Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Uttanríkis- og vinnumálaráðið
  • Útgávudagur: 20-04-1984
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

Bekendtgørelse nr. 530 af 28. oktober 1981 om radioanlæg og radiotjeneste i skibe i indenrigs fart, der befordrer passagerer.1)

I medfør af § 2, stk. 5, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. fastsætter industriministeriet herved følgende:

§ 1. Definitioner.

 I disse forskrifter skal efternævnte udtryk, for så vidt ikke andet følger af sammenhængen, forstås som nedenfor angivet:

Godkendt

– Godkendt af post- og telegrafvæsenet.

„Indenrigs fart“

– Al fart, der ikke er international fart.

„International fart“

– Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne. Fart til og fra Grønland og til og fra Færøerne ligestilles med international fart.

„Lokal fart ved Færøerne“

– Fart mellem øerne i den færøske øgruppe samt fart inden for en afstand af 20 sømil fra øerne.

„Lokal fart ved Grønland“

– Fart inden for en afstand af 30 sømil fra Grønlands kyster.

„MF-telefonianlæg“

– Et radiotelefonianlæg, der er indrettet for drift i frekvensbåndet 1605 til 4000 kHz.

„Radioreglementet“

– Det radioreglement, som hører til eller anses som hørende til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være i kraft.

„Skibsradiotelefonistcertifikat“

– Et certifikat for betjening af radiotelefonianlæg udstedt eller godkendt af post- og telegrafvæsenet i henhold til radioreglementet.

„VHF-anlæg“

– Et radiotelefonianlæg, der er indrettet for drift i frekvensbåndet 156 til 174 MHz.

§ 2. Udrustning med radioanlæg.

 Skibe, der befordrer passagerer i indenrigs fart, skal være udrustet med radioanlæg som følger:

1.    Skibe, der har tilladelse til at befordre 500 passagerer eller derover, skal være udrustet med 1 MF-telefonianlæg, 2 VHF-anlæg samt 2182 kHz vagtmodtager.

2.    Skibe, der har tilladelse til at befordre 200, men under 500 passagerer, skal være udrustet med 2 VHF-anlæg samt 2182 kHz vagtmodtager.

3.    Skibe, der har tilladelse til at befordre 50, men under 200 passagerer, skal være udrustet med 2 VHF-anlæg.

4.    Skibe, der har tilladelse til at befordre flere end 12, men under 50 passagerer, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg.

5.    Skibe, der regelmæssigt befordrer 12 passagerer eller derunder, skal være udrustet med radioanlæg i samme omfang som foreskrevet for skibe, der har tilladelse til at befordre flere end 12, men under 50 passagerer.

 Stk. 2. Skibe, der har tilladelse til at befordre passagerer i lokal fart ved Færøerne eller i lokal fart ved Grønland, skal være udrustet med 1 MF-telefonianlæg, 1 VHF-anlæg samt 2182 kHz vagtmodtager. Har et skib tilladelse til at befordre 500 passagerer eller derover, skal skibet være udrustet med 2 MF-telefonianlæg, 2 VHF-anlæg samt 2182 kHz vagtmodtager.

 Stk. 3. Skibe, der befordrer passagerer udelukkende i havne, kanaler, åer, indsøer og lignende stærkt beskyttet farvand, kan fritages for at være udrustet med radioanlæg.

 Stk. 4. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan statens skibstilsyn fastsætte særlige krav med hensyn til udrustning med radioanlæg.

§ 3. Almindelige bestemmelser.

1.    Foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal være elektrisk adskilte og uafhængige af hinanden. Anlæggene kan dog være tilsluttet en fælles energikilde.

2.    Ved MF-telefonianlæg skal der være fast anbragt et pålideligt ur med en urskive, hvis diameter er mindst 12,5 cm, og som er tydeligt mærket for tavshedperioderne for den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz. Uret skal være forsynet med en tydelig sekundviser, og dets visning skal let kunne aflæses fra det sted, hvor anlægget (anlæggene) betjenes.

3.    Ved foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal der findes en pålidelig nødbelysning, der er uafhængig af lysanlægget for den normale belysning af anlæggene. Nødbelysningen skal være fast installeret og således, at den på tilfresstillende måde belyser radioanlæggenes betjeningshåndtag, det i pkt. 2 beskrevne ur samt foreskrevne opslag vedrørende betjening af radioanlæggene og fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding.

4.    Strømførende dele af radioanlæggene skal være skærmet mod berøring i sådant omfang, at det ikke er muligt at komme til skade under drift eller eftersyn uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed.

5.    Der skal findes syremåler eller andet tilsvarende middel til at bestemme ladetilstanden på batterier.

6.    Der skal findes de for en forsvarlig drift fornødne reservedele.

7.    Ved ethvert radioanlæg skal der findes et tydeligt opslag om pligten til at lytte på nødfrekvensen, forinden sending på denne påbegyndes, samt om fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. Opslaget skal være anbragt således, at det er fuldt synligt fra det sted, hvor radioanlægget betjenes.

8.    Ved ethvert radioanlæg skal der findes et opslag, der giver ukyndige vejledning i under en nødsituation at starte anlægget og udsende nødopkald.

9.    Der skal findes et opslag med tydelig angivelse med almindelige skrifttegn af skibets radiokaldesignal.

10.  Det skal dagligt, samt forinden skibet forlader havn, kontrolleres, at radioanlæggene er i forskriftsmæssig og driftssikker stand, samt at radionalæggenes energikilder har den foreskrevne ydeevne. Føres skibsdagbog, skal der i denne gøres bemærkning herom.

§ 4. MF-telefonianlæg.

 Et MF-telefonianlæg skal omfatte en sender, en modtager samt et antenneanlæg.

1.       MF-telefonianlæg skal være installeret i eller i umiddelbar nærhed af styrehuset.

2.a)    Senderen skal være godkendt. Den skal være forsynet med et antenneamperemeter og have en sådan effekt, at der om dagen og under normale forhold på 2182 kHz kan opnås god taleforbindelse fra skib til skib over en afstand på 150 sømil.

Ved fastsættelse af senderens rækkevidde forudsættes en feltstyrke af mindst 25 mikrovolt pr. m i den krævede afstand.

b)    Senderen skal være forsynet med en godkendt anordning, hvormed det radiotelefoniske alarmsignal automatisk frembringes og udsendes. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af nødmelding.

3        Modtageren skal være af godkendt type.

4.a)    Sendeantennen skal være beskyttet mod brud, hvis den er ophængt mellem understøtninger, som kan komme i svingninger.

b)    Der skal findes en fuldt monteret reserveantenne, klar til øjeblikkelig anbringelse, samt fornødent værktøj og midler hertil. Antennen skal kunne afstemmes til frekvensen 2182 kHz uden indgreb i senderen.

c)    Der skal være installeret en velafskærmet kunstig antenne, som gør det muligt regelmæssigt at afprøve senderen og anordningen til automatisk udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal på andre frekvenser end 2182 kHz uden udstråling fra senderen.

§ 5. VHF-anlæg.

 Et VHF-anlæg omfatter en sender/modtagerenhed samt en antenne (antenner).

1.       Mindst 1 foreskrevet VHF-anlæg skal være installeret i styrehuset. Øvrige foreskrevne VHF-anlæg skal være installeret i eller i umiddelbar nærhed af styrehuset.

2.       VHF-anlæg skal være af godkendt type.

3.       De VHF-kanaler, der er nødvendige for sikker navigering, skal kunne betjenes fra broen på et for navigatøren umiddelbart tilgængeligt sted og skal, om nødvendigt, tillige kunne betjenes fra brovingerne.

4.       VHF-antennen (antennerne) skal være anbragt så højt som muligt, og der skal være fri udstråling i alle retninger.

§ 6. 2182 kHz vagtmodtager

 2182 kHz vagtmodtageren skal være af godkendt type og installeret i styrehuset. Den skal være forsynet med en anordning, som ikke lader andre signaler slippe igennem end foreskrevne alarmsignaler. Anordningen skal kunne tilsluttes og afbrydes og må kun benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelse af vagten ville kunne forstyrre skibets sikre navigering.

§ 7. Strømforsyning.

 De foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal kunne drives fra en energikilde, der opfylder følgende krav:

a)    Den og dens fordelingstavle skal være anbragt så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation.

b)    Den skal bestå af akkumulatorbatterier og have tilstrækkelig kapacitet til at drive radioanlæggene uafbrudt i mindst 6 timer under normale driftsforhold.

c)    Den skal kunne oplades automatisk fra skibets elektriske anlæg, og der skal forefindes volt- og amperemeter for kontrol af op- og afladningen.

d)   Den må, udover til de foreskrevne radioanlæg, kun benyttes til drift af nødbelysningen ved radioanlæggene.

§ 8. Vagttjeneste

1.    I et skib, som er udrustet med 2182 kHz vagtmodtager, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz.

2.    I et skib, som er udrustet med VHF-anlæg, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på kanal 16 (156,8 MHz). I skibe med 1 VHF-anlæg kan lyttevagten afbrydes, når der afvikles korrespondance på andre frekvenser.

§ 9. Betjeningsforhold

1.    I skibe, der befordrer indtil 50 passagerer, skal mindst 1 medlem af besætningen være i besiddelse af skibsradiotelefonistcertifikat.

2.    I skibe, der befordrer 50 passagerer eller derover, skal såvel skibsføreren som samtlige styrmænd være i besiddelse af skibsradiotelefonistcertifikat.

3.    I skibe udrustet med MF-telefonianlæg, skal det i pkt. 1. og 2. anførte certifikat være et generelt certifikat som skibsradiotelefonist.

§ 10. Journalføring

 I skibe, hvori der føres skibsdagbog, skal der i denne indføres oplysning om alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, som er af betydning for sikkerheden for menneskeliv på søen.

§ 11. Ikrafttræden m.v.

 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1982.

 Stk. 2. Samtidig bortfalder de i bekendtgørelse nr. 174 af 21. maj 1965 om radioanlæg og radiotjeneste i passagerskibe i indenrigs fart fastsatte bestemmelser samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 627 af 17. december 1975 om ændringer i nævnte bekendtgørelse, for så vidt de vedrører passagerskibe i indenrigs fart.



1) Bekendtgjort den 20. april 1985.