Bekendtgørelse nr. 84 af 1. marts 1950 om Justerreglementet, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 22 af 31. januar 1972

Bekendtgørelse nr. 84 af 1. marts 1950 om Justerreglementet, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 22 af 31. januar 1972

• Kapitel I. Almindelige bestemmelser.
• Kapitel II. Redskaber, der kan justeres.
• Kapitel III. Justervæsenets eneret.
• Kapitel IV. Justertolerancer og brugstolerancer.
• Kapitel V. Stempling.
• Kapitel VII. Ikrafttræden m.v.

I medfør af § 6, 2. stk., i lov nr. 65 af 28. februar 1950 om mål og vægt fastsættes herved følgende justerreglement:

Kapitel I.

Almindelige bestemmelser.

 § 1. Måle- og vejeredskaber, som henhører under justervæsenets eneret, og hvis fremstilling udbydes i licitation, skal, hvad konstruktion, form, materiale m.m. angår, tilfredsstille de i licitationsbetingelserne for disse stillede krav og nøje svare til de dertil hørende tegninger med beskrivelse og til de i justervæsenet beroende prøver.

 § 2. Måle- og vejeredskaber, der ikke henhører under justervæsenets eneret, kan begæres justeret af justervæsenet, når de med hensyn til konstruktion, virkemåde m.m. er godkendt til justering og i øvrigt tilfredsstiller de i dette reglement givne bestemmelser samt de særlige bestemmelser, der måtte være gældende for sådanne redskaber.

 ¹ For måle- og vejeredskaber kan der fastsættes en minimumsbrugskapacitet, der efter justervæsenets nærmere bestemmelse skal være tydeligt og iøjnefaldende angivet på hvert enkelt redskab. For viservægte må denne minimumskapacitet ikke være mindre end 3% af viserskalaens kapacitet.

 Såfremt det skønnes fornødent, skal der, forinden justering kan foretages, af justervæsenet være udarbejdet og offentliggjort nærmere bestemmelser for redskabernes justering. Til brug ved udarbejdelsen og trykningen af disse bestemmelser påhviler det rekvirenten at levere de fornødne tegninger og klichéer. På forlangende skal der til justervæsenet til nærmere undersøgelse og prøvning indleveres et prøveeksemplar af det pågældende måle- og vejeredskab.

 § 3. Måle- og vejeredskaber kan justeres og omjusteres, når deres fejl er inden for de for dem gældende justertolerancer. For vægte kræves tillige, at de er tilstrækkelig følsomme, det vil sige, at de for en tillægsbelastning, der svarer til den for vedkommende belastning gældende justertolerance, giver et tydeligt og blivende udslag. For kombinerede vægte med angivelse af over- og undervægt, må udslaget for en tillægsbelastning, der svarer til justertolerancen ved højeste belastning, ikke være mindre end 5 mm.

 § 4. Justervæsenet anskaffer de under dets eneret hørende redskaber og forhandler dem derefter i justeret stand, dels fra justervæsenets udsalg i København, dels gennem dets forhandlere i og uden for København. Justervæsenet har ret til at anskaffe andre måle- og vejeredskaber eller redskaber, der benyttes i forbindelse med måle- og vejeredskaber, og forhandle disse.

 § 5. Måle- og vejeredskaber, hvis fejl på grund af slid eller overlast overskrider brugstolerancen, er ikke lovlige i brug.

 Måle- og vejeredskaber, der henhører under justervæsenets eneret, må kun repareres ved justervæsenets foranstaltning.

 Når andre måle- og vejeredskaber, der ikke skal justeres efter en reparation, repareres, skal reparatøren efter reparationens udførelse til brugeren afgive skriftlig erklæring om, at redskabets fejl ligger inden for justertolerancen. Med hensyn til omjusteringspligtige redskaber har reparatøren ansvaret for, at det af ham reparerede redskab bliver justeret snarest muligt. Hvor det f.eks. drejer sig om en viservægt, der repareres hos brugeren, og som det af en eller anden grund ikke er muligt at få justeret omgående, har reparatøren ansvaret for vægten, indtil den er justeret, og skal umiddelbart efter reparationen til justervæsenet indsende begæring om justering bilagt justerhonoraret for den omhandlede vægt.

 Hvis en fejlvisning på en viservægt kan rettes ved en tarering, opretning af vægten efter waterpas eller libelle, en indstilling af viseren, påfyldning af olie i bremsen eller en rensning af knive og lejer med et stykke blødt stof, er en justering ikke påkrævet.

 I alle andre tilfælde af reparation, eller når justervæsenets plomber på et måle- eller vejeredskab er brudt, er justering nødvendig.

 § 6. Måle- og vejeredskaber, som modtages til justering eller omjustering, kan også modtages til prøvning.

 § 7. Justering, omjustering og prøvning af måle- og vejeredskaber foretages af justervæsenet efter skriftlig begæring og kan efter redskabernes beskaffenhed udføres enten i justervæsenet eller andetsteds, hvis forholdene efter justervæsenets skøn gør dette påkrævet. Rekvirenten må i så fald foruden den gældende takst tillige betale justervæsenet de med justeringens udførelse uden for justervæsenet forbundne særlige udgifter.

 Når der for prøvning ønskes attest, må dette anføres i begæringen.

 § 8. Justervæsenet kan efter anmodning fra offentlige myndigheder og dermed ligestillede efter indhentet bemyndigelse fra ministeriet for handel, industri og søfart autorisere måle- og vejeredskaber til benyttelse i særlige øjemed. Autorisationen sker, ved at redskabet, efter at det ved en af justervæsenet anstillet prøve har vist sig at tilfredsstille de for hvert redskabs art stillede særlige autorisationsbestemmelser, stemples af justervæsenet med et særligt mærke: 

Desuden forsynes redskabet med angivelse af dets kapacitet og, om muligt, dets bestemmelse.

 § 9. Bestemmelser om, hvorledes måling og vejning skal udføres, gives i de bekendtgørelser, der af justervæsenet udfærdiges for hver godkendt type af måle- og vejeredskaber.

 Af hensyn til målingernes og vejningernes nøjagtighed skal ved enhver vejning og måling større måle- og vejeredskaber benyttes ved større målinger og vejninger og mindre måle- og vejeredskaber ved mindre målinger og vejninger. Dog skal ved udmåling af langvarer ikke større længdemål end halvmeteren, ved udmåling af dråbeflydende varer ikke større målekar end 10-literen, ved udmåling af kul, koks, cinders, mineralier og desl. ikke større målekar end 2-hektoliteren og ved udmåling af andre faste varer, såvel i findelt tilstand som i større eller mindre stykker, ikke større målekar end hektoliteren kunne forlanges anvendt.

 Måling af småkornede varer foretages med strøget mål og måling af varer som kul, koks og brænde i velfyldt mål.

 Til måling og vejning af varer med en stor enhedspris skal anvendes måle- og vejeredskaber, hvis tolerancer er de mindst mulige.

 ¹ Vægte, der i detailhandelen anvendes til vejninger, under hvis foretagelse såvel køber som sælger er til stede, skal være anbragt således, at begge parter uden vanskelighed kan aflæse vejeresultatet.

 § 10. 1ste gangs justering (brugsjustering) er en justering af de i brug værende ujusterede redskaber, hvis fejl ikke må overskride brugstolerancen.

 For vægte, der efter en reparation skal under underkastes en 1ste gangs justering, skal reparatøren afgive erklæring om, at redskabets fejl ligger inden for brugstolerancen.

 Lov nr. 65 af 28. februar 1950 om mål og vægt forudsætter, at 1ste gangs justeringen er tilendebragt i løbet af 1ste tilsynsperiode.

 For de i brug værende vægte til fragt- og portoberegning er tolerancen ved 1ste gangs justering ± 1:100 af højeste belastning, dog skal alle i brug værende vægte, hvis konstruktion er egnet dertil, og som underkastes reparation, bringes til at følge samme tolerancer som for tilsvarende vægte i handel m.v. Det samme gælder alle nyanskaffede vægte.

 1ste gangs justering, brugsjustering af i brug værende redskaber, foretages enten af justervæsenet eller af politiet. Ved justeringen må fejlen ikke overstige de fastsatte brugstolerancer.

 Taksten for de vægte, som politiet underkaster en 1ste gangs justering, fastsættes til 4 kr. pr. stk., medens taksten for 1ste gangs justering for de vægte, som justervæsenet justerer, fastsættes til halvdelen af den almindelige justeringstakst, dog i intet tilfælde mindre end 4 kr. pr. redskab. Taksten for 1ste gangs justering af vægte med en kapacitet af over 2 000 kg og maskiner til længdemåling er den samme som for almindelig justering.

Kapitel II.

Redskaber, der kan justeres.

 § 11.

I. Målestokke m.m.

a.    Målestokke, herunder også nivellerstænger og målestænger til brug ved landmåling, i længder på et helt antal meter fra 1 meter til 5 meter samt på 1/2 meter, 4, 3, 2 og 1 decimeter.

b.    Stålmålebånd på 50, 25, 20, 15, 10, 5, 2 og 1 meter.

c.    Præcisionsstålmålebånd på 20 meter til brug ved landmåling.

d.    Målemaskiner til længdemåling (måling af langvarer). Omjustering skal finde sted hvert 3. år.

II. Målekar.

a.    Almindelige målekar af metal med eller uden overtræk samt af glas i følgende størrelser:

20 l	1 l	1/2 dl
10 –	1/2 –	2 cl
5 –	2 dl	1 –
2 –	1 –

De kan være af cylindrisk, kegleformet eller lignende form med eller uden krave, men uden inddelinger.

b.    Afbundne målekar af egetræ i følgende størrelser:

2 hl
150 l	af buget form.
1 hl
50 l
20 –	kegledannet.
15 –	studskande.
10 –
5 –	kegledannet.
2 –
1 –

c.    Målekar til udmåling af kul, koks, cinders, mineralier og andre varer og med eller uden bundklapper til 10, 5, 2 og 1 hektoliter, 50 og 20 liter. 10 og 5 hektoliteren er prismatiske, de andre enten prismatiske eller cylindriske.

d.    Cylindriske målespande af metalplade med eller uden overtræk og med eller uden inddelinger til 10, 15, 20 liter og større mangefold af 10 liter.

e.    Målekar af glas eller metal eller begge dele med eller uden aftapning i bunden og med eller uden inddelinger til 1 og 2 deciliter,      1/2, 1, 2, 5 og 10 liter samt mangefold af 10 liter.

III. Måleredskaber med mekanisk fyldning.

 Omjustering skal finde sted hvert 3. år.

IV. Målemaskiner til udmåling af flydende varer.

 Omjustering skal finde sted hvert år.

V. Præcisionsmålekar af glas og lign. til videnskabelig og teknisk brug.

VI. Vægtlodder.

a.    Almindelige handelsvægtlodder:

50 kg	250 g
20 –	200 –
10 –	125 –
5 –	100 –
2 –	50 –
1 –	20 –
1/2 –	10 –
	5 –
	2 –
	1 –

b.    Cylindriske skivelodder til centesimalvægte:

       5, 2, 1 og 1/2 kilogram

c.    Cylindriske præcisionslodder:

       fra 20 kilogram til og med 1 gram, og pladelodder fra 500 milligram til og med 1 milligram.

d.    Karatlodder til benyttelse i handel med ædelstene og ægte perler:

       50, 20, 10, 5, 2, 1, 1/2, 1/5, 1/10, 1/20, 1/50 og 1/100 karat. (1 metrisk karat = 200 milligram).

VII. Vægte

A. Handelsvægte

1)   Ligearmede vægte:

a. Ligearmede vægte med hængende skåle.

b.    Ligearmede vægte med skålene oven over vægtstængerne (diskvægte).

2)   Uligearmede vægte:

a.    Decimalvægte.

b.    Centesimalvægte.

c.    Skydelodsvægte.

d.    Bismere uden stativ.

e.    Bismere med stativ.

3)   Viservægte, ved hvilke vægtstørrelserne angives ved hjælp af en mod en inddelt skala pegende viser.

a.    Rene viservægte med eller uden taraskydelodder.

b.    Kombinerede viservægte O: viservægte kombinerede med et andet vægtsystem, f.eks. med skydelodder eller løse vægtlodder.

c.    Kombinerede vægte (± vægte) med angivelse af over- og undervægt. Vægtene er kombinerede af en ligearmet vægt eller anden formålstjenlig vægtkonstruktion og en ren viservægt med ± skala af ringe kapacitet.

4)   Automatiske registrervægte.

5)   Vægte med automatisk udjævning for tara.

B. Præcisionsvægte (ligearmede vægte).

VIII. Rammemål for brænde (ved mål på 4, 3, 2, 1 og 1/2 m2) m.m.

IX. Transportbeholdere for flydende varer.

X. Fustager.

XI. Fiskespande.2)

 De ved handelen med fisk mellem grossist og detaillist benyttede vejespande skal have en vægt på 3, 5 eller 8 kilogram, der på tydelig og uforgængelig måde skal være angivet på spandene. Omjustering af disse spande skal finde sted hvert 3. år. Spandene må ikke tages i brug efter reparation inden forudgående omjustering.

Kapitel III.

Justervæsenets eneret.

 § 12. Justervæsenet har eneret til at anskaffe, justere og forhandle følgende redskaber:

a)    Målestokke i eet stykke på 1/2 meter af træ og med håndtag.

b)    Målekar på 2 hektoliter og derunder uden inddelinger for mindre mål og uden afløb i bunden som nævnt i § 11 under II. a og b, dog ikke 15 liters studskande eller målekar af glas.

c)    Alle vægtlodder.

d)   Almindelige håndbismere med tilhørende lodder.

Kapitel IV.

Justertolerancer og brugstolerancer.

 § 13.

I. Målestokke og stålmålebånd.

a)    1. Målestokke til at slå sammen og udtræksmålestokke samt målestokke i eet stykke af træ.

Målestokke på 5  og 4 m					Justertolerancen er:
				±		4	mm
–	–	3 – 2	–	±		2	–
–	–	1	–	±		1	–
–	–	1/2	–	±		0,6	–
–	–	4, 3, 2 og 1 dm		±		0,4	–

2.    Almindelige målestokke i

       eet stykke af andet egnet materiale.

Målestokke på 5 og 4 m					±	2	–
–	–	3 – 2	–		±	1	–
–	–	1	–		±	0,5	–
–	–	1/2	–		±	0,3	–
–	–	4, 3, 2 og 1 dm			±	0,2	–

b)    Almindelige stålmålebånd.

Målebånd på 50 m				±	10	–
–	–	25 og 20 m		±	4	–
–	–	15 – 10 –		±	3	–
–	–	– 5 –		±	1,5	–
–	–	– 2 –		±	1	–
–	–	– 1 –		±	0,5	–

Justertolerancen er:

 For målestokke og stålmålebånd, hvis længde er 2 meter og derover, må justertolerancen for afstanden fra en hvilken som helst delestreg (mærke) til nærmeste ende ikke overskride halvdelen af den for hele længden fastsatte tolerance. Er længden mindre end 2 meter, må justertolerancen for afstanden fra en hvilken som helst delestreg (mærke) til hver af enderne ikke overskride tolerancen for hele længden.

 For afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende decimeterstreger tillades en afvigelse fra den rette længde af højst 0,5 millimeter.

 For afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende centimeterstreger tillades en afvigelse fra den rette længde af højst 0,25 millimeter.

For afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende halvcentimeter- og millimeterstreger tillades en afvigelse fra den rette længde af højst 0,2 millimeter.

c) Præcisionsstålmålebånd på 20 meter ± 1,5 mm

 For melleminddelingerne er de for almindelige stålmålebånd fastsatte tolerancer gældende.

d) ¹ Længdemålingsmaskiner.

1)   Målemaskiner med målevalse eller målerulle:

a)    Tråd- og kabelmaskiner.

       ± 2,5 _ af den målte længde, dog ikke mindre end 12,5 mm.

b)    Båndmålemaskiner.

       ± 10 _ af den målte længde, dog ikke mindre end 25 mm.

c)    Målemaskiner til textilstoffer, eksklusiv forbindsstoffer.

       ± 2,5 _ af den målte længde, dog ikke mindre end 12,5 mm.

d) 1.Målemaskiner til måling af forbindsstoffer i vilkårlige længder.

       ± 2,5 _ af den målte længde, dog ikke mindre end 12,5 mm.

2.    Målemaskiner til afmåling af forbindsstoffer i faste længder.

       ± 10 _ af den målte længde, dog ikke mindre end 12,5 mm.

e) 1. Målemaskiner til måling af papir og tapet i vilkårlige længder.

       ± 5 _ af de målte længde, dog ikke mindre end 25 mm.

2.    Målemaskiner til afmåling af papir og tapet i faste længder.

       ± 10 _ af den målte længde, dog ikke mindre end 25 mm.

2)   Målemaskiner til samtidig måling og læglægning:

       Målemaskiner til textilstoffer

       ± 2,5 _ af den målte længde.

       Gennemsnitsfejlen for 5 vilkårligt valgte længder mellem 2 på hinanden følgende læg må ikke overstige 5 mm.

II. Målekar.

a)    Almindelige målekar af metal og glas.

Målekar på 20, 10 og 5 liter:		+ 1 : 200
Målekar på 2 og 1 liter:		+ 1 : 125
Målekar på 1/2 liter og 2 deciliter:		+ 1 : 100
mindre målekar:		+ 1 : 50

b)   Afbundne målekar af egetræ uden inddelinger.

c)    Målekar til udmåling af kul, koks, cinders, mineralier, brænde m.m.

på 10, 5, 2 og 1 hektoliter,
50 og 20 liter		+ 1 : 100

d)   Cylindriske målespande af jernblik eller lign. med eller

uden inddelinger

+ 1 : 100

e)    Målekar af glas eller metal eller begge dele med eller uden aftapningshane i bunden og med eller uden inddelinger:

under 5 liter de under II a anførte,
for målekar på 5 liter
og derover		+ 1 : 200

Findes der inddelinger, må justertolerancen for rumfang imellem delemærker, der følger umiddelbart efter hinanden, ikke overskride de for de pågældende rumfang under II a anførte tolerancer.

III. Måleredskaber med

mekanisk fyldning

+ 1 : 100

Justertolerancen er:

IV. Målemaskiner til udmåling

af flydende varer

± 1 : 200

V. Præcisionsmålekar af glas og lign.

    til videnskabelig og teknisk brug.

Redskaber på 1 liter og derover		± 1 : 500
Mindre størrelser		± 1 : 250

 VI. Vægtlodder.

a) Almindelige handelsvægtlodder.

50-kilogramlod				+	5	g
20-	–			+	4	–
10-	–			+	2	–
5-	–			+	1,25	–
2-	–			+	600	mg
1-	–			+	400	–
1/2-	–			+	250	–
250-gramlod				+	125	–
200-	–			+	100	–
125-	–			+	70	–
100-	–			+	60	–
50-	–			+	50	–
20-	–			+	30	–
10-	–			+	20	–
5-	–			+	16	–
2-	–			+	12	–
1-	–			+	10	–

Justertolerancen er:

b)   Skivelodder til centesimalvægte.

5-	kilogramlod,	mrk.	_500 kg“	+	800	mg
2-	–	, –	_200 kg“	+	400	–
1-	–	, –	_100 kg“	+	260	–
1/2-	–	, –	_50 kg“	+	170	–

 c)   Bismerlodder.

5-kilogram				+	1,25	g
4-	–			+	1,00	–
1,7-	–			+	600	mg
800-gram				+	400	–
500-	–			+	250	–

d)   Cylindriske præcisionslodder:

20-kilogramlod					±	400	mg
10-	–				±	350	–
5-	–				±	300	–
2-	–				±	200	–
1-	–				±	150	–
500-gramlod					±	125	–
200-	–				±	50	–
100-	–				±	30	–
50-	–				±	25	–
20-	–				±	15	–
10-	–				±	10	–
5-gramlod					±	6	mg
2-	–				±	3	–
1-	–				±	2	–
500-milligramlod					±	1,5	–
200-	–				±	1	–
100-	–				±	1	–
50-	–				±	0,5	–
20-	–				±	0,4	–
10-	–				±	0,25	–
5-	–				±	0,2	–
2-	–				±	0,1	–
1-	–				±	0,1	–

e.    Karatlodder.

50-karatlod				±	10	mg
20-	–			±	6	–
10-	–			±	3	–
5-	–			±	2	–
2-	–			±	1,5	–
1-	–			±	1	–
1/2-	–			±	1	–
1/5-	–			±	0,5	–
1/10-	–			±	0,4	–
1/20-	–			±	0,25	–
1/50-	–			±	0,2	–
1/100-	–			±	0,1	–

 VII. Vægte

A. Handelsvægte.

1)   Ligearmede vægte.

a.    Ligearmede vægte med hængende skåle:

       For vægte til en højeste belastning på 10 kg og derunder

       er justertolerancen ± 1 : 1 000 af enhver belastning fra den højeste indtil 1/10 af denne og derunder den for tiendedele gældende tolerance.

       For vægte til en højeste belastning på over 10 kg

       er justertolerancen ± 1 : 2 000 af enhver belastning fra den højeste indtil 1/10 af denne og derunder den for tiendedelen gældende tolerance.

b.    Ligearmede vægte med skålene oven over vægtstængerne (diskvægte).

 

2)   Uligearmede vægte

a.    Decimalvægte.

b.    Centesimalvægte.

c.    Skydelodsvægte.

For de under 1 b, 2 a, b og c nævnte vægte er justertolerancen ± 1 : 1 000 af enhver belastning fra den højeste indtil 1/10 af denne og derunder den for tiendedelene gældende tolerance.

d.    Bismere uden stativ.

       Justertolerancen er ± 1 : 500 af højeste belastning for almindelige bismere.

       Justertolerancen er ± 1 : 1000 af højeste belastning for finere bismere.

e.    Bismere med stativ.

       Justertolerancen er som angivet for skydelodsvægte.

 

3)   Viservægte.

a.    Rene viservægte.

       Justertolerancen er for vægte med en kapacitet på

       5 kg og derunder ± 1 : 500 af vægtens højeste belastning

       6–9 kg ± 10 g

        10 kg og derover ± 1 : 1 000 af vægtens højeste belastning

For vægte med tarabalancer er justertolerancen for disse den for skydelodsvægte af tilsvarende kapacitet gældende.

b.    Kombinerede viservægte.

       Justertolerancen er ± 1 : 1 000 af enhver belastning fra den højeste og indtil 1/5 af denne og derunder den for femtedelen gældende tolerance, dog ikke mindre end den for viserskalaens område gældende.

c.    Kombinerede vægte (± vægte).

Justertolerancen er ± 1 : 1 000 af enhver belastning fra den højeste og indtil 1/5 af denne og derunder den for femtedelen gældende tolerance.

4)   Automatiske registrervægte.

5)   Vægte med automatisk udjævning for tara.

For de under 4 og 5 nævnte vægte fastsættes justertolerancen dels efter de enkelte fyldningers størrelse og dels efter gennemsnittet af en række på hinanden følgende fyldninger.

B. Præcisionsvægte (ligearmede vægte).

Justertolerancen er for:

Vægte indtil 200 g ± 1 : 1 000 af belastningen.

Vægte over 200 g indtil 2 kg ± 1 : 2 000 af belastningen.

Vægte over 2 kg indtil 5 kg ± 1 : 5 000 af belastningen.

Vægte over 5 kg ± 1 : 10 000 af belastningen.

 Justertolerancen for mindre belastninger end 1/10 af den højeste belastning er den for tiendedelen gældende tolerance.

VIII. Rammemål for brænde (vedmål).

 Justertolerancen for de indvendige sidelængder på 2, 11/2 og 1 meter er + 1 cm og for sidelængden 1/2 meter + 0,5 cm.

IX. Transportbeholdere for flydende varer.

 Efter udmåling af rumfanget fradrages et efter dettes størrelse nærmere fastsat antal liter.

X. Fustager.

 Efter udmåling af rumfanget fradrages et efter dettes størrelse nærmere fastsat antal liter.

XI.2) Fiskespande på 3, 5 eller 8 kilogram.

 Justertolerancen er henholdsvis ÷ 100 gram, ÷ 200 gram og ÷ 300 gram.

 § 14. Brugstolerancerne er altid både positive og negative, og deres numeriske værdi er altid det dobbelte af justertolerancerne.

Kapitel V.

Stempling.

 § 15. Ved justering istemples justermærket og årstallet, samt for vægte angivelse af højeste belastning og for målekar rumfanget, på redskaberne enten i selve materialet eller i plomber af tin eller bly, og i øvrigt anbringes sikringsstemplinger efter justervæsenets nærmere anvisning. Præcisionsredskaber stemples desuden med en eller to sekstakkede stjerner.

 Justermærket består af kong Christian d. 5.’s navneciffer med krone.

 §§ 16-21. ³ (ophævet)

Kapitel VII.

Ikrafttræden m.v.

 § 22. Ministeriet for handel, industri og søfart kan, når forholdene taler derfor, tillade afvigelser fra de i dette reglement indeholdte bestemmelser.

 § 23. Denne bekendtgørelse træder i kraft straks. De i medfør af justerreglement af 12. november 1909 med senere tillæg udfærdigede “Bekendtgørelser fra justervæsenet“ forbliver i kraft.

 

1) Ændret ved  bekendtgørelse nr. 150 af 9. maj 1961

2) Ændret ved bekendtgørelse nr. 112 af 29. marts 1960

3) Ændret ved bekendtgørelse nr. 22 af 31. januar 1972