Bekendtgørelse nr. 2037 af 14. december 2020 for Færøerne om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer m.v.

14. december 2020Nr. 2037

Bekendtgørelse for Færøerne om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer m.v.¹⁾

I medfør af § 22 og § 53, stk. 2, 6, og 7, i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes:

Udarbejdelse og bekendtgørelse af retslister

§ 1. For hver retsdag udarbejdes lister over de retssager, der kommer til behandling ved retten (retslister). På retslisten medtages retsmøder og afsigelse af domme, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Sager, der behandles ved foged- eller skifteretten, medtages ikke på retslisten. Retten kan dog beslutte at medtage sager, der har offentlig interesse, på retslisten. Endvidere medtages domsafsigelser i skiftesager altid på retslisten, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Retsmøder, der holdes for lukkede døre i medfør af retsplejelovens § 370, § 484, 1. pkt., § 501, stk. 1, 1. pkt., og § 530, stk. 1, medtages ikke på retslisten.

Stk. 4. Retsmøder, som sigtede i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 1, 2. pkt., stk. 5 eller stk. 7, ikke underrettes om, medtages ikke på retslisten.

Stk. 5. I borgerlige sager medtages afsigelse af udeblivelsesdomme samt af domme, hvor sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, ikke på retslisten.

§ 2. Retslisten skal indeholde oplysning om

1)   tid og sted for retsmødet eller domsafsigelsen,

2)   karakteren af retsmødet (f.eks. »hovedforhandling«),

3)   navnet på sagens juridiske dommer(e) og

4)   sagens journalnummer hos retten og i straffesager tillige hos politiet (anklagemyndigheden).

Stk. 2. I borgerlige sager skal retslisten tillige indeholde oplysning om

1)   parternes navne, dog ikke i sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel 51, 52, 53, 54 og 55,

2)   parternes advokaters navne,

3)   en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om (f.eks. »mangler ved fast ejendom« eller »ægteskabssag«), og

4)   en eventuel beslutning om indlevering af endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. retsplejelovens § 391, stk. 1 og 2.

Stk. 3. I straffesager skal retslisten vedrørende retsmøder, der ikke afholdes i medfør af retsplejelovens § 764, tillige indeholde oplysning om

1)   sigtedes eller tiltaltes navn,

2)   forsvarerens navn og

3)   en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om (f.eks. »overtrædelse af straffelovens § 276 (tyveri)«, »overtrædelse af færdselslovens § 15, stk. 1 (spirituskørsel)« eller »overtrædelse af lov om elektronisk identitet«).

Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 3, og stk. 3, nr. 3, nævnte beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om, kan udelades i tilfælde, hvor der i et retsmøde behandles et betydeligt antal mindre bødesager.

Stk. 5. Er der i en straffesag nedlagt navneforbud i medfør af retsplejelovens § 34 vedrørende sigtede eller tiltalte, anføres sigtedes eller tiltaltes navn på retslisten med tydelig markering heraf. Det skal af retslisten fremgå, hvad et navneforbud indebærer.

Stk. 6. Er der i en straffesag nedlagt navneforbud i medfør af retsplejelovens § 34 vedrørende andre end sigtede eller tiltalte, markeres det tydeligt på retslisten, at der er nedlagt navneforbud vedrørende andre end sigtede eller tiltalte. Det skal af retslisten fremgå, hvad et navneforbud indebærer.

§ 3. I ankesager skal retslisten endvidere indeholde oplysning om, hvornår og af hvilken ret den indankede dom er afsagt.

Stk. 2. Retslisten skal ved anke til landsretten af straffesager tillige indeholde oplysning om, hvorvidt anken vedrører bedømmelsen af sagens beviser eller alene strafudmålingen.

§ 4. Der kan medtages yderligere oplysninger på retslisterne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel 51, 52, 53, 54 og 55, må parternes navne ikke medtages på retslisten.

Stk. 3. Er der i en straffesag nedlagt navneforbud i medfør af retsplejelovens § 34 vedrørende andre end sigtede eller tiltalte, må disses navne ikke medtages på retslisten.

§ 5. Retslisterne bekendtgøres ved opslag i retsbygningen.

Stk. 2. Der kan udarbejdes foreløbige retslister, der ikke opslås i retsbygningen. Foreløbige retslister bør så vidt muligt indeholde de i §§ 2 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 3. Retslisterne eller foreløbige retslister, jf. stk. 2, offentliggøres på internettet. Retslister, der offentliggøres på internettet, må ikke indeholde oplysning om retsmøder, til hvilke sigtede eller tiltalte skal anholdes, eller sigtedes eller tiltaltes navn. Hvis sagen behandles af Retten på Færøerne, må retslisten ud over oplysningerne nævnt i 2. pkt., ikke indeholde oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1. Hvis sagen behandles af Sø- og Handelsretten, Østre Landsret eller Højesteret, må retslisten ud over oplysningerne nævnt i 2. pkt., ikke indeholde oplysninger, der er omfattet af artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). Retslister, der er offentliggjort på internettet, skal slettes senest to uger efter udløbet af den periode, retslisten omfatter.

Stk. 4. Retten kan efter anmodning udlevere kopi af retslister, herunder eventuelle foreløbige retslister, jf. stk. 2. Retslister, der udleveres af Retten på Færøerne, må ikke indeholde oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1. Retslister, der udleveres af Sø- og Handelsretten, Østre Landsret eller Højesteret, må ikke indeholde oplysninger, der er omfattet af artikel 9, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Der kan ikke udleveres retslister senere end 2 uger efter udløbet af den periode, retslisten omfatter.

Massemediernes aktindsigt i anklageskrifter og retsmødebegæringer

§ 6. Anklagemyndighedens udlevering af kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring i medfør af retsplejelovens § 53, stk. 2, kan ske på det tidligste af følgende tidspunkter:

1)   En uge efter at dokumentet er forkyndt for tiltalte eller sigtede.

2)   En uge efter at dokumentet er sendt til tiltalte eller sigtede med digital post.

3)   14 dage efter at dokumentet er sendt til tiltalte eller sigtede med almindelig post, medmindre dokumentet er modtaget retur.

4)   På dagen for hovedforhandlingen eller retsmødet.

Massemediernes opbevaring af kopier af anklageskrifter, retsmødebegæringer, indførsler i retsbøgerne og kendelser i straffesager

§ 7. Kopier af anklageskrifter, retsmødebegæringer, indførsler i retsbøgerne og afskrifter som nævnt i retsplejelovens § 717, stk. 3, der udleveres i medfør af retsplejelovens § 53, stk. 2 og 5, skal efter modtagelsen opbevares særskilt i et aflåst rum, skab eller lignende, som kun massemediets journalister og andre redaktionelle medarbejdere har adgang til.

Stk. 2. Kopier af kendelser i straffesager, der udleveres i medfør af retsplejelovens § 49 til de i retsplejelovens § 53, stk. 1, nævnte personer, skal efter modtagelsen, og indtil sagen er endeligt afsluttet, opbevares særskilt i et aflåst rum, skab eller lignende, som kun massemediets journalister og andre redaktionelle medarbejdere har adgang til.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 7.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.

Justitsministeriet, den 14. december 2020

Nick Hækkerup

/ Marie Mølsted

Bilag 1

Uddrag

af

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse)

Artikel 9

Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

1. Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er forbudt.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

a) Den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke.

b) Behandling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller en kollektiv overenskomst i medfør af medlemsstaternes nationale ret, som giver fornødne garantier for den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

c) Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser i tilfælde, hvor den registrerede fysisk eller juridisk ikke er i stand til at give samtykke.

d) Behandling foretages af en stiftelse, en sammenslutning eller et andet organ, som ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller fagforeningsmæssig art, som led i organets legitime aktiviteter og med de fornødne garantier, og på betingelse af at behandlingen alene vedrører organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der på grund af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at personoplysningerne ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke.

e) Behandling vedrører personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede.

f) Behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

g) Behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

h) Behandling er nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller - behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3.

i) Behandling er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks.

beskyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisici eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig tavshedspligt.

j) Behandling er nødvendig til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

3. Personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h), hvis disse oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer, eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden person, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer.

4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger, for behandling af genetiske data, biometriske data eller helbredsoplysninger.