Company Logo
  • Skriva til netvørðin
  • Tín lógalisti
  • Enskt
  • Føroyskt
  • icon
  • Um lógasavnið
  • Fyrivarni
  • Slóðir
  • Kunngerðasavnið
  • Kunngerðaportalurin
  • Leita
  • Víðkað leiting
  • Sálda
 
Nullstilla
  • Øll rættarregluevni
    • 1. Stjórnar- og fyrisitingarrættur
      • Fløgg
      • Fíggjarspurningar landsins og landsgranskoðan
      • Grundlóg, Stjórnarskipan, Fólkatingið, ríkismyndugleikar o.tíl.
      • Hagtøl
      • Landsstýrið
      • Lóggáva
      • Løgtingið
      • Ríkisborgarararættur
      • Tíð
      • Tænastumenn o.tíl.
      • Verja
      • Yvirtøkuskipan
      • Fólkayvirlit
    • 2. Uttanríkisviðurskifti, fólkarættur og mannarættindi
      • Uttanríkisviðurskifti - avtalur, millum- og altjóða sáttmálar o.tíl.
      • Norðurlendskar avtalur og samstarv
      • Hernaðarviðurskifti
      • Mannarættindi o.tíl.
      • Handilssáttmálar
    • 3. Kommunalar lógir m.a. skattir, veðhald og ognartøka
    • 4. Útbúgvingar og undirvísing
      • Fyrisiting av undirvísingarverkinum
      • Fólkaskúlin, eftirskúlar, studentaskúlar og HF-Skeið o.tíl.
      • Yrkisútbúgvingar
      • Frítíðarundirvísing, há-, húsarhalds- og musikkskúlar
      • Skúlabókaútgáva, skúlabókasøvn og Nám
      • Hægri útbúgvingar og lærustovnar
      • Útbúgvingarstuðul
      • Onnur lóggáva
    • 5. Mentan
      • Søvn og friðing
      • Mál, skrivingarlag og bókaútgáva
      • Mentunarhús- og grunnar
    • 6. Kirkja
      • Fyrisiting og fíggjarviðurskifti fólkakirkjunnar
      • Halgidagar
      • Kirkjuligar gerðir
      • Kirkjur og kirkjugarðar
      • Kirkjulið og limaskapur
      • Starvsfólkaviðurskifti fólkakirkjunnar
    • 7. Almannaviðurskifti
      • Almannapensjónir o.l.
      • Barnastuðul, barnavernd o.l.
      • Forsorg og arbeiðsmarknaður
      • Vanlukkutrygging, heilsutrygd o.l.
      • Verkløg, bústaðarviðurskifti o.l.
      • Heiðursgávur, grunnar o.l.
      • Millumtjóða avtalur um sosiala trygd o.l.
      • Almannaviðurskifti annars
    • 8. Skattir o.tíl.
    • 9. Avgjøld og tollur
    • 10. Arbeiðsmarknaður
    • 11. Landbúnaður, djór og matvørur
    • 12. Byggi- og býarskipanir og umhvørvisvernd
      • Byggi og býarskipanir
      • Umhvørvisvernd, náttúrufriðing, tilbúgving o.tíl.
      • Vatnveiting og vatnburturveiting
    • 13. Fiskivinna, fiskaaling og veiða
      • Fiskiskapur
      • Fiskileiðir
      • Fiskiveiðieftirlit
      • Inn og útflutningur av fiski
      • Fíggjarviðurskifti fiskivinnurnar
      • Fiskaaling
      • Hvalaveiða
      • Fugla- og haruveiða
    • 14. Vegir, ferðsla og flutningur
      • Ferðsla
      • Flutningur
      • Flogferðsla
      • Ferjur og strandferðsla
      • Vegir og tunlar
      • Postur
    • 15. Byggi- og bústaðarlógir, verkløg o.l.
    • 16. Heilsulógir
      • Ymisk heilsulóggáva, miðstýri heilsuverksins o.a.
      • Heilsustarvsfólk
      • Sjúkrahúsverk o.tíl.
      • Heimarøkt, heilsutænasta uttanfyri sjúkrahúsini o.tíl.
      • Smittandi sjúkur o.l.
      • Misnýtsla og sjúkufyribygging
      • Apoteksverkið, heilivágur, heilsuskaðilig evni o.tíl.
      • Kanningar av børnum
      • Barnakonur
      • Sinnsibrek
    • 17. Rættargangur
      • Rættargangslóg o.tíl.
      • Millumtjóða ásetanir
      • Rættargjøld
      • Gerðarrættur
      • Fútarættarmál
      • Uppboð
      • Trotabúgv, gjaldssteðgur, tvingsilsskuldarsemja o.tíl.
      • Notarialskipan
    • 18. Revsilógir og løgreglan
      • Borgarlig revsilóg o.tíl.
      • Millumtjóða sakarmál
      • Løgreglan
      • Fongsulsverk
      • Pass og visa
      • Vápn, spreingievni og fýrverk
      • Sjónvarpseygleiðing o.l.
      • Funnið fæ
      • Hjálp til neyðstødd (druknaði)
      • Tatovering
    • 19. Útlendingar
    • 20. Fíggjarrættur
      • Avtalur
      • Keyp
      • Endurgjald
      • Skuld
      • Vekslar og kekkar
      • Fyrning og ógilding
      • Trygging
      • Upphavsrættur, einkarættur, vørumerki og mynstur
      • Myntir
      • Fíggjarstýring, peningastovnar, almennir fíggjarstovnar o.tíl.
      • Partafeløg, vinnurekandi grunnar o.tíl.
      • Felagsskráir
      • Sjólóg, sjóvinna, manning av skipum o.tíl.
      • Loðsur, sjóvegisreglur, bjarging o.tíl.
      • Skipasýn, skipauppmáling, skipaskráseting o.tíl.
      • Havdálking frá skipum
      • Havnir
      • Kavarar
      • Ognartøka, hevd, veð, lán, leiga, tinglýsing o.tíl.
      • Kortlegging, útskifting og matrikulering
    • 21. Vinnulívsrættur
      • Handil, bókføring og grannskoðan
      • Handverk, ídnaður og vinnustuðul o.tíl.
      • Marknaðarførsla, kapping, prísviðurskifti og gjaldoyra
      • Mát og vekt
      • Góðmálmur
      • Ráevni í undirgrundini
      • Ferðavinna
      • Fjar- og samskifti
      • Fjølmiðlar
      • Orka, ravmagn og tekniskar innleggingar
      • Spæl, innsavningar og stuttleiki
    • 22. Persónsupplýsingar
    • 23. Persóns-, familju- og arvarættur
      • Hjúnarlag
      • Børn
      • Løgræði
      • Innheinting av uppihaldspeningi
      • Millumtjóða viðurskifti viðv. hjúnaløgum, børnum og løgræði
      • Persónsnøvn
      • Skráir
      • Arvur og skifti
      • Horvin
  • Allir rættarreglubólkar
    • Løgtingslóg
    • Kunngerð
    • Fráboðan
    • Løgtingslógarkunngerð
    • Tingskipan
    • Rundskriv
    • Leiðbeining
    • Anordning
    • Anordningsbekendtgørelse
    • Lov
    • Lovbekendtgørelse
    • Bekendtgørelse
    • Lagtingslov
    • Kundgørelse
    • Forordning
    • Midlertidig bestemmelse
    • Kirkjulig fyriskipan
    • Norske Lov
    • Plakat
    • Politivedtægt
    • Cirkulære
  • Allar gildisstøður
    • Galdandi
    • Áður galdandi
    • Søgulig
    • Í koming
  • Øll ár
    • 2026
    • 2025
    • 2024
    • 2023
    • 2022
    • 2021
    • 2020
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • 2005
    • 2004
    • 2003
    • 2002
    • 2001
    • 2000
    • 1999
    • 1998
    • 1997
    • 1996
    • 1995
    • 1994
    • 1993
    • 1992
    • 1991
    • 1980-1989
    • 1970-1979
    • 1960-1969
    • 1950-1959
    • 1940-1949
    • 1930-1939
    • 1920-1929
    • 1910-1919
    • - 1900
  • Øll Felagsmál / Sermál
    • Felagsmál
    • Sermál
  • Allar útgávustøður
    • Broytingarrættarregla
    • Høvuðsrættarregla
  • Øll mál
    • Føroyskt
    • Danskt
  • Allir myndugleikar
    • Almanna- og bústaðamálaráðið
    • Fíggjarmálaráðið
    • Heilsu- og orkumálaráðið
    • Løgmansskrivstovan
    • Mentamálaráðið
    • Uttanríkis- og fiskimálaráðið
    • Vinnumálaráðið
    • Eingin
Tipp

Hent at vita, tá ið tú leitar í lógasavninum

Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.

Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.

Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.

Fleiri góð ráð

Bekendtgørelse nr. 653 af 17. juli 1992 for Færøerne om sygeplejerskeuddannelsen

17. juli 1992Nr. 653

Bekendtgørelse for Færøerne om sygeplejerskeuddannelsen

  • Kapitel 1 Uddannelsens formål, struktur og styrelse
  • Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
  • Kapitel 3 Bedømmelse
  • Kapitel 4 Andre bestemmelser
  • Kapitel 5 Ikrafttræden m.v.

I henhold til § 2, stk. 4, i anordning nr. 353 af 21. december 1959, hvorved lov om sygeplejersker sættes i kraft på Færøerne; som ændret senest ved anordning nr. 217 af 6. april 1988, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål, struktur og styrelse

§ 1. Formålet med uddannelsen til sygeplejerske er, at den studerende udvikler og tilegner sig personlige og faglige kvalifikationer til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Formålet er endvidere, at den studerende erhverver forudsætninger for at samarbejde, for at forny sig fagligt i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling, samt for at udvikle sygeplejefaget.

§ 2. Uddannelsen til sygeplejerske foregår ved en sygeplejeskole med en hertil godkendt uddannelsesordning, jf. § 12.

Stk. 2. Uddannelsen, der er af 45 måneders varighed, består af teori- og praktikuddannelse i forholdet 5:4.

§ 3. Skoleejer har ansvar for skolevirksomheden.

Stk. 2. Skolens ledelse forestås af en hertil kvalificeret sygeplejerske, der er ansvarlig for koordinationen af den teoretiske og kliniske uddannelse i det samlede uddannelsesprogram og for, at uddannelsen gennmføres i overensstemmelse med krav fastsat under hensyn til autorisation.

Stk. 3. Til skolen knyttes et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere.

Stk. 4. Til bistand for skoleejer ved ledelsen af skolen oprettes et skoleråd. Skolerådet nedsættes af skoleejer for en periode af 4 år.

Stk. 5. Skolerådet skal deltage i tilrettelæggelsen af skolens uddannelsesplan, fastlægge principper for optagelse, være rådgivende i spørgsmål vedrørende uddannelsen og de studerendes forhold, antagelse og afskedigelse af lærerpersonalet, udarbejdelse af budget samt afholdelse af prøver.

Stk. 6. Skolerådet sammensættes efter skoleejers bestemmelser bl.a. med repræsentation for skoleejer, administration, ledende sygeplejersker fra de praktiuddannelsessteder, der samarbejder med skolen, samt lærere og studerende. Skoleleder er født medlem af skolerådet.

§ 4. Adgangskravene til uddannelsen svarer, med de fravigelser særlige færøske forhold gør nødvendige, til de krav, der fastsættes for sygeplejerskeuddannelsen i Danmark.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 5. Uddannelsen indeholder teori- og praktikuddannelse i sundheds- og sygepleje i forhold til raske mennesker, mennesker, hvis sundhedstilstand er truet, og mennesker med akut og kronisk, somatisk og psykisk sygdom og i forhold til mennesker i alle aldersgrupper, i private hjem, på arbejdspladser, på sygehuse og andre institutioner.

Stk. 2. Uddannelsen opbygges af 3 afsnit, der hvert er af 1 til 1 1/2 års varighed, og omfatter uddannelse i sygeplejerskens sundhedsfremmende og -bevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver, herunder der de dermed forbudne koordinerende og undervisende funktioner.

Stk. 3. Uddanelsen tilrettelægges således, at der indledes med et afsnit om almene sygeplejerskefunktioner. De efterfølgende afsnit omfatter sygeplejerskens specifikke opgaver, og de tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og således, at sidste afsnit tillige omfatter selvstændig varetagelse af sygeplejerskevirksomhed.

Stk. 4. I uddannelsen indgår klinisk undervisning i medicinsk og kirurgisk sundheds- og sygepleje, i obstetrisk, pædiatrisk, psykiatrisk og geriatrisk sundheds- og sygepleje samt i hjemmesygepleje.

§ 6. Teoriuddannelsen består af følgende fagområder, som hver for sig udgør ca. følgende procentdele af den samlede teoriundervisning:

1)   Sundheds- og sygeplejefaget og øvrige sundhedsvidenskabelige fag:

Sundheds- og sygeplejefagets teori og metode samt epidemiologi, sygdomslære, ernæringslære, farmakologi, samfunds-, arbejds- og miljømedicin m.fl.: 60 pct.

2)   Naturvidenskabelige fag:

Anatomi, fysiologi, fysik, kemi, biokemi, mikrobiologi, klinisk kemi, genetik m.fl.: 20 pct.

3)   Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag:

Psykologi, pædagogik, sociologi, kommunikation, sundheds- og socialvæsenets struktur og funktion, herunder lovgivning, forvaltningslære, samt idéhistorie og etik, m.fl.: 20 pct.

Stk. 2. Den nærmere tilrettelæggelse af teoriundervisningen og dens fordeling i uddannelsen fastlægges i en uddannelsesordning jf. § 12.

§ 7. Praktikuddannelsen består af følgende hovedområder, som hver for sig skal udgøre ca. følgende procentdele af den samlede praktikuddannelse:

1)   Sundheds- og sygepleje rettet mod raske mennekser og mennesker, hvis sundhedstilstand er truet: 25 pct.

2)   Sundheds- og sygepleje rettet mod akut og kronisk, somatisk og psykisk syge mennesker: 75 pct.

Stk. 2. Sygeplejeskolen tilrettelægger praktikuddannelsen ud fra lokale muligheder dog således, at mindst 20 pct. af praktikuddannelsestiden finder sted i social- og sundhedssektoren uden for sygehusvæsenet.

Stk. 3. Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvori indgår arbejdsfunktioner i sygepleje.

Stk. 4. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at den fordeler sig med ca. 25 pct. i 1. afsnit, ca. 30 pct. i 2. afsnit og ca. 45 pct. i 3. afsnit af uddannelsen.

Stk. 5. Den nærmere tilrettelæggelse af praktikuddannelsen og dennes fordeling i uddannelsen fastlægges i en uddannelsesordning jf. § 12.

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 8. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver i forbindelse med teoriuddannelsen og ved standpunktbedømmelser i forbindelse med praktikuddannelsen.

§ 9. Prøverne er interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er udpeget af Sygeplejeskolen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter indstilling fra skolen. Censorerne beskikkes for en periode af 3 til 5 år.

Stk. 2. Bedømmelsen ved interne og eksterne prøver udtrykkes ved den til enhver tid gældende karakterskala efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner, for tiden 13-skalaen. Interne prøver kan dog bedømmes ved bestået/ikke bestået.

Stk. 3. Ved standpunktsbedømmelser anvendes bestået/ikke bestået.

§ 10. Der afholdes eksterne prøver ved afslutningen af hvert af de 3 uddannelsesafsnit, der er nævnt i § 5. Der eksamineres ved hver prøve i stof fra de tre fagområder, der er nævnt i § 6.

Stk. 2. Der afgives standpunktsbedømmelser i relation til afslutningen af praktikuddannelsen i hvert af de 3 uddannelsesafsnit. I udarbejdelsen og afgivelsen af standpunktsbedømmelserne deltager de(n) sygeplejerske(r), der er ansvarlig for praktikuddannelsen, og en sygeplejelærer fra skolen.

Stk. 3. Samtlige prøver og standpunktsbedømmelser skal bestås.

Stk. 4. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 6 eller derover eller bedømmelsen bestået. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve tre gange.

Stk. 5. Skolen kan tillade indstilling en fjerde gang, når der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 6. Studerende, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse, kan vurderes endnu en gang efter fornyet gennemgang af praktikuddannelsen efter skolens bestemmelse.

Stk. 7. Studerende, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse anden gang, kan vurderes en tredie gang ved en ekstern praktisk prøve, hvor bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes.

§ 11. Sygeplejeskolen udsteder bevis for gennemført uddannelse til sygeplejerske med angivelse af resultaterne af aflagte prøver og standpunktsbedømmelser.

Stk. 2. De færdiguddannede har ret til autorisation i henhold til § 2, stk. 1, i lov om sygeplejersker.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 12. Sygeplejeskolen udarbejder de nærmere regler om uddannelsen i en uddannelsesordning.

Stk. 2. Ud over, hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal uddannelsesordningen indeholde:

1)   Mål for hvert af uddannelsens 3 afsnit.

2)   Fag- og timefordeling i teoriundervisningen.

3)   Plan for fordeling og tilrettelæggelse af praktikuddanelsen.

4)   Tidspunkter for eksterne prøver og standpunktsbedømmelser.

5)   Eventuelle betingelser for at kunne indstille sig til prøver og standpunktsbedømmelser.

6)   Formen for de enkelte prøver og retningslinier for standpunktsbedømmelser.

7)   Antallet af prøver.

8)   Regler for, hvordan karakteren i det enkelte fag/fagområde fremkommer, hvis den er et gennemsnit af flere karaktergivende prøver i samme fag/fagområde.

9)   Regler for sygeeksamen.

Stk. 3. Uddannelsesordningen godkendes af ministeriet og, for såvidt angår nr. 1, 2, 3 og 4, efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Ændringer i uddannelsesordningen træder i kraft ved et uddannelsesafsnits begyndelse.

§ 13. Ministeriet kan tillade fravigelse fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 14. Sygeplejeskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som bestået, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

§ 15. Klage over Sygeplejeskolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til skolerådet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolerådet klagen – bilagt en udtalelse – til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.

Stk. 2. Følgende regler ophæves:

1)   Anordningen for Færøerne om sygeplejerskeuddannelsen nr. 540 af 3. november 1981.

2)   Sundhedsstyrelsens cirkulære af 30. januar 1979 til sygeplejeskoler m.m.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 1992 efter anordning nr. 540 af 3. november 1981, har ret til at afslutte uddannelsen efter denne anordning senest november 1993.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i uddannelsesordningen overgangsregler for studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter hidtidige regler om sygeplejerskeuddannelsen, men som ikke er færdiguddannede november 1993 og derfor skal afslutte uddannelsen efter de nye regler.

 

 

Um rættarregluna o.a.

Um rættarregluna

Bólkur: Bekendtgørelse
Gildisstøða: Áður galdandi
Felagsmál/Sermál: Áður galdandi
Myndugleiki: Eingin
Útgávudagur: 29-10-1992

Kunngerðablaðið

Kunngerðarblað 1992 B - Hefti 11 B frá 29. oktober 1992

Rættarreglan soleiðis sum hon upprunaliga varð kunngjørd í Kunngerðablaðnum

Valmøguleikar

Prenta Send PDF Word

Tín lógalisti

Set á tín lógarlista
Strika av tínum lógarlista
Tín lógalisti

 

Send rættarreglu til teldupost

Fyrivarni Samskifti
logir.fo © Øll rættindi tilskilað

Samskifti

Rita inn

Leitar Loading