Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
22. juni 2023Nr. 887
Bekendtgørelse for Færøerne om betaling for ophold i Færøerne Arrest
I medfør af § 110, stk. 2, i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. fastsættes:
§ 1. Indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for arresthuset, og indsatte, der under ophold i arresthuset har indtægt i form af offentlige ydelser, betaler for opholdet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1.
§ 2. Der betales for opholdet fra det tidspunkt, hvor det indtægtsgivende arbejde påbegyndes, eller den offentlige ydelse beregnes.
Stk. 2. Betaling for ophold sker månedsvis forud, dog således at kriminalforsorgsområdet efter en konkret vurdering kan give henstand med første betaling, herunder aftale en afdragsordning.
Stk. 3. Betaling opkræves af kriminalforsorgsområdet.
§ 3. Betaling for ophold udgør kr. 30 pr. døgn eksklusive kost, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Skal den indsatte ikke selv sørge for kost, betaler den pågældende et beløb for kosten, der svarer til det kostbeløb, der er fastsat i kapitel 5 om personlige fornødenheder i beskæftigelsesbekendtgørelsen.
Stk. 3. Efter betaling for opholdet skal den indsatte mindst have et beløb til rådighed, der svarer til det vederlag, som udbetales til personer, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning. Er dette ikke tilfældet, nedsættes eller bortfalder betalingen.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet kan efter en konkret vurdering nedsætte betalingen for opholdet, hvis den indsatte betaler husleje for egen bolig under opholdet. Tilsvarende kan betalingen nedsættes, så den pågældende får mulighed for at opretholde sine tidligere forpligtelser og samtidig har et rimeligt beløb til rådighed.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Justitsministeriet, den 22. juni 2023
Peter Hummelgaard
/ Ina Eliasen