Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
16. december 2020Nr. 2025
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ophold i varetægtsfængsel
§ 1
I bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel, som ændret ved bekendtgørelse nr. 615 af 12. december 1980, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 804, stk. 2, og § 809 i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes:«
2. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:
»§ 10 a. Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med fx præst, læge eller psykolog.«
3. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation.«
4. § 20, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Efter retsplejelovens § 804, stk. 2, har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren, lagmanden, Lagtingets Ombudsmand, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand.
Stk. 4. Udover de i stk. 3 nævnte tilfælde har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med domstolene, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN᾽s Menneskerettighedsråd, FN᾽s Torturkomité og direktøren for det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er anbragt.
Stk. 5. Udover de i stk. 3 og 4 nævnte myndigheder m.v. har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med andre offentlige myndigheder samt medlemmer af Folketinget og Lagtinget.
Stk. 6. En udenlandsk varetægtsarrestant har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter retsplejelovens § 804, stk. 1, sendes brevene gennem politiet.
Stk. 7. Direktoratet fastsætter nærmere regler om varetægtsarrestanters brevveksling.«
5. Efter § 20 indsættes:
»§ 20 a. Breve til de myndigheder m.v., som er nævnt i § 20, stk. 3 og 4, må ikke åbnes.
Stk. 2. Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder m.v. må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.
§ 20 b. Breve til de myndigheder m.v., der er nævnt i § 20, stk. 5 og 6, afleveres til personalet i åben stand og lukkes i varetægtsarrestantens påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold.
Stk. 2. Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder m.v. må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.
§ 20 c. Breve til en offentlig myndighed eller en enkeltperson, som varetægtsarrestanten efter § 20 har ret til at brevveksle ukontrolleret med, skal være adresseret til den pågældende myndighed eller enkeltperson. Breve til offentlige myndigheder skal adresseres til vedkommende offentlige institution og ikke til en dér ansat person.
§ 20 d. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et tilsendt brev hidrører fra en offentlig myndighed m.v., som er omfattet af § 20, kan kriminalforsorgen rette henvendelse til vedkommende myndighed m.v. med henblik på at klarlægge, om brevet hidrører fra denne, eller tilbagesende brevet til den angivne afsender for at få bekræftet, at brevet hidrører fra denne.
Stk. 2. Breve, som udveksles mellem en varetægtsarrestant og offentlige myndigheder m.v., som varetægtsarrestanten efter § 20 har ret til ukontrolleret brevveksling med, må ikke gennemlæses eller tilbageholdes, men kan gennemlyses af kriminalforsorgen med henblik på at hindre indsmugling.
§ 20 e. Kriminalforsorgen udleverer brevpapir og konvolutter samt afholder portoudgiften for breve til de i § 20 nævnte myndigheder m.v.«
6. Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:
»§ 25 a. Varetægtsarrestanter, som er isoleret efter rettens bestemmelse, skal vejledes udførligt om de særlige rettigheder og tilbud, der tilkommer dem som isolerede. Med henblik på at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation, påhviler det personalet løbende at være særligt opmærksom på, om isolerede varetægtsarrestanter har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater, udvidet adgang til besøg mv. Særligt i forhold til arrestanter, som undergives længerevarende isolation, påhviler det personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt med varigheden af isolationen.
Stk. 2. Varetægtsarrestanter under 18 år, som efter rettens bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 4 ugers varighed, og varetægtsarrestanter på 18 år eller derover, som efter rettens bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 6 måneders varighed, skal ud over de aktiviteter, som følger af stk. 5 og §§ 10 a og 11 a, tilbydes yderligere mindst 3 timers daglig aktivering med personkontakt.
Stk. 3. Kriminalforsorgen skal 1 gang ugentligt i samarbejde med varetægtsarrestanten udfærdige en plan for vedkommendes aktivering i medfør af stk. 2.
Stk. 4. Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, skal have tv stillet gratis til rådighed.
Stk. 5. Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til besøg mindst en gang ugentligt. Besøgstiden må ikke være kortere end 1 time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det.«
7. § 29 affattes således:
»§ 29. Varetægtsarrestanter skal snarest muligt gøres bekendt med de afgørelser, der træffes vedrørende deres forhold, og om begrundelsen for afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelser, der er truffet i medfør af denne bekendtgørelse eller regler udstedt i medfør heraf, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.«
8. Efter § 40 indsættes:
»§ 40 a. Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om konfiskation hos en varetægtsarrestant, når genstande og penge er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det samme gælder for genstande og penge, der i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i institutionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på genstande og penge, der tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
Stk. 2. Kriminalforsorgen kan endvidere træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge søges indsmuglet til varetægtsarrestanter. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det gælder heller ikke, hvis de tilhører varetægtsarrestanten og varetægtsarrestanten godtgør ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.
Stk. 3. Kriminalforsorgen kan desuden træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge som nævnt i stk. 1 findes på institutionens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører.
Stk. 4. I sager om konfiskation finder reglerne i § 37 i bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf tilsvarende anvendelse.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Justitsministeriet, den 16. december 2020
Nick Hækkerup
/ Ina Eliasen