Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
13. mai 1948Nr. 1
Lagtingslov og Færöernes Styrelsesordning i Særanliggender
I Overensstemmelse med Vedtagelse af Færöernes Lagting stadfæster og kundgör Lagmanden fölgende Lagtingslov:
§ 1.
Færöerne udgör inden for Rammerne af Rigslov Nr. 137 af 23. Marts 1948 og Kundgörelse Nr. 11 af 31. Marts 1948 om Færöernes Hjemmestyre et selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige.
§ 2.
Lovgivningsmyndigheden i færöske Særanliggender er hos Lagtinget.
§ 3.
Lagmanden stadfæster og kundgör de Love, der vedtages i Henhold til § 2.
Disse Love, der affattes paa Förösk og Dansk, benævnes Lagtingslove.
Til Stadfæstelsen kræves Underskrift af Lagmanden sammen med en anden Landsstyresmand.
§ 4.
Lagtinget udnævner Landsstyret.
De nærmere Regler herfor vil være at fastsætte ved Lagtingslov.
Landsstyrets Formand benævnes Lagmand.
§ 5.
Landsstyret er ansvarligt for Forvaltningen af Særanliggenderne. Landsstyrets Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lagtinslov.
§ 6.
Alle Lovforslag og vigtigere Foranstaltninger skal behandles af Landsstyret. Ethvert Medlem skal afgive sit Votum til Protokollen. Beslutning tages ved Stemmeflerhed. Ved Stemmelighed er Lagmandens Stemme afgörende.
§ 7.
Lagmanden sammenkalder Lagtinget til ordentlig Samling hvert Aars Olajdag, 29. Juli, efter afholdt Gudstjeneste. Er denne Dag Söndag, sættes Tinget den fölgende Dag.
Lagtingets Möder er offentlige, dog kan Tinget i enkelte Tilfælde beslutte Behandling af en Sag for lukkede Döre.
Lagmanden tager Bestemmelse om, hvornaar lagtinget skal slutte. Dette kan dog ikke ske, förend der er tilvejebragt Lovhjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Lagtingets Udgifter.
Lagmanden kan indkalde Lagtinget til overordentlig Samling, og hertil er han pligtig, naar mindst Halvdelen af Lagtingets Medlemmer forlanger det, for saa vidt ikke Tingets Samling er udsat i Henhold til § 8.
§ 8.
Lagmanden kan udsætte det ordentlige Lagtings Möder paa bestemt Tid, dog ikke uden Lagtingets Samtykke længere end 2 Maaneder.
§ 9.
Lagmanden oplöser Lagtinget, naar der herom foreligger Lagtingsbeslutning, og udskriver straks efter nye Valg.
Tinget træder igen sammen inden een Maaned, efter at Valget har fundet Sted.
§ 10.
Landsstyret kan for Lagtinget fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.
§ 11.
Landsstyret udnævner og afskediger de Tjenestemænd som ifölge Lagtingslov er knyttet til det færöske Hjemmestyre.
Tjenestemændenes Lönninger, Pension m. v. bestemmes ved Lagtingslov.
§ 12.
Valgret og Valgbarhed til Lagtinget har enhver Mand og Kvinde, som har fyldt sit 21. Aar, har Indfödsret og har fast Bopæl paa Færöerne, med mindre vedkommende ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, uden at denne Virkning af Dommen er bortfaldet. En strafbar Handling kan ikke anses for vanærende, med mindre domfældte paa Gerningstiden var fyldt 18 Aar, og der er idömt ubetinget Straf af Fængsel i 4 Maaneder eller derover, Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring, ejhellere naar der er forlöbet 5 Aar fra Straffens Udstaaelse, Forældelse eller Eftergivelse eller fra den endelige Lösladelse fra Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring,
Valgret og Valgbarhed har heller ikke den, der nyder ellar har nydt Understöttelse af Fattigvæsenet, som ikke er en eftergivet eller tilbagebetalt, eller er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggörelse.
Ingen kan udöve Valgret uden at være optaget paa Valglisten.
§ 13.
Nærmere Regler om Lagtingsvalg fastsættes ved Lagtingslov.
§ 14.
Lagtinget afgör Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.
§ 15.
Lagtinget vælger selv sin Formand og Næstformand. Valget sker ved Forholdstalsvalg.
§ 16.
Lagtingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Störrelse bestemmes ved Lagtingslov.
§ 17.
Lagtingets Samlingssted er Thorshavn. I overordentlige Tilfælde kan dog Lagmanden sammenkalde Tinget til Möder paa andet Sted paa Færöerne.
§ 18.
Tinget kan af sine Medlemmer nedsætte Kommissioner til at undersöge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettiget til at fordre sig forelagt skriftlige eller mundlige Oplysninger, saavel af private Borgere som af offentlige Myndigheder.
Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker ved Forhaldstalsvalg.
§ 19.
Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lagtingslov, ejheller noget Laan, som forpligter Lagtinget, optages eller nogen Lagtinget tilhörende fast Ejendom eller Brugsret over saadanne afhændes uden ifölge Lagtingslov.
§ 20.
I hver ordinær Lagtingssamling forelægger Landsstyret inden 1. September Forslag til Finanslov for det fölgende Finansaar.
Finansaaret regnes fra 1. April til 31. Marts.
Kan Behandlingen af Finanslovforslaget ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Landsstyret Forslag til en midlertidig Bevillingslov med dertil hörende Skattelove, saaledes at Landshusholdningen uforstyrret kan fortsætte og paatagne Forpligtelser opfyldes.
§ 21.
Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Lagtinget, maa Skatter ikke opkræves.
Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den paa Anvisningstiden gældende Finanslov eller anden gældende Bevillingslov. De ved Finanslov eller ved anden Bevillingslov fastsatte Bevillinger kan kun udbetales i det Finansaar, i hvilket Finansloven gælder. Dog kan Landsstyret i et Tidsrum af indtil 3 Maaneder efter Finansaarets Udlöb (Supplementsperioden) anvise Belöb, som maatte være bevilgede paa Finansloven for det forlöbne Aar.
§ 22.
Lagtinget vælger een eller flere lönnede Revisorer. Disse gennemgaar de aarlige Regnskaber og paaser, at samtlige Landets Indtægter er opfört deri, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finanslov eller anden Bevillingslov har fyndet Sted. De kan fordre sig alle fornödne Oplysinger og Aktstykker meddelt. Landsstyret kan ved Bekendtgörelse fastsætte nærmere Regler for deres Virksomhed. De aarlige Regnskaber med Revisorernes Bemærkninger forelægges Lagtinget til Behandling og Afgörelse.
Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lagtingslov.
§ 23.
Intet Lovforslag kan endeligt vedtages, forinden det tre Gange har været behandlet i Lagtinget.
§ 24.
Saa længe Lagtinget er samlet, kan ingen Lagtingsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Lagtingets Samtykke med mindre han er grebet paa fersk Gerning.
For sine Ytringer i Lagtinget kan intet af dets Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar uden for samme.
§ 25.
Landsstyrets Medlemmer og Rigsombudsmanden har i Embeds Medför Adgang til Lagtinget og er berettigede til under Forhandlingerne at begære Ordet, saa ofte de skönner det paakrævet, idet de iövrigt har at iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udöver de kun, naar de tillige er Medlemmer af Lagtinget.
§ 26.
Lagtinget kan ikke tage nogen Beslutning naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og stemmer for Forslaget.
§ 27.
Enhver Lagtingsmand kan med Lagtingets Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom afæske Landsstyrets Forklaring.
§ 28.
Intet Andragende maa overgives Lagtinget uden gennem dets Medlemmer eller Landsstyret.
§ 29.
Tinget fastsætter de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen.
§ 30.
Forslag til Ændring i eller Tillæg til denne Lov kan fremsættes i Lagtinget i ordentlig eller overordentlig Samling. Vedtages Forslaget, oplöses Tinget, og Nyvalg afholdes. Bliver Forslaget vedtaget af det nyvalgte Ting, bliver det at stadfæste.
§ 31.
Denne Lov træder straks i Kraft.
Tórshavn, 13. mai 1948
A. SAMUELSEN
Louis Zachariasen.
Kr. Djurhuus.
J. P. Davidsen.