Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
23. oktober 2003Nr. 32
Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med tilhørende protokol 1)
I henhold til kgl. resolution af 21. februar 2003 har Danmark ratificeret en den 18. oktober 1954 i Paris undertegnet konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med tilhørende protokol, hvis tekster blev vedtaget i Haag den 14. maj 1954 på en konference indkaldt af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO).
Konventionen og protokollen har følgende ordlyd (den franske, russiske og spanske tekst er udeladt her):
Oversættelse
KONVENTION
OM BESKYTTELSE AF KULTURVÆRDIER I TILFÆLDE AF VÆBNET KONFLIKT
De høje kontraherende parter
som erkender , at kulturværdier under de senere tiders væbnede konflikter har lidt alvorlig skade, og at kulturværdier på grund af krigsteknikkens udvikling befinder sig i voksende fare for ødelæggelse;
som er overbevist om, at skade på et hvilket som helst folks kulturværdier er ensbetydende med skade på hele menneskehedens kulturarv, fordi ethvert folk bidrager til verdenskulturen;
som anser , at bevaringen af kulturarven er af stor betydning for alle verdens folkeslag, og at det er vigtigt, at denne arv bliver genstand for international beskyttelse;
som ledes af de principper for beskyttelse af kulturværdier under væbnet konflikt, som proklameres i Haagerkonventionerne af 1899 og 1907 og i Washingtonpagten af 15. april 1935;
som er af den opfattelse , at en sådan beskyttelse ikke kan være effektiv, med mindre både nationale og internationale tiltag iværksættes i fredstid med dette for øje;
som er besluttet på at tage alle mulige skridt for at beskytte kulturværdier;
er enedes om følgende bestemmelser:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser om beskyttelse
Artikel 1
Definition af kulturværdier
I denne konventions forstand skal betegnelsen »kulturværdier« uden hensyn til oprindelse og ejendomsret omfatte:
a) Flytbare og ikke-flytbare værdier af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv, såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, af arkitektonisk, kunstnerisk eller historisk art; arkæologiske steder; grupper af bygninger, der som helhed er af historisk eller kunstnerisk interesse; kunstværker; manuskripter, bøger og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse; såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af de genstande, som er beskrevet ovenfor.
b) Bygninger, hvis hovedformål er at tjene som opbevarings- og udstillingssted for flytbare kulturværdier af den art, som er defineret i stykke a) ovenfor, og som faktisk tjener dette formål, herunder museer, store biblioteker, arkivlokaler og beskyttelsesrum, som i tilfælde af væbnet konflikt skal give ly for flytbare kulturværdier af den art, som er defineret i stykke a) ovenfor.
c) Centre, der rummer et anseligt antal af sådanne kulturværdier, som er beskrevet i stykke a) og b) ovenfor, og som i det følgende kaldes »centre for kulturmindesmærker«.
Artikel 2
Beskyttelse af kulturværdier
I denne konvention omfatter »beskyttelse af kulturværdier« værn af og respekt for sådanne værdier.
Artikel 3
Værn af kulturværdier
De høje kontraherende parter påtager sig i fredstid at forberede værn af kulturværdier inden for deres territorium mod forudselige følger af en væbnet konflikt ved at tage sådanne forholdsregler, som de anser for passende.
Artikel 4
Respekt for kulturværdier
1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at respektere kulturværdier inden for eget territorium såvel som inden for andre høje kontraherende parters territorium ved at afholde sig fra at bruge sådanne værdier og deres umiddelbare omgivelser eller indretninger, som er i brug for beskyttelsen af disse, til formål, som vil kunne udsætte dem for ødelæggelse eller skade i tilfælde af væbnet konflikt og ved at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet mod sådanne værdier.
2. De forpligtelser, som er nævnt i denne artikels stykke 1, kan kun fraviges i tilfælde, hvor bydende militær nødvendighed kræver en sådan fravigelse.
3. De høje kontraherende parter forpligter sig endvidere til at forbyde, hindre og om nødvendigt bringe enhver form for tyveri, plyndring eller uretmæssig anvendelse af kulturværdier og enhver vandalisme rettet mod sådanne genstande til ophør. De skal afholde sig fra at beslaglægge flytbare kulturværdier, som befinder sig på en anden høj kontraherende parts territorium.
4. De skal afholde sig fra enhver repressalieaktion rettet mod kulturværdier.
5. Ingen høj kontraherende part kan over for en anden høj kontraherende part unddrage sig de forpligtelser, som påhviler den i henhold til denne artikel under henvisning til, at den anden part ikke har anvendt de i artikel 3 foreskrevne beskyttelsestiltag.
Artikel 5
Besættelse
1. Enhver høj kontraherende part, som helt eller delvis har besat en anden høj kontraherende parts territorium, skal så vidt muligt bistå de kompetente nationale myndigheder i det besatte land med hensyn til at beskytte og bevare landets kulturværdier.
2. Viser det sig nødvendigt at tage forholdsregler for at bevare kulturværdier, som befinder sig på besat territorium, og som er beskadiget ved militære operationer, og de kompetente nationale myndigheder er ude af stand til at tage sådanne forholdsregler, skal besættelsesmagten så vidt muligt, og i nært samarbejde med sådanne myndigheder, tage de mest nødvendige skridt til bevaring af værdierne.
3. Enhver høj kontraherende part, hvis regering af en modstandsbevægelses medlemmer betragtes som deres lovlige regering, skal, hvis det er muligt, gøre modstandsbevægelsens medlemmer opmærksom på, at de er forpligtede til at efterleve de bestemmelser i konventionen, som angår respekt for kulturværdier.
Artikel 6
Mærkning af kulturværdier
I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16 kan kulturværdier forsynes med et kendemærke, så de lettere kan genkendes.
Artikel 7
Militære forholdsregler
1. De høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid i sine militære reglementer og instrukser at indføre bestemmelser, som kan sikre overholdelsen af denne konvention, og fremme de væbnede styrkers respekt for alle folkeslags kultur og kulturværdier.
2. De høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid inden for de væbnede styrker at planlægge eller oprette en tjeneste eller specialtrænet personel, som skal have til opgave at sikre respekt for kulturværdier og samarbejde med de civile myndigheder, som er ansvarlige for beskyttelsen af disse genstande.
KAPITEL II
Særlig beskyttelse
Artikel 8
Tildeling af særlig beskyttelse
1. Et begrænset antal beskyttelsesrum til opbevaring af flytbare kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, centre for kulturmindesmærker og andre ikke-flytbare kulturværdier af meget stor betydning kan tildeles særlig beskyttelse, forudsat:
a) at de befinder sig i behørig afstand fra store industriområder eller fra vigtige militære mål, som udgør sårbare punkter, som for eksempel flyvepladser, radiostationer, foretagender som arbejder for forsvaret, havne og jernbanestationer af en vis betydning eller hovedkommunikationslinjer.
b) at de ikke bliver brugt til militære formål.
2. Beskyttelsesrum til flytbare kulturværdier kan også tildeles særlig beskyttelse uanset beliggenhed, hvis de er sådan konstrueret, at de efter al sandsynlighed ikke vil blive beskadiget af bomber.
3. Et område med kulturmindesmærker anses som brugt til militære formål, hvis der færdes militært personel eller transporteres militært materiel, dette gælder også transittransport. Det samme er gældende, hvis aktiviteter, der er direkte forbundet med militære operationer, placering af militært personel eller produktion af krigsmateriel, foretages i området.
4. Bevogtning af kulturværdier eller ejendom, som er nævnt i stykke 1 ovenfor, ved bevæbnede og dertil bemyndigede vagter eller tilstedeværelsen i nærheden af sådanne kulturværdier af politistyrker, som normalt er ansvarlige for offentlig ro og orden, skal ikke anses som anvendelse til militært formål.
5. Hvis sådanne kulturværdier eller ejendom, som er nævnt i stykke 1 ovenfor, befinder sig nær et vigtigt militært mål af den art, som er defineret i nævnte stykke, kan de alligevel stilles under særlig beskyttelse, hvis den høje kontraherende part, der anmoder om sådan beskyttelse, forpligter sig til i tilfælde af væbnet konflikt ikke at gøre brug af nævnte militære mål og særligt, hvis det gælder en havn, jernbanestation eller flyveplads, at omdirigere al trafik derfra. I så fald skal forberedelser til en sådan omdirigering af trafikken træffes i fredstid.
6. Særlig beskyttelse tildeles kulturværdier eller ejendom ved, at de indføres i »Det internationale register for kulturværdier under særlig beskyttelse«. En sådan indføring skal kun ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og på de betingelser, der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen.
Artikel 9
Immunitet for kulturværdier under særlig beskyttelse
De høje kontraherende parter forpligter sig til at sikre immuniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse ved, fra det tidspunkt værdierne er indført i Det internationale register, at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet mod disse værdier og yderligere, med undtagelse af de tilfælde som er behandlet i artikel 8, stykke 5, at afholde sig fra enhver brug af sådanne værdier og deres omgivelser til militære formål.
Artikel 10
Identifikation og kontrol
Under en væbnet konflikt skal kulturværdier under særlig beskyttelse forsynes med det kendemærke, som er beskrevet i artikel 16, og de skal være tilgængelige for international kontrol, således som det er bestemt i Reglement for iværksættelse af konventionen.
Artikel 11
Ophævelse af immunitet
1. Hvis en af de høje kontraherende parter overtræder bestemmelserne i artikel 9, for så vidt angår en kulturværdi under særlig beskyttelse, skal modparten, så længe overtrædelsen varer ved, være løst fra forpligtelsen til at sikre pågældende værdis immunitet. Ikke desto mindre skal sidstnævnte part, når det er muligt, først henstille, at overtrædelsen bringes til ophør inden for en rimelig tidsfrist.
2. Bortset fra det tilfælde som er nævnt i stykke 1 i denne artikel, skal immuniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse kun kunne ophæves i ekstraordinære tilfælde, hvor der foreligger tvingende militær nødvendighed, og da kun så længe denne nødvendighed varer. At sådan nødvendighed foreligger, kan kun besluttes af chefen for en styrke svarende til en division eller mere. I alle tilfælde, hvor forholdene tillader det, skal modparten i rimelig tid forud have varsel om beslutningen om at ophæve immuniteten.
3. Den part, som ophæver immuniteten, skal så snart som muligt skriftligt underrette generalkommissæren for kulturværdier, som er nævnt i Reglement for iværksættelse af konventionen, og redegøre for grundene til ophævelsen.
KAPITEL III
Transport af kulturværdier
Artikel 12
Transport under særlig beskyttelse
1. Transporter, der udelukkende anvendes til befordring af kulturværdier, hvad enten det er inden for én stats territorium eller til en anden stats territorium, kan efter anmodning fra den pågældende høje kontraherende part finde sted under særlig beskyttelse i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen.
2. Transporter under særlig beskyttelse skal ske under den internationale kontrol, som er omtalt i det nævnte reglement, og skal være forsynet med det kendemærke, som er beskrevet i artikel 16.
3. De høje kontraherende parter skal afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet imod transporter, som er under særlig beskyttelse.
Artikel 13
Transport i tvingende tilfælde
1. Hvis en høj kontraherende part anser, at visse kulturværdiers sikkerhed kræver, at de flyttes, og sagen haster så meget, at den fremgangsmåde, som er fastlagt i artikel 12, ikke kan følges, specielt ved begyndelsen af en væbnet konflikt, kan transporten forsynes med det mærke, som er beskrevet i artikel 16, forudsat at en ansøgning om immunitet som omhandlet i artikel 12 ikke allerede er blevet fremsat og afslået. Så vidt muligt bør modparten have besked om transporten. Transporter, som bringer kulturværdier til et andet lands territorium, kan dog ikke forsynes med ovennævnte mærke, med mindre immunitet udtrykkeligt er indrømmet dem.
2. De høje kontraherende parter skal så vidt muligt tage de nødvendige forholdsregler for at undgå fjendtlige handlinger rettet mod transporter, som er nævnt i denne artikels stykke 1, og som er forsynet med kendemærket.
Artikel 14
Immunitet fra beslaglæggelse, opbringelse og prise
1. Immunitet fra beslaglæggelse, opbringelse og prise skal gives:
a) Kulturværdier, som nyder godt af en sådan beskyttelse, som er omhandlet i artikel 12 eller 13.
b) Transportmidler, der udelukkende benyttes til befordring af sådanne kulturværdier.
2. Intet i denne artikel skal begrænse retten til at foretage visitering og ransagning.
KAPITEL IV
Personel
Artikel 15
Personel
For så vidt det er foreneligt med sikkerhedshensyn, skal personel, der har til opgave at beskytte kulturværdier, på grund af hensynet til disse værdier respekteres, og hvis de falder i modpartens hænder, skal de kunne fortsætte med at udøve deres pligter, når de kulturværdier, som de har ansvaret for, ligeledes er faldet i modpartens hænder.
KAPITEL V
Kendemærket
Artikel 16
Konventionens kendemærke
1. Konventionens kendemærke skal have form af et diagonaldelt våbenskjold i blåt og hvidt, tilspidset nederst. (Skjoldet skal have et kvadratisk felt i kongeblåt, hvis ene hjørne danner spidsen på skjoldet, og over kvadratet en trekant i kongeblåt, mens felterne på begge sider udgør to hvide trekanter).
2. Kendemærket kan bruges alene eller gentages tre gange i en trekantet gruppe (et skjold under de to andre), efter de regler som er nævnt i artikel 17.
Artikel 17
Brug af kendemærket
1. Kendemærket gentaget tre gange kan kun bruges som kendemærke for:
a) ikke-flytbare kulturværdier under særlig beskyttelse
b) transporter af kulturværdier under de forhold, der er omhandlet i artikel 12 eller 13
c) midlertidige beskyttelsesrum, som kommer ind under bestemmelserne i Reglement for iværksættelse af konventionen.
2. Kendemærket alene kan kun bruges som kendemærke for:
a) Kulturværdier, som ikke står under særlig beskyttelse
b) de personer, som er ansvarlige for kontrol i overensstemmelse med Reglement for iværksættelse af konventionen
c) personel, som er sat til at beskytte kulturværdier
d) de legitimationskort, som er nævnt i Reglement for iværksættelse af konventionen.
3. Under en væbnet konflikt er det forbudt at benytte kendemærket i andre tilfælde end de, der er nævnt i denne artikels foregående stykker, eller til noget formål at benytte et lignende mærke.
4. Kendemærket må ikke sættes på ikke-flytbare kulturværdier, uden at der samtidig anbringes en dateret og underskrevet tilladelse fra den høje kontraherende parts kompetente myndigheder.
KAPITEL VI
Konventionens gyldighedsområde
Artikel 18
Konventionens anvendelse
1. Bortset fra de bestemmelser, som træder i kraft i fredstid, skal denne konvention gælde i tilfælde af erklæret krig eller enhver anden væbnet konflikt, som måtte opstå mellem to eller flere af de høje kontraherende parter, selv om krigstilstand ikke er anerkendt af en eller flere af dem.
2. Konventionen skal også gælde i alle tilfælde af delvis eller total besættelse af en høj kontraherende parts territorium, selv om nævnte besættelse ikke møder væbnet modstand.
3. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention, er de høje kontraherende parter bundet af den i deres indbyrdes forhold. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt, hvis denne anerkender og anvender dens bestemmelser.
Artikel 19
Konflikter som ikke er af international karakter
1. I tilfælde af væbnet konflikt af ikke-international art, som indtræffer inden for en af de høje kontraherende parters territorium, skal parterne i konflikten som et minimum være forpligtet til at bringe de bestemmelser i denne konvention, som vedrører respekt for kulturværdier, i anvendelse.
2. Parterne i konflikten skal gennem særlige aftaler forsøge at iværksætte konventionens øvrige bestemmelser helt eller delvist.
3. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur kan tilbyde parterne i konflikten sin assistance.
4. Anvendelsen af de forannævnte bestemmelser skal ikke berøre de stridende parters retlige status.
KAPITEL VII
Konventionens iværksættelse
Artikel 20
Reglement for iværksættelse af konventionen
Fremgangsmåden for anvendelsen af denne konvention er fastsat i reglement for dens iværksættelse, som udgør en integreret del af konventionen.
Artikel 21
Beskyttelsesmagter
Denne konvention og reglementet for dens iværksættelse skal anvendes med hjælp fra de beskyttelsesmagter, der er ansvarlige for sikring af de stridende parters interesser.
Artikel 22
Fremgangsmåde ved mægling
1. Beskyttelsesmagterne skal tilbyde deres tjenester i alle tilfælde, hvor de måtte anse det for nyttigt for beskyttelse af kulturværdier, særligt hvis der er uenighed mellem parterne i konflikten angående anvendelsen eller fortolkningen af bestemmelserne i denne konvention eller i Reglementet for dens iværksættelse.
2. Med dette formål kan hver af beskyttelsesmagterne efter opfordring fra en af parterne fra generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur eller på eget initiativ foreslå de stridende parter et møde med deres repræsentanter og specielt mellem repræsentanter for de myndigheder, som er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier, eventuelt på et egnet sted på neutralt territorium. De stridende parter skal være forpligtet til at efterkomme de forslag til et sådant møde, som måtte blive forelagt for dem. Beskyttelsesmagterne skal foreslå de stridende parter at godkende en person fra en neutral stat eller en person anbefalet af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som skal indbydes til at deltage i et sådant møde i egenskab af formand.
Artikel 23
UNESCOs medvirken
1. De høje kontraherende parter kan henvende sig til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur for at få teknisk assistance til at organisere beskyttelsen af deres kulturværdier eller angående ethvert andet problem, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne konvention eller Reglementet for dens iværksættelse. Organisationen skal yde en sådan bistand inden for rammerne af sit program og sine midler.
2. Organisationen har fuldmagt til på eget initiativ at stille forslag om dette til de høje kontraherende parter.
Artikel 24
Specielle aftaler
1. De høje kontraherende parter kan indgå specielle aftaler vedrørende spørgsmål, som de måtte anse det ønskeligt at fastsætte særskilte bestemmelser om.
2. Der kan ikke indgås specialaftaler, der indskrænker den beskyttelse, som denne konvention sikrer kulturværdier eller ejendom og det personel, som er sat til at beskytte dem.
Artikel 25
Udbredelse af oplysning om konventionen
De høje kontraherende parter forpligter sig til såvel i fredstid som under væbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til konventionen og Reglementet for dens iværksættelse i deres respektive lande. Specielt forpligter de sig til at lade studiet af konventionens tekst indgå som et led i deres militære undervisningsprogrammer og så vidt muligt også i civile uddannelser, således at konventionens grundsætninger bliver kendt for hele befolkningen og specielt for de væbnede styrker og for personel, som er beskæftiget med beskyttelsen af kulturværdier.
Artikel 26
Oversættelser, rapporter
1. De høje kontraherende parter skal gennem generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur tilstille hinanden de officielle oversættelser af denne konvention og Reglementet for dens iværksættelse.
2. Endvidere skal de mindst hvert fjerde år sende generaldirektøren en rapport, der giver de oplysninger, som de måtte anse det for hensigtsmæssigt at give om de forholdsregler, der er taget, forberedt eller påtænkt af de respektive myndigheder med henblik på at opfylde bestemmelserne i konventionen og Reglementet for dens iværksættelse.
Artikel 27
Møder
1. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur kan med UNESCOs Råds godkendelse sammenkalde repræsentanter for de høje kontraherende parter til konferencer. Han er forpligtet til at sammenkalde en sådan konference, hvis mindst en femtedel af de høje kontraherende parter anmoder om det.
2. Uden at andre funktioner, som konferencen er tillagt i henhold til konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, derved berøres, skal formålet med konferencen være at studere problemer vedrørende anvendelsen af konventionen og Reglementet for dens iværksættelse, og formulere anbefalinger i denne henseende.
3. Konferencen kan endvidere foretage en revision af konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, hvis flertallet af de høje kontraherende parter er repræsenteret, og da i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39.
Artikel 28
Sanktioner
De høje kontraherende parter forpligter sig til inden for rammerne af deres almindelige straffelovgivning at tage alle nødvendige skridt til at indlede retsforfølgning mod og træffe strafferetlige eller disciplinære sanktioner mod personer af enhver nationalitet, som overtræder eller giver ordre til at overtræde denne konvention.
Slutbestemmelser
Artikel 29
Sprog
1. Denne konvention er affattet på engelsk, fransk, russisk og spansk, og de fire tekster har samme gyldighed.
2. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal sørge for oversættelse af konventionen til de øvrige officielle sprog, der benyttes på organisationens generalkonferencer.
Artikel 30
Undertegnelse
Denne konvention skal bære datoen 14. maj 1954 og skal indtil 31. december 1954 være åben for undertegning for alle stater, som var indbudt til den konference, der blev afholdt i Haag fra 21. april 1954 til 14. maj 1954.
Artikel 31
Ratifikation
1. Denne konvention skal ratificeres af de stater, som har undertegnet den, i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler.
2. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
Artikel 32
Tiltrædelse
Fra den dato, konventionen træder i kraft, skal den være åben for tiltrædelse for alle de i artikel 30 nævnte stater, som ikke har undertegnet den, og for enhver anden stat, som af UNESCOs Råd indbydes til at tiltræde konventionen. Tiltrædelse skal ske ved deponering af tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
Artikel 33
Ikrafttrædelse
1. Denne konvention skal træde i kraft tre måneder efter, at ratifikationsinstrumenter fra fem stater er deponeret.
2. Derefter skal konventionen for enhver høj kontraherende part træde i kraft tre måneder efter, at dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.
3. De situationer, som er nævnt i artikel 18 og 19, medfører, at ratifikationer eller tiltrædelser, som er deponeret af parterne i konflikten før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse, får øjeblikkelig virkning. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur sende de meddelelser, som er nævnt i artikel 38, på hurtigste måde.
Artikel 34
Iværksættelse
1. Enhver stat, som har tiltrådt konventionen på den dato, hvor den træder i kraft, skal tage alle nødvendige skridt til en egentlig iværksættelse af dens bestemmelser inden seks måneder fra iværksættelsesdatoen.
2. Stater, som deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter efter konventionens iværksættelsesdato, skal tage de nævnte skridt inden seks måneder regnet fra deponeringen.
Artikel 35
Konventionens territoriale udstrækning
Enhver af de høje kontraherende parter kan ved ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som helst senere erklære ved bekendtgørelse adresseret til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, at denne konvention skal gælde for alle eller et eller flere af de territorier, for hvis internationale relationer vedkommende stat er ansvarlig. En sådan bekendtgørelse får gyldighed tre måneder efter modtagelsesdatoen.
Artikel 36
Forholdet til tidligere konventioner
1. I forholdet mellem magter, der er bundet af Haagerkonventionerne om love og sædvaner i landkrig (IV) og om flådestyrkers bombardement i krigstid (IX) enten konventioner af 29. juli 1899 eller af 18. oktober 1907, og som er høje kontraherende parter til nærværende konvention, skal denne sidste konvention supplere den forannævnte konvention (IX) og reglerne i bilaget til den forannævnte konvention (IV), og det mærke, som er beskrevet i artikel 5 i den forannævnte konvention (IX), skal erstattes med det mærke, som er beskrevet i nærværende konventions artikel 16, i de tilfælde, hvor denne konvention og Reglementet for dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke.
2. I forholdet mellem magter, der er bundet af Washingtonpagten af 15. april 1935 om beskyttelse af kunst- og videnskabsinstitutioner, og historiske mindesmærker (Roerich-pagten), og som er høje kontraherende parter til denne konvention, skal sidstnævnte konvention supplere Roerich-pagten og erstatte det kendingsflag, som er beskrevet i pagtens artikel III, med det mærke, som er beskrevet i nærværende konventions artikel 16, i de tilfælde, hvor denne konvention og Reglementet for dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke.
Artikel 37
Opsigelse
1. Enhver af de høje kontraherende parter kan opsige denne konvention på egne vegne eller på vegne af et hvilket som helst territorium, for hvis internationale forbindelse den er ansvarlig.
2. Opsigelsen skal bekendtgøres ved et dokument, som deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
3. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter, at opsigelsesdokumentet er modtaget. Hvis vedkommende stat imidlertid ved udløbet af denne periode er impliceret i en væbnet konflikt, skal opsigelsen ikke få virkning, før fjendtlighederne er slut, eller før repatrieringen af kulturværdierne er fuldført, afhængig af hvilke af de to forhold, der indtræffer sidst.
Artikel 38
Bekendtgørelser
Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal underrette de stater, der er omhandlet i artikel 30 og 32, såvel som De Forenede Nationer om enhver deponering af de ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, som er nævnt i artikel 31, 32 og 39, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som er omhandlet i henholdsvis artikel 35, 37 og 39.
Artikel 39
Revision af konventionen og Reglementet for dens iværksættelse
1. Enhver af de høje kontraherende parter kan foreslå ændringer i konventionen eller i Reglementet for dens iværksættelse. Teksten til alle foreslåede ændringer skal meddeles generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som skal oversende den til alle de høje kontraherende parter med anmodning om, at de inden fire måneder meddeler, om de:
a) ønsker, at en konference skal sammenkaldes for at behandle ændringsforslaget.
b) ønsker, at ændringsforslaget bør godkendes, uden at der holdes nogen konference, eller
c) ønsker ændringsforslaget forkastet uden konference.
2. Generaldirektøren skal oversende de svar, som indløber på spørgsmålene i denne artikels stykke 1, til alle de høje kontraherende parter.
3. Hvis alle de høje kontraherende parter, som inden den fastsatte tidsfrist har tilkendegivet deres standpunkt til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur i overensstemmelse med denne artikels stykke 1 b), meddeler ham, at de er for godkendelse af ændringen uden konference, skal generaldirektøren sende bekendtgørelse om deres afgørelse i overensstemmelse med artikel 38. Ændringen skal træde i kraft for alle de høje kontraherende parter halvfems dage efter datoen for en sådan bekendtgørelse.
4. Generaldirektøren skal sammenkalde repræsentanter for de høje kontraherende parter til en konference med det formål at behandle ændringsforslaget, hvis mere end en tredjedel af de høje kontraherende parter anmoder om det.
5. De ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, som er behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i foregående stykke, skal kun træde i kraft, efter at de er blevet enstemmigt vedtaget af de høje kontraherende parter, som er repræsenteret på konferencen og godkendt af alle de høje kontraherende parter.
6. De høje kontraherende parters godkendelse af ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, der vedtages på en sådan konference, som er nævnt i stykke 4 og 5, skal ske ved deponering af et formelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
7. Efter at ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse er trådt i kraft, skal konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse kun være åben for ratifikation eller tiltrædelse i en sådan ændret form.
Artikel 40
Registrering
I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne konvention registreres i De Forenede Nationers sekretariat på anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som er forsynet med de nødvendige fuldmagter, undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Haag, den 14. maj 1954, i ét eksemplar, som skal deponeres i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, og af hvilket bekræftede kopier skal sendes til alle de stater, der er omhandlet i artikel 30 og 32, og til De Forenede Nationer.
REGLEMENT FOR IVÆRKSÆTTELSE AF KONVENTIONEN OM BESKYTTELSE AF KULTURVÆRDIER I TILFÆLDE AF VÆBNET KONFLIKT
KAPITEL I
Kontrol
Artikel 1
International liste over personer
Ved iværksættelsen af konventionen skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur opstille en liste over alle personer, som de høje kontraherende parter har udpeget som kvalificerede til at fungere som generalkommissær for kulturværdier. På initiativ af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal denne liste med mellemrum revideres på grundlag af anmodninger fra de høje kontraherende parter.
Artikel 2
Organisation af kontrollen
Så snart en af de høje kontraherende parter deltager i en væbnet konflikt, hvorpå konventionens artikel 18 finder anvendelse:
a) skal den udnævne en repræsentant for spørgsmål vedrørende kulturværdier, som befinder sig på dens territorium; hvis den har besat et andet territorium, skal den udnævne en speciel repræsentant for spørgsmål vedrørende kulturværdier, som befinder sig på dette territorium.
b) skal beskyttelsesmagten for hver af de parter, der er i konflikt med en høj kontraherende part, udnævne delegerede, der er anerkendt af sidstnævnte part i overensstemmelse med artikel 3 nedenfor.
c) skal en generalkommissær for kulturværdier udnævnes for vedkommende høje kontraherende part i overensstemmelse med artikel 4.
Artikel 3
Udnævnelse af beskyttelsesmagternes delegerede
Beskyttelsesmagten skal udnævne sine delegerede blandt medlemmerne af sit diplomati eller blandt sine konsulære tjenestemænd eller med samtykke fra den høje kontraherende part, hvor de skal akkrediteres, blandt andre personer.
Artikel 4
Udnævnelse af generalkommissær
1. Generalkommissæren for kulturværdier skal vælges blandt de personer, der står på den internationale liste, efter overenskomst mellem den høje kontraherende part, hvor han skal akkrediteres, og de beskyttelsesmagter, der handler på vegne af modparten.
2. Hvis der ikke er opnået enighed mellem parterne inden tre uger fra begyndelsen af drøftelserne angående dette punkt, skal parterne anmode præsidenten for Den Internationale Domstol om at udnævne generalkommissæren, som ikke skal træde i funktion, før den høje kontraherende part, til hvilken han er akkrediteret, har godkendt hans udnævnelse.
Artikel 5
De delegeredes funktioner
Beskyttelsesmagternes delegerede skal notere sig overtrædelser af konventionen og, med samtykke fra den høje kontraherende part, hvor de er akkrediteret, undersøge de omstændigheder, under hvilke overtrædelserne har fundet sted. De skal på stedet gøre indsigelser for at sikre overtrædelsernes ophør, og om nødvendigt underrette generalkommissæren om sådanne overtrædelser. De skal holde ham underrettet om deres virksomhed.
Artikel 6
Generalkommissærens funktioner
1. Generalkommissæren for kulturværdier skal, sammen med repræsentanten for den part, hvor han udøver sin virksomhed og med vedkommende delegerede, tage sig af alle sager, der forelægges ham i forbindelse med anvendelse af konventionen.
2. Han skal have myndighed til at træffe beslutninger og foretage udnævnelser i de tilfælde, der er specificeret i dette reglement.
3. Med samtykke fra den part, hvor han er akkrediteret, skal han have ret til at beordre foretaget undersøgelse eller til selv at lede denne.
4. Han skal over for parterne i konflikten eller deres beskyttelsesmagter gøre sådanne indsigelser, som han anser for nyttige for anvendelsen af konventionen.
5. Han skal udarbejde de nødvendige rapporter for anvendelsen af konventionen og sende dem til vedkommende høje kontraherende parter og til deres beskyttelsesmagter. Han skal sende kopier af rapporterne til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som kun skal kunne gøre brug af dem, for så vidt angår de tekniske data, som de måtte indeholde.
6. Hvis der ikke er nogen beskyttelsesmagt, skal generalkommissæren udøve beskyttelsesmagtens funktioner, således som det er bestemt i konventionens artikel 21 og 22.
Artikel 7
Inspektører og eksperter
1. Når generalkommissæren for kulturværdier efter anmodning fra eller efter samråd med vedkommende delegerede anser det for nødvendigt, skal han med godkendelse fra den part, hvor han er akkrediteret, foreslå en inspektør for kulturværdier, som skal udføre en bestemt opgave. En inspektør er kun ansvarlig over for generalkommissæren.
2. Generalkommissæren, de delegerede og inspektørerne kan bede om bistand fra sagkyndige, som ligeledes foreslås til godkendelse af den høje kontraherende part, som er nævnt i det foregående stykke.
Artikel 8
Udøvelse af kontrollen
Generalkommissærerne for kulturværdier, beskyttelsesmagternes delegerede, inspektører og eksperter skal ikke i noget tilfælde overskride grænserne for deres mandat. Især skal de tage sikkerhedsbehovene for den høje kontraherende part, hvor de udøver deres virksomhed, i betragtning og skal under alle omstændigheder handle i overensstemmelse med den militære situations krav, sådan som disse bliver tilkendegivet for dem af vedkommende høje kontraherende part.
Artikel 9
Stedfortrædere for beskyttelsesmagterne
Hvis en part i konflikten ikke eller ikke længere nyder godt af en beskyttelsesmagts virksomhed, kan en neutral stat anmodes om at overtage beskyttelsesmagtens funktioner med henblik på udnævnelsen af en generalkommissær for kulturværdier i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastsat i artikel 4 ovenfor. Den således udnævnte generalkommissær skal om nødvendigt overlade inspektører de funktioner, som beskyttelsesmagternes delegerede skal udøve i henhold til dette reglement.
Artikel 10
Udgifter
Løn og udgifter til generalkommissæren for kulturværdier, inspektørerne og eksperterne skal afholdes af den stat, hvor de er akkrediterede. Løn og udgifter for beskyttelsesmagternes delegerede skal være genstand for aftale mellem disse magter og de stater, hvis interesser de varetager.
KAPITEL II
Særlig beskyttelse
Artikel 11
Midlertidige beskyttelsesrum
1. Hvis en høj kontraherende part under en væbnet konflikt pga. uforudsete omstændigheder må indrette et midlertidigt beskyttelsesrum og ønsker dette sat under særlig beskyttelse, skal den straks meddele dette til generalkommissæren, som er akkrediteret vedkommende stat.
2. Hvis generalkommissæren i betragtning af omstændighederne og betydningen af de kulturværdier, som gives beskyttelse i det midlertidige beskyttelsesrum, anser et sådant skridt for berettiget, kan han give den høje kontraherende part tilladelse til at mærke beskyttelsesrummet med det kendemærke, som er beskrevet i konventionens artikel 16. Han skal straks meddele sin beslutning til de delegerede fra vedkommende beskyttelsesmagter, og hver af dem kan inden en tidsfrist på 30 dage beordre kendemærket fjernet øjeblikkeligt.
3. Så snart de delegerede har tilkendegivet deres samtykke, eller tidsfristen på 30 dage er udløbet, uden at nogen af de pågældende delegerede har protesteret, og hvis beskyttelsesrummet efter generalkommissærens mening opfylder de betingelser, som er fastsat i konventionens artikel 8, skal generalkommissæren anmode generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur om at indføre vedkommende beskyttelsesrum i registret over kulturværdier under særlig beskyttelse.
Artikel 12
Internationalt register over kulturværdier under særlig beskyttelse
1. Der skal oprettes et »Internationalt register over kulturværdier under særlig beskyttelse«.
2. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal føre dette register. Han skal levere genparter til De Forenede Nationers generalsekretær og til de høje kontraherende parter.
3. Registret skal inddeles i afsnit, et for hver af de høje kontraherende parter. Hvert afsnit skal opdeles i tre underafsnit: beskyttelsesrum; centre for kulturmindesmærker; andre ikke-flytbare kulturværdier. Generaldirektøren skal afgøre, hvilke detaljer hvert afsnit skal indeholde.
Artikel 13
Anmodning om registrering
1. Enhver høj kontraherende part kan sende generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur ansøgning om indføring i registret af visse beskyttelsesrum, centre for kulturmindesmærker eller andre ikke-flytbare kulturværdier inden for sit territorium. En sådan ansøgning skal indeholde en beskrivelse af pågældende kulturværdiers beliggenhed og skal bevidne, at ejendommen opfylder betingelserne i konventionens artikel 8.
2. I tilfælde af besættelse skal besættelsesmagten have kompetence til at sende en sådan ansøgning.
3. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal straks sende kopier af ansøgningerne om registrering til hver af de høje kontraherende parter.
Artikel 14
Protester
1. Enhver høj kontraherende part kan ved brev adresseret til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur protestere mod registrering af kulturværdier. Et sådant brev skal være ham i hænde inden fire måneder fra den dag, han udsendte kopi af ansøgningen om registrering.
2. I en sådan protest skal grundene til protesten anføres. De eneste gyldige grunde er:
a) at værdierne ikke er kulturværdier
b) at værdierne ikke opfylder de betingelser, der er nævnt i konventionens artikel 8.
3. Generaldirektøren skal straks sende kopi af protesten til de høje kontraherende parter. Han skal om nødvendigt søge råd hos den internationale komité for monumenter, steder af kunstnerisk og historisk interesse og arkæologiske udgravninger, (International Committee on Monuments, Artistic and Historical Sites and Archaeological Excavations), og hvis han finder det ønskeligt, også hos en hvilken som helst anden kompetent organisation eller person.
4. Generaldirektøren eller den høje kontraherende part, som søger om registrering, kan gøre de indsigelser, de anser nødvendige, over for de høje kontraherende parter, som har nedlagt protest, med henblik på at bevirke tilbagekaldelse af protesten.
5. Hvis en høj kontraherende part, som i fredstid har søgt om registrering, bliver indviklet i en væbnet konflikt, før de pågældende kulturværdier er indført i registret, skal værdierne straks indføres foreløbigt i registret af generaldirektøren i afventen af eventuelle protester, som måtte blive eller er blevet bekræftet, trukket tilbage eller annulleret.
6. Hvis generaldirektøren inden seks måneder efter modtagelse af protestbrevet ikke har modtaget nogen meddelelse fra den protesterende part, om at protesten er trukket tilbage, kan den høje kontraherende part, som søger om registrering, anmode om voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastsat i det følgende stykke.
7. Anmodning om voldgift må ikke fremsættes senere end et år fra den dato, generaldirektøren har modtaget protestskrivelsen. Hver af parterne i tvisten skal udnævne en voldgiftsdommer. Når der foreligger mere end én protest mod en ansøgning om registrering, skal de høje kontraherende parter, som har protesteret, i fællesskab udnævne en enkelt voldgiftsdommer. De to voldgiftsdommere skal udvælge en overdommer fra den internationale liste, som er nævnt i artikel 1 i dette reglement. Hvis de to voldgiftsdommere ikke kan blive enige om valget, skal de anmode præsidenten for Den Internationale Domstol om at udnævne en overdommer, som ikke nødvendigvis behøver at vælges fra den internationale liste. Den således konstituerede voldgiftsdomstol skal selv fastsætte sine processuelle regler. Dens beslutning skal ikke kunne appelleres.
8. Hver af de høje kontraherende parter kan, når den bliver indblandet i en tvist, erklære, at den ikke ønsker at anvende en sådan voldgift, som er nævnt i foregående stykke. I sådanne tilfælde skal protesten mod en ansøgning om registrering af generaldirektøren forelægges de høje kontraherende parter. Protesten vil kun blive taget til følge, hvis dette besluttes med to tredjedeles flertal af de høje kontraherende parter, der stemmer. Stemmeafgivningen skal ske pr. korrespondance, med mindre generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur anser det nødvendigt at sammenkalde en konference i kraft af den myndighed, som er tillagt ham i henhold til konventionens artikel 27. Hvis generaldirektøren beslutter, at voteringen skal ske pr. korrespondance, skal han anmode de høje kontraherende parter om at sende deres stemmer i forseglet brev inden seks måneder fra den dag, de blev anmodet om det.
Artikel 15
Registrering
1. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal sørge for indførelse i registret under et serienummer af enhver genstand eller ejendom, som der er søgt om registrering for, forudsat at han ikke har modtaget nogen protest inden den tidsfrist, som er fastsat i artikel 14, stykke 1.
2. Med undtagelse af det tilfælde, som er nævnt i artikel 14, stykke 5, skal generaldirektøren, når protest er nedlagt, kun indføre værdier i registret, hvis protesten er trukket tilbage eller ikke er blevet taget til følge efter anvendelsen af den fremgangsmåde, som er fastsat i artikel 14, stykke 7 eller 8.
3. I det tilfælde, som er nævnt i artikel 11, stykke 3, skal generaldirektøren indføre værdierne eller ejendommen i registret, hvis han bliver anmodet om det af generalkommissæren for kulturværdier.
4. Generaldirektøren skal uden forsinkelse sende en bekræftet kopi af enhver tilføjelse til registret til generalsekretæren for De Forenede Nationer, til de høje kontraherende parter og på anmodning af den part, som søger om registrering, til alle andre stater nævnt i konventionens artikel 30 og 32. Indførelserne skal have virkning 30 dage efter udsendelsen af sådanne kopier.
Artikel 16
Sletning fra registret
1. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal slette registreringen af kulturværdier:
a) på anmodning af den høje kontraherende part, på hvis territorium de pågældende værdier befinder sig;
b) hvis den høje kontraherende part, som havde anmodet om registrering, har opsagt konventionen, og når opsigelsen er trådt i kraft;
c) i det specielle tilfælde som er nævnt i artikel 14, stykke 5, når en protest er taget til følge, efter den fremgangsmåde som er nævnt i artikel 14, stykke 7 eller 8.
2. Generaldirektøren skal straks sende generalsekretæren for De Forenede Nationer, og alle de stater, som modtog kopi af indførelsen i registret, en bekræftet kopi af sletningen. En sletning fra registret skal have virkning 30 dage efter udsendelsen af sådanne kopier.
KAPITEL III
Transport af kulturværdier
Artikel 17
Fremgangsmåde for at opnå immunitet
1. En sådan anmodning, som er nævnt i konventionens artikel 12, stykke 1, skal tilstilles generalkommissæren for kulturværdier. I anmodningen skal anføres grundene til, at den er fremsat, det omtrentlige antal af og vigtigheden af de værdier, som skal flyttes, hvor værdierne befinder sig, og hvortil de agtes flyttet, samt transportmiddel, transportrute, påtænkt dato for flytningen og eventuelle andre nyttige oplysninger.
2. Hvis generalkommissæren, efter at have indhentet de udtalelser, som han måtte ønske, anser en sådan flytning for berettiget, skal han rådføre sig med de delegerede for de beskyttelsesmagter, sagen vedrører, angående de skridt, som er foreslået for at iværksætte den. Efter en sådan rådføring skal han underrette vedkommende parter i konflikten om flytningen og i en sådan bekendtgørelse give alle nyttige oplysninger.
3. Generalkommissæren skal udnævne en eller flere inspektører, som skal forvisse sig om, at transporten kun omfatter de værdier, som er nævnt i anmodningen, og at den sker efter godkendt fremgangsmåde og er forsynet med det fastsatte kendemærke. Inspektøren eller inspektørerne skal ledsage kulturværdierne til bestemmelsesstedet.
Artikel 18
Transport til et andet land
Hvor transport under særlig beskyttelse sker til et andet lands territorium, skal den være underlagt ikke kun konventionens artikel 12 og dette reglements artikel 17, men også de nedenstående bestemmelser:
a) Mens kulturværdierne befinder sig på en anden stats territorium, skal denne stat være depositar for dem og tage lige godt vare på dem, som den tager vare på sine egne kulturværdier af tilsvarende betydning.
b) Depositarstaten skal ikke levere værdierne tilbage, før efter konfliktens ophør; en sådan tilbagelevering skal ske inden seks måneder fra den dato, den bliver anmodet om det;
c) Under de forskellige transporter, og mens værdierne befinder sig på en anden stats territorium, skal værdierne ikke kunne beslaglægges, og der skal ikke kunne disponeres over dem, hverken af den deponerende stat eller af depositarstaten. Hvis værdiernes sikkerhed kræver det, kan depositarstaten ikke desto mindre med den deponerende stats samtykke sørge for at transportere værdierne til et tredje lands territorium på de betingelser, der er fastsat i denne artikel;
d) Anmodningen om særlig beskyttelse skal angive, at den stat, til hvis territorium flytning af værdierne skal ske, anerkender bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 19
Besat territorium
Når en høj kontraherende part, som har besat et territorium tilhørende en anden høj kontraherende part, transporterer kulturværdier til beskyttelsesrum andetsteds inden for dette territorium uden at være i stand til at følge den fremgangsmåde, som er fastsat i reglementets artikel 17, skal vedkommende flytning ikke anses for uberettiget tilegnelse i henhold til konventionens artikel 4, forudsat at generalkommissæren for kulturværdier efter at have konsulteret det personel, som sædvanligvis tager vare på værdierne, skriftligt bevidner, at forholdene nødvendiggjorde en sådan transport.
KAPITEL IV
Kendemærket
Artikel 20
Påsætning af kendemærket
1. Placeringen af kendemærket og hvor synligt, det skal være, overlades til de høje kontraherende parters kompetente myndigheder at bestemme. Det kan vises på flag eller armbind; det kan males på en genstand eller vises på enhver anden nyttig måde.
2. I tilfælde af væbnet konflikt og i de tilfælde, som er nævnt i konventionens artikel 12 og 13, skal kendemærket imidlertid, uden at være til hinder for en mere fuldstændig mærkning, påsættes transporterne, så det tydeligt kan ses om dagen - såvel fra luften som fra landjorden.
Fra landjorden skal kendemærket være synligt:
a) med regelmæssige mellemrum og tilstrækkeligt tæt til at angive omkredsen af et center for kulturmindesmærker under særlig beskyttelse;
b) ved indgangen til andre ikke-flytbare kulturelle ejendomme under særlig beskyttelse.
Artikel 21
Identifikation af personer
De personer, der er nævnt i konventionens artikel 17, stykke 2 b) og c), kan bære et armbind med kendemærket, udstedt og stemplet af de kompetente myndigheder.
Sådanne personer skal have et specielt legitimationskort påført kendemærket. På kortet skal mindst anføres indehaverens efternavn, fornavn og evt. mellemnavn, fødselsår og -dato, titel eller rang og funktioner. Kortet skal være forsynet med indehaverens fotografi og hans underskrift eller fingeraftryk eller begge dele. Kortet skal være forsynet med de kompetente myndigheders stempel.
Hver høj kontraherende part skal udarbejde sit eget legitimationskort baseret på det eksempel herpå, der er vedlagt reglementet. De høje kontraherende parter skal sende hinanden et eksemplar af det kort, de bruger. Legitimationskortene skal om muligt udstedes i mindst to eksemplarer, hvoraf det ene beholdes af den udstedende stat.
De nævnte personer kan ikke uden gyldig grund fratages legitimationskortet eller retten til at bære armbindet.
Forside
|
|
|
|
LEGITIMATIONSKORT | |
| |
|
|
|
|
Efternavn | |
Fornavne | |
Fødselsdato | |
Titel eller rang | |
Funktion | |
| |
er indehaver af dette kort i henhold til betingelserne i Haag- | |
|
|
Udstedelsesdato |
Kortnummer |
|
|
Bagside
|
Indehaverens underskrift | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre særlige kendetegn | ||
| ||
............................................................................. .............................................. | ||
............................................................................. .............................................. | ||
............................................................................. .............................................. | ||
............................................................................. .............................................. | ||
............................................................................. .............................................. | ||
............................................................................. .............................................. | ||
............................................................................. .............................................. | ||
|
P R O T O K O L
De høje kontraherende parter er blevet enige om følgende:
I
1. Hver af de høje kontraherende parter forpligter sig til at hindre udførsel fra et territorium, som den har besat under en væbnet konflikt, af kulturværdier, således som de er defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, undertegnet i Haag 14. maj 1954.
2. Hver af de høje kontraherende parter forpligter sig til at tage kulturværdier indført til dens territorium direkte eller indirekte fra et besat territorium i forvaring. Dette skal enten ske automatisk ved værdiernes indførsel eller, hvis dette ikke er sket, efter anmodning af det nævnte territoriums myndigheder.
3. Hver af de høje kontraherende parter forpligter sig til ved fjendtlighedernes ophør at returnere kulturværdier, som befinder sig på dens territorium, til det tidligere besatte territoriums kompetente myndigheder, hvis værdierne har været eksporteret i strid med det princip, som er fastsat i stykke 1. Sådanne kulturværdier skal aldrig holdes tilbage som krigsskadeserstatning.
4. Den høje kontraherende part, som havde pligt til at hindre udførslen af kulturværdier fra et territorium, den har besat, skal betale erstatning til personer, der i god tro er indehavere af kulturværdier, som må returneres i overensstemmelse med det foregående stykke.
II
5. Kulturværdier, der kommer fra en høj kontraherende parts territorium, og som denne part har deponeret i en anden høj kontraherende parts territorium med det formål at beskytte værdierne mod farer under en væbnet konflikt, skal ved fjendtlighedernes ophør returneres af sidstnævnte til de kompetente myndigheder i det territorium, hvor de kom fra.
III
6. Nærværende protokol skal bære datoen 14. maj 1954 og skal indtil 31. december 1954 være åben for underskrift for alle stater indbudt til den konference, som fandt sted i Haag fra 21. april til 14. maj 1954.
7. a) Nærværende protokol skal ratificeres af signatarstaterne i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler.
b) Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
8. Fra datoen for dens iværksættelse skal nærværende protokol være åben for tiltrædelse for alle stater, som er nævnt i stykke 6, og som ikke har undertegnet den, og for en hvilken som helst stat, som er indbudt til at tiltræde den af Rådet for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Tiltrædelsen skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
9. De stater, som er nævnt i stykke 6 og 8, kan ved undertegningen, ratifikationen eller tiltrædelsen erklære, at de ikke vil være bundet af bestemmelserne i afsnit I eller II i denne protokol.
10. a) Denne protokol skal træde i kraft tre måneder efter, at fem ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.
b) Derefter skal den træde i kraft for hver høj kontraherende part tre måneder efter deponeringen af dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
c) Den situation, som er nævnt i artikel 18 og 19 i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt undertegnet i Haag 14. maj 1954, skal give øjeblikkelig virkning til ratifikationer og tiltrædelser, som er deponeret af parterne i konflikten enten før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur sende de meddelelser, som er nævnt i stykke 14, på hurtigste måde.
11 a)Parterne i protokollen skal ved dens ikrafttræden tage alle nødvendige skridt for at sikre dens fulde implementering inden seks måneder fra ikrafttrædelsesdagen.
b) Denne tidsfrist skal være seks måneder fra dagen for deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument for alle stater, som deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument efter protokollens ikrafttræden.
12. Hver af de høje kontraherende parter kan ved ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som helst derefter ved bekendtgørelse til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur erklære, at nærværende protokol skal gælde for alle eller et eller flere af de territorier, hvis internationale forbindelser den varetager. Den nævnte bekendtgørelse skal have virkning tre måneder fra modtagelsesdatoen.
13. a) Hver af de høje kontraherende parter kan på egne vegne eller på vegne af ethvert territorium, hvis internationale forbindelser den varetager, opsige denne protokol.
b) Opsigelsen skal bekendtgøres ved et dokument, der deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
c) Opsigelsen får virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdokumentet. Hvis den opsigende part imidlertid ved udløbet af dette tidsrum er involveret i en væbnet konflikt, udsættes opsigelsens virkning indtil fjendtlighedernes ophør, eller indtil hjemsendelsen af kulturværdier er fuldført, hvis denne finder sted senere.
14. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal underrette de stater, som er nævnt i stykke 6 og 8, og De Forenede Nationer om deponeringen af alle ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, som er nævnt i stykke 7, 8 og 15, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som er nævnt henholdsvis i stykke 12 og 13.
15. a) Nærværende protokol kan revideres, hvis mere end en tredjedel af de høje kontraherende parter beder om det.
b) Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal sammenkalde en konference med dette formål.
c) Ændringer i nærværende protokol skal først træde i kraft, efter at de er blevet enstemmigt vedtaget af de høje kontraherende parter repræsenteret på konferencen og er blevet godkendt af hver af de høje kontraherende parter.
d) De høje kontraherende parters godkendelse af ændringer i nærværende protokol, som er blevet vedtaget af den i litra b) og c) nævnte konference, skal ske ved deponering af et formelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
e) Efter ikrafttræden af ændringer i denne protokol skal alene den således ændrede protokol være åben for ratifikation eller tiltrædelse.
I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat efter anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som har behørig fuldmagt til det, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Haag, 14. maj 1954, med engelsk, fransk, russisk og spansk tekst, som skal have samme gyldighed, i ét eksemplar, som skal deponeres i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle stater, som er nævnt i stykke 6 og 8, og til De Forenede Nationer.
RESOLUTIONER
RESOLUTION I
Konferencen udtrykker håb om, at De Forenede Nationers kompetente organer, i tilfælde af at militæraktioner bliver iværksat til opfyldelse af Pagten, vil træffe beslutninger, som sikrer, at de væbnede styrker, som deltager i sådanne aktioner, anvender bestemmelserne i konventionen.
RESOLUTION II
Konferencen udtrykker håb om, at hver af de høje kontraherende parter, når de tilslutter sig konventionen, inden for rammerne af deres konstitutionelle og administrative bestemmelser vil nedsætte en national rådgivende komité sammensat af et lille antal fremtrædende personer, f.eks. ledende tjenestemænd ved arkæologiske institutter, museer etc., en repræsentant for de militære myndigheder, en repræsentant for udenrigsministeriet, en specialist i folkeret, og to eller tre andre medlemmer, hvis officielle pligter eller specialkundskaber hører ind under de områder, som dækkes af konventionen.
Komiteen bør være underlagt den minister eller den ledende embedsmand, som er ansvarlig for den nationale tjenestegren, som beskæftiger sig med varetagelsen af kulturværdier. Komiteens vigtigste opgaver bør være:
a) At give regeringen råd angående nødvendige tiltag til iværksættelse af konventionen med hensyn til såvel lovgivnings- som tekniske eller militære spørgsmål både i fredstid og under en væbnet konflikt.
b) I tilfælde af en væbnet konflikt, eller når en sådan konflikt synes umiddelbart forestående, at rette henvendelse til regeringen med henblik på at sikre, at kulturværdier, som befinder sig inden for eget eller andre landes territorier, bliver gjort kendt for og respekteret og beskyttet af landets væbnede styrker i overensstemmelse med konventionens bestemmelser.
c) Efter samråd med deres regering at sørge for forbindelse og samarbejde med andre nationale komiteer af samme karakter og med ethvert kompetent internationalt organ.
RESOLUTION III
Konferencen udtrykker håb om, at generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur snarest muligt efter iværksættelsen af konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt vil sammenkalde en konference mellem de høje kontraherende parter.
Konventionen med tilhørende protokol trådte i medfør af konventionens artikel 33, stk. 1, og protokollens artikel 10 a i kraft den 7. august 1956.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos UNESCO’s generaldirektør den 26. marts 2003, hvorefter konventionen i medfør af artikel 33, stk. 2, og protokollen i medfør af artikel 10 b trådte i kraft for Danmark den 26. juni 2003.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse af konventionen og protokollen vil kunne findes på UNESCO’s hjemmeside under adressen: http://www.unesco.org.
Udenrigsministeriet, den 23. oktober 2003
Per Stig Møller
1) Teksturin er fingin frá Retsinformation og er lýstur í Kunngerðablaðið B 2004 á síðu 1. har teksturin eisini er á enskum.