beløb.

Stk. 3. For aktiver omfattet af § 52, stk. 3, indregnes renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Stk. 4. For aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 2, indregnes renteindtægter og forventede kredittab i resultatopgørelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for aktiver omfattet af § 45, stk. 1, jf. stk. 2 og 3 samt § 34. Den resterende værdiregulering til dagsværdi, bortset fra valutakursregulering, indregnes i anden totalindkomst. Den akkumulerede værdiregulering, der er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen, når aktivet ophører med at være indregnet i balancen.

§ 79 a. Følgende indregnes i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelse benævnt ”anden totalindkomst”:

1)   Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 61, stk. 3 og 4.

2)   Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk. 8.

3)   Værdiændringer for aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 2, der efter § 79, stk. 4, skal indregnes i anden totalindkomst.

4)   Den del af ændringer i dagsværdien af finansielle forpligtelser, der skyldes ændringer i egen kreditrisiko, jf. § 46, stk. 3.

5)   Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 73.

6)   Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 74.

7)   Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, jf. § 68, stk. 2.

Stk. 2. For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.

Ændring af regnskabspraksis

§ 80. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, så de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 81. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal virkningen indregnes fremadrettet og på tilsvarende måde som det oprindelige skøn.

§ 82. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes, som om fejlen ikke var begået, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I det omfang, det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår, ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kapitel 4

Noteoplysninger

Generelt

§ 83. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.

§ 84. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.

Stk. 2. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«, jf. dog §§ 85-87. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes også i sådanne tilfælde af revision, jf. § 193 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Anvendt regnskabspraksis

§ 85. Der skal i et særskilt afsnit i årsregnskabet redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter.

Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdagen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, skal for hver type oplyses

1)   det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

2)   de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

3)   de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4. For grunde og bygninger skal oplyses

1)   det anvendte målegrundlag,

2)   de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

3)   de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.

Stk. 5. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses

1)   årsagen til ændringen,

2)   den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

3)   den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 6. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.

Stk. 7. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

§ 86. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses

1)   arten af tilpasningen,

2)   beløbet for hver post, som er tilpasset, og

3)   årsagen til tilpasningen.

Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.

§ 87. Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3, 2. pkt., anvendelse.

Femårsoversigt

§ 87 a. Der skal gives en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 7, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Femårsoversigten for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal indeholde hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 8.

Stk. 3. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 4. Hvis virksomheden kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejdes en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode.

Balancen Finansielle instrumenter

§ 88. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme.

§ 88 a. Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.

§ 88 b. Virksomheden skal på en måde, der gør regnskabsbrugerne i stand til at vurdere virksomhedens eksponeringer og væsentlige koncentrationer af kreditrisici for hver af de ratingklasser, som virksomheden anvender i sin kreditstyring, fordele sine finansielle aktiver, lånetilsagn og finansielle garantier efter kreditrisikokoncentrationer, hvor grupperingen på kreditrisikokoncentrationer fastlægges ud fra den måde, hvorpå debitors evne til at opfylde kontraktlige forpligtelser påvirkes ensartet af ændringer i økonomiske og andre forhold. Oplysningerne skal præsenteres separat for følgende finansielle instrumenter:

1)   Instrumenter, for hvilke der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning (stadie 1).

2)   Instrumenter, for hvilke der er indregnet nedskrivninger svarende til forventede kredittab i levetiden fordelt på

a)    instrumenter, hvor der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2), og

b)    instrumenter, der er kreditforringede på balancedagen, men som ikke var det ved første indregning (stadie 3).

3)   Finansielle aktiver, der var kreditforringede ved første indregning.

Materielle anlægsaktiver

§ 89. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, oplyses følgende:

1)   Kostprisen:

a)    Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.

b)    Valutakursregulering.

c)    Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

d)   Afgang i årets løb.

e)    Overførsler til andre poster i årets løb.

f)    Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2)   Ned- og afskrivninger:

a)    Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

b)    Valutakursregulering.

c)    Årets nedskrivninger.

d)   Årets afskrivninger.

e)    Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.

f)    Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.

g)    De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

§ 90. For investeringsejendomme, jf. § 60, oplyses følgende:

1)   Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2)   Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3)   Afgang i årets løb.

4)   Årets værdiregulering til dagsværdi.

5)   Andre ændringer.

6)   Dagsværdien på balancetidspunktet.

Stk. 2. For domicilejendomme, jf. § 61, oplyses følgende:

1)   Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2)   Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3)   Afgang i årets løb.

4)   Afskrivninger.

5)   Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst.

6)   Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.

7)   Andre ændringer.

8)   Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

Finansielle aktiver

§ 91. Virksomheden skal oplyse beløbet for henholdsvis aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, aktivpost 4, Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi, samt aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, fordelt på følgende restløbetider:

1)   Anfordring.

2)   Til og med 3 måneder.

3)   Over 3 måneder og til og med 1 år.

4)   Over 1 år og til og med 5 år.

5)   Over 5 år.

Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for aktivpost 4, Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi, og aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.

§ 92. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, fordelt på:

1)   Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.

2)   Tilgodehavender hos kreditinstitutter.

§ 93. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal oplyse den samlede relative fordeling af aktivpost 4, Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi, aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, og garantier grupperet på følgende sektorer og brancher:

1)   Offentlige myndigheder.

2)   Erhverv, herunder:

a)    Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.

b)    Industri og råstofindvinding.

c)    Energiforsyning.

d)   Bygge- og anlæg.

e)    Handel.

f)    Transport, hoteller og restauranter.

g)    Information og kommunikation.

h)    Finansiering og forsikring.

i)     Fast ejendom.

j)     Øvrige erhverv.

3)   Erhverv i alt.

4)   Private.

5)   1-4 i alt.

Stk. 2. Hvis specifikke større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling, kan virksomheden i stedet foretage en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres, jf. stk. 3.

Stk. 3. En virksomhed, som i henhold til stk. 2 foretager en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret, skal anføre, at fordelingen er aggregeret af hensyn til ønsket om ikke at offentliggøre oplysninger om specifikke større kundeforhold.

§ 93 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal for de enkelte grupper af udlån og garantier, som er relevante i forhold til dette oplysningskrav, give:

1)   Oplysning om det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko uden hensyn til sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten. I tilknytning til beløbet oplyses den del heraf, der er indregnet i balancen.

2)   En beskrivelse af sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, og disses økonomiske effekt i forhold til det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko, herunder:

a)    en beskrivelse af sikkerhedernes art og kvalitet,

b)    en beskrivelse af væsentlige ændringer i kvaliteten af sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, som et resultat af forringelse eller ændringer i virksomhedens praksis for sikkerhedsstillelse i regnskabsperioden, og

c)    information om finansielle aktiver, for hvilke der ikke er foretaget nedskrivninger som følge af sikkerheder.

3)   Kvantitative oplysninger om sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, for finansielle aktiver, der er kreditforringede på balancedagen.

§ 94. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 95. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 96. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 97. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 98. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver erhvervet som led i ægte købs- og tilbagesalgsforretninger fordelt på følgende poster:

1)   Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2)   Andre tilgodehavender.

§ 99. Virksomheden skal oplyse dagsværdien af alle finansielle instrumenter, der ikke måles til dagsværdi i balancen. Oplysningerne skal gives for grupper af finansielle instrumenter, der er relevante i forhold til dette oplysningskrav, og på en måde, der gør det muligt at sammenholde dagsværdien med de regnskabsmæssige værdier, der er gengivet for de enkelte poster i balancen.

Stk. 2. Hvis de regnskabsmæssige værdier i balancen er en rimelig tilnærmelse af de pågældende finansielle instrumenters dagsværdi, kan oplysning af dagsværdien udelades. Begrundelsen for udeladelsen oplyses.

Stk. 3. De metoder og forudsætninger, der er bragt i anvendelse for at fastlægge de dagsværdier, der er oplyst efter stk. 1, skal beskrives.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan en virksomhed undlade at oplyse dagsværdien af finansielle aktiver ført i aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, hvis

1)   virksomheden ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og

2)   de pågældende finansielle aktiver ikke har en noteret pris på et aktivt marked, jf. § 38 a.

Eventualaktiver

§ 100. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Finansielle forpligtelser

§ 101. Virksomheden skal oplyse beløbene for henholdsvis passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, passivpost 2, Indlån og anden gæld, passivpost 4, Udstedte obligationer til dagsværdi, samt passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris, fordelt på følgende restløbetider:

1)   Anfordring.

2)   Til og med 3 måneder.

3)   Over 3 måneder og til og med 1 år.

4)   Over 1 år og til og med 5 år.

5)   Over 5 år.

Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, og passivpost 2, Indlån og anden gæld. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for passivpost 4, Udstedte obligationer til dagsværdi, og passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris.

§ 102. Virksomheden skal oplyse beløbet for passivpost 2, Indlån og anden gæld, fordelt på:

1)   Anfordring.

2)   Med opsigelsesvarsel.

3)   Tidsindskud.

4)   Særlige indlånsformer.

§ 103. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 103 a. En virksomhed, som måler finansielle forpligtelser til dagsværdi i medfør af § 46, stk. 2, nr. 3 eller 4, jf. § 55, stk. 1 og 2, skal oplyse ændringen i perioden og den akkumulerede størrelse af den del af ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Denne ændring kan fastlægges enten

1)   som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne og den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller

2)   ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 gives for grupper af virksomhedens forpligtelser, der er relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.

Stk. 3. De metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2, skal oplyses. Endvidere skal virksomheden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne, samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.

Stk. 4. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald, skal oplyses.

§ 104. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver solgt som led i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger fordelt på følgende poster:

1)   Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.

2)   Indlån og anden gæld.

§ 105. Der skal oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud:

1)   En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret.

2)   En angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 2. For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede efterstillede kapitalindskud, skal virksomheden angive følgende:

1)   Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt.

2)   Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

3)   Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantkapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Eventualforpligtelser

§ 106. Hvis virksomheden har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 2. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringsaftaler. Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

Nedskrivninger på fordringer m.v.

§ 107. Virksomheden skal oplyse sin praksis for styring af kreditrisici, og hvorledes denne er forbundet med indregning og måling af forventede kredittab, herunder oplyses:

1)   Hvorledes virksomheden vurderer, om kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning, jf. § 51, stk. 1.

2)   Hvordan lav kreditrisiko er fastsat og i hvilke kategorier af aktiver, der indgår aktiver med lav kreditrisiko, jf. § 51, stk. 1.

3)   Hvilke definitioner på misligholdelse, virksomheden har anvendt og begrundelser herfor.

4)   Hvordan aktiverne er grupperet, når der er foretaget gruppevis vurdering, jf. § 51, stk. 1.

5)   Hvordan virksomheden har vurderet, at et aktiv er værdikreditforringet, jf. § 52.

6)   Om virksomhedens praksis for at fjerne aktiver fra balancen, jf. § 53, herunder hvilke indikatorer, der er anvendt ved vurderingen af, at der ikke længere er rimelige forventninger om hel eller delvis dækning og om virksomhedens praksis med hensyn til fortsatte inddrivelsesbestræbelser efter, at aktiverne er fjernet fra balancen.

§ 107 a. Virksomheden skal oplyse om informationsgrundlag, antagelser og vurderingsmetoder anvendt i forbindelse med vurderingen af forventede kredittab, herunder

1)   ved målingen af 12 måneders kredittab og ved kredittab i aktivets levetid,

2)   ved vurderingen af, om kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning,

3)   ved vurderingen af, om et aktiv er værdikreditforringet,

4)   hvorledes der er taget hensyn til fremadrettet information, herunder makroøkonomisk information, ved vurderingen af forventede kredittab og

5)   om ændringer i væsentlige antagelser og vurderingsmetoder, der har fundet sted i regnskabsperioden og begrundelserne for sådanne ændringer.

§ 108. Virksomheden skal i tabelform vise en afstemning fra primo til ultimo af de akkumulerede nedskrivninger for forventede kredittab for følgende finansielle aktiver:

1)   Finansielle aktiver til amortiseret kostpris.

2)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst.

3)   Udlån til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Stk. 2. Afstemningen skal præsenteres således, at følgende beløb vises separat:

1)   Nedskrivninger på aktiver, for hvilke kreditrisikoen ikke er steget betydeligt siden første indregning (stadie 1).

2)   Nedskrivninger på

a)    aktiver, for hvilke kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning (stadie 2), og

b)    aktiver, der er kreditforringet på balancedagen, men som ikke var det ved første indregning (stadie 3).

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 skal gives separat for de grupper af aktiver, der er relevante for dette oplysningskrav, og der skal til de enkelte ændringer gives forklaringer til ændringerne.

Regnskabsmæssig sikring

§ 109. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 75, skal virksomheden oplyse følgende:

1)   Arten af den risiko, der sikres.

2)   Arten af det sikrede med angivelse af regnskabsmæssig værdi.

3)   Arten af sikringsinstrumentet med angivelse af dagsværdi og syntetisk hovedstol/nominel værdi. Oplysningerne specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Hvis betalingsstrømmen fra sikringsinstrumentet er forskellig fra betalingsstrømmen på det sikrede, skal det oplyses, hvorledes afdækningen opnås.

4)   Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3, anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

5)   Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet i anden totalindkomst, oplyses om det beløb, der er

a)    indregnet på egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår,

b)    overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse og

c)    overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

Resultatopgørelsen

§ 110. Virksomheden skal angive beløbet for renteindtægter fordelt på:

1)   Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2)   Udlån og andre tilgodehavender.

3)   Obligationer.

4)   Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt.

5)   Øvrige renteindtægter.

§ 111. Virksomheden skal angive beløbene for renteindtægter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:

1)   Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2)   Udlån og andre tilgodehavender.

§ 112. Virksomheden skal angive beløbet for renteudgifter fordelt på:

1)   Kreditinstitutter og centralbanker.

2)   Indlån og anden gæld.

3)   Udstedte obligationer.

4)   Efterstillede kapitalindskud.

5)   Øvrige renteudgifter.

§ 113.Virksomheden skal angive beløbene for renteudgifter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:

1)   Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.

2)   Indlån og anden gæld.

§ 113 a. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal angive beløbet for resultatopgørelsens post 4, Gebyrer og provisionsindtægter, fordelt på:

1)   Værdipapirhandel og depoter.

2)   Betalingsformidling.

3)   Lånesagsgebyrer.

4)   Garantiprovision.

5)   Øvrige gebyrer og provisioner.

§ 114. Virksomheden skal angive beløbet for kursreguleringer fordelt på:

1)   Realkreditudlån.

2)   Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi.

3)   Obligationer.

4)   Aktier m.v.

5)   Investeringsejendomme.

6)   Valuta.

7)   Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt.

8)   Aktiver tilknyttet puljeordninger.

9)   Indlån i puljeordninger.

10) Øvrige aktiver.

11) Udstedte realkreditobligationer.

12) Øvrige forpligtelser.

§ 115. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal specificere beløbet for opkrævede honorarer og vederlag fra administrerede foreninger og fonde indeholdt i resultatopgørelsens post 1, Administrationsgebyrer.

Stk. 2. Specifikationen efter stk. 1 skal vises fordelt på de enkelte administrerede foreninger.

§ 116. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal særskilt oplyse beløbet for gebyrer til de administrerede fondes og foreningers depositar og depotselskab indeholdt i resultatopgørelsens post 3, Udgifter til personale og administration.

§ 117. Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer.

Stk. 2. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

1)   En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

2)   En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for følgende:

1)   De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

2)   Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

§ 118. Det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder skal oplyses. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For det i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende oplysninger for det foregående regnskabsår.

Stk. 2. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land.

§ 119. Virksomheden skal i det mindste angive summen af netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens drift, er tilrettelagt.

Stk. 2. Hvis årsrapporten indeholder et koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at stk. 1 er opfyldt for koncernen som helhed.

Nærtstående parter m.v.

§ 120. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1 og 3, udelades.

§ 121. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. Virksomheden skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af

1)   direktionen,

2)   bestyrelsen og

3)   ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3. For hver af de i stk. 2 nævnte grupper skal angives antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast og variabel løn. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Oplysninger vedrørende ansatte nævnt under nr. 3 kan udelades i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. I så fald skal det oplyses, at virksomheden har anvendt denne undtagelsesbestemmelse.

§ 122. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

§ 123. Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 124. Der skal oplyses om transaktioner og aftaler mellem virksomheden og nærtstående parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter.

Stk. 2. Ud over oplysningerne efter stk. 1 skal der gives oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

§ 124 a. Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal for hvert land, hvor virksomheden er etableret ved en eller flere filialer eller dattervirksomheder, oplyse følgende på konsolideret grundlag vedrørende regnskabsåret:

1)   Navn eller navne, aktiviteternes art og geografiske beliggenhed.

2)   Omsætning.

3)   Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte.

4)   Resultat før skat.

5)   Skat.

6)   Modtagne offentlige tilskud.

Stk. 2. Kravet om sammenligningstal, jf. § 5, stk. 3, finder ikke anvendelse på oplysninger efter stk. 1.

§ 125. Aktieselskaber, der skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser omfattet af lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 55 og § 56, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheder vedkommendes hjemsted.

Virksomhedskapitalen

§ 126. For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.

§ 127. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedtetegningsretter (warrants).

Stk. 2. Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 128. Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal følgende oplyses:

1)   Antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, og den procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen.

2)   Antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel, som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum.

3)   Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 129. En eventuel forskel mellem kapitalgrundlaget, jf. bekendtgørelse for Færøerne om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, og egenkapitalen ifølge balancen skal specificeres.

Følsomhedsoplysninger

§ 129 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give oplysninger om følsomhed over for hver enkelt type af markedsrisiko, som virksomheden er underlagt. Oplysningerne skal gives i form af angivelse af, med hvor store beløb virksomhedens resultat og egenkapital ville være påvirket af rimeligt sandsynlige ændringer i de relevante risikovariable.

Stk. 2. Der skal oplyses om de anvendte metoder og forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Endvidere skal oplyses om ændringer i forhold til den forudgående periode og om årsagerne til sådanne ændringer.

Stk. 3. Hvis virksomheden anvender følsomhedsanalyser, der afspejler sammenhænge mellem risikovariable (eksempelvis rente og valuta) i sin risikostyring, kan virksomheden gengive disse følsomhedsanalyser i stedet for oplysninger krævet efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis virksomheden anvender stk. 3, skal der gives oplysninger om den anvendte metode og oplysninger om de væsentligste parametre og forudsætninger, der ligger bag de anvendte data. Endvidere skal der oplyses om formålet med analysen og dens eventuelle begrænsninger.

Puljeordning

§ 130. Virksomheden skal oplyse beløbet for puljeaktiver fordelt på aktivtyper.

Kapitel 5

Ledelsesberetning

§ 131. Ledelsesberetningen skal

1)   beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2)   beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3)   beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4)   redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5)   omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6)   beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7)   beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

8)   beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

9)   beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden,

10) omtale filialer i udlandet og

11) i årsrapporter, der indeholder et koncernregnskab, indeholde en beskrivelse af koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur omfattende både koncernvirksomhederne og væsentlige filialer i udlandet. Beskrivelsen kan erstattes af en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside.

§ 132. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 132 a. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

§ 132 b. I virksomheder, der udøver pengeinstitutvirksomhed, skal ledelsesberetningen indeholde en samlet præsentation af de nøgletal for virksomheden, der indgår i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, opgjort i overensstemmelse med den vejledning hertil, der er knyttet til Finanstilsynets indberetningsskemaer.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal præsenteres, så virksomhedens tal sammenholdes på en overskuelig måde med de grænseværdier for de enkelte nøgletal, som er fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 3. Hvis virksomheden for en eller flere af nøgletallene overskrider de grænseværdier, der er fastsat af Finanstilsynet, skal årsagen hertil forklares, ligesom det skal beskrives, hvorledes virksomhedens strategi forventes at påvirke det eller de nøgletal fremover.

Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 1-3 kan erstattes af en henvisning til, at oplysningerne er tilgængelige på virksomhedens hjemmeside. I så fald skal oplysningerne være offentliggjort på hjemmesiden senest samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten henholdsvis delårsrapporten, jf. § 148, stk. 5, og § 148 a, stk. 1.

§ 133. Ledelsesberetningen skal indeholde bestyrelsens forslag til udbytte eller forrentning af garantkapital under egenkapitalen. Beløbet anføres som en særlig post i egenkapitalen.

§ 133 a. En virksomhed, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1)   Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder

a)    antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,

b)    andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land,

c)    en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 126, hvis selskabet har flere aktieklasser, og

d)   oplysning om fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 125 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet.

2)   Oplysninger, som er kendt af selskabet, om

a)    rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,

b)    begrænsninger i aktiernes omsættelighed og

c)    stemmeretsbegrænsninger.

3)   Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter.

4)   Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 155, eller for at erhverve egne aktier, jf. lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) § 198.

5)   Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.

6)   Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 125 og 126.

§ 134. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1)   Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

2)   Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3)   Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.

4)   Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.

5)   Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

6)   Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

7)   Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 133 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Virksomheden kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.

§ 135. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-8. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1)   Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

2)   Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3)   Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 3. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen af virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen

1)   i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller

2)   på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvise i ledelsesberetningen.

Stk. 5. Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 4, nr. 1 eller 2, forudsætter, at virksomheden opfylder kravene med de fornødne tilpasninger. § 193, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen.

Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningskravene efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.

Stk. 7. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3 for den samlede koncern.

Stk. 8. En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1-3 under nærmere betingelser.

§ 135 a. Virksomheder, der omfattes af kravet i § 79 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, om at opstille måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har opnået den opstillede målsætning, jf. dog stk. 3. For redegørelsen finder § 135, stk. 4-8, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer i henhold til § 79 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal redegøre for politikken, jf. dog stk. 4. § 135, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Foreligger der ikke underrepræsentation af det ene køn i bestyrelsen, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. For redegørelsen finder § 135, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Foreligger der ikke en underrepræsentation af det ene køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. For redegørelsen finder § 135, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

§ 135 b. Virksomheder, som på balancetidspunktet har et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover, og modervirksomheder, hvor koncernen som helhed har et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-8. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.

Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende, jf. dog stk. 3-5:

1)   Der skal gives en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.

2)   Der skal gives oplysning om virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Der skal som minimum oplyses om politikker for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. For hvert politikområde skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud på.

3)   For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor. Der skal endvidere gives oplysning om anvendte processer for nødvendig omhu (»due diligence«), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

4)   Der skal gives oplysning om de væsentligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i nr. 2 nævnte områder. Der skal herunder gives oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde.

5)   Der skal gives oplysning om virksomhedens anvendelse af eventuelle ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.

6)   Der skal gives oplysning om virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, og virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr. 2.

Stk. 3. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar på de i stk. 2, nr. 2, anførte områder, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder.

Stk. 4. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.

Stk. 5. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3.

Stk. 6. En virksomhed kan undlade at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar efter stk. 2, hvis virksomheden oplyser om sine politikker for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, der indeholder de i stk. 2 anførte oplysninger. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis oplysningerne ikke dækker de i stk. 2 anførte politikområder.

Stk. 7. § 135, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for redegørelsen efter stk. 1-3.

Stk. 8. § 135, stk. 1-3 og stk. 6-8, finder ikke anvendelse på virksomheder, der omfattes af anvendelsesområdet nævnt i stk. 1.

Afsnit III

Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser

 

Kapitel 6

Aflæggelse af koncernregnskab

§ 136. Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 137 og § 139.

§ 137. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

1)   den højere modervirksomhed

a)    besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b)    besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2)   den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

1)   den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2)   den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

1)   den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

2)   den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

3)   den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

§ 138. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses regler om koncernregnskaber anvendelse.

Omfattet af konsolideringen

§ 139. Alle dattervirksomheder, jf. § 5, stk.1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En dattervirksomhed omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.

Stk. 3. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Generelle krav til koncernregnskabet

§ 140. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling, deres resultat og anden totalindkomst samt bevægelser på egenkapitalen, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

§ 141. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance opstilles i overensstemmelse med bilag 3 og 4 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for modervirksomheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, opstilles i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3. For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 3-6, tilføjes de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk. 3.

Stk. 4. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 4, stk. 3, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 3-6.

Stk. 5. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst opføres i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Bevægelser på egenkapitalen, jf. § 36, skal separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.

§ 142. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretages de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

Stk. 3. Associerede og fælles kontrollerede virksomheder indregnes og måles i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. En fælles kontrolleret virksomhed kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fælles kontrollerede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. En fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 16, måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5.

§ 143. Følgende poster skal elimineres:

1)   Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder.

2)   Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

3)   Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi.

§ 144. Årsrapportens ledelsesberetning og noterne til koncernregnskabet skal indeholde oplysninger om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. De i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser om ledelsesberetning og noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet.

Kapitel 7

Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.

§ 145. Ved overtagelse af en virksomhed, ved fusion eller ved erhvervelse af en forretningsaktivitet indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til disses dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 2. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes i balancen som et aktiv under aktivpost 12, Immaterielle aktiver. Posten benævnes »goodwill«.

Stk. 3. Goodwill vurderes ved hver regnskabsafslutning og nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse.

Stk. 4. Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelsen af en dattervirksomhed, jf. dog § 146.

§ 146. Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3.

Stk. 2. Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer sparekasser og andelskasser.

Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

§ 146 a. I forbindelse med restrukturering og afvikling af en virksomhed efter § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, (bail-in) omvurderes virksomhedens aktiver og forpligtelser på det tidspunkt Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med virksomheden, således at værdierne opfylder kravet om at være rimelige, realistiske og forsigtige i overensstemmelse med § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Ændringerne i værdierne indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor Finansiel Stabilitets overtagelse finder sted.

Stk. 2. Virksomhedens efterfølgende måling foretages efter reglerne i denne bekendtgørelse med det udgangspunkt, at de enkelte aktiver og forpligtelser antages for anskaffet på omvurderingstidspunktet til transaktionspriser svarende til værdierne fastsat efter stk. 1.

Stk. 3. Den samlede forskel i værdierne opgjort umiddelbart før og efter omvurderingen efter stk. 1 skal oplyses fordelt på hovedposter og med angivelse af årsager til væsentlige forskelle.

Stk. 4. Der skal ikke foretages tilpasning af sammenligningstal for tidligere perioder.

§ 147. Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen udarbejdes en åbningsbalance, skal denne udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 145 eller § 146.

Afsnit IV

Delårsrapporter m.v.

 

Kapitel 8

Udarbejdelse af halvårsrapporter

§ 148. Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse og anden totalindkomst for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Hvis virksomheden er nystiftet og ikke har udarbejdet sin første årsrapport, skal resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni og balancens sammenligningstal skal være fra virksomhedens åbningsbalance. Resultatopgørelsestal og balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles i overensstemmelse med bilag 3 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal opstille balance og resultatopgørelse i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1 henholdsvis stk. 2.

Stk. 4. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Ledelsesberetningen skal endvidere beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Har der i halvåret været større transaktioner med nærtstående parter, skal disse beskrives.

Stk. 5. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive og forklare udviklingen i perioden. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal dog i det mindste indeholde oplysningerne anført i §§ 36, 108, 114-116 og 132 b. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. I tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis skal virksomheden oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.

Stk. 6. Hvis halvårsrapporten er revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten.

Stk. 7. Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 185 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 8. Halvårsrapporten skal indsendes til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet senest 30. september. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til virksomheden.

Stk. 9. Uanset stk. 8 skal halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber indsendes senest 31. august.

Udarbejdelse af kvartalsrapporter

§ 148 a. Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, skal disse være udarbejdet efter reglerne i § 148, stk. 1-7, med de tilpasninger, der måtte nødvendiggøres af, at der er tale om en kvartalsrapport og ikke en halvårsrapport. En modervirksomhed kan dog udelade sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

Stk. 2. Regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, må ikke betegnes kvartalsrapporter, medmindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3. Eventuelle kvartalsrapporter skal indsendes til den færøske registreringsmyndighed og Finanstilsynet umiddelbart efter offentliggørelsen.

Afsnit V

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 149. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2 og 3, § 4, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 5-36, 38-46, 49-77, 79-86, 87 a-93 a, 98-102 og 103 a-140, § 141, stk. 1-3 og 5, § 142, stk. 1-3, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 og 6, og §§ 143-148 a straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 150. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021 og finder første gang anvendelse på års- og halvårsrapporter vedrørende regnskabsår, der begynder 1. januar 2021.

Stk. 2. Virksomheder kan helt eller delvist anvende bestemmelserne i denne bekendtgørelse første gang i årsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2020. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 3. Goodwill, der måtte være indregnet i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende bestemmelser, skal ikke længere afskrives efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurderes for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. For programmer etableret før den 1. januar 2004 kan virksomheden vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Hvis programmet er etableret den 7. november 2002 eller tidligere, kan virksomheden dog kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 5. Metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 63 og 64 anvendes således, at alene forhold, der er indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter bekendtgørelsens regler.

Stk. 6. Virksomheden kan for domicilejendomme vælge at anvende en omvurderet værdi opgjort den 1. januar 2004 eller tidligere i henhold til de da gældende regler som anslået kostpris, hvis den omvurderede værdi på datoen for omvurderingen i store træk var sammenlignelig med dagsværdien.

Stk. 7. Oplysningerne krævet i § 124 a, nr. 1-3, skal gives på halvårsbasis i halvårsrapporten for første halvår 2018.

Stk. 8. Klassifikation af finansielle instrumenter efter §§ 44-46, foretages i overensstemmelse med de forhold og omstændigheder, der foreligger den 1. januar 2018.

Stk. 9. De ændringer i klassifikationer, målingspraksis og -metoder, der foretages efter denne bekendtgørelse, gennemføres i forhold til sammenligningstal så vidt muligt, som om de hele tiden havde været anvendt, jf. § 80, stk. 1, jf. dog stk. 4.

Stk. 10. Stk. 3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt at udarbejde sammenligningstallene efter denne bekendtgørelse, jf. § 80, stk. 2, og i tilfælde, hvor sammenligningstallene ikke kan udarbejdes uden brug af efterrationalisering.

Stk. 11. Hvis det ikke er muligt uden uforholdsmæssige omkostninger at afgøre, om der ved første anvendelse af reglerne i denne bekendtgørelse er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning af et finansielt aktiv, jf. § 51, stk. 1, skal virksomheden indregne en nedskrivning for aktivet svarende til det forventede kredittab i hele aktivets levetid, indtil aktivet ophører med at være indregnet i balancen. Uanset 1. pkt. kan et aktiv, der har en lav kreditrisiko, nedskrives med det forventede kredittab i 12 måneder.

Stk. 12. De ændringer i åbningsbalancerne pr. 1. januar 2017 og pr. 1. januar 2018 i forhold til ultimobalancerne fra de foregående perioder, som denne bekendtgørelse medfører, skal beskrives og forklares fyldestgørende med beløbsangivelse i noterne til årsrapporten for 2018 og i noterne til alle delårsrapporter med en regnskabsperiode, der begynder 1. januar 2018, jf. § 188, stk. 4, og § 186, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 13. For regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere og slutter senest den 31. december 2021, kan virksomheder, der anvender andre beregningsmodeller for vurdering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), anvende mere enkle metoder uden beregningsmodeller for PD, jf. bilag 10, pkt. 9, ved vurdering af udviklingen i kreditrisikoen for finansielle instrumenter, jf. § 51, stk. 1, ved vurdering af lav kreditrisiko, jf. bilag 10, pkt. 10, og ved vurdering af, om en kundes betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. bilag 10, pkt. 71.

Stk. 14. Bekendtgørelse nr. 1721 af 15. december 2017 for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. ophæves. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på årsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2020.

 

 

Finanstilsynet, den 9. november 2020

 

Jesper Berg

 

/ Trine Høybye

 

 

 

 

Bilag 1

Oversigt over bilag

 

Bilag 1:	Oversigt over bilag
Bilag 2:	Definitioner
Bilag 3:	Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder
Bilag 4:	Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipairhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder
Bilag 5:	Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse
Bilag 6:	Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse
Bilag 7:	Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder
Bilag 8:	Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse
Bilag 9:	Måling af ejendomme til dagsværdi
Bilag 10:	Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse
Bilag 11:	Validering

 

 

 

Bilag 2

 

Definitioner

 

1. Aktivt marked:

 

Et marked, i hvilket der finder transaktioner sted med et givet aktiv eller en given forpligtelse med tilstrækkelig hyppighed og volumen til, at der løbende kan udledes information om prisen.

 

2. Effektiv rente:

 

Den rentesats, der sætter nutidsværdien af alle forventede fremtidige betalinger, uden hensyn til forventede kredittab, på et aktiv eller en forpligtelse lig med det beløb, hvortil instrumentet er indregnet ved første indregning.

 

3. Effektiv rentes metode:

 

Den metode, der anvendes ved beregning af et finansielt instruments amortiserede kostpris og ved allokering og indregning af renteindtægter eller -udgifter i resultatopgørelsen over den relevante periode.

 

4. Finansiel leasing:

 

Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

 

5. Forventede kredittab i 12 måneder:

 

Den andel af de forventede kredittab i et finansielt aktivs levetid, som udgør de sandsynlighedsvægtede forventede kredittab, som skyldes misligholdelser (default), der er mulige inden for 12 måneder efter balancedagen.

 

6. Funktionel valuta:

 

Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i.

 

7. Fælles kontrolleret virksomhed:

 

En fælles kontrolleret virksomhed er et joint venture, som indebærer etablering af en virksomhed på baggrund af en aftale mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende indflydelse på virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

 

8. Handelsbeholdning:

 

Følgende finansielle instrumenter:

a)    Finansielle instrumenter, som er erhvervet eller indgået primært med henblik på salg eller tilbagekøb på kort sigt.

b)   Finansielle instrumenter, som ved første indregning indgår i en portefølje af identificerbare finansielle instrumenter, som administreres samlet, og for hvilke der inden for den seneste tid har været et mønster af kortsigtet gevinstrealisation.

c)    Instrumenter, som er afledte finansiellet instrumenter, som ikke er finansielle garantier eller instrumenter, der anvendes som sikringsinstrument i et etableret sikringsforhold.

 

9. Ikke-monetære poster:

 

Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster.

 

10. Kreditforringet finansielt aktiv:

 

Et finansiel aktiv er kreditforringet, når der er indtruffet en eller flere begivenheder, der har en negativ indvirkning på de forventede betalingsstrømme fra aktivet.

 

11. Kreditjusteret effektiv rente:

 

Den rentesats, der sætter nutidsværdien af alle forventede fremtidige betalinger på et finansielt aktiv lig med det beløb, hvortil aktivet, når det er erhvervet eller indgået kreditforringet, er indregnet ved første indregning. De forventede fremtidige betalinger vurderes på baggrund af de kontraktmæssige betalinger og forventede kredittab ved første indregning.

 

12. Kreditrisiko:

 

Sandsynligheden for, at en debitor misligholder sin betalingspligt (default) i løbet af et aktivs levetid.

 

13. Monetære poster:

 

Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

 

14. Nærtstående parter:

a)    Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller

b)   flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige eller finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.

 

15. Omsætning:

 

Summen af følgende poster:

a)    Renteindtægter

b)   Gebyrer og provisionsindtægter

c)    Andre driftsindtægter

 

16. Operationel leasing:

 

Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.

 

17. Præsentationsvaluta:

 

Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.

 

18. Sikringsforhold:

 

a)    Sikring af dagsværdi: en sikring mod risikoen for udsving i dagsværdien af et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse eller en aftalt ikke-indregnet fremtidig betaling for varer eller tjenesteydelser

b)   Sikring af betalingsstrømme: en sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater.

c)    Sikring af investeringen i en udenlandsk enhed.

 

19. Tilknyttede virksomheder:

 

En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskab og disses dattervirksomheder.

 

20. Valutakursforskelle:

 

Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.

 

Årsrapportens elementer

 

21. Afledt finansielt instrument:

 

Et finansielt instrument,

a)    hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering eller kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det »underliggende«),

b)   som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og

c)    som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

 

22. Aktiver:

 

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

 

23. Domicilejendomme:

 

Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift.

 

24. Eventualaktiver:

 

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.

 

25. Eventualforpligtelser:

a)    en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller

b)   en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet

i.     det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller

ii.    forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.

 

26. Finansiel forpligtelse:

 

En forpligtelse i form af

a)    en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller

b)   en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.

 

27. Finansielt aktiv:

 

Et aktiv i form af

a)    likvide beholdninger,

b)   en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part,

c)    en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller

d)   en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.

 

28. Finansielt instrument:

 

En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed.

 

29. Forpligtelser:

 

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer.

 

30. Hensat forpligtelse:

 

Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt.

 

31. Indtægter:

 

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

 

32. Investeringsejendomme:

 

Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

 

33. Omkostninger:

 

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.

 

Måling

 

34. Amortiseret kostpris:

 

Det beløb, som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning med

a)    fradrag af afdrag,

b)   tillæg eller fradrag af den samlede amortisering til målingstidspunktet ved anvendelse af den effektive rentes metode af forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

c)    fradrag af kredittab.

 

35. Dagsværdi:

 

Den pris, der vil blive modtaget ved salg af et aktiv, eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse ved en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

 

36. Genindvindingsværdi:

 

Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi. Nytteværdien er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.

 

 

 

Bilag 3

 

Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder

 

AKTIVER

 

1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker

3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi

5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

6. Obligationer til dagsværdi

7. Obligationer til amortiseret kostpris

8. Aktier m.v.

9. Kapitalandele i associerede virksomheder

10. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

11. Aktiver tilknyttet puljeordninger

12. Immaterielle aktiver

13. Grunde og bygninger, i alt

13.1. Investeringsejendomme

13.2. Domicilejendomme

14. Øvrige materielle aktiver

15. Aktuelle skatteaktiver

16. Udskudte skatteaktiver

17. Aktiver i midlertidig besiddelse

18. Andre aktiver

19. Periodeafgrænsningsposter

 

Aktiver i alt

 

PASSIVER

 

GÆLD

1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

2. Indlån og anden gæld

3. Indlån i puljeordninger

4. Udstedte obligationer til dagsværdi

5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

6. Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi

7. Aktuelle skatteforpligtelser

8. Andre passiver

9. Periodeafgrænsningsposter

 

Gæld i alt

 

HENSATTE FORPLIGTELSER

 

10. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

11. Hensættelser til udskudt skat

12. Tilbagebetalingspligtige reserver i ældre serier

13. Hensættelser til tab på garantier

14. Andre hensatte forpligtelser

 

Hensatte forpligtelser i alt

 

EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD

 

15. Efterstillede kapitalindskud

 

EGENKAPITAL

 

16. Aktiekapital/andelskapital/garantkapital

17. Overkurs ved emission

18. Opskrivningshenlæggelser

19. Andre reserver

19.1. Lovpligtige reserver

19.2. Vedtægtsmæssige reserver

19.3. Reserver i serier

19.4. Øvrige reserver

20. Overført overskud eller underskud

21. Foreslået udbytte

 

Egenkapital i alt

 

Passiver i alt

 

 

 

Bilag 4

 

Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder

 

 

1. Renteindtægter

2. Renteudgifter

 

A. Netto renteindtægter

 

3. Udbytte af aktier m.v.

4. Gebyrer og provisionsindtægter

5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

 

B. Netto rente- og gebyrindtægter

 

6. Kursreguleringer

7. Andre driftsindtægter

8. Udgifter til personale og administration

9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

10. Andre driftsudgifter

11. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

 

C. Resultat før skat

 

13. Skat

 

D. Årets resultat

 

 

 

Bilag 5

 

Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

 

AKTIVER

 

A. Immaterielle anlægsaktiver

 

B. Materielle anlægsaktiver

 

1. Grunde og bygninger, i alt

1.1. Investeringsejendomme

1.2. Domicilejendomme

2. Driftsmidler og inventar

 

C. Tilgodehavender

 

3. Tilgodehavender hos afdelinger i administrative afdelinger

4. Aktuelle skatteaktiver

5. Udskudt skatteaktiver

6. Andre tilgodehavender

7. Periodeafgrænsningsposter

 

D. Værdipapirer og kapitalandele

 

8. Obligationer til dagsværdi

9. Obligationer til amortiseret kostpris

10. Aktier m.v.

11. Kapitalandele i associerede virksomheder

12. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

 

E. Likvide beholdninger

 

Aktiver i alt

 

PASSIVER

 

EGENKAPITAL

 

1. Aktiekapital

2. Overkurs ved emission

3. Opskrivningshenlæggelser

4. Andre reserver

4.1. Lovpligtige reserver

4.2. Vedtægtsmæssige reserver

4.3. Øvrige reserver

5. Overført overskud eller underskud

 

Heraf foreslået udbytte

 

Egenkapital i alt

 

EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD

 

6. Efterstillede kapitalindskud

 

HENSATTE FORPLIGTELSER

 

7. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

8. Hensættelser til udskudt skat

9. Hensættelser til tab på garantier

10. Andre hensatte forpligtelser

 

Hensatte forpligtelser i alt

 

11. Gæld til afdelinger i administrerede foreninger

12. Gæld til kreditinstitutter

13. Aktuelle skatteforpligtelser

14. Anden gæld

15. Periodeafgrænsningsposter

 

Gæld i alt

 

Passiver i alt

 

 

 

Bilag 6

 

Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

 

1. Administrationsgebyrer

2. Andre driftsindtægter

3. Udgifter til personale og administration

4. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

5. Andre driftsudgifter

 

A. Resultat før finansielle poster

 

6. Finansielle indtægter

7. Finansielle omkostninger

8. Kursreguleringer

 

B. Resultat før skat

 

9. Skat

 

C. Årets resultat

 

 

 

Bilag 7

 

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder

 

HOVEDTAL

 

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende hovedtal:

1. Netto rente- og gebyrindtægter

2. Kursreguleringer

3. Udgifter til personale og administration

4. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

5. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

6. Årets resultat

7. Udlån

8. Egenkapital

9. Aktiver i alt.

 

NØGLETAL

 

Femårsoversigten skal for pengeinstitutter i det mindste indeholde nøgletallene 2-16, for realkreditinstitutter i det mindste indeholde nøgletallene 2-6, 8, 11-12, 15 og 16 og for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, i det mindste indeholde nøgletallene 1-6 og for fondsmæglerselskaber I endvidere indeholde nøgletallet 16:

 

1. Basiskapital i forhold til minimumskapitalkrav

2. Solvensprocent

3. Kernekapitalprocent

4. Egenkapitalforrentning før skat

5. Egenkapitalforrentning efter skat

6. Indtjening pr. omkostningskrone

7. Renterisiko

8. Valutaposition

9. Valutarisiko

10. Udlån i forhold til indlån

11. Udlån i forhold til egenkapital

12. Årets udlånsvækst

13. LCR-procent

14. Summen af store engagementer

15. Årets nedskrivningsprocent

16. Afkastningsgrad beregnet som forholdet mellem årets resultat og aktiver i alt

 

SUPPLERENDE NØGLETAL FOR SELSKABER, HVIS AKTIER ER BØRSNOTEREDE

 

17. Årets resultat pr. aktie

18. Indre værdi pr. aktie

19. Udbytte pr. aktie

20. Børskurs/årets resultat pr. aktie

21. Børskurs/indre værdi pr. aktie

 

 

 

Bilag 8

 

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

 

HOVEDTAL

 

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende hovedtal:

1. Administrationsgebyrer

2. Udgifter til personale og administration

3. Resultat før finansielle poster

4. Årets resultat

5. Egenkapital

6. Aktiver i alt.

 

NØGLETAL

 

1. Solvensprocent

2. Egenkapitalforrentning før skat

3. Egenkapitalforrentning efter skat

4. Gennemsnitligt antal medarbejdere

5. Antal foreninger under administration

6. Antal afdelinger under administration

7. Formue under administration

 

 

 

Bilag 9

 

Måling af ejendomme til dagsværdi

 

I henhold til bekendtgørelsens §§ 60 og 61 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien.

 

Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor.

 

En ejendoms dagsværdi kan beregnes:

 

1)   på grundlag af afkastmetoden eller

 

2)   DCF-metoden (»discounted cash flows«).

 

Afkastmetoden

 

En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

 

Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

 

Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3. En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 1.

 

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2.

 

1. Opgørelse af ejendommens driftsafkast

 

+ Lejeindtægt

 

-vedligeholdelsesomkostninger

 

-administrationsomkostninger

 

-driftsomkostninger

 

= Driftsafkast

 

Alle de nævnte størrelser opgøres på årsbasis.

 

Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

 

Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

 

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorefter lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

 

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand.

 

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

 

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

 

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

 

Finansieringsomkostninger må ikke indgå i driftsomkostningerne.

 

2. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav

 

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.

 

Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom.

 

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen. De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

 

Disse særlige forhold er især:

1)   ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.)

 

2)   beliggenhed

 

3)   indretning og vedligeholdelsesstand

 

4)   lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet.

 

Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet.

 

Ved fastsættelsen af forrentningskravet skal der kun tages hensyn til forhold vedrørende indretning og vedligeholdelsestand, lejekontrakters løbetid og lejereguleringsklausuler, hvis der ikke er taget hensyn til disse forhold på anden vis, enten ved korrektion af dagsværdien (afkastmetoden), eller ved indregning i betalingsstrømmen (DCF-metoden).

 

3. Eventuel korrektion af dagsværdien

 

Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag:

 

Tillæg for forudbetalinger og deposita.

 

Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb.

 

Tillæg for merleje.

 

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af »merlejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges.

 

Fradrag for uudlejede arealer.

 

Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet.

 

Fradrag for mindreleje.

 

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af »mindrelejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages.

 

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder.

 

Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages.

 

Fradrag for nødvendige udgifter til indretning.

 

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages.

 

DCF-metoden

 

En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5.

 

4. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden

 

Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der skal vare frem til ejendommens pengestrømme er stabiliseret. Dette vil typisk være 5-10 år, men perioden kan være enten længere eller kortere. Betalingsstrømmen i form af indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i planlægningsperioden. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 og 3 anførte indtægter og omkostninger.

 

5. Opgørelse af terminalværdien

 

Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3.

 

6. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger

 

De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forretningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.

 

7. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering

 

For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

 

8. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering

 

Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.

 

 

 

Bilag 10

 

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse

 

Stadier for udviklingen i kreditrisiko

 

1)   Virksomheden skal i medfør af § 51, stk. 2 og 3, og § 52, stk. 3, nedskrive et forventet tab på det finansielle aktiv afhængigt af stadiet for udviklingen i kreditrisikoen siden første indregning. Kreditrisiko udgør sandsynligheden for, at kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, jf. bilag 2, punkt 12.

 

2)   Der er følgende stadier for udviklingen i kreditrisikoen:

a)    Stadie 1: Fravær af betydelig stigning i kreditrisiko

b)    Stadie 2: Betydelig stigning i kreditrisiko

c)    Stadie 3: Aktivet er værdikreditforringet

 

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko (overgang fra stadie 1 til stadie 2)

 

3)   Virksomhedens vurdering af udviklingen i kreditrisikoen i medfør af § 51, stk. 1, skal baseres på metoder og informationer, som er relevante for det pågældende finansielle aktiv og kunden. Vurderingen skal foretages uden hensyntagen til størrelsen af et forventet tab på det finansielle aktiv. Information om følgende forhold kan f.eks. være relevant at inddrage i vurderingen:

a)    Væsentlig ændring i kundens forventede evne eller vilje til at overholde sine betalingsforpligtelser, herunder en faktisk eller forventet ændring i kundens indtjening bl.a. som følge af forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske forhold og forventede ændringer heri.

b)    Væsentlig ændring i boniteten af en garantistiller, kautionist eller koncernintern finansiel opbakning, hvor denne har været helt eller delvist lagt til grund ved vurdering af kreditrisikoen.

c)    En faktisk eller forventet ændring i virksomhedens interne rating eller scoring af kunden.

d)   Forventede ændringer i kontraktlige vilkår f.eks. som følge af brud på særlige betingelser (covenants).

e)    Væsentlige ændringer i kreditrisikoen for andre af kundens finansielle aktiver.

f)    Væsentlige ændringer i virksomhedens forventede prissætning eller vilkår ved en forudsat ny bevilling af det finansielle aktiv til kunden på balancedagen.

g)    Ændring af virksomhedens kreditstyring i relation til det finansielle aktiv.

h)    Overtræk og restancer.

 

4)   Ved vurdering af ændringen i kreditrisikoen siden første indregning skal virksomheden korrigere for effekten af en kortere restløbetid.

 

5)   Virksomheder, som i medfør af artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode, kan ved vurderingen, jf. punkt 3, tage udgangspunkt i IRB-modellerne for estimation af sandsynligheden for misligholdelse (PD) efter tilpasninger og relevante supplerende vurderinger med henblik på, at modellerne foruden historiske erfaringer afspejler aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

 

6)   Virksomheden kan anvende mere enkle metoder end dem anført under punkt 5 for vurdering af udviklingen i kreditrisikoen, jf. punkt 3. Metoderne skal inddrage erfaringer med misligholdelse forbundet med tilsvarende finansielle aktiver samt afspejle aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

 

7)   Som udgangspunkt er kreditrisikoen steget betydeligt, inden betalingsrestance eller andre debitorspecifikke kredithændelser er konstateret. I tilfælde, hvor virksomheden på baggrund af informationen ikke rettidigt kan konstatere, om kreditrisikoen er steget betydeligt for det enkelte finansielle aktiv, jf. punkt 3, kan det være påkrævet at foretage en supplerende vurdering af udviklingen i kreditrisiko baseret på information, som kan indikere ændringer i kreditrisikoen for en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika.

 

8)   Ved anvendelse af IRB-modeller ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 5, eller andre beregningsmodeller for PD ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 6, skal virksomheden som minimum betragte følgende som en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning af det finansielle aktiv, medmindre kreditrisikoen på balancedagen er lav, jf. punkt 10:

a)    En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 pct. og en stigning i 12-måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12-måneders PD ved første indregning var under 1,0 pct.

b)    En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 pct. eller en stigning i 12-måneders PD på 2,0 procentpoint, når 12-måneders PD ved første indregning var 1,0 pct. eller derover.

 

9)   Ved anvendelse af mere enkle metoder uden beregningsmodeller for PD ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 6, skal virksomheden som minimum betragte en nedjustering i virksomhedens interne rating af debitor svarende til én ratingklasse ifølge Finanstilsynets vejledende ratingklassifikation, jf. bilag 7 til Finanstilsynets vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som en betydelig stigning i kreditrisikoen, medmindre kreditrisikoen på balancedagen er lav, jf. punkt 10.

 

10) Virksomheden kan, medmindre aktuelle eller forventede forhold indikerer andet, betragte kreditrisikoen som lav og antage fravær af betydelig stigning i kreditrisikoen på balancedagen, jf. § 51, stk. 1, forudsat at virksomheden kan godtgøre, at andre markedsdeltagere ligeledes må formodes at betragte niveauet for kreditrisikoen som lav, og forudsat

a)    at kundens 12-måneders PD ved anvendelse af IRB-modeller eller andre beregningsmodeller for PD er under 0,2 pct., eller

b)    at virksomhedens interne rating af kunden ved anvendelse af mere enkle metoder uden beregningsmodeller for PD svarer til 2a eller bedre ifølge Finanstilsynets vejledende ratingklassifikation.

 

11) Ud over vurderingerne i medfør af punkt 7-10 anses kreditrisikoen senest for at være steget betydeligt, hvis kunden har været i restance med betalinger vedrørende et finansielt aktiv i mere end 30 dage, medmindre virksomheden kan dokumentere, at kreditrisikoen forbundet med kunden ikke er steget betydeligt. Hvis en kunde har gentagne overtræk i kortere perioder, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kreditrisikoen er steget betydeligt.

 

12) Hvis kreditrisikoen er steget betydeligt for et finansielt aktiv, skal virksomheden vurdere, om risikoen tillige må anses for at være steget betydeligt for andre af kundens finansielle aktiver.

 

13) Hvis kreditrisikoen er steget betydeligt for et finansielt aktiv, og kundens betalingsevne samtidig er blevet forværret og er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden supplerende vurdere, om det finansielle aktiv er kreditforringet.

 

14) Når virksomheden får viden om, at der for en privatkunde er indtrådt væsentlige negative begivenheder som f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse, længerevarende sygdom, invaliditet, eller at kunden er død, er kreditrisikoen som udgangspunkt steget betydeligt, og virksomheden skal foretage vurderingen, jf. punkt 13.

 

15) For kunder med indikation på betydelige økonomiske vanskeligheder, men hvor virksomheden har vurderet, at kunden ikke har betydelige økonomiske vanskeligheder, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kreditrisikoen er steget betydeligt.

 

16) Hvis kreditrisikoen var steget betydeligt ved forrige periodeafslutning, men virksomheden vurderer, at kreditrisikoen på balancedagen ikke er steget betydeligt siden første indregning, skal det finansielle aktiv behandles under stadie 1 for finansielle aktiver med fravær af betydelig stigning i kreditrisikoen, jf. punkt 64 og 65. Dette gælder dog ikke, hvis reduktionen af kreditrisikoen på balancedagen i forhold til forrige periodeafslutning må formodes at være af midlertidig karakter.

 

Vurdering af kreditforringelse (overgang til stadie 3)

 

17) Virksomheden skal i medfør af § 52, stk. 1, vurdere, om et finansielt aktiv er kreditforringet. Til brug for vurderingen af, om det finansielle aktiv er kreditforringet, skal virksomheden indhente aktuelle økonomiske oplysninger om en kunde med svaghedstegn, f.eks. ved tegn på driftsproblemer. Hvis virksomheden mangler relevante oplysninger om en sådan kunde, må dette ikke føre til, at der ikke konstateres kreditforringelse.

 

18) For finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor virksomheden har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, er aktivet kreditforringet, hvis virksomheden forventer at lide tab i det mest sandsynlige scenarie.

 

19) Ved en kundes væsentlige kontraktbrud eller sandsynlige konkurs skal det finansielle aktiv anses for at være kreditforringet.

 

20) Hvis et finansielt aktiv er kreditforringet, skal virksomheden også betragte kundens øvrige finansielle aktiver som kreditforringede, medmindre virksomheden kan sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet.

 

21) I nogle tilfælde reducerer en virksomhed et kreditforringet aktiv ydet til en kunde mod til gengæld at yde et nyt eller forøget finansielt aktiv til en anden kunde. Dette nye eller forøgede finansielle aktiv er kreditforringet, medmindre der foreligger dokumentation for, at udskiftningen af debitor har ført til en så betydelig nedbringelse af virksomhedens kreditrisiko, at det nye eller udvidede finansielle aktiv ikke længere er kreditforringet.

 

22) Når et finansielt aktiv er kreditforringet ved en periodeafslutning, er aktivet også kreditforringet ved den følgende periodeafslutning, medmindre der foreligger dokumentation for, at årsagen til kreditforringelsen fra den seneste periodeafslutning ikke længere er til stede.

 

Indikationer for kreditforringelse

 

23) Til brug for vurdering af, om et finansielt aktiv er kreditforringet, skal virksomheden observere begivenheder, som i medfør af § 52, stk. 2, udgør indikationer for kreditforringelse.

 

§ 52, stk. 2, nr. 1. Betydelige økonomiske vanskeligheder

 

24) En kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, når ændringer i indtjenings-, likviditets- eller kapital-/formueforhold medfører, at det må formodes, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser over for virksomheden eller andre kreditorer som nærmere beskrevet i punkterne 25-36.

 

25) Hvis en kunde må anses for at have sammenhæng i økonomien alene på grund af variabel rente eller begrænset afvikling, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

 

26) Hvis en kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, skal virksomheden undersøge, om øvrige kunder, som er indbyrdes forbundne med denne kunde i overensstemmelse med principperne for opgørelse af store eksponeringer i henhold til artikel 390 i forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, også er i betydelige økonomiske vanskeligheder. Hvis dette ikke kan afkræftes, skal virksomheden betragte de øvrige forbundne kunder som værende i betydelige økonomiske vanskeligheder.

 

Privatkunder

 

27) Nogle privatkunder har en formue, som er negativ, når alle aktiver gøres op til dagsværdier. Hvis rådighedsbeløbet samtidig vurderes at være utilstrækkeligt til at modstå en forventet negativ udvikling i kundens økonomiske situation som følge af f.eks. ophør af afdragsfrihed eller kundens pensionering, så det må antages, at virksomheden eller andre kreditorer vil komme til at lide tab, er kunden i betydelige økonomiske vanskeligheder. Rådighedsbeløbets størrelse kan skønnes ud fra ændringer i kundens situation siden bevillingstidspunktet. Der må kun forudsættes stigninger i kundens indtægter, hvis disse er sandsynliggjort, f.eks. på grund af kundens færdiggjorte uddannelse. Der skal tages højde for alle kundens forventede fremtidige udgifter. Er der betydelig usikkerhed om rådighedsbeløbets størrelse og som følge deraf betydelig usikkerhed om, hvorvidt kunden er i betydelige økonomiske vanskeligheder, kan virksomheden ikke nøjes med et skøn, men skal foretage en ny beregning af rådighedsbeløbet.

 

28) Hvis virksomheden får viden om, at der er foretaget udlæg i kundens aktiver, at kunden er registreret i RKI eller lignende, at kunden har betydelig skattegæld eller at kunden har forbrugslån i et betydeligt omfang hos en eller flere andre kreditorer, herunder finansieringsselskaber, anses kunden for at være i betydelige økonomiske vanskeligheder, medmindre det er sandsynliggjort, at dette ikke er tilfældet.

 

29) Ved vurderingen af, om en person har betydelige økonomiske vanskeligheder, kan der ikke tages højde for kautioner eller garantier stillet af andre personer eller af selskaber.

 

Erhvervskunder

 

30) Erhvervskunder med negativt resultat før skat og negativ eller spinkel egenkapital antages at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. For personligt drevne virksomheder skal der ved resultatet før skat også tages højde for udtræk til privatforbrug. Ved spinkel egenkapital forstås en egenkapital, som må formodes at blive negativ inden for det kommende regnskabsår set på baggrund af kundens hidtidige resultater. Hvis kunden historisk har haft positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag, og det er sandsynliggjort, at kunden også fremover vil have det, antages kunden ikke at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. Hvis kunden har en betydelig negativ egenkapital, er kunden dog i betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis det ikke er realistisk at få gjort egenkapitalen positiv i det finansielle aktivs reelt forventede løbetid.

 

31) Ved finansielle aktiver ydet til landbrug skal virksomheden tage i betragtning, at en landbrugskundes indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, f.eks. opbygning af besætningen eller meget svingende afregningspriser. Kunden antages derfor ikke at være i betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis det er sandsynligt, at kunden vil få tilstrækkeligt overskud efter privatforbrug i de kommende år.

 

32) Erhvervskunder med en egenkapital, som ikke er negativ eller spinkel, antages også at have betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis dårlige driftsresultater eller utilstrækkelig likviditet indebærer, at det må antages, at virksomheden eller andre kreditorer vil lide tab. Ved denne vurdering skal virksomheden forholde sig kritisk til budgetter for kunden, særligt hvis de viser betydelige forbedringer i forhold til de seneste realiserede resultater.

 

33) Hvis virksomheden får viden om, at en anden af kundens kreditorer helt eller delvist finansierer ydelser til foranstående panthavere eller helt eller delvist indfrier kundens kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion eller lignende, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

 

34) Hvis virksomheden får viden om, at andre af kundens kreditorer konverterer tilgodehavender hos kunden til ansvarlig kapital, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden efter konverteringen har betydelige økonomiske vanskeligheder.

 

35) Hvis virksomheden får viden om, at en anden af kundens kreditorer i betydeligt omfang eller gentagne gange yder kunden lempeligere vilkår i form af f.eks. henstand, løbetidsforlængelser eller kreditudvidelser, fordi alternativet er kundens kontraktbrud, jf. § 52, stk. 2, nr. 2, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

 

36) Ved vurderingen af, om en erhvervskunde har betydelige økonomiske vanskeligheder, kan der tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller af de ultimative ejere, samt kautioner stillet af stat eller kommuner. Hvis virksomheden undlader at konstatere betydelige økonomiske vanskeligheder som følge af sådanne kautioner, skal der foreligge dokumentation for, at kautionisternes økonomiske forhold berettiger dette. Der kan ikke tages højde for andre kautioner end de nævnte ved vurderingen af, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

 

§ 52, stk. 2, nr. 2. Kundens kontraktbrud

 

37) Ved kundens overtræk eller manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter foreligger der kontraktbrud, medmindre det er kortvarigt og vedrører beløb, som er små i forhold til den pågældende kundes økonomi, eller det skyldes forhold, som helt åbenbart ikke har sammenhæng med kundens økonomiske forhold, f.eks. ubetænksomhed, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller virksomheden.

 

38) Opfylder kunden ikke aftalte overdækningskrav, eller er der brud på covenants eller misligholdelsesklausuler, kan der være kontraktbrud. Hvis virksomheden vurderer, at dette ikke er tilfældet, skal det være sandsynliggjort.

 

§ 52, stk. 2, nr. 3. Lempeligere vilkår

 

39) Der anses at være indikation for kreditforringelse, hvis virksomheden yder kunden lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af kundens økonomiske vanskeligheder. Der er indikation for kreditforringelse, så længe lempelserne i vilkårene består.

 

40) Lempeligere vilkår omfatter bl.a., at virksomheden pga. kundens økonomiske problemer ikke ønsker at forlænge et finansielt aktiv, men gør det alligevel, fordi kunden ikke kan få refinansieret det finansielle aktiv hos andre kreditorer. Desuden omfatter lempeligere vilkår, at virksomheden pga. kundens økonomiske problemer accepterer en rente eller afvikling, som virksomheden ikke ville have accepteret for en ny kunde i samme økonomiske situation. Lempeligere vilkår omfatter også f.eks., at virksomheden finansierer ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist indfrier en kundes kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retlig inkasso, rekonstruktion eller lignende.

 

41) Konverterer virksomheden et finansielt aktiv til ansvarlig kapital, er kunden i betydelige økonomiske vanskeligheder, medmindre det er sandsynliggjort, at virksomheden ikke vil lide tab på den ansvarlige kapital eller den øvrige eksponering. Hvis konverteringsaftalen indebærer lempeligere vilkår end normalt for virksomhedens kunder, skal virksomheden tage højde for dette, så længe de lempeligere vilkår er gældende.

 

42) Yder virksomheden kunden henstand, løbetidsforlængelse eller kreditudvidelse, fordi alternativet er kundens kontraktbrud, jf. § 52, stk. 2, nr. 2, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om dette er lempelser, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, og kunden dermed har fået lempeligere vilkår.

 

§ 52, stk. 2, nr. 4. Kundens sandsynlige konkurs

 

43) Er gæld til virksomheden rekonstrueret eller akkorderet, antages der at være indikation for kreditforringelse, indtil det er tydeligt, at kunden kan og vil overholde alle elementer i den indgåede aftale om rekonstruktion eller akkord. Hvis aftalen indebærer en stigende ydelse, skal det være tydeligt, at kunden kan og vil betale denne. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden får viden om, at gæld til andre kreditorer er rekonstrueret eller akkorderet. Hvis aftalen indebærer lempeligere vilkår end normalt for virksomhedens kunder, skal virksomheden tage højde for dette, så længe de lempeligere vilkår er gældende.

 

44) Hvis virksomheden overtager et finansielt aktiv, der er rekonstrueret eller akkorderet, og virksomheden ikke inden rekonstruktionen eller akkorden havde ydet et finansielt aktiv til kunden, er rekonstruktionen eller akkorderingen ikke indikation for kreditforringelse.

 

Opgørelse af forventet tab

 

45) Virksomhedens opgørelse af forventet tab i medfør af § 51, stk. 2 og 3, og § 52, stk. 3, skal baseres på metoder og informationer, som er relevante for det pågældende finansielle aktiv og kunden. Metodevalget skal ske på en konsistent måde.

 

46) Ved opgørelse af forventet tab skal virksomheden i medfør af § 50, stk. 1, nr. 3, anvende den til rådighed værende information på balancedagen, om det finansielle aktiv og kundespecifikke forhold samt forventninger til den fremtidige udvikling. Endvidere skal virksomheden anvende relevant information, som virksomheden, jf. § 50, stk. 1, nr. 3, kan tilvejebringe.

 

47) Virksomheden skal i medfør af § 50, stk. 1, nr. 1, opgøre det forventede tab på baggrund af vurderinger af en række mulige udfald (scenarier) for kundens økonomiske situation og virksomhedens tilhørende kredithåndtering. Det forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab forbundet med hvert scenarie med virksomhedens vurdering af sandsynligheden for, at scenariet indtræffer.

 

48) Virksomheden skal sikre, at opstilling af scenarier foretages på en konsistent måde og afspejler kreditmæssige erfaringer, aktuelle forhold og forventninger på balancedagen. Virksomhedens valg af kreditstrategi for kunden kan have indflydelse på sandsynlighederne for, at de opstillede scenarier indtræffer. Forhold uden for virksomhedens kontrol har dog som udgangspunkt også betydning, hvilket skal være afspejlet i vurderingen af sandsynlighederne for, at scenarierne for kundens økonomiske situation indtræffer.

 

49) Virksomheden skal ved opgørelse af det forventede tab som minimum inddrage et scenarie, hvor virksomheden forventer at realisere et tab på det finansielle aktiv, og et scenarie, hvor virksomheden ikke forventer at realisere et tab. Scenarierne skal være specificeret, og der skal være en sammenhæng mellem realismen af bl.a. det scenarie, hvor virksomheden ikke forventer at lide tab, og den sandsynlighed dette tildeles.

 

50) Ved opgørelse af forventet tab på finansielle aktiver ydet til en erhvervskunde skal virksomheden tage udgangspunkt i kundens aktuelle driftsresultater eller de forventede fremtidige driftsresultater, hvis de er lavere end de aktuelle. Hvis det er sandsynliggjort, at erhvervskunden får bedre driftsresultater i fremtiden, kan der dog i et passende omfang tages udgangspunkt i disse. Driftsresultater kan ikke forudsættes forbedret i mere end de første år, medmindre virksomheden i særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at dette er realistisk.

 

51) Ved opgørelse af forventet tab for finansielle aktiver ydet til landbrug skal indbetalinger fra driften være baseret på afregningspriser, som ikke overstiger almindeligt accepterede afregningspriser skønnet af brancheorganisationer m.fl.

 

52) Ved opgørelse af forventet tab på finansielle aktiver ydet til en privatkunde skal virksomheden tage udgangspunkt i kundens aktuelle indtægter og udgifter eller de forventede indtægter og udgifter, hvis nettoindtægterne er lavere end de aktuelle. Hvis det er sandsynliggjort, at privatkunden får højere indtægter eller lavere udgifter i fremtiden, kan der dog i et passende omfang tages udgangspunkt i disse. Virksomheden skal være opmærksom på, at det sjældent kan sandsynliggøres, at indtægterne forøges, eller udgifterne reduceres i mere end de første år.

 

53) Virksomheden kan ikke undlade at opgøre et forventet tab under henvisning til, at størrelsen af tabet er vanskeligt at vurdere. I et sådan tilfælde må virksomheden basere opgørelsen af det forventede tab på et kvalificeret skøn.

 

54) Ved opgørelse af det forventede tab kan den forventede restløbetid på det finansielle aktiv ikke overstige den kontraktuelle løbetid. For finansielle aktiver med kontraktlige bestemmelser om genforhandling og mulig opsigelse skal virksomheden opgøre den kontraktuelle løbetid uden hensyntagen til sådanne bestemmelser. Dette gælder også i tilfælde, hvor det finansielle aktiv teknisk set har forfald ved en formodet genforhandling af vilkårene for ydelse af det finansielle aktiv. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den anvendte kontraktuelle løbetid er velbegrundet.

 

55) For finansielle aktiver, der indeholder både et udlån og en uudnyttet forpligtelse, og hvor virksomhedens risiko for at lide tab ikke er begrænset til opsigelsesperioden, skal virksomheden ved opgørelse af det forventede tab anvende den restløbetid, hvor virksomheden forventer at være eksponeret mod at lide tab.

 

56) Jo større usikkerhed, der er forbundet med størrelsen af de fremtidige betalinger fra et finansielt aktiv, desto større er kravet til sandsynliggørelsen af, at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne. Virksomheden skal her bl.a. tage i betragtning, at betalinger, der ikke vedrører den nærmeste fremtid, ofte er forbundet med betydelig usikkerhed. Endvidere skal det indgå, hvor store erfaringer virksomheden har på det pågældende område, og i hvilket omfang de er aktuelle.

 

57) Opgørelse af forventet tab på baggrund af porteføljer af finansielle aktiver forudsætter, at der foreligger en tilstrækkelig mængde af ensartede, finansielle aktiver. Endvidere skal de generelle krav til opgørelse af forventet tab for et finansielt aktiv være opfyldt.

 

58) Opgørelse af forventet tab på baggrund af porteføljer af finansielle aktiver må ikke give virksomheden samlede forventede tab, som er væsentligt mindre, end hvis virksomheden foretog individuelle vurderinger af de finansielle aktiver.

 

59) Betalingsstrømme, der indgår ved vurderingen af sikkerheders værdi, må ikke samtidig indgå som forventede fremtidige betalinger ved opgørelsen af forventet tab i scenarier, hvor sikkerhederne forventes realiseret.

 

60) Virksomheden skal være særlig opmærksom ved sin værdiansættelse af sikkerheder ved opgørelse af forventet tab for vanskeligt omsættelige aktiver og for øvrige aktiver, hvor dets erfaringer med indtægter og omkostninger fra realisation er begrænsede eller ikke er aktuelle. Tilsvarende gælder for sikkerheder, hvor virksomheden mangler nogle af de oplysninger, som kræves for at have et tilstrækkeligt grundlag for værdiansættelse af sikkerheden.

 

61) Ved opgørelse af forventet tab kan der tages højde for kautioner og dokumenterede tilsagn om, at tredjemand vil støtte virksomhedens kunde økonomisk. Det forudsætter dog, at der er dokumentation for de økonomiske forhold for kautionisten eller den, som har givet tilsagn om at ville støtte kunden. Det forudsætter også, at virksomheden har til hensigt at gøre brug af kautionen eller tilsagnet.

 

62) Der skal tages hensyn til kundens urealiserede tab på eventuelle swaps og andre afledte finansielle instrumenter i forbindelse med opgørelsen af det forventede tab for finansielle aktiver i stadie 3, jf. punkt 73-92. Hvis virksomheden er modpart i instrumenterne, skal virksomhedens kredittab på instrumenterne indregnes i instrumenternes dagsværdi. Sådanne tab skal derfor ikke medregnes i det forventede tab på det finansielle aktiv.

 

63) For finansielle aktiver ydet til kunder, hvis økonomiske forhold eller begrænsede negative ændringer heri medfører en betydelig risiko for, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser, og hvor det ikke er tilstrækkeligt identificeret med de benyttede metoder, skal virksomheden i nødvendigt omfang korrigere det opgjorte forventede tab. Virksomheden skal kunne dokumentere vurderingerne.

 

Stadie 1 (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)

 

64) Ved anvendelse af IRB-modeller i forbindelse med vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 5, kan virksomheden ved opgørelse af det forventede tab over en 12 måneders tidshorisont, jf. § 51, stk. 2, tage udgangspunkt i IRB-modellerne efter tilpasninger og relevante supplerende vurderinger med henblik på, at modellerne foruden historiske tabserfaringer afspejler aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

 

65) Virksomheden kan anvende mere enkle metoder end dem anført under punkt 62 for opgørelse af det forventede tab over en 12 måneders tidshorisont. Metoderne skal inddrage tabserfaringer forbundet med tilsvarende finansielle aktiver samt afspejle aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

 

Stadie 2 (betydelig stigning i kreditrisiko)

 

66) Ved anvendelse af IRB-modeller i forbindelse med vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 5, eller andre beregningsmodeller for PD, jf. punkt 6, kan virksomheden ved opgørelse af det forventede tab på det finansielle aktiv i den forventede restløbetid, jf. § 51, stk. 3, tage udgangspunkt i modellerne efter tilpasninger og relevante supplerende vurderinger med henblik på, at modellerne foruden historiske tabserfaringer afspejler aktuelle forhold og forventninger på balancedagen. Virksomheden skal supplere anvendelsen af modeller med porteføljebaserede vurderinger med henblik på at tage højde for manglende information, herunder f.eks. mulige hændelser i det finansielle aktivs forventede restløbetid med formodet betydning for vurderingen af det forventede tab. For finansielle aktiver, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab supplere anvendelsen af beregningsmodeller med stikprøvebaserede ekspertvurderinger.

 

67) Virksomheden kan anvende mere enkle metoder end dem anført under punkt 66 for opgørelse af det forventede tab på det finansielle aktiv i den forventede restløbetid. Metoderne skal inddrage tabserfaringer forbundet med tilsvarende finansielle aktiver samt afspejle aktuelle forhold og forventninger på balancedagen. For finansielle aktiver hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab supplere anvendelsen af metoderne med stikprøvebaserede ekspertvurderinger.

 

68) I tilfælde, hvor virksomheden ikke har og ikke uden urimelige omkostninger eller indsats kan tilvejebringe den fornødne information, jf. § 50, stk. 1, nr. 3, med henblik på at opgøre det forventede tab på det enkelte finansielle aktiv i den forventede restløbetid, skal virksomheden opgøre et tilnærmet forventet tab på baggrund af relevant information for en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika.

 

69) For et finansielt aktiv, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne ikke er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, kan virksomheden ved opgørelsen af den kontraktuelle løbetid tage højde for forfald af aktivet, når de kontraktlige forhold, det finansielle aktivs karakteristika og virksomhedens erfaringer tilsiger, at der ikke alene er tale om et teknisk forfald. Virksomheden kan også ved opgørelsen af det forventede tab anvende en forventet restløbetid, som på baggrund af virksomhedens historiske erfaringer for en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika og tilsvarende kredithåndtering er kortere end den kontraktuelle løbetid. Virksomheden skal kunne godtgøre, at anvendelse af en kortere forventet restløbetid er velbegrundet.

 

70) For et finansielt aktiv hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab forudsætte, at restløbetiden svarer til den opgjorte kontraktuelle løbetid.

 

71) En kundes betalingsevne er som udgangspunkt kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, hvis kundens 12-måneders PD ved anvendelse af IRB-modeller eller andre beregningsmodeller for PD er over 5,0 pct.

 

72) For finansielle aktiver, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, ydet til kunder, hvis betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 69, skal virksomheden opgøre det forventede tab baseret på metoder, der inddrager alle relevante oplysninger om kunden, som virksomheden har eller kan få til rådighed, jf. punkt 44. Virksomheden skal afhængigt af kundens forhold opgøre det forventede tab efter tilsvarende principper som for stadie 3, jf. punkt 76 og 78-81.

 

Stadie 3 (aktivet er kreditforringet)

 

73) Hvis det finansielle aktiv er vurderet kreditforringet, jf. § 52, stk. 1, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab, jf. punkt 47, for hvert scenarie opgøre tabet som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før forventet tab og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra det finansielle aktiv.

 

74) Ved beregning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger anvendes for fast forrentede finansielle aktiver den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede finansielle aktiver anvendes den aktuelle effektive rentesats på det finansielle aktiv. Hvis den kontraktmæssige rentesats, som blev fastsat, før det finansielle aktiv blev konstateret kreditforringet, ikke var markedskonform på dette tidspunkt, eksempelvis ved ikke at afspejle risikoen, må denne rentesats ikke anvendes ved tilbagediskonteringen. I stedet skal anvendes en højere rentesats, som skønnes at have været markedskonform på det daværende tidspunkt. Er udlånet genforhandlet siden den oprindelige bevilling, skal den oprindeligt fastsatte rentesats forstås som den rentesats, der blev fastsat ved genforhandlingen.

 

75) For et kreditforringet finansielt aktiv skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab forudsætte, at restløbetiden svarer til den opgjorte kontraktuelle løbetid.

 

76) Virksomheden skal ved opgørelse af det forventede tab inddrage relevante scenarier, herunder et salgsscenarie, jf. punkt 83-92. Med udgangspunkt i vurderinger af mulige forløb af kundens økonomiske situation kan andre scenarier være relevante, herunder f.eks. at der tages udgangspunkt i kundens konkurs, akkordering af en del af kundens gæld, tilførsel af kapital til kunden eller salg af en del af kundens virksomhed.

 

77) Hvis virksomhedens kredithåndtering af det finansielle aktiv indebærer, at kunden får mulighed for over en periode at forbedre sin økonomiske situation, skal virksomheden foruden et eller flere scenarier med positiv udvikling som følge af kredithåndteringen og et salgsscenarie som minimum inddrage et eller flere scenarier, der leder til et større forventet tab end ved salgsscenariet. Dette afspejler f.eks. risikoen for, at kundens økonomiske situation forværres yderligere, at værdien af stillede sikkerheder falder, eller at kunden går konkurs.

 

78) Nogle kunder er ikke eller kun i begrænset omfang i stand til at foretage betalinger uafhængigt af de aktiver, som er lagt til sikkerhed for det kreditforringede finansielle aktiv. Det gælder f.eks.:

a)    Privat- og erhvervskunder, som har foretaget investeringer i ejendomme, skibe eller værdipapirer mv., og hvor disse investeringer er forholdsvis store i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne og kapitalforhold/soliditet.

b)   Landbrugs- og fiskerikunder med store investeringer i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne, og hvor det er sandsynligt, at kunden på kortere eller længere sigt vil skulle ophøre med landbrugs- eller fiskerivirksomhed, f.eks. fordi andre vil kunne drive virksomheden mere effektivt.

 

79) Ved opgørelse af forventet tab for kreditforringede finansielle aktiver ydet til kunder omfattet af punkt 78 vil det som følge af kundernes økonomiske situation være relevant at inddrage et salgsscenarie. Andre scenarier end salgsscenariet kan indebære lavere eller højere tab, jf. punkt 77, bl.a. afhængig af, om kunden i begrænset omfang har mulighed for at foretage betalinger uafhængigt af sikkerhederne, f.eks. via en lønindkomst, eller om det f.eks. vurderes relevant at tvangsrealisere nogle af kundens aktiver til lavere værdier end i salgsscenariet. Virksomheden skal være opmærksom på, at der i mange tilfælde enten ikke sker indbetalinger fra kunder i sådanne situationer eller kun små indbetalinger.

 

80) Ved opgørelse af forventet tab for finansielle aktiver omfattet af punkt 79 skal virksomheden ved udløb af den kontraktuelle løbetid forudsætte realisation af kundens aktiver stillet til sikkerhed for det finansielle aktiv. Alternativt kan virksomheden ved udløb tage højde for en realistisk akkord ved eventuel refinansiering på markedsvilkår.

 

81) Forekomsten af scenarier med henholdsvis lavere og højere tab end salgsscenariet for finansielle aktiver omfattet af punkt 79 formodes at medføre et forventet tab, der som udgangspunkt ikke vil afvige væsentligt fra tabet ved salgsscenariet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor sikkerhederne, f.eks. udlejningsejendomme, giver likviditetsoverskud, idet denne overskudslikviditet vil være indregnet i dagsværdien af ejendommene, og fordi et højt opgjort kommende afkast på en ejendom afspejler en høj risiko. I tilfælde, hvor det forventede tab er mindre end forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af det finansielle aktiv før forventet tab og dagsværdien efter omkostninger af de stillede sikkerheder, skal virksomheden kunne dokumentere, at forskellen er velbegrundet.

 

82) For kreditforringede finansielle aktiver, hvor virksomheden ved opgørelse af det forventede tab anvender beregningsmodeller, f.eks. til beregning af forventet tab på finansielle aktiver som indgår i en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika, skal virksomheden gennemføre stikprøvebaserede ekspertvurderinger med henblik på at vurdere behovet for at korrigere opgørelsen.

 

Salgsscenarie

 

83) I et salgsscenarie forudsættes kundens økonomiske situation uændret at være presset uden dog at være kendetegnet ved et decideret sammenbrud. Kunden gennemfører derfor i samarbejde med virksomheden en nedbringelse eller afvikling af det finansielle aktiv bl.a. via salg af kundens relevante aktiver i fri handel til dagsværdi over en kortere periode.

 

84) Ved opgørelsen af det forventede tab i et salgsscenarie skal virksomheden ved udløb af den kontraktuelle løbetid for det finansielle aktiv tage højde for en sandsynlig akkord ved eventuel refinansiering af det finansielle aktiv på markedsvilkår, realisation af kundens aktiver stillet til sikkerhed for det finansielle aktiv eller kundens konkurs.

 

85) De forventede indtægter fra realisation af sikkerheder skal ved opgørelsen af det forventede tab sættes til den skønnede dagsværdi på det tidspunkt, hvor sikkerhederne forventes solgt. Der skal tages højde for kreditforringelser af sikkerhederne frem til det tidspunkt, hvor de forventes solgt. Der skal ske fradrag for alle de omkostninger, som er forbundet med de pågældende sikkerheder, herunder omkostninger til realisation af sikkerhederne. Nutidsværdien af sikkerheder kan ikke indgå i opgørelsen af det forventede tab med et beløb, der overstiger sikkerhedernes dagsværdi på balancedagen med fradrag af omkostninger ved overtagelse og realisation af sikkerhederne.

 

86) Ejendomme skal i et salgsscenarie værdiansættes til dagsværdien, som er den pris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig køber. Dagsværdien afviger fra både en tvangsrealisationsværdi og en ”langsigtet værdi”, som måske først vil kunne opnås efter en længere årrække og måske kun under visse antagelser. Anvendelse af dagsværdi gælder alle typer fast ejendom, herunder grunde og ejendomme under opførelse. Udviklingsplaner kan således ikke tilføre yderligere værdier til nedskrivningsberegningen, medmindre der foreligger dokumentation for, at underskrevne salgs- eller lejekontrakter eller lignende gør det relevant at tage højde for udviklingspotentialet ved opgørelse af den nuværende dagsværdi.

 

87) I et marked med få ejendomshandler stilles der udvidede krav til virksomhedens fastsættelse af elementerne i dagsværdiansættelsen. I en sådan situation vil det således kunne være nødvendigt at tage udgangspunkt i de få nyere handler, der trods alt er foretaget i området, men eventuelt med anden beliggenhed, stand og karakter, eller som er foretaget i tilsvarende områder med sammenlignelige ejendomssegmenter.

 

88) Når en virksomhed har et efterstillet pant i en ejendom, kan der være tilfælde, hvor det er sandsynligt, at virksomheden ved en eventuel kommende tvangsauktion ikke kan eller vil overtage ejendommen, uanset at en værdiansættelse af ejendommen i overensstemmelse med punkt 85 viser, at pantet har en værdi for virksomheden. I disse tilfælde er der i praksis ofte ikke købere til ejendommen til dagsværdien opgjort i overensstemmelse med punkt 85. Pantet kan derfor kun tillægges værdi ved virksomhedens opgørelse af det forventede tab, hvis det er sandsynliggjort, at tredjemand vil købe ejendommen til mindst den pris, som er forudsat i opgørelsen af det forventede tab.

 

89) Ved opgørelsen af de forventede indtægter fra realisation af finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads, skal der tages udgangspunkt i den nuværende kursværdi. Hvis det ikke er sandsynligt, at de kan realiseres til denne værdi, skal den anvendte værdi ved beregningen af forventet tab reduceres, så den svarer til værdien ved en handel mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber.

 

90) Ved opgørelsen af de forventede indtægter fra realisation af andre sikkerheder end ejendomme og finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads efter definitionen i MiFIR, skal sikkerhederne værdiansættes til den nuværende dagsværdi. Dette omfatter bl.a. vindmøller, skibe, biler og indlån.

 

91) Et tilbud på en ejendom eller en anden sikkerhed skal være reelt og bindende, og tilbudsgiver skal være kreditværdig, før sikkerheden kan indregnes i opgørelsen af det forventede tab efter det afgivne tilbud. Er der i købstilbuddet opstillet betingelser eller forudsætninger, der kan medføre en lavere pris eller usikkerhed om betalingen for sikkerheden, skal der tages højde for dette i opgørelsen af det forventede tab. Hvis der er tale om en erhvervseksponering, skal køberen være uafhængig af sælgeren for, at tilbuddet kan anvendes til at værdiansætte sikkerheden i opgørelsen af det forventede tab. Dette gælder dog ikke, hvis det er et utvivlsomt økonomisk solidt koncernforbundet selskab eller en utvivlsomt økonomisk solid ultimativ ejer, der afgiver tilbuddet, og tilbudsgiveren efter erhvervelsen fortsat er utvivlsomt økonomisk solid.

 

92) Hvis virksomheden får viden om, at der er modtaget et tilbud på en stillet sikkerhed, der er mindre end den værdi, som sikkerheden er opgjort til i opgørelsen af det forventede tab, skal det være sandsynliggjort, at værdien af sikkerheden i opgørelsen af det forventede tab ikke er sat for højt.

 

 

 

 

Bilag 11

 

Validering

 

Validering af metoder for opgørelse af forventede tab

 

1)   Virksomheden skal etablere en systematisk, dokumenteret proces for validering af de metoder, som den anvender ved opgørelse af forventede tab i medfør af § 50, stk. 5.

 

2)   Valideringsprocessen skal tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at virksomheden kan foretage en meningsfuld og troværdig vurdering af metodernes virkemåde og resultater.

 

3)   Valideringsprocessen skal omfatte de anvendte metoder, herunder såvel kvalitative som kvantitative metoder, og metodernes bestanddele. For beregningsmodeller omfatter dette som minimum en validering af følgende forhold:

a)    At data anvendt til udvikling af modellen og estimering af beregningsparametre er repræsentativ for virksomhedens kreditpraksis samt population af kunder og faciliteter, som modellen finder anvendelse på.

b)   At modellen har en høj og stabil forklaringsevne over tid.

c)    Modellens forventede konjunkturegenskaber.

 

4)   Som led i valideringen af metodernes resultater skal virksomheden gennemføre stikprøvebaserede ekspertvurderinger med henblik på at sandsynliggøre, at de opgjorte forventede tab kan anses for retvisende.

 

5)   Valideringsprocessen skal indeholde kriterier for, hvornår resultaterne kan betinge afhjælpende foranstaltninger med henblik på at opretholde metodernes tilfredsstillende virkemåde.

 

6)   Resultaterne af valideringen skal rapporteres til virksomhedens bestyrelse.

 

7)   Virksomheden skal inden ibrugtagning og efterfølgende minimum årligt gennemføre valideringsprocessen for de anvendte metoder. Den gennemførte validering skal dokumenteres.

 

8)   Pengeinstitutter, som i medfør af artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode, og hvor de interne ratingbaserede modeller indgår i virksomhedens metoder for opgørelse af forventet tab, kan supplere den eksisterende valideringsproces for de interne ratingbaserede modeller med henblik på at opfylde punkt 1-7.