Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
14. marts 2006Nr. 187
Bekendtgørelse for Færøerne om koncerninterne transaktioner 1)
I medfør af § 181, stk. 1, og § 373, stk. 4, i kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, og § 14, stk. 4, og § 93, stk. 3, i kongelig anordning nr. 87 af 10. februar 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og aktieselskaber omfattet af § 7 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende finansielle virksomheder.
Koncerninterne transaktioner
§ 2. Ved en koncernintern transaktion forstås en transaktion af enhver art, herunder administrationsaftaler, der indgås mellem:
1) Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
a) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
b) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, eller
c) virksomheder, der ikke er omfattet af a og b, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
2) Aktieselskaber omfattet af § 7 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. og
a) virksomheder der direkte eller indirekte er forbundet med aktieselskabet som dattervirksomhed, associeret virksomhed, moderselskab, eller som associeret virksomhed eller dattervirksomhed til et moderselskab, eller
b) virksomheder eller personer der direkte eller indirekte ejer 20 % eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i aktieselskabet, eller som indgås mellem aktieselskabet og en associeret virksomhed eller dattervirksomhed til en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer 20 % eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i aktieselskabet.
Stk. 2. I det omfang transaktionerne er ubetydelige, finder §§ 4-6 ikke anvendelse.
§ 3. Koncerninterne transaktioner skal indgås på skriftligt grundlag.
§ 4. Koncerninterne transaktioner skal indgås på markedsbaserede vilkår. Hvis et egentligt marked ikke forefindes, skal der i stedet anvendes et begrundet skøn.
Stk. 2. I det omfang de koncerninterne transaktioner vedrører fælles koncernopgaver, administration eller fælles funktioner i øvrigt, kan omkostningsdækkende basis anvendes. Omkostningerne og omkostningsfordelingen må ikke begunstige en finansiel virksomhed eller en virksomhed omfattet af § 2 på bekostning af en anden finansiel virksomhed eller en anden virksomhed omfattet af § 2. Tilsvarende gælder for skift mellem anvendelsen af markedsvilkår og omkostningsdækkende basis samt ved ændring af omkostningsfordelingsmetode.
Stk. 3. Fastsættelsen af prisen eller omkostningerne for den enkelte transaktion skal fremgå af bilaget til transaktionen eller andet skriftligt grundlag.
Retningslinier
§ 5. Den finansielle virksomhed skal udfærdige skriftlige, generelle retningslinier for koncerninterne transaktioner.
Stk. 2. Retningslinierne skal godkendes af den finansielle virksomheds bestyrelse.
Forretningsgange
§ 6. Den finansielle virksomhed skal udarbejde skriftlige forretningsgange for koncerninterne transaktioner, der som minimum skal indeholde oplysninger om,
1) hvilke virksomheder eller personer den finansielle virksomhed har den i § 2 angivne forbindelse med,
2) vilkårene for transaktionerne, jf. § 4, herunder beregning af pris for hver enkelt type transaktion,
3) omkostningsfordelingsmetode og
4) øvrige forhold af væsentlig betydning.
Stk. 2. Forretningsgangene skal sikre, at
1) transaktionerne indgås på skriftligt grundlag,
2) transaktioner efterfølgende kan fremfindes og dokumenteres,
3) der kan foretages revision af transaktionerne og dokumentationen herfor, og
4) overholdelse af retningslinierne kan efterprøves.
Straf
§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-6 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i anordning om ikrafttræden for Færøerne af borgerlig straffelov.
Ikrafttræden
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2006.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 786 af 7. juli 2004 for Færøerne om koncerninterne transaktioner.
Finanstilsynet, den 14. marts 2006
Henrik Bjerre-Nielsen
/ Jørn Andersen