Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Samferðslumálaráðið
  • Útgávudagur: 15-01-1988
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

Bekendtgørelse nr. 29 af 15. januar 1988 om dykkermateriel

 

1) I medfør af § 9, § 10 og § 11 i dykkerlov nr. 214 af 23. maj 1979 og § 5 og § 9 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg og efter samråd med Energiministeriet fastsættes følgende:

Afsnit I

Indledende bestemmelser.

Kapitel 1

Definitioner

§ 1. I denne bekendtgørelse skal de nedenstående udtryk, for så vidt ikke andet er fastsat særskilt, anses defineret som angivet nedenfor.

Automatisk doseret udrustning:

Dykkerudrustning hvor åndemiddeltilførelsen til dykkeren sker ved automatisk dosering af åndemiddel.

Blandingsgas: - Ethvert åndemiddel, hvori indgår andre luftarter end ren atmosfærisk luft eller samme luftarter som i atmosfærisk luft men i et andet blandingsforhold.

Dykkermateriel: - Alt materiel og udstyr, herunder hjælpemateriel, der anvendes i forbindelse med dykning.

Dykkerudrustning: - En sådan sammensætning af dykkermateriel, at det gøres muligt at opretholde åndedrættet ved ophold i vand 0,4 m eller mere under havoverfladen.

Godkendt eller typegodkendt: - Godkendt eller typegodkendt af Søfartsstyrelsen.

Højtrykskompressor: - Kompressor med arbejdstryk på 30 bar og derover.

Koden: - Den af International Maritime Organization (IMO) udgivne CODE OF SAFETY FOR DIVING SYSTEMS, Resolution A. 536(13) med senere ændringer.

Konstant ventileret dykkerudrustning: - Dykkerudrustning hvor åndemiddeltilførelsen til dykkeren sker ved en konstant gennemstrømning af åndemiddel.

Kurv: Transportplatform uden luftlomme.

Lavtrykskompressor: - Kompressor med arbejdstryk fra 7 til 30 bar.

Lukket klokke: - Klokke i hvilken der kan etableres større eller mindre tryk end trykket i det omgivende vand eller i den omgivende atmosfære.

Off-shore dykkerarbejde: - Ved offshore dykkerarbejde forstås dykkerarbejde ved faste eller flytbare anlæg til efterforskning og indvinding af kulbrinter i undergrunden under havbunden og ved rørledninger mellem sådanne anlæg samt dykkerarbejde, der udføres i større afstand fra land end 3 sømil, hvis dykningen kræver dekompression i henhold til tabeller godkendt af Søfartsstyrelsen.

Off-shore dykkersystem: - Permanent eller temporært på skib, platform o.lign. anbragt anlæg og udstyr, som er nødvendigt for at udføre off-shore dykkeroperationer.

Åben klokke: - Klokke med luftlomme uden mulighed for at etablere større tryk i luftlommen end i det omgivende vand.

Åndemiddel: - Atmosfærisk luft eller blandingsgas af nærmere angivet renhed, jf. afsnit VI.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

a)    alt dykkermateriel, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssigt dykkerarbejde på dansk territorium, fra dansk skib samt fra havanlæg på dansk territorium eller dansk kontinentalsokkelområde,

b)   alt dykkermateriel, der bringes i handelen her i landet,

c)    alt dykkermateriel, der udlejes på dansk territorium og

d)   alt dykkermateriel, der i Danmark benyttes af en godkendt dykkerskole til uddannelse af erhvervsdykkere.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelserne i bekendtgørelsen er materiel tilhørende forsvaret, for så vidt det udelukkende anvendes i tjenesten af forsvarets militære personel.

Kapitel 3

Ækvivalens og dispensationsbestemmelser

§ 3. Hvor det i denne bekendtgørelse foreskrives, at et nærmere angivet tilbehør eller materiel skal forefindes, eller at nogen særlig foranstaltning skal træffes, kan Søfartsstyrelsen tillade, at andet tilbehør eller materiel forefindes, eller anden foranstaltning træffes, hvis sådant tilbehør, materiel eller foranstaltning efter afholdte prøver eller på anden måde findes at være lige så effektivt som foreskrevet.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan undtage fra bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, når særlige forhold, særlige arbejdsformer eller anvendelse af særlige dykkerudrustninger eller dykkersystemer efter Søfartsstyrelsens skøn gør dette nødvendigt og forsvarligt.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan godkende anvendelse af andre tekniske standarder, såfremt disse opfylder tilsvarende sikkerhedsmæssige krav som de i afsnit II-IV nævnte (* 1).

Afsnit II

Dykkerudrustningens sammensætning og typegodkendelse

§ 4. En let dykkerudrustning med tilhørende åndemiddelkilde, jf. § 16, som frembæres af dykkeren skal bestå af:

1.    åndemiddelkilde med reserveventil,

2.    trykmåler for åndemiddel,

3.    bæresele med fastgørelsesarrangement,

4.    reduktions- og doseringsventiler,

5.    hjelm med helmaske, eller halvmaske, dersom bidemundstykke anvendes,

6.    slangeforbindelser med nødvendigt armatur,

7.    instruktions- og vedligeholdelsesbog, for det under 1-6, nr. 8 og nr. 11 anvendte materiel,

8.    telefonanlæg (kun erhvervsmæssige dykkerudrustninger),

9.    livline, jf. dog § 39, stk. 2,

10. dragt,

11. oppustelig opstigningsvest,

12. afvejningslodder med særskilt fastgørelsesarrangement,

13. svømmefinner, støvler eller sko og handsker,

14. dykkerkniv og

15. ur og midler til måling af dykkedybde.

Stk. 2. Udstyr nævnt under nr. 1-6 skal typegodkendes enten som een samlet enhed eller som to enheder, omfattende henholdsvis nr. 1-3 og nr. 4-6, dog således at nr. 2 enten kan godkendes i forbindelse med nr. 1 og nr. 3 eller i forbindelse med nr. 4-6.

§ 5. En let dykkerudrustning beregnet for åndemiddeltilførsel fra åndemiddelkilde, der ikke frembæres af dykkeren skal bestå af:

1.    bæresele med fastgørelsesarrangement,

2.    reduktions- og doseringsventiler,

3.    hjelm, eller helmaske, eller halvmaske dersom bidemundstykke anvendes,

4.    slangeforbindelser med nødvendigt armatur,

5.    instruktions- og vedligeholdelsesbog, for det under 1-4, nr. 6, og nr. 14 anvendte materiel,

6.    telefonanlæg,

7.    livline, jf. dog § 40, stk. 2,

8.    dragt,

9.    oppustelig opstigningsvest,

10. afvejningslodder med særskilt fastgørelsesarrangement,

11. svømmefinner, støvler eller sko og handsker,

12. dykkerkniv og

13. ur og midler til måling af dykkerdybde,

14. nødåndemiddelkilde med tilhørende trykmåler og armatur for tilslutning og betjening, jf. § 12, stk. 2,

15. slange af en længde på mindst 20 m for tilførsel af åndemiddel fra kilde, som ikke frembæres af dykkeren, og

16. bidetang, dersom slange/telefonlinie har stålarmering.

Stk. 2. Udstyret skal typegodkendes enten således at nr. 1-4, nr. 14 og nr. 15 godkendes som en samlet enhed samtidig med at nr. 6 og nr. 9 godkendes som særskilte enheder eller således, at nr. 1, 2, 3, 4, 6, 9, 14 og 15 kan typegodkendes som særskilte enheder.

§ 6. En tung dykkerudrustning beregnet for åndemiddelforsyning fra en åndemiddelkilde, jf. § 16, der ikke frembæres af dykkeren, skal bestå af:

1.    nødåndemiddelkilde med tilhørende trykmåler og armatur for tilslutning og betjening, jf. § 12, stk. 2.

2.    livbælte og bæresele med fastgørelsesarrangement,

3.    hjelm,

4.    dragt,

5.    nødvendigt værktøj for almindelig vedligeholdelse og justering af udrustningen,

6.    instruktions- og vedligeholdelsesbog for det under nr. 1-5, nr. 7 og nr. 8 nævnte materiel,

7.    slange af en længde på mindst 20 m for tilførsel af åndemiddel fra kilde, som ikke frembæres af dykkeren

8.    telefonanlæg

9.    livline,

10. afvejningslodder med fastgørelsesarrangement,

11. dykkerkniv og hvis slange/telefonline har stålarmering en bidetang,

12. støvler eller sko og handsker samt

13. ur og midler til måling af dykkerdybden.

Stk. 2. For en tung dykkerudrustning beregnet for åndemiddelforsyning fra kilde, der ikke frembæres af dykkeren, skal det i § 6, stk. 1, nr. 1-5, nævnte materiel typegodkendes som en samlet enhed. Materiel nævnt under nr. 7-8 skal ligeledes være typegodkendt, men kan typegodkendes særskilt.

Stk. 3. Udrustninger der er taget i brug før denne bekendtgørelses ikrafttræden er undtaget fra kravet i stk. 1, nr. 6, om instruktions- og vedligeholdelsesbog.

§ 7. Kompressoranlæg skal typegodkendes. Disse typegodkendelser skal omfatte det komplette udstyr.

§ 8. Søfartsstyrelsen kan typegodkende dykkermateriel, der ikke kræves typegodkendt i henhold til denne bekendtgørelse.

§ 9. Typegodkendelse meddeles af Søfartsstyrelsen. Anmodning om typegodkendelse skal indsendes til Søfartsstyrelsen, som fastsætter detaljerede regler vedrørende kravene for opnåelse af typegodkendelser, herunder fastsættelse af afprøvningsprocedurer, prøvningsinstitutioner, antal prøveeksemplarer, omfang af tegningsmateriale m.v. samt eventuelle vilkår for opretholdelse af typegodkendelse, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 2. Ved udstedelse af typegodkendelser bør der tages hensyn til allerede foretagne udenlandske prøvninger i det omfang Søfartsstyrelsen har adgang til resultaterne heraf, eller på begæring kan få dem stillet til rådighed.

Stk. 3. Typegodkendt materiel og udstyr skal på holdbar måde udover mærkning, som Søfartsstyrelsen måtte foreskrive, være forsynet med angivelse af fabrikat, fabrikationsnummer eller mærke, således at materiellets eller udstyrets identitet og fabrikationsår kan fastslås.

§ 10. Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en typegodkendelse, såfremt der foretages ændringer i konstruktionen eller i arten af det anvendte materiale, eller såfremt de i forbindelse med typeprøvningen afprøvede eksemplarer ikke har været repræsentative for produktionen eller udstyrstypen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan med henblik på opretholdelse eller tilbagekaldelse af en typegodkendelse lade dele af en produktion eller dele af et varelager udtage til kontrol og eventuel omprøvning.

§ 11. Omkostningerne ved afholdelse af prøver og undersøgelser i forbindelse med en typegodkendelse afholdes af den, der anmoder om typegodkendelsen.

Afsnit III

Almindelige bestemmelser for dykkermateriel

§ 12. Dykkermateriel skal være fremstillet af egnede korrosionsbestandige materialer af tilstrækkelig styrke med nødvendig kulde- og varmebestandighed.

Stk. 2. De enkelte dele skal være indbyrdes harmoniserende, hensigtsmæssigt dimensionerede og således sammensat, at materiellet udgør en helhed, der efter Søfartsstyrelsens skøn er egnet til formålet.

Stk. 3. Intet materiel må under dykning benyttes til andet formål eller på anden måde, end det er godkendt til.

Stk. 4. Dykkermateriel skal endvidere være således indrettet og afskærmet, at personskade forebygges, og skal under dykkeoperationen være fastspændt eller fastgjort, understøttet og udsatte dele afskærmet, så materiellet ikke på grund af stød, slag, slingerage eller på anden måde hindres i at opfylde sit formål. Dykkermateriel der frembæres af dykkeren, skal så vidt muligt være fastspændt eller fastgjort til vedkommende.

Stk. 5. Hvor intet andet er fastsat med hensyn til sammensætning af materiel og udstyr, konstruktion, styrke og materialedimensioner, gælder de af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde eller for den enkelte materieltype fastsatte krav.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen fastsætter personkapaciteten for trykkamre, dykkerklokker og lignende.

Afsnit IV

Åndemiddelmateriel

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 13. Åndemiddelmateriel skal være dimensioneret og konstrueret til det højeste tryk, det under brug kan blive udsat for, og således at åndemidlet til dykkeren under ingen omstændigheder hindres passage.

Stk. 2. Dele eller præparater, der indgår i sådant materiel, skal være således kemisk sammensat og behandlet, at de ikke i forbindelse med åndemiddel, saltvand og de af dykkeren udsondrede stoffer m.v. korroderer, giver anledning til korrosion eller udvikler stoffer, der er skadelige for dykkeren.

Stk. 3. Åndemiddelmateriel må ikke være indrettet til recirkulering af åndemiddel, medmindre særlige sikkerhedsforanstaltninger er foretaget og Søfartsstyrelsens tilladelse foreligger.

§ 14. Ved montering af sikkerhedsventiler eller ved lignende foranstaltninger skal det sikres, at der ikke ved fejlbetjening eller havari kan forekomme skadeligt overtryk i materiellet.

§ 15. Beholdere for åndemiddel må kun tilsluttes andre til samme formål benyttede beholdere eller kompressorer, og de må ikke under dykning være tilsluttet til andet formål. Dog tillades, at volumendragt og opstigningsvest er tilsluttet kompressor eller anden åndemiddelkilde direkte, såfremt dennes kapacitet er tilsvarende forøget.

Stk. 2. Trykluftværktøj skal være tilsluttet separat kilde.

Kapitel 2

Åndemiddelkilder

§ 16. Åndemiddelkilder kan enten være

1) typegodkendte kompressoranlæg,

2) typegodkendte kompressoranlæg med godkendt beholder- og åndemiddelfordelingsarrangement,

3) godkendte beholderanlæg med tilhørende åndemiddelfordelingsarrangement eller

4) et til en dykkerudrustning hørende beholderarrangement, som frembæres af dykkeren.

§ 17. Udskiftelige beholdere skal være standardiserede højtrykluftsbeholdere (trykflasker) beregnet for et arbejdstryk på 200 bar (overtryk).

Stk. 2. Med hensyn til konstruktion, trykprøvninger - herunder periodiske trykprøvninger, mærkning, farve m.v. - skal beholderen opfylde de af Arbejdstilsynet fastsatte regler, for tiden bekendtgørelse nr. 338 af 11. december 1935 med senere ændringer om Indretningen og Brugen af transportable Beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under Tryk opløste Luftarter og bekendtgørelse nr. 242 af 6. juni 1978 om EF-direktiv om trykbeholdere.

§ 18. Et kompressoranlæg skal være en selvstændig enhed bestående af fundament, drivmotor, kompressor, luftrensningsfiltre, åndemiddelkøler, vandudskiller, sikkerhedsventiler og trykmålere samt andet udstyr, armatur m.v., som Søfartsstyrelsen finder teknisk og sikkerhedsmæssigt nødvendigt.

Stk. 2. Beholdere for kompressoranlæg skal på tilgangssiden for åndemiddel være forsynet med afspærrelig kontraventil så nær ved beholderventilerne som muligt.

§ 19. Drivmotorer kan være elektrisk-, diesel- eller benzindrevne. De skal på et synligt sted være varigt mærket med fabrikat, serie-nr., effekt og omdrejningstal, elektrisk drevne motorer tillige med spændingsart og frekvens.

Stk. 2. Elektrisk drevne motorer skal være i sprøjtesikker udførelse og i øvrigt udført i overensstemmelse med Den Internationale Elektrotekniske Kommission (I.E.C.)s normer eller tilsvarende af Søfartsstyrelsen anerkendte normer. Der skal for det elektriske tilbehør træffes sikre forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art. Krav til det elektriske tilbehør, dets omfang og krav til effektens størrelse fastsættes af Søfartsstyrelsen for hver enkelt anlægstype.

Stk. 3. Diesel- eller benzindrevne motorer skal være i robust og driftsikker udførelse. Krav til tilbehør, dets omfang og krav om effektens størrelse fastsættes af Søfartsstyrelsen for hver enkelt anlægstype.

§ 20. Kompressoren med tilbehør skal være således konstrueret og indrettet, at sundhedsfarlige oliespaltningsprodukter ikke forekommer i åndemidlet. Ved udskiftelige filtre, separatorer m.v. for vand, olie, faste og luftformige urenheder skal sikres, at det af kompressorarrangementet producerede åndemiddel med hensyn til renhed ved tilgangen til beholderne opfylder bestemmelserne i afsnit VI. Endvidere skal kompressorens indsugning være forsynet med udskifteligt eller let renseligt grovfilter for faste urenheder samt enten teleskoprør eller fleksibel slange af mindst 3 m længde, således at rørets eller slangens indsugningsåbning kan placeres i forsvarlig afstand og højde fra udstødsgas og andre eventuelle forekomster af skadelige luft- eller gasarter.

Stk. 2. Kompressoren med tilbehør - herunder beholder, rørsystem og armatur - skal være konstrueret til at kunne tåle et prøvetryk på 1,5 gange arbejdstrykket samt være forsynet med sikkerhedsventiler. Den skal være forsynet med temperaturmåleudstyr umiddelbart efter sidste kompressionstrin, hvor temparaturen ikke må overstige 110 grader C.

Stk. 3. Beholdere skal for hvert udtag af åndemiddel mindst indeholde 1400 liter omregnet til atmosfærens tryk.

Stk. 4. Lavtrykskompressorer skal kunne levere mindst 130 liter åndemiddel pr. minut målt ved det til dybden svarende tryk og være beregnet til et arbejdstryk på mindst 7 bar (overtryk). Højtrykskompressorer må være beregnet til et arbejdstryk på højst 200 bar (overtryk).

§ 21. Kompressoranlæg taget i brug før 1. januar 1980 er undtaget fra at opfylde bestemmelserne om typegodkendelse.

§ 22. Et beholderanlæg skal være en selvstændig enhed bestående af fundament, trykluftsbeholder med udtag for åndemiddel, filtre for vand og faste urenheder, reduktions- og reguleringsventiler, sikkerhedsventiler og trykmålere, samt andet udstyr, armatur m.v., som efter Søfartsstyrelsens skøn er nødvendigt for en sikker funktion.

Stk. 2. Anlægget skal kunne indeholde 1400 l reserveåndemiddel omregnet til atmosfærens tryk, dog mindst en mængde, som svarer til 5 minutters ophold på dykkerdybden.

§ 23. Åndemiddelkilde, der frembæres af dykkeren, skal bestå af en eller flere standardiserede højtryksbeholdere (trykflasker) beregnet for et arbejdstryk på 200 bar (overtryk) samt nødvendigt armatur for tilslutning og betjening.

Stk. 2. Beholderne skal opfylde bestemmelserne i § 17 og tilsammen have et rumfang på mindst 7 l.

§ 24. Nødåndemiddelkilde, der frembæres af dykkeren, skal bestå af en eller flere standardiserede højtryksbeholdere (trykflasker) beregnet for et arbejdstryk på 200 bar (overtryk) samt nødvendigt armatur - herunder trykmåler - for tilslutning og betjening. Kilden skal kunne aktiveres med et enkelt let betjeneligt manuelt greb.

Stk. 2. Beholderne skal opfylde bestemmelserne i § 17. Beholdere, der anvendes i forbindelse med dykninger på indtil 25 m's dybde, skal have et rumfang på mindst 4 liter. Ved dykninger fra 25 m til 50 m's dybde skal beholdere have et rumfang på mindst 7 liter.

Stk. 3. Nødåndemiddelkilden skal ved dykning på dybder større end 50 m have en kapacitet, der svarer til et forbrug på 40 l/min. på arbejdsdybden i et tidsrum af 1 min. + 1 min. for hver påbegyndt 10 m umbilical, dog skal kapaciteten være således, at dykkeren kan opholde sig på dykkedybden i mindst 5 min.

Kapitel 3

Regulatorer, kontrolapparatur m.v.

§ 25. Åndemiddelmateriel med regulatorer så som manuelt betjente eller automatisk virkende reduktions-, doserings- og blandingsventiler samt kontraventiler skal være dimensioneret, konstrueret, indrettet og vedligeholdt, så det sikres, at trykket i dykkerens luftveje svarer til det omgivende tryk, og således at dykkeren ved et rimeligt åndedrætsarbejde på alle de dykkedybder, hvortil materiellet er godkendt, kan tilføres den i afsnit VI krævede mængde åndemiddel af en sammensætning passende til dykkedybden.

§ 26. På manuelt betjente, herunder halvautomatiske, reduktions- og doseringsventiler (dykkeautomater) skal betjeningsmåden være tydeligt angivet. Manuelt betjente doseringsventiler skal være kalibrerede. Automatiske doseringsventiler (lungeautomater), der frembæres af dykkeren, skal være udstyret med manuel betjening, hvorved yderligere åndemiddel kan tilføres.

§ 27. I åndemiddelkilder og materiel, der ikke frembæres af dykkeren, skal trykket kunne kontrolleres på trykmålere med let aflæselig skala. Vedkommende materiels højst tilladte arbejdstryk skal være angivet med rødt mærke på skalaen.

Stk. 2. Ventiler, trykmålere m.v. der er vigtige for dykkerens sikkerhed, skal være placeret, så de let kan kontrolleres og betjenes af dykkerassistenten eller dykkerlederen og skal om nødvendigt være sikret mod tilfrysning.

Stk. 3. I åndemiddelkilder, der frembæres af dykkeren, skal trykmålere være monteret, så trykket let kan aflæses af dykkeren.

§ 28. Åndemiddelmængden, der tilføres dykkeren gennem konstant ventileret materiel og fra kilde, der ikke frembæres af vedkommende, skal af dykkerassistenten eller dykkerlederen kunne kontrolleres på en mængdemåler med let aflæselig skala.

Kapitel 4

Materiel for tilførsel og fordeling af åndemiddel, herunder hjelme, masker m.v.

§ 29. I udstyr og materiel for tilførsel og fordeling af åndemiddel skal så nær dykkerens luftveje som praktisk muligt være monteret retningsstyrede ventiler, kontraklapper eller lignende anordninger for sikring mod utilsigtede trykfald og til mindskelse af rumfanget i fælles ind- og udåndingskamre i hjelme, masker, slanger m.v.

Stk. 2. Ovennævnte kamres rumfang skal være det mindst mulige og må for materiel med automatisk doseringsventil ikke overstige 200 ml.

§ 30. Rørledninger, fittings og slangers indvendige dimensioner skal være tilstrækkelige til, at dykkere på enhver dybde, hvortil materiellet er godkendt, sikres den i afsnit VI krævede åndemiddelmængde.

Stk. 2. Rørledninger for fordeling af åndemiddel skal være fast oplagte, velunderstøttede, dertil egnede stål- eller kobberrør udstyret med fornødne ekspansionsbøjninger. De kan i nødvendigt omfang erstattes at godkendte slanger, som opfylder bestemmelserne i § 31.

Stk. 3. Indgår der i fordelingsledninger apparatur, der indeholder glas eller lignende skrøbeligt materiale, som ved brud eller deformering kan hindre åndemiddeltilførsel til dykkerne, skal der være monteret omløbsledning (reserveomløbssystem) med nødvendige afspærringsmidler.

Stk. 4. Ved samling skal benyttes gevindfittings, flanger eller tilsvarende faste forbindelser.

Stk. 5. Fast oplagte fordelingsledninger med fittings, eventuelle slanger m.v. skal trykprøves til 1,5 gange arbejdstrykket.

§ 31. Slange for fremføring af åndemiddel fra kilde, der ikke frembæres af dykkeren, samt slanger indeholdende åndemiddel af større tryk end det omgivende, skal være fremstillet af egnet, fleksibelt materiale, opbygget og eventuelt forstærket, så »kinker« vanskeligt kan dannes og således, at gennemstrømning ikke hindres eller mindskes ved bøjning eller udvendige trykpåvirkninger. Fremføringsslanger skal være mindst 5 m længere end dykkedybden, dog mindst 20 m lange.

Stk. 2. Slangerne skal godkendes til et arbejdstryk på mindst 25 bar (overtryk), og sprængningstrykket skal være mindst 4 gange højere end det maksimale arbejdstryk for den pågældende slange. Endvidere skal slangerne i 30 minutter kunne tåle et prøvetryk på 1,5 gang arbejdstrykket (overtryk) uden væsentlig eller blivende formforandring.

Stk. 3 Slanger for fremføring af åndemiddel til tung dykkerudrustning skal have en indvendig diameter på mindst 9 mm svarende til 64 mm2.

§ 32. Slangekoblinger for de i § 31 nævnte slanger skal være udformet som unioner eller indrettet, så de er forsvarligt sikret mod afkobling og udblæsning af pakning under brug. Slangestudsene skal være forsynet med koncentriske ikke-skrueskårne neddrejninger.

Stk. 2. De i § 31 nævnte slanger skal være solidt monteret til fittings med egnede eventuelt dobbelte fastgørelsesanordninger, der er udformet eller beskyttet, så de ikke hindrer slangernes fremføring. Tilslutninger til hjelme, masker eller lignende samt til åndemiddelkilder skal være aflastede for træk. Slanger med påmonterede fittings skal kunne tåle en belastning på 2000 N (svarende til 204 kg's træk).

§ 33. Ind- og udåndingsslanger samt lignende slanger, hvis indvendige tryk ikke væsentligt overstiger det omgivne tryk, skal have tilstrækkelig fleksibilitet og længde, så dykkeren er sikret fornøden bevægelsesfrihed, og skal have en sådan diameter, at dykkerens åndemodstand ikke væsentligt forøges samt være solidt fastgjorte.

§ 34. Dykkerhjelme, hel- og halvmasker skal være udformet, så de sammen med effektive bespændinger sikrer tæthed mod dykker eller mod den eventuelt tilhørende dragt.

Stk. 2. Observationsåbninger i sådant materiel skal have en størrelse, udformning og placering, der sikrer dykkeren bedst muligt udsyn. I observationsåbninger skal være anvendt solidt, splintsikkert materiale. Dykkerhjelme og helmasker, der ikke med få enkle greb kan aftages dykkeren, skal være udstyret med let oplukkeligt frontglas.

Stk. 3. Afgangsåbninger for åndemiddel skal være placeret, så dykkerens udsyn og bevægelsesfrihed ikke hindres. En hensigtsmæssig fordeling af åndemiddel i hjelme og masker skal være sikret ved passende placering af til- og afgangsåbninger, eventuelt i forbindelse med tilsluttede fordelingskanaler eller indermasker.

Stk. 4. Haner og ventiler, placeret på hjelme og masker, og som under dykning skal betjenes eller justeres af dykkeren, skal være indrettet og placeret, så betjening kan ske let og sikkert, og skal tillige med eventuelle lukkemidler for frontglas være sikret eller beskyttet, så utilsigtet påvirkning ikke kan udløse uønsket funktion.

§ 35. Bidemundstykker skal være udformet således, at tæthed opnås, at det let kan fastholdes, samt at væskeansamlinger i dette ikke umiddelbart ledes til dykkeren.

§ 36. Dykkerhalvmasker skal være udformet som en omkring øjne og næse tætsluttende kapsel.

Afsnit V

Dykkerudstyr

Kapitel 1

Dykkertilbehør

§ 37. Materiel, som frembæres af dykkeren, skal være forsvarligt fastgjort og hensigtsmæssigt placeret. Bæreseler, bælter, remme m.v. for fastholdelsen skal være fremstillet af solidt materiale, der bevarer styrke og formfasthed under dykning. De skal kunne tilpasses den enkelte dykker og tillige med spænder eller lignende være udformet, så udstyr, der i en nødsituation vil kunne hæmme dykkeren, med få enkle greb kan frigøres.

§ 38. Afvejningsmateriale skal være fremstillet af materiale med stor vægtfylde og således opdelt, udformet og fordelt, at dykkeren kan afvejes hensigtsmæssigt til den forestående opgave. Dykkeren skal hurtigt kunne frigøre sig for afvejningsmateriellet. Dette gælder dog ikke for afvejningsmateriel til tungt dykkerudstyr.

§ 39. En livline skal for at kunne godkendes:

a.    være fremstille af materiale med størst mulig vejr- og lysbestandighed,

b.    have en diameter på mindst 6 mm, og en brudstykke på mindst 5 gange vægten af dykkeren og det materiel, denne medfører, dog ikke mindre end 4000 N (svarende til 408 kg's træk).

c.    være mindst 5 m længere end dykkedybden, dog mindst 20 m lang,

d.    kunne fastgøres solidt til dykkeren.

Stk. 2. Egnet trykfast telefonkabel med ovennævnte brudstyrke kan udgøre livline.

§ 40. En dykkerkniv skal have savtakket og glat æg og skal være solid og let at benytte, samt kunne fastholdes i sin skede.

Stk. 2. Såfremt livlinie eller dykkerslange er forstærket med stål- eller metalkordeler eller lignende forstærkning skal dykkeren, til overklipning heraf, medbringe en bidetang.

§ 41. Ved enhver dykkerudrustning skal findes en godkendt dykkerdragt af hensigtsmæssig pasform og udformet, så den ikke hæmmer dykkerens bevægelser. Endvidere skal den være egnet til brug i forbindelse med vedkommende udrustning og arbejdsopgave. Volumendragtens luft- eller åndemiddelindhold skal kunne reguleres og den skal være forsynet med en overtryksventil. Dragt til tung udrustning er undtaget fra kravet om overtryksventil.

§ 42. Et telefon- eller et samtaleanlæg skal være typegodkendt og være hensigtsmæssigt og solidt konstrueret.

Stk. 2. Envejssamtaleanlæg (simplexanlæg) skal være indrettet, så forbindelsen fra dykker til dykkerassistent kun afbrydes i det tidsrum, dykkerassistenten taler til dykkeren, hvorefter afbryderne selv skal tilbagestille til forbindelsen fra dykkeren til dykkerassistenten.

Stk. 3. Kabeltilslutninger og -samlinger skal være aflastede for træk.

§ 43. En oppustelig opstigningsvest skal, hvor en sådan kræves i henhold til bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde og om erhvervsdykkerarbejde sikre udførelse, være typegodkendt:

a)    være fremstillet af egnet og holdbart materiale og være konstrueret til brug på 50 meters vanddybde.

b)   være forsynet med dobbelte overtryksventiler, hvoraf den ene skal være manuelt betjent.

c)    være af en type med egen trykluftflaske. På typer, der også er beregnet til oppustning med åndemiddel, skal tilslutningsslangen være forsynet med lynkobling.

Kapitel 2

Hjælpetilbehør og -materiel

§ 44. Førstehjælps- og genoplivningsudstyr skal være anbragt i en solid kuffert og skal mindst bestå af:

1) dansk instruktion i brugen af udstyret,

2) ventilationspose,

3) masker af forskellige størrelser (mindst 2)

4) forlængerslange,

5) hovedstrop til maske,

6) oxygenflasker beregnet for 200 bar (overtryk) og med et samlet rumfang på 2 liter,

7) reduktionsventil med manometer og indbygget fast doseringsventil, 0 til 10 liter/min,

8) sug til rensning af luftveje, og

9) forbindingskasse

Stk. 2. Ovennævnte oxygenflaske skal med hensyn til konstruktion, trykprøvninger - herunder periodiske trykprøvninger - farve m.v. opfylde de af Arbejdstilsynet fastsatte regler, for tiden bekendtgørelse nr. 338 af 11. december 1935 med senere ændringer om Indretningen og Brugen af transportable Beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under Tryk opløste Luftarter og bekendtgørelse nr. 242 af 6. juni 1978 om EF-direktiv om trykbeholdere.

Stk. 3. Det samlede førstehjælps- og og genoplivningsudstyr skal være typegodkendt.

§ 45. En dykkerlejder skal være hensigtsmæssigt udformet, af tilstrækkelig længde og styrke og skal under brug være solidt fastgjort.

Stk. 2. Åbne og lukkede klokker samt kurve skal opfylde de for lignende arrangementer gældende bestemmelser, hvor de efter deres hensigt kan komme til anvendelse, jf. Afsnit V, kapitel 3. Spilarrangementet skal være udstyret med en anordning, som automatisk fastholder arrangementet i position, såfremt energitilførslen svigter, og skal i øvrigt være sikkert og let at betjene.

Stk. 3. Regulering af arrangementets affiringshastighed må ikke ske ved en bremseanordning, men skal ske ved styring af drivaggregatet.

Stk. 4. Prøvning og eftersyn af sådanne arrangementer skal ske således, at bestemmelserne i bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde er opfyldt.

§ 46. Elektriske anlæg, maskiner og installationer, der benyttes i forbindelse med dykning eller er installeret i dykkermateriel, skal opfylde relevante bestemmelser i stærkstrømsreglementet eller tilsvarende bestemmelser fastsat i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. HFI-relæ skal monteres. Neddykket materiel skal være godkendt.

§ 47. Ethvert mekanisk værktøj, der anvendes i forbindelse med dykning, skal udover det i bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde anførte opfylde de til enhver tid gældende af Arbejdstilsynet udfærdigede bestemmelser for sådant værktøj.

§ 48. Et dekompressionskammer skal med hensyn til konstruktion opfylde de af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Et dekompressionskammer skal være indrettet og udstyret som anført:

a.    Luger og lemme skal åbne mod kammerets tryk, eller der skal være monteret advarselsarrangement mod utilsigtet åbning, så længe kammeret er under tryk. Såfremt kammeret er udstyret med arrangement for sammenkobling med andet kammer, skal koblingen være godkendt.

b.    Et dekompressionskammer skal tilsluttes en egen åndemiddelkilde. Der skal endvidere forefindes særskilt rørsystem for tilslutning af den i § 65 nævnte reserveåndemiddelkilde.

c.    Er et kammer for dekomprimering af flere personer udstyret med oxygendoseringsanlæg, skal doseringen ske gennem automatisk doseringsventil med maske, og der skal være truffet foranstaltninger til fjernelse af den udåndede oxygen fra maske og kammer. Der skal endvidere forefindes arrangement for kontinuerlig oxygenmåling af kammeratmosfæren med akustisk alarmsystem.

d.    Åndemiddelkilde, rørsystemer og ventiler skal være dimensionerede, så de i godkendte dekompressionstabeller anførte re- og dekompressionstider samt de i afsnit VI anførte bestemmelser om åndemiddelmængder kan overholdes.

e.    Udover det for trykbeholdere krævede apparatur m.v. skal kammeret være udstyret med måleapparatur for kontrol af ventilationsmængden i kammeret samt med termometer.

       Tryk og temperatur skal endvidere kunne aflæses fra kammerets indre.

f.    Automatisk styret opvarmningsanlæg samt et afkølingsanlæg (eventuel overrisling) skal forefindes.

g.    Betjeningsventiler, trykmåler m.v. skal være hensigtsmæssigt placerede uden for kammeret nær betjeningsstedet.

h.    Kammeret skal være monteret med indvendig eller udvendig lyskilde, og det skal være udstyret med let tilgængelige observationsåbninger, igennem hvilke personer kan overvåges visuelt. Endvidere skal der i hver kammerafdeling forefindes hoved- og nødkommunikationsanlæg samt midler for nødsignallering mellem afdeling og betjeningssted, samt en træ- eller plastichammer til nødsignalering.

i.     Elkontakter og lignende skal være anbragt uden for kammeret, eller de skal på samme måde som elektriske brugsgenstande såsom belysningslegemer, varmeovne, samtaleanlæg m.v. være tryktæt afskærmede (eksplosionssikker udførelse) eller gnist- og glødefri.

j.     Alt inventar samt installationer i kammeret (gulve, bænke, hynder m.v.) skal være udført af ikke-brændbart og gnistfrit materiale, og eventuelt anvendt maling skal være brandhæmmende. Anvendte materialer og maling må ikke kunne afgive giftige dampe.

k.    Der skal i kammeret være anbragt egnede slukkemidler eller være monteret egnede slukningsanlæg eller ildslukkere, der ikke indeholder eller udvikler kvælende eller giftige luftarter.

l.     Udvendigt skal der på et iøjenfaldende sted på kammeret på tydelig og varig måde være anført følgende advarsel:

       »Brug af åben ild, herunder tobaksrygning, i kammeret er forbudt. Tændstikker, cigarettændere og lignende må ikke medtages i kammeret. Olie eller andre stoffer, der kan selvantænde eller afgive brandfarlige eller giftige luftarter, samt beklædningsgenstande og lignende mættet med sådanne stoffer, må ikke medtages i kammeret.«

m.   Ved kammeret skal forefindes instruktionshæfte, godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller samt tabeller for dosering af ventilationsluft.

Stk. 3. Et kammer, der er synet og godkendt, før 1. april 1988, skal have et arbejdstryk på mindst 3 bar (overtryk).

Stk. 4. Et kammer, der er godkendt og synet første gang den 1. april 1988 eller derefter, skal være konstrueret til et arbejdstryk på mindst 5 bar (overtryk). Det skal være dimensioneret således, at der foruden dykkeren kan opholde sig en hjælper i kammeret, og det skal være udstyret med personsluse samt være forberedt for installation af oxygendoseringsanlæg.

§ 49. Behandlingskamre skal med hensyn til konstruktion og udstyr opfylde de i § 48, stk. 2 og 4 fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Sådanne kamre skal endvidere være udstyret med person- og medicinsluse, samt oxygendoseringsanlæg.

Stk. 3. Endvidere skal kammerets åndemiddelkilde, rørsystemer og ventiler være dimensionerede, så de i godkendte behandlingstabeller anførte behandlingstider og -tryk kan overholdes i overensstemmelse med afsnit VI.

§ 50. Andre kamre, såsom trykkamre for personophold eller persontransport og lignende særlige formål, skal opfylde de i §§ 48 og 49 anførte bestemmelser, i det omfang Søfartsstyrelsen finder det teknisk og sikkerhedsmæssigt nødvendigt.

§ 51. Ved ethvert anlæg skal der være nødvendigt værktøj for montering, adskillelse, eftersyn og justering.

Stk. 2. Anvendes et andet åndemiddel end almindelig atmosfærisk luft, skal der være et egnet instrument for kontrol af åndemidlets sammensætning, herunder specielt dets oxygenindhold.

Stk. 3. Anvendes blandingsgas med særskilt oxygendosering eller i et lukket kredsløb skal der være egnede instrumenter til kontrol af sammensætningen af det til dykkeren tilførte åndemiddel - herunder oxygen og carbondioxid. Der skal envidere være mulighed for kalibrering af kontrolinstrumenterne.

§ 52. Ved ethvert kompressoranlæg og ved ethvert trykkammeranlæg skal der være en godkendt instruktions- og vedligeholdelsesbog.

Stk. 2. Ved ethvert trykkammeranlæg skal der endvidere være godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller.

Stk. 3. Et eksemplar af dykkerloven, for tiden lov nr. 214 af 23. maj 1979, samt de i medfør af denne udstedte bekendtgørelser skal ligeledes forefindes.

§ 53. En instruktions- og vedligeholdelsesbog skal være inddelt i følgende afsnit:

Afsnit I skal indeholde oplysninger om den pågældende udrustnings eller trykkammers type og fabrikat samt en rubrik beregnet til angivelse af navn og adresse på udrustningens eller trykkammerets ejer. Endvidere skal afsnittet indeholde en rubrik, hvor Søfartsstyrelsen - for synspligtigt materiel - kan påføre det materiellet tildelte kontrolnummer.

Afsnit II skal indeholde en teknisk beskrivelse af den pågældende type udrustning eller trykkammer, de enkelte dele samt en samlet illustration af materiellet. Endvidere skal afsnittet indeholde en kopi af de af Søfartsstyrelsen meddelte godkendelser.

Afsnit III skal indeholde en bruger- og vedligeholdelsesvejledning samt en reservedelsoversigt.

Afsnit IV skal være på mindst 10 sider, hvor materiellets ejer og/eller bruger kan indføre relevante oplysninger om stedfundne større eftersyn, reparationer, udskiftninger af dele m.v.

Kapitel 3

Tillægsbestemmelser for off-shore dykkermateriel

 

Off-shore dykkersystemer

§ 54. Off-shore dykkersystemer er udover bestemmelserne i dette afsnit omfattet af de for de pågældende anlæg og udstyr relevante bestemmelser i afsnit I-VI, afsnit VII, §§ 70-71, samt afsnit VIII og IX og skal tillige med hensyn til udformning og konstruktion opfylde bestemmelserne i kapitel 2 i koden, se bilag 1 til bekendtgørelsen. Ændringer til koden offentliggøres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.

§ 55. Kamre, der er omfattet af § 2.2.1 i koden, skal have en indvendig diameter på mindst 1800 mm, og kamre, der er omfattet af § 2.2.2 i koden, skal have en indvendig diameter på mindst 2100 mm.

Stk. 2. Samtlige luger på de i afsnit 2.2 i koden omhandlede kamre og sluser skal være anbragt således, at sikkerhedsmekanismer forhindrer, at en luge kan åbnes, når der ikke er foretaget trykudligning.

Stk. 3. Der skal forefindes mekanismer, som låser klokker og/eller kamre til tilkoblingstrunk eller trunke i kammerkomplekser. Mekanismen skal være således indrettet, at fra- og tilkobling af klokke eller kammer kun kan foretages, såfremt trykket i tilkoblingstrunken er lig den ydre atmosfæres tryk.

Stk. 4. Kammerkomplekser, der anvendes ved mætningsoperationer, skal være således indrettet, at det til enhver tid er muligt at evakuere eller udtage enkelte dykkere af komplekset.

Stk. 5. På lukkede klokker skal den totale vægt, jf. kodens § 2.3.1, nr. 2, være angivet på holdbar og synlig måde.

Stk. 6. En lukket klokke skal endvidere være:

- forsynet med automatisk virkende omkoblingsventil, som sikrer nødåndemiddel-tilførsel til dykkere i klokken i tilfælde af svigtende tilførsel gennem hovedumbilical

- forsynet med et manuelt betjent arrangement, der sikrer, at kun en begrænset mængde oxygen ad gangen kan tilføres klokkens atmosfære.

Stk. 7. Lukkede klokker, der ikke indgår i et dykkersystem, skal opfylde de samme regler, som gælder for klokker, der indgår i et dykkersystem.

Evakueringssystem for dykkere i kammer under tryk

§ 56. For det tilfælde, at skibet eller den flydende eller faste installation må forlades, skal der forefindes et evakueringsarrangement, som egner sig til en sikker og forsvarlig evakuering af alle dykkere, der udfører mætningsdykkeroperationer.

Stk. 2. Evakueringsarrangementet skal omfatte en hyperbarisk redningsbåd eller en anden godkendt evakueringsenhed, som giver tilsvarende sikkerhed. Evakueringsarrangementet skal på skibet eller den flydende eller faste installation være brandsikret, til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

Stk. 3. En hyperbarisk redningsbåd skal i det omfang det er praktisk muligt ud fra redningsbådens specielle funktion som evakueringsenhed for dykkere konstrueres, bygges og udrustes i henhold til de til enhver tid gældende krav til helt lukkede redningsbåde. Forefindes den hyperbariske redningsbåd på et skib eller installation, hvor redningsmidlerne er krævet brandsikrede, skal den hyperbariske redningsbåd også være brandsikret.

Stk. 5. Evakueringen skal kunne ske på ikke over 10 minutter, regnet fra dykkerne forlader de normale opholdskamre til evakueringsenheden er på vandet og fri af skibet.

Stk. 6. Evakueringsenheden skal være i stand til, udrustet og bemandet, at kunne underbringe dykkerne under tryk eller dekomprimering i mindst 72 timer. Endvidere skal det være muligt at overvåge og regulere atmosfæren i trykkammeret.

Stk. 7. Evakueringsenheden skal være udstyret med et indbygget selvstændigt kontrolleret åndesystem (BIBS) for oxygen, gas til behandling eller blandingsgas med en maske for hver person kammeret er beregnet til samt mindst een ekstra maske.

 

Åbne klokker

§ 57. Åbne klokker skal, hvad angår udstyr til håndtering, opfylde de samme krav, som gælder for håndtering af lukkede klokker, jf. afsnit 2.7 i koden.

Stk. 2. En åben klokke skal endvidere være:

1.   stor nok til at rumme mindst 2 dykkere med komplet dykkerudrustning.

2.   forsynet fra overfladen med en hovedumbilical, der skal være fæstnet til løftewiren, og som har tilstrækkelig kapacitet til vedligeholdelse og ventilering af luftlomme og endvidere har kapacitet til at forsyne dykkerne med nødvendig åndemiddelmængde, varmt vand og kommunikation,

3.   udstyret med et egnet panel, til hvilket dykkerens umbilical tilsluttes,

4.   udstyret med doseringsanlæg, der vedligeholder og ventilerer luftlommen med minimum 30 l/min. x antal dykkere x absolut tryk i bar,

5.   udstyret med observationsåbninger,

6.   udstyret med 2 vejssamtaleanlæg til overfladen,

7.   udstyret med gitter/rækværk, som sikrer at dykkerne ikke falder ud,

8.   udstyret med håndgreb, som dykkerne kan holde fast i under anvendelse af klokken.

9.   udstyret med belysning, sikret som efter reglerne for lukket klokke,

10. beskyttet bedst muligt mod mekanisk overlast,

11. sikret mod at gå i rotation,

12. udstyret med øjer og beslag efter reglerne for lukket klokke og

13. have reserveluftbeholdning monteret på dykkerklokken for ventilation i mindst 1/2 time til det antal personer, klokken er godkendt til og på størst tilladte dybde. Der skal kunne åbnes for reserveluften indvendigt i dykkerklokken.

 

Kurve

§ 58. Kurve skal, hvad angår udstyr til håndtering, opfylde de samme regler, som gælder for håndtering af lukkede klokker, jf. afsnit 2.7 i koden.

Stk. 2. Den skal endvidere være:

1.    stor nok til at rumme 2 dykkere med udstyr,

2.    udstyret med gitter/rækværk, som sikrer dykkerne mod at falde ud af kurven,

3.    indrettet således, at en bevidstløs dykker uden besvær kan bjærges ind i kurven og ikke glider ud fra denne,

4.    udstyret med håndgreb, hensigtsmæssigt anbragt så dykkerne kan holde sig fast under anvendelse,

5.    udstyret med en skærm, som beskytter dykkerne mod faldende genstande,

6.    udstyret med min. 8000 liter åndemiddel målt ved atmospfæretryk og monteret med et for dykkerudrustningen passende reduktions- og doseringsarrangement med et enkelt tilkoblingsarrangement,

7.    sikret mod at gå i rotation og

8.    udstyret med mulighed for alternativt fastgørelsesarrangement.

Afsnit VI

Åndemidler og disses renhed, sammensætning, mængder, m.v.

§ 59. Åndemidler må ikke indeholde skadelige stoffer af en sådan art og i sådanne mængder, at dykkerens helbred kan skades, ligesom åndemidler ikke må indeholde generende lugt- eller smagsstoffer eller vanddamp i mængder, der kan give anledning til skadelig kondensation eller isdannelse i materiellet.

§ 60. Åndemiddel leveret fra materiel, der ikke er forsynet med en af Søfartsstyrelsen udstedt gyldig attest, skal være deklareret som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Af deklarationen skal fremgå, hvilke luftarter åndemidlet indeholder angivet i volumenprocent, idet atmosfærisk luft med 20-21 vol. pct. oxygen (02) i dette tilfælde regnes som en luftart. Det skal endvidere fremgå, at indholdet af nedennævnte stoffer i åndemiddel til anvendelse under dykning på dybder indtil 50 m eller ved overtryk indtil 5 bar ikke overstiger de for de enkelte stoffer angivne værdier målt ved atmosfæretryk:

Carbondioxid (CO2) ...................................    500 ppm 

Carbonmonooxid (CO) ..................................     10 ppm 

Nitrøse gasser (NO+NO2) ..............................    0,5 ppm 

Olie- og støvpartikler ...............................  0,3 mg/m3 

Vand (H2O) 

(højtrykskompressorer) ...............................  100 mg/m3 

Vand (H2O) 

(lavtrykskompressorer) ...............................  500 mg/m3 

Stk. 3. Indholdet af de i stk. 2 nævnte stoffer skal ved anvendelse på større dybder end 50 meter eller ved større overtryk end 5 bar mindskes proportionalt med trykstigningen.

§ 61. I ethvert åndemiddel, der anvendes i forbindelse med dykning eller dekompression, skal oxygenpartialtrykket på den dybde eller under det tryk, hvor dykkeren befinder sig, mindst udgøre et absolut tryk på 0,2 bar i kompressionsøjemed, med blandingsgas bestående af helium og oxygen dog 0,16 bar, og afhængig af dykketidens længde under normale forhold højst antage de nedennævnte anførte absolutte tryk:

 

 ---------------------------------------------------------------- 

 

 Dykningens varighed i minutter ved anvendelse 

 

 af atmosfærisk luft eller blandingsgas som 

 

 åndemiddel:................    3    4   50    6   80  120  240 

 

 Oxygenpartialtryk i bar:...  1,6  1,5  1,4  1,3  1,2  1,1  1,0 

 

 ---------------------------------------------------------------- 

 

Stk. 2. Enhver sammensætning af blandingsgas skal være godkendt.

Stk. 3. Atmosfærisk luft må ikke anvendes som åndemiddel under dykning på større dybder end 50 meter, men skal erstattes af en godkendt blandingsgas af en sammensætning, der er passende til dykkedybden.

Stk. 4. Attesten med eventuelle bilag opbevares i forbindelse med materiellet således, at den til enhver tid på forlangende kan forevises Søfartsstyrelsen og således, at den er til rådighed for dykkerne.

§ 62. Med atmosfærisk luft som åndemiddel skal en reduktions- og doseringsventil (lungeautomat) ved et forsyningstryk på 20 bar (overtryk) eller derover og på enhver dybde (ved ethvert tryk), hvortil den kan godkendes, kunne påvirkes ved et rimeligt åndedrætsarbejde til en konstant ydelse og mindst 130 l luft/min. målt ved det til dybden svarende tryk.

Stk. 2. De maksimale ind- og udåndingsmodstandsværdier må ikke på nogen vanddybde, hvortil ventilen kan godkendes, overstige de af Søfartsstyrelsen nærmere fastlagte værdier.

§ 63. En konstant ventileret udrustning, som nævnt i § 6, skal kunne ventileres med mindst 90 l atmosfærisk luft/min., målt ved det til dybden svarende tryk.

Stk. 2. Åndemiddelmængden skal dog altid være tilstrækkelig til, at dykkeren ikke på noget tidspunkt eller under noget tryk, indånder luft med et carbondioxid (CO2) partialtryk større end 0,01 bar.

§ 64. Dekompressionskamre skal kunne tilsluttes egen åndemiddelkilde med en kapacitet, der er tilstrækkelig til mindst 2 gange, og hver gang på mindre end 2 minutter, at kunne bringe trykket i kammeret op på et overtryk på 3 bar, samt til under den for vedkommende dykning i henhold til godkendte dekompressionstabeller krævede dekompressionstid og ved det i tabellerne krævede tryk at kunne ventilere kammeret med mindst 30 l luft/min. for hver person, kammeret er beregnet til, jf. endvidere § 63, stk. 2, vedrørende størst tilladte carbondioxid (CO2) partialtryk. Der skal endvidere være reserveåndemiddelkilde med samme ventilationskapacitet.

§ 65. Behandlingskamre skal kunne tilsluttes egen åndemiddelkilde med en kapacitet, der er tilstrækkelig til 2 gange og hver gang på mindre end 2 minutter at kunne bringe trykket i kammer og personsluse op på et overtryk på 5 bar. Åndemiddelkilden skal endvidere kunne ventilere kammeret med 30 l luft/min. for hver person i kammeret i et tidsrum svarende til den i godkendte tabeller længste behandlingstid og ved det i tabellerne anførte tryk, jf. endvidere § 63, stk. 2, vedrørende størst tilladte carbondioxid partialtryk. Der skal endvidere være reserveåndemiddelkilde med samme ventilationskapacitet.

§ 66. Anvendes blandingsgas til dykning, dekompression eller behandling m.v., skal denne være af tilsvarende renhed som foreskrevet i § 60. Den skal forefindes og kunne tilføres i tilsvarende mængder og tryk som i §§ 60-64 anført, ligesom åndemodstand i åndemateriel for sådanne luftblandinger ikke må overstige godkendte værdier.

Stk. 2. Anvendes blandingsgas i forbindelse med dekompression eller i behandlingsøjemed, kan denne blandingsgas, hvor oxygenpartialtrykket dog mindst skal udgøre et absolut tryk på 0,2 bar, anvendes i en periode og ved et partialtryk som overskrider de i § 61 anførte maksimalværdier. Blandingsgassen skal endvidere være af tilsvarende renhed som foreskrevet i § 60 og anvendelsen godkendt af Søfartsstyrelsen.

Afsnit VII

Godkendelse og syn

Kapitel 1

Dykkermateriel, som anvendes i forbindelse med erhvervsmæssigt ikke off-shore dykkerarbejde, eller som udlejes

§ 67. Inden nedennævnte kategorier af dykkermateriel tages i anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssigt dykkerarbejde eller udlejes, skal det synes af Søfartsstyrelsen:

1.    Åndemiddelkilder, jf. §§ 16-24.

2.    Dykkerudrustninger, jf. §§ 4-6.

3.    Dekompressionskamre, jf. § 48.

4.    Behandlingskamre, jf. § 49.

5.    Trykkamre for personophold eller -transport, jf. § 50.

§ 68. Konstateres ved første syn, at det i § 67 nævnte materiel opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, udfærdiger Søfartsstyrelsen en attest herom. Attesten er gyldig i 5 år regnet fra synsmåneden, jf. dog stk. 3. Søfartsstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, forlænge gyldigheden med indtil 3 måneder.

Stk. 2. Inden attestens gyldighed udløber, skal det af denne omfattede materiel underkastes fornyet syn af Søfartsstyrelsen, der påtegner attesten om opretholdelse af gyldigheden for en ny 5-årig periode, jf. dog stk. 3, såfremt det er konstateret, at materiellet opfylder bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 3. Det af attesten omfattede materiel skal endvidere på ejerens foranledning synes en gang årligt - i synsmåneden - af en af Søfartsstyrelsen autoriseret person eller firma, som ikke er ejer af pågældende materiel. Synet skal være så omfattende, at det kan konstateres, om materiellets enkelte dele er i forskriftsmæssig stand og sikkerhedsmæssigt forsvarlig samt om det af kompressoranlæg producerede åndemiddel opfylder de i § 60, stk. 2, nævnte krav til renhed. Synet skal ved synsmånedens udløb indberettes til Søfartsstyrelsen på en særlig rapportformular, som kan rekvireres hos Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Attesten med eventuelle bilag skal opbevares i forbindelse med materiellet således, at den til enhver tid på forlangende kan forevises Søfartsstyrelsen og således, at den er til rådighed for dykkerne.

Stk. 5. Uanset de i stk. 1 og 2 anførte terminer, kan Søfartsstyrelsen fastsætte samme synsmåned for materiel, der har samme ejer, ligesom Søfartsstyrelsen kan anføre ens materiel i samme attest eller i en attestmappe, såfremt dette skønnes formålstjentligt.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen er til enhver tid berettiget til uden retskendelse at foretage uanmeldte kontrolsyn af dykkermateriellet. Søfartsstyrelsens medarbejdere skal på forlangende forevise legitimation. Politiet yder om fornødent Søfartsstyrelsen bistand til at gennemføre synet.

§ 69. Såfremt der til dykkermateriel anskaffes nyt trykkammer, individuelt fremstillet åndemiddelbeholder til eksisterende kompressoranlæg og beholderanlæg, eller såfremt materiel eller dele heraf undergår reparation eller ændring af væsentlig betydning, skal Søfartsstyrelsen, inden materiellet tages i brug, tilkaldes til kontrolsyn, og attesten skal påtegnes om anskaffelse, reparation eller ændring.

§ 70. Såfremt det ved et syn konstateres, at dykkermateriellet ikke er i forsvarlig stand, kan Søfartsstyrelsen ved påtegning af attesten nedlægge forbud mod, at materiellet benyttes, og forsyne det med plombe indtil det er bragt i forsvarlig stand. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen plombere dykkermateriel, som ikke har gyldig attest.

Stk. 2. Findes mangler af mindre væsentlig betydning, kan attesten gives en påtegning herom med angivelse af en dato, inden hvilken manglerne skal være afhjulpet.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan i nødvendigt omfang forsyne dykkermateriel med identifikationsmærker.

§ 71. Det påhviler ejeren af dykkermateriellet, uanset om dette anvendes, at anmelde til Søfartsstyrelsen, hvor og hvornår de 5-årlige syn ønskes foretaget.

Stk. 2. Det påhviler ejeren såvel som enhver, der handler på dennes vegne, at yde Søfartsstyrelsen fornøden bistand ved dets undersøgelser.

Stk. 3. Endvidere påhviler det ejeren ved salg af en erhvervsdykkerudrustning, trykkammeranlæg eller tilsvarende sammensætning af dykkermateriel at anmelde salget til Søfartsstyrelsen med angivelse af købers navn og adresse.

§ 72. De givne bestemmelser om syn af dykkermateriel berører ikke den dykkeren efter dykkerlovens § 12 påhvilende pligt til, hver gang noget dykkermateriel tages i brug, selv at forvisse sig om, at de enkelte dele er i orden, samt til at instruere personel, der er beskæftiget i forbindelse med den pågældende dykkeropgave, om deres pligter, mens dykkerarbejdet foregår.

Kapitel 2

Off-shore dykkersystemer

§ 73. Off-shore dykkersystemer, der er dansk ejet, skal være godkendte og forsynet med certifikat, jf. dog § 75.

Stk. 2. Systemet skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i kapitel 2 i koden, se bilag 1 til bekendtgørelsen

Stk. 3. Såfremt et system besigtiges helt eller delvist af et anerkendt klassifikationsselskab kan en af selskabet udstedt besigtigelsesrapport danne helt eller delvist grundlag for godkendelse og udstedelse af certifikat.

§ 74. Inden et off-shore dykkersystem, som ikke er dansk ejet, tages i brug på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde, skal Søfartsstyrelsens tilladelse foreligge.

Stk. 2. Med henblik på at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse skal følgende indsendes til Søfartsstyrelsen:

1.    manual for dykning og sikkerhed,

2.    manual for nødprocedurer, (incl. contingency manual),

3.    manual med dekompressions- og bemandingstabeller,

4.    oplysning om hvilken enhed (skib, platform m.v.), systemet er eller skal om bord i,

5.    oplysning om hvilke typer dykkeroperationer, der påtænkes udført, samt hvor og hvornår de skal udføres,

6.    generalarrangement, som på fyldestgørende måde viser dykkersystemet og dettes placering om bord,

7.    en kort beskrivelse af selve systemet med tilhørende certificerings- og operationsmanual,

8.    en kort beskrivelse af dykkernes personlige udstyr og

9.    kopier af dykkercertifikater og helbredsattester for hver enkelt dykker.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen skønner på grundlag af det i stk. 2 nævnte materiale, hvorvidt det er nødvendigt at foretage helt eller delvist syn af systemet.

Stk. 4. Gyldighedsperioden af den i stk. 1 nævnte tilladelse fastsættes af Søfartsstyrelsen.

§ 75. Konstateres det ved første syn, at det i § 73 nævnte system opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, udfærdiger Søfartsstyrelsen et certifikat. Certifikatet er gyldigt i 5 år regnet fra synsmåneden, jf. dog sk. 3.

Stk. 2. Inden certifikatets gyldighed udløber, skal systemet underkastes nyt syn, og såfremt det konstateres, at systemet opfylder ovennævnte bestemmelser, udfærdiger Søfartsstyrelsen nyt certifikat, som er gyldigt i 5 år regnet fra synsmåneden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Systemet skal endvidere kontrolsynes en gang årligt i synsmåneden. Synet skal være så omfattende, at det kan konstateres, om systemets enkelte dele er i forskriftsmæssig stand og sikkerhedsmæssigt forsvarlige, samt om det af kompressoranlægget producerede åndemiddel opfylder de i § 60, stk. 2, nævnte krav til renhed. Er synets resultat tilfredsstillende, skal certifikatet påtegnes herom af Søfartsstyrelsen. Såfremt synet er udført af et anerkendt klassifikationsselskab, skal selskabet påtegne certifikatet.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 68, stk. 4-6, og §§ 69-72 gælder ligeledes for off-shore dykkersystemer.

§ 76. For danskejede temporære off-shore dykkersystemer gælder de i § 73 anførte synskrav.

Afsnit VIII

Straffebestemmelse

§ 77. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde i medfør af dykkerlovens § 15, stk. 2 og lov om visse havanlæg § 21, stk. 2.

Afsnit IX

Ikrafttræden

§ 78. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.april 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 48 af 7. februar 1980 om dykkermateriel. Attester udstedt i medfør af nævnte bekendtgørelse bevarer gyldigheden indtil den på attesten anførte udløbsdato, ligesom udstyr m.v., der er typegodkendt i medfør af nævnte bekendtgørelse, bevarer sin typegodkendelse i indtil 5 år.

 

Industriministeriet, den 15. januar 1988

NIELS WILHJELM

/Torben Ginnerup

 

.

.

.

 

(* 1) Søfartsstyrelsen offentliggør løbende navnene på anerkendte standarder i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.

.

 

Bilag 1 Til bekendtgørelse nr. 29 af 15/1 1988 om dykkermateriel KODE VEDRØRENDE SIKKERHED I FORBINDELSE MED DYKKERSYSTEMER Resolution A 536 (13). Vedtaget den 17. november 1983 af International Maritime Organization (IMO). (Uddrag) KAPITEL 2. UDFORMNING, KONSTRUKTION OG SYN

2.1. Almindelige bestemmelser.

2.1. Almindelige bestemmelser.

2.1.1: Så vidt det er fornuftsmæssigt og praktisk muligt, skal et dykkersystem være af en sådan udformning og konstruktion, at der, hvis en enkelt komponent svigter, ikke opstår en farlig situation.

2.1.2: Dykkersystemet og komponenter til disse skal være udformet til de forhold, under hvilke de er godkendt til at anvendes.

2.1.3: Materialer til komponenter til dykkersystemer skal være egnede til deres påtænkte anvendelse.

2.1.4: Alle komponenter til et dykkersystem skal være udformet, konstrueret og afprøvet i overensstemmelse med internationale eller nationale standarder (* 2), der er anerkendt af den administrerende myndighed, eller i overensstemmelse med patentspecifikationer, der kan anerkendes af den administrerende myndighed.

2.1.5: I forbindelse med udformningen af trykbeholdere, herunder tilbehør som f.eks. luger, hængsler, lukkemekanismer og gennemføringer, skal der, ud over konstruktionsparametre, så som tryk, temperatur, vibration og drifts- og miljømæssige forhold, tages hensyn til følgerne af hård behandling og ulykker.

2.1.6: Alle komponenter i et dykkersystem skal være udformet, konstrueret og anbragt på en sådan måde, at rengøring, desinfektion, eftersyn og vedligeholdelse nemt kan finde sted.

2.1.7: Et dykkersystem skal indeholde det nødvendige kontroludstyr til sikker udførelse af dykkeroperationer.

2.2 Overflade-trykkamre.

2.2.1: Et dykkersystem skal mindst indeholde enten et overfladetryk-kammer med to separate rum eller to sammenhængende separate kamre, der er således konstrueret, at mandskab kan bevæge sig både ind og ud, mens det ene rum eller kammer vedbliver at være under tryk. Alle luger skal være udformet således, at alle låsemekanismer, hvis sådanne forefindes, kan betjenes fra begge sider.

2.2.2: I det tilfælde, hvor et overflade-trykkammer skal anvendes under omstændigheder, hvor en person skal forblive under tryk i en sammenhængende periode på over 12 timer, skal det være indrettet således, at de fleste dykkere kan stå oprejst og ligge udstrakt på deres brikse. Det mindste af de to rum skal være stort nok til mindst to personer. Det ene af disse rum skal være et opholdsrum.

2.2.3: Opholdsrummet og andre rum til brug for dekompression skal være forsynet med en sluse, hvorigennem proviant, medicin og udstyr kan sluses ind i kammeret, mens de personer, der befinder sig i det, forbliver under tryk.

2.2.4: Sluser skal være indrettet således, at de ikke kan åbnes ved et uheld under tryk, og, hvor det er nødvendigt, bør de være forsynet med interlock for at sikre dette.

2.2.5: Ethvert trykkammer skal være forsynet med observationsåbninger, således at alle personer indenfor kan observeres udefra.

2.2.6: Et overflade-trykkammer skal være således indrettet, at der er passende omgivelser og faciliteter for de personer, der skal anvende det, idet der tages hensyn til arten og varigheden af dykkeropgaven. I tilfælde af, at dykkere skal opholde sig i det i mere end 12 timer, skal det være forsynet med toiletfaciliteter. Toiletfaciliteter, der tømmer affaldsstoffer ud, skal være forsynet med passende interlocks.

2.2.7: Dykkersystemet skal være således indrettet, at der kan ske en sikker overførsel af en person under tryk fra dykkerklokken til overflade-trykkammeret (og omvendt).

2.3. Dykkerklokker.

2.3.1: En dykkerklokke skal:

1. være forsynet med tilstrækkelig beskyttelse mod mekanisk beskadigelse under håndteringen,

2. være forsynet med et ekstra løftebeslag, der kan holde til klokkens fulde tørvægt, herunder ballast og udstyr såvel som de dykkere, der måtte befinde sig i klokken,

3. være forsynet med midler, hvorved hver dykker, der benytter klokken, kan entre og forlade den sikkert samt midler til at bjærge en bevidstløs dykker ind i en tør klokke.

2.3.2: Luger i dykkerklokker skal være udformet således, at de ikke kan åbnes ved et uheld under normalt arbejde. Alle luger skal være udformet således, at eventuelle låsemekanismer kan betjenes fra begge sider.

2.3.3: En dykkerklokke skal være indrettet således, at der er passende omgivelser og faciliteter for de personer, der skal anvende den, idet der tages hensyn til arten og varigheden af dykkerarbejdet.

2.3.4: Enhver dykkerklokke skal være forsynet med observationsåbninger, der, så vidt det er praktisk muligt, gør det muligt for en person indenfor, at observere dykkere uden for klokken.

2.3.5: Dykkerklokker skal være udformet således, at der er tilstrækkelig plads til det antal personer, de er beregnet til - sammen med udstyret.

2.4. Andre trykbeholdere, der ikke er beregnet til personophold.

2.4.1: Der skal vises særlig agtpågivenhed i forbindelse med udformningen og materialevalget ved konstruktionen af trykbeholdere, der skal indeholde oxygen.

2.4.2: Oxygen og gasser med en vol. pct. oxygen på mere end 25 pct. skal opbevares i flasker eller trykbeholdere, der udelukkende er beregnet til sådanne gasser.

2.5. Rør, ventiler, rørforskruninger og slanger. 2.5.1: Rørsystemer skal være udformet således, at støjen inden i dykkerklokken og overflade-trykkammeret minimeres under normalt arbejde.

2.5.2: Et overflade-trykkammer skal være udstyret med de nødvendige ventiler, måleinstrumenter og andet udstyr til kontrol og angivelse af det indre tryk og andre forhold af betydning for sikkerheden i ethvert rum på et centralt sted uden for kammeret.

2.5.3: Ventiler, måleinstrumenter og andet udstyr, der er nødvendigt til kontrol og måling af trykket og andre forhold af betydning for sikkerheden i klokken skal være anbragt uden på klokken. Det udvendige tryk på dykkerklokken skal også angives inden i klokken.

2.5.4: Alle rørgennemføringer til kamre skal være forsynet med to afspærringsmidler så tæt på gennemføringen som muligt. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal den ene indretning være en kontraventil.

2.5.5: Alle overflade-trykkamre og dykkerklokker, som sættes under tryk separat, skal være forsynet med overtryksalarmer eller sikkerhedsventiler. Hvis de er forsynet med sikkerhedsventiler, skal der mellem kammeret og sikkerhedsventiler installeres en hurtigvirkende manuel afspærringsventil, der holdes åben ved hjælp af en let knækkelig wire. Undtaget herfra er afspærringsventiler for trykafgrænsning. Denne ventil skal være let tilgængelig for hjælperen, der overvåger kammerets drift. Alle andre trykbeholdere og flasker skal være forsynet med en sikkerhedsventil (trykaflastningsudstyr).

2.5.6: Rørsystemer, der eventuelt kan udsættes for højere tryk, end de er konstrueret til, skal være udstyret med en sikkerhedsventil (trykaflastningsudstyr).

2.5.7: Alle materialer, der anvendes i oxygensystemer skal være forenelige med oxygen ved arbejdstrykket og gennemstrømningshastigheden.

2.5.8: Brugen af højtryksoxygen-rørledninger skal minimeres ved montering af trykreducerende indretninger så tæt som muligt ved opbevaringsflaskerne.

2.5.9: Fleksible slanger, undtagen til umbilical, skal reduceres til et minimum.

2.5.10: Slanger til oxygen skal, så vidt det er praktisk muligt, være af brandhæmmende materiale.

2.5.11: Rørsystemer til blandingsgas eller oxygen under højt tryk må ikke føres gennem opholdsrum, maskinrum eller lignende rum.

2.5.12: Afgangsledninger skal være forsynet med en indretning, der modvirker indsugning på indtagssiden.

2.5.13: Gasser afgivet fra dykkersystemet skal ledes til fri luft borte fra antændelsesmuligheder, mandskab eller områder, hvor tilstedeværelsen af disse gasser kunne være farlig.

2.5.14: Alle højtryksrør skal være godt beskyttet mod mekanisk beskadigelse.

2.5.15: Rørsystemer, der indeholder gasser med mere end 25 pct. oxygen, skal behandles som systemer, der indeholder ren oxygen.

2.5.16: Oxygensystemer med et tryk på mere end 1,72 bar skal være forsynet med langsomtåbnende afspærringsventiler.

2.6. Forsyning med og opbevaring og kontrol af åndemiddel.

2.6.1: Ethvert overflade-trykkammer og enhver dykkerklokke skal være forsynet med tilstrækkeligt udstyr for tilførelse og vedligeholdelse af korrekt åndemiddelblanding til de personer, der opholder sig der på alle dybder ned til den maksimale arbejdsdybde. Når der tilføres kammeret ren oxygen skal der forefindes et separat rørsystem til dette.

2.6.2: Foruden det i 2.6.1 nævnte system skal ethvert overflade-trykkammer indeholde et særskilt kontrolleret indbygget åndesystem til oxygen, behandlingsgas eller »bund-blandingsgas« med mindst en maske til hver person, der opholder sig der. Disse skal være anbragt inden i hver enkelt rum, der sættes under separat tryk, og der skal forefindes udstyr til hindring af farlig ophobning af gasser.

2.6.3: Dykkerklokken skal være udformet med et selvstændigt åndemiddelsystem, der er i stand til at opretholde en tilfredsstillende koncentration af åndemiddel til dem, der opholder sig i klokken, i en periode på mindst 24 timer på den maksimale arbejdsdybde.

2.6.4: Oxygenflasker skal være anbragt på et godt ventileret sted.

2.6.5: Oxygenflasker må ikke opbevares nær antændelige stoffer.

2.6.6: Dykkersystemet og faciliteterne til opbevaring af åndemiddel må ikke være anbragt i maskinrum, hvis maskineriet ikke har forbindelse med dykkersystemet. I tilfælde, hvor dykkerarbejdet kræver, at systemer befinder sig i farlige områder, skal det elektriske udstyr imødekomme kravene til sådant udstyr i farligt område. Dykkersystemer må ikke anbringes i farlige områder betegnet som zone 0.

2.6.7: Et dykkersystem skal omfatte tilstrækkelig anlæg og tilstrækkeligt udstyr til at holde dykkerne i sikker termisk balance under normale arbejdsforhold.

2.6.8: Der skal forefindes midler til at holde dykkerne inden i klokken i termisk balance i mindst 24 timer i en nødsituation. Sådanne krav kan opfyldes ved hjælp af passive midler anbragt i klokken.

2.6.9: Til rørsystemer og gasopbevaringsflasker/trykbeholdere skal følgende farvekode anvendes:

Navn Symbol Farvekode

Oxygen (O2) Hvid

Nitrogen (N2) Sort

Luft (Luft) Hvid og sort

Carbondioxid (C02) Grå

Helium (He) Brun

Oxygen-helium-blandingsgas (O2He) Hvid og brun

Desuden skal hver flaske/trykbeholder være mærket med ovennævnte navn/symbol på de gasser, den indeholder. Mærkningen og farvekoden på gasopbevaringsflaskerne skal være synlige fra ventilenden.

2.7. Håndteringssystemer til dykkerklokker.

2.7.1: Et dykkersystem skal være udstyret med et hovedhåndteringssystem til sikring af sikker transport af dykkerklokken mellem arbejdsstedet og overfladetrykkammeret.

2.7.2: Håndteringssystemet skal være udformet med tilstrækkelige sikkerhedsfaktorer under hensyn til miljø- og arbejdsforhold, herunder de dynamiske belastninger, som dykkerklokken er udsat for, når den føres gennem luft/vand-skillefladen.

2.7.3: Håndteringssystemet skal muliggøre jævn og let styrbar håndtering af dykkerklokken.

2.7.4: Nedsænkningen af dykkerklokken skal under normale forhold ikke styres af bremser, men af spillets drivanordning.

2.7.5: Hvis energiforsyningen til håndteringssystemet svigter, skal bremser automatisk aktiveres.

2.7.6: I tilfælde af, at en enkelt komponent i hovedhåndteringssystemet skulle svigte, skal der forefindes et alternativt middel til at bringe klokken tilbage til overflade-trykkammeret. Desuden skal der være taget forholdsregler til ophentning af klokken i en nødsituation, hvor både hovedmidlet og det alternative middel svigter. Hvis dette indebærer opstigning ved hjælp af opdrift, skal den have tilstrækkelig stabilitet til at holde sig i en i alt væsentligt opret stilling, og der skal forefindes midler til forhindring af, at ballastvægte udløses ved et uheld.

2.7.7: Håndteringssystemer og sammenkoblingsindretninger skal muliggøre let og fast til- eller frakobling af en dykkerklokke til et overflade-trykkammer og dette selv under forhold, hvor moderskibet eller det flydende anlæg ruller, hugger eller har slagside til et forudbestemt antal grader.

2.7.8: Hvis der anvendes et drivkraftsystem til sammenkoblingsoperationer, skal der, i tilfælde af, at det normale drivkraftsystem skulle svigte, forefindes et hjælpe-drivkraftsystem eller et tilsvarende udstyr til sammenkobling af en dykkerklokke med et overflade-trykkammer.

2.8. Bestemmelser vedrørende dykkersystemets anbringelse på eller ved skibet eller det flydende anlæg.

2.8.1: Dykkersystemet og åndemiddelfaciliteterne skal være anbragt i rum eller på steder, som er tilstrækkeligt ventilerede og forsynet med passende elektrisk belysning.

2.8.2: Hvis en del af dykkersystemet er anbragt på dækket, skal der tages særligt hensyn til, at dette er fornuftigt beskyttet mod søen, overisning eller enhver beskadigelse, der måtte forårsages af andre aktiviteter om bord på skibet eller det flydende anlæg.

2.8.3: Der skal tages forholdsregler til at sikre, at dykkersystemet og hjælpeudstyret er sikkert fastgjort til skibet eller det flydende anlæg, og at udstyr, der er anbragt stødende op til det, er sikret på lignende måde. Systemkomponenternes indbyrdes bevægelse skal tages med i betragtning. Desuden skal fastgøringsarrangementerne være i stand til at opfylde enhver betingelse for redning af skibet eller det flydende anlæg, der måtte kræves opfyldt.

2.9. Forebyggelse, opdagelse og slukning af brand.

2.9.1: Alle materialer og alt udstyr, der anvendes i forbindelse med dykkersystemet, skal, så vidt det er praktisk muligt, være af en brandhæmmende type, således at risikoen for brand og antændelseskilder minimeres.

2.9.2: Områder i det indre af skibe eller flydende anlæg, hvor dykkeranlægget eller hjælpeudstyret er anbragt, skal være af brandsikker konstruktion i lighed med kontrolrumII grænsende op til hovedzoner.

2.9.3: Indvendige områder, hvor dykkerudstyr som f.eks. overfladetrykkamre, dykkerklokker og kontrolpaneler befinder sig, skal være dækket af et automatisk brandmeldings- og alarmsystem og være forsynet med et passende brandslukningssystem.

2.9.4: Transportable ildslukkere af godkendt type og konstruktion skal være fordelt ud over området, hvor dykkersystemet befinder sig. En af de transportable ildslukkere skal være anbragt ved indgangen til området.

2.9.5: I tilfælde af, at trykbeholdere befinder sig i lukkede rum, skal der forefindes et manuelt vandtagesystem (sprinkleranlæg) til afkøling og beskyttelse af sådanne trykbeholdere i tilfælde af brand udenfor. Et sådant anlæg skal have en dækningsgrad på 101/m2/pr. minut på det vandrette udfoldede areal. I tilfælde af, at trykbeholdere er anbragt på åbent dæk, anses brandslanger for at yde tilstrækkelig beskyttelse.

2.9.6: Ethvert rum i et overflade-trykkammer skal være forsynet med tilstrækkelige midler til at slukke en indvendig brand. Disse midler skal være i stand til at fordele slukningsmidlet hurtigt og effektivt overalt i kammeret.

2.10. Det elektriske system.

2.10.1: Alt elektrisk udstyr og elektriske installationer, herunder energiforsyningen, skal være udformet til de omgivelser, hvori de skal fungere, for at minimere risikoen for brand og eksplosion, og således at mandskabet ikke udsættes for elektrisk stød og farlige gasarter, og overflade-trykkammeret eller dykkerklokken ikke udsættes for galvanisk virkning.

2.10.2: I tilfælde af, at hovedelektricitetskilden til forsyning af dykkersystemet skulle svigte, skal der forefindes en uafhængig elektricitetskilde, således at dykkerarbejdet kan afsluttes på betryggende måde. Det er tilladt at benytte skibets nødelektricitetskilde som nødenergikilde, hvis denne har tilstrækkelig elektrisk kapacitet til at forsyne dykkersystemet og samtidig klare fartøjets nødbelastning.

2.10.3: Den alternative elektricitetskilde skal være anbragt uden for maskinrummet for at sikre, at den fungerer i tilfælde af brand eller anden nødsituation, der forårsager, at den elektriske hovedinstallation svigter.

2.10.4: Ethvert overflade-trykkammer og enhver dykkerklokke skal være forsynet med tilstrækkelige midler til normal- og nødbelysning til, at en person, der opholder sig der, kan aflæse måleinstrumenter og betjene systemet i ethvert rum.

2.11. Kontrolsystem.

2.11.1: Dykkersystemet skal være udformet således, at det sikrer, at central kontrol af, at systemet fungerer betryggende, kan opretholdes under alle vejrforhold.

2.11.2: Som minimumskrav skal der på det centrale kontrolsted forefindes faciliteter til overvågning af værdierne af følgende parametre for hvert rum, hvori der opholder sig personer:

 

 

 ---------------------------------------------------------------- 

 

                                              Rum 

 

                                --------------------------------- 

 

       Parametre                    Overflade-       Dykkerklokke. 

 

                                    trykkammer 

 

 ---------------------------------------------------------------- 

 

 Tryk eller dybde (* 3)....         0                0 (* 4) 

 

 Temperatur (* 3)..........         0 

 

 Fugtighed ................         0 

 

 Oxygen partialtryk (* 3)..         0                0 

 

 CO: partialtryk ..........         0                0 

 

2.11.3: Der skal inden i klokken forefindes uafhængige midler til overvågning af ilt- og carbondioxid-niveauet.

2.12. Kommunikations og relokaliseringssystem.

2.12.1: Kommunikationssystemet skal være udformet til direkte tovejskommunikation mellem kontrolstedet og

- dykker i vand

- dykkerklokke

- ethvert rum i kamrene

- håndteringssteder for dykkersystemet

- rummet for dynamisk positionering

- broen, skibets kommandocenter eller boredæk.

2.12.2: Alternative midler til kommunikation med dykkere i overflade-trykkamret og dykkerklokken skal forefindes i tilfælde af nødsituationer.

2.12.3: Ethvert overflade-trykkammer og enhver dykkerklokke skal være forbundet med en taleomformer, når der anvendes »gassystemer«, herunder helium.

2.12.4: Der skal forefindes et selvstændigt system til kommunikation gennem vand til brug for nødkommunikation med dykkerklokker, der opererer under vand.

2.12.5: En dykkerklokke skal være forsynet med en indretning til nødlokalisering med en frekvens på 37,5 kHz, der kan hjælpe mandskab på overfladen til at etablere og opretholde kontakt med den neddykkede dykkerklokke, hvis dennes umbilical til overfalden overskæres.

 

Officielle Noter:

(* 1) Søfartsstyrelsen offentliggør løbende navnene på anerkendte standarder i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.

(* 2) F.eks. standarder fra et anerkendt klassifikationsselskab, der har regler for dykkersystemer, der kan godkendes af den administrerende myndighed.

(* 3) Disse parametre skal angives løbende.

(* 4) Tryk eller dybde inden og uden for klokken skal angives.

 



1) Sí kunngerð nr. 138 frá 3. desember 1990 um kavaraútgerð, um tryggleika og um læknakanning hjá kavarum.