Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Uttanríkis- og vinnumálaráðið
  • Útgávudagur: 04-10-1984
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

B. nr. 372 af 07.08.1970 om flaskegasanlæg i skibe 1)

 I medfør af §§ 6 og 12 i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, fastsættes herved følgende særlige bestemmelser vedrørende flaskegasanlæg i skibe og fartøjer.

Definitioner.

 § 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

Flaskegas: – Brændbare luftformige kulbrinter, som under tryk kan fordråbes ved almindelige temperaturer, f. eks. propan, butan, propylen, butylen samt blandinger heraf.

Gasanlæg: – Beholdere indeholdende flaskegas med reguleringsorganer og med dertil hørende installationer såsom rørledninger, gasslanger, forbrugsapparater m.v., der anvendes til kogning og opvarmning m.v., bortset fra transportable gasanlæg, hvis brugsbeholder ikke er beregnet for mere end 1,2 kg. gas.

Direktoratet: – Direktoratet for statens skibstilsyn.

Anvendelsesområde.

 § 2. Bestemmelserne kommer til anvendelse i alle skibe og fartøjer med gasanlæg til kogning og opvarmning herunder til opvarmning af motorcylindres tændlegemer.

 Stk. 2. Anvendelse af gas til belysning, centralvarmekedler i maskinrum, køleskabe og vandvarmere m.v., må kun finde sted efter særlig indhentet tilladelse fra direktoratet og på de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår.

Eksisterende anlæg.

 § 3. For gasanlæg, der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden var synet og godkendt af statens skibstilsyn, kan der i almindelighed ikke stilles strengere krav end hjemlet ved hidtil gældende bestemmelser, men ejeren af et skib eller fartøj skal, når sådanne anlæg, som ikke opfylder de i denne bekendtgørelse indeholdte bestemmelser, underkastes ændringer eller større reparationer, tilkalde statens skibstilsyn med henblik på gennemførelse af sådanne forbedringer til forøgelse af sikkerheden, som i hvert enkelt tilfælde måtte være rimelige.

Beholdere for flaskegas.

 § 4. Der må kun anvendes beholdere, der er konstrueret, indrettet og mærket samt prøvet for den pågældende gasart.

 Stk. 2. Reservebeholdere, brugsbeholdere og tømte beholdere skal være anbragt på frit dæk i så stor afstand fra åbninger til skibets indre som praktisk muligt. Beholdere skal være anbragt i opretstående stilling, og såvel beholderne som beholderventilerne skal være velbeskyttet mod mekanisk overlast. Eventuel beskyttelseskasse skal være ventileret foroven og forneden.

 Stk. 3. I mindre skibe, hvor det på grund af skibets art og type ikke er praktisk muligt at anbringe beholderen på frit dæk, kan disse anbringes på et efter forholdene let tilgængeligt sted under dækshøjde, men over vandlinjen, på nedenstående vilkår:

a.    Beholderne skal være anbragt i cockpit eller lignende åbne rum og være omsluttet af en solid fast anbragt beskyttelseskasse, der er udført af sammensvejsede stålplader eller andet gastæt materiale. Beskyttelseskassen skal være forsynet med et solidt dæksel, der i fastspændt stand er gastæt.

b.    Der skal fra beskyttelseskassens bund være ført et ventilationsrør med en lysning af mindst 25 mm igennem skibssiden. Røret skal have fald mod borde og udmunde over vandlinjen.

c.    Gasledningen skal være ført gastæt gennem beskyttelseskassens side i højde med beholderventilen.

 Stk. 4. Såvel beholdere som eventuelle beskyttelseskasser skal være forsvarligt fastspændt, men beholderne skal let kunne frigøres. Beskyttelseskasser skal udvendig være mærket med advarselsskilt: Trykflasker, fjernes ved brand.

Reduktions- og sikkerhedsventiler.

 § 5. Anlæg, der ikke er beregnet for det fulde gastryk, skal ved beholderen være forsynet med reduktionsventil, der kan være forbundet til den faste gasledning ved en kort slangeforbindelse.

 Stk. 2. Såfremt der ikke er indbygget lavtrykssikkerhedsventil i reduktionsventilen, skal der ved dennes afgangsside være monteret en sikkerhedsventil, der åbner ved et tryk, der er mindre end 2 gange forbrugstrykket.

Gasledninger.

 § 6. Gasledninger skal være udført af trukket kobberrør eller andet af direktoratet godkendt materiale og skal så vidt muligt være uden samlinger udover de nødvendige samlinger ved beholder, ventiler og gashaner.

 Stk. 2. Hvor det ikke er muligt at undgå rørsamlinger, skal disse være synlige og let tilgængelige og skal være udført enten med slagloddede kapilarloddefittings eller med skruesamlinger af metal af samme slags som anvendt til gasledningerne. Pakringe skal være af kobber eller kobberlegeringer.

 Stk. 3. Gasledninger skal være fast oplagt, vel beskyttet og sikret fornøden ekspansionsmulighed, ligesom der skal drages omsorg for, at de ikke lægges på steder, hvor de kan blive udsat for særlige vibrationer, bøjningspåvirkninger, slitage eller anden overlast.

 Stk. 4. Ved enhver afgrening fra den faste gasledning skal der på afgreningen være anbragt en afspærringsventil eller -hane, og forbindelsen herfra til det gasforbrugende apparat skal være udført af kobberrør eller andet af direktoratet godkendt materiale og skal være sikret fornøden ekspansionsmulighed.

Særlige sikkerhedsforanstaltninger.

 § 7. Ethvert gasforbrugende apparat skal være forsynet med en for arbejdstrykket beregnet tændblussikringsventil, der automatisk og hurtigt afspærrer for gassen, hvis tændflammen slukkes.

 Stk. 2. Ovne til rumopvarmning skal til bortledning af forbrændingsprodukterne være tilsluttet aftræksrør, der udmunder direkte i fri luft.

 Stk. 3. Skodder, der afgrænser gasborde, skal være af ikke-brændbart materiale eller skal til mindst 40 cm højde over bordet være beklædt med ikke-brændbart materiale. Overfladen af gasborde skal ligeledes være af ikke-brændbart materiale.

 Stk. 4. Rum, hvor gas anvendes, skal være ventilerede.

 Stk. 5. Ved opstilling og sikring af gasovne til rumopvarmning finder de af direktoratet til enhver tid fastsatte bestemmelser vedrørende opstilling og sikring af ildovne i skibsmandskabets opholdsrum tilsvarende anvendelse.

 Stk. 6. I hvert rum, hvor der anvendes gas, skal på iøjnefaldende sted være anbragt opslag fra statens skibstilsyn om, hvilke forsigtighedsregler der skal iagttages.

Godkendelse af materiel m.v.

 § 8. Alle gasforbrugende apparater med tilbehør skal være godkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) og mærket DG i henhold til de herom gældende regler. Tilsvarende skal armatur til brug i forbindelse med beholdere være godkendt i det omfang, DGP har udgivet prøvningsregler herfor.

 Stk. 2. Foruden at være godkendt af DGP skal ovne til rumopvarmning være typegodkendt af direktoratet. Andragende om godkendelse skal indsendes til direktoratet, bilagt godkendelsesskrivelse fra DGP samt tegninger og beskrivelse i 2 eksemplarer.

Installation og godkendelse.

 § 9. Installation af og ombygning af bestående gasanlæg, jfr. § 1, skal i alle skibe og fartøjer uanset størrelse og art udføres i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

 Stk. 2. I alle passagerskibe, alle last- og fiskeskibe på 5 regsistertons brutto og derover samt alle lystfartøjer på 20 registertons brutto og derover skal installation af gasanlæg og ombygning af bestående gasanlæg, jfr. § 1, være besigtiget og godkendt af statens skibstilsyn, forinden anlægget tages i brug.

Dispensationsbestemmelse.

 § 10. Direktoratet kan med nødvendig hensyntagen til sikkerheden tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Ikrafttrædelse.

 § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1970.

 Bekendtgørelsen nr. 253 af 23. juni 1952 om gasanlæg i skibe ophæves.

 



1) Kunngjørd tann 04.10.1984.