Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
5. mars 2020Nr. 180
Bekendtgørelse for Færøerne om ændring af liste B til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme
I medfør af § 2, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 655 af 14. juni 2011, og efter forhandling med Færøernes landsstyre og efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, fastsættes følgende:
§ 1. Liste B over øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, som angivet i lovens bilag 2, ændres, så Difteri med den internationale betegnelse: Diphteria og MRSA-infektion/kolonisation med den internationale betegnelse: MRSA-infection/carriage udgår, og Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med den internationale betegnelse: Coronavirus disease 2019 (COVID-19) optages, som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft ved kundgørelse i Kunngerðablaðið B.
Sundheds- og Ældreministeriet, den 5. marts 2020
MAGNUS HEUNICKE
/ Katrine Bisballe
Bilag 1
Liste B
Øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme jf. lovens § 2, stk. 1
Sygdomsbetegnelse
Dans |
International |
Kolera |
Cholera |
Tyfus |
Typhoid fever |
Paratyfus |
Paratyphoid fever |
Shigellose |
Shigellosis |
Polio |
Poliomyelitis |
Meningokoksygdom |
Meningococcal disease |
Tuberkulose |
Tuberculosis |
Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) |
Hepatitis A |
Salmonellainfektioner |
Salmonellosis |
Miltbrand |
Anthrax |
Mæslinger |
Measles |
Botulisme |
Botulism |
Influenza, præpandemisk alarmperiode |
Influenza, pandemic alert period |
Fugleinfluenza |
Avian flu |
Verocytotoksinproducerende E.coli (VTEC)-infektion |
Verocytotoxin producing E.coli infection |
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) |
Coronavirus disease 2019 (COVID-19) |
Ophobning af alvorlig sygdom af ukendt årsag 1) |
Outbreak of serious disease of unknown cause |
1) Kræver indstilling fra Sundhedsstyrelsen.