Company Logo
  • Skriva til netvørðin
  • Tín lógalisti
  • Enskt
  • Føroyskt
  • icon
  • Um lógasavnið
  • Fyrivarni
  • Slóðir
  • Kunngerðasavnið
  • Kunngerðaportalurin
  • Leita
  • Víðkað leiting
  • Sálda
 
Nullstilla
  • Øll rættarregluevni
    • 1. Stjórnar- og fyrisitingarrættur
      • Fløgg
      • Fíggjarspurningar landsins og landsgranskoðan
      • Grundlóg, Stjórnarskipan, Fólkatingið, ríkismyndugleikar o.tíl.
      • Hagtøl
      • Landsstýrið
      • Lóggáva
      • Løgtingið
      • Ríkisborgarararættur
      • Tíð
      • Tænastumenn o.tíl.
      • Verja
      • Yvirtøkuskipan
      • Fólkayvirlit
    • 2. Uttanríkisviðurskifti, fólkarættur og mannarættindi
      • Uttanríkisviðurskifti - avtalur, millum- og altjóða sáttmálar o.tíl.
      • Norðurlendskar avtalur og samstarv
      • Hernaðarviðurskifti
      • Mannarættindi o.tíl.
      • Handilssáttmálar
    • 3. Kommunalar lógir m.a. skattir, veðhald og ognartøka
    • 4. Útbúgvingar og undirvísing
      • Fyrisiting av undirvísingarverkinum
      • Fólkaskúlin, eftirskúlar, studentaskúlar og HF-Skeið o.tíl.
      • Yrkisútbúgvingar
      • Frítíðarundirvísing, há-, húsarhalds- og musikkskúlar
      • Skúlabókaútgáva, skúlabókasøvn og Nám
      • Hægri útbúgvingar og lærustovnar
      • Útbúgvingarstuðul
      • Onnur lóggáva
    • 5. Mentan
      • Søvn og friðing
      • Mál, skrivingarlag og bókaútgáva
      • Mentunarhús- og grunnar
    • 6. Kirkja
      • Fyrisiting og fíggjarviðurskifti fólkakirkjunnar
      • Halgidagar
      • Kirkjuligar gerðir
      • Kirkjur og kirkjugarðar
      • Kirkjulið og limaskapur
      • Starvsfólkaviðurskifti fólkakirkjunnar
    • 7. Almannaviðurskifti
      • Almannapensjónir o.l.
      • Barnastuðul, barnavernd o.l.
      • Forsorg og arbeiðsmarknaður
      • Vanlukkutrygging, heilsutrygd o.l.
      • Verkløg, bústaðarviðurskifti o.l.
      • Heiðursgávur, grunnar o.l.
      • Millumtjóða avtalur um sosiala trygd o.l.
      • Almannaviðurskifti annars
    • 8. Skattir o.tíl.
    • 9. Avgjøld og tollur
    • 10. Arbeiðsmarknaður
    • 11. Landbúnaður, djór og matvørur
    • 12. Byggi- og býarskipanir og umhvørvisvernd
      • Byggi og býarskipanir
      • Umhvørvisvernd, náttúrufriðing, tilbúgving o.tíl.
      • Vatnveiting og vatnburturveiting
    • 13. Fiskivinna, fiskaaling og veiða
      • Fiskiskapur
      • Fiskileiðir
      • Fiskiveiðieftirlit
      • Inn og útflutningur av fiski
      • Fíggjarviðurskifti fiskivinnurnar
      • Fiskaaling
      • Hvalaveiða
      • Fugla- og haruveiða
    • 14. Vegir, ferðsla og flutningur
      • Ferðsla
      • Flutningur
      • Flogferðsla
      • Ferjur og strandferðsla
      • Vegir og tunlar
      • Postur
    • 15. Byggi- og bústaðarlógir, verkløg o.l.
    • 16. Heilsulógir
      • Ymisk heilsulóggáva, miðstýri heilsuverksins o.a.
      • Heilsustarvsfólk
      • Sjúkrahúsverk o.tíl.
      • Heimarøkt, heilsutænasta uttanfyri sjúkrahúsini o.tíl.
      • Smittandi sjúkur o.l.
      • Misnýtsla og sjúkufyribygging
      • Apoteksverkið, heilivágur, heilsuskaðilig evni o.tíl.
      • Kanningar av børnum
      • Barnakonur
      • Sinnsibrek
    • 17. Rættargangur
      • Rættargangslóg o.tíl.
      • Millumtjóða ásetanir
      • Rættargjøld
      • Gerðarrættur
      • Fútarættarmál
      • Uppboð
      • Trotabúgv, gjaldssteðgur, tvingsilsskuldarsemja o.tíl.
      • Notarialskipan
    • 18. Revsilógir og løgreglan
      • Borgarlig revsilóg o.tíl.
      • Millumtjóða sakarmál
      • Løgreglan
      • Fongsulsverk
      • Pass og visa
      • Vápn, spreingievni og fýrverk
      • Sjónvarpseygleiðing o.l.
      • Funnið fæ
      • Hjálp til neyðstødd (druknaði)
      • Tatovering
    • 19. Útlendingar
    • 20. Fíggjarrættur
      • Avtalur
      • Keyp
      • Endurgjald
      • Skuld
      • Vekslar og kekkar
      • Fyrning og ógilding
      • Trygging
      • Upphavsrættur, einkarættur, vørumerki og mynstur
      • Myntir
      • Fíggjarstýring, peningastovnar, almennir fíggjarstovnar o.tíl.
      • Partafeløg, vinnurekandi grunnar o.tíl.
      • Felagsskráir
      • Sjólóg, sjóvinna, manning av skipum o.tíl.
      • Loðsur, sjóvegisreglur, bjarging o.tíl.
      • Skipasýn, skipauppmáling, skipaskráseting o.tíl.
      • Havdálking frá skipum
      • Havnir
      • Kavarar
      • Ognartøka, hevd, veð, lán, leiga, tinglýsing o.tíl.
      • Kortlegging, útskifting og matrikulering
    • 21. Vinnulívsrættur
      • Handil, bókføring og grannskoðan
      • Handverk, ídnaður og vinnustuðul o.tíl.
      • Marknaðarførsla, kapping, prísviðurskifti og gjaldoyra
      • Mát og vekt
      • Góðmálmur
      • Ráevni í undirgrundini
      • Ferðavinna
      • Fjar- og samskifti
      • Fjølmiðlar
      • Orka, ravmagn og tekniskar innleggingar
      • Spæl, innsavningar og stuttleiki
    • 22. Persónsupplýsingar
    • 23. Persóns-, familju- og arvarættur
      • Hjúnarlag
      • Børn
      • Løgræði
      • Innheinting av uppihaldspeningi
      • Millumtjóða viðurskifti viðv. hjúnaløgum, børnum og løgræði
      • Persónsnøvn
      • Skráir
      • Arvur og skifti
      • Horvin
  • Allir rættarreglubólkar
    • Løgtingslóg
    • Kunngerð
    • Fráboðan
    • Løgtingslógarkunngerð
    • Tingskipan
    • Rundskriv
    • Leiðbeining
    • Anordning
    • Anordningsbekendtgørelse
    • Lov
    • Lovbekendtgørelse
    • Bekendtgørelse
    • Lagtingslov
    • Kundgørelse
    • Forordning
    • Midlertidig bestemmelse
    • Kirkjulig fyriskipan
    • Norske Lov
    • Plakat
    • Politivedtægt
    • Cirkulære
  • Allar gildisstøður
    • Galdandi
    • Áður galdandi
    • Søgulig
    • Í koming
  • Øll ár
    • 2026
    • 2025
    • 2024
    • 2023
    • 2022
    • 2021
    • 2020
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • 2005
    • 2004
    • 2003
    • 2002
    • 2001
    • 2000
    • 1999
    • 1998
    • 1997
    • 1996
    • 1995
    • 1994
    • 1993
    • 1992
    • 1991
    • 1980-1989
    • 1970-1979
    • 1960-1969
    • 1950-1959
    • 1940-1949
    • 1930-1939
    • 1920-1929
    • 1910-1919
    • - 1900
  • Øll Felagsmál / Sermál
    • Felagsmál
    • Sermál
  • Allar útgávustøður
    • Broytingarrættarregla
    • Høvuðsrættarregla
  • Øll mál
    • Føroyskt
    • Danskt
  • Allir myndugleikar
    • Almanna- og heilsumálaráðið
    • Barna- og útbúgvingarmálaráðið
    • Fíggjarmálaráðið
    • Tilfeingis- og vinnumálaráðið
    • Løgmansskrivstovan
    • Uttanríkis- og mentamálaráðið
    • Eingin
Tipp

Hent at vita, tá ið tú leitar í lógasavninum

Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.

Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.

Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.

Fleiri góð ráð

Lov nr. 109 af 7. april 1936 om Kreditforeninger

Lov nr. 109 af 7. April 1936 om Kreditforeninger.

Afsnit I. Organisation.

 § 1. Stk. 1. Udlaansomraaderne for Kreditforeninger, der yder Laan mod Pant i fast Ejendom, fastsættes for Laan, om hvis Optagelse Andragende indgives efter nærværende Lovs Ikrafttræden, saaledes:

 1)  Østifternes Kreditforening: Ejendomme i Østifterne.

 2)  Kreditforeningen af Grundejere i Fyens Stift (Fyens Stifts Kreditforening): Ejendomme i Fyens Stift.

 3)  Sønderjyllands Kreditforening: Ejendomme i de sønderjyske Landsdele.

 4)  Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørrejylland: Land-, Skov- og Havebrugsejendomme i Nørrejylland med tilhørende Øer med Undtagelse af Ribe og Ringkøbing Amter.

 5)  Vest- og sønderjydsk Kreditforening af Landejendomsbesiddere: Land,- Skov- og Havebrugsejendomme i Ribe og Ringkøbing Amter samt i Tønder Amt og Sognene Fohl, Øster Linnet, Skodborg, Skrave, Rødding, Lintrup, Hjerting og Hygum af Haderslev Amt.

 6)  Creditkassen for Landejendomme i Østifterne: Land-, Skov- og Havebrugsejendomme i Østifterne.

 7)  Ny jydske Kjøbstad-Creditforening: Grundejendomme i Jyllands Købstæder.

 8)  Kreditforeningen af Grundejere i Kjøbenhavn og Omegn (Københavns Kreditforening): Grundejendomme i København og paa Frederiksberg og Ejendomme i Københavns Amtsraadskreds, der ikke er Landbrugsejendomme.

 9)  Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jylland: de i Flækkerne og paa Landet i Jylland med tilhørende Øer beliggende Ejendomme, som enten er uden Avlsbrug eller har et i Forhold til Bygningernes Værdi underordnet Avlsbrug, og som til Ejendomsskyld er vurderet til 8 000 Kr. eller derover.

10) Kreditforeningen for industrielle Ejendomme: Industrielle og dermed i Klasse staaende Ejendomme i hele Landet.

11) Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Jylland (Jydsk Husmandskreditforening): Land-, Skov- og Havebrugsejendomme i Jylland som ifølge optagen Vurderingsforretning med tilhørende Bygninger ikke er ansat til en højere Værdi end 20 000 Kr., samt andre Ejendomme paa Landet og paa Købstædernes Markjorder, som til Ejendomsskyld er vurderet til mindre end 12 000 Kr.

12) Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Østifterne (Østifternes Husmandskreditforening): Land-, Skov- og Havebrugsejendomme i Østifterne af den under 11) anførte Art samt andre Ejendomme paa Landet og paa Købstædernes Markjorder, som ifølge optagen Vurderingsforretning ikke er ansat til en højere Værdi end 16 000 Kr.

 Stk. 2. Samsø henhører under Udlaansomraadet for de Foreninger, der yder Laan i Roskilde Stift.

 Stk. 3. Dersom Ejendomsskyldvurderingen ved Afgørelse af Spørgsmaalet, om en Ejendom kan belaanes af en af de i 1ste Stykke under Nr. 9) og 11) omhandlede Foreninger, ikke omfatter Ejendommen i den foreliggende Skikkelse, lægges en Vurdering foretaget paa Laantagerens Bekostning efter Reglerne for Vurdering til Stempelefterretning, jfr. Lov Nr. 352 af 7. August 1922 § 2, næstsidste Stykke til Grund for Afgørelsen af Spørgsmaalet, om Laansøgeren kan optages i vedkommende Forening.

 § 2. Stk. 1. Saafremt der af en Forening inden Lovens Ikrafttræden er ydet Laan i en Ejendom, som fremtidig ikke hører ind under Foreningen, kan Laan dog fortsat ydes til Indfrielse af eller som Tillæg til det eller de tidligere ydede Laan.

 Stk. 2. Kreditforeningerne af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet er berettigede til at yde Laan til Medlemmer, hvis Ejendomme ved Forbedringer har opnaaet større Værdi end den i § 1 anførte, naar det er den samme Ejendom, som atter pantsættes. Laanene kan dog med Tillæg af foranstaaende Behæftelsers Restgæld i de nævnte Foreninger ingen Sinde overstige 12 000 Kr. for Landbrugsejendomme og for andre Ejendomme 9 600 Kr.

 Stk. 3. De ved Lovens Ikrafttræden gældende Bestemmelser om de i § 1 under Nr. 9), 11) og 12) nævnte Foreningers Adgang til at yde Laan i visse Købstæder og under Købstæder indlemmede Omraader opretholdes.

 § 3. Stk. 1. Samarbejde mellem Kreditforeninger med det Formaal at udstede fælles Obligationer kan finde Sted i Henhold til en efter Indstilling fra Repræsentantskab og Direktion truffet Beslutning paa Generalforsamlingerne i de paagældende Foreninger og med Indenrigsministeriets Godkendelse, hvorhos der med Indenrigsministeriets Godkendelse kan fastsættes særlige Regler om Samarbejdets Ledelse.

 Stk. 2. Saafremt der mellem to eller flere Kreditforeninger opnaas Enighed om en Omlægning af fælles Laaneomraader eller en Regulering af de i § 1 fastsatte Grænser for Laaneomraaderne, og Forslag herom vedtages paa Generalforsamlingerne, kan der i Overensstemmelse hermed foretages en Ændring af Laaneomraaderne ved en af Indenrigsministeriet udfærdiget Bekendtgørelse. I Henhold til Generalforsamlingsbeslutning kan der endvidere med Indenrigsministeriets Godkendelse foretages en Deling af en Kreditforening i flere Foreninger.

 § 4. Stk. 1. Oprettelse af Kreditforeninger kan kun ske ved Lov.

 Stk. 2. De i § 1 nævnte Kreditforeninger samt Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kreditkassen for Husejerne i København og Realkreditinstitutter, der maatte blive oprettet i Henhold til særlig Lov, er eneberettigede til i deres Benævnelse og Virksomhed at benytte Ordet Kreditforening og Kreditkasse eller Betegnelser, der maa sidestilles hermed.

Styrelse.

 § 5. Stk. 1. Den øverste besluttende Myndighed i Spørgsmaal, hvis Afgørelse ikke er henlagt til Direktion og Repræsentantskab, er hos Medlemmerne og udøves af disse dels paa Generalforsamlinger, dels ved Valg af Medlemmer af Repræsentantskabet.

 Stk. 2. Ethvert Medlem, der har betalt samtlige de ham paahvilende Terminsydelser, som er forfaldne til Betaling mere end tre Maaneder før Generalforsamlingens Afholdelse, har Ret til at møde paa denne og afgive Stemme, naar han inden en i Statutterne fastsat Frist har godtgjort sin Stemmeret. Der kan ved Statutbestemmelse tillægges Kasseobligationsejerne Stemmeret efter nærmere angivne Regler. Ingen kan paa egne og andres Vegne afgive mere end 10 Stemmer. Afstemning ved Fuldmagt kan kun finde Sted, naar Fuldmægtigen er stemmeberettiget.

 § 6. Stk. 1. Enhver Beslutning af en Generalforsamling maa for at være gyldig være billiget af flere end det halve Antal af de afgivne Stemmer.

 Stk. 2. Overordentlige Generalforsamlinger kan forlanges indkaldt af Direktionen, en Trediedel af Repræsentantskabet eller mindst 1/40 af Medlemmerne. I Statutterne kan det bestemmes, at Medlemsantallet ved denne Beregning sættes til samme Tal som antallet af Foreningens Panter.

 Stk. 3. Dersom der paa en Generalforsamling ikke er repræsenteret mindst det samme Antal Medlemmer, som kræves til Indkaldelse af en overordentlig Generalforsamling, kan Repræsentantskabet i Forening med Direktionen senest 14 Dage efter Generalforsamlingens Afholdelse bestemme, at en eller flere af vedkommende Generalforsamling vedtagne Beslutninger kun opnaar Gyldighed, dersom den paa et Møde af Delegerede for Medlemmerne godkendes af flere end det halve Antal af de valgte Delegerede. De Delegerede vælges i saa Fald inden for det enkelte Repræsentantskabsdistrikt af de i Henhold til § 5, 2det Stykke stemmeberettigede Medlemmer, der ikke ved Afstemningen resterer med Terminsydelse, der er ældre end 3 Maaneder. Det samlede Antal af Delegerede skal svare til fra 3 til 5 for hvert Repræsentantdistrikt, saaledes at 2 vælges i hvert Distrikt, medens det resterende Antal fordeles mellem Distrikterne af Repræsentantskabet under Hensyn til Antallet af Panter i hvert Distrikt. I Foreninger, hvor Statutterne giver Kasseobligationsejerne Stemmeret paa Generalforsamlinger, vil der i Statutterne kunne gives Regler om Kasseobligationsejernes Adgang til at vælge Delegerede. De nærmere Regler om Indkaldelse til Delegeretmøde fastsættes i Statutterne.

 Stk. 4. I de Kreditforeninger, som ikke har Repræsentantdistrikter, kan Repræsentantskabet indføre Kredsdeling, for saa vidt Valget af Delegerede angaar.

 Stk. 5. Forandringer i de for en Kreditforening gældende Statutter kan kun vedtages paa en Generalforsamling i Overensstemmelse med de i Statutterne derom indeholdte Regler.

 § 7. Stk. 1. Repræsentanterne vælges af Foreningens Medlemmer for et Tidsrum af mindst 6 Aar. Om Medlemmernes Stemmeret gælder tilsvarende Regler som fastsat i § 5, 2det Stykke. De nærmere Regler om Valget fastsættes i Statutterne, der kan suppleres med et Valgregulativ.

 Stk. 2. Repræsentantskabet fører Tilsyn med Direktionens Ledelse af Foreningen, varetager Foreningens Tarv paa bedste Maade og paaser, at Statutterne nøje overholdes. Repræsentantskabet ansætter Direktører (§ 8) og efter Reglerne i § 16 Revisorer, deciderer Aarsregnskabet, godkender efter Direktionens Indstilling Vilkaarene for Oprettelse af nye Serier og Afdelinger, Vurderingsgebyrer og Ekspeditionsgebyrer samt Instruks for Vurderingsmændene og fastsætter efter Forhandling med Direktionen Lønnings- og Pensionsreglement for Direktører og fast ansatte Tjenestemænd. Repræsentanterne foretager Indstilling i Laanesager i Overensstemmelse med de i vedkommende Forening gældende Sædvaner og Statutbestemmelser, dog saaledes, at de ikke deltager i Direktionens endelige Behandling af vedkommende Laanesager.

 Stk. 3. Repræsentantskabet er berettiget til at suspendere og afskedige Direktionens Medlemmer og de af Repræsentantskabet valgte Revisorer, naar mindst 2/3 af Repræsentantskabets Medlemmer er enige i Beslutningen. Det kan i Statutterne fastsættes, at Spørgsmaalet om Afskedigelse af Medlemmer af Direktionen af vedkommende Direktør kan indankes for en Generalforsamling.

 Stk. 4. Størrelsen af Repræsentanternes faste Vederlag fastsættes ved Statutterne.

 § 8. Stk. 1. Direktionen, som bestaar af mindst to Medlemmer, ansættes af Repræsentantskabet. Ansættelse sker, efter at der er indhentet en Udtalelse fra den siddende Direktion.

 Stk. 2. Direktører kan kun vælges paa ubestemt Tid. Valg af administrerende Direktør i Foreninger, hvor Staten har overtaget Garanti for Betaling af Rente af Kasseobligationer, samt i Kreditforeningen for industrielle Ejendomme, skal godkendes af Indenrigsministeriet, uden hvis Samtykke intet Medlem af Direktionen i de nævnte Foreninger kan afskediges elle suspenderes.

 Stk. 3. Direktionen leder Foreningens Virksomhed. Den forhandler og afgør endeligt alle Laanesager, tager Beslutning om, hvorvidt og hvorledes forfaldne Ydelser og Laan skal inddrives, hvorvidt et Pant skal overtages, samt om overtagne Panters Bestyrelse og Salg. Saafremt der ikke inden Bevilling af et Laan foretages en Besigtigelse af vedkommende Ejendom ved et Medlem af Direktionen, skal Ejendommen besigtiges af en Repræsentant, en Tjenestemand eller en af Direktionen antaget Vurderingsinspektør.

 § 9. Stk. 1. Efter Forhandling med Repræsentantskabet (Distriksrepræsentanten) udnævner Direktionen Vurderingsmænd og fastsætter deres Vederlag og Vurderingsdistriktets Udstrækning. Direktionen kan afskedige en Vurderingsmand.

 Stk. 2. I Kreditforeninger, hvor Vurderingsmændene ved Lovens Ikrafttræden vælges eller indstilles af Medlemmerne, kan det dog efter Forslag af Direktion og Repræsentantskab i Statutterne bestemmes, at een af de ved Forretningen medvirkende Vurderingsmænd udnævnes af Direktionen blandt nogle af Medlemmerne indstillede Personer.

 Stk. 3. Endvidere kan det i Statutterne bestemmes, at en Kreditforening kan undlade at vælge Vurderingsmænd og i Stedet benytte Vurderingsforretninger optagne af en anden Kreditforenings Vurderingsmænd eller af Vurderingsmænd, der udnævnes i Henhold til Lovgivningen om Udlaan af umyndiges Midler.

 § 10. Stk. 1. Hvervene som Direktører, Repræsentanter, Stedfortrædere for Repræsentanterne, Vurderingsinspektører, Vurderingsmænd og Revisorer maa kun beklædes af Personer, som har dansk Indfødsret, er myndige, ikke ved Dom er frakendt de borgerlige Rettigheder og ikke er ude af Raadighed over deres Bo. Ingen kan samtidig beklæde flere af de ovennævnte Stillinger; dog kan Stillingerne som Repræsentant og Revisor forenes, naar der desuden findes to Revisorer, som ikke er Repræsentanter.

 Stk. 2. Direktører, Vurderingsinspektører og Revisorer samt Tjenestemænd er pligtige at søge deres Afsked fra Udgangen af den Maaned, hvori de fylder 70 Aar. Repræsentanter og Vurderingsmænd kan ikke fungere efter det fyldte 75de Aar. Der tilkommer Direktører og fast ansatte Tjenestemænd Pension efter derom af Repræsentantskabet fastsatte Regler.

 § 11. Stk. 1. En Direktør, en Vurderingsinspektør eller en Vurderingsmand maa ikke deltage i Behandlingen af en Laanesag vedrørende elle Vurderingen af en Ejendom tilhørende ham selv, hans Ægtefælle eller en Person, med hvem han er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende Linie eller i første eller anden Sidelinie. Den paagældende maa heller ikke deltage i Behandlingen af Laanesager vedrørende Ejendomme, i hvilke han selv har Panteret eller Køberet, ved hvis Opførelse eller Ombygning han i Løbet af de sidste 2 Aar har medvirket, eller ved hvis Prioritering eller Køb han inden for det samme Tidsrum har bistaaet som finansiel Leder eller Medhjælper.

 Stk. 2. De nævnte Personer og Foreningens Tjenestemænd maa ikke direkte eller indirekte medvirke ved Ordningen af Laanesager i vedkommende Forening for Laansøgere mod særskilt Betaling eller paa en saadan Maade, at det medfører forretningsmæssig Fordel for de paagældende. Repræsentantskabet kan dog meddele Samtykke til, at saadanne af de nævnte Personer, som inden Lovens Ikrafttræden har udøvet denne Virksomhed, fortsætter denne i indtil 5 Aar efter Lovens Ikrafttræden, dog ikke i større Omfang end hidtil.

 Stk. 3. Uden Repræsentantskabets Formands i hvert enkelt Tilfælde meddelte Samtykke maa ingen Direktør eller Revisor optage Laan i Foreningen.

Tilsyn.

 § 12. Stk. 1. Indenrigsministeriet fører Tilsyn med Kreditforeningernes Laaneniveau og i øvrigt med Overholdelsen af de i nærværende Lov givne Forskrifter. Ministeriet udgiver aarligt en Beretning om Tilsynsvirksomheden. De med Tilsynet forbundne særlige Udgifter, der opføres paa Finansloven, afholdes af Kreditforeningerne i Forhold til deres Restgæld.

 Stk. 2. Forandringer i de for en Kreditforening gældende Statutter kræver Indenrigsministeriets Stadfæstelse.

 § 13. Det paahviler Direktionen ved Udgangen af hvert Kvartal til Indenrigsministeriet at indsende Oplysninger om det i Kvartalet stedfundne Udlaan, Ejerskifter, Restancernes Størrelse, overtagne Ejendomme og lignende regnskabsmæssige Oplysninger i en af Indenrigsministeriet foreskreven Fællesform. Direktionen er i øvrigt pligtig at meddele enhver Oplysning, som affordres den af Indenrigsministeriet angaaende Foreningens Forhold.

 § 14. Stk. 1. Det af Direktionen afgivne, reviderede og af Repræsentantskabet deciderede Regnskab samt Revisionens Beretning indsendes inden 8 Maaneder fra Regnskabsaarets Afslutning til Indenrigsministeriet. Sikkerhed, som maatte være stillet for Opfyldelse af det solidariske Ansvar af Medlemmer, der helt eller delvis indfrier deres Laan, kan først udleveres eller frafaldes, naar der efter Regnskabets Indsendelse er forløbet tre Maaneder, og Ministeriet ikke har fundet Anledning til Bemærkninger vedrørende Regnskabets Rigtighed eller taget udtrykkeligt Forbehold.

 Stk. 2. Regnskabet for Foreninger, for hvis Kasseobligationer Statskassen har overtaget Rentegaranti, skal godkendes af Indenrigsministeriet.

 § 15. Saafremt Ledelsen af en Kreditforening væsentlig forringer den Kreditorerne tilkommende Sikkerhed, og den ikke inden Udløbet af en den forelagt Frist foranstalter det fornødne til Mangelens Afhjælpning, er Indenrigsministeriet bemyndiget til at suspendere de Foreningen tillagte Begunstigelser, dog saaledes at de af Foreningen hidtil udstedte Kasseobligationer ogsaa fremtidig kan overdrages og transporteres uden Brug af stemplet Papir. Under de anførte Betingelser kan Ministeriet derhos bestemme, at Repræsentanternes Ret til at medvirke ved Laanesagers Behandling, jfr. § 7, 2det Stykke, og § 8, 3die Stykke, indtil videre eller for bestandig bortfalder, ligesom Ministeriet kan sætte Foreningen under Administration og eventuelt standse dens Virksomhed eller efter Omstændighederne foranstalte dens Bo taget under Skiftebehandling.

Revision.

 § 16. Revisionen foretages af mindst to Revisorer. Indenrigsministeriet har Ret til at udnævne en af disse Revisorer. Repræsentantskabet udnævner de øvrige. Dersom Ministeriet ikke har udnævnt en statsautoriseret Revisor til Foreningens Revisor, skal en af de af Repræsentantskabet udnævnte Revisorer være statsautoriseret Revisor.

 § 17. Stk. 1. Revisionen, som omfatter baade det afsluttede Regnskab og det løbende Regnskabsaars Bogføring, har til Formaal at tilvejebringe Sikkerhed for Rigtigheden af de af Direktionen aflagte Aarsregnskaber og for Tilstedeværelsen af samtlige Aktiver og at paase, at Direktionens Ledelse af Foreningen er i Overensstemmelse med nærværende Lov og Foreningens Statutter, og at Foreningens Kasse- og Regnskabsvæsen er forsvarligt ordnet.

 Stk. 2. Revisorerne har under Revisionen Adgang til alle Bøger og Bilag vedrørende Foreningens Regnskabsvæsen og er berettigede til at forlange alle de Oplysninger meddelt og Bevisligheder forelagt, som er nødvendige for Udførelsen af det dem overdragne Hverv.

 Stk. 3. Det paahviler Revisionen navnlig at paase:

at    der ikke er et større Antal Kasseobligationer i Kraft end det i Henhold til § 28 tilladte,

at    Opbevaringen af de til Kasseobligationer med tilhørende Kuponsark bestemte Blanketter sker forsvarligt, og at der føres fornøden Kontrol med den Udfærdigelse af disse Blanketter, der sker ved Blanketternes endelige Udfyldning, inden de sættes i Omløb, og med de Kuponer, der fraklippes ved Kasseobligationers Udlevering,

at    Kassebeholdningen er i Overensstemmelse med de bogførte beløb, og at Mellemværender med Bank, Sparekasse og Girokontor stemmer med Bankens, Sparekassens og Girokontorets Opgørelse,

at    inddragne og indfriede Kasseobligationer og indfriede Kuponer er behørig annullerede,

at    Beløbet af indfriede Kuponer og af Kasseobligationer, der er gaaet ud af Omløb, er i Overensstemmelse med Regnskabet,

at    de indfriede Rentekuponer og Kasseobligationer, der er gaaet ud af Omløb, bliver tilintetgjort enten ved Notarius publicus eller paa anden lige saa betryggende Maade,

at    de til Foreningen udstedte Pantebreve er til Stede og i behørig Stand,

at    de i Foreningen stillede Deposita og indskrevne Kasseobligationer er til Stede og med Hensyn til Paategning m. v. i behørig Stand,

at    de Foreningen tilhørende Kasseobligationer og andre Aktiver er til Stede og i det Omfang, dette kan ske, forsynet med noterede Ejendomspaategninger,

at    det samme er Tilfældet med Aktiver, som maatte være udsondret som tilhørende særlige Pensions- eller Understøttelsesfonds,

at    Afskrivninger paa overtagne Ejendomme m. v. finder Sted i fornødent Omfang, jfr. herved § 29, 2det Stykke.

at    Aktiver, der i Henhold til Bestemmelsen i § 28, 2det Stykke anvendes som Dækning for Kasseobligationer, er baandlagt i det krævede Omfang og forsynet med Notering om denne Baandlæggelse.

 § 18. Stk. 1. Revisorerne indfører Beretning om Revisionen i en af Repræsentantskabets Formand autoriseret Revisionsprotokol, der fremlægges paa førstkommende Repræsentantskabsmøde og af Repræsentantskabets Formand forsynes med Paategning om Fremlæggelsen. Protokollen eller bekræftede Udskrifter af denne skal paa Begæring indsendes til Indenrigsministeriet.

 Stk. 2. Det paahviler Revisorerne at foretage Antegnelse, saafremt de kommer til Kundskab om, at denne Lovs eller Statutternes Bestemmelser ikke overholdes, eller om Forhold af betænkelig Karakter. Genpart af Antegnelsen tilstilles omgaaende Indenrigsministeriet. Ligeledes er Revisorerne til enhver Tid forpligtede til at foretage saadanne Undersøgelser eller afgive saadanne Oplysninger vedrørende Foreningens Forhold, som Indenrigsministeriet maatte ønske. Genpart af Revisorernes Meddelelser af denne Art skal af disse tilstilles Direktionen og Repræsentantskabet samtidig med Indsendelsen til Indenrigsministeriet.

Afsnit II. Laanegrænse og Vurderinger.

§ 19. Stk. 1. De af en Kreditforening bevilgede amortisable Laan udmaales af Direktionen under passende Hensyntagen til Laanets Rentefod og saaledes, at de med Tillæg af foranstaaende Behæftelser ikke maa overstige 3/5 af den i Overensstemmelse med 3die Stykke fastsatte Værdi af den som Pant tilbudte Ejendom. Værdien af medpantsat Besætning og Inventar til en Landbrugsejendom kan ikke sættes højere end 10 pCt. af Værdien af Jord og Bygninger.

 Stk. 2. Uamortisable Laan eller Dele af Laan kan med Tillæg af foranstaaende Behæftelser ikke overstige Halvdelen af det Beløb, der kan ydes som amortisabelt Laan.

 Stk. 3. De for Optagelse af Vurderingsforretninger gældende Bestemmelser, der nærmere bliver at angive i Statutterne, maa ikke yde mindre Sikkerhed for rigtig Vurdering end de Regler, der gælder ved Udlaan af umyndiges og andre under offentlig Bestyrelse eller offentlig Tilsyn staaende Midler.

 Stk. 4. Laan i industrielle og dermed i Klasse staaende Ejendomme maa med Tillæg af foranstaaende Behæftelser ikke overstige Halvdelen af Værdien af den som Pant tilbudte Ejendom bestemt ved Vurdering efter Bestemmelserne i § 1 b i Lov Nr. 62 af 23. April 1897.

 § 20. Stk. 1. Laan med 2den Prioritets Panteret maa kun ydes, naar den i Ejendommen indestaaende 1ste Prioritet er Midler under offentlig Bestyrelse, Sparekasse- og Forsikringsmidler og Midler, der kan sidestilles hermed.

 Stk. 2. Ved Ydelse af Laan med Prioritet efter Laan i en anden Kreditforening eller Laan i en anden Serie i samme Forening beregnes det solidariske Ansvar til 1/10 af den Del af Restgælden, der overstiger 1/3 af den Værdi for Ejendommen, der af Direktionen er lagt til Grund ved Tillægslaanets Udmaaling.

Afsnit III. Medlemsforholdets Indhold.

Solidarisk Ansvar.

 § 21. Stk. 1. De i en Kreditforening indtraadte Medlemmer er solidarisk ansvarlige – dog kun med deres pantsatte Ejendomme – for Foreningens Forpligtelser med et Beløb, der svarer til 2/3 af vedkommende Laans Hovedstol.

 Stk. 2. Til Fyldestgørelse af dette Ansvar opkræves der overordentlige Bidrag til Reservefonden, saafremt den er nedbragt under det i Statutterne nærmere fastsatte Beløb.

 § 22. Stk. 1. Indtrædelse af Medlemmer kan i Henhold til Statutbestemmelse ske i Serier saaledes, at der ikke finder solidarisk Ansvarlighed Sted mellem de forskellige Serier.

 Stk. 2. Medlemmerne i den senest sluttede Serie, der har naaet et Udlaan paa mindst 6 Mill. Kr. efter Hovedstol, er dog solidarisk ansvarlige for de af en ny Serie udstedte Kasseobligationer, indtil denne har Medlemmer for 4 Mill. Kr.

 Stk. 3. Ingen Serie kan sluttes, forinden der er ydet Laan for mindst 6 Mill. Kr., medmindre der i 5 Aar ikke er ydet Laan i Serien.

 § 23. Medlemmer, der helt eller delvis indfrier deres Laan, kan først erholde fuld Kvittering, naar det paagældende Aarsregnskab er opgjort og godkendt, og de i § 14 omhandlede Betingelser er til Stede, medmindre vedkommende Reservefond har naaet en Størrelse af mindst 3 pCt. af Kasseobligationsgælden, eller der stilles betryggende Sikkerhed i Form af Stats- eller Kreditforeningsobligationer, Bank- eller Sparekassebog eller Bankgaranti eller anden af Indenrigsministeriet godkendt Form for Garanti, der maa betragtes som lige saa betryggende.

Amortisation og Forrentning af Laan og Obligationer.

 § 24. Stk. 1. Amortisationstiden for amortisable Laan kan højst andrage 60 Aar, for Laan i industrielle Ejendomme 36 Aar. Amortisationen fastsættes saaledes, at det Beløb, der amortiseres i de sidste 10 Terminer af Laanets Løbetid, højst maa andrage en Fjerdedel af Laanets Hovedstol. Bestemmelsen i 2det Punktum kan fraviges med Indenrigsministeriets Samtykke.

 Stk. 2. De i en Serie eller Afdeling udstedte Obligationer skal kunne opsiges af Foreningen til samlet Tilbagebetaling senest 10 Aar efter Seriens eller Afdelingens Aabning. Retten til at erlægge ekstraordinære Afdrag kontant og til ekstraordinært at indfri Laanet kontant kan kun fraskrives det enkelte Medlem for et Tidsrum af indtil 10 Aar regnet fra vedkommende Series eller Afdelings Aabning.

 Stk. 3. Foreningerne er berettigede til af Medlemmerne at betinge sig en højere aarlig Rente end 4 pCt. og at udstede Kasseobligationer, der bærer en højere aarlig Rente end 4 pCt. Udstedelse af Obligationer, der bærer en højere aarlig Rente end 5 pCt., samt af Obligationer, der amortiseres til Overkurs eller har varierende Rente, kan kun ske med Indenrigsministeriets Samtykke, og Indenrigsministeriet kan til enhver Tid forlange Udstedelsen af saadanne Obligationer standset. Ministeriet kan derhos forlange Udstedelsen af 5 pCt.s Obligationer standset, naar dette er begrundet i det herskende Renteniveau. Endvidere udfordres Indenrigsministeriets Samtykke til Udstedelse af Obligationer med en kortere Løbetid end 30 Aar. Kasseobligationer kan kun udstedes som betalbare i dansk Mønt.

 Stk. 4. Ved en Series eller Afdelings Aabning fastsætter Repræsentantskabet, om Amortisationen af de paagældende Kasseobligationer skal ske ved Udtrækning eller ved Opkøb eller Udtrækning efter Direktionens forud for den paagældende Termin tagne Bestemmelse. I Serier og Afdelinger, hvor der midlertidigt er fraskrevet Medlemmerne Ret til ekstraordinært at indfri Laanene kontant, jfr. Bestemmelsen i 2det Stykke, 2det Punktum, skal der forbeholdes Foreningen Adgang til at anvende de indgaaende ordinære Afdrag til Opkøb. En tilsvarende Adgang skal forbeholdes i Serier og Afdelinger, hvor Amortisationstiden andrager mindre end 60 Aar, for saa vidt angaar den heraf følgende forstærkede Amortisation. Endelig skal der altid være forbeholdt Foreningen Adgang til Amortisation gennem Opkøb, for saa vidt angaar den Del af Kasseobligationernes Amortisation, der overskrider den ved Seriens Aabning beregnede Amortisation.

Bidrag til og Udbetalinger fra Reserve- og Administrationsfonden.

 § 25. Stk. 1. Ved Optagelsen i en Kreditforening skal ethvert Medlem indbetale et ved Statutterne nærmere fastsat Indskud til Reserve- og Administrationsfonden paa mindst 11/2 pCt., i Kreditforeningen for industrielle Ejendomme mindst 2 pCt., af Laanets Hovedstol. Indskuddet kan betales i Afdrag i Løbet af de fire første Terminer.

 Stk. 2. Det paahviler endvidere Medlemmerne i hver halvaarlig Termin at indbetale et Bidrag til Reserve- og Administrationsfonden, der for Laan i industrielle Ejendomme andrager mindst 1/2 pCt. og for Laan i andre Ejendomme mindst 1/20 pCt. af deres Laan. Bidraget kan nedsættes eller helt bortfalde, naar og saa længe Reservefonden har naaet den i Bestemmelsen i § 26, 1ste Stykke, fastsatte Størrelse.

 Stk. 3. For uamortisable Laan eller uamortisable Dele af Laan kan Indskud og halvaarligt Bidrag nedsættes til Halvdelen af de anførte Beløb.

 § 26. Stk. 1. Afskrivning paa Medlemmers Restgæld ved Hjælp af Reservefondsmidler kan foretages efter Repræsentantskabets og Direktionens Beslutning, naar og for saa vidt Reservefonden ved Regnskabsaarets Udløb overstiger 5 pCt., i Kreditforeningen for industrielle Ejendomme 10 pCt., af Seriens eller Afdelingens Restgæld. Med Ministeriets Samtykke kan Reservefonden dog nedbringes til henholdsvis 3 og 6 pCt. af nævnte Gæld.

 Stk. 2. Udbetaling af Beløb af Reservefonden til udtrædende Medlemmer kan kun finde Sted, naar Reservefonden ikke derved nedbringes under det i Statutterne nærmere fastsatte Beløb.

Afsnit IV: Regnskabsaflæggelse, Anbringelse af Midler m. v.

 § 27. Stk. 1. Regnskabsaaret gaar fra 1. April til 31. Marts. Regnskabet aflægges i en af Indenrigsministeriet godkendt Form.

 Stk. 2. Beretningen til Aarsregnskabet skal indeholde Oplysning om Størrelsen af Foreningens samlede Udlaan, der for de Foreninger, der yder Laan saavel i Landbrugsejendomme som i andre Ejendomme, skal angives særskilt for hver af disse Grupper. Endvidere skal Beretningen indeholde Oplysning om Foreningens overtagne Panter ved Regnskabsaarets Begyndelse samt de i Regnskabsaaret overtagne Panter med Angivelse af, hvor mange der er solgt, Regnskabsaarets samlede Tab – eller samlede Fortjeneste – paa disse og Størrelsen af foretagne Afskrivninger paa Panter samt den til Indenrigsministeriet opgivne Behæftelsesprocent i Forhold til Købesummen for de Panter, der har skiftet Ejer.

 § 28. Stk. 1. Det samlede Beløb af de i hver Serie og Afdeling cirkulerende Kasseobligationer skal i Forhold til deres Paalydende være dækket af Medlemspantebreve til mindst det modsvarende Beløb. Pantebrevene skal med Hensyn til Forrentning og Opsigelse fra Laantagernes Side være udstedt paa samme Vilkaar som de tilsvarende Kasseobligationer.

 Stk. 2. Dersom der paa Grund af Betaling af Afdrag og Indfrielse af Pantebreve ikke forefindes fuld Dækning som anført, og Dækningsforholdet ikke kan genoprettes i den kommende Termin gennem Inddragelse af Kasseobligationer, skal Foreningen midlertidigt erstatte den manglende Dækning gennem Tilgodehavender hos Nationalbanken, egne Kasseobligationer eller gennem saadanne Aktiver, hvori umyndiges Midler kan anbringes. Det paabudte Dækningsforhold skal genoprettes, saa snart dette er muligt. Foreningerne kan ikke fraskrive sig Retten til at anvende de af Laantagerne indbetalte ordinære Afdrag til Udtrækning af Kasseobligationer.

 Stk. 3. Medlemspantebreve kan ikke overdrages til Eje eller Pant eller gøres til Genstand for individuel Retsforfølgning, hvorom Bemærkning optages paa Pantebrevenes Forside.

 § 29. Stk. 1. Ved Opgørelsen af Regnskabet skal Værdipapirer, der tilhører Foreningen og er Genstand for offentlig Kursnotering, ansættes til et Gennemsnit af den ved Regnskabsaarets Afslutning senest noterede Køberkurs og de tilsvarende Kurser i de nærmest foregaaende 9 Aar. Kursen kan dog ikke overstige Udtrækningskursen. Andre Aktiver maa højst ansættes til deres virkelige Værdi.

 Stk. 2. Ved Regnskabsafslutningen foretages saadanne Afskrivninger og Hensættelser, som er fornødne til at dække konstaterede eller paaregnelige Tab paa overtagne Panter, Restancer og andre Aktiver. I Tilfælde af, at en Forening maatte beholde et overtaget Pant ud over 3 Aar, kan det kun med Indenrigsministeriets Samtykke optages som Aktiv i Regnskabet.

 Stk. 3. Værdien af Foreningens Administrationsbygning og Inventar skal nedskrives til et passende Beløb.

 Stk. 4. Saafremt der af en Serie eller Afdeling er udstedt Kasseobligationer, der lyder paa Betaling i fremmed Mønt, skal der tages Hensyn til dette ved Opførelse af en særlig Konto til Imødegaaelse af Kurstab.

 Stk. 5. Den Del af Foreningens til Raadighed værende Midler, som ikke er anbragt i Bank, Sparekasse, Postgiro eller Kassebeholdning, i Reservefondsobligationer ved overtagne Panters Bortsalg eller midlertidigt anvendt til Overtagelse af Panter, skal anbringes i de af Foreningen udstedte Kasseobligationer eller efter de for Anbringelse af umyndiges Midler gældende Regler.

Afsnit V. Særlige Bestemmelser.

 § 30. Stk. 1. De Begunstigelser, som med Hjemmel i den tidligere Lovgivning maatte være tillagt Kreditforeningerne med Hensyn til Anbringelse af umyndiges Midler i de udstedte Kasseobligationer, opretholdes, og det skal ligeledes fortsat have sit Forblivende ved de Tilladelser, der er meddelt Foreningerne til at udstede ustemplede Obligationer lydende paa Navn eller paa Ihændehaveren, ligesom Obligationerne fremdeles kan transporteres uden Stempel.

 Stk. 2. Endvidere opretholdes de i Lov om Oprettelse af tvende Kreditforeninger for Ejere af mindre Ejendomme paa Landet, jfr. Bekendtgørelse Nr. 190 af 10. Juli 1915, §§ 2 b, 5 og 7, indeholdte Bestemmelser angaaende Refusion fra Statskassen af visse Vurderingsomkostninger, Udredelse af Lønning fra Statskassen til den af Indenrigsministeriet udnævnte Revisor og nedsat Betaling og Stempelafgift for Tingbogsattester.

 Stk. 3. De af de i 2det Stykke nævnte Kreditforeninger udstedte Kasseobligationer erholder Statens Garanti for en Rente af 4 pCt. aarlig.

 § 31. Stk. 1. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1937 bortset fra Bestemmelserne i §§ 12-15, der træder i Kraft straks. Bestemmelserne i §§ 21, 24 og 25 træder først i Kraft for fremtidig aabnede Serier og Afdelinger. Omlægning af Regnskabsaar saaledes, at dette er i Overensstemmelse med Bestemmelsen i § 27, 1ste Stykke, kan udskydes i indtil 2 Aar, regnet fra Lovens Ikrafttræden. Indenrigsministeriet kan, hvor særlige Forhold gør sig gældende, give en Forening Tilladelse til at anvende Kalenderaaret som Regnskabsaar. Bestemmelsen i § 10, 2det Stykke, om Aldersgrænse gælder ikke for de ved Lovens Ikrafttræden ansatte Direktører, Repræsentanter, Vurderingsmænd, Revisorer og fast ansatte Tjenestemænd.

 Stk. 2. I Kreditforeninger, hvor Vurderingsmændene ved Lovens Ikrafttræden vælges af Medlemmerne, kan det uanset Bestemmelsen i § 9, 2det Stykke, efter Forslag af Direktion og Repræsentantskab ved Statutterne bestemmes, at denne Ordning opretholdes i 15 Aar fra Lovens Ikrafttræden, saaledes at een af de ved Forretningen medvirkende Vurderingsmænd i dette Tidsrum vælges af Medlemmerne.

 Stk. 3. Ændringer i Statutterne, som er fornødne for at bringe disse i Overensstemmelse med ufravigelige Regler i denne Lov, skal ikke forelægges for Generalforsamlingen, men indføres i Statutterne af Direktionen og stadfæstes derefter af Indenrigsministeriet.

 Stk. 4. Fra de i 1ste Stykke, 1ste og 2det Punktum, anførte Tidspunkter ophæves de Bestemmelser, som findes i Lovene om Oprettelse af de i § 1 nævnte Kreditforeninger med senere Ændringer, jfr. dog herved de i § 19, 4de Stykke, og § 30, 2det Stykke, indeholdte Bestemmelser. Bestemmelsen i § 1 c i Lov Nr. 62 af 23. April 1897, jfr. Lov Nr. 120 af 29. Marts 1920 § 1, hvorefter Laan ydet af Kreditforeningen for industrielle Ejendomme indbefattet foranstaaende Behæftelser for et enkelt Pant ikke maa overstige 600 000 Kr., forbliver i Kraft. Lovgivningen om Konvertering, Henstandsydelse og dobbeltmøntede Kasseobligationer berøres ikke af nærværende Lov, jfr. herved navnlig Bestemmelserne i § 1, 1ste og 3die Stykke, i Lov Nr. 363 af 16. December 1933.

 § 32. Saafremt der i en af de i § 1 under Nr. 1-3 og 7-9 nævnte Kreditforeninger ved Vurderingen og Belaaningen af en industriel Ejendom er set bort fra Værdien af medpantsatte Maskiner og andet Tilbehør, kan Laan inden for 2/5 af Værdien af Jord og Bygninger ydes uden Iagttagelse af de i Lovens § 24, 1ste Stykke, og § 25, 2det Stykke, fastsatte Bestemmelser.

Um rættarregluna o.a.

Um rættarregluna

Bólkur: Lov
Gildisstøða: Galdandi
Felagsmál/Sermál: Felagsmál
Myndugleiki: Fíggjarmálaráðið
Útgávudagur: 07-04-1936

Valmøguleikar

Prenta Send PDF Word

Tín lógalisti

Set á tín lógarlista
Strika av tínum lógarlista
Tín lógalisti

 

Send rættarreglu til teldupost

Fyrivarni Samskifti
logir.fo © Øll rættindi tilskilað

Samskifti

Rita inn

Leitar Loading