Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Felagsmál
  • Myndugleiki: Uttanríkis- og mentamálaráðið
  • Útgávudagur: 01-11-2019
Kunngerðablaðið
  • Kunngerðarblað 2019 B - Bekendtgørelse 7 frá 16. apríl 2019
  • Rættarreglan soleiðis sum hon upprunaliga varð kunngjørd í Kunngerðablaðnum
Valmøguleikar
Tín lógalisti

16. april 2019Nr. 7

Bekendtgørelse om udvidelse til Færøerne af protokol af 2. maj 1996 om ændring af IMO-konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav og opsigelse af konventionen 1)

(Globalbegrænsningskonventionen)

 

Med virkning fra den 9. januar 2019 er protokol af 2. maj 1996 om ændring af IMO-konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav og opsigelse af konventionen udvidet til at omfatte Færøerne. Der henvises til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 14. oktober 2004, Lovtidende C.

 

 

Udenrigsministeriet, den 16. april 2019

 

ANDERS SAMUELSEN

 

 

 

 

 

Bilag 1

Bekendtgørelse

af

protokol af 2. maj 1996 om ændring af

konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af

ansvaret for søretlige krav og opsigelse af konventionen

(Globalbegrænsningskonventionen)

 

I henhold til kgl. resolution af 22. marts 2002, og efter at Folketinget ved lov nr. 228 af 21. april 1999 om ændring af søloven havde gennemført de for Danmarks ratifikation af protokollen nødvendige lovændringer, har Danmark ratificeret den i London den 2. maj 1996 vedtagne protokol om ændring af konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav (jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 8. oktober 1992, Lovtidende C).

 

Protokollen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

 

Oversættelse

 

1996-PROTOKOLLEN

TIL KONVENTIONEN OM

BEGRÆNSNING AF ANSVARET

FOR SØRETLIGE KRAV AF 1976

 

DE KONTRAHERENDE STATER,

 

SOM HAR ERKENDT ønskeligheden af at ændre Konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, vedtaget i London den 19. november 1976, for at muliggøre en forøget erstatning og for at skabe en forenklet procedure til opdatering af begrænsningsbeløbene,

 

ER BLEVET ENIGE OM følgende:

 

Artikel 1

 

Til brug for denne protokol:

 

1. “Konvention” betyder Konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav af 1976.

2. “Organisation” betyder Den Internationale Søfartsorganisation.

3. “Generalsekretær” betyder organisationens generalsekretær.

 

Artikel 2

 

Artikel 3, litra (a) i Konventionen erstattes med følgende tekst:

 

(a) krav på bjærgeløn, herunder, hvis anvendelig, krav på særligt vederlag efter artikel 14 i Den internationale konvention om bjærgning, 1989, med senere ændringer, eller groshavaribidrag;

 

Artikel 3

 

Artikel 6, stk. 1 i Konventionen erstattes med følgende tekst:

1. Ansvarsgrænserne for krav, der er opstået ved en og samme hændelse, bortset fra krav, der er nævnt i artikel 7, skal beregnes således:

(a) For så vidt angår krav i anledning af tab af liv eller personskade,

        (i) for et skib med en tonnage på ikke over 2.000 tons, 2 mio. beregningsenheder,

        (ii) for et skib med en større tonnage, forhøjes det under (i) nævnte beløb således:

        for hvert ton fra 2.001-30.000 tons, med 800 beregningsenheder,

        for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 600 beregningsenheder; og

        for hvert ton over 70.000 tons, med 400 beregningsenheder,

(b) for så vidt angår andre krav,

        (i) for et skib med en tonnage på ikke over 2.000 tons, 1 mio. beregningsenheder

        (ii) for et skib med en større tonnage, forhøjes det under (i) nævnte beløb således:

        for hvert ton fra 2.001-30.000 tons, med 400 beregningsenheder,

        for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 300 beregningsenheder; og

        for hvert ton over 70.000 tons, med 200 beregningsenheder.

 

Artikel 4

 

Artikel 7, stk. 1 i Konventionen erstattes med følgende tekst:

 

1. For krav, der hidrører fra en og samme hændelse, i anledning af, at passagerer på et skib dør eller kommer til skade, er ansvarsgrænsen for vedkommende reder et beløb på 175.000 beregningsenheder multipliceret med det antal passagerer, som skibet har tilladelse til at medføre ifølge skibets certifikat.

 

Artikel 5

 

Artikel 8, stk. 2 i Konventionen erstattes med følgende tekst:

 

2. Stater, som ikke er medlemmer af Den Internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, kan dog ved undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, eller på tidspunktet for ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen, eller når som helst derefter, erklære, at ansvarsgrænserne fastsat i denne konvention, når de anvendes på deres territorier, skal fastsættes som følger:

(a) For så vidt angår artikel 6, stk. 1 (a) til et beløb på:

        (i) for et skib med en tonnage på ikke over 2.000 tons, 30 mio. monetære enheder,

        (ii) for et skib med en større tonnage forhøjes det under (i) nævnte beløb således:

        for hvert ton fra 2.001-30.000 tons, med 12.000 monetære enheder,

        for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 9.000 monetære enheder, og

        for hvert ton over 70.000 tons, med 6.000 monetære enheder; og

(b) for så vidt angår artikel 6, stk. 1 (b) til et beløb på:

        (i) for et skib med en tonnage ikke over 2.000 tons, 15 mio. monetære enheder,

        (ii) for et skib med større tonnage forhøjes det under (i) nævnte beløb således:

        for hvert ton fra 2.001-30.000 tons, med 6.000 monetære enheder,

        for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 4.500 monetære enheder, og

        for hvert ton over 70.000 tons, med 3.000 monetære enheder; og

(c) for så vidt angår artikel 7, stk. 1, til et beløb på 2.625.000 monetære enheder multipliceret med antallet af passagerer, som skibet har tilladelse til at medføre ifølge dets certifikat.

Stk. 2 og 3 i artikel 6 gælder tilsvarende for bestemmelserne i (a) og (b) i dette stk.

 

Artikel 6

 

Følgende tilføjes som stk. 3 bis til Konventionens artikel 15:

 

3 bis. Uanset ansvarsgrænserne i artikel 7, stk. 1, kan en kontraherende stat ved særlige bestemmelser i national lovgivning regulere det ansvarssystem, der skal finde anvendelse på krav, der opstår i tilfælde, hvor passagerer på et skib dør eller kommer til skade, under forudsætning af, at ansvarsgrænsen ikke er lavere end foreskrevet i artikel 7, stk. 1. En kontraherende stat, som benytter sig af muligheden i denne bestemmelse, skal informere generalsekretæren om de ansvarsgrænser, der er fastsat, eller om det forhold, at der ikke er fastsat ansvarsgrænser.

 

Artikel 7

 

Artikel 18, stk. 1 i Konventionen erstattes med følgende tekst:

 

1. En stat kan ved undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse, tiltrædelse, eller ethvert tidspunkt herefter, forbeholde sig ret til:

(a) ikke at lade artikel 2, stk. 1 (d) og (e) finde anvendelse,

(b) at undtage krav i anledning af Den internationale konvention vedr. ansvar og erstatning for skader ved transport af farlige og giftige stoffer til søs, 1996, eller i nogen ændring, eller protokol hertil, som er i kraft.

Ingen andre forbehold i denne konvention er tilladt, for så vidt angår de materielle bestemmelser.

 

Artikel 8

 

Ændring af ansvarsgrænserne

 

1. På begæring af mindst halvdelen, men aldrig mindre end seks, af de kontraherende stater til denne protokol, skal generalsekretæren oversende ethvert forslag til ændring af de ansvarsgrænser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2 i Konventionen, med de ændringer, der følger af denne protokol, til alle organisationens medlemmer og til alle kontraherende stater.

 

2. Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført, skal forelægges for organisationens juridiske komité til overvejelse mindst seks måneder efter datoen for oversendelsen.

 

3. Alle stater, der er deltagere i Konventionen, med de ændringer der følger af denne protokol, skal, uafhængigt af, hvor vidt disse er medlemmer af organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komités forhandlinger til overvejelse og vedtagelse af ændringer.

 

4. Ændringer skal vedtages med to tredjedels flertal af de kontraherende stater til Konventionen, med de ændringer der følger af denne protokol, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske komité, med den udvidelse, der følger af stk. 3, på betingelse af, at mindst halvdelen af de kontraherende stater til Konventionen, med de ændringer der følger af denne protokol, er til stede på afstemningstidspunktet.

 

5. Ved behandling af et forslag om ændring af ansvarsgrænser skal den juridiske komité tage hensyn til erfaringer fra indtrufne hændelser, og i særdeleshed omfanget af de skader, som disse har forårsaget, samt ændringer i pengeværdierne, og ændringsforslagets indvirkning på forsikringsomkostningerne.

 

6.

(a) Ændringer af ansvarsgrænser i henhold til denne artikel kan tidligst behandles fem år efter den dato, protokollen var åben for undertegnelse, og mindst fem år fra det tidspunkt, på hvilket en tidligere ændring i henhold til denne artikel er trådt i kraft.

(b) Ingen ansvarsgrænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i Konventionen, med de ændringer der følger af denne protokol, med tillæg af seks procent pr. år, beregnet samlet fra den dag, denne protokol blev åbnet for undertegnelse.

(c) Ingen ansvarsgrænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i Konventionen, med de ændringer der følger af denne protokol, multipliceret med tre.

 

7. Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. Ændringen skal anses for antaget efter udløbet af en periode på atten måneder efter datoen for meddelelsen herom, med mindre mindst en fjerdedel af de stater, der var kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komités vedtagelse af ændringen, inden for denne periode har meddelt generalsekretæren, at de ikke kan antage ændringen, i hvilket tilfælde ændringen forkastes og ikke har nogen virkning.

 

8. En ændring, som anses for vedtaget i henhold til stk. 7, træder i kraft atten måneder efter antagelsen.

 

9. Alle kontraherende stater til Konventionen, med de ændringer der følger af denne protokol, skal være bundet af ændringen, medmindre de opsiger denne protokol i henhold til artikel 12, stk. 1 og 2, mindst seks måneder inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får virkning, når ændringen træder i kraft.

 

10. Når en ændring er blevet vedtaget, men perioden på atten måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlende tilfælde bliver en stat bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt.

 

Artikel 9

 

1. Deltagerne i protokollen skal læse og fortolke Konventionen og denne protokol som ét enkelt instrument.

 

2. En stat, som er deltager i denne protokol, men ikke deltager i Konventionen, er bundet af bestemmelserne i Konventionen, som ændret ved denne protokol, i forhold til andre deltagere i protokollen, men er ikke bundet af bestemmelserne i Konventionen i forhold til stater, som kun er deltagere i Konventionen.

 

3. Konventionen, som ændret ved denne protokol, gælder kun for krav, som opstår ved hændelser, der finder sted, efter denne protokol træder i kraft, for enhver stat som er deltager i protokollen.

 

4. Intet i denne protokol skal påvirke de forpligtelser, en stat, der både er deltager i Konventionen og i denne protokol, har i forhold til en stat, som er deltager i Konventionen, men ikke i protokollen.

 

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

 

Artikel 10

 

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

 

1. Denne protokol er åben for undertegnelse i organisationens hovedsæde fra 1. oktober 1996 til 30. september 1997 for alle stater.

 

2. En stat kan give sit samtykke til at blive bundet af denne protokol ved:

(a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

(b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept, eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller,

(c) tiltrædelse.

 

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos generalsekretæren af et instrument herom.

 

4. Ethvert instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, som deponeres, efter at en ændring af Konventionen, som ændret ved denne protokol, er trådt i kraft, skal anses for at omfatte den således ændrede Konvention.

 

Artikel 11

 

Ikrafttræden

 

1. Denne protokol træder i kraft halvfemsindstyve dage efter den dato, hvor ti stater har udtrykt deres samtykke til at være forpligtet af protokollen.

 

2. For enhver stat, som udtrykker sit samtykke til at være bundet af denne protokol, efter at betingelserne i stk. 1 for protokollens ikrafttrædelse er opfyldt, træder denne protokol i kraft efter den halvfemsindstyvende dag efter, at et sådant samtykke blev udtrykt.

 

Artikel 12

 

Opsigelse

 

1. Denne protokol kan opsiges af enhver deltagende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for denne stat.

 

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos generalsekretæren.

 

3. Opsigelse træder i kraft tolv måneder efter deponering hos generalsekretæren af opsigelsesinstrumentet herom eller efter en sådan længere periode, som måtte være angivet deri.

 

4. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en opsigelse af Konventionen i overensstemmelse med Konventionens artikel 19 ikke fortolkes som en opsigelse af Konventionen, som ændret ved denne protokol.

 

Artikel 13

 

Revision og ændring

 

1. Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre denne protokol.

 

2. Organisationen skal indkalde til en konference mellem de i denne protokol deltagende stater om revision eller ændring af denne, når begæring herom fremkommer fra mindst en tredjedel af de kontraherende stater.

 

Artikel 14

 

Depositar

 

1. Denne protokol og ændringer antaget i henhold til artikel 8 skal deponeres hos generalsekretæren.

 

2. Generalsekretæren skal:

(a) Underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne protokol, om:

        (i) Enhver ny undertegnelse og enhver deponering af et instrument, samt datoen herfor,

        (ii) enhver erklæring og meddelelse i henhold til artikel 8, stk. 2 i Konventionen, som ændret ved denne protokol, og artikel 8, stk. 4 i Konventionen,

       (iii) datoen for denne protokols ikrafttrædelse,

       (iv) ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænserne, som er fremsat i henhold til artikel 8, stk. 1,

       (v) enhver ændring, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4,

       (vi) enhver ændring, der anses for antaget i henhold til artikel 8, stk. 7, tillige med datoen, på hvilken ændringen skal træde i kraft i henhold til artiklens stk. 8 og 9,

       (vii) deponeringen af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol tillige med deponeringsdatoen og ikrafttrædelsesdatoen herfor,

(b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt protokollen.

 

3. Så snart denne protokol træder i kraft, skal generalsekretæren fremsende teksten til De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

 

Artikel 15

 

Sprog

 

Denne protokol udfærdiges i ét enkelt originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke tekster alle er lige autentiske.

 

UDFÆRDIGET I LONDON den anden maj nitten hundrede seks og halvfems.

 

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget af deres respektive regeringer dertil, underskrevet denne Protokol.

 

 

Engelsk tekst

 

 

PROTOCOL OF 1996 TO

AMEND THE CONVENTION ON

LIMITATION OF LIABILITY FOR

MARITIME CLAIMS, 1976

 

THE PARTIES TO THE PRESENT PROTOCOL,

 

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention on Limitation of Liability for Maritime Claims, done at London on 19 November 1976, to provide for enhanced compensation and to establish a simplified procedure for updating the limitation amounts,

 

HAVE AGREED as follows:

 

Article 1

 

For the purposes of this Protocol:

1. “Convention” means the Convention on Limitation of Liability for Maritime Claims, 1976.

2. “Organization” means the International Maritime Organization.

3. “Secretary-General” means the Secretary-General of the Organization.

 

Article 2

 

Article 3, subparagraph (a) of the Convention is replaced by the following text:

 

(a) claims for salvage, including, if applicable, any claim for special compensation under article 14 of the International Convention on Salvage, 1989, as amended, or contribution in general average;

 

Article 3

 

Article 6, paragraph 1 of the Convention is replaced by the following text:

 

1. The limits of liability for claims other than those mentioned in article 7, arising on any distinct occasion, shall be calculated as follows:

(a) in respect of claims for loss of life or personal injury,

       (i) 2 million Units of Account for a ship with a tonnage not exceeding 2,000 tons,

       (ii) for a ship with a tonnage in excess there of, the following amount in addition to that mentioned in

       (i):

       for each ton from 2,001 to 30,000 tons, 800 Units of Account;

       for each ton from 30,001 to 70,000 tons, 600 Units of Account; and

       for each ton in excess of 70,000 tons, 400 Units of Account,

(b) in respect of any other claims,

       (i) 1 million Units of Account for a ship with a tonnage not exceeding 2,000 tons,

       (ii) for a ship with a tonnage in excess thereof, the following amount in addition to that mentioned in

       (i):

       for each ton from 2,001 to 30,000 tons, 400 Units of Account;

       for each ton from 30,001 to 70,000 tons, 300 Units of Account; and

       for each ton in excess of 70,000 tons, 200 Units of Account.

 

Article 4

 

Article 7, paragraph 1 of the Convention is replaced by the following text:

 

1. In respect of claims arising on any distinct occasion for loss of life or personal injury to passengers of a ship, the limit of liability of the shipowner thereof shall be an amount of 175,000 Units of Account multiplied by the number of passengers which the ship is authorized to carry according to the ship's certificate.

 

Article 5

 

Article 8, paragraph 2 of the Convention is replaced by the following text:

 

2. Nevertheless, those States which are not members of the International Monetary Fund and whose law does not permit the application of the provisions of paragraph 1 may, at the time of signature without reservation as to ratification, acceptance or approval or at the time of ratification, acceptance, approval or accession or at any time thereafter, declare that the limits of liability provided for in this Convention to be applied in their territories shall be fixed as follows:

(a) in respect of article 6, paragraph 1 (a), at an amount of:

       (i) 30 million monetary units for a ship with a tonnage not exceeding 2,000 tons;

       (ii) for a ship with a tonnage in excess thereof, the following amount in addition to that mentioned in

       (i):

       for each ton from 2,001 to 30,000 tons, 12,000 monetary units;

       for each ton from 30,001 to 70,000 tons, 9,000 monetary units; and

       for each ton in excess of 70,000 tons, 6,000 monetary units; and

(b) in respect of article 6, paragraph 1 (b), at an amount of:

       (i) 15 million monetary units for a ship with a tonnage not exceeding 2,000 tons;

       (ii) for a ship with a tonnage in excess thereof, the following amount in addition to that mentioned in

       (i):

       for each ton from 2,001 to 30,000 tons, 6,000 monetary units;

       for each ton from 30,001 to 70,000 tons, 4,500 monetary units; and

       for each ton in excess of 70,000 tons, 3,000 monetary units; and

(c) in respect of article 7, paragraph 1, at an amount of 2,625,000 monetary units multiplied by the number of passengers which the ship is authorized to carry according to its certificate.

Paragraphs 2 and 3 of article 6 apply correspondingly to subparagraphs (a) and (b) of this paragraph.

 

Article 6

 

The following text is added as paragraph 3 bis in article 15 of the Convention:

 

3 bis. Notwithstanding the limit of liability prescribed in paragraph 1 of article 7, a State Party may regulate by specific provisions of national law the system of liability to be applied to claims for loss of life or personal injury to passengers of a ship, provided that the limit of liability is not lower than that prescribed in paragraph 1 of article 7. A State Party which makes use of the option provided for in this paragraph shall inform the Secretary-General of the limits of liability adopted or of the fact that there are none.

 

Article 7

 

Article 18, paragraph 1 of the Convention is replaced by the following text:

 

1. Any State may, at the time of signature, ratification, acceptance, approval or accession, or at any time thereafter, reserve the right:

(a) to exclude the application of article 2, paragraphs 1 (d) and (e);

(b) to exclude claims for damage within the meaning of the International Convention on Liability and Compensation for Damage in Connection with the Carriage of Hazardous and Noxious Substances by Sea, 1996 or of any amendment or protocol thereto.

No other reservations shall be admissible to the substantive provisions of this Convention.

 

Article 8

 

Amendment of limits

 

1. Upon the request of at least one half, but in no case less than six, of the States Parties to this Protocol, any proposal to amend the limits specified in article 6, paragraph 1, article 7, paragraph 1 and article 8, paragraph 2 of the Convention as amended by this Protocol shall be circulated by the Secretary-General to all Members of the Organization and to all Contracting States.

 

2. Any amendment proposed and circulated as above shall be submitted to the Legal Committee of the Organization (the Legal Committee) for consideration at a date at least six months after the date of its circulation.

 

3. All Contracting States to the Convention as amended by this Protocol, whether or not Members of the Organization, shall be entitled to participate in the proceedings of the Legal Committee for the consideration and adoption of amendments.

 

4. Amendments shall be adopted by a two-thirds majority of the Contracting States to the Convention as amended by this Protocol present and voting in the Legal Committee expanded as provided for in paragraph 3, on condition that at least one half of the Contracting States to the Convention as amended by this Protocol shall be present at the time of voting.

 

5. When acting on a proposal to amend the limits, the Legal Committee shall take into account the experience of incidents and, in particular, the amount of damage resulting therefrom, changes in the monetary values and the effect of the proposed amendment on the cost of insurance.

 

6.

(a) No amendment of the limits under this article may be considered less than five years from the date on which this Protocol was opened for signature nor less than five years from the date of entry into force of a previous amendment under this article.

(b) No limit may be increased so as to exceed an amount which corresponds to the limit laid down in the Convention as amended by this Protocol increased by six per cent per year calculated on a compound basis from the date on which this Protocol was opened for signature.

(c) No limit may be increased so as to exceed an amount which corresponds to the limit laid down in the Convention as amended by this Protocol multiplied by three.

 

7. Any amendment adopted in accordance with paragraph 4 shall be notified by the Organization to all Contracting States. The amendment shall be deemed to have been accepted at the end of a period of eighteen months after the date of notification, unless within that period not less than one-fourth of the States that were Contracting States at the time of the adoption of the amendment have communicated to the Secretary-General that they do not accept the amendment, in which case the amendment is rejected and shall have no effect.

 

8. An amendment deemed to have been accepted in accordance with paragraph 7 shall enter into force eighteen months after its acceptance.

 

9. All Contracting States shall be bound by the amendment, unless they denounce this Protocol in accordance with paragraphs 1 and 2 of article 12 at least six months before the amendment enters into force. Such denunciation shall take effect when the amendment enters into force.

 

10. When an amendment has been adopted but the eighteen-month period for its acceptance has not yet expired, a State, which becomes a Contracting State during that period shall be bound by the amendment if it enters into force. A State, which becomes a Contracting State after that period shall be bound by an amendment, which has been accepted, in accordance with paragraph 7. In the cases referred to in this paragraph, a State becomes bound by an amendment when that amendment enters into force, or when this Protocol enters into force for that State, if later.

 

Article 9

 

1. The Convention and this Protocol shall, as between the Parties to this Protocol, be read and interpreted together as one single instrument.

 

2. A State which is Party to this Protocol but not a Party to the Convention shall be bound by the provisions of the Convention as amended by this Protocol in relation to other States Parties hereto, but shall not be bound by the provisions of the Convention in relation to States Parties only to the Convention.

 

3. The Convention as amended by this Protocol shall apply only to claims arising out of occurrences which take place after the entry into force for each State of this Protocol.

 

4. Nothing in this Protocol shall affect the obligations of a State which is a Party both to the Convention and to this Protocol with respect to a State which is a Party to the Convention but not a Party to this Protocol.

 

FINAL CLAUSES

 

Article 10

 

Signature, ratification, acceptance, approvaland accession

 

1. This Protocol shall be open for signature at the Headquarters of the Organization from 1 October 1996 to 30 September 1997 by all States.

 

2. Any State may express its consent to be bound by this Protocol by:

(a) signature without reservation as to ratification, acceptance or approval; or

(b) signature subject to ratification, acceptance or approval followed by ratification, acceptance or approval; or

(c) accession.

 

3. Ratification, acceptance, approval or accession shall be effected by the deposit of an instrument to that effect with the Secretary-General.

 

4. Any instrument of ratification, acceptance, approval or accession deposited after the entry into force of an amendment to the Convention as amended by this Protocol shall be deemed to apply to the Convention so amended, as modified by such amendment.

 

Article 11

 

Entry into force

 

1. This Protocol shall enter into force ninety days following the date on which ten States have expressed their consent to be bound by it.

 

2. For any State which expresses its consent to be bound by this Protocol after the conditions in paragraph 1 for entry into force have been met, this Protocol shall enter into force ninety days following the date of expression of such consent.

 

Article 12

 

Denunciation

 

1. This Protocol may be denounced by any State Party at any time after the date on which it enters into force for that State Party.

 

2. Denunciation shall be effected by the deposit of an instrument of denunciation with the Secretary-General.

 

3. A denunciation shall take effect twelve months, or such longer period as may be specified in the instrument of denunciation, after its deposit with the Secretary-General.

 

4. As between the States Parties to this Protocol, denunciation by any of them of the Convention in accordance with article 19 thereof shall not be construed in any way as a denunciation of the Convention as amended by this Protocol.

 

Article13

 

Revision and amendment

 

1. A conference for the purpose of revising or amending this Protocol may be convened by the Organization.

 

2. The Organization shall convene a conference of Contracting States to this Protocol for revising or amending it at the request of not less than one-third of the Contracting States.

 

Article14

 

Depositary

 

1. This Protocol and any amendments adopted under article 8 shall be deposited with the Secretary-General.

 

2. The Secretary-General shall:

(a) inform all States which have signed or acceded to this Protocol of:

       (i) each new signature or deposit of an instrument together with the date thereof;

       (ii) each declaration and communication under article 8, paragraph 2 of the Convention as amended by this Protocol, and article 8, paragraph 4 of the Convention;

       (iii) the date of entry into force of this Protocol;

       (iv) any proposal to amend limits which has been made in accordance with article 8, paragraph 1;

       (v) any amendment which has been adopted in accordance with article 8, paragraph 4;

       (vi) any amendment deemed to have been accepted under article 8, paragraph 7, together with the date on which that amendment shall enter into force in accordance with paragraphs 8 and 9 of that article;

       (vii) the deposit of any instrument of denunciation of this Protocol together with the date of the deposit and the date on which it takes effect;

(b) transmit certified true copies of this Protocol to all Signatory States and to all States which accede to this Protocol.

 

3. As soon as this Protocol enters into force, the text shall be transmitted by the Secretary-General to the Secretariat of the United Nations for registration and publication in accordance with Article 102 of the Charter of the United Nations.

 

Article 15

 

Languages

 

This Protocol is established in a single original in the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish languages, each text being equally authentic.

 

DONE AT LONDON this second day of May one thousand nine hundred and ninety-six.

 

IN WITNESS WHEREOF the undersigned, being duly authorized by their respective Governments for that purpose, have signed this Protocol.

 

 

 

 

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation, IMO, den 12. april 2002.

 

Protokollen trådte i medfør af artikel 11, stk. 1, i kraft den 13. maj 2004 efter at være blevet ratificeret af Danmark og ni andre lande.

 

I forbindelse med deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæringer af følgende ordlyd:

 

“1. Ved lov nr. 228 af 21. april 1999 om gennemførelse af 1996-protokollen om ændring af konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav af 1976 har Danmark gjort brug af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, i nævnte konvention om anvendelse af konventionen. Dette medfører, at Danmark, i tilfælde hvor en person, der har sin bopæl eller sit hovedforretningssted i en stat, der er bundet af 1976-konventionen, men ikke af 1996-protokollen, søger at begrænse sit ansvar over for en dansk domstol i den periode, hvor Danmark både er kontraherende part i 1976-konventionen og i 1996-protokollen, vil acceptere ansvarsbegrænsning i henhold til 1976-konventionen. For andre personer, der søger at begrænse deres ansvar, vil Danmark anvende ansvarsgrænserne i1996-protokollen.

 

2. Danmark agter at gøre brug af bestemmelsen i artikel 15, stk. 2 (b), i konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav af 1976. I medfør af denne bestemmelse kan en kontraherende stat ved særlige bestemmelser i nationallovgivning regulere det ansvarsbegrænsningssystem, som skal anvendes på skibe, der er mindre end 300 tons. Danmark vil underrette generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation om ansvarsgrænserne, når de særlige bestemmelser herom er vedtaget i dansk lovgivning.”

 

Danmark afgav endvidere erklæring om, at protokollen ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

 

Ved en erklæring af 12. marts 2004 stilet til generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation har Danmark med henvisning til artikel 19 i konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav opsagt konventionen. Opsigelsen får virkning for Danmark fra den 1. april 2005, jf. konventionens artikel 19, stk. 3. I medfør af artikel 9, stk. 2, i 1996-protokollen, indebærer opsigelsen, at Danmark vil være bundet af bestemmelserne i konventionen, som ændret ved protokollen, i forhold til andre deltagere i protokollen, men ikke vil være bundet af bestemmelserne i konventionen i forhold til stater, som kun er deltagere i konventionen.

 

Danmark har endvidere med henvisning til punkt 2 i ovennævnte erklæring, afgivet i forbindelse med deponeringen af sit ratifikationsinstrument til 1996-protokollen meddelt, at den danske ansvarsgrænse for skibe på mindre end 300 tons med virkning fra ikrafttrædelsen af 1996-protokollen vil være 500.000 beregningsenheder i stedet for 1 mio. beregningsenheder som fastsat i artikel 6, stk. 1 (b) (i), i konventionen, som ændret ved protokollen. Danmark har samtidig trukket den territorialeerklæring for så vidt angår Grønland tilbage, således at 1996-protokollen også gælder for Grønland med virkning fra den 13. maj 2004.

 

Oplysninger om andre landes tiltrædelse mv. kan fås hos De Forenede Nationer på hjemmesiden:

 

 

http://untreaty.un.org.

 

 

Udenrigsministeriet, den 14. oktober 2004

 

Per Stig Møller

 

 



1) Som bilag 1 med henblik på samtidig kundgørelse optages bekendtgørelse nr. 28 af 14. oktober 2004 af protokol af 2. maj 1996 om ændring af konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav og opsigelse af konventionen (Globalbegrænsningskonventionen).