Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Bekendtgørelse nr. 309 af 16. November 1935 om indretningen og brugen af mekanisk drevne elevatorer, som den er sat i kraft ved kundgørelse nr. 110 af 29. oktober 1982.1)
I Medfør af §§ 17 og 18 i Lov Nr. 143 af 29. April 1913 om Arbejde i Fabrikker m. v. samt det offentliges Tilsyn dermed, saaledes som nævnte Lov er ændret ved Lov Nr. 109 af 31. Marts 1933, fastsættes herved følgende:
§ 1. Bestemmelserne i denne Bekendtgørelse er gældende for Elevatorer (Hejseværker) drevne ved mekanisk Kraft, for saa vidt de bestaar af en Stol eller et Lad, der bevæges mellem faste Styredele.
I. Elevatorernes Indretning.
A. Almindeligt gældende Bestemmelser.
§ 2. Stk. 1.2) (Avtikin)
Stk. 2. Foruden de i det følgende givne nærmere Forskrifter skal Elevatoren tilfredsstille de Fordringer, som af de paagældende Myndigheder stilles i Henhold til den til enhver Tid gældende Bygnings- og Brandlovgivning.
Stk. 3. Elektrisk drevne eller belyste Elevatorer skal derhos opfylde Bestemmelserne i den til enhver Tid gældende Elektricitetslovgivning samt de i Medfør af samme gældende Forskrifter.
Identitetsmærke.
§ 3. Stk. 1.2) (Avtikin)
Stk. 2. Identitetsmærket skal anbringes paa eller ved Stolens (Ladets) Fangindretning, hvor saadan forefindes; ved Elevatorer uden Fangindretning (jfr. § 8) skal det anbringes paa eller ved Stolens (Ladets) Ophængningsdele.
Elevatorskakten.
§ 4. Stk. 1. Elevatorens Bevægelsesbane skal være omsluttet af Vægge eller være saaledes indhegnet, at Mennesker, der iagttager almindelig Forsigtighed, ikke er udsat for Fare.
Stk. 2. Indhegninger skal overalt have en Højde af mindst 1,9 m.
Stk. 3. Naar Indhegningen bestaar af Fletværk, Gitterværk, perforeret Plade e. l., skal Afstanden fra Indhegningens mod Skakten vendende Side til Stol (Lad) eller Kontravægt være mindst 50 mm, og Maskevidden, Afstanden mellem Tremmerne eller Pladehullernes Dimension maa intetsteds overskride 20 mm. Fletværk skal have en Traadtykkelse af mindst 13/4 mm (Traad Nr. 15) og Plader en Tykkelse af mindst 2 mm.
Stk. 4. Naar Indhegningen bestaar af Glas, skal dette være solidt indfattet (ikke Bly-Indfatning) og skal være dimensioneret efter nedenstaaende Regler:
eller
| Rude-Areal højst | Afstand mellem lodrette Sprodser højst | Glassets Tykkelse mindst |
| cm2 | cm | mm |
| 400 | 12 | 3 |
| 1000 | 20 | 4 |
| 2000 | 30 | 5 |
Til større Felter end angivet i ovenstaaende Tabel skal der anvendes Glas af mindst 6 mm Tykkelse.
Stk. 5. Ikke armeret Glas maa ikke naa længere ned end til 75 cm fra Gulv eller Trappetrin, medmindre det til denne Højde er omgivet af et solidt Gelænder med højst 15 cm Afstand mellem Balustrene eller af en anden ligesaa betryggende Indhegning. Balustre skal være udført af Jern eller Metal med mindste Tykkelse 15 mm eller vel forarbejdet Træ med mindste Tykkelse 30 mm.
Stk. 6. Ved Stolens (Ladets) Endestillinger skal der være saa meget frit Rum henholdsvis over og under Stolen (Ladet), at denne frit kan bevæge sig 0,8 Gange dens normale Vejlængde pr. Sekund, dog ikke under 0,5 m ud over Endestillingerne.
Stk. 7. Ved de i § 8 under 1) omtalte smaa Elevatorer skal fornævnte Krav om mindst 0,5 m fri Udløbslængde ved Endestillingerne ikke opfyldes. Ved Elevatorer, hvor Glideskoene eller Ophægningsdelene rager ud over Stolens (Ladets) Bund eller øverste Del, kan Udløbslængden paa 0,5 m regnes fra selve Stolen (Ladet).
Stk. 8. Indenfor Skakten maa ikke anbringes Rørledninger eller andre Genstande, som ikke hører til selve Elevatorens Mekanik.
Stk. 9. De Skaktvægge, hvori Dørene er anbragt, maa ikke befinde sig i større Afstand fra Stolens (Ladets) Indgangssider end 25 mm. Hvor der anvendes Hejsedøre anbragte inde i Skakten, kan Udsparingen til Døren i Vægfladen være dækket af en Jernplade, hvis nedadvendende Kant er afskraanet under en Vinkel paa højst 30° med Vertikalen.
Stk. 10. Naar en Elevator anbringes saaledes, at der kan finde Færdsel Sted under den, skal Skatens Underbygning være saa solid, at den vil kunne modstaa et eventuelt Fald af Stolen (Ladet) med fuld Belastning fra den øverste Stilling. Dimensioneringen af Skaktens Underbygning skal udføres efter anerkendt Sædvane i Bygningstekniken.
Elevatorskaktens Døre.
§ 5. Stk. 1. Enhver Adgangsaabning til Elevatorskakten skal være forsynet med en Dør, der ikke maa kunne aabnes ind imod Skakten.
Stk. 2. Naar Dørene er forfærdiget af Fletværk, Gitterværk, perforeret Plade o. l. eller Glas, skal herved opfyldes samme Krav, som i § 4 er stillet ved Skaktens Indhegning.
Stk. 3. Dørene skal være forsynet med en Anordning, der sikrer, at Stolen (Ladet) kun kan bevæges, naar alle Dørene er lukket. Dette Krav betragtes ved elektrisk drevne Elevatorer kun som fyldestgjort, naar Strømkredsen sluttes gennem en Kontakt, hvis ene Halvdel er anbragt paa Døren, og hvis anden Halvdel sidder i Dørkarmen; dog skal denne Anbringelsesmaade ikke anvendes ved Hejsedøre og ved Døre, hvis Kontakter skal være vandtætte eller gastætte. Ved Elevatorer med Finindstilling er det tilladeligt, at Stolen (Ladet) kan holde sig i Bevægelse for aaben Skaktdør paa de korte Strækninger omkring Stoppestederne, hvor Stolen (Ladet) befinder sig i Finindstillingsintervallet.
Stk. 4. Dørene skal endvidere være saaledes indrettet, at de kun lader sig aabne, naar Stolen (Ladet) befinder sig udfor paagældende Adgangsaabning til Skakten. Undtagne fra dette Krav er dog de under § 8, 1) nævnte smaa Gods-Elevatorer, saafremt de ovenfor omtalte Dør-Kontakter er anbragt skjult saaledes, at de ikke umiddelbart kan sættes ud af Funktion.
Stk. 5. Selvvirkende Sikkerhedslaase til Skaktdøre maa ikke kunne sættes ud af Virksomhed udefra uden Anvendelse af Værktøj.
Stk. 6. Ved Ind- eller Udladning fra Vogne skal der under Forkanten af Elevatorens Lad være anbragt en Plade, Traadnet e. l., som afspærrer Aabningen under Ladet, naar dette er stillet i Vognhøjde, medmindre denne Aabning er afspærret paa anden og ligesaa betryggende Maade. Dette Krav gælder dog kun, for saa vidt Elevatoren har lavere liggende Ladested end det, ved hvilket Vognene holder.
Stk. 7. Alle Adgange til Elevatorskakten skal være tilstrækkeligt belyst ved Dagslys eller kunstig Belysning, naar Elevatoren benyttes. Ved elektrisk Belysning skal der i alle Etager ved Skaktdøren være anbragt en Lyskontakt sammenbygget med en stedsebrændende Signallampe med rødt Lys, medmindre Skaktdøren holdes belyst ved en stedsebrændende Lampe.
Kontravægte.
§ 6. Stk. 1. Kontravægte skal være styret paa betryggende Maade i hele deres Bane. Saafremt Kontravægtsbanen ikke ender paa selve Jordbunden, skal der være sørget for, at Kontravægten i Tilfælde af Brud paa Bæremidlet støder imod tilstrækkeligt modstandsdygtigt Bygningsmateriale.
Stk. 2. For saa vidt Kontravægtbanen er anbragt udenfor Elevatorskakten, skal den i mindst 1,9 m’s Højde over hver tilstødende Færdselsflade være omgivet af Vægge eller Indhegning efter de i § 4 givne Regler.
Stk. 3. Kontravægtens Bane maa hverken helt eller delvis være beliggende i en anden Elevators Skakt, medmindre Banen er inddækket eller indhegnet i dens hele Længde.
Stk. 4. Kontravægtens Bane maa ikke ende over befærdede Steder, medmindre Kontravægtskaktens Underbygning er saa solid, at den vil kunne modstaa et eventuelt Fald af Kontravægten fra dens øverste Stilling. Med Hensyn til Dimensioneringen finder Bestemmelserne i § 4, Stk. 10 tilsvarende Anvendelse.
Bevægelseshastighed.
§ 7. Stk. 1. Elevatoren maa være saaledes indrettet, at en for Anlægget bestemt største Bevægelseshastighed af Stolen eller Ladet ikke overskrides. Særlige Reguleringsorganer for Hastigheden skal være saaledes beskyttet, at de ikke udefra kan hindres eller hæmmes i deres Virksomhed.
Stk. 2. En Bevægelseshastighed af mere end 3 m pr. Sekund maa kun anvendes med særlig Tilladelse fra Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet, og en Bevægelseshastighed af mere end 1,5 m pr. Sekund maa kun anvendes for Elevatorer med Fører eller for Elevatorer, hvis Stole er forsynet med Døre og Dørkontakter.
Fangindretning.
§ 8. Stk. 1. Stolen skal være forsynet med en paalidelig selvvirkende Fangindretning, som i Tilfælde af Brud paa Stolens Bæremidler standser Stolen efter et Fald af højst 15 cm. Hvis Elevatoren er udrustet med særlige Reguleringsorganer for Hastigheden, kan det dog tillades, at Faldet bliver større end 15 cm.
Stk. 2. Fangindretningen maa være saaledes beskyttet, at den ikke udefra kan hindres eller hæmmes i sin Virksomhed.
Stk. 3. Kilehuse paa Fangindretninger maa ikke være af Støbejern e. l.
Stk. 4. Undtagne fra denne Paragrafs Forskrifter er dog:
1) Rene Gods-Elevatorer, hvor Skaktens Adgangsaabninger ikke er højere end 1 m, og Stolens Belastning ikke overskrider 100 kg.
2) Rene Gods-Elevatorer, som kun forbinder 2 Ladesteder med en indbyrdes Afstand af højst 1,5 m.
3) Elevatorer, hvor Stolen er baaret direkte af et Stempel.
Spillet og dets Anbringelse.
§ 9. Stk. 1. Alle Elevatorspil skal være saaledes indrettet, at Stolen ikke kan fortsætte sin Bevægelse efter Styringens Udrykning, og skal derhos være forsynet med an Anordning (Tovslæksapparat), som standser Spillet, naar Bæretovene slappes. Fra disse Bestemmelser undtages dog de i § 8 under 1) og 2) omhandlede Elevatorer.
Stk. 2. Rummet, hvori Spillet er opstillet, skal være tørt og vel forsynet med elektrisk Belysning. Det skal have en Loftshøjde af mindst 1,8 m, og dets Vægge skal til mindst to Sider have en Afstand af mindst 0,5 m fra Spillets yderste Dele.
Stk. 3. Spilrummet maa ikke benyttes til Oplagring af Genstande af nogen Art og skal holdes aflaaset for Uvedkommende.
Stk. 4. Naar Spillet er opstillet indenfor et Arbejdsrum eller andet Lokale, hvor der kan finde Færdsel Sted, skal der til Spillet være afskildret et særligt Rum, der opfylder ovenstaaende Regler for Spilrum. Bestaar Afskildringen af Fletværk, Gitterværk, perforeret Plade e. l., skal den opfylde de samme Krav, som i § 4 er stillet til Skaktens Indhegning.
Stk. 5. Undtagne fra ovenstaaende Forskrifter for Spilrums Indretning er dog de i § 8 under 1) nævnte smaa Elevatorer, for saa vidt Spillet kan anbringes i en lukket Kasse e. l.
B. Særlige Bestemmelser for Person-Elevatorer.
Elevatorskakten og dens Døre.
§ 10. Stk. 1. Paa alle Adgangssider af Elevatorskakten skal dennes Væg eller Indhegning være ført op til fuld Etagehøjde. Kravet skal dog ikke opfyldes for Indhegningen ved Stolens øverste Stilling.
Stk. 2. Hvor Skakten ikke oventil er afsluttet med fast Dække (Etageadskillelse), skal der tæt under Elevatorens Drivværk være anbragt et solidt Jerntraadnet, Skærm, Bøjler e.l., der kan opfange eventuelt nedfaldende Drivværksdele.
For Jerntraadnet gælder følgende Betingelser:
1. Traadnettet skal udføres med samme Maskevidde og Traaddimension, som i § 4, 3. Stk., er foreskrevet for Fletværk til Indhegninger.
2. Traadnettet skal være fast anbragt og skal til alle Sider naa mindst 50 cm udenfor den horizontale Projektion af Drivværkets Dele.
Hvor Skaktens Tværsnit er saa lille, at Nettet efter denne Regel maa spænde over saa stor en Del af Skakten, at der ikke ved Siderne bliver Adgang for Personer til Drivværkets Eftersyn og Smøring, kan Nettet anbringes aftageligt eller drejeligt.
Stk. 3. Elevatorskaktens Døre skal ligge i Plan med Skaktvæggens Inderside. De skal være selvlukkende og maa ikke udføres som sammenskydelige Gitterdøre. Undtagne fra Kravet om selvlukkende Døre er dog Elevatorer med fast Fører, Elevatorer til Transport af Baarer i Hospitaler o. l. samt Elevatorer for baade Gods- og Personbefordring.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 5 om, at Dørene skal være saaledes indrettet, at de kun lader sig aabne, naar Stolen befinder sig udfor paagældende Adgangsaabning til Skakten, betragtes kun som fyldestgjort, naar Dørene er forsynet med to af hinanden uafhængige, selvvirkende Sikkerhedslaase.
Stk. 5. Dørene skal være saaledes indrettet, at man ikke, idet Stolen under Farten passerer en Etage, kan rive Døren op. Denne Bestemmelse betragtes kun som fyldestgjort, naar Elevatoren er forsynet med Centralforrigling af Skaktdørene. Kravet om Centralforrigling kan dog bortfalde ved Elevatorer, hvis Hastighed ikke overstiger 0,8 m pr. Sek. og ved Elevatorer med fast Fører.
Stk. 6. Elevatoren maa ikke kunne igangsættes fra nogen af Etagerne, saalænge en Person befinder sig inde i Stolen. Dette Krav betragtes kun som fyldestgjort, naar Stolens Gulv er forsynet med en Blokeringskontakt e.l. Undtagne fra dette Krav er dog Elevatorer med fast Fører, Elevatorer til Transport af Baarer i Hospitaler o. l. samt Elevatorer for baade Gods- og Persontransport.
Stk. 7.3) Naar Stolens Aabninger ikke er forsynet med Døre, skal de Partier af Elevatorskaktens Vægge og Døre, som passeres af Stolens Aabninger, i alle Etager opfylde følgende Betingelser:
1. De omhandlede Partier skal have en fuldstændig glat Overflade uden noget farligt Fremspring. De maa ikke bestaa af Gitterværk, Fletværk, perforeret Plade e. l.
2. Partierne maa ikke nogetsteds ligge i større Afstand end 1 cm fra underkanten og sidekanterne af Stolens Aabninger.
3. Naar der i Partierne anbringes Glas, skal dette være armeret Glas af mindst 6 mm Tykkelse. Dog kan der til Ruder, hvis Areal ikke er større end 400 cm2, anvendes ikke armeret Glas af mindst 3 mm Tykkelse.
Elevatorstolen.
§ 11. Stk. 1. Stolen skal paa alle de Sider, hvor der ikke findes Indgangsaabning, samt oventil være omgiven af solide Vægge. Naar Overdækning og Vægge er forfærdiget af Fletværk, Gitterværk, perforeret Plade o. l. eller af Glas, skal de opfylde de samme Krav, som i § 4 er stillet til Skaktens Indhegning; dog maa der til Overdækningen kun anvendes Traadglas. I Tilfælde, hvor de bærende Dele (Dragere, Tovskiver, Tove m. m. ) er anbragt saaledes, at deres eventuelle Nedstyrtning ikke vil kunne udsætte Personer i Stolen for Fare, kan Overdækning af Elevatorstolen udelades.
Stk. 2. Stolgulvet skal, naar Stolen standser udfor en Etage, være i Plan med dennes Gulv. Denne Bestemmelse betragtes ved Elevatorer med Hastighed af mere end 0,8 m pr. Sekund kun som fyldestgjort, naar Elevatoren er forsynet med en Anordning for Finindstilling. Ved Elevatorer med mindre Hastighed kan indrømmes en Tolerance i Indstillingen paa ±75 mm.
Stk. 3.4) Stolgulvets Areal skal opfylde følgende Krav:
Undtagne fra ovennævnte Bestemmelser om Stolgulvets Areal er dog Elevatorer med fast Fører, Elevatorer til Transport af Baarer i Hospitaler o. l. samt Elevatorer for baade Gods- og Persontransport.
Stk. 4. Naar Stolens Indgangsaabninger er forsynet med Døre, maa disse ikke kunne aabnes udad. Ved Person-Elevatorer uden Fører skal Dørene staa i saadan Forbindelse med Elevatorens Kraftkilde, at Stolen ikke kan sættes i Bevægelse, saalænge ikke alle dens Døre er lukket, og at den øjeblikkelig standser, hvis en af Dørene aabnes under Farten. Anvendelsen af sammenskydelige Gitterdøre til Stole er tilladt, naar Afstanden mellem Tremmerne ikke nogetsteds overstiger 10 cm, og Dørene er forsynet med en sammenfoldelig Beklædning af Læder eller lignende tæt og holdbart Materiale, der ved Elevatorer for Selvbetjening maa naa lige fra Gulvet til en Højde af 1,5 m over dette, medens Beklædningen ved Elevatorer med Fører kun behøver at naa til en Højde af 15 cm over Gulvet.
Stk. 4a.3) Det er tilladeligt at udelade døre for stolens indgangsåbninger, når de i § 10, stk. 7, jfr. nærværende bekendtgørelses § 1, angivne betingelser er opfyldt og derhos følgende iagttages:
Indgangsåbningens højde skal være mindst 2 m, og afstanden mellem overkanten af åbningen og skaktens inderside skal
| være 60 | + 10 m/m |
|
| ÷ 0 m/m. |
Stk. 5. Stolen skal, naar den benyttes, være tilstrækkeligt oplyst indvendigt. Kunstigt Lys skal enten være stedsebrændende eller automatisk tændes, før Stolen betrædes. Kravet om tilstækkelig Belysning betragtes som opfyldt, naar man let kan læse den i Stolen anbragte Attests Tekst. Afbrydere for stedsebrændende Lys i Stolen maa kun kunne betjenes med særlig Nøgle.
Stk. 6. I Stolen skal findes en tydeligt betegnet Stoppeindretning, hvorved de medfølgende Personer let kan standse Stolen paa ethvert Sted af dens Bane, samt en tydeligt betegnet Signalkontakt, hvorved der fra en hvilken som helst Stilling af Stolen kan gives et Nødsignal paa en Klokke, som er prøvet og godkendt af Arbejds- og Fabriktilsynet til dette Øjemed.
Stk. 7. Stolen skal opadtil være forsynet med Ventilationsaabninger.
Stk. 8. Naar Person-Elevatorer tillige benyttes til Godstransport, skal Stolen have den dertil fornødne Styrke.
Bæremidler for Stole og Kontravægte.
§ 12. Stk. 1. Ved Elevatorer, der ikke bevæges ved Stempel, Spindel eller lignende, skal Stole og Kontravægte være ophængt i mindst 2 af hinanden uafhængigt befæstede Staaltove, der hvert for sig yder den fornødne Sikkerhed efter Regler anerkendt af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet.
Stk. 2. Staaltove med større Brudstyrke end 14 000 kg pr. cm2 maa ikke anvendes til Person-Elevatorer.
Stk. 3. De enkelte Bæretove kan hvert for sig erstattes af en Gruppe paa flere samvirkende Tove, naar disse tilsammen yder samme Sikkerhed som det enkelte Tov, og der forefindes betryggende Balanceanordninger til Udligning af Spændingerne mellem Tovene i Gruppen. I Stedet for Balanceanordninger kan der ved Kontravægte paa Elevatorer med Drivskivespil anvendes Fjedre til Udligning af Tovspændingerne.
Stk. 4. Til Bæretoves Forbindelse med Stol eller Kontravægt kan anvendes Splejsning af den ombøjede Tovende til den øvrige Del af Tovet eller Klemmer, der er godkendt af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet. Til enhver Tovforbindelse kræves mindst 2 Stkr. Klemmer, idet man dog til de i § 8 under 1) nævnte Elevatorer kan nøjes med en enkelt Klemme.
Stk. 5. Ved Udskiftning af Tove er Elevatorens Ejer – eventuelt Tovenes Leverandør – ansvarlig for, at de nye Tove yder den normerede Sikkerhed.
Stoppeindretninger i øverste og nederste Stilling.
§ 13. Elevatoren skal være forsynet med to af hinanden uafhængige, selvvirkende Indretninger, af hvilke hver enkelt bevirker Standsning af Stolen baade i øverste og i nederste Stilling. Den ene af disse Stoppeindretninger skal være uafhængig af Stolens Styreapparat.
Opslag.
§ 14. Stk. 1. Udvendigt paa enhver Adgangsdør til en Person-Elevator skal der findes et af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet autoriseret Opslag.
Stk. 2. 3)(avtikin)
Stk. 3. Det højeste tilladte Personantal og eventuelt den højeste tilladte Belastning skal derhos være angivet inden i Stolen paa et af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet autoriseret Opslag, anbragt saa let synligt som muligt fra Indgangsaabningen.
C. Særlige Bestemmelser for Gods-Elevatorer.
a. Rene Gods-Elevatorer.
Elevatorskaktens Døre.
§ 15. Stk. 1. Dørene maa ikke kunne aabnes fra Ladet (Dørgreb, Kuglelaase e. l. er saaledes ikke tilladt).
Stk. 2. Naar der ved elektrisk drevne Gods-Elevatorer anvendes Hejsedør ved nederste Ladested i Gaard e. l., skal Hejsedørens elektriske Kontakt være anbragt ved øverste Stilling for Dørens Kontravægt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 5, Stk. 3 og Stk. 4 skal ikke opfyldes ved rene Gods-Elevatorer af den i § 8, 1) omhandlede Art, naar Elevatoren kun forbinder to Ladesteder, og dens Skaktdøre er automatiske Hejsedøre, og naar derhos Elevatorens Styring er saaledes indrettet, at der fra nederste Ladested kun kan bevæges i opadgaaende Retning og fra øverste Ladested kun i nedadgaaende Retning.
Ladet.
§ 16. Stk. 1. Ladet skal være omgivet af solide Vægge paa de Sider, hvor Ind- og Udladning ikke foregaar. Væggene skal naa op til Ladets Ophængningsbøjle, og naar de er forfærdiget af Fletværk, Gitterværk, perforeret Plade e. l., skal de opfylde de samme Krav, som i § 4 er stillet til Skaktens Indhegning.
Stk. 2. Paa de Ladesider af en Elevator, der ikke vender imod Mur eller Skaktvæg, skal Ladet være forsynet med automatisk virkende Hejsedøre eller andre Sikringsmidler, som helt lukker for Ladesiderne og hindrer Godset i at styrte ned fra Ladet. De skal naa op til Ladets Ophængningsbøjle, og naar de er forfærdiget af Fletværk, Gitterværk, perforeret Plade e. l., skal de opfylde de samme Krav, som i § 4 er stillet til Skaktens Indhegning.
Bæremidler for Lad- og Kontravægte.
§ 17. Lad, der ikke bevæges ved Stempel, Spindel e. l., skal være ophængt i et enkelt eller flere Staaltove, der opfylder samme Betingelser, som i § 12 er stillet til Staaltove ved Person-Elevatorer. Det er dog tilladeligt til rene Gods-Elevatorer at bruge Tove med en Brudstyrke af indtil 20 000 kg pr. cm2.
Stk. 2.5) Andre Bæremidler end Staaltove kan af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet tillades anvendt til Gods-Elevatorer i det Omfang, som findes rimeligt og forsvarligt.
Styringen.
§ 18. Styreapparatet skal ved enhver ren Gods-Elevator være utilgængeligt fra Stolen.
Stoppeindretninger i øverste og nederste Stilling.
§ 19. Elevatoren skal være forsynet med en Indretning, der af sig selv standser Stolen i dens øverste og nederste Stilling.
Opslag
§ 20. Stk. 1. Udvendigt paa enhver Adgangsdør til en Gods-Elevator skal der findes et af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet autoriseret Opslag.
Stk. 2.2) (avtikið)
Stk. 3. Den højeste tilladte Belastning skal derhos være angivet inden i Ladet paa et af Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet autoriseret Opslag.
b. Gods-Elevatorer med Personbefordring eller Personledsagelse.
§ 21. Stk. 1. Naar en Godselevator tillige benyttes til almindelig Personbefordring, skal den opfylde alle de for Person-Elevatorer gældende Bestemmelser.
Stk. 2. Gods-Elevatorer kan tillades anvendt med en enkelt Persons Ledsagelse af Godset, naar foruden de for rene Gods-Elevatorer gældende Forskrifter tillige de for Person-Elevatorer i §§ 10, 1. og 2. Stk., 11, 1. Stk., 12 og 13 givne Bestemmelser er opfyldt, og derhos følgende iagttages:
Stk. 3. Elevatorskaktens Døre skal ligge i Plan med Skaktvæggens Inderside. Dørenes Inderside og de Flader af Skaktvæggen, som passeres af Ladets Aabning, maa ikke have farlige Fordybninger eller Fremspring; Haandgreb paa Skaktdørene skal derfor være forsænkede.
Stk. 4. Ladet skal være saaledes indrettet, at den medfølgende Person under Iagttagelse af almindelig Forsigtighed ikke kan komme til Skade under dets Bevægelse. Det skal om fornødent indvendigt være forsynet med kunstigt Lys. Dette behøver dog ikke som ved Person-Elevatorer at være stedsebrændende eller automatisk tændende.
Stk. 5. Hvor forholdene efter Arbejds- og Fabriktilsynets Skøn gør det rimeligt og forsvarligt, kan det tillades, at Godset ledsages af flere Personer samtidig.
Stk. 6. Det tilladte Personantal skal (foruden den højeste tilladte Belastning) være angivet paa de foreskrevne Opslag (jfr. § 20).
II. Elevatorernes Pasning, Betjening og Brug.
§ 22.2) (avtikin)
Betjening og Brug.
§ 23. Stk. 1. Naar en Person-Elevator ikke er kontinuerligt gaaende (Paternoster-Elevatorer) eller er indrettet til farefri Betjening af de befordrede Personer selv (elektrisk Trykknap-Styring o. l.), skal Elevatoren betjenes af en Fører. Denne skal være en paalidelig Person over 16 Aar, som er fuldt fortrolig med Elevatorens Styring.
Stk. 2. Arbejds- eller Fabriktilsynet kan forlange en Fører afskediget, hvis han har vist Mangel paa Evner eller Paapasselighed.
Stk. 3.2) (avtikið)
Stk. 4.2) Gods-Elevatorer maa ikke betjenes eller betrædes af Personer under 16 Aar.
Stk. 5.2)-8
III. Anmeldepligt, Tilsyn m. m.
§ 24.2) (avtikin)
Besigtelser, Eftersyn m. m.
§ 25. Stk. 1.2) (avtikið)
Stk. 2. Ved Besigtelsen undersøges, om Elevatorens Indretning opfylder de i denne Bekendtgørelses Afsnit I, §§ 3-21 givne Forskrifter, hvorved der bl. a. foretages en Faldprøve med Elevatorstolen – saa vidt muligt i nedadgaaende Fart – til Konstatering af Fangindretningens Virkning (jfr. § 8).
Stk. 3.2) Faldprøven behøver, naar den een Gang er udført med belastet Stol i Fart, kun at foretages med tom Stol fra Hvilestilling ved de følgende Besigtelser af samme Elevator, saalænge dennes Fangindretning forbliver uforandret.
Stk. 4.2) (avtikið)
Stk. 5.2) (avtikið)
Stk. 6. Om enhver Besigtelse med Faldprøve, hvorved intet er fundet at bemærke, udfærdiger Tilsynet en Attest, som skal være anbragt bag Glas eller Traadnet i Elevatorstolen, indtil en ny Attest efter næste Besigtelse er udstedt.
Stk. 7.2) (avtikið)
Stk. 8.2) (avtikið)
§ 26.2) (avtikin)
§ 27.2) (avtikin)
§ 28.2) (avtikin)
Bekendtgørelsens Ikrafttræden m. m.
§ 29. Stk. 1. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft d. 1. Januar 1936. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 381 af 22. August 1922 og Socialministeriets Bekendtgørelse Nr. 270 af 6. November 1926.
Stk. 2. For Elevatorer, som er opstillede eller under Bygning inden Bekendtgørelsens Ikrafttræden, kan Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet tilstaa Lempelser med Hensyn til Bestemmelser, der er nye eller strengere end de hidtidige.
1) Kunngerð nr. 110 frá 29. oktober 1982, sum við heimild í § 17 stk. 1 í løgtingslóg nr. 58 frá 24 mai 1974 um arbeiðaravernd sum broytt við løgtingslóg nr. 81 frá 26. mai 1982, setur Bekendtgørelse nr. 309 af 16. November 1935 om indretningen og brugen af mekanisk drevne elevatorer við seinni broytingum í gildi í Føroyum, hevur í § 1 stk. 2 og í § 2 hesar ásetanir:
“§ 1. Stk. 2. Tær heimildir, sum ymsir myndugleikar hava eftir nevndu kunngerðum, fær Arbeiðseftirlitið.
§ 2. Brot á hesa kunngerð og tær kunngerðir, sum hervið verða settar í gildi, verða revsað eftir § 39 í lógini.“
2) Broytt við Bekendtgørelse nr. 626 frá 18. desember 1980
3) Broytt við Bekendtgørelse nr. 448 frá 27. oktober 1949
4) Broytt við Bekendtgørelse nr. 143 frá 23. mai 1958
5) Broytt við Bekendtgørelse nr. 468 frá 03. september 1940