Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
14. marts 2006Nr. 184
Bekendtgørelse for Færøerne om digital kommunikation 1)
I medfør af § 6 i kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, § 129 i kongelig anordning nr. 88 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., samt § 3 a i kongelig anordning nr. 87 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter anvendelse af digital kommunikation mellem borgere og virksomheder på den ene side og Finanstilsynet på den anden side.
§ 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udveksling af dokumenter omfattet af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. samt administrative forskrifter udstedt i medfør af disse anordninger.
Definitioner
§ 3. Ved digital kommunikation forstås afsendelse og modtagelse af digitale dokumenter.
Stk. 2. Ved digitale dokumenter forstås digitale meddelelser, som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn.
Digital kommunikation
§ 4. Dokumenter kan indsendes i såvel digital som papirbaseret form til Finanstilsynet, jf. dog § 5.
Stk. 2. Dokumenter, der indsendes digitalt til Finanstilsynet, skal være forsynet med en digital signatur, som opfylder de af Finanstilsynet fastsatte tekniske specifikationer.
Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte at behandle et dokument, der er indsendt digitalt, selvom dokumentet ikke er forsynet med en digital signatur i overensstemmelse med stk. 2.
§ 5. Dokumenter, der skal indsendes digitalt til Finanstilsynet i medfør af bestemmelser i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. eller administrative forskrifter udstedt i medfør af disse anordninger, skal uagtet § 4, stk. 1, indsendes digitalt.
Opbevaring
§ 6. Dokumenter, som Finanstilsynet modtager digitalt eller afsender digitalt, skal af Finanstilsynet opbevares således, at informationerne er læsbare i papirbaseret form eller på et andet varigt medium.
Ikrafttræden
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 2006.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 14. marts 2006
Bendt Bendtsen
/ Henrik Bjerre-Nielsen