Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Uttanríkis- og vinnumálaráðið
  • Útgávudagur: 26-05-1965
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

B. nr. 186 af 26.05.1965 om skibsfartens betryggelse 1)

 I medfør af lov om skibsfartens betryggelse af 28. marts 1951 med ændringer af 26. maj 1965 fastsætter handelsministeren herved følgende:

I. Is, vrag og andre farer for sejladsen.

 

 § 1. Føreren af ethvert skib skal, når der rapporteres drivende is, som er farlig for sejladsen på eller i nærheden af skibets rute, om natten sejle med moderat fart eller ændre kursen således, at skibet gør godt klar af det farlige område.

 § 2. Det påhviler føreren at ethvert skib, som under rejsen møder eller bliver opmærksom på

–     is eller vrag af farlig beskaffenhed,

–     enhver anden umiddelbar fare for sejladsen (herunder fejl ved fyr og anden afmærkning),

–     en tropisk storm,

–     lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på skibets overbygninger, eller

–     vindstyrker på 10 eller derover efter Beauforts skala, for hvilke der ikke er modtaget stormvarsel, uopholdelig at give melding herom ved alle til hans rådighed stående midler til skibe i nærheden samt til vedkommende myndigheder på det sted på kysten, med hvilket han først kan opnå forbindelse.

 § 3. De i § 2 omhandlede meldinger gives enten i klart sprog (helst engelsk) eller ved benyttelse af den internationale signalbog. Når radio benyttes, rundkastes meldingerne til alle skibe i nærheden og sendes til det sted på kysten, med hvilket der først kan opnås forbindelse, med anmodning om videresendelse til rette vedkommende myndighed.

 Radiomeldingerne indledes med sikkerhedssignalet (radiotelegrafisk TTT, radiotelefonisk SÉCURITÉ (udtales se-ky-ri-te)) efterfulgt af betegnelsen af den pågældende fares art og udsendes i øvrigt som nærmere angivet i vedføjede bilag 1.

 § 4. Meldinger som omhandlet i §§ 2 og 3, der fra skib i søen afgives til dansk kystradiostation, vil uanset skibets nationalitet uden omkostninger for afsenderen blive viderebefordret til vedkommende myndighed.

 Enhver skibsfører, dansk eller fremmed, som på fyldestgørende måde legitimere sig over for en hvilken som helst dansk statstelegrafstation eller telegrafstationen i Thorshavn, vil uden omkostninger for afsenderen kunne afsende telegrafiske meldinger af denne art under telegramadresse „Marine København“.

 § 5. Rederier, der anvender danske skibe i rutefart over det nordlige Atlanterhav, skal give handelsministeriet meddelelse om de faste sejlruter, som de agter at lade skibene følge, samt om enhver forandring, der foretages i disse ruter. De således meddelte oplysninger vil ved ministeriets foranstaltning blive offentliggjort.

 Rederier, hvis passagerskibe  sejler over Atlanterhavet, bør lade skibene følge de anerkendte sejlruter. Alle skibe skal, så vidt omstændighederne tillader det, følge disse ruter i områder, hvor flere ruter mødes.

 Rederier, hvis skibe befarer Atlanterhavet i nærheden af de store Newfoundlandsbanker på vej til eller fra havne i De forenede Stater eller Canada, bør drage omsorg for, at skibene i fiskesæsonen så vidt muligt undgår fiskebankerne ved Newfoundland nord for 43_nordlig bredde og går uden om områder, som vides eller formodes at være farlige på grund af is.

II. Vejrtjeneste.

 § 6. Det påhviler af de af meterologisk institut dertil særligt udvalgte skibe at lade foretage meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer og at foranledige, at disse observationer sender pr. radio til brug for vejrtjenesten i overensstemmelse med den skibet meddelte instruks og eventuelt gentages til brug for skibe, der befinder sig i nærheden.

 Skibe, der ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, bør lade de meteorologiske meldinger retransmittere af vejrskibene eller andre skibe, der har forbindelse med land.

 § 7. Føreren af ethvert skib bør underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når han kommer ud for vind af styrke 10 eller derover efter Beauforts skala.

 I skibe, der befinder sig i nærheden af en tropisk storm, eller hvis fører har grund til at antage, at en sådan storm er i anmarch, bør der, når omstændighederne tillader det, med korte mellemrum anstilles og udsendes meteorologiske observationer.

 § 8. Såfremt meteorologiske meldinger, vejrudsigter og varsler udsendes „til alle stationer“ (CQ), skal alle skibsstationer, hvis telegrafering kan forstyrre modtagelse af de omhandlede meldinger, forholde sig tavse, for at alle de stationer, der ønsker det, kan modtage de pågældende meldinger.

 Vejrobservationer adresseret fra skib til de forskellige landes vejrtjenesteafdelinger vil blive befordret med den fortrinsret, der er angivet i den til enhver tid gældende internationale konvention om telekommunikationer.

III. Hjælp til nødstedte personer på søen.

 § 9. Føreren af ethvert skib, som i søen modtager melding om, at et skib eller luftfartøj eller en redningsbåd eller -flåde er i nød, er, for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for hans eget skib, dets besætning og passagerer, forpligtet til i største hast at komme de nødstedte til hjælp og om muligt underrette dem om, at han gør dette.

 Såfremt han er ude af stand til at komme til hjælp eller under hensyn til tilfældets særlige omstændigheder anser dette for urimeligt eller unødvendigt, skal han i skibsdagbogen anføre sine grunde for at undlade at komme til hjælp.

 § 10. Føreren af et skib i nød har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe, der besvarer hans anmodning om hjælp, at forlange denne fra det eller de skibe, som han anser for bedst egnet til at yde hjælpen, og føreren eller førerne af det eller de således udpegede skibe skal efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at ile de nødstedte til hjælp.

 § 11. Føreren af et skib er fritaget for at efterkomme den ham i henhold til § 9 påhvilende forpligtelse, når han erfarer, at et andet skib end hans eget i overensstemmelse med § 10 er udpeget til at yde den ønskede hjælp og efterkommer anmodningen om hjælp.

 En skibsfører er endvidere fritaget for at efterkomme den ham påhvilende forpligtelse til at yde hjælp, når han fra de nødstedte selv eller fra føreren af et andet skib, som er nået frem til disse, får underretning om, at hjælp ikke længere er nødvendig.

 § 12. Såfremt et skib efter at have udsendt radiotelefonisk eller radiotelegrafisk nødsignal finder, at hjælp ikke længere er påkrævet, skal dette øjeblikkeligt meddeles til alle de pågældende stationer på den i konventionen om telekommunikationer angivne måde.

 Føreren af et skib, der under rejsen har afgivet nødsignal på anden måde end angivet ovenfor, skal, hvis hjælp ikke længere er påkrævet, snarest muligt give melding derom til vedkommende myndigheder på det sted på kysten, med hvilket han først kan opnå forbindelse.

 § 13. De foran nævnte bestemmelser om hjælp til nødstedte på søen gør intet indgreb i den ved sølovens §§ 223 og 223 a pålagte forpligtelse til at yde hjælp.

 § 14. De i bilag 2 angivne signaler skal benyttes til udveksling af meddelelser mellem kystredningsstationer, enheder under søredningstjenester eller luftfartøjer på den ene side og skibe eller personer i nød på søen på den anden side.

IV. Ikrafttrædelse.

 § 15. Denne bekendtgørelse træder i kraft straks; samtidig er bekendtgørelse nr. 384 af 14. november 1952 om forholdsregler til skibsfartens betryggelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 96 af 17. april 1958 bortfaldet.

Bilag 1.

Vejledning ved udsendelse af meldinger angående is, vrag, tropiske storme og andre umiddelbare farer for sejladsen.

I. Fremgangsmåde for radiotelegrafstationer.

TTT

TTT

TTT

 

DE

 

Stationens kaldesignal (3 gange)

Farens art

Meldingens indhold } gentages flere gange

II. Fremgangsmåde for radiotelefonstationer.

SÉCURITÉ SÉCURITÉ SÉCURITÉ

(udtales se-ky-ri-te)

Skibets navn (3 gange)

Farens art

Meldingens indhold } gentages flere gange

ad I og II

 Faremeldinger skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, idet Greenwich middelklokkeslæt benyttes i alle tilfælde:

a) Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen:

1.    Arten af isen, vraget eller faren, der er observeret;

2.    isens, vragets eller farens sidst bestemte position;

3.    klokkeslæt og dato, da faren sidst blev observeret.

b) Tropiske storme (orkaner i vestindiske farvande, taifuner i Det kinesiske Hav, cykloner i de indiske have og storme af lignende art i andre egne):

1.    En melding om, at en tropisk storm er mødt. Dette begreb bør gives en meget vid fortolkning og melding udsendes, så snart føreren har god grund til at tro, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden.

2.    Klokkeslæt, dato og skibets sted, da observationen blev foretaget.

3.    Så mange af de nedenfor anførte meteorologiske oplysninger som muligt bør medtages i meldingen:

–   Barometerstand, helst korrigeret (angivet i millibar, engelsk tommer eller millimeter og med oplysning om, hvorvidt aflæsningen er korrigeret eller ikke).

–   Barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer).

–   Vindretning, angivet retvisende.

–   Vindstyrke (Beauforts skala).

–   Søens tilstand (smul [smooth], moderat [moderate], høj [rough], svær [high]).

–   Dønning (ringe, moderat, svær) og retningen, hvorfra den kommer, angivet retsvisende. Dønningens periode eller længde (kort, halvlang, lang) vil også have interesse.

–   Skibets retsvisende kurs og dets fart.

c)    Senere observationer. Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert fald med mellemrum af ikke mere end tre timer, så længe skibet er under stormens indflydelse.

d)   Vindstyrker på 10 eller derover efter Beauforts skala, for hvilke der ikke er modtaget stormvarsel.

 Denne bestemmelse tager sigte på andre storme end de i b) omhandlede tropiske storme. Når en sådan storm mødes, bør meldingen indeholde lignende oplysninger som de under b) anførte, men med udeladelse af de nærmere oplysninger om sø og dønning.

e) Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger:

1.    Klokkeslæt og dato.

2.    Luftens temperatur.

3.    Havvandets temperatur (hvis det er muligt at måle denne).

4.    Vindstyrke og vindretning.

Eksempler.

Ice.

 TTT Ice. Large berg sighted in 4605 N., 4410 W., at 0800 GMT. May 15.

Derelicts.

 TTT Derelict. Observed derelict almost submerged in 4006 N., 1243 W., at 1630 GMT. April 21.

Danger to Navigation.

 TTT Navigation. Alpha ligthship not on station. 1800 GMT. January 3.

Tropical Storm.

 TTT Storm. 0030 GMT. August 18. 2204 N., 11354 E. Barometer corrected 994 millibars, tendency down 6 millibars. Wind N.W., force 9, heavy squals. Heavy easterly swell. Course 067, 5 knots.

 TTT Storm. Appearances indicate approach of hurricane. 1300 GMT. September 14. 2200 N., 7236 W. Barometer corrected 29.64 inches, tendency down 0.15 inches. Wind NE., force 8, frequent rain squalls. Course 035, 9 knots.

 TTT Storm. Conditions indicate intense cyclone has formed. 0200 GMT. May 4. 1620 N., 9203 E. Barometer uncorrected 753 millimetres, tendency down 5 millimetres. Wind S. by W., force 5. Course 300, 8 knots.

 TTT Storm. Typhoon to southeast. 0300 GMT. June 12. 1812 N., 12605 E. Barometer falling rapidly. Wind increasing from N.

 TTT Storm. Wind force 11, no storm warning received. 0300 GMT. May 4. 4830 N., 30 W. Barometer corrected 983 millibars, tendency down 4 millibars. Wind SW., force 11 veering. Course 260, 6 knots.

Icing.

 TTT experiencing servere icing. 1400 GMT. March 2, 69 N., 10 W. Air temperature 18. Sea temperature 29. Wind NE., force 8.

Bilag 2

Redningssignaler.

a. Svar fra kystredningsstationer eller enheder under sø-redningstjenester på nødsignaler fra et skib eller en person:

Signal

Om dagen – Orangefarvet røgsignal eller kombineret lys- og lydsignal (kanonslag) bestående af 3 enkelte signaler, som affyres med ca. 1 minuts mellemrum.

Om natten – Hvid stjerneraket bestående af 3 enkelte signaler, som affyres med ca. 1 minuts mellemrum.

Betydning

„De er iagttaget – Hjælp vil blive ydet så hurtigt som muligt.“

(Gentagelse af nævnte signaler har samme betydning).

Om nødvendigt kan dagsignalerne gives om natten eller natsignalerne om dagen.

b. Landingssignaler til vejledning for både med nødstedte besætninger eller personer:

 

Signal

Betydning

 Om dagen – Lodrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene, eller affyring af et grønt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet „K“ (– · – ) med lys- eller lydsignalapparat.

 Om natten – Lodrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et grønt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet „K“ (– · – ) med lys- eller lydsignalapparat. Et slags ledefyr (til retningsangivelse) kan tilvejebringes ved i en lavere højde og i retning mod iagttageren at anbringe et fast hvidt lys eller blus.

Om dagen – Vandrette bevægelser med et hvidt flag eller armene udstrakt vandret, eller affyring af et rødt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet „S“ ( · · · ) med lys- eller lydsignalapparat.

 Om natten  – Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et rødt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet „S“ ( · · · ) med lys- eller lydsignalapparat.

Om dagen – Vandrette bevægelser med et hvidt flag, som derefter plantes i jorden, og et andet hvidt flag bæres i den retning, som ønskes angivet, eller affyring af et rødt stjernesignal i lodret retning og af et hvidt stjernesignal i retning af det bedre landingssted, eller signalering af kodebogstavar „S“ ( · · · ) efterfulgt af kodebogstavet „R“ ( · – · ), såfremt et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til højre for den retning, i hvilken fartøjet anduver land, eller af kodebogstavet „L“ ( · – · · ) såfremt et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til venstre for den retning, i hvilken fartøjet anduver land.

Om natten – Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, som derefter anbringes på jorden, og et andet hvidt lys eller blus bæres i den retning, som ønskes angivet, eller affyring af et rødt stjernesignal i lodret retning og af et hvidt stjernesignal i retning af det bedre landingssted, eller signalering af kodebogstaver „S“ ( · · · ), efterfulgt af kodebogstavet „R“ ( · – · ), såfremt et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til højre for den retning, i hvilken fartøjet nærmer sig land, eller af kodebogstavet „L“ ( · – · · ), såfremt et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til venstre for den retning, i hvilken fartøjet nærmer sig land.

c. Signaler til brug i forbindelse med anvendelse af redningsapparater fra kysten:

 

Signal

Betydning

Om dagen – Lodrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene, eller affyring af et grønt stjernesignal.

Om natten – Lodrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et grønt stjernesignal.

Om dagen – Vandrette bevægelser med et hvidt flag, eller armene udstrakt vandret, eller affyring af et rødt stjernesignal.

Om natten – Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et rødt stjernesignal

I almindelighed –

„Bekræftende“,

I særdeleshed –

„Vi har fat i raketlinen“.

„Stjertblokken er gjort fast“.

„Trossen er gjort fast“.

„Der er en mand i redningsstolen“.

„Hal væk“.

I almindelighed –

„Benægtende“.

I særdeleshed –

„Stik ud“.

„Det er vel med at hale“.

d. Signaler, der af luftfartøjer på eftersøgnings- og redningsaktioner anvendes til at dirigere skibe henimod et nødstedt luftfartøj eller skib eller en nødstedt person:

1.    Når følgende manøvrer udføres efter hinanden af et luftfartøj, betyder de, at luftfartøjet er ved at dirigere et overfladefartøj henimod et luftfartøj eller et overfladefartøj, der er i nød:

1)    beskrive en cirkel omkring overfladefartøjet mindst én gang;

2)    krydse overfladefartøjets kurslinie i lav højde tæt foran for dette, idet gasspjældet åbnes og lukkes, eller propellens stigning forandres.

3)    flyve i den retning, i hvilken overfladefartøjet skal dirigeres.

       Gentagelse af disse manøvrer har samme betydning.

2.    Når følgende manøvre udføres af et luftfartøj, betyder den, at hjælp fra det overfladefartøj, til hvilket signalet er rettet, ikke længere er nødvendig:

       – krydse overfladefartøjets kølvand i lav højde tæt agten for dette, idet gasspjældet åbnes og lukkes, eller propellens stigning forandres.



1) Sett í gildi frá 09.02.1984.