Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Bekendtgørelse nr. 7 af 14. januar 1961 om behandling af faderskabssager m.v., som sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 368 af 30. november 1962 og sum seinast broytt við kunngerð nr. 34 frá 27. mars 2020 1)
Til gennemførelse af de i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling indeholdte bestemmelser fastsættes herved i medfør af lovens § 21, stk. 1, følgende:
Kap. 1.
Rejsning af faderskabssag.
§ 1. 2) Ønsker en uden for ægteskab besvangret kvinde faderskabssag indledet, indgives begæring herom til Familjufyrisitingina på det sted, hvor hun bor eller i mangel af bopæl opholder sig, eller hvor faderskabssag i øvrigt skal anlægges, jfr. retsplejelovens § 456 c.
Stk. 2. 2) Moderen til et barn uden for ægteskab har pligt til inden 1 måned efter fødslen over for Familjufyrisitingini at opgive, hvem der er eller kan være fader til barnet.
Stk. 3. 2) Andragende om fritagelse for denne oplysningspligt indgives til Familjufyrisitingina på det sted, hvor moderen bor eller opholder sig. Sådanne andragender skal indtil videre forelægges landsstýrismanninum til afgørelse.
§ 2. 2) Den læge eller jordemoder, som bistår ved fødsel af et barn uden for ægteskab skal inden 14 dage gøre anmeldelse herom til Familjufyrisitingina.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om moderens navn, stilling og bopæl eller opholdssted, tid og sted for fødslen, barnets køn samt, hvis moderen har opgivet, hvem der er eller kan være barnets fader, moderens opgivende herom og oplysning om, hvorvidt moderen allerede har begæret faderskabssag rejst.
§ 3. Er barnet ikke levende født, finder reglerne i §§ 1 og 2 kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag i henhold til lovens § 19.
§ 4. 2) (Strikað).
Stk. 2. 2) (Strikað).
Kap. 2.
Faderskabssagens behandling.
§ 5. 2) 3) Familjufyrisitingin tryggjar, at faðirskapurin verður staðfestur.
Stk. 2. 2) 3) Familjufyrisitingin kann staðfesta faðirskapin eftir at hava móttikið eina skrivliga váttan sambært § 11, stk. 1 í lov om børns retsstilling. Metir Familjufyrisitingin tað vera ivingarsamt, um pápin, ið er skotin upp sum pápin, og sum ynskir at vátta faðirskapin, í roynd og veru er pápi at barninum, kann Familjufyrisitingin kalla viðkomandi til ein fund, áðrenn støða verður tikin til váttanina.
Stk. 3. 2) 3) Faðirskaðurin verður váttaður við, at fráboðaði pápin undirskrivar eitt oyðublað, sum er góðkent av Almannamálaráðnum. Familjufyrisitingini áteknar oyðublaðið um váttan av faðirskapinum.
Stk. 4. 3) Undirskriftin hjá fráboðaða pápanum verður váttað av einum advokati ella tveimum sannanarvitnum uttan so, at fráboðaði pápin møtir persónliga á Familjufyrisitingini at undirskriva oyðublaðið.
§ 6. 2) 3) Áðrenn viðurkenning av faðirskapinum verður fráboðaði pápin kunnaður um rættarvirknaðin av at vátta faðirskapin, umframt at hann kann krevja, at málið verður avgjørt í rættinum. Er fráboðaði pápin ómyndugur, verður víst serligt ansni í sambandi við vegleiðingina av honum, áðrenn viðurkenningin verður móttikin.
Stk. 2. 2) 3) Er fráboðaði pápin undir 18 ár, krevst samtykki frá verjanum til at viðurkenna faðirskapin. Samtykki verður givið skrivliga á oyðublaðið, sum er nevnt í § 5, stk. 3. Verður verjumálið útint av foreldrunum í felag, og samtykki ikki fæst frá einum av foreldrunum hóast áheitan, er nóg mikið við samtykki frá hinum foreldrinum.
Stk. 4. 2) (Strikað).
§ 7. Anerkendelse af faderskab til de i lovens §§ 2 og 3 omhandlede børn fra andre end moderens ægtemand bør kun modtages,
1) når barnet er avlet, efter at ægtefællerne er blevet separeret, og moderen erklærer, at hun ikke har haft samleje med ægtemanden i avlingstiden,
2) når barnet er avlet, efter at samlivet mellem ægtefællerne er ophævet på grund af uoverensstemmelse, og ægtefællerne samstemmende erklærer, at de ikke har haft samleje med hinanden i avlingstiden,
3) når barnet er avlet før ægteskabets indgåelse, og ægtefællerne samstemmende erklærer, at de ikke har haft samleje med hinanden i avlingstiden.
§ 8. 2) Opnås anerkendelse af faderskabet ikke efter foranstående regler, sendes sagen til afgørelse ved retten.
Stk. 2. 2) Henvises sagen i medfør af retsplejelovens § 456 c, stk. 4, til videre behandling ved en anden ret, sender retten meddelelse herom til Familjufyrisitingina.
Stk. 3. 2) Når sagen er sluttet, sender retten snarest muligt meddelelse herom til Familjufyrisitingina, ledsaget af en udskrift af dommen eller indgået forlig og det retsbogen tilførte samt sagens dokumenter.
Stk. 4. 2) Skal dommen forkyndes, jfr. retsplejelovens § 456 p, sidste pkt. og § 219, stk. 3, træffer retten foranstaltning hertil. Bemærkning herom gøres i den stk. 3 nævnte meddelelse til Familjufyrisitingina. Når forkyndelse har fundet sted, underrettes Familjufyrisitingin. Såfremt der, uden at forkyndelse er nødvendig, bør gives en part meddelelse om sagens udfald, drager retten ligeledes omsorg herfor.
Stk. 5. 2) Finder Familjufyrisitingin grundlag for at påanke dommen, jfr. retsplejelovens § 456 q, stk. 2, forelægges spørgsmålet herom for landsstýrismannin.
§ 9. 2) Når faderskabet til et barn uden for ægteskab er fastslået, sender den i § 5, stk. 1, nævnte Familjufyrisiting meddelelse herom til føreren af ministerialbogen (personregistret) på barnets fødested. Meddelelsen bør så vidt muligt være bilagt fødsels- eller dåbsattest for faderen.
Stk. 2. Meddelelse sendes endvidere, når det fastslås, at ægtemanden ikke er fader til et barn, der i ministerialbogen (personregistret) er indført som ægtebarn.
Stk. 3. 2) Modtager Familjufyrisitingin senere underretning om, at dommen i en faderskabssag er ændret under anke, sendes på tilsvarende måde meddelelse herom til ministerialbogføreren (personregisterføreren).
Kap. 3.
Fastsættelse af bidrag.
§ 10. 2) 3) Avgerð um gjald sambært kapittul 2 og 3 í lógini verður tikin av avvarðandi myndugleika á tí staðnum, har viðkomandi, sum verður søktur eftir gjaldi ella hevur skyldu til at rinda gjaldið, býr ella uppiheldur sær. Er viðkomandi deyður, ella hevur viðkomandi ikki kendan bústað ella kent tilhaldsstað í ríkinum, verður avgerð tikin av avvarðandi myndugleika á tí staðnum, har viðkomandi, sum hevur rætt til at krevja gjald ásett, býr ella uppiheldur sær.
Stk. 2. 2) (Strikað).
Kap. 4.
Overgangsbestemmelser.
§ 11. Bestemmelserne i §§ 1-9 finder kun anvendelse på sager vedrørende børn født efter den 31. december 1960.
Stk. 2. 2) I tilfælde, hvor flere mænd er anset som bidragspligtige, fastsættes bidrag som hidtil af Familjufyrisitingini på det sted, hvor retssagen er afgjort.
1) Sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 368 af 30. november 1962, der er sålydende: ”I medfør af § 21, stk. 1, i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling, jfr. kongelig anordning af 29. november 1962, bestemmes herved, at bekendtgørelse nr. 7 af 14. januar 1961 om behandling af faderskabssager m.v. sættes i kraft på Færøerne fra den 1. januar 1963. Indtil der på Færøerne oprettes mødrehjælpsinstitutioner eller andre tilsvarende institutioner, træder politiet (landfogden og sysselmændene) i deres sted.”
2) Broytt við kunngerð nr. 105 frá 23. juli 2018, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda kunngerð kemur í gildi 29. juli 2018.”
3) Broytt við kunngerð nr. 34 frá 27. mars 2020.