Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Uttanríkis- og vinnumálaráðið
  • Útgávudagur: 21-05-1965
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

B. nr. 174 af 21.05.1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe, som senest ændret ved B. nr. 530 af 28.10.1981.

 I medfør af §§ 6, 13, stk. 2, 24, sidste stk., og 25, sidste stk., i lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe med senere ændringer fastsætter handelsministeriet herved efter samråd med ministeriet for offentlige arbejder følgende:

 § 1. I denne bekendtgørelse skal efternævnte udtryk, for så vidt ikke andet følger af sammenhængen, forstås som nedenfor angivet:

„Direktoratet“: – Direktoratet for statens skibstilsyn.

„Eksisterende anlæg“: – Et anlæg, som i sin helhed er installeret om bord den 26. maj 1965, eller et anlæg, som delvis er installeret om bord i et skib før nævnte dato, og hvoraf resten består af dele, der er installeret i stedet for identiske dele, eller dele som opfylder forskrifterne i nærværende bekendtgørelse.

„Eksisterende skib“: – Et skib, der ikke er et nyt skib.

1)„Godkendt“: – Godkendt af generaldirektoratet for post- & telegrafvæsenet.

„Indenrigs fart“ – Al fart, der ikke er international fart.

„International fart“: – Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne. Fart til og fra Grønland og til og fra Færøerne ligestilles med international fart.

„Konventionen“: – Den i London den 17. juni 1960 afsluttede konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen.

„Kort international rejse“: – En international rejse, der ikke fjerner skibet mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning kan bringes i sikkerhed, og hvis længde, regnet fra den sidste anløbshavn i det land, hvor rejsen påbegyndes, til den endelige bestemmelseshavn, ikke overstiger 600 sømil.

„Lastskib“: – Ethvert skib, der ikke er et passagerskib, herunder ethvert fiskefartøj.

„Nyt anlæg“: – Et anlæg, som ikke er et eksisterende anlæg.

„Nyt skib“:

a.    For passagerskibe: Et skib, hvis køl er lagt på eller efter 26. maj 1965, eller som efter dette tidspunkt godkendes til passagerskib eller ændrer fartsområdet fra indenrigs fart til international fart.

b. For lastskibe: Et skib, hvis køl er lagt på eller efter 26. maj 1965.

c. Skibe, der indkøbes fra udlandet.

„Passagerskib“: – Et skib, som er indrettet til at befordre eller befordrer flere end 12 passagerer.

1)„ Radioofficer“: – En person, der er indehaver af et certifikat som radiotelegrafist af 1. eller 2. klasse eller et generelt certifikat som radiotelegrafist.

„Radioreglementet“: – Det radioreglement som hører til eller anses som hørende til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være i kraft.

„Radiotelefonist“: – En person, der er i besiddelse af et behørigt certifikat for betjening af radiotelefonstationer udstedt i henhold til radioreglementet.

„Skibsdagbog“: – Hvor det i nærværende bekendtgørelse er foreskrevet, at bemærkning vedrørende radioanlægget skal tilføres skibsdagbogen, skal i sådanne skibe, i hvilke der ikke føres skibsdagbog, skibets tilsynsbog træde i stedet for dagbogen.

„Tons“: – Registertons brutto.

I. Radiostationer og deres indretning.

 § 2. Følgende skibe skal være udrustet med radiotelegrafstation:

1.    Passagerskibe i international fart.

2.2) (Ophævet).

3.    Lastskibe på 1600 tons og derover i international fart.

 § 3. Følgende skibe skal være udrustet med radiotelefonstation:

1.2) (Ophævet).

2.    Lastskibe på 300 tons og derover, men under 1600 tons i international fart.

 Stk. 2.2) (Ophævet).

 Stk. 3. For passagerskibe, hvis største passagerantal er fastsat til under 50, i fart uden for havneområder og andre stærkt begrænsede farvande kan direktoratet bestemme, at skibet skal være forsynet med radiotelefonstation.

 Stk. 4. Kravet om radiotelefonstation bortfalder i tilfælde af, at skibet er udrustet med forskriftsmæssig radiotelegrafstation.

 § 4. For redningsbådes og -flåders udstyr med radioanlæg gælder følgende, jfr. §§ 221 og 230 i bekendtgørelse af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.:

1. Radioanlæg i motorredningsbåde.

a. Såfremt det samlede antal ombordværende personer er 200 eller derover, men under 1500, skal:

1) i passagerskibe i international fart, bortset fra korte internationale rejser, samt

2) i hvalkogerier, skibe indrettet specielt med henblik på tilvirkning eller konservering af fisk og skibe, der anvendes til befordring af personer, som er beskæftiget i sådanne skibe,

       mindst én af de foreskrevne motorredningsbåde være udstyret med et radiotelegrafanlæg, der opfylder de i § 12 indeholdte krav.

b. Såfremt det samlede antal ombordværende personer i de under litra a. nævnte skibe er 1500 eller derover, skal enhver foreskreven motorredningsbåd være udstyret med et radiotelegrafanlæg som nævnt under litra a.

2.3)Transportabelt radioapparat.

a. I alle passagerskibe samt lastskibe på 500 tons og derover i international fart, skal der forefindes et transportablet radioapparat, der opfylder de i § 13 indeholdte krav.

b. Bestemmelserne i litra a. gælder ikke for:

1.    Skibe, der er beskæftiget i fart øst for linien Lindesnæs-Wilhelmshaven.

2.    Skibe, der på hver side medfører en motorredningsbåd med radiotelegrafanlæg, som opfylder bestemmelserne i § 12 samt i § 230 i bekendtgørelse af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.

 § 5. Ethvert skib på 1600 tons eller derover i international fart skal være udstyret med et radiopejlapparat, som opfylder de i § 14 indeholdte krav.

 § 6. Med hensyn til radiostationens beliggenhed og indretning  gælder følgende almindelige bestemmelser:

A. Radiotelegrafstationer.

1.    Radiostationen skal anbringes så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation. Den skal anbringes på et sted, hvor mekanisk eller anden støj ikke forårsager skadelig forstyrrelse af modtagelsen af radiosignaler, og der skal være truffet foranstaltninger mod skadelig fugtdannelse i apparaterne.

2.1)  Radiorummet skal være af tilstrækkelig størrelse og fyldestgørende ventileret for at muliggøre en effektiv betjening af hoved- og reserveanlæggene, og det må ikke benyttes til noget formål, som vil gribe forstyrrende ind i driften af radiotelegrafstationen. Fra radiorummet skal der være hensigtsmæssigt og bekvem adgang til frit dæk.

3.    Mindst én radioofficers soverum skal ligge så tæt ved radiorummet som muligt. Sovestedet må ikke være beliggende i radiorummet.

4.    Mellem radiorummet og broen og, såfremt der findes et andet sted om bord, hvorfra skibet kan navigeres, mellem radiorummet og dette andet sted skal der tilvejebringes en effektiv, i begge retninger virkende, anordning til opkald og taleforbindelse, der er uafhængig af skibets hovedkommunikationssystem.

5.    Radiotelegrafanlægget skal være installeret på en sådan måde, at det vil være beskyttet mod at blive skadeligt påvirket af vand og store temperatursvingninger. Der skal være let tilgængeligt såvel for øjeblikkelig brug som i tilfælde af nød og med henblik på reparationer. Alt udstyr, som indgår i radiotelegrafanlægget, skal være pålideligt og skal være således konstrueret, at det med henblik på vedligeholdelsen er let tilgængeligt.

6.    Der skal træffes alle foranstaltninger til så vidt muligt at eliminere radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre apparater om bord. Der skal om nødvendigt træffes foranstaltninger til at sikre, at antenner hørende til radiofonimodtagere ikke forstyrrer radiotelegrafanlæggets effektive eller rigtige drift. Dette krav skal gøres til genstand for særlig opmærksomhed ved konstruktion af nye skibe.

7.    Der skal i ethvert radiorum være fast anbragt et pålideligt ur med en urskive, hvis diameter er mindst 12,5 cm, og som er tydeligt mærket for tavshedsperioderne for radiotelgrafi. Uret skal være forsynet med en med de andre visere koncentrisk sekundviser og være anbragt således, at radioofficeren let og nøjagtigt kan aflæse dettes visning, når han betjener telegrafnøglen eller afprøver autoalarmapparatet. Uret skal vise Greenwich middeltid.

8.    Der skal i radiorummet forefindes en pålidelig nødbelysning bestående af en fast installeret elektrisk lampe, som på tilfredsstillende måde belyser betjeningshåndtagene til hoved- og reserveanlæggene, det ovenfor nævnte ur samt de i § 20 foreskrevne opslag. I nye anlæg skal denne lampe, såfremt den får strøm fra den i § 9 foreskrevne reserveenergikilde, betjenes ved hjælp af korrespondanceafbrydere anbragt tæt ved hovedindgangen til radiorummet og ved ekspeditionspladsen, medmindre indretningen af radiorummet ikke gør dette påkrævet. Disse afbrydere skal være tydeligt påmærket om deres anvendelse.

9.    En elektrisk inspektionslampe, der får strøm fra den i § 9 foreskrevne reserveenergikilde, og som er forsynet med en bøjelig ledning af passende længde, eller en elektrisk håndlygte skal forefindes og opbevares i radiorummet.

10. Strømførende dele af radioanlægget skal være skærmet mod berøring i sådant omfang, at betjeningen og andre ombordværende personer ikke er udsat for at komme til skade under drift eller eftersyn uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed.

11. Radiostationen skal være forsynet med sådanne reservedele samt sådant værktøj og afprøvningsmateriel, at den kan holdes i brugbar stand, medens skibet er i søen. Afprøvningsmateriellet skal indbefatte et eller flere instrumenter til måling af vekselspænding, jævnspænding og modstand.

12. Dersom der findes et særskilt radiorum for det i § 7 foreskrevne reserveanlæg, gælder ovenstående bestemmelser også for dette rum.

13.  På radioanlæg, som udover de i § 2 foreskrevne måtte findes om bord, kommer alene bestemmelsen i pkt. 10 til anvendelse.

B. Radiotelefonstationer.

1.    Radiostationen skal anbringes så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation. Den skal anbringes på et sted, hvor mekanisk eller anden støj ikke forårsager skadelig forstyrrelse af modtagelsen af radiosignaler, og der skal være truffet foranstaltninger mod skadelig fugtdannelse i apparaterne. Alt udstyr, som indgår i radiotelefonanlægget, skal være pålideligt og skal være således konstrueret, at det med henblik på vedligeholdelsen er let tilgængeligt.

2.    Mellem radiorummet og broen skal der være tilfredsstillende kalde- og taleforbindelse. Om fornødent skal der tilvejebringes en i begge retninger virkende anordning til opkald og taleforbindelse, der er uafhængig af skibets hovedkommunikationssystem.

3.    Der skal træffes alle foranstaltninger til så vidt muligt at eliminere radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre apparater om bord.

4.    Der skal i ethvert radiorum være fast anbragt et pålideligt ur med en urskive, hvis diameter er mindst 12,5 cm, og som er tydeligt mærket for tavshedsperioderne for radiotelefoni. Uret skal være forsynet med en tydelig sekundviser, og dets visning skal let kunne aflæses fra det sted, hvor radiotelefonanlægget betjenes. Uret skal vise Greenwich middeltid.

5.    Der skal forefindes en pålidelig nødbelysning, der er uafhængig af lysanlægget for den normale belysning af radioanlægget. Nødbelysningen skal være fast installeret og således, at den på tilfredsstillende måde belyser radiotelefonanlæggets betjeningshåndtag, det i pkt. 4 foreskrevne ur samt de i § 20 foreskrevne opslag.

6.    Såfremt en energikilde består af et eller flere batterier, skal radiotelefonstationen være forsynet med en syremåler eller andet tilsvarende middel til at bestemme ladetilstanden.

7.    Strømførende dele af radioanlægget skal være skærmet mod berøring i sådant omfang, at betjening og andre ombordværende personer ikke er udsat for at komme til skade under drift eller eftersyn uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed.

8.    Radiostationen skal være forsynet med de for en forsvarlig drift fornødne reservedele.

9.    På radioanlæg, som udover de i § 3 foreskrevne måtte findes om bord, kommer alene bestemmelsen i pkt. 7 til anvendelse.

 § 7. De i § 2 nævnte radiotelegrafstationer skal ud over det i § 6.A. foreskrevne tilfredsstille følgende betingelser:

1.    Stationen skal omfatte et hovedanlæg og et reserveanlæg, der i elektrisk henseende er adskilte og uafhængige af hinanden, samt et antenneanlæg.

2. Hovedanlægget skal omfatte hovedsender, hovedmodtager og hovedenergikilde, jfr. nærmere § 8.

3.    a.  Reserveanlægget skal omfatte reservesender, reservemodtager og reserveenergikilde, jfr. nærmere § 9.

b.    I lastskibe under 1600 tons, jfr. § 3, stk. 4, bortfalder kravet om reservesender, såfremt alle til denne stillede krav er opfyldt af hovedsenderen.

4.    Antenneanlægget skal omfatte en hovedantenne og en reserveantenne, jfr. nærmere § 10. Desuden skal forefindes en kunstig antenne til afprøvning af reservesenderen.

5.    Foruden midler til manuel udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal skal der forefindes en godkendt automatisk nøgleanordning for det radiotelgrafiske alarmsignal, hvormed hoved- og reservesender kan nøgles automatisk således, at alarmsignalet udsendes. Anordningen skal når som helst kunne tages ud af drift, således at senderne øjeblikkeligt kan betjenes for manuel udsendelse. Såfremt denne nøgleanordning er elektrisk drevet, skal den kunne drives af reserveenergikilden.

6.1)  (Ophævet).

 § 8. Hovedsenderen  skal være en sender for bølgetype A2, og tonefrekvensen må ikke være under 450 Hz og ikke over 1350 Hz. Modulationsgraden skal være mindst 70 pct.

 Stk. 2. Den skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens, den internationale pejlefrekvens og desuden på mindst to arbejdsfrekvenser i frekvensbåndet 405-535 kHz.

 Stk. 3. Den skal være af en sådan styrke, at den i forbindelse med hovedantennen om dagen og under normale forhold på nødfrekvensen kan udsende klart forståelige signaler fra skib til skib over følgende afstande:

a) Alle passagerskibe samt lastskibe

 

på 1600 tons og derover

150 sømil

 

b)

Lastskibe under 1600 tons

100 sømil

 

 Stk. 4. Ved fastsættelsen af senderens rækkevidde forudsættes en feltstyrke af mindst 50 mikrovolt pr. meter i den krævede afstand. Dette vil normalt kunne anses for opfyldt ved de i vedføjede bilag 1 under tabel I fastsatte meterampére. I tvivlstilfælde kan direktoratet dog kræve sig forelagt resultatet af direkte feltstyrkemålinger, foretaget af anerkendt myndighed eller institution.

 Stk. 5. Hovedmodtageren (hovedmodtageanlægget) skal kunne modtage signaler af bølgetyper A1 og A2 indenfor de for skibsradiotelegrafkorrespondancen og -sikkerhedstjenesten nødvendige frekvensområder. Endvidere skal den være i stand til at modtage signaler af bølgetype A3 indenfor de for skibsradiotelefonkorrespondancen og -sikkerhedstjenesten nødvendige frekvensområder.

 Stk. 6. Den skal være forsynet med hovedtelefoner og have tilstrækkelig følsomhed til at kunne frembringe læselige signaler i hovedtelefon eller højttaler, når modtagerens indgangsspænding er 50 mikrovolt eller derover, jfr. stk. 4.

 § 9.1) Reservesenderen skal være en sender for bølgetype A2 eller A2H, og tonefrekvensen må ikke være under 450 Hz og ikke over 1350 Hz; modulationsgraden skal være mindst 70 pct. Reservesenderen kan være en nødsender som defineret i radioreglementet.

 Stk. 2. Den skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens, og den skal i forbindelse med hovedantennen om dagen og under normale forhold på nødfrekvensen kunne udsende klart forståelige signaler fra skib til skib over følgende afstande:

 

a)

Alle passagerskibe samt lastskibe

på 1600 tons og derover

100 sømil

b)

Lastskibe under 1600 tons

 

75 sømil

 Stk. 3. Den normale rækkevidde bestemmes som i § 8, stk. 4, anført.

 Stk. 4. Reservemodtageren skal opfylde de i § 8, stk. 5 og 6, for hovedmodtageren anførte krav. Ved nye anlæg skal reservemodtageren kunne være i drift, selvom akkumulatorbatteriet er under opladning.

 Stk. 5. Reserveenergikilden skal være uafhængig af skibets drivkraft og almindelige elektriske anlæg. Det er dog tilladt at benytte denne energikilde til nødbelysningen i radiorummet, autoalarmapparatet, den automatiske  nøgleanordning, enhver i radioreglementet foreskrevet anordning til overgang fra sending til modtagning og radiopejlapparatet samt – i lastskibe – til drift af et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, f. eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at disse strømkredse hurtigt kan afbrydes, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære den yderligere belastning.

 Stk. 6. Reserveenergikilden skal fortrinsvis og i nye skibe alene bestå af akkumulatorbatterier. Akkumulatorbatterierne skal kunne oplades fra skibets elektriske anlæg. Energikilden skal under alle forhold hurtigt kunne tages i brug, og den skal kunne levere strøm til reservesenderen og reservemodtageren uafbrudt i mindt 6 timer under normale driftsforhold foruden til de ovenfor nævnte yderligere belastninger. Såfremt energikilden er en generator, skal denne være af en type, der hurtigt kan startes, og der skal på strømtavlen være anbragt en rød signallampe, der lyser, når generatoren afgiver spænding til reserveanlægget.

 Stk. 7. Energikilden og dens strømtavle skal anbringes så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation. De skal være anbragt på et for radioofficeren let tilgængeligt sted,og strømtavlen skal, hvor det er muligt, være anbragt i radiorummet; er den ikke det, skal den kunne belyses. Lademodstanden skal, hvor dette er muligt, være anbragt uden for radiorummet.

 § 10. Hovedantennen skal, såfremt den er ophængt mellem understøtninger, som kan komme i svingninger, være behørigt beskyttet mod brud.

 Stk. 2. Reserveantennens ophængning skal være uafhængig af hovedantennens. Såfremt en sådan ophængning af reserveantennen er praktisk umulig eller urimelig, skal der om bord forefindes en fult monteret reserveantenne, klar til øjeblikkelig anbringelse. Der skal desuden i alle tilfælde forefindes fornøden antennetråd og isolatorer, således at en egnet antenne kan oprigges.

 Stk. 3. Hoved- og reservesenderne skal hurtigt kunne tilsluttes og afstemmes til såvel hovedantennen som reserveantennen, såfremt en sådan er installeret.

 Stk. 4. Hoved- og reservemodtagerne skal hurtigt kunne tilsluttes en hvilken som helst antenne, med hvilken de skal kunne benyttes.

 § 11. De i § 3 nævnte radiotelefonstationer skal udover det i § 6.B. foreskrevne tilfredsstille følgende betingelser:

1.    Stationen skal omfatte en sender, (pkt. 2-5), en modtager (pkt. 6-8), en energikilde (pkt. 9-13) og et antenneanlæg (pkt. 14).

2.    Senderen skal kunne sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og desuden på mindst endnu én frekvens i de for skibsradiotelefontjenesten autoriserede frekvensbånd mellem 1605 og 2850 kHz. Under normale driftsforhold skal den maksimale modulationsgrad være mindst 70 pct.

3.1)  Den skal være forsynet med et antenneamperemeter og have en sådan effekt, at der om dagen og under normale forhold på den radiotelefoniske nødfrekvens kan sendes klart forståelig tale fra skib til skib over en afstand på 150 sømil.

       Ved fastsættelsen af senderens rækkevidde forudsættes en feltstyrke af mindst 25 mikrovolt pr. m i den krævede afstand. Dette vil normalt kunne anses for opfyldt ved de i vedføjede bilag 1 under tabel II fastsatte meterampere. I tvivlstilfælde kan direktoratet dog kræve sig forelagt resultatet af direkte feltstyrkemålinger, foretaget af anerkendt myndighed eller institution.

4.    Anlægget skal være forsynet med en godkendt anordning, hvormed det radiotelefoniske alarmsignal automatisk frembringes og udsendes. Anordningen skal kunne drives af den for senderen foreskrevne hoved- henholdsvis reserveenergikilde og skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af nødmelding.

5.1)    (Ophævet).

 6.   Modtageren skal kunne modtage telefoni i frekvensbåndet 1605-3850 kHz, og den skal have tilstrækkelig følsomhed til at kunne frembringe forståelige signaler i en højttaler, når indgangsspændingen er 50 mikrovolt og derover, jfr. pkt. 3, sidste stk.

 7.   Den modtager, som anvendes til at holde vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens, skal være fast afstemt til denne frekvens eller således indrettet, at indstilling på frekvensen kan udføres hurtigt og nøjagtigt, og at modtageren efter indstilling på frekvensen ikke kan komme ud af indstilling ved uagtsomhed.

 8.   For at muliggøre hurtig overgang fra sending til modtagning, når manuel indstilling anvendes, skal skifteanordningen være anbragt på mikrofonen eller mikrotelefonen.

 9.   Der skal være en hovedenergikilde, der til stadighed, medens skibet er i søen, har tilstrækkelig størrelse til drift af anlægget med den i pkt. 3 påbudte normale rækkevidde.

10. Såfremt batterier benyttes, skal de under alle omstændigheder have tilstrækkelig kapacitet til, at senderen og modtageren kan arbejde uafbrudt i mindst 6 timer under normale driftsforhold.

11. Akkumulatorbatterier skal kunne oplades fra skibets elektriske anlæg, og der skal forefindes volt- og ampéremeter for kontrol af op- og afladningen. Den i pkt. 7 nævnte modtager skal kunne holdes i drift under opladningen.

12.1) I anlæg installeret før 1. januar 1976 i passagerskibe og i anlæg i lastskibe på 500 tons og derover, men under 1.600 tons, samt i anlæg i lastskibe på 300 tons og derover, men under 1.600 tons, installeret 1. januar 1976 eller senere, skal der findes en reserveenergikilde anbragt i den øverste del af skibet. Hvis hovedenergikilden opfylder de for reserveenergikilden gældende krav, bortfalder kravet om reserveenergikilde.

13. Reserveenergikilden skal opfylde følgende krav:

a)    Den og dens fordelingstavle skal være anbragt så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation.

b) Den skal fortrinsvis og i nye skibe alene bestå af akkumulatorbatterier. Den skal have tilstrækkelig kapacitet til, at senderen og modtageren kan arbejde uafbrudt i mindst 6 timer under normale driftsforhold, og skal under alle forhold hurtigt kunne tages i brug. Såfremt energikilden er en generator, skal denne være af en type, der hurtigt kan startes, og der skal på fordelingstavlen være anbragt en rød signallampe, der lyser, når generatoren afgiver spænding til radiotelefonanlægget.

c) Den må, udover radiotelefonanlægget, kun benyttes til drift af radiostationens nødbelysning, den automatiske anordning for det radiotelefoniske alarmsignal, radiopejlapparatet, såfremt et sådant forefindes, samt – i lastskibe – til drift af et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, såsom nødbelysning på båddækket, forudsat at disse strømkredse hurtigt kan afbrydes, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære den yderligere belastning.

14.  For antenneanlægget gælder følgende:

a)    I skibe på 500 tons og derover, men under 1600 tons, skal antenner, der er ophængt mellem understøtninger, som kan komme i svingninger, være beskyttet mod brud.

b)    Der skal forefindes en fuldt monteret reserveantenne, klar til øjeblikkelig anbringelse, samt fornødent værktøj og midler hertil. Antennen skal kunne afstemmes til frekvensen 2182 kHz uden indgreb i senderen.

 § 12. Det i § 4, pkt. 1, omhandlede radioanlæg i motorredningsbåde skal være af godkendt type og opfylde følgende bestemmelser:

 1.   Det skal omfatte en sender, en modtager, en energikilde, en antenne og en fast jordforbindelse.

 2.   Senderen skal hurtigt kunne sættes i virksomhed. Den skal være en sender for bølgetype A2. Tonefrekvensen må ikke være under 450 Hz og ikke over 1350 Hz, og modulationsgraden skal mindst være 70 pct. Senderen skal være i stand til at sende med den radiotelegrafiske nødfrekvens samt med den i radioreglementet for redningsbåde og redningsflåder fastsatte frekvens, 8364 kHz.

 3.   Senderen skal have en normal rækkevidde af ikke under 25 sømil ved anvendelse af redningsbådens faste antenne. Den normale rækkevidde bestemmes som i § 8, stk. 4, anført.

 4.   Modtageren  skal kunne modtage signaler af bølgetype A2 på den radiotelegrafiske nødfrekvens og skal endvidere kunne modtage signaler af bølgetype A1 og A2 i frekvensbåndet 8320-8745 kHz.

 5.   Anlægget skal være af en sådan konstruktion, at det under en nødsituation kan betjenes af en uøvet person. Senderen skal være forsynet med en telegrafnøgle samt med en automatisk nøgleanordning til udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal efterfulgt af streger af mindst 10 sekunders varighed.

 6.   Energikilden  skal bestå af et akkumulatorbatteri, hvis kapacitet skal være tilstrækkelig til, at senderen kan arbejde uafbrudt i 4 timer under normale driftsforhold. Opladning skal kunne foretages i redningsbåden ved hjælp af skibets hovedenergikilde, så længe båden ikke er sat ud. Der skal tillige findes et ladeanlæg til opladning af batteriet fra den i motorredningsbåden installerede dynamo. Ladeanlægget skal indeholde et laderelæ til beskyttelse af batteriet.

 7.   Såfremt motorredningsbådens søgelys får strøm fra samme batteri som radioanlægget, skal dette batteri have tilstrækkelig kapacitet til at bære denne yderligere belastning. Batteriet må ikke anvendes som energikilde til noget startsystem for bådmotoren.

 8.   Der skal forefindes en antenne til fast opsætning tillige med midler til dens opringning i størst mulig højde. Desuden skal der forefindes en antenne til opsætning med drage eller ballon.

 9.   Der skal forefindes en passende kunstig antenne til afprøvning af senderen med fuld effekt uden udstråling.

10. Jordforbindelsen  skal ved ikke-metalliske både bestå af en jordplade på mindst 0,6 m2 forsvarligt fastgjort til båden under vandlinien.

 § 13. Det i § 4, pkt. 2, omhandlede transportable radioapparat til redningsbåde og -flåder skal være af godkendt type og skal opfylde følgende bestemmelser:

 1.   Apparatet skal omfatte en sender, en modtager, en energikilde og et antenneanlæg.

 2.   Apparatet skal være af en sådan konstruktion, at det i en nødsituation kan betjenes af en uøvet person.

 3.   Hele apparatet skal være udført som en enhed og skal være anbragt i en vandtæt beholder, der skal være let at transportere og i stand til at holde sig flydende i havvand. Apparatet skal være forsynet med en line til brug ved dets nedfiring og skal kunne tåle at kastes i søen uden at tage skade.

 4.   Apparater, der er leveret til skibet efter den 26. maj 1965, skal veje og fylde mindst muligt og skal fortrinsvis kunne anvendes såvel i redningsbåde som i -flåder.

 5.   Apparatet skal opbevares samlet i bestiklukafet eller et andet passende sted klar til i en nødsituation at bringes om bord i redningsmidlet. I tankskibe over 3000 tons, i hvilke redningsbådene er anbragt mitskibs og agter, skal det transportable radioapparat opbevares ved de både, der er længst fjernet fra hovedsenderen.

 6.   Senderen skal hurtigt kunne sættes i virksomhed.

 7.   Senderen til apparater, der er leveret til skibet efter den 26. maj 1965, skal kunne arbejde på følgende frekvenser:

a)    den radiotelegrafiske nødfrekvens, 500 kHz,

b)   den radiotelefoniske nødfrekvens, 2182 kHz, og

c)    i lastskibe på 1600 tons og derover samt i passagerskibe tillige den i radioreglementet for redningsbåde og -flåder foreskrevne frekvens, 8364 kHz.

       Senderen i apparater, der er leveret til skibet før den 26. maj 1965, skal foruden at kunne arbejde på 500 kHz også kunne arbejde på en af de under b) og c) nævnte frekvenser.

 8.1) (Ophævet).

 9.1) (Ophævet).

10.1) Modtageren skal kunne modtage signaler af bølgetype A2 eller A2H på 500 kHz. Såfremt senderen er indrettet for brug på 2182 kHz, skal modtageren endvidere kunne benyttes på denne frekvens til modtagning af signaler af bølgetype A3 eller A3H.

11. Energikilden skal være en hånddrevet generator.

12. Antenneanlægget skal omfatte en trådantenne til opsætning i redningsbådens mast i den størst mulige højde samt en sammenfoldelig stavantenne, hvis længde er mindst 5 m, og hvis diameter ved foden ikke overstiger 5,1 cm (2“), og som let og hurtigt kan installeres i redningsflåde.

       Der skal endvidere forefindes midler til effektiv jordforbindelse samt en kunstig antenne til afprøvning af senderen uden udstråling.

§ 14. Det i § 5 påbudte radiopejlapparat skal tilfredsstille følgende betingelser:

1.    Det skal være driftsikkert og med et minimum af modtagerstøj kunne modtage signaler af bølgetype A1 og A2 på de for nødkorrespondancen, radiopejling og maritime radiofyr bestemte frekvenser i frekvensområdet 285-535 kHz og entydigt bestemme retningen til sådanne sendere.

2.    Det skal have tilstrækkelig følsomhed til under forstyrrelsesfri forhold at kunne tage nøjagtige pejlinger af et signal med en feltstyrke af 50 mikrovolt pr. m og derover.

3.    Mellem radiopejlapparatet og broen skal der tilvejebringes en effektiv, i begge retninger virkende, anordning til opkald og taleforbindelse.

4.    Radiopejlapparatet skal såvidt muligt være anbragt på et sådant sted, at effektiv bestemmelse af pejlinger forstyrres mindst muligt af mekanisk eller anden støj.

5.    Radiopejlapparatets antennesystem skal såvidt muligt være anbragt på en sådan måde, at effektiv bestemmelse af pejlinger generes mindst muligt af andre antenner, af bomme, wirefald eller andre store jern- eller metalgenstande i nærheden af antennesystemet.

6.    Radiofonimodtagere om bord skal være tilsluttet et fælles antennesystem eller effektivt og forsvarligt opsatte antenner, der er  anbragt uden for en radius af 15 m fra radiopejlapparatets antenne, eller som ikke rækker op over underkanten af denne, eller automatisk afbrydes, når radiopejlapparatet tages i brug.

7.    Inden et radiopejlapparat første gang tages i brug om bord i et skib, eller hvis der foretages væsentlige ændringer i anbringelsen af antenner eller ved det opstående på dækket, skal der på førerens foranledning foretages en korrektionsbestemmelse og tilvejebringes en korrektionskurve, som derefter skal kontrolleres med et-årige mellemrum eller så nær et år som muligt og om fornødent rekonstrueres. Der skal føres en tabel over den fundne korrektion samt over resultatet af de senere foretagne undersøgelser af dens nøjagtighed.

8.    Der skal træffes alle foranstaltninger til så vidt muligt at eliminere radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre apparater om bord.

  § 15. Ethvert modtageapparat for automatisk modtagning af det internationale alarmsignal på den radiotelgrafiske nødfrekvens (autoalarmapparat) skal være af godkendt type.

 Stk. 2.1) (Ophævet)

 Stk. 3.1) (Ophævet)

 Stk. 4. Ethvert autoalarmapparat, der installeres i noget skib, skal med sikkerhed kunne identificeres gennem påstemplet fabrikat, typebetegnelse og fabrikationsnummer.

 § 16. Det i § 15 nævnte autoalarmapparat skal tilfredsstille følgende betingelser:

 1.   Det skal, såfremt det ikke har sin egen antenne, kunne tilsluttes en antenne ved hjælp af en enkelt omskifter, der samtidig sikrer alle nødvendige forbindelser til apparatet.

 2.   Det skal bestå af en modtager (pkt. 5-9), en vælgeanordning for alarmsignalet (pkt. 10-11), en vækkeanordning (pkt. 12-14) og en prøveanordning (pkt. 15).

 3.   Det skal kunne modstå krængninger, rystelser, fugtighed og temperaturforandringer, svarende til de vanskelige forhold, som kan forekomme om bord i skibe i søen, og skal fortsat kunne fungere under sådanne forhold.

 4.   Tilslutning af autoalarmapparatet til antennen må såvidt muligt ikke nævneværdigt påvirke radiopejlapparatets nøjagtighed.

 5.   Modtageren skal være i fast forbindelse med vælgeanordningen, således at den kun kan benyttes i forbindelse med alarmappartet. Den skal være fast afstemt til den radiotelegrafiske nødfrekvens. Alle indstillingsorganer, der har indvirkning på afstemning, selektivitet og tolerancer, skal anbringes inden i apparatet således, at de, når de én gang er indstillet, ikke kan bringes ud af indstilling ved manuelt indgreb på apparatets yderside eller ved fejltagelse.

 6.   Modtageren skal have en sådan følsomhed og selektivitet, at apparatet under forstyrrelsesfri forhold kan sættes i funktion af et alarmsignal, som med bølgetype A2 udsendes på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en kyststation, nødsenderen i et skib eller af senderen i redningsbåde eller redningsflåder, forudsat at den af signalet frembragte indgangsspænding er større end 100 mikrovolt (referende til en feltstyrke på 50 mikrovolt pr. m) og mindre end 1 volt. Modtagerens selektivitet skal endvidere være således afpasset, at dens følsomhed er praktisk taget konstant inden for et område af ikke under 4 kHz og ikke over 8 kHz på hver side af den radiotelegrafiske nødfrekvens, og således, af følsomheden uden for dette område aftager så hurtigt som muligt.

 7.   Modtageren skal være således indrettet, at den ved forekomsten af atmosfæriske forstyrrelser eller forstyrrende signaler i løbet af rimelig kort tid automatisk indstiller følsomheden således, at apparatet bedst er i stand til at opfange alarmsignalet.

 8.   Modtageren skal være forsynet med et måleinstrument i sidste feltstyrkeafhængige kreds, der påvirker vælgeanordningen, og dette skal være forsynet med et mærke, der angiver den foreskrevne minimale signalstyrke.

 9.   Der skal forefindes midler for tilslutning af hovedtelefoner med henblik på aflytning af de på apparatet modtagne signaler.

10. Vælgeanordningen, der tjener til at udvælge alarmsignalet og tilslutte vækkeanordningen, skal virke for de første fire streger af alarmsignalet, når dette modtages uden forstyrrelser fra andre stationer, og når stregernes længde varierer mellem 3,5 sekunder og 6 sekunder, og mellemrummene varierer mellem 1,5 sekunder og 10 millisekunder.

11. Vælgeanordningen må ikke kunne sættes i virksomhed af atmosfæriske forstyrrelser eller af noget andet signal end alarmsignalet, forudsat at de modtagne signaler ikke faktisk udgør et signal, som falder indenfor de ovenfor nævnte tolerancer.

12. Vækkeanordningen skal bestå af tre vækkeapparater, af hvilke ét anbringes i radiorummet, et i radioofficerens kammer og ét på broen, og den må kun kunne standses ved en i radiorummet anbragt afbryder. Vækkeanordningen skal frembringe et vedvarende akustisk advarselssignal af tilstrækkelig styrke, når vælgeanordningen virker. Vækkeanordningen skal endvidere virke, dels når strømforsyningen eller en glødestrømkreds afbrydes, dels når antennen ikke er tilsluttet apparatet gennem antenneomskifteren, hvor en sådan findes.

13. Vækkeanordningens strømkilde skal være uafhængig af alarmapparatets strømkilde.

14. Vækkeapparatet på broen skal kunne sættes ud af funktion under de daglige prøver af alarmapparatet, men den dertil tjenende nøgle eller afbryder skal automatisk genindsætte vækkeapparatet, når den ikke holdes nedtrykket med hånden.

15. Prøveanordningen der tjener til at prøve, om alarmapparatet virker tilfredsstillende ved lokal udsendelse af alarmsignalet, skal bestå af en anordning, der er således koblet til modtageren, at den af anordningen frembragte signalstyrke svarer til den ovenfor i pkt. 6 omhandlede minimumsstyrke. Der skal forefindes en nøgleanordning, der alene betjener vælgeanordningen.

 § 17. Enhver radiostation skal i øvrigt være indrettet og udstyret i overensstmmelse med de krav, der er fastsat for skibsstationer i bekendtgørelse fra ministeriet for offentlige arbejder om radiostationer i skibe eller luftfartøjer.

II. Tjenesten ved og driften

af radiostationer.

 § 18. Med hensyn til vagthold ved radiotelegrafstationer gælder følgende bestemmelser:

1. I ethvert skib, der i henhold til § 2 og § 3, stk. 4, skal være eller er udrustet med radiotelegrafstation, og som ikke er udrustet med autoalarmapparat, skal der, når skibet er i søen, med passende bred afstemning til stadighed holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefon eller højttaler.

2.    Er skibet udrustet med autoalarmapparat, skal der, når skibet er i søen, med passende bred afstemning holdes vagt på nødfrekvensen af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefon eller højttaler som nedenfor angivet, idet autoalarmapparatet altid skal være i drift uden for vagttiden.

a.    Passagerskibe i international fart.

       I ethvert skib, for hvilket det tilladte passagerantal er fastsat til over 250, og som er beskæftiget på en rejse, hvorunder det uafbrudt er mere end 16 timer i søen, er vagttiden 16 timer pr døgn. I dette tilfælde skal der være mindst to radioofficerer om bord.

       I andre skibe, for hvilke det tilladte passagerantal er fastsat til over 250, samt i alle skibe, hvis tilladte passagerantal er 250 eller derunder, er vagttiden 8 timer pr. døgn.

b.    Lastskibe i international fart.

       I ethvert skib på 1600 tons eller derover er vagttiden 8 timer pr. døgn.

       For så vidt angår skibe på 300 tons og derover, men under 1600 tons, der er udstyret med radiotelegrafanlæg, jfr. § 3, stk. 4, bestemmes vagttiden af vedkommede skibsfører.

c.2) (Ophævet).

3.1)  I skibe, for hvilke der er foreskrevet vagt ved radioofficer i henholdsvis 16 og 8 timer pr. døgn, skal der, når skibet er i søen, holdes vagt på de i bilag 2 angivne tider.

4.    I skibe, for hvilke vagten bestemmes af vedkommende skibsfører, skal der fortrinsvis holdes vagt til tider, der er sammenfaldende med tavshedsperioderne.

5.    I vagttiden kan radioofficeren uanset bestemmelserne i pkt. 1 og 2 afvikle korrespondance på andre frekvenser eller udføre andre nødvendige radiotjenstlige hverv, såfremt der enten samtidigt, f.eks. ved todelt hovedtelefon eller ved højttaler, opretholdes vagt på nødfrekvensen. Dog skal vagten altid holdes af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefon eller højttaler under de i radioreglementet fastsatte tavshedsperioder.

6.    Kommer autoalarmapparatet i uorden, medens skibet er i søen, skal føreren uopholdelig anordne så effektiv vagt som foreneligt med skibets tjeneste i det hele. Bemærkning om den således fastsatte vagt skal tilføres skibsdagbogen.

7.    Enhver foreskrevet vagt ved radioofficer skal holdes på radiotelegrafstationen.

8.    Pligten til vagthold ophører ved skibets ankomst til havn.

 § 19. I ethvert skib, der i henhold til § 3 er udrustet med radiotelefonstation, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes lyttevagt på den radiotelefoniske nødfrekvens. Vagten kan holdes på broen ved hjælp af højttaler eller andet egnet middel og kan, når den ikke varetages af radiotelefonisten, holdes af den på broen vagthavende navigatør.

 Stk. 2. Vagten kan afbrydes:

a) når modtagerudstyret anvendes til korrespondance på en anden frekvens, og en anden modtager ikke er til rådighed, eller

b) når forholdene efter førerens skøn er af en sådan art, at opretholdelse af lyttevagt ville gribe forstyrrende ind i skibets sikre navigering.

 Der bør dog så vidt muligt holdes vagt under de i radioreglementet fastsatte tavshedsperioder.

 Stk. 3. Pligten til vagthold ophører for alle skibe ved skibets ankomst til havn.

 § 20. Ved enhver radiostation skal der forefindes følgende opslag m.v.:

1.    Et tydeligt opslag om pligten til i vagttiden at overholde tavshedsperioderne og til, forinden sending påbegyndes, at lytte på nødfrekvensen samt om fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding, jfr. bilag 3 a og 3 b. Opslaget skal være anbragt således, at det er fuldt synligt fra det sted, hvor radioanlægget betjenes.

2.    Et opslag, der giver ukyndige vejledning i under en nødsituation at starte stationen og udsende nødopkald.

3.    Et skilt med tydelig angivelse af skibets kaldesignal i bogstaver og ved radiotelegrafstationer tillige i morsetegn.

 § 21. Den i §§ 18 og 19 foreskrevne vagttjeneste til betryggelse af sikkerheden på søen skal til enhver tid opretholdes, uanset hvilken tjenestetid der ved aftale med generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet måtte være fastsat for den pågældende radiostation for afvikling af den offentlige korrespondance.

 § 22. Til radiostationens betjening skal det nødvendige antal radioekspedienter være til rådighed til varetagelse af den i §§ 18 og 19 foreskrevne vagt og den med generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet aftalte tjeneste.

 Stk. 2. I skibe, der er i henhold til § 3 er udrustet med radiotelefonstation, skal betjeningen varetages af i det mindste en radiotelefonist, medmindre betjening ved radioofficer er foreskrevet af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet.

 Stk. 3. Stillingerne som radioofficer ved de i § 2 og § 3, stk. 4, omhandlede radiotelegrafstationer kan ikke forenes med stillingen som skibets fører.

 Stk. 4. I lastskibe på 500 tons og derover samt i passagerskibe, der i henhold til § 3 er udstyret med radiotelefonstation, kan føreren ikke være den i stk. 2 omhandlede radiotelefonist.

 Stk. 5. Fravigelse fra de i stk. 3 og stk. 4 indeholdte regler kan kun ske under særlige omstændigheder og efter en af direktoratet i hvert enkelt tilfælde givet tilladelse.

 § 23. For de i §§ 2 og 3 omhandlede radiostationer gælder i øvrigt følgende bestemmelser:

1.    Radioanlægget skal være i driftklar stand, forinden skibet forlader havn, og skal hurtigt kunne sættes i virksomhed.

2.    Medens skibet er i søen, skal der til enhver tid være tilstrækkelig energi til rådighed for radiostationen til forskriftsmæssig drift af det foreskrevne radioudstyr, herunder radiopejlapparat, samt til opladning af de til udstyret hørende akkumulatorer. Den til radiostationens drift leverede netspænding skal i nye skibe holdes indenfor ± 10 pct. af den normerede værdi og i eksisterende skibe så nær denne værdi som muligt, og om muligt indenfor ± 10 pct.

3.    Reserveenergikilden samt de for radioanlæggets forskriftsmæssige drift påkrævede batterier og akkumulatorer skal, når skibet er i søen, til enhver tid have den foreskrevne ydeevne. Såfremt særlig reserveenergikilde ikke findes, skal den for radioanlæggets drift bestemte energikilde kunne drive anlægget i mindst 6 timer.

4.    Radioekspedienten skal daglig forvisse sig om, at kravet om hovedenergikildens og reserveenergikildens ydeevne er fyldestgjort, ligesom han ved afprøvning daglig skal overtyde sig om, at radiostationen er i forskriftsmæssig stand, samt meddele føreren eller den vagthavende styrmand, hvorvidt de omhandlede forhold er i orden. Der skal tilføres såvel skibsdagbogen som radiojournalen bemærkning herom. Hvis hoved- eller reserveenergikilden er akkumulatorbatterier, skal det, medens skibet er i søen, dagligt sikres, at de er i fuldt opladet stand, og radioekspedienten skal dagligt tilføre radiojournalen bemærkning herom.

5.    I søen skal reserveanlægget, såfremt det ikke benyttes til korrespondance, daglig afprøves med anvendelse af reserveenergikilden. Reservesenderen skal afprøves under anvendelse af en passende kunstig antenne, dog mindst én gang i løbet af hver rejse under anvendelse af reserveantennen, såfremt en sådan er installeret, ellers i forbindelse med hovedantennen.

6.    Når skibet er i søen, skal radioekspedienten mindst én gang om ugen afprøve de i § 4 foreskrevne radioanlæg for redningsbåde samt sørge for, at batteriet er fuldt opladet, hvis et sådant findes og er af en type, der kan oplades. Senderen skal afprøves i forbindelse med den kunstige antenne.

7.    I skibe, der er udrustet med autoalarmapparat, skal radioofficeren mindst én gang i døgnet, når skibet er i søen, afprøve apparatet, og der skal tilføres radiojournalen bemærkning herom. Han skal dernæst periodisk kontrollere, at autoalarmapparatets modtager med sin normale antenne tilsluttet fungerer pålideligt ved at aflytte signaler og sammenligne disse med lignende signaler, modtaget på hovedmodtageren på den radiotelegrafiske nødfrekvens. Såfremt autoalarmapparatet ikke findes at være i driftsikker stand, skal dette meddeles føreren eller den vagthavende styrmand, som skal tilføre skibsdagbogen bemærkning herom.

 § 24. Om bord i de skibe, som i henhold til §§ 2 og 3 skal være udrustet med radiostation, skal føres en radiojournal, der skal opbevares i radiorummet, og som skal være tilgængelig for statens skibstilsyn.

 Stk. 2. Radiojournalen for radiotelegrafstationer indrettes i overensstemmelse med det i bilag 4 og for radiotelefonstationer i overensstemmelse med det i bilag 5 indeholdte skema og autoriseres af statens skibstilsyn. I udlandet kan radiojournaler autoriseres af danske udenrigske repræsentationer.

 Stk. 3. Radiojournalen føres af radioekspedienten under skibsførerens tilsyn og medansvar. Ved journalernes førelse skal de i bilag 4 og 5 anførte anvisninger nøje følges.

 Stk. 4. Radiojournalen skal mindst én gang månedlig forelægges føreren, der efterser, at den føres nøjagtig og forskriftsmæssigt, og forsyner den med påtegning om forelæggelsen.

 Stk. 5.4) Radiojournalen skal, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, journalen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort.

 § 25. Radiotjenesten om bord er i enhver henseende underlagt skibets fører eller dennes stedfortræder, hvilke i den anledning er undergivet tavshedspligt efter regler svarende til de for post- og telegrafvæsenets tjenestemænd gældende. Det påhviler føreren at våge over, at tjenesten foregår i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelses regler såvel som med de bestemmelser, der til enhver tid måtte være fastsat af ministeriet for offentlige arbejder.

III. Syn og certifikater m.v.

 § 26.1)2) For ethvert af de i §§ 2 og 3 omhandlede skibe, hvis radiostation ved det foreskrevne syn findes at fyldestgøre de i nærværende bekendtgørelse indeholdte bestemmelser, udstedes for lastskibe, der kræves udrustet med radiotelegrafstation, et „radiotelegrafi-sikkerhedscertifikat for lastskibe“ og for lastskibe, der kræves udrustet med radiotelefonstation, et „radiotelefonisikkerhedscertifikat for lastskibe“ til bevidnelse af, at de i konventionen stillede krav med hensyn til radioanlæg er fyldestgjort. For passagerskibes vedkommende optages bevidnelsen angående radiostationen i skibets „sikkerhedscertifikat for passagerskibe“. Til skibe, for hvilke der måtte være meddelt dispensationer i henhold til konventionens radiobestemmelser, udstedes et „undtagelsescertifikat“.

 Stk. 2. Radiotelegrafi- og radiotelefonisikkerhedscertifikatet for lastskibe kan efter begæring udstedes også for andre skibe, når radiostationen i det pågældende skib med hensyn til såvel betjening som indretning i enhver henseende fyldestgør de i nærværende bekendtgørelse indeholdte bestemmelser.

 Stk. 3. De heromhandlede certifikater udstedes med gyldighed i indtil 12 måneder. For lastskibe på 300 tons og derover, men under 500 tons, gælder, at dersom et syn finder sted indenfor 2 måneder før et certifikats udløbsdato, kan det nye radio-sikkerhedscertifikat udstedes med gyldighed fra denne udløbsdato.

 Stk. 4. Radio-sikkerhedscertifikaterne skal være ophængt på et iøjnefaldende sted i radiorummet.

 § 27. Hvis radiostationen i et skib, der efter reglerne i denne bekendtgørelse skal være udrustet med radiotelegrafstation eller radiotelefonstation, findes i en sådan stand eller således betjent, at benyttelse af anlægget praktisk set er udelukket, vil skibet efter omstændighederne kunne tilbageholdes.

 § 28. Direktoratet kan efter nærmere af handelsministeriet fastsatte retningslinier helt eller delvis tilstå undtagelse fra kravene i §§ 2 eller 3, såfremt det pågældende skib sejler i en fart, hvor skibets længste afstand fra kysten, rejsens længde, manglende sørisiko i almindelighed samt andre forhold af betydning for sikkerheden tilsiger, at den fulde anvendelse af bestemmelserne ville være urimelig unødvendig.

 Stk. 2. Direktoratet kan endvidere tilstå lempelser med hensyn til krav, som ikke er hjemlet ved internationale aftaler.

 Stk. 3. Der skal herved tillige tages hensyn til de konsekvenser, som fritagelser måtte have for den almindelige sikkerheds- og nødtjenestes effektivitet. Fritagelser for at opfylde bestemmelserne i § 2 skal i almindelige sikkerheds- og nødtjenestes effektivitet. Fritagelser for at opfylde bestemmelserne i § 2 skal i almindelighed være betinget af, at skibet udstyres med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i §§ 6.B og 11.

 § 29. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 26. maj 1965.

 Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 390 af 15. november 1952 om radioanlæg og radiotjeneste i skibe samt bekendtgørelserne nr. 126 af 30. marts 1960, nr. 347 af 6. november 1962 og nr. 62 af 6. marts 1964 om ændringer i nævnte bekendtgørelse.

Bilag 3 a.

Radiotelegrafi.

Fremgangsmåde ved udsendelse af nødmeldinger

På frekvensen 500 kHz og bølgetype A 2 udsendes:

a)    ALARMSIGNALET*)

b)   SOS SOS SOS (· · · – – – · · · 3 gange)

       de

       STATIONENS KALDESIGNAL (3 gange)

       (et ophold på 2 minutter)

c)    SOS SOS SOS

       de

       STATIONENS KALDESIGNAL (3 gange)

d) SOS;

       SKIBETS NAVN;

       POSITION i: 1) bredde, 2) længde,

       med grader og minutter adskilt ved tegnet · – · – · – ;

       Nødtilstandens art og beskaffenhed af den ønskede hjælp; enhver anden oplysning, som måtte fremme ydelsen af hjælp.

e)    2 streger af 10-15 sekunders længde (af hensyn til pejling);

f)    Stationens kaldesignal.

*) Det radiotelegrafiske alarmsignal består af 12 streger, hver af 4 sekunders varighed, med mellemrum af 1 sekunds varighed; det samlede signals varighed er altså 60 sekunder.

 

 

Eksempel:

ALARMSIGNALET SOS SOS SOS de OYRE OYRE OYRE

 

( 2 minutters ophold)

 

SOS SOS SOS de OYRE OYRE OYRE

 

SOS MARY 58,10 north 03,18 east 84 miles true S 43 W from Utsire leakage rapidly sinking boat being launched

OYRE.

ANMÆRKNING:

 

1. Såfremt tiden er af livsvigtig betydning kan b) eller endog a) udelades.

2. Såfremt tiden tillader det, skal alarmsignalet udsendes før nødsignalet, efter omstændighederne én, to eller tre gange.

3. Nødmeldingen gentages med mellemrum, indtil svar modtages, og navnlig i tavshedsperioderne. (XX15-XX18 og XX45-XX48 GMT) Mellemrummene skal være så lange, at stationer, der ønsker at svare, kan få tid til at starte deres sendere.

4. Modtages intet svar på 500 kHz, kan nødmeldingen gentages på enhver anden disponibel frekvens.

BEMÆRK:

1.   Tavshedsperioderne på 500 kHz skal strengt overholdes, dog er nød- og il-udsendelser tilladt samt annoncering af en melding, der indledes med sikkerhedssignalet; såvidt det er muligt, skal sikkerhedsmeldingen sendes på en arbejdsfrekvens.

2.   Forinden sending på 500 kHzpåbegyndes, skal der altid lyttes på frekvensen for ikke at forstyrre eventuelle nød- og il-udsendelser.

3.   OBLIGATORISKE ANLÆG: Husk forskriftsmæssige prøver af radioanlæg – herunder radioanlæg til redningsbåde – jfr. handelsministeriets bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe!

Bilag 3 b.

Radiotelefoni.

Fremgangsmåde ved udsendelse af nødmeldinger

På frekvensen 2182 kHz udsendes:

 ALARMSIGNALET*) (Såfremt anordning herfor er tilstede)

 MAYDAY MAYDAY MAYDAY

 HER ER

 SKIBETS NAVN; kaldesignale eller anden identifikation, (3 GANGE) (efterfulgt af)

 MAYDAY – SKIBETS NAVN – Position – Nødtilstandens art – Den ønskede hjælp samt  eventuelle oplysninger, der kan være til hjælp ved redningsarbejdet.

––––––––

*) Alarmsignalet består af 2 toner, udsendt skiftevis over en periode af mindst 30 sekunder og højst 1 minut. Tonerne har et svingningstal på 1300 hhv. 2200 perioder pr. sekund, og hver tone har en varighed af 1/4 sekund.

 

 

Eksempel:

ALARMSIGNALET (hvis muligt) – MAYDAY MAYDAY MAYDAY her er Martha Martha Martha – MAYDAY Martha position 6 sømil vest for Nordre Rønner fyr kollision med ukendt skib forskibet fuld af vand.

 

 

 

 

NØDMELDINGER udsendes på det sprog, der skønnes at have største mulighed for at blive forstået. Ved BOGSTAVERING skal nedenstående fonetiske alfabet benyttes:

 

A

-

Alfa

J

-

Juliett

S

-

Sierra

 

 

B

-

Bravo

K

-

Kilo

T

-

Tango

 

 

C

-

Charlie

L

-

Lima

U

-

Uniform

Ved udtalen

 

D

-

Delta

M

-

Mike (Majk)

V

-

Victor

skal trykket

 

E

-

Echo

N

-

November

W

-

Whiskey

lægges på de

 

F

-

Foxtrot

O

-

Oskar

X

-

X-ray

fremhævede

 

G

-

Golf

P

-

Papa

Y

-

Yankee

stavelser.

 

H

-

Hotel

Q

-

Quebec

Z

-

Zulu

 

 

I

-

India

R

-

Romeo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANMÆRKNING:

1.    Såfremt tiden tillader det, skal alarmsignalet, når anordning herfor er tilstede, udsendes før nødmeldingen, efter omstændighederne én, to eller tre gange.

2.    Nødmeldingen gentages med mellemrum, indtil svar modtages, og navnlig i tavshedsperioderne, de første 3 minutter af hver hele og halve time efter GMT (XX00-XX03 og XX30-XX33).

3.    Modtages intet svar på 2182 kHz, kan meldingen gentages på enhver anden disponibel frekvens.

4.    Tal langsomt med hvert ord tydeligt udtalt.

BEMÆRK:

1.    Tavshedsperioderne på 2182 kHz skal strengt overholdes, dog er nød- og il-udsendelser tilladt samt annoncering af en melding, der indledes med sikkerhedssignalet; såvidt det er muligt skal sikkerhedsmeldingen sendes på en arbejdsfrekvens.

2.    Forinden sending på 2182 kHz påbegyndes, skal der altid lyttes på frekvensen for ikke at forstyrre eventuelle nød- og il-udsendlser.

3.    OBLIGATORISKE ANLÆG: Husk forskriftsmæssige prøver af radioanlæg – herunder radioanlæg til redningsbåde – jfr. handelseministeriets bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe.

Bilag 4

Kontrol nr............

Radiojournal

for radiotelegrafstationen om bord i

/s

 

af

 

 

 

 

 

 

 

Kendingssignal

 

 I medfør af bekendtgørelse af 21. maj 1965 autoriseres denne bog, som består af

 

paginerede sider, og som på den gennemdragne lidse er forsynet med skibstilsynets segl,

 

som radiojournal for /s

 

af

 

Statens skibstilsyn,

 

den

 

 

 

 

 

 

 

 (L.S.)

 

Anvisning til radiojournalens førelse.

1.    Radiojournalen føres af radioofficeren under skibsførerens tilsyn og medansvar. Den forevises mindst én gang månedlig føreren, der påtegner at have efterset den.

       Journalen bør føres ordentligt og tydeligt, og intet blad må udrives. Hvad én gang er indført, må ikke raderes, overstryges eller på anden måde gøres ulæseligt; bliver rettelse nødvendig, bør den tilføjes som anmærkning på den dertil anviste plads.

2.    Oplysninger om radioanlægget. Skemaet udfyldes og holdes á jour i overensstemmelse med de faktiske forhold om bord i skibet.

3.    Ændringer vedrørende radioanlægget. Her anføres enhver ændring af radioanlægget med angivelse af tidspunktet for den foretagne ændring.

4.    Afdeling I. Oplysning om radioofficerer.

 Radioofficernes fulde navn samt årstal og dato for påmønstringen og afmønstringen indføres efter tidsfølgen.

5.    Afdeling II: De daglige optegnelser.

        De trykte skemaer føres efter tidsfølgen. Dato og klokkeslæt angives efter Greenwich middeltid.

        I rubrik 1 indføres år, måned og dato på de dertil anviste steder, således at de enkelte dage er tydeligt adskilt fra hverandre.

        I rubrik 2 indføres klokkeslættet for, hvornår vagten er henholdsvis tiltrådt og forladt.

        I rubrik 3 indføres klokkeslættet for de i rubrikkerne 4, 5, 7 og 8 indførte prøver samt for den i rubrik 10 indførte korrespondance.

        I rubrikkerne 4, 5, 7 og 8 indføres udfor de tilsvarende i rubrik 3 indførte klokkeslæt resultatet af de afholdte prøver.

        I rubrik 6 indføres en gang i døgnet antallet af ampéretimer for akkumulatorbatteriets opladning.

        I rubrik 9 indføres klokkeslættet for, hvornår meddelelse om det i rubrikkerne 4-8 indførte er givet den vagthavende styrmand. Klokkeslættet indføres udfor den dertil svarende meddelelse.

        I rubrik 10 indføres udfor det tilsvarende i rubrik 3 indførte klokkeslæt en kortfattet oplysning om korrespondance vedrørende sikkerhedstjenesten; oplysningen må altid slutte med en henvisning til den side i afd. III, på hvilken korrespondancen er indført.

        I rubrik 11 attesterer radioofficeren med sit navn for rigtigheden af, hvad der er anført for hver vagt.

        Sker der havari af betydning af radiostationen, må antegning herom samt om eventuel reparation nøjagtigt indføres i jorunalen, om fornødent ved at skrive tværs over hele skemaet.

6. Afdeling III:

       Korrespondance vedrørende sikkerhedstjenesten.

       Alle meddelelser om nødtilstand og al nødkorrespondance samt andre meddelser og anden korrespondance vedrørende sikkerhedstjenesten indføres uden afkortning.

Bilag 5.

Radiojournal

for radiotelefonstationen om bord i

 

/s

 

af

 

 

 

 

 

 

 

Kendingssignal

 

 I medfør af bekendtgørelse af 21. maj 1965 autoriseres denne bog, som består af

 

paginerede sider, og som på den gennemdragne lidse er forsynet med skibstilsynets segl,

 

som radiojournal for /s

 

af

 

Statens skibstilsyn,

 

den

 

 

 

 

 

 

 

(L.S.)

 

Anvisning til radiojournalens førelse

1.    Radiojournalen skal opbevares på det sted, hvor lyttevagten holdes, og den person (fører, officer eller andet besætningsmedlem), som holder lyttevagt, skal i radiojournalen indføre nærmere oplysninger om alle begivenheder radiotjenesten vedrørende, som indtræffer under hans vagt, og som kan være af betydning for menneskelivs sikkerhed på søen.

        Det skal fremgå af radiojournalen, hvem der har holdt lyttevagt, såfremt det ikke er den samme person, som har haft vagten på broen.

        Radiojournalen føres under skibsførerens tilsyn og medansvar. Den forevises mindst én gang månedlig føreren, der påtegner at have efterset den.

        Journalen bør føres ordentligt og tydeligt, og intet blad må udrives. Hvad én gang er indført må ikke raderes, overstryges eller på anden måde gøres ulæseligt; bliver rettelse nødvendig, bør den tilføjes som anmærkning på den dertil anviste plads.

2.    Oplysninger om radiostationen. Skemaet udfyldes og holdes á jour i overensstemmelse med de faktiske forhold om bord i skibet.

3.    Ændringer vedrørende radiostationen. Her anføres enhver ændring af radiostationen med angivelse af tidspunktet for den foretagne ændring.

4.    Afdeling I: Oplysing om radiotelefonister.

       Radiotelefonisternes fulde navn samt årstal og dato for påmønstringen og afmønstringen indføres efter tidsfølgen.

5.    Afdeling II: De daglige optegnelser.

        De trykte skemaer føres efter tidsfølgen. Dato og klokkeslæt angives efter Greewich middeltid.

        I rubrik 1 indføres år, måned og dato på de dertil anviste steder, således at de enkelte dage er tydeligt adskilt fra hverandre.

        I rubrik 2 indføres klokkeslættet for vagtens påbegyndelse ved afgang fra havn og dens ophør ved ankomst til havn samt tiderne, imellem hvilke vagten på den radiotelefoniske nødfrekvens, jfr. §19, stk. 3, i handelsministeriets bekendtgørelse af 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe, måtte have været afbrudt og om årsagen hertil.

        I rubrik 3 indføres klokkeslættet for de i rubrikkerne 4 og 6 indførte prøver samt for den i rubrik 8 indførte korrespondance.

        I rubrikkerne 4 og 6 indføres udfor de tilsvarende i rubrik 3 indførte klokkeslæt resultatet af de afholdte prøver.

        I rubrik 5 indføres én gang i døgnet antallet af ampéretimer for akkumulatorbatteriets opladning.

        I rubrik 7 indføres klokkeslættet for, hvornår meddelelse om det i rubrikkerne 4 og 6 indførte er givet den vagthavende styrmand. Klokkeslættet indføres udfor den dertil svarende meddelelse.

        I rubrik 8 indføres udfor det tilsvarende i rubrik 3 indførte klokkeslæt en kortfattet oplysning om korrespondance vedrørende sikkerhedstjenesten; oplysningen må altid slutte med en henvisning til den side i afd. III, på hvilken korrespondancen er indført.

        I rubrik 9 attesteres med navn for rigtigheden af, hvad der er anført for hver vagt.

        Sker der havari af betydning på radiostationen, må antegning herom samt om eventuel reparation nøjagtigt indføres i journalen, om fornødent ved at skrive tværs over hele skemaet.

6.   Afdeling III: Korrespondance vedrørende sikkerhedstjenesten.

        Alle meddelelser om nødtilstand og al nødkorrespondance samt andre meddelelser og anden korrespondance vedrørende sikkerhedstjenesten indføres uden afkortning.