Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
20. januar 2014Nr. 77
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse for Færøerne om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1240 af 11. december 2009 for Færøerne om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes »Retten i Grønland,« før »landsretten«.
2. I § 10, stk. 1, udgår »og eksaminatorer«.
3. § 12, stk. 1, affattes således:
»§ 12. Kursusudvalget består af 9 personer, der udpeges af justitsministeren. Heraf udpeges tre medlemmer efter indstilling fra Advokatrådet, to medlemmer efter indstilling fra Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i Djøf, et medlem efter indstilling fra Danske Advokater, et medlem efter fælles indstilling fra præsidenterne for landsretterne, Sø- og Handelsretten samt byretterne samt et medlem efter indstilling fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Et medlem udpeges som repræsentant for Justitsministeriet. Kursusudvalget vælger selv sin formand.«
4. I § 14, stk. 3, udgår »eksaminator og«.
5. I § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »eksaminator og«.
6. § 15, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2014.
Justitsministeriet, den 20. januar 2014
KAREN HÆKKERUP
/ Henrik Hjort Elmquist