Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
27. februar 2018Nr. 160
Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø på luftfartsområdet 1)
I medfør af § 40 g, stk. 1 og 2, og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, og som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1373 af 4. december 2013, som ændret ved anordning nr. 996 af 25. august 2017, og som sat i kraft for Grønland ved lov og kongelig anordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, som ændret ved lov nr. 346 af 17. maj 2000, lov 340 af 16. maj 2001 og anordning nr. 1268 af 30. november 2017, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for besætningsmedlemmer, der gør tjeneste om bord på danske, civile luftfartøjer og for deres arbejdsgivere.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse omfatter arbejde med, herunder fremstilling, anvendelse, håndtering, udvikling og bestemmelse af biologiske agenser.
Stk. 3. Denne bekendtgørelse omfatter endvidere andet arbejde, som på grund af sin art eller de forhold, hvorunder det foregår, indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser. Bilag 2 indeholder eksempler på sådant arbejde.
§ 2. Ved biologiske agenser forstås i denne bekendtgørelse mikroorganismer, herunder genetisk modificerede mikroorganismer, cellekulturer og endoparasitter hos mennesker, som er i stand til at fremkalde en infektionssygdom, allergi eller toksisk effekt.
Stk. 2. Biologiske agenser klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko, jf. bilag 4. Bilag 5 indeholder en klassifikation i risikogrupperne 2, 3 og 4.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 3. I arbejdspladsvurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene under arbejdet, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere, skal indgå en fastlæggelse og vurdering af arten, graden og varigheden af påvirkningen fra biologiske agenser og risikoen derved. Vurderingen skal foretages på grundlag af den klassificering af biologiske agenser, der fremgår af bilag 5, og i øvrigt i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 1. Hvis et biologisk agens ikke er anført i bilag 5, skal arbejdsgiveren ud fra retningslinjerne i bilag 4 bedømme, i hvilken risikogruppe agenset hører til.
Stk. 2. Vurderingen skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
Stk. 3. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges under hensyntagen til denne vurdering i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere. Det skal herunder sikres, at der om nødvendigt iværksættes sådanne særlige foranstaltninger, som er nævnt i §§ 6-10, og at foranstaltningerne iværksættes, inden arbejdet påbegyndes.
§ 4. Der må ikke arbejdes med et biologisk agens, der kan være til fare for sikkerhed og sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende biologisk agens. § 18 i bekendtgørelse om stoffer og materialer på luftfartsområdet finder tilsvarende anvendelse. Tilsvarende gælder for andet arbejde, jf. § 1, stk. 3, medmindre vurderingen efter § 3 viser, at det er unødvendigt.
§ 5. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning fra biologiske agenser, skal der iværksættes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for ulykker eller sundhedsskader.
§ 6. Hvor det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der under hensyntagen til vurderingen, jf. § 3 tillige iværksættes følgende foranstaltninger:
1) Afmærkning af områder, hvor der forekommer påvirkninger fra de biologiske agenser, der arbejdes med. Afmærkningen skal ske ved det i bilag 3 viste mærke og anden relevant advarselsskiltning.
2) Påvisning, hvis det er teknisk muligt, uden for lukkede systemer, af tilstedeværelse af de biologiske agenser, der arbejdes med.
3) Indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald med indhold af biologiske agenser, der er arbejdet med, ved brug af særlige og mærkede beholdere.
4) Særlig behandling af affaldet inden bortskaffelsen, herunder dekontaminering, om nødvendigt ved autoklavering eller kemisk desinfektion.
5) Forbud mod indtagelse af mad og drikke i arbejdslokaler eller andre områder.
6) Tilbud til ansatte om vaccination.
Stk. 2. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler i overensstemmelse med reglerne herom, jf. bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.
§ 7. Arbejdsgiveren skal sørge for, at instruktioner til de ansatte besætningsmedlemmer foreligger skriftligt og i fornødent omfang ved opslag.
Stk. 2. Hvis der sker arbejde med biologiske agenser, der kan forårsage en alvorlig fare, skal der være opslag på arbejdspladsen om forholdsreglerne ved ulykker eller uheld.
Stk. 3. Hvis der sker arbejde med biologiske agenser i risikogruppe 4, skal der være opslag over fremgangsmåden herved.
§ 8. De ansatte besætningsmedlemmer eller virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal straks underrettes om ulykker eller uheld, der kan have medført udslip af biologiske agenser, som kan forårsage sygdom hos mennesker.
Stk. 2. Pligten efter stk. 1 til at underrette finder tilsvarende anvendelse ved andet arbejde, som indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser, jf. § 1, stk. 2, medmindre vurderingen efter § 3 viser, at det er unødvendigt.
§ 9. Hvor der arbejdes med biologiske agenser i risikogruppe 3 eller 4, skal arbejdsgiveren føre en liste over ansatte, der er udsat for påvirkninger fra de pågældende agenser. Listen skal endvidere indeholde dels oplysninger om den type arbejde, der er udført, og om muligt det biologiske agens, de ansatte besætningsmedlemmer har været påvirket fra, og dels eventuelle fortegnelser over påvirkninger, ulykker og uheld.
Stk. 2. Pligten efter stk. 1 til at føre en liste finder tilsvarende anvendelse ved andet arbejde, som indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser i risikogruppe 3 eller 4, jf. § 1, stk. 2, medmindre vurderingen efter § 3 viser, at det er unødvendigt.
Stk. 3. Oplysningerne om det enkelte ansatte besætningsmedlem skal opbevares i mindst 10 år efter sidste påvirknings ophør.
Stk. 4. I følgende tilfælde af påvirkning fra biologiske agenser, der kan medføre infektion, skal oplysningerne om den enkelte ansatte opbevares i 40 år efter sidst kendte påvirkning:
1) Påvirkning fra biologiske agenser, der vides at kunne fremkalde vedvarende eller skjulte infektioner.
2) Påvirkning, hvor infektionen på baggrund af nuværende viden ikke kan diagnosticeres, før sygdommen bryder ud mange år senere.
3) Påvirkning, hvor infektionen har en særlig lang inkubationstid.
4) Påvirkning, som medfører en sygdom, der af og til blusser op igen over en længere periode på trods af behandling.
5) Påvirkning, som kan indebære alvorlige følgesygdomme på lang sigt.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal give de ansatte besætningsmedlemmer og virksomhedens arbejdsmiljøorganisation adgang til de oplysninger i listen, som ikke er personrelaterede. Arbejdsgiveren skal endvidere give ansatte besætningsmedlemmer adgang til de oplysninger, som for deres egen person er anført i listen.
Stk. 6. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Trafikstyrelsen.
§ 10. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte besætningsmedlemmer, der vurderes at kunne være udsat for fare for deres sikkerhed eller sundhed som følge af påvirkning fra biologiske agenser, har adgang til før ansættelsen og herefter med regelmæssige mellemrum at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om luftfart.
Kapitel 3
Straf
§ 11. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der overtræder §§ 3-10.
Stk. 2. For overtrædelse af § 3, §§ 5-6 og § 10 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom.
Stk. 3. For overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2018.
Stk. 2. 2) Bekendtgørelse 139 af 20. januar 2015 om biologiske agenser og arbejdsmiljø på luftfartsområdet ophæves.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 27. februar 2018
CARSTEN FALK HANSEN
/ Per Schmock
Bilag 1
Grundlag for arbejdspladsvurderingen efter § 3
Del 1:
Generelle forhold
Vurderingen efter § 3 skal foretages på grundlag af alle tilgængelige oplysninger, herunder navnlig:
1. Den klassificering af biologiske agenser, der fremgår af bilag 7 og 8.
2. Oplysninger om mulige allergiske eller toksiske risici i forbindelse med påvirkning fra biologiske agenser, hvad enten det biologiske agens tilhører risikogruppe 1 ifølge ovennævnte klassificering, eller om det tilhører gruppe 2, 3 eller 4 og udover infektionsrisici frembyder allergiske eller toksiske risici.
3. Vejledning fra en offentlig myndighed, herunder Arbejdstilsynet eller Sundhedsstyrelsen ifølge hvilke, det biologiske agens bør bekæmpes for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed.
4. Oplysninger om sygdomme, som kan pådrages i forbindelse med arbejdet, eller som er konstateret hos en ansat, og som har direkte forbindelse med arbejdet.
5. Oplysning om de arbejdsprocesser, hvorunder påvirkning fra biologiske agenser kan finde sted, med henblik på fastsættelse af graden og varigheden af den eventuelle påvirkning.
Del 2:
Særlige forhold i sundheds- og dyreplejen
Hvad angår sundheds- og dyreplejen, bortset fra diagnostiske laboratorier, jf. § 11, skal der ved vurderingen, jf. § 3, tages særligt hensyn til:
1. Uvisheden om forekomsten af biologiske agenser i mennesker eller dyr samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
2. Farerne ved de biologiske agenser, der eventuelt forekommer eller mistænkes for at forekomme i mennesker eller dyr samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
3. Den risiko, der skyldes arbejdets karakter, herunder f.eks. blodprøvetagning.
Bilag 2
Liste over eksempler på arbejde, der kan indebære påvirkning fra biologiske agenser, jf. § 1, stk. 2
1. Arbejde i levnedsmiddelfabrikker.
2. Arbejde i landbruget, f.eks. håndtering af korn, hø og husdyr.
3. Arbejde, der indebærer kontakt med dyr eller animalske produkter.
4. Arbejde med sundheds- og dyrepleje, f.eks. sygehuse, dyrehospitaler og post mortemenheder.
5. Arbejde i kliniske, veterinære og diagnostiske laboratorier, bortset fra diagnostiske mikrobiologiske laboratorier.
6. Arbejde i forbindelse med indsamling, behandling og bortskaffelse af affald, herunder dagrenovation.
7. Arbejde i rensningsanlæg.
8. Arbejde i lokaler, hvor der benyttes luftbefugtningsanlæg.
Bilag 3
Mærke til angivelse af biologisk betinget fare, jf. § 6, stk. 1, nr. 1
Symbolet er sort på gul baggrund
Bilag 4
Klassifikation af biologiske agenser
Biologiske agenser klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko:
1. Ved et biologisk agens i gruppe I forstås et biologisk agens, som sandsynligvis ikke forårsager infektionssygdom hos mennesker.
2. Ved et biologisk agens i gruppe 2 forstås et biologisk agens, der kan forårsage infektionssygdom hos mennesker og være til fare for de ansatte; der er lille risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
3. Ved et biologisk agens i gruppe 3 forstås et biologisk agens, der kan forårsage alvorlig infektionssygdom hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte; der kan være risiko for spredning til samfundet, men der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
4. Ved et biologisk agens i gruppe 4 forstås et biologisk agens, der forårsager alvorlig infektionssygdom hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte; der kan være stor risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis ingen effektiv forebyggelse eller behandling. Kan et biologisk agens, der ikke findes i bilag 8, ikke med sikkerhed klassificeres i en risikogruppe, skal det foreløbigt klassificeres i den højeste risikogruppe blandt de, der kan være tale om.
Bilag 5
Klassifikation af biologiske agenser i risikogruppe 2, 3 og 4
Indledende bemærkninger
1. Listen over klassificerede biologiske agenser indeholder kun de agenser, der vides at kunne fremkalde infektionssygdomme hos mennesker, d.v.s. de agenser, der tilhører risikogruppe 2, 3 og 4. Dyre- og plantepatogener, som vides ikke at påvirke mennesker, er ikke medtaget. Genetisk modificerede organismer er ikke specifikt omfattet af listen. Derimod vil listen kunne bruges som baggrund for en vurdering af evt. opførte værtsorganismer for genetisk modifikation.
2. Listen over klassificerede biologiske agenser er baseret på biologiske agensers virkning på sunde personer. Der er ikke taget specielt hensyn til de særlige virkninger, der kan optræde hos personer, hvis modtagelighed kan være påvirket af f.eks. allerede eksisterende sygdom, medicinsk behandling, svækket immunitet, graviditet eller amning.
3. Biologiske agenser, som ikke er klassificeret i gruppe 2 - 4 på listen, klassificeres ikke implicit i gruppe 1. Hvad angår slægter af biologiske agenser, som indeholder mange arter, der vides at kunne fremkalde infektionssygdom hos mennesker, omfatter listen de arter, der oftest giver sygdom, tillige med en generel henvisning til at andre arter inden for samme slægt kan påvirke helbredet (spp). Når en hel slægt nævnes i listen, udelukkes implicit de arter og stammer, der vides ikke at være sygdomsfremkaldende.
4. Når en stamme er svækket eller har mistet sine kendte sygdomsfremkaldende gener, finder den indeslutning, jf. §§ 11, 12 og § 14, stk. 2 samt bilag 5 og 6, der svarer til forældrestammens klassifikation, ikke nødvendigvis anvendelse. Dette afgøres ved en hensigtsmæssig vurdering, jf. § 3, af den risiko, stammen udgør på arbejdsstedet. Eksempler på sådanne stammer er stammer, der skal anvendes som et produkt eller en del af et produkt til bl.a. forebyggelse eller behandling.
5. Den nomenklatur for biologiske agenser, der er blevet anvendt ved klassificeringen, afspejler og er i overensstemmelse med de seneste internationale aftaler om agensers taksonomi og nomenklatur, der var gældende på det tidspunkt, da listen blev opstillet. Listen over klassificerede biologiske agenser er således et udtryk for den viden, der var til rådighed, da listen blev opstillet. Listen ajourføres, når den ikke længere afspejler den aktuelle viden.
6. Samtlige virus, der allerede er isolerede hos mennesker, men som endnu ikke er blevet vurderede og klassificerede i listen, klassificeres som udgangspunkt ikke lavere end risikogruppe 2, med mindre det kan godtgøres, at de ikke kan forårsage sygdom hos mennesker.
7. De indeslutningskrav, jf. §§ 11 og 12 og § 14, stk. 2 samt bilag 5 og 6, der følger af klassifikationen af parasitter, gælder kun for de af parasittens livsstadier, der kan være sygdomsfremkaldende hos mennesker.
8. Visse biologiske agenser, der er klassificerede i gruppe 3 og i listen er mærket med en asterisk (*), udgør i visse tilfælde kun en begrænset smittefare for de ansatte, da de normalt ikke overføres via luften.
9. Listen indeholder særskilte angivelser for biologiske agenser, der ud over at kunne fremkalde infektionssygdom kan fremkalde allergiske eller toksiske reaktioner, for biologiske agenser, imod hvilke der findes effektiv vaccine, og for de biologiske agenser, hvor det er hensigtsmæssigt at opbevare lister over de ansatte, der er eller har været udsat herfor, i op til 40 år.
|
1) For så vidt angår de biologiske agenser i denne liste, henviser »spp« til de øvrige arter inden for slægten, som vides at fremkalde sygdom hos mennesker, jf. indledende bemærkning nr. 3.
2) Bortset fra ikke sygdomsfremkaldende stammer.
3) Tægebåren encephlitis.
4) Hepatitis D virus fremkalder kun sygdom, hvis der er tale om en infektion, som enten er samtidig eller sekundær i forhold til en Hepatitis B infektion. Vaccination mod Hepatitis B beskytter derfor personer, der ikke er smittet med Hepatitis B, mod Hepatitis D.
5) Kun for så vidt angår type A og B.
6) Anbefales i forbindelse med arbejde, som indebærer direkte kontakt med de pågældende agenser.
7) Omfatter to vira: en »buffalopox«- virusslægt og en »vaccinia«- virusvariant.
8) Cowpox-variant.
9) »Vaccinia«- variant.
10) Der foreligger indtil dato intet bevis for sygdom hos mennesker forårsaget af andre Retrovirus, der stammer fra aber (simian). Som forebyggende foranstaltning anbefales dog, at arbejde med sådanne udføres under klasse 3 forhold.
11) I forbindelse med arbejde, som indebærer direkte kontakt med de pågældende agenser.
12) Der forligger intet bevis for infektioner hos mennesker på grund af agenser, der forårsager andre TSEer hos dyr. Som forebyggende foranstaltning anbefales dog ved laboratoriearbejde at anvende det indeslutningsniveau, der benyttes for agenser i gruppe 3 *), undtagen for laboratoriearbejde i forbindelse med en identificeret Scrapie-agens, hvor indeslutningsniveau 2 er tilstrækkeligt.
13) Jf. Indledende bemærkning nr.7.
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/ EØF), EF-Tidende 2000, nr. L 262, side 21.
2) Ritstjórn: Bekendtgørelse 139 af 20. januar 2015 om biologiske agenser og arbejdsmiljø på luftfartsområdet er ongantíð sett í gildi fyri Føroyar.