Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962 om tinglysning, som senest ændret ved lagtingslov nr. 39 af 5. maj 1987
I. Tinglysning, vedrørende fast ejendom
1. kapitel.
Rettigheder, der skal tinglyses.
§ 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal være tinglyst og erhververen ifølge aftale være i god tro.
§ 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning.
§ 3. Brugsrettigheder med et opsigelsesvarsel på et halvt år og derunder er gyldige mod enhver uden tinglysning.
Når en brugskontrakt er tinglyst, skal forudbeting af leje for mere end et halvt år og nedsættelse af lejen tinglyses ifølge denne lovs § 1, dersom denne forudbetaling eller nedsættelse ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt.
§ 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til landskasse og kommune samt forsikringsbidrag til de af landsstyret anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning.
Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme og lignende, dens forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af det offentlige selv eller efter en af det offentlige given bemyndigelse. Anlægsbidrag til de nænte foranstaltninger skal dog altid tinglyses.
De i 2det stykke nævnte rettigheder, der er gyldige uden tinglysning, står tilbage for offentlige skatter og afgifter, samt nævnte brandforsikringsbidrag, men går iøvrigt forud for alle såvel tidligere som senere stiftede rettigheder.
Hvor der i lovgivningen er eller senere måtte blive hjemlet kommunerne fortrinsret for afgifter til de i 2det stykke nævnte foranstaltninger som offentlige skatter, kræves der ikke tinglysning hverken for anlægsbidrag eller årlige bidrag.
§ 5. Ved god tro forstås i denne Lov, at erhvereren ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være tilstede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid.
§ 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling eller andet. Ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet.
2. kapitel.
Tinglysningens myndighed og midler.
§ 7. Tinglysningen foretages af sorenskriveren (dommeren).
Der føres af sorenskriveren en dagbog og en tingbog, ligesom han sørger for, at der to gange om ugen ved retten opslås en tinglysningsliste på et for offentligheden tilgængeligt sted. Endvidere drager han omsorg for, at tinglysningslisten mangfoldiggøres, således at den kan købes af enhver efter regler, der fastsættes af landsstyret.
§ 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående regler.
Alle skøder og pantebreve, der anmeldes til tinglysning, skal, såsnart ske kan, kundgøres i tinglysningslisten, hvor de holdes opslået mindst en uge. I tinglysningslisten anføres dokumentets art – skøde eller pantebrev – parternes navn og stilling, ejendommes betegnelse ved matr. nr., samt ved gade og hus-nr., hvor sådant findes. Af skøder anføres tillige købesummen, medmindre anmelderen skriftlig har anmodet om undladelse heraf, og af pantebreve pantesummen.
3. kapitel.
Grundlaget for tinglysning.
§ 9. Som grundlag for tinglysning kræves et dokument, der anmeldes for sorenskriveren til tinglysning. Samtidig med dokumentet indleveres genpart af samme. Ved aflysning leveres genpart af kvitteringen samt af dertil hørende bevisligheder.
Med et pantebrev skal følge det sidst tinglyste skøde på ejendommen. Oplyses det ved anmelderens skriftlige erklæring til sorenskriveren, at skødet er bortkommet, eller at det af anden grund ikke kan skaffes til veje, skal der i dets sted fremlægges et offentligt dokument, der kan bestyrke pantebrevets ægthed, såsom udstederens borgerskab, ansættelsesbrev, beskikkelse eller lignende.
Dokumenter såvel som genparter skal øverst på første side angive vedkommende ejendoms matr.-nr. eller blad i tingbogen efter landsstyrets bestemmelse samt anmelderens navn og bopæl. Skøder og pantebreve skal tillige angive gade og hus-nr., hvor sådant findes. Et pantebrev skal angive kreditors bopæl – for så vidt den ikke må anses almindelig bekendt – eller bopælen for en anden person eller anstalt, som er berettiget til at modtage forkyndelse eller meddelelser på panthaverens vegne.
Til den som anmelder angivne person kan sorenskriveren med bindende virkning sende alle meddelelser tinglysningen vedrørende.
Landsstyret træffer bestemmelse om, hvilke kvitteringer for offentlige skatter og afgifter og hvilke andre bevisligheder der skal medfølge et dokuments anmeldelse til tinglysning, samt om virkningen af, at disse bevisligheder ikke medfølger.
Såfremt der ved et dokument stiftes flere rettigheder, skal det ved påtegning på dokumentet opgives, for hvilken eller hvilke rettigheder dets tinglysning begæres; i modsat fald vil dokumentet kun blive tinglyst med hensyn til den eller de rettigheder, som dokumentet selv angiver som sin hovedegenskab.
§ 10. Et privat dokument skal for at kunne tinglyses efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt fast ejendom eller fællesejendom tilhørende bestemte faste ejendomme, og skal fremtræde som udstedt eller vedtaget i henhold til grandestævneloven eller haugeloven af den eller dem, der ifølge tingbogen – eller ved pantebreve ifølge transport – er beføjet til at råde over den pågældende ret, eller som udstedt med hans samtykke.
Ved skøder og pantebreve skal udstederens underskrift være bekræftet af en advokat eller to andre vitterlighedsvidner. Samme regel gælder det i 1ste stykke nævnte samtykke. Vidnerne skal udtrykkelig bevidne underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og udstederens myndighed. Vidnernes stilling og bopæl skal angives. Nævnte bekræftelse er dog ikke nødvendig, når dokumentet udstedes af en offentlig myndighed.
Dokumentet kan være betinget eller knyttet til en tidsfrist, men dets indhold må være endelig fastsat. Skadesløsbreve kan dog udstedes under angivelse af et størstebeløb for gælden.
Et skøde må, for at kunne tinglyses som adkomst, ikke være knyttet til andre betingelser end købesummens berigtigelse indenfor en nærmere angiven frist. Sorenskriverens tinglysningspåtegning på et skøde skal angive, om skødet er betinget eller endeligt, og når købesummen efter et betinget skøde senere af sælgeren erkendes at være berigtiget skal det ved tinglysningen heraf udtrykkelig i sorenskriverens påtegning tilkendegives, at skødet er endeligt.
Et servitutdokument skal altid angive den eller de påtaleberettigede.
§ 11. Udslettelse eller forandring af en ret over en tjenende ejendom kræver kun samtykke fra ejeren af den herskende ejendom, medmindre andre i denne berettigede har ladet en særlig erklæring tinglyse på den tjenende ejendom om, at deres samtykke skal indhentes til udslettelsen eller forandringen.
Til udslettelse af pantebreve kræves enten fremlæggelse af selve dokumentet i kvitteret stand eller bevis for, at panteretten er ophørt ifølge retsbeslutning. Pantebreve til statskassen, landskassen, Færøernes jordfond, Færøernes ulykkesforsikringsråd (Den færøske invalideforsikrings midler), Tryggingarsambandið Føroyar, færøske sparekasser og de af staten eller lagtinget anerkendte realkreditinstitutter kan dog efter sorenskriverens bestemmelse udslettes mod kvittering af den ifølge tingbogen berettigede.
§ 12. Ved tinglysning af udlæg, dom og anden offentlig retshandling skal der fremlægges erklæring fra vedkommende myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå en person, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen.
Ved tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om anerkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet.
Ved privat skifte og en ægtefælles hensidden i uskiftet bo tinglyses skifteudskrift eller erklæring fra skiteretten om, at arvingerne har overtaget boet til privat skifte, eller at boet er udleveret ægtefællen til uskiftet bo. Sådan udskrift eller erklæring er da tilstrækkeligt grundlag for de pågældende til tinglysning af dokumenter ejendommen vedrørende.
I retssager om fast ejendom kan sagsøgeren, når den ret, for hvilken sagen en tingfæstet, derom har truffet beslutning, begære en bekræftet genpart af stævningen tinglyst. Bortfalder sagen uden dom, eller går dommen sagsøgeren imod og ankefristen udløber uden påanke, kan sagsøgte begære stævningen aflyst.
§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig tvangsauktion skal fogeden og i tilfælde af konkurs og offentligt skifte, der omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller executor testamenti) uopholdelig sende sorenskriveren meddelelse herom til tinglysning.
Samme meddelelsespligt påhviler ved umyndiggørelse og anordning af lavværgemål værgen.
Hvis en ejendom ved arv udlægges en umyndig eller en under lavværgemål stående person, eller den pågældende på anden måde erhverver fast ejendom, skal værgen lade tinglyse, at erhververen mangler rådighed over ejendommen, samt om dette skyldes ungdom eller umyndiggørelse, eller at han står under lavværgemål. For mindreårige skal meddelelsen desuden oplyse vedkommendes fødselsdato.
4. kapitel.
Tinglysningsmåden.
§ 14. Efterhånden som dokumenter anmeldes til tinglysning, indføres de i dagbogen. Denne skal for hver dag tinglysningskontoret har åbent give en fortegnelse med løbenumre over alle dokumenter, der er indleveret til tinglysning den pågældende dag, med kort angivelse af den retshandling og den faste ejendom, dokumentet angår, samt anmelderens navn og bopæl.
Mangler dokumentet angivelse af ejendommens matr.-nr. (jfr. § 9, 3die stykke), anmelderens navn og bopæl, pantekreditors eller hans fuldmægtigs bopæl, for så vidt denne ikke er almindelig bekendt, eller angivelsen i disse retninger er forkert, afvises det, medmindre fejlen eller manglen rettes af anmelderen. Mangler dokumentet underskrift af udsteder og ved skøder og pantebreve af vitterlighedsvidner eller er genpart ikke vedlagt, afvises det.
Efter indførelsen i dagbogen får dokumentet og genparten påtegning herom med angivelse af indførelsesdatoen. Den i dagbogen angivne dato for dokumentets indlevering anses for rigtig, medmindre der føres fuldt bevis for det modsatte. Samme regel gælder dagbogens øvrige indhold. Genpartens rigtighed skal bekræftes af sorenskriveren.
Dagbogens fortegnelse over indleverede dokumenter afsluttes hver dag ved indleveringstidens slutning og underskrives af sorenskriveren.
§ 15. Efter indførelsen i dagbogen undersøger sorenskriveren, hvorvidt der efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning af det pågældende dokument.
Viser det sig, at dokumentet efter sin natur overhovedet ikke kan tinglyses eller ikke kan tinglyses på Færøerne, eller tinglysningen er åbenbart overflødig til rettens beskyttelse, eller dokumentets udsteder – eller den, en offentlig handling angår – ikke er berettiget til at råde over ejendommen i den angivne retning, afvises dokumentet og indføres ikke i tingbogen, ligesom det slettes af dagbogen. Samme regel gælder, hvis en person, der kun har betinget adkomst udsteder et dokument uden at anføre betingelsen. Afvisning kan også finde sted allerede ved dokumentets anmeldelse til dagbogen.
Angiver udstederen af dokumentet sig berettiget til at råde over ejendommen, men har undladt at anmelde fornødent bevis herfor (f. eks. eksekutorbevilling, fuldmagt, skifteudskrift, udskrift af handels- eller aktieselskabsregister og lignende), sætter sorenskriveren anmelderen en frist til at fremskaffe fornøden bevislighed. Sorenskriveren kan efter anmelderens begæring forlænge fristen.
Har dokumentet undladt at angive den berettigedes prioritetsstilling eller angivet den på en mod tingbogen stridende måde, giver sorenskriveren fornøden anmærkning herom ved en påtegning på dokumentet umiddelbart efter påtegningen om dets tinglysning. Anmærkningen skal desuden påtegnes genparten. Samme regel kommer til anvendelse på mindre væsentlige afvigelser i dokumentet fra tingbogens oplysninger, f. eks. i angivelse af areal, marketal og lignende. Retsanmærkning kan ikke frafaldes.
Dokumentet behøver til oplysning om rettens prioritetsstilling alene at henvise til de i forvejen på ejendommens blad i tingbogen indførte rettigheder, uden at det er nødvendigt at opregne disse. Dog skal et pantebrev altid angive de enkelte foranstående hæftelser samt disses beløb.
§ 16. Foreligger der ingen hindring for tinglysning af det pågældende dokument, eller kan dette tinglyses med retsanmærkning, indføres det i tingbogen, i sidste fald med tilføjelse af ordet anmærkning. Har et pantebrev fået retsanmærkning om prioritetsordenen, indføres anmærkningen kort i tingbogen.
Hvis to rettigheder over samme ejendom anmeldes til tinglysning samme dag, gøres der, for så vidt de kommer i strid med hinanden, anmærkning herom i tingbogen og på dokumentet samt på genparten.
Når dokumentet er indført i tingbogen, får det og genparten påtegning om, at det er tinglyst.
Sættes der efter § 15 en frist til fjernelse af manglen, sker der en foreløbig indførelse af dokumentet i tingbogen med tilføjelse af ordet foreløbig. Er manglen ikke fjernet inden den fastsatte dato, udslettes det foreløbig indførte dokument såvel i dagbog som tingbog.
Prøvelsen af dokumentet og dets endelige eller foreløbige indførelse eller afvisning skal ske snarest muligt og senest 10 dage efter dets anmeldelse til dagbogen. Om afvisning og foreløbig indførelse sendes der straks meddelelse til anmelderen ved anbefalet brev med kort angivelse af grunden. Det indførte eller afviste dokument tilbagesendes anmelderen eller den, som anmelderen bestemmer som modtager. Gældende pantebreve skal altid tilbagesendes i anbefalet brev eller på anden måde, hvorved beviset sikres.
Ved rettelser og udslettelser i henhold til § 20, udstykningstilladelserne ifølge § 22 og lignende, der ikke indføres i dagbogen, angives indførelsesdatoen i tingbogen.
§ 17. I tingbogen har hver ejendom og hver bygd (marketalsbygd) sit blad. Bladene samles i bind for mindre stedlige områder. Nærmere regler for afgrænsningen af disse områder og bladenes rækkefølge gives af landsstyret.
Dokumenterne indføres kort, ved angivelse af dokumentets karakter, dets udsteder og den, til hvem det er udstedt, samt ordet lyst eller aflyst med tilføjelse af den dag, dokumentet er indført i dagbogen. Ved rettigheder, der er knyttet til en tidsfrist, anføres denne. Ved betingede rettigheder anførs betingelsen.
Ved brugskontrakter anføres tidsvilkår samt leje- eller forpagtningsafgift. Ved panterettigheder anføres pantesum, rentefod, prioritetsstilling samt kreditors eller hans fuldmægtigs bopæl.
Ved aflysning overstreges indførelsen i tingbogen, dog således at dens oprindelige indhold stadig er læseligt.
Der udstedes på forlangende genparter af ejendomsbladet, affattet i samme form som dette og bekræftet af sorenskriveren, dog kun indeholdende de endnu gældende rettigheder.
§ 18. Genparterne af de tinglyste dokumenter opbevares af sorenskriveren og samles for hver enkelt ejendom i en akt, hvis omslag angiver, hvor ejendommen findes i tingbogen. I akten samles kun de endnu gældende tinglyste dokumenter. Når et dokument er aflyst, fåa det og dets genpart påtegning herom. Genparter af ikke længere gældende dokumenter udgår af akten og henlægges sorenskriverens arkiv.
Når en ejendoms blad i tingbogen er udskrevet, indsættes et nyt blad i dets sted, alene indeholdende de endnu gældende tinglyste rettigheder, og det udskrevne ejendomsblad henlægges i arkivet.
Indsættelse og udtagning af blade i tingbogen må kun foretages af sorenskriveren.
§ 19. Hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer, får bygningen sit eget ejendomsblad – med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad – og behandles i det hele efter denne lov som en selvstændig fast ejendom. Det samme gælder bygninger, der er opført på stranden eller søterretoriet, udenfor det matrikulerede areal, når bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.
Flere ejendomme, der tilhører samme ejer, kan af sornskriveren opføres på et fælles ejendomsblad, når de i større omfang er ensartet behæftet og det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt.
Hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, tilhørende samme ejer, og der ikke er indrettet et fælles ejendomsblad, gøres der henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.
§ 20. Sorenskriveren skal, når han bliver opmærksom på fejl i tingbogens gengivelse af aktens dokumenter eller i dens oplysninger om ejendommen, rette fejl, ligesom han skal slette rettigheder, der åbenbart er ophørt. Ved indsættelse af et nyt ejendomsblad i stedet for et ældre skal han, navnlig ved gennemgang af akterne, så vidt muligt prøve rigtigheden af indførelserne på det ældre, inden de overføres til det nye blad. Hvis han i de nævnte tilfælde kommer i tvivl, bør han også søge oplysning andetsteds, navnlig hos parterne i vedkommende aftale eller hos den offentlige myndighed, der har udstedt det pågældende dokument.
Dersom det ved denne undersøgelse eller ved anden lejlighed viser sig, at der i tingbogen findes anført uudslettede rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller der i tingbogen findes rettigheder, der er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al rimelighed ikke længere findes nogen berettiget, skal sorenskriveren ved kundgørelse 2 gange i det til optagelse af offentlige bekendtgørelser på Færøerne autoriserede blad og med et af sorenskriveren bestemt varsel, ikke under 3 uger fra den sidste kundgørelse, indkalde mulige indehavere af de pågældende rettigheder. Endvidere sendes der, om muligt, særskilt meddelelse ved anbefalet brev til den, der i tingbogen er angivet som den berettigede. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal sorenskriveren udslette retten af tingbogen.
§ 21. Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades af matrikelmyndighederne, således at ejendomme ikke på ny må adskilles uden disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra sorenskriveren om, at der mellem de tinglyste panthavere i ejendomme har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af ejendommene er behæftet. Nævnte fastslæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene.
Er det i øjeblikket umuligt at skaffe påtegning, eller nægter en panthaver at give påtegning, kan sammenlægningen dog tillades, når der enten stilles en efter sorenskriverens skøn betryggende sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes attest, som i § 23, 2det stykke, foreskrevet, om, at sammenlægningen ikke kan medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden. I disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af sorenskriveren.
Ved tvangsauktion over en sammenlagt ejendom ansættes de før sammenlægningen bestående servitutters, brugsrettigheders, og lignende byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes, ved et skøn af fogeden under hensyntagen til forholdet mellem værdien af den byrderne vedkommende del af ejendommen og værdien af den samlede ejendom.
Når sammenlægningen er foregået, indsættes der et nyt blad på et af de gamles plads.
På det nye ejendomsblad for den samlede ejendom – hvori de på sammenlægningens tid gældende rettigheder overføres – må fremtidig kun opføres sådanne rettigheder, for hvilke hele den nye ejendom hæfter.
§ 22. Forinden en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på de nye ejendomme, skal der foreligge attest fra sorenskriveren om, hvorvidt de på ejendomen tinglyste servitutter påhviler hele ejendommen eller kun enkelte af de nye ejendomme, hvori den ønskes delt, og da hvilke. Som grundlag for denne attest kan sorenskriveren forlange en erklæring fra matrikulstovan om nævnte spørgmål.
Sorenskriveren skal i øvrigt være den udstykkende behjælpelig ved at anvende framgangsmåden efter denne lovs § 20, 2det stykke, overfor sådanne på hovedejendommen hvilende hæftelser og byrder, der er egnet til udslettelse i medfør af nævnte bestemmelse.
Når udstykning tillades, sender matrikelmyndighederne meddelelse herom til sorenskriveren, der på den udstykkede ejendoms blad i tingbogen skal indføre den ved udstykningen foregående forandring med hensyn til matrikelnumre og størrelsesangivelse (areal, marketal).
Ved tinglysningen af skøderne på de nye ejendomme indsættes der nye ejendomsblade for dem, der fremtidig skal være selvstændig ejendom.
Sorenskriveren indfører de resterende servitutter og andre byrder på ejendomsbladene for de pågældende ejendomme.
De på hovedejendommen hvilende pantehæftelser indføres på hvert af de nye ejendomsblade, når den udstykkende ikke inden tinglysningen af skøderne har frigjort disse for nævnte hæftelser. Ved indførelsen af pantehæftelserne er en kort henvisning til hovedejendommens blad tilstrækkelig.
Reglerne i § 23, 2det stykke, finder også anvendelse i disse tilfælde.
§ 23. Dersom en del af ejendommen udskilles fra denne og umiddelbart derefter tillægges en anden ejendom på en sådan måde, at den ikke kan fraskilles sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse, skal panthaverne i førstnævnte ejendom forinden ved tinglyst påtegning på pantebrevene have givet samtykke til den udskilte dels frigørelse for hæftelserne. Reglerne i § 22 om servitutter og andre byrder finder her tilsvarende anvendelse, dog således, at sorenskriverens attest i disse tilfælde må foreligge, forinden den matrikulære forandring tillades.
Den her foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, dersom der fremskaffes attest fra sorenskriveren og to af ham tilkaldte på dette område kyndige mænd om, at en udskillelse af en i forhold til ejendommens størrelse og værdi ubetydelig del kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for den udskilte dels vedkommende. Nærmere regler herom, derunder instruks for vurderingsmændene og regler om betaling for nævnte attester, gives af landsstyret.
Om den foretagne udskillelse og sammenlægning sker der fraskrivning og tilskrivning på de vedkommende ejendomsblade med fornøden indbyrdes henvisning til bladet, hvorfra eller hvortil den pågældende del af ejendommen er overført.
§ 24. Når en ikke pantsat ejendom eller en del af en sådan tillægges en anden ejendom, således at den ikke atter må fraskilles sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse, omfatter de på denne tinglyste hæftelser fremtidig også den tillagte ejendom eller ejendomsdel, dog med prioritet efter de mulig resterende byrder på den tillagte ejendomsdel.
5. kapitel.
Tinglysningens retsvirkninger.
§ 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
§ 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde overfor en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham.
Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververnes ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden.
Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen.
§ 27. Når et dokument er indført i tingbogen, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale – eller ifølge transport på et pantebrev – ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trusel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver.
§ 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed.
§ 29. Betaling af leje eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser og lignende.
Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevlovgivningen.
§ 30. I de i §§ 31, 32, 34, og 35 nævnte tilfælde udredes der erstatning, der så længe tinglysningsafgifterne oppebæres af statskassen, udredes af denne. Erstatningen fastsættes af domstolene. Sagen anlægges ved østre landsret og rettes mod sorenskriveren på det offentliges vegne.
§ 31. Den godtroende erhverver, der som følge af regelen i § 27, 2det punktum, ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab.
§ 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i henhold til § 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab. Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i § 22 er blevet begrænset til en del af ejendommen og senere er blevet udslettet som udækket ved tvangsauktion over denne, medmindre det kan antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft sikkerhed i hovedejendommen.
§ 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er urigtig og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når han overfor sorenskriveren sandsynliggør sin ret eller stiller en af sorenskriveren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav inden en af sorenskriveren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning.
§ 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet fejlagtigt gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på rettelse i tingbogen eller akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nænvte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter skøn over det enkelte tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges efter regelen i § 30, sidste pkt. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå eller lignende, om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f. eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold navnlig panteretsforhold og lignende.
For tab ved andre fejl i tingbogen eller ved sorenskriverens tinglysningspåtegning gives der erstatning. Dog gives der ikke erstatning for fejl i angivelser af ejendommens størrelse eller værdi.
§ 35. Udenfor de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd.
Bestemmelserne i §§ 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl.
§ 36. Over sorenskriverens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 4 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog.
6. kapitel.
Tinglyst pant i fast ejendom.
§ 37. Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmaneriel – derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art – og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom.
Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i 1ste stykke nævnte tilbehør.
§ 38. Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når maskiner, kedler, ovne eller lign. er blevet indlagt i en ejendom på ejerens bekostning til brug for ejendommen eller en der værende erhvervsvirksomhed, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde: Tinglyst pantebrev i ejendommen omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.
§ 39. Overtager en erhverver af fast ejendom pantegælden i denne efter aftale med overdrageren, og bestemmer pantebrevet, at gælden ikke kan forlanges udbetalt i tilfælde af ejerskifte, er erhververen, når hans adkomst er tinglyst som ubetinget, indtrådt i og overdrageren frigjort for sin forpligtelse overfor panthaveren. Dog er denne berettiget til at kræve den tidligere ejer for alle ydelser efter pantebrevet, så længe han ikke har modtaget meddelelse om overtagelsen og den nye ejers tinglysning med fornødent bevis herfor. Overdrageren kan forlange, at der gives pantebrevet en af panthaveren underskreven påtegning om gældsovertagelsen.
I andre tilfælde får gældsovertagelsen først virkning for panthaveren ved en af ham og den nye ejer indgået aftale. Aftalen kan ske ved en påtegning på pantebrevet.
Gældsovertagelsen behøver ingen tinglysning.
§ 40. Ophører en tinglyst panteret i fast ejendom, være sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet, har ejeren, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre, ret til at besætte – enten straks eller senere – den således ledige plads med en ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne ret. Aflyses panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til at besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på begæring noteres i tingbogen, at den tidligere panteret nu tilkommer ejeren. Er noteringen ikke foretaget, rykker de efterstående berettigede op i den ledige plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig plads de øvrige i ejendommen berettigede. Det samme gælder, såfremt ejendommen på anden måde end ved tvangsauktion bortsælges af et konkurs- eller gældsfragåelsesbo.
Tilsvarende regler gælder en af ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse af en panteret.
Det skal dog gyldig kunne vedtages i det efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som en foranstående panteret afdrages, eller når denne panteret til et forud angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde kan der ikke vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til ham. Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder afdraget den bedst berettigede.
En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere udover et år fra forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på forhøjet rente eller anden særlig ydelse i anledning af forsinkelse med betaling, står sådanne krav ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret. Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.
En panthaver kan ikke uden samtykke af de efter ham eller sideordnet med ham berettigede i ejendommen træffe aftale med skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var aftalt, da den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej heller kan han træffe aftale med skyldneren om højere rente, end der gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville overstige 5 pct.
Andre ændringer i en panterets vilkår eller virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat retning er ugyldig.
§ 41. Hvis der i et pantebrev er vedtaget, at det står tilbage for lån af offentlige midler, kan en foranstående panteret ikke uden efterpanthaverens samtykke gives til sikkerhed for andre lån af overformynderiet og andre anstalter, der ifølge regler anerkendt af staten eller lagtinget giver lån i fast ejendom efter reglerne om anbringelse af umyndiges midler, samt lån af sparekasser og de af staten eller lagtinget anerkendte realkreditinstitutter.
Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist til, at det står tilbage for et lån i et af staten eller lagtinget enerkendt realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de af nævnte institutter udstedte ihændehavergældsbreve, kræves efterpanthaverens samtykke til enhver forhøjelse af renten på den foranstående panteret samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de nævnte.
Når en foranstående panterets plads besættes med et lån i et realkreditinstitut af ovennævnte art, kræves efterpanthaverens samtykke til påtagelse af det statutmæssige solidariske ansvar i et sådant institut eller ændringer i dette ansvar, medmindre det er vedtaget, at efterpanthaveren står tilbage for lån af offentlige midler, jfr. 1ste stykke.
§ 42. Panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke.
II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue i almindelighed
7. kapitel.
§ 43. Dokumenter, der enten angår en persons rådighed over løsøre eller over hans formue i almindelighed, og som efter nedenstående regler kræves tinglyst, indføres i dagbogen og derefter i en særlig personbog.
Personbogen kan deles i særskilte afdelinger for de forskellige arter af dokumenter.
Dokumentet skal angå en bestemt på Færøerne bosat person, forening, interessantskab, selskab, stiftelse, eller lignende og skal øverst på første side angive anmelderens navn og bopæl.
De regler om tinglysning, der er fastsat i denne lovs §§ 7, 1ste stykke, 9, 1ste stykke, 4de stykke, 6te stykke, 10, 1ste - 3die stykke, 11 2det stykke og 14, finder tilsvarende anvendelse på tinglysning af de her nævnte dokumenter.
Hvad der i §§ 15 og 16 er fastsat om en prøvelse ud fra og indførelse i tingbogen, finder ligeledes tilsvarende anvendelse på en prøvelse ud fra og indførelse i personbogen.
§ 44. Dagbogen skal, når de heromhandlede dokumenter anmeldes til tinglysning, kort angive dokumentets art og den person (forening, selskab eller lignende), dokumentet angår, samt anmelderens navn og bopæl.
Dokumetet skal senest 10 dage efter dets anmeldelse til dagbogen indføres i personbogen.
Genparterne af dokumenterne samles efter personbogens bogstaver eller efter den rækkefølge, hvori de er tinglyst. Når et dokument udslettes, overgår det til arkivet.
§ 45. De heromhandlede dokumenter kundgøres i tinglysningslisten. Af pantebreve anføres i denne parternes navn og stilling samt skyldnerens bopæl. Af ægtepagter anføres parternes navn, stilling og bopæl.
§ 46. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i personbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
§ 47. Pantebreve, der giver underpant i løsøre, skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer og mod retsforfølgning.
Pantebreve, der giver underpant i bestemte løsøregenstande, udslettes, når der er forløbet 10 år efter pantebrevets tinglysning, og der ikke inden denne frists udløb er anmeldt fornyet tinglysning.
Omsætningspapirer, simple gældsbreve og andre fordringer kan ikke pantsættes ved tinglysning af pantebreve efter de i stk. 1-2 givne regler.
§ 47a.2) Ingen kan give pant i alt, hvad han ejer eller fremtidig erhverver.
§ 47b.2) Underpant i løsøre kan ikke gives i samlinger af ensartede eller til et fælles brug bestemte ting, der betegnes ved almindelige benævnelser, medmindre andet følger af andre lovbestemmelser.
Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom, kan indehaveren uanset bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel – derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art – og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser. Pantsætningen er ikke til hinder for, at de nævnte genstande udskilles ifølge en regelmæssig drift af virksomheden.
§ 47c.3) Uanset bestemmelserne i § 37 og § 47b i denne lov kan de, der driver fiskeopdræt med tilladelse fra landsstyret, give underpant i opdrætsfisk og fiskeyngel for gæld, der stammer fra driften af opdrætsanlæg eller yngleanlæg.
Stk. 2. Pantebreve, der giver underpant i opdrætsfisk eller fiskeyngel, udslettes, når der er forløbet 3 år efter pantebrevets tinglysning, og der ikke inden denne frists udløb er anmeldt fornyet tinglysning.
§ 48. Umyndiggørelse og anordning af lavværgemål skal tinglyses for at få gyldighed overfor aftaler, der i god tro indgås med den umyndiggjorte eller den, for hvem lavværge er beskikket. Overfor aftaler om fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs § 1. Tilsvarende regler kommer til anvendelse på ophævelse af umyndiggørelse og lavværgemål.
Samme regel gælder retten ifølge tinglyst skifteekstrakt.
§ 49. Med hensyn til retsvirkningerne af en ægtepagts tinglysning har det sit forblivende ved lov nr. 56 af 18. marts 1925 § 37.
III. Gennemførelses- og overgangsbestemmelser
7. kapitel.
§ 50. Nærmere regler om indleveringstid for domumenter, om indretning og førelse af dagbog, tingbog, personbog, tinglysningsliste o. l. gives af landsstyret.
Om anlæggelsen af de nye bøger og akter og andre foranstaltninger til lovens gennemførelse gives ligeledes nærmere regler af landsstyret.
De hidtil brugte realregistre til skøde- og pantebøgerne benyttes som tingbøger efter nærværende lovs ikrafttræden, således at det indbyrdes retsforhold mellem de tinglyste rettigheder bestemmes efter deres udstedelsesdag, eventuelt tinglæsningsdag.
§ 51. På de rettigheder, der står indført i tingbøgerne ved lovens ikrafttræden, finder reglerne i §§ 26-35 anvendelse.
§ 52. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må antages, at de er gyldig stiftet med retsvirkning for trediemand uden tinglysning før denne lovs ikrafttræden, bevarer også fremtidig deres gyldighed uden tinglysning. Rettigheder, der ifølge denne bestemmelse ikke behøver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset regelen i § 15, 2det stykke.
Når et dokument gyldigt er oprettet under den hidtil gældende ret, vil det efter sorenskriverens bestemmelse også kunne tinglyses efter denne lovs ikrafttræden, selv om det ikke opfylder denne lovs betingelser for at kunne tinglyses.
Pantebreve, der giver pant i fast ejendom, og som er tinglyst inden denne lovs ikrafttræden, bevarer, så længe der ikke sker fornyelse, uanset §§ 40 og 41, den retsstilling, der tilkommer dem efter den hidtil gældende ret.
Fristen i § 47, 2det stykke, regnes for pantebreve, der er tinglyst inden denne lovs ikrafttræden, først fra dette tidspunkt.
§ 53. Opstår der tvivl om, hvorvidt der før denne lovs ikrafttræden uden tinglysning gyldig er stiftet en ret over fast ejendom, kan enhver, der mener at have interesse i spørgsmålets afgørelse, ved skriftlig begæring til sorenskriveren forlange sagen behandlet efter følgende regler:
Sorenskriveren skal, hvis der er mulighed for, at den utinglyste ret kan være stiftet før denne lovs ikrafttræden, beramme et retsmøde. Til dette møde indkalder sorenskriveren ved anbefalet brev med 14 dages varsel enhver, om hvem det er sorenskriveren bekendt, at hans interesser berøres af sagen. Desuden kan sorenskriveren, hvis han skønner det fornødent, med 6 ugers varsel ved bekendtgørelse to gange i det i § 20 omhandlede blad til møder indkalde alle og enhver, hvis interesser måtte berøres af den utinglyste ret. Meddelelse om indkaldelsen opslås tillige på tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og bekendtgørelserne udredes af rekvirenten.
Fremsættes der ikke på det således indvarslede møde nogen indsigelse imod den påståede ret, afsiger sorenskriveren efter rekvirentens begæring kendelse om notering i tingbogen i overensstemmelse med indkaldelsens indhold. Fremsættes der indsigelse, søger sorenskriveren på grundlag af de i sagen fremkomne oplysninger at tilvejebringe en forligsmæssig ordning. Opnås der forlig, er dette bindende også for dem, der ikke har givet møde efter lovlig indkaldelse. I mangel af forlig henvises sagen til behandling i den borgerlige retsplejes former.
En udskrift af kendelsen eller forliget bliver ved sorenskriverens foranstaltning at tinglyse på rekvirentens bekostning. Ejendomshævd på en del af en ejendom kan dog ikke tinglyses, før den ved hævden vundne del af en ejendom i matriklen har fået særskilt betegnelse eller er henlagt under den ejendom, hvortil den faktisk hører. Sorenskriveren kan om fornødent sætte den, der har vundet hævd, en frist, inden hvilken forholdet må være berigtiget i matriklen. Fristen kan forlænges, såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede utilregnelig. Bliver forholdet ikke berigtiget inden den af sorenskriveren fastsatte frist, taber den utinglyste hævd sin retsvirkning over for senere erhververe af rettigheder over den ejendom, over hvilken hævden er vundet, jfr. §§ 1 og 26, 1ste stykke.
§ 54. Denne lovs § 20 og § 32, pkt. 1 samt §§ 43-49 træder i kraft straks. Samtidig ophæves Christian den Femtes Norske Lov 1. bog, 3. kap., 10. artikel og 5. bog, 1. kap., 9-12 artikler, 5. kapitel, 1. og 2. artikel, samt ordet _andet“ i 3. artikel, forordning af 28. juli 1841 §§ 1 og 3, jfr. lov af 4. januar 1854 stk. 7, lov af 4. marts 1857, hvorved udstykningen af det private jordegods søges indskrænket, § 19, konkursordning nr. 72 af 2. maj 1902 § 153, lov nr. 277 af 30. juni 1922 § 4 og lov nr. 56 af 18. marts 1925 §§ 45-48, jfr. § 50, stk. 3, pkt. 3.
Landsstyret bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra sorenskriveren og de matrikulære myndigheder ved kundgørelse at sætte loven som helhed i kraft i de enkelte matrikuleringsområder, efterhånden som matrikulering af disse er fuldt gemmenført.
Samtidig med, at den i stk. 2 nævnte kundgørelse træder i kraft, ophæves for så vidt angår vedkommende område Christian den Femtes Norske Lov 1. bog, 4. kap., 37. art., 8. kap., 4. art., 5. bog, 3. kap., 39-43. art., og 7. kap., 7. art., forordning af 25. november 1831, jfr. kancellesskrivelse af 19. oktober 1833, anordning nr. 188 af 22. juni 1928, lov nr. 172 af 18. maj 1937 § 24, stk. 1, lov nr. 174 af 24. maj 1937 §§ 57-58, bekendtgørelse nr. 201 af 18. maj 1938 og kundgørelse nr. 35 af 30. oktober 1940 § 4, pkt. 1
Denne lovs § 9, stk. 1, 3, 4 og 6 træder ligeledes i kraft straks for dokumenter, der indleveres til tinglæsning vedrørende ejendomme beliggende i områder, for hvilke denne lov ikke i sin helhed er sat i kraft i henhold til stk. 2. Sådanne dokumenter skal indeholde oplysning om, hvor i de eksisterende registre, de ønskes noteret, eller om, at de ikke vedrører noget register. Dokumenter, der ikke indeholder sådanne oplysninger, afvises.
Det har sit forblivende ved den gældende rets regler om tinglysning til indgåelse af ægteskab og kuldlysning af børn udenfor ægteskab, jfr. dog lov nr. 132 af 7. maj 1937 § 8, stk. 3.
Det har endvidere sit forblivende ved den gældende rets regler om tinglysning af love, anordninger, kommunale vedtægter og lignende. Nærmere regler om den fremtidige fremgangsmåde herved fastsættes af landsstyret.
Den i kgl. resolution af 18. august 1814 hjemlede konfirmation af interessantskabskontrakter bortfalder.
Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt i lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.
1) Broytt við Ll. nr. 24 frá 01.05.1973
2) Broytt við Ll. nr. 37 frá 29.05.1985 at galda frá 01.07.1985
3) Broytt við Ll. nr. 39 frá 05.05.1987
4) Tinglýsingarløgtingslógin er sett í gildi í øllum bygdum í Føroyum; undantiknar eru tó Stóra Dímum, Koltur, Syðradalur S., Norðradalur, Skælingur, Saksun, Haldórsvík og Strendur.
Gildiskunngerðirnar eru hesar:
K. nr. 50 frá 02.06.1964 (Sørvágur), K. nr. 57 frá 02.09.1966 (Miðvágur), K. nr. 6 frá 13.02.1967 (Tórshavnar býur), K. nr. 39 frá 12.07.1967 (Norðragøta og Sandavágur), K. nr. 13 frá 19.04. 1968 (Skálavík, Sumba og Vágur), K. nr. 14 frá 04.05.1970 (Glyvrar og Søldarfjørður), K. nr. 61 frá 15.09.1970 (Klaksvík og Strond), K. nr. 4 frá 07.04.1971 (Leirvík og Lamba), K. nr. 35 frá 03.08. 1971 (Hvalba, Sandvík og oynna Lítlu Dímun), K. nr. 44 frá 06.12.1971 (Fuglafjørður), K. nr. 45 frá 08.12.1971 (Nólsoy), K. nr. 47 frá 12.07.1972 (Kirkjubøur og Argir), K. nr. 49 frá 19.10.1973 (Hoyvík og Hvítanes), K. nr. 42 frá 14.05.1974 (Húsavík), K. nr. 80 frá 29.10.1974 (Øravík), K. nr. 82 frá 29.11.1974 (Dalur), K. nr. 24 frá 14.05.1975 (Oyri), K. nr. 54 frá 10.07.1975 (Norðskáli), K. nr. 19 frá 14.04.1976 (Norðoyri), K. nr. 54 frá 31.05. 1976 (Svínoy), K. nr. 25 frá 06.04.1977 (Syðragøta og Gøtugjógv), K. nr. 48 frá 06.06.1977 (Skarvanes), K. nr. 60 frá 13.07.1977 (Sandur og Skopun), K. nr. 64 frá 09.09.1977 (Froðba), K. nr. 75 frá 14.11.1977 (Skála), K. nr. 98 frá 20.11.1978 (Vestmanna), K. nr. 8 frá 24.01.1979 (Nes í Suðuroy), K. nr. 86 frá 09.11.1979 (Velbastaður, Trongisvágur, Leynar og Kollafjørður), K. nr. 76 frá 25.06.1980 (Hattarvík, Múli og Skálatoftir), K. nr. 80 frá 20.08.1980 (Mykines), K. nr. 98 frá 14.11.1980 (Elduvík, Kirkja, Syðradal-Kalsoy og Húsar), K. nr. 74 frá 28.10.1981 (Kunoy, Skarð, Haraldssund, Hósvík, Kaldbak, Sund og Porkeri), K. nr. 105 frá 19.10.1982 (Mikladalur), K. nr. 23 frá 24.10.1983 (Gásadalur), K. nr. 48 frá 09.05.1982 (Nes, Hvalvík og Trøllanes), K. nr. 83 frá 25.08. 1983 (Viðareiði, Depil, Norðtoftir, Hvannasund og Árnafjørð), K. nr. 113 frá 30.11.1984 (Funningur), K. nr. 114 frá 30.11.1984 (Bøur), K. nr. 115 frá 30.11.1984 (Gjógv), K. nr. 78 frá 14.11.1985 (Skúvoy), K. nr. 96 frá 11.09.1986 (Toftir og heruppií partar av bygdunum Runavík og Rituvík), K. nr. 17 frá 12.03.1987 (Oyndarfjørður), K. nr. 9 frá 08.02.1988 (Selatrað), K. nr. 88 frá 01.07.1988 (Hov), K. nr. 53 frá 09.06.1989 (Kvívík), K. nr. 93 frá 16.10.1989 (Fámjin), K. nr. 14 frá 23.04.1991 (Eiði), K. nr. 15 frá 23.04.1991 (Streymnes) og K. nr. 88 frá 04.10. 1991 (Hestur og Tjørnuvík), K. nr. 151 frá 22.10.1992 (Sakaun), K. nr. 215 frá 10.02.1993 (Strendur), K. nr. 167 frá 03.09.1993 (Haldarsvík), K. nr. 19 frá 03.02.1995 (Syðradal og Norðradal), K. nr. 52 frá 09.05.1995 (Koltur), K. nr. 56 frá 17.05.1995 (Skæling) og K. nr. 15 frá 10.03.1997 (Dímun).
