Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
26. juli 1994Nr. 103
Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning
Indledning
§ 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret. Den dømmende magt er hos domstolene.
Den lovgivende magt
§ 2. Lagtinget udgør een forsamling bestående af højst 33 medlemmer.
§ 3. Valgret til lagtinget har enhver, der er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og er hjemmehørende på Færøerne, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
§ 4. Valgbar er enhver, som har valgret til lagtinget, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af lagtinget.
Stk. 2. Den, der er dømt for en strafbar handling, er ikke uværdig til lagtingsmandat, med mindre domfældte er idømt straf af fængsel i 4 måneder eller derover eller forvaring.
Stk. 3. Ej heller er den dømte uværdig, når der er forløbet 5 år fra straffens udståelse, forældelse eller eftergivelse eller fra den endelige løsladelse fra forvaring.
§ 5. Lagtinget vælges ved almindelige, hemmelige og direkte valg.
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udførelse gives ved lagtingsvalgloven, herunder at fastsætte antallet af lagtingsmedlemmer indenfor det i § 2 fastsatte højeste antal.
§ 6. Lagtingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2. Såvel lagtinget som lagmanden kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående lagtingsmandater bortfalder, når det nyvalgte lagting er sat.
Stk. 3. Det påhviler lagmanden at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4. Mister et medlem af lagtinget sin valgbarhed, bortfalder dennes mandat.
§ 7. Lagtinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
§ 8. Når valget af et lagtingsmedlem er godkendt, skal medlemmet nedlægge alle hverv i nævn, råd o.l., som er under tilsyn af landsstyret eller, hvor medlemmet er beskikket til hvervet af landsstyret, dog med undtagelse af direkte folkevalgte repræsentanter.
§ 9. Det nyvalgte lagting træder sammen kl. 10.00 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom lagmanden ikke har indkaldt det til møde forinden.
Stk. 2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes lagtinget ved valg af lagtingsformand og næstformænd.
Stk. 3. Lagtingsformanden og næstformændene er valgt for hele valgperioden medmindre de nedlægger deres hverv eller fire femtedele af alle lagtingsmedlemmerne skriftlig kræver nyvalg af formandsskabet.
§ 10. Lagtingsåret begynder Olajdag og varer til Olajdag det følgende år.
Stk. 2. Olajdag går lagtingsformanden, lagtingsmænd, lagmanden, medlemmer af landsstyret og embedsmænd i procession fra lagtinget til og fra domkirken, hvor der afholdes gudstjeneste. Lagtingsformanden fastsætter, hvilke embedsmænd der deltager i processionen, og i hvilken orden, der bliver gået.
Stk. 3. Lagtinget sættes påny Olajdag kl. 13.00.
§ 11. Lagtinget træder sammen i Tórshavn. I overordentlige tilfælde kan lagtinget dog samles andetsteds på Færøerne.
§ 12. På Olajmødet afgiver lagmanden en redegørelse for landets almindelige stilling og de af landsstyret påtænkte foranstaltninger.
Stk. 2. På grundlag af den af lagmanden afgivne redegørelse finder inden 6 søgnedage en almindelig forhandling sted.
§ 13. Lagtingsformanden indkalder lagtinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde uden ugrundet ophold, når mindst to femtedele af lagtingets medlemmer eller lagmanden skriftlig fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.
§ 14. Lagmanden, landsstyresmedlemmerne og rigsombudsmanden har i embeds medfør, uden stemmeret, adgang til lagtinget, og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen.
§ 15. Lagmanden og de øvrige medlemmer af landsstyret samt ethvert medlem af lagtinget er berettiget til at fremsætte forslag til lagtingslove, beslutninger vedrørende rigslovgivning og andre beslutninger.
Stk. 2. Et lagtingslovsforslag eller forslag til beslutning vedrørende rigslovgivning kan ikke endelig vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i lagtinget.
Stk. 3. Ved nyvalg, og ved lagtingsårets udgang, bortfalder alle forslag til lagtingslove, beslutninger vedrørende rigslovgivning og andre beslutninger, der ikke forinden er endelig vedtaget.
§ 16. Lagtinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordens opretholdelse.
§ 17. Lagtingets møder er offentlige. Radio og fjernsyn er berettiget til at transmittere direkte fra møderne. Lagtinget kan dog i enkelte tilfælde beslutte, at en sag skal behandles for lukkede døre.
§ 18. Lagtinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede.
Stk. 2. Forslag i lagtinget er vedtaget, når der er flere stemmer for end mod forslaget, såfremt ikke andet er fastsat i denne lagtingslov.
§ 19. Lagtinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almen vigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder.
§ 20. Lagtingets valg af medlemmer i kommissioner og hverv sker ved forholdsvalg.
§ 21. Ethvert lagtingsmedlem kan med lagtingets samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske lagmandens eller et landsstyremedlems forklaring.
Stk. 2. Samme ret har lagtingsmedlem såfremt to femtedele af de fremmødte lagtingsmedlemmer billiger dette.
§ 22. Intet andragende må overgives lagtinget uden gennem dets medlemmer eller landsstyret.
§ 23. Lagtingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
§ 24. Intet medlem af lagtinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning.
Stk. 2. For sine ytringer i lagtinget kan intet af dets medlemmer uden lagtingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.
§ 25. Lagtingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved lagtingslov.
§ 26. Et af lagtinget vedtaget forslag til lagtingslov får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse er stadfæstet af lagmanden og kundgjort i henhold til kundgørelsesregler fastsat ved lagtingslov.
Den udøvende magt
§ 27. Landsstyret består af lagmanden og mindst to landsstyresmedlemmer.
Stk. 2. Lagmanden udnævnes efter de i § 28 fastsatte regler. Lagmanden fastsætter antallet af landsstyresmedlemmer og foretager udnævnelsen af dem.
§ 28. Når en lagmand skal udnævnes, tilkalder lagtingsformanden formanden for hvert af de i lagtinget repræsenterede partier hver for sig til samråd.
Stk. 2. Lagtingsformanden fremlægger inden 10 søgnedage efter, at den afgående lagmand anmodede om sin afsked, for lagtinget forslag til lagmand. I de tilfælde, hvor der afholdes lagtingsvalg, eller lagmanden dør, løber fristen fra henholdsvis den dag, lagtinget afholdt sit første møde efter valget eller lagmandens dødsdag.
Stk. 3. Lagtinget skal senest 4. søgnedagen herefter, uden udvalgsbehandling, prøve forslaget ved afstemning. Stemmer mere end halvdelen af det samlede antal lagtingsmedlemmer mod forslaget, er det forkastet. Ellers er det vedtaget.
Stk. 4. Forkaster lagtinget lagtingsformandens forslag til lagmand tilkalder lagtingsformanden påny til samråd jfr. stk. 1 og fremlægger forinden 4 søgnedage efter at hans forrige forslag var forkastet påny forslag til lagmand som lagtinget samme dag prøver ved afstemning efter reglerne i stk. 3.
Stk. 5. Såfremt lagtinget fire gange har forkastet lagtingsformandens forslag til lagmand, udskrives der af den fungerende lagmand nyvalg til lagtinget.
§ 29. Lagmanden eller et landsstyresmedlem skal afskediges, såfremt den pågældende fremsætter begæring herom. Lagmanden afskediges af lagtingsformanden og medlemmerne af landsstyret af lagmanden.
Stk. 2. Lagmanden kan også i andre tilfælde afskedige et landsstyresmedlem og skal gøre det, såfremt det ved afstemning i lagtinget, hvor mere end halvdelen af samtlige lagtingsmedlemmer stemmer for, vedtages, at lagtinget ikke længere har tillid til den pågældende.
§ 30. Såfremt der ved afstemning i lagtinget, hvor mere end halvdelen af samtlige lagtingsmedlemmer stemmer for, vedtages, at lagtinget ikke længere har tillid til lagmanden, skal denne anmode lagtingsformanden om sin afsked.
§ 31. Har lagmanden begæret sin afsked jfr. § 29, eller har lagtinget udtalt, at det ikke længere har tillid til ham jfr. § 30, fungerer landsstyret, til en ny lagmand er udnævnt. I tiden indtil den nye lagmand er udnævnt, kan landsstyret kun foretage sig, hvad der er særdeles fornødent til administrationens uforstyrrede førelse. Lagmanden kan dog inden en uge efter, at lagtinget udtalte sin mistillid til ham, udskrive nyvalg i henhold til § 6, stk. 2.
§ 32. Et lagtingsmedlem, der udnævnes til lagmand eller landstyresmedlem, udtræder af lagtinget, medens vedkommende er medlem af landsstyret.
Stk. 2. De nærmere regler om lagmanden og landsstyresmedlemmernes ansættelsesforhold fastsættes ved lagtingslov.
§ 33. Lagmanden bestemmer forretningernes fordeling imellem landsstyrets medlemmer. Disse administrerer deres sagsområder hver for sig.
Stk. 2. Lagmanden koordinerer landsstyrets arbejde og indkalder i denne forbindelse regelmæssigt til landsstyresmøder hvor bl.a alle landsstyrets forslag til lagtingslove, beslutninger vedrørende rigslovgivning og tillægsbevillinger forelægges forinden de fremlægges for lagtinget.
Stk. 3. Lagmanden udøver tilsyn med, at hver enkelt landsstyresmedlem administrerer sine sagsanliggender på lovlig og forsvarlig vis.
§ 34. Ved lagtingslov kan uanset bestemmelsen i § 1 gives landsstyret eller en af dettes institutioner i et nærmere bestemt omfang bemyndigelse til ved kundgørelse at fastsætte retsregler af generel karakter. En sådan bemyndigelse kan ikke gives med det vilkår, at regelfastsættelsen skal ske efter godkendelse af repræsentanter for lagtinget.
§ 35. Ved lagtingslov kan, uanset bestemmelsen i § 1, i nærmere bestemt begrænset omfang, henlægges bemyndigelser til nævn, bestyrelser og råd til at udøve endelige forvaltningsafgørelser.
Stk. 2. Lagtinget kan ikke vælge medlemmer i de i stk. 1 omhandlede nævn, bestyrelser eller råd.
§ 36. Lagmanden fastsætter, hvem af landsstyrets medlemmer er vicelagmand, og varetager lagmandens funktioner under forfald. Er intet fastsat, udøves lagmandens funktioner af det medlem af landsstyret, der har størst anciennitet. Har to medlemmer af landsstyret lige anciennitet, har den ældste fortrinsret.
§ 37. Lagmanden og de øvrige medlemmer af landsstyret har det retlige ansvar for administrationen af det sagsområde, der er tillagt dem. Sager vedrørende dette retlige ansvar pådømmes ved nævningeting. De nærmere regler om ansvaret fastsættes ved lagtingslov.
§ 38. Lagtinget nedsætter af sin midte et udvalg på tre medlemmer til at have tilsyn med, at landsstyrets virksomhed foregår på lovlig vis.
Stk. 2. Såfremt udvalget får mistanke om, at uregelmæssigheder har fundet sted, kan det kræve, at lagtingsformanden udpeger en undersøgelsesleder. Den pågældende, der ikke har dømmende myndighed, skal efter stedfunden undersøgelse udarbejde en redegørelse til lagtinget, om administrationen af en konkret sag har været foretaget på lovlig vis. To femtedele af lagtingets medlemmer kan skriftligt fremsætte samme krav.
Stk. 3. Undersøgelseslederen skal have juridisk embedseksamen og må ikke være ansat i landsstyrets administration, i en af dets institutioner, ved domstolene eller tidligere have beskæftiget sig med den pågældende sag.
Stk. 4. Undersøgelseslederen er berettiget til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder.
§ 39. Ved lagtingslov kan bestemmes, at lagtinget vælger en person, der ikke er medlem af lagtinget, til at have indseende med hjemmestyrets forvaltning.
Den dømmende magt
§ 40. Den dømmende magt er hos uafhængige domstole, som udøver deres virksomhed i henhold til retsplejeloven for Færøerne.
Landets finanser
§ 41. Ingen direkte eller indirekte skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ifølge lagtingslov.
Stk. 2. Ingen direkte eller indirekte skatter kan pålægges for indtægter, indførsel, udførsel, salg, betaling eller lignende, som er foregået i tiden, før forslag til lagtingslov herom var fremlagt i lagtinget.
Stk. 3. Forinden lagtingsfinansloven, eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af lagtinget, må de i stk. 1 nævnte skatter ikke opkræves.
§ 42. Lån eller kaution m.v., som forpligter lagtinget, landsstyret eller institutioner under landet, kan kun optages eller ydes med hjemmel i lagtingslov.
§ 43. Landsstyret skal hvert år inden den 1. oktober fremsætte forslag for lagtinget til lagtingsfinanslov for det kommende kalenderår.
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes, som ikke har hjemmel i den på anvisningstiden gældende finanslov eller i anden bevillingslov. Dog kan i tidsrummet frem til 1. april efter finansårets udløb, anvises udgifter, afholdt i sidste finansår, som måtte være bevilgede på finansloven for det forløbne år.
Stk. 3. Kan behandlingen af finanslovforslag ikke forventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal landsstyret fremsætte forslag til en midlertidig bevillingslov.
§ 44. Tillægsbevilling ydes ved lagtingslov.
Stk. 2. Såfremt en sag er af hastende karakter, kan lagtingets finansudvalg efter forslag fra landsstyret yde en tillægsbevilling, medmindre to femtedele af medlemmerne kræver sagen afgjort ved lagtingslov.
Stk. 3. Tillægsbevillinger, som finansudvalget yder i løbet af året, skal godkendes i en tillægsbevillingslov senest 31. december samme år. Landsstyret er pligtigt til at fremsætte forslag herom inden 1. desember.
§ 45. Landskassens regnskab skal fremlægges for lagtinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
Stk. 2. Lagtinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår landskassens årlige regnskab og påser, at samtlige landets indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lagtingslov.
Stk. 3. Landskassens regnskab med revisorernes bemærkninger forelægges lagtinget til beslutning.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1‑3 anvendes også for de offentlige institutioner, der fører et selvstændigt regnskab.
Fællesanliggender
§ 46. Overtagelse af et anliggende i.h.t. hjemmestyrets bestemmelse sker ved lagtingslov.
§ 47. Indstilling til rigsmyndighederne om ikraftsættelse af rigslovgivning på Færøerne, hvadenten det sker som en egentlig rigslov eller som en kongelig anordning om ikraftsættelse for Færøerne af en rigslov, kan kun ske ved beslutning om indstilling til rigsmyndighederne om ikraftsættelse (beslutning vedrørende rigslovgivning).
§ 48. Et af lagtinget vedtaget forslag til beslutning vedrørende rigslovgivning får gyldighed, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse er stadfæstet af lagmanden og oversendt rigsmyndighederne.
§ 49. Landsstyret udtaler sig om sådanne forslag til kongelige anordninger, der ikke sætter rigslovgivning i kraft på Færøerne. Det samme gælder alle de bekendtgørelser, som et ministerium oversender med henblik på eventuel ikraft sættelse på Færøerne.
§ 50. Såfremt der ved rigslov eller kongelig anordning er henlagt bemyndigelser til hjemmestyret, skal generelle regler fastsættes ved lagtingslov; i andre tilfælde har landsstyret bemyndigelsen.
Stk. 2. Såfremt der ved en ministeriel bekendtgørelse er henlagt bemyndigelser til hjemmestyret, er det landsstyret, der har den pågældende bemyndigelse.
§ 51. Landsstyret repræsenterer hjemmestyret overfor
rigsmyndighederne.
Stk. 2. § 52, stk. 2 og 3, er på samme måde gældende i disse tilfælde.
Internationale traktater
§ 52. Såfremt hjemmestyret er tillagt hjemmel til at forhandle med og indgå aftaler med andre lande, udøver landsstyret denne ret på hjemmestyrets vegne.
Stk. 2. Landsstyret kan dog ikke uden lagtingets samtykke indgå nogen aftale, til hvis opfyldelse lagtingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning.
Stk. 3. Når en sådan aftale fremlægges i lagtinget til godkendelse, skal landsstyret samtidig meddele hvilke lagtingslove og hvilke beslutninger vedrørende rigslovgivning, som er nødvendige for opfyldelse af den pågældende traktat.
§ 53. Landsstyret udtaler sig på hjemmestyrets vegne om de internationale traktater, som rigsmyndighederne forelægger hjemmestyret til udtalelse.
Stk. 2. § 52, stk. 2 og 3, er på samme måde gældende i disse tilfælde.
§ 54. Lagtinget vælger af sin midte et udenlandsnævn på syv medlemmer, med hvilket landsstyret rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenlandspolitisk rækkevidde.
Stk. 2. På samme måde skal landsstyret rådføre sig med dette udvalg i forbindelse med forhandlinger med rigsmyndighederne af større betydning for forholdet mellem Færøerne og Danmark.
§ 55. En lagtingslov eller en del af en lagtingslov har ikke gyldighed, såfremt
a) den strider imod en international traktat, hjemmestyret har indgået med andre lande,
b) den strider imod en international traktat, Danmark har indgået med andre lande, og som også omfatter Færøerne.
Kommunerne
§ 56. Kommunernes ret til under landsstyrets tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender bestemmes ved lagtingslov bl.a i hvilket omfang kommuner og interkommunale selskaber kan forpligtes ved lån, kaution m.v.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 57. Såfremt lagtinget vedtager forslag til ændringer i denne lagtingslov, kan det således vedtagne lagtingslovsforslag ikke umiddelbart stadfæstes af lagmanden. Det således vedtagne lagtingslovsforslag skal efter førstkommende valg til lagtinget, i det nyvalgte lagtings første lagtingsår, vedtages uændret og kan derefter stadfæstes på normal vis af lagmanden.
Stk. 2. Såfremt de foreslåede ændringer af denne lagtingslov alene skyldes ændringer i hjemmestyreloven, kan disse vedtages og stadfæstes efter de almindelige regler.
§ 58. Lagtingsloven træder i kraft olaidag 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
a) Lagtingslov nr. 1 af 13. maj 1948 om Færøernes Styrelsesordning i Særanliggender, som senest ændret ved lagtingslov nr. 2 af 3. januar 1985.
b) Lagtingslov nr. 2 af 13. maj 1948 om Færøernes Forvaltning.
c) Lagtingslov nr. 22 af 22. maj 1962 om et siddende lagtingsudvalg i fiskerigrænse‑ og fælledsmarkedsspørgsmålene.
d) § 2, stk. 2, 2. pkt., i lagtingslov nr. 49 af 20. juli 1978 om valg til Færøernes lagting, som senest ændret ved lagtingslov nr. 68 af 13. maj 1992.
Stk. 3. § 33 i denne lagtingslov træder dog ikke i kraft førend olaidag 1996. Indtil denne § træder i kraft, bevarer § 6 i lagtingslov nr. 1 af 13. maj 1948 om Færøernes styrelsesordning i særanliggender, som senest ændret ved lagtingslov nr. 2 af 3. januar 1985 og § 8 i lagtingslov nr. 2 af 13. maj 1948 om Færøernes forvaltning deres gyldighed.