Løgtingslóg nr. 129 frá 15. april 1930 um tryggingaravtalur, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 33 frá 31. mars 2017

15. april 1930Nr. 129

Løgtingslóg um tryggingaravtalur, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 33 frá 31. mars 2017 ^{1) 2)}

• Kapitel I. Fælles Bestemmelser for alle
• Kapitel II. Skadesforsikring.
• Kapitel III. Livsforsikring.
• Kapitel IV Ulykkesforsikring og Sygeforsikring.
• Kapitel V. Útinningarreglur, skiftisreglur og revsiásetingar

Kapitel I.

Fælles Bestemmelser for alle

Forsikringsarter.

Indledende Regler.

§ 1. Denne Lov finder Anvendelse paa Forsikringsaftaler, der indgaas med Forsikringsaktieselskaber, gensidige Forsikringsselskaber eller andre Selskaber og Institutioner, der driver Forsikringsvirksomhed.

Loven gælder ikke for:

1.    Genforsikring.

2.    Invalideforsikring i Henhold til Lov Nr. 197 af 16. Juli 1927.

3.    Ulykkesforsikring tegnet i Henhold til Lov Nr. 205 af 6. Juli 1916, jfr. Bekendtgørelse Nr. 187 af 14. Juli 1927, jfr. for Færøernes Vedkommende Anordninger Nr. 503 af 29. November 1922, Nr. 37 af 23. Februar 1924, Nr. 213 af 24. Juli 1925 og Nr. 41 af 9. Marts 1926.

4.    Overenskomst afsluttet med en af Lov Nr. 60 af 27. Marts 1929 omfattet Begravelseskasse, en i Henhold til Lov Nr. 144 af 10. Maj 1915, jfr. Bekendtgørelse Nr. 87 af 19. April 1929, statsanerkendt Sygekasse, jfr. for Færøernes Vedkommende Anordning Nr. 59 af 21. Februar 1930, en af de i § 34 i Lov Nr. 144 af 10. Maj 1915 omhandlede under Statskontrol virkende gensidige Sygeforeninger, en af de i § 31 i Lov Nr. 197 af 16. Juli 1927 omhandlede Sygekasser, den i § 8 i Lov Nr. 67 af 1. April 1912 nævnte som Sygekasse anerkendte Sygeforsikring for udenlandske Landarbejdere og en af de i Lov Nr. 126 af 28. April 1916, jfr. Love Nr. 180 af 1. April 1921 og Nr. 93 af 1. April 1925, omhandlede Læge- og Sygebefordringskasser paa Færøerne.

5.    Aftale, hvorved Fagsammenslutninger yder deres Medlemmer Dækning mod Tab ved Arbejdsløshed eller Arbejdsstandsning.

6.    Aftale, hvorved en Arbejdsgiver tilsiger de i hans Virksomhed beskæftigede Personer Pension.

§ 2. Ved Selskabet forstaas i denne Lov Forsikringsgiveren.

Ved Forsikringstageren forstaas den, der med Selskabet har sluttet Aftale om Forsikring.

Ved den sikrede forstaas den, som, hvis en Forsikringsydelse kommer til Udbetaling, har Ret til Ydelsen.

§ 3. Denne Lovs Bestemmelser kommer, for saa vidt de ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige eller deres Ufravigelighed følger af andre Retsregler, kun til Anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller maa anses indeholdt i Aftalen.

§ 3 a. ²⁾ Í samband við ella eftir, at ein avtala er gjørd sambært hesi lóg, kann felagið ikki biðja um, fáa til vega, taka ímóti ella nýta upplýsingar, ið kunnu lýsa ættarbregði hjá einum persóni og vandan hjá hesum at menna ella fáa sjúkur. Felagið kann ei heldur krevja kanningar, ið eru neyðugar fyri at fáa slíkar upplýsingar til vega. Hetta er tó ikki galdandi fyri upplýsingar um heilsustøðuna nú ella fyrr hjá viðkomandi.

Urigtige Oplysninger ved Aftalens Afslutning.

§ 4. Har Forsikringstageren ved Forsikringens Tegning svigagtig givet urigtig Oplysning om eller fortiet en Omstændighed, som maa antages at være af Betydning for Selskabet, er Aftalen ikke bindende for dette. Det samme gælder, hvis hans Forhold i øvrigt har været af en saadan Art, at det vilde stride mod almindelig Hæderlighed at gøre Aftalen gældende.

§ 5. Maa det antages, at Forsikringstageren ved Forsikringens Tegning hverken vidste eller burde vide, at en af ham given Oplysning var urigtig, hæfter Selskabet, som om urigtig Oplysning ikke forelaa.

Stk. 2. ¹⁾ Ved Skadesforsikring kan Selskabet dog opsige Forsikringen med en uges – hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland – en måneds varsel.

§ 6. Har Forsikringstageren, uden at Forholdet omfattes af §§ 4 eller 5, givet urigtig Oplysning, er Selskabet fri for Ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget Forsikringen, om det rette Forhold havde været oplyst.

Maa det antages, at Selskabet vilde have overtaget Forsikringen, men paa andre Vilkaar, hæfter det i det Omfang, i hvilket det mod den aftalte Præmie vilde have forpligtet sig. Vilde Selskabet ved Genforsikring i videre Omfang have begrænset sit Ansvar for egen Regning, nedsættes Erstatningen i samme Forhold.

Ved Søforsikring og anden Transportforsikring samt Garantiforsikring gælder i Stedet for den i 2det Stykke nævnte Regel, at Selskabet kun hæfter i det Omfang, i hvilket det godtgøres, at det Forhold, hvorom urigtig Oplysning er givet, har været uden Indflydelse paa Forsikringsbegivenhedens Indtræden eller Skadens Størrelse.

§ 7. Forsikringstagerens Undladelse af at give Oplysning har ingen Indflydelse paa Selskabets Ansvar, medmindre han burde være klar over, at den ikke oplyste Omstændighed var af Betydning for Selskabet, og hans Forhold kan tilregnes ham som grov Uagtsomhed. I saa Fald anses han, som om han havde givet urigtig Oplysning, jfr. § 6.

§ 8. Vil Selskabet paaberaabe sig, at et af de i §§ 5-7 nævnte Forhold foreligger, skal det efter at have faaet Kundskab om Oplysningens Urigtighed uden unødigt Ophold meddele Forsikringstageren, i hvilket Omfang det vil paaberaabe sig nogen af de Rettigheder, disse Paragraffer hjemler.

§ 9. Selskabet kan ikke gøre gældende, at urigtig Oplysning er givet, saafremt det ved Forsikringens Tegning var eller burde være vidende om det rette Forhold, eller den Omstændighed, hvorom Selskabet er forblevet uvidende, var uden Betydning for det eller senere har ophørt at have saadan Betydning.

§ 10. Aftale, som strider mod Bestemmelserne i §§ 5 og 7-9, kan ikke paaberaabes af Selskabet.

Har Selskabet forbeholdt sig at være fri for Ansvar, hvis en Oplysning, som gives af en anden end Forsikringstageren, viser sig at være urigtig, kan dette ikke medføre strengere Virkninger, end hvis Oplysningen var givet af Forsikringstageren.

Det samme gælder, hvis Selskabet i Policen har beskrevet et faktisk Forhold uden at have indhentet Oplysninger desangaaende fra Forsikringstageren eller andre og har forbeholdt sig at være helt eller delvis fri for Ansvar, hvis det maatte vise sig, at Beskrivelsen var urigtig.

Indtrædelse af Selskabets Ansvar.

§ 11. Er Forsikringsaftale sluttet, uden at det er bestemt, naar Ansvaret skal begynde, anses Selskabets Ansvar at indtræde allerede paa det Tidspunkt, da Selskabet eller Forsikringstageren afsender Meddelelse om, at den anden Parts Tilbud antages.

De i 1ste Stykke omhandlede Erklæringer skal anses afsendt Kl. 6 Eftermiddag, medmindre andet bevises.

Præmien.

§ 12. Første Præmie forfalder, saa snart Aftalen er sluttet, hvis ingen anden Forfaldsdag er vedtaget.

Skal Præmien betales i flere Perioder, eller fornys Forsikringen i Henhold til Aftale eller efter § 84, forfalder de senere Præmier paa hver Periodes første Dag.

§ 13. Betales første Præmie ikke i rette Tid, kan Selskabet opsige Forsikringen med den Virkning, at Aftalen helt bortfalder, saafremt Præmien ikke betales inden 3 Dage. Det samme gælder, hvis en senere Præmie ikke betales inden en Uge efter, at Selskabet har rettet Paakrav derom til Forsikringstageren. Saadant Paakrav maa dog tidligst finde Sted en Uge før Forfaldsdagen.

¹⁾ Har forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i stk. 1 omhandlede frister for betaling i det omfang, stedets forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom påkrav kan foretages tidligere end en uge før forfaldsdagen, for så vidt det er rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.

§ 14. Betales første Præmie ikke efter Paakrav, der tidligst maa foretages paa Forfaldsdagen, ophører Selskabets Ansvar. Det samme gælder, hvis en senere Præmie ikke betales inden en Uge efter Paakrav, der tidligst maa foretages en Uge før Forfaldsdagen.

¹⁾ Har forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i stk. 1 omhandlede frister for betaling i det omfang, stedets forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom påkrav i henhold til stk. 1, 2. punktum, kan foretages tidligere end en uge før forfaldsdagen, for så vidt det er rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.

Forbehold om, at Selskabets Ansvar først skal indtræde, naar første Præmie er betalt eller Policen udleveret, er ugyldigt.

Saa længe Aftalen ikke er helt bortfaldet, kan Forsikringstageren ved at betale Præmien bringe Selskabets Ansvar til paa ny at løbe fra det Tidspunkt, Betalingen sker.

§ 15. Naar der efter sket Paakrav er forløbet 3 Maaneder, uden at Præmien er betalt, ophører Aftalen uden Opsigelse, medmindre Selskabet har paabegyndt Retsforfølgning for at indtale Præmien. Fra saadan Retsforfølgnings Begyndelse genindtræder Selskabets Ansvar. Opgiver Selskabet Retsforfølgningen, eller fører den ikke til Fyldestgørelse, bortfalder Selskabets Ansvar paa Ny, og den i 1ste Punktum nævnte Paatalefrist betragtes som ikke afbrudt.

§ 16. Bliver en Forsikringsaftale i Henhold til en Bestemmelse i denne Lov af Selskabet opsagt til Ophør forinden Udløbet af den Tid, for hvilken den er afsluttet, eller ophører den i Henhold til § 15, har Selskabet Ret til det Præmiebeløb, som skulde have været betalt, saafremt Forsikringen kun havde være tegnet for den forløbne Tid.

Ophører Aftalen af andre Grunde at gælde, har Selskabet Ret til saa stor Del af Præmien, som svarer til den indtil Ophøret forløbne Tid.

§ 17. Det kan ikke med Retsvirkning vedtages, at Undladelse af at betale Præmie i rette tid skal medføre strengere Virkninger for Forsikringstageren eller den sikrede end de i §§ 13-15 foreskrevne. Bestemmelserne i § 13, 2det og 3die Punktum, og § 16 gælder ikke for Livsforsikring.

Forsætlig eller uagtsom Fremkaldelse af Forsikringsbegivenheden.

§ 18. Fremkalder den sikrede forsætligt Forsikringsbegivenheden, har han ikke noget Krav mod Selskabet.

Har han fremkaldt Forsikringsbegivenheden ved en Uagtsomhed, der under de foreliggende Omstændigheder maa betegnes som grov, skal det under Hensyn til Skyldgraden og Omstændighederne i øvrigt afgøres, om Erstatning skal ydes og i bekræftende Fald med hvilket Beløb. Ved Livsforsikring og Ansvarsforsikring hæfter Selskabet dog fuldt ud.

§ 19. Bestemmelserne i § 18 om Bortfald eller Begrænsning af Selskabets Ansvar finder ikke Anvendelse, naar den sikrede var under 14 Aar eller paa Grund af Sindssygdom, Aandssvaghed, forbigaaende Sindsforvirring eller lignende Tilstand har manglet Evnen til at handle fornuftmæssigt.

Det samme gælder, naar den Handling, hvorved Forsikringsbegivenheden foraarsages, foretages til Afværgelse af Skade paa Person eller Ejendom under saadanne Omstændigheder, at Handlingen maa anses som forsvarlig.

§ 20. Det kan ikke med Retsvirkning aftales, at Selskabet skal være fri for Ansvar, hvis Forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en Uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov. Denne Bestemmelse er ikke til Hinder for, at det aftales, dels at Selskabet skal være fri for Ansvar for Forsikringsbegivenheder, som den sikrede har foraarsaget under selvforskyldt Beruselse, dels at Selskabet kan afkorte indtil 5 pCt. i Erstatningen, hvis Forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en Uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov.

Den sikredes Pligter, naar Forsikringsbegivenheden indtræder.

§ 21. Er Forsikringsbegivenheden indtraadt, skal den sikrede uden Ophold give Selskabet Meddelelse derom, hvis han i den Anledning vil rejse Krav mod dette.

Forsømmer den sikrede dette, er Selskabet ikke ansvarligt i videre Omfang, end det vilde have været, hvis saadan Meddelelse var givet. Gøres det antageligt, at Selskabet paa Grund af Forsømmelsen er blevet afskaaret fra at oplyse Omstændigheder, som vilde ophæve eller begrænse dets Ansvar, afgøres det under Hensyn til de foreliggende Omstændigheder, om Erstatning skal ydes og i bekræftende Fald med hvilket Beløb.

Er det aftalt, at den sikrede angaaende Begivenheder, for hvis Følger Selskabet er ansvarligt, skal foretage Anmeldelse, selv om saadan Følge endnu ikke er indtraadt, finder ovenstaaende Bestemmelse tilsvarende Anvendelse.

Det kan ikke med Retsvirkning aftales, at strengere Følger end her foreskrevet skal indtræde, hvis den sikrede eller andre undlader at give Selskabet Meddelelse af den ovenfor nævnte Art. Denne Bestemmelse gælder ikke for Tyveri-, Garanti-, Haglskade- og Kreaturforsikring samt Skadesforsikring af Motorkøretøjer.

§ 22. Den sikrede skal, hvis han rejser Krav mod Selskabet, give dette alle ham tilgængelige Oplysninger om Forhold, som kan være af Betydning for Bedømmelsen af Forsikringsbegivenheden, for Fastsættelsen af det beløb, Selskabet skal yde, eller for de Dækningskrav, Selskabet maatte have mod andre.

Forsømmer den sikrede at give saadanne Oplysninger, har dette den i § 21, 2det Stykke, angivne Virkning.

§ 23. Er det vedtaget, at den sikrede, hvis han svigagtig opgiver eller fortier en Omstændighed, der er af Betydning for Bedømmelsen af Selskabets Ansvar, skal miste den Ret til Forsikringsydelsen, som han ellers vilde have haft, kan Retten under Hensyntagen til de Omstændigheder, under hvilke det svigagtige Forhold fandt Sted, afgøre, at Forsikringsydelsen uanset Aftalen helt eller delvis skal erlægges.

Er Oplysning eller Undladelse af at give Oplysning ikke sket i svigagtig Hensigt, har dette uanset modstaaende Aftale ikke anden Virkning end den i § 21, 2det Stykke, angivne.

Selskabets Betalingspligt.

§ 24. Forsikringsydelsen kan fordres betalt 14 Dage efter, at Selskabet har været i Stand til at indhente de Oplysninger, der er fornødne til Bedømmelse af Forsikringsbegivenheden og Fastsættelse af Forsikringsydelsens Størrelse. Er det, forinden endelig Opgørelse kan finde Sted, givet, at Selskabet i alt Fald skal betale en Del af det krævede Beløb, kan denne Del forlanges udbetalt overensstemmende med Reglerne i 1ste Punktum.

Beløbet skal af Selskabet forrentes fra Forfaldstid med 1 pCt. aarlig under Nationalbankens Diskonto.

Det kan ikke med Retsvirkning vedtages, at Forfaldstiden skal være afhængig af nogen Beslutning af Selskabet eller deraf, at dette ved Dom er tilpligtet at betale.

Selskabets Regresret.

§ 25. ³⁾ (ophævet)

Retsvirkningerne af Selskabets og Forsikringstagerens Insolvens m.v.

§ 26. Kommer Selskabet under Konkurs, kan Forsikringstageren hæve Aftalen. Sker dette ikke, bortfalder Aftalen dog tre Maaneder efter Konkursens Bekendtgørelse.

Hvis Selskabet ved Udlæg er fundet at mangle Midler til at betale sin Gæld, eller det har standset sine Betalinger, eller dets Formueforhold i øvrigt viser sig at være saadanne, at det maa antages at være ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser, kan Forsikringstageren hæve Aftalen, hvis Selskabet undlader paa hans Opfordring uopholdelig at stille betryggende Sikkerhed for Opfyldelsen.

Naar en Forsikringsaftale hæves i Henhold til ovenstaaende Bestemmelser, er Forsikringstageren berettiget til at kræve Erstatning for den Skade, som han lider ved Forsikringens Ophør.

Ovenstaaende Regler finder ikke Anvendelse paa saadanne Livsforsikringskontrakter, der omfattes af Bestemmelserne i Lov Nr. 65 af 1. April 1914 §§ 25-31, jfr. Bekendtgørelse Nr. 299 af 30. Juni 1922.

§ 27. Mister Selskabet Retten til at drive Forsikringsvirksomhed her i Riget, kan Forsikringstageren hæve Aftalen. Det samme gælder, hvis Selskabet sammensluttes med et andet eller overdrager sin Formue som Helhed til dette.

Er Selskabet traadt i frivillig Likvidation, bortfalder Forsikringsaftalen et Aar efter, at Likvidationen er begyndt. Forsikringstageren kan inden Udløbet af dette Tidsrum hæve Aftalen, hvis Selskabet undlader paa hans Opfordring uopholdelig at stille betryggende Sikkerhed for Opfyldelsen.

Bestemmelserne i § 26, næstsidste og sidste Stykke, finder tilsvarende Anvendelse.

§ 28. ¹⁾ Kommer Forsikringstageren under Konkurs, eller aabnes der Forhandling om Tvangsakkord udenfor Konkurs i hans Bo, har dette, selv om andet er aftalt, ingen Virkning paa Forsikringsaftalen udover, hvad der følger af Lovgivningens almindelige Regler. Dog kan selskabet ved skadesforsikring betinge sig ret til at opsige aftalen med 14 dages – hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds – varsel.

Forældelse.

§ 29. Krav, der er grundede i Forsikringsaftalen, forældes 2 Aar efter Udgangen af det Kalenderaar, i hvilket Fordringshaveren fik Kundskab om Kravet og om, at det er forfaldet, og i alt Fald 5 Aar efter Kravets Forfaldstid. I øvrigt finder Reglerne i Lov Nr. 274 af 22. December 1908 §§ 1-3 Anvendelse.

§ 30. Aftale om, at den sikrede mister sit Krav, dersom han ikke paataler det inden en kortere Frist end den i § 29 angivne, kan ikke gøres gældende, medmindre Selskabet skriftligt med mindst 6 Maaneders Varsel har givet ham Meddelelse om Fristens Længde og om Følgerne af, at Fristen ikke overholdes.

Aftale om, at Selskabet skal være fri for Ansvar, dersom Krav i Anledning af en Forsikringsbegivenhed ikke fremsættes overfor Selskabet inden en vis Frist, kan ikke gøres gældende overfor den, der fremsætter saadant Krav inden 3 Maaneder efter, at han har faaet Kundskab om de Omstændigheder, der begrunder Kravet.

Aftale om Forlængelse af Forsikringen.

§ 31. Vedtagelse om, at Undladelse af at opsige en Forsikring skal medføre, at den anses forlænget for længere Tid end et Aar, kan ikke af Selskabet gøres gældende, medmindre det tidligst 3 og senest 1 Maaned før Opsigelsestidens Udløb har givet Forsikringstageren Meddelelse, hvorved han paamindes om, at saadan Forlængelse indtræder, hvis Opsigelse ikke finder Sted.

Voldgiftsaftaler m.v.

§ 32.⁴⁾ Det kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede eller Forsikringstageren ved Forhandlinger med Selskabet ikke maa lade sig bistaa af andre.

Aftale om, at den sikrede eller Forsikringstageren skal give personligt Møde ved saadanne Forhandlinger, kan ikke gøres gældende, naar dens Opfyldelse vilde være forbundet med uforholdsmæssigt Besvær eller Bekostning.

Stk. 3. (ophævet)

Visse Meddelelser.

§ 33. ¹⁾ Meddelelser fra Selskabet til Forsikringstageren eller den sikrede bliver først virksomme, naar de modtages af denne, medmindre det skyldes Undladelse af at anmelde Flytning eller andet Forhold hos Modtageren, at Meddelelsen ikke eller ikke rettidigt fremkommer, idet Retstvirkningen af Meddelelsen da indtræder Dagen efter, at den under normale Forhold vilde være kommet den paagældende i Hænde. Har forsikringstageren eller den sikrede bopæl i Grønland, kommer det dog ikke selskabet til skade, at sådan meddelelse som omhandlet i §§ 8, 13, stk. 1, 2. punktum, 14, 31 og 48 forsinkes eller ikke kommer frem, når meddelelsen er indleveret til befordring med telegram eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, er indleveret til befordring dermed.

Naar den sikrede har indleveret saadan Meddelelse, som omhandles i §§ 21, 46 og 67, til Befordring med Telegram eller Post eller, hvor andet forsvarligt Befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til Befordring dermed, gaar det ikke ud over ham, at Meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.

Ugyldighed af Bestemmelser, der leder til aabenbar Ubillighed.

§ 34.⁵⁾  (ophævet)

Kapitel II.

Skadesforsikring.

A. Almindelige Bestemmelser.

Skadesforsikringens Genstand.

§ 35. Enhver lovlig Interesse, der lader sig ansætte i Penge, kan være Genstand for Skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for Forsikringstagerens eller Trediemands Interesse.

Forsikringsværdien.

§ 36. Er Tingsforsikring tegnet uden Angivelse af nogen bestemt Interesse, skal Forsikringen anses at dække den Interesse, der knytter sig til, at selve Tingens Værdi ikke forringes ved Forsikringsbegivenheden, men omfatter ikke anden til Tingens Bevarelse knyttet Interesse. Selskabet svarer saaledes ikke for Driftstab eller for Skade, som skyldes, at Tingen ikke kan anvendes til den Tid og paa den Maade, som er forudsat.

§ 37. Med de i §§ 38 og 75 nævnte Undtagelser ansættes Tingens Værdi til det Beløb, der efter Priserne umiddelbart før Forsikringsbegivenheden vilde kræves til Genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede Genstand med rimeligt Fradrag for Værdiforringelse ved Alder, Brug, nedsat Anvendelighed eller andre Omstændigheder.

Ved Indbogenstande, personlige Brugsgenstande og lignende sker der dog kun Fradrag for Værdiforringelse ved Alder og Brug, for saa vidt Genstandenes Nytteværdi for den sikrede derved er væsentlig nedsat.

Genopføres eller istandsættes en beskadiget Bygning, finder Fradrag derhos kun Sted for Forskellen mellem gammelt og nyt.

§ 38. Erstatning for Genstande, som den sikrede selv har tilvirket til Salg, fastsættes paa Grundlag af den Pris, som ved Salg paa almindelige Vilkaar vilde kunne opnaas umiddelbart før Forsikringsbegivenhedens Indtræden, med Fradrag for regelmæssige Salgsomkostninger, undgaaet Handelsrisiko samt Fordelen ved kontant Betaling.

§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at udrede større Erstatning end, hvad der kræves til den lidte Skades Dækning.

Indeholder Forsikringsaftalen en Bestemmelse, hvorved den forsikrede Genstand ansættes til en bestemt Værdi, eller bestemte Vurderingsregler vedtages, er en saadan Aftale bindende for Selskabet, for saa vidt det ikke godtgør, at der derved vilde blive erstattet mere end den lidte Skade.

Underforsikring.

§ 40. Er Forsikringssummen lavere end den forsikrede Interesses Værdi, hæfter Selskabet kun efter Forholdet mellem Forsikringssummen og den nævnte Værdi.

Dobbeltforsikring.

§ 41. Er samme Interesse forsikret mod samme Fare hos flere Selskaber, hæfter hvert Selskab, som om det var Eneforsikrer.

§ 42. Er flere Selskaber ansvarlige for en Skade, og er den Erstatning, der skal udredes, mindre end de Erstatningsbeløb, for hvilke Selskaberne tilsammen hæfter, fordeles Ansvaret Selskaberne imellem i Forhold til de Beløb, for hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af Selskaberne ikke udrede sin Andel, fordeles det manglende Beløb mellem de øvrige i tilsvarende Forhold indenfor den ved 1ste Punktum angivne Begrænsning.

§ 43. Er der i Forsikringsaftalen truffet Forbehold om, at Selskabet helt eller delvis skal være fri for Ansvar, hvis samme Interesse er eller bliver forsikret i andet Selskab, har den sikrede dog Ret til Erstatning for Skade, som han ikke faar godtgjort ifølge en anden Forsikring. Har flere Selskaber tegnet Forsikring paa samme Interesse, og har de alle betinget deres Ansvar af, at der ikke andetsteds er tegnet Forsikring paa samme Interesse, hæfter alle Selskaberne desuagtet i Forhold til det Beløb, med hvilket hvert af dem vilde have svaret, hvis det alene havde tegnet Forsikringen. Kan et af Selskaberne ikke udrede sin Andel, fordeles det manglende Beløb i tilsvarende Forhold paa de andre Selskaber.

Er ifølge Aftalen ikke blot Ansvaret, men ogsaa Retten til Præmien afhængig af, at Forsikring ikke tegnes andetsteds, finder Bestemmelserne i 1ste Stykke ikke Anvendelse.

Selskabet kan gøre sit Ansvar betinget af, at den sikrede selv bærer Risikoen for en Del af den forsikrede Interesse, samt deraf, at han ikke andetsteds forsikrer anden Interesse end den i § 36 angivne.

§ 44. Den sikrede er forpligtet til at give det Selskab, som han afkræver Erstatning, Underretning om, hos hvilke Selskaber der tillige er tegnet Forsikring, og er ansvarlig for Tab, som foraarsages ved, at saadan Underretning forsømmes.

Er det aftalt, at Forsikringstageren eller den sikrede, før Forsikringsbegivenheden indtræder, skal give Selskabet Meddelelse, hvis samme Interesse forsikres andetsteds, har Forsømmelse af at give saadan Meddelelse, uanset modstaaende Aftale, ikke anden Virkning end den i 1ste Stykke foreskrevne.

Fareforøgelse.

§ 45. Bliver med den sikredes Villie en i Policen bestemt angivet Fareomstændighed saaledes ændret, at Selskabets Risiko derved forøges udover, hvad der ved Aftalens Afslutning kan antages at være taget i Betragtning, er Selskabet fri for Ansvar, hvis det ikke vilde have overtaget Forsikringen, saafremt de ved Ændringen hidførte Forhold havde foreligget, da Aftalen blev afsluttet.

Maa det antages, at Selskabet vilde have tegnet Forsikringen, men paa andre Vilkaar, hæfter det saaledes, som det mod den aftalte Præmie vilde have fortsat Forsikringen, om Fareforøgelsen havde været det bekendt. Vilde Selskabet ved Genforsikring i videre Omfang have begrænset sit Ansvar for egen Regning, nedsættes Erstatningen i samme Forhold.

Ved Søforsikring og anden Transportforsikring samt Garantiforsikring gælder i Stedet for den i 2det Stykke nævnte Regel, at Selskabet kun er ansvarligt i det Omfang, Fareforøgelsen har været uden Indflydelse paa Forsikringsbegivenhedens Indtræden eller Skadens Størrelse.

§ 46. Undlader den sikrede efter at være kommet til Kundskab om en ikke med hans Villie sket Fareforøgelse uden gyldig Grund at underrette Selskabet derom, anses Ændringen som hidført med hans Villie.

§ 47. ¹⁾ Uanset om en fareforøgelse af den i § 45 nævnte art er hidført med eller uden den sikredes vilje, er selskabet berettiget til at opsige forsikringen med en uges – hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds – varsel.

§ 48. Vil Selskabet paaberaabe sig, at Fareforøgelse er indtraadt, maa det efter erhvervet Kundskab om Fareforøgelsen uden unødigt Ophold give den sikrede Meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen Ret i Henhold til §§ 45-47 gældende.

§ 49. Selskabet kan ikke til sin Frigørelse paaberaabe sig en Fareforøgelse, naar denne er bortfaldet eller har ophørt at have nogen Betydning for Selskabet.

Det samme gælder, naar Fareforøgelsen skyldes en Handling, som foretages til Afværgelse af Skade paa Person eller Ejendom under saadanne Omstændigheder, at Handlingen maa anses forsvarlig.

§ 50. Aftale om, at Fareforøgelse skal have Retsvirkning i andre Tilfælde eller i videre Omfang end hjemlet ved §§ 45-49, kan ikke paaberaabes af Selskabet. Dog kan det vedtages, at Reglerne i § 45, 2det Stykke, skal anvendes i Stedet for Reglerne i samme Paragraf, 3die Stykke, og omvendt.

Ved Tingforsikring af fremmed Interesse har Fareforøgelse hidført med Forsikringstagerens Villie, hvis den forsikrede Genstand befinder sig i hans Varetægt, samme Virkning, som om den var hidført af den sikrede. Det samme gælder ved Forsikring mod Driftstab.

Sikkerhedsforholdsregler.

§ 51. Er der i Forsikringsaftalen givet Paalæg om Forholdsregler, der før Forsikringsbegivenhedens Indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller formindske Skadens Omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det paahviler at paase Forskrifternes Gennemførelse, gjort sig skyldig i Forsømmelse med Hensyn til Overholdelsen af saadant Paalæg, har den sikrede kun Krav mod Selskabet, naar og for saa vidt det maa anses godtgjort, at Forsikringsbegivenhedens Indtræden eller Omfang ikke skyldes Overtrædelse af disse Forskrifter.

¹⁾ Vidner undladelsen af at efterkomme forskrifterne om en forsømmelighed, som lader befrygte, at forskriften også i fremtiden vil blive overtrådt, eller er der i øvrigt grund til at befrygte, at nye overtrædelser vil finde sted, kan selskabet opsige aftalen med en uges – hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds – varsel.

Aftale, der gaar ud paa i videre Omfang end angivet at fritage Selskabet for Ansvar, naar saadanne Forskrifter overtrædes, er uden Retsvirkning.

Foranstaltninger til Afværgelse af Skade.

§ 52. Den sikrede skal, naar en Forsikringsbegivenhed er indtraadt, eller umiddelbar Fare for dens Indtræden foreligger, efter Evne afværge eller begrænse Skaden samt, hvis Selskabet er forpligtet til at erstatte en Skade, for hvilken den sikrede har Ret til Erstatning hos Trediemand, træffe de til Sikring af Selskabets Dækningskrav efter Omstændighederne nødvendige Foranstaltninger, indtil Selskabet bliver i Stand til selv at varetage sit Tarv. Har Selskabet i saa Henseende givet bestemte Forskrifter, skal den sikrede saa vidt muligt følge disse.

Overtræder han forsætligt eller af grov Uagtsomhed denne Pligt, svarer Selskabet ikke for Skade, der kan antages foranlediget derved. Det kan ikke med Retstvirkning aftales, at den sikredes eller andres Undladelse af at træffe Foranstaltninger som ovenfor nævnt skal have strengere Virkninger end her foreskrevet.

§ 53. Forsikringen omfatter Tab eller Udgift, som forvoldes den sikrede ved efter Omstændighederne forsvarlig Foranstaltning af den i § 52 nævnte Art. Bestemmelsen i § 40 finder her tilsvarende Anvendelse.

Selskabet er forpligtet til at dække de nævnte Omkostninger, selv om Forsikringssummen derved overskrides.

Disse Bestemmelser gælder ikke for Kreaturforsikring.

Forsikring af Trediemands Interesse.

§ 54.⁶⁾  Er Tingsforsikring tegnet uden Angivelse af nogen bestemt Interesse, anses Forsikringen tegnet til Fordel for enhver, der som Ejer, Panthaver eller Indehaver af anden tinglig Ret, eller fordi han bærer Faren for Tingen, vil lide Tab ved, at den forringes eller gaar til Grunde. Paa Søpanteret finder denne Bestemmelse dog kun Anvendelse, hvis Panteretten er forbundet med personlig Fordring mod Pantets Ejer. Dette gælder dog ikke i forhold til en søpanthaver.

¹⁾ Er det betinget, at Forsikringen skal ophøre i Tilfælde af Ejerskifte, gælder Forsikringen dog 14 Dage – i Kreaturforsikring 3 Dage – efter Ejerskiftet i det Omfang, hvori den nye Ejer ikke gennem en af ham tegnet Forsikring har Krav paa Erstatning. Har den nye ejer bopæl i Grønland, forlænges de nævnte frister til en måned. Bestemmelsen i 1. punktum gælder ikke for søforsikring af skib.

§ 55. Forsikring af Indbo anses, hvis ikke andet fremgaar af Omstændighederne, tillige at omfatte Indbo, der tilhører Forsikringstagerens Ægtefælle, hans hjemmeboende Børn samt Personer, der hører til Forsikringstagerens Husstand og staar i personligt Tjenesteforhold til ham.

§ 56. Hvis Forsikring er tegnet til Fordel for Trediemand eller ifølge Loven dækker fremmed Interesse, er Forsikringstageren, medmindre andet følger af Retsforholdet mellem ham og Trediemand, dog i Forhold til denne berettiget til at træffe Afgørelse om Ændring, Ophævelse eller Opsigelse af Aftalen og kan med Retsvirkning modtage Opsigelse eller anden Meddelelse Forsikringen vedrørende.

Har Forsikringstageren ubeføjet foretaget saadan Disposition, er denne dog bindende i Forhold til Selskabet, medmindre dette vidste eller burde vide, at Forsikringstageren var uberettiget dertil. Dette gælder ved Søforsikring og anden Transportforsikring af Varer dog kun, for saa vidt Forsikringstageren foreviser Policen til fornøden Paategning eller godtgør, at der ikke er udfærdiget Konnossement eller Fragtbrev af saadan Art, at Afsenderen, efter at han har givet Dokumentet fra sig, ikke kan raade over Varerne.

§ 57. Naar Forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer Retten til Erstatning den, hvis Interesse Forsikringen skal dække, selv om han ikke har faaet Meddelelse om Forsikringen.

Forsikringstageren kan dog med bindende Virkning forhandle med Selskabet om Erstatning og oppebære denne, medmindre en bestemt angiven Person af Forsikringstageren er opgivet eller nogen selv har anmeldt sig til Selskabet som berettiget, eller den sikrede har en ved Tinglysning sikret Ret i den forsikrede faste Ejendom. Bestemmelsen i § 56, sidste Punktum, finder tilsvarende Anvendelse.

§ 58. Omfatter en Forsikring samtidig Ejerens og Panthaverens Interesse, kan Erstatningsbeløbet udbetales til Ejeren, naar Skaden er udbedret, en forsikret Bygning genopført, andre af Forsikringen og Panteretten omfattede Genstande genanskaffet eller lige saa betryggende Sikkerhed for Panthaverens Fyldestgørelse stillet. Det samme gælder, hvis Forsikringen dækker andre i Tingen berettigedes Interesse.

Finder Istandsættelse eller Genanskaffelse ikke Sted, bliver Erstatningsbeløbet at fordele mellem Ejeren og de andre berettigede under Iagttagelse af Regelen i § 57, 2det Stykke.

B. Søforsikring og anden Transportforsikring.

1. Søforsikring.

§ 59. Ved Søforsikring forstaas i denne Lov Forsikring mod Fare, for hvilken den forsikredes Interesse udsættes under Søtransport. Omfatter en Forsikring foruden Søfare tillige anden Fare, der staar i Forbindelse med Transporten, anses Forsikringen i sin Helhed som Søforsikring.

Som Søforsikring anses ogsaa Forsikring, der knytter sig til Skib, som er oplagt eller befinder sig paa Bedding eller i Dok, eller som ellers er stilleliggende, samt Forsikring af gods, der befinder sig i saadant Skib.

§ 60. Søforsikring omfatter, for saa vidt ingen særlig Undtagelse er gjort i Lov eller Aftale, enhver Art af Fare, for hvilken den forsikrede Interesse udsættes.

§ 61. Ved Forsikring af Kasko eller Fragt er Selskabet ansvarligt for den Erstatningspligt, der kan paahvile den sikrede imod Trediemand, hvor Skib eller Fragt hæfter for Ansvar, som skyldes Sammenstød med Skib eller Stødning mod fast eller flydende Genstand eller saadant Forhold, som ifølge Sølovens § 223 a. ligestilles med Sammenstød. Foreligger Underforsikring, finder Bestemmelsen i § 40 Anvendelse. Selskabet hæfter dog ikke for Rederens Ansvar for Skade, der som Følge af Sammenstødet er overgaaet Gods, som befinder sig om Bord i det forsikrede Skib.

§ 62. Selskabet hæfter ikke for Skade paa Skib, der alene er en Følge af Slid, Alder eller Raaddenskab, eller for Skade, som rammer Gods paa Grund af Mangler ved dettes Indpakning eller dets egen Beskaffenhed, saasom indre Skade, Svind, sædvanlig Udlækning eller Dyrs Død.

§ 63. Skade, der hidrører fra, at Skibet ved Afgangen fra sidste Havn ikke var sødygtigt, tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet med de fornødne Skibsdokumenter eller forsvarlig lastet, er Selskabet ved Forsikring af Rederens Interesse ikke pligtigt at erstatte, medmindre det maa antages, at hverken Rederen eller Skibsføreren har vidst eller burdet indse, at Mangelen forefandtes.

§ 64. Er almindeligt Havari opgjort paa behørigt Sted og paa lovlig Maade, skal det Bidrag til Havariet, som i Henhold til Fordelingen falder paa den forsikrede Interesse, tilsvares af Selskabet. Foreligger Underforsikring, finder Bestemmelsen i § 40 Anvendelse.

§ 65. Er det i Befragtningsaftalen bestemt, at almindeligt Havari skal opgøres efter andre Regler end de i Lov foreskrevne, frigøres Selskabet ikke derved, at denne Bestemmelse bringes til Udførelse, saafremt de benyttede Regler er almindelig anerkendte i international Forretningsbrug.

§ 66. Kan Skade paa den forsikrede Genstand fordres erstattet under almindeligt Havari, har den sikrede dog Ret til uden at afvente Havariopgørelsen at fordre denne Skade erstattet af Selskabet efter Reglerne om partikulært Havari.

Naar Selskabet udbetaler saadan Erstatning, indtræder det fuldt ud i den sikredes Ret mod de andre Deltagere i Havariet. Foreligger Underforsikring, finder Bestemmelsen i § 40 Anvendelse.

§ 67. Sker Transport med andet Skib end det, som efter Forsikringsaftalen skulde benyttes, er Selskabet fri for Ansvar, hvis det maa antages, at det, om det havde haft Kendskab hertil, ikke vilde have overtaget Forsikringen eller vilde have beregnet en højere Præmie, opstillet andre Vilkaar eller genforsikret en større Del af Risikoen.

Finder Forandringen Sted efter Rejsens Begyndelse, er Selskabet dog ansvarligt, hvis Forandringen er sket uden den sikredes Samtykke eller er blevet nødvendig af Hensyn til en Begivenhed, som omfattes af Forsikringen. Sker saadan Forandring uden den sikredes Samtykke, er han dog pligtig at give Selskabet Meddelelse derom, saa snart han bliver vidende om Forandringen. Forsømmer han dette, er Selskabet fri for Ansvar for Begivenheder, der indtræder efter dette Tidspunkt.

§ 68. Sker der under Rejsen Afvigelse fra den Vej, som er angivet ved Aftalen eller i øvrigt maa anses som den rette, ophører Selskabets Ansvar, medmindre Afvigelsen er foretaget uden den sikredes Samtykke.

Selskabets Ansvar ophører dog ikke, hvis Afvigelsen er blevet nødvendig af Hensyn til en af Forsikringen omfattet Begivenhed eller er foretaget til Afværgelse af Skade paa Person eller Ejendom under saadanne Omstændigheder, at dens Foretagelse maa anses som forsvarlig. Dog er Selskabet, hvis den rette Vej ikke genoptages, saa snart det er gørligt, fri for Ansvar for Skade, som under disse omstændigheder indtræffer.

Er Selskabets Ansvar ophørt i Medfør af Bestemmelserne i 1ste eller 2det Stykke, er Selskabet dog ansvarligt for Forsikringsbegivenheder, der indtræder, efter at den rette Vej er genoptaget, for saa vidt Afvigelsen har været uden Betydning for Skadens Indtræden eller Omfang.

Tilsvarende Regel gælder, naar et Skib er kommet udenfor det Farvand, som Forsikringen omfatter.

§ 69. Lider Skib eller Gods, som tilhører Rederen, Skade under Bjærgning af andet Skib eller dettes Ladning, er Selskabet fri for at erstatte Skade, der maa anses godtgjort gennem Bjærgeløn. Viser det sig efter Erstatningens Udbetaling, at Skaden helt eller delvis er godtgjort paa nævnte Maade, kan Selskabet derhos kræve en tilsvarende Del af Erstatningsbeløbet tilbagebetalt.

§ 70. Er et Skib som Følge af, at det er sunket eller strandet eller ved anden Begivenhed, som Forsikringen omfatter, kommet i en saadan Tilstand, at det ikke for rimelig Bekostning kan bjærges, eller blevet saaledes beskadiget, at det ikke er Istandsættelse værd, har den sikrede Ret til Erstatning for Totalskade.

Det samme gælder, naar Gods ved en Begivenhed, som Forsikringen omfatter, er kommet i saadan Tilstand eller er saaledes beskadiget som ovenfor nævnt eller blevet oplagt paa et Sted, fra hvilket det ikke indenfor rimelig Tid eller for rimelig Bekostning kan afhentes.

§ 71. Har der manglet Underretning om et Skib i tre Gange saa lang Tid, som gennemsnitlig medgaar til Skibets Rejse fra det Sted, fra hvilket den sidste Efterretning om Skibet havdes, til nærmeste Bestemmelsessted, dog mindst tre Maaneder, eller er Skibet forladt af Besætningen, og er det ikke inden tre Maaneder derefter kommet i den sikredes Raadighed, har den sikrede Ret til Erstatning som for Totalskade.

Samme Regel finder Anvendelse paa ombordværende Gods, naar hverken dette eller Skibet er kommet frem inden den i 1ste Stykke angivne Frist.

§ 72. Er Skib eller Gods af fremmed Magt belagt med Embargo eller opbragt eller tilbageholdt ved lignende Foranstaltning, og frigives det ikke inden 6 Maaneder derefter, har den sikrede Ret til Erstatning som for Totalskade.

Vil den sikrede benytte denne Ret, skal han underrette Selskabet derom inden 3 Maaneder efter, at han har faaet Kundskab om de Omstændigheder, der begrunder hans Ret.

§ 73. Udbetaler Selskabet Erstatning for Totalskade, indtræder det i den sikredes Ret til det, som maatte være i Behold af de saaledes erstattede Genstande, og kan fordre, at den sikrede udleverer alle ham tilgængelige, disse Genstande vedrørende Dokumenter og Bevisligheder.

Foreligger Underforsikring, har Selskabet dog kun Ret til Andel i det, der findes i Behold, efter Forholdet mellem Forsikringssummen og Forsikringsværdien.

§ 74. Indtræffer Havari flere Gange i Løbet af Forsikringstiden, erstatter Selskabet Skaden, selv om Erstatningssummerne tilsammen overstiger Forsikringssummen.

Dog har Selskabet, naar Skade er indtruffet, Ret til ved at betale hele Forsikringssummen med Tillæg af allerede paaløbne Omkostninger at befri sig for ethvert Ansvar for Begivenheder, der indtræder, eller Omkostninger, der paaløber, efter at Forsikringstageren har faaet Meddelelse om, at Selskabet vil benytte sig af denne Ret. I disse Tilfælde kommer Bestemmelsen i § 73 ikke til Anvendelse.

§ 75. Forsikringsværdien af et Skib er den Værdi, Skibet havde paa det Tidspunkt, da Selskabets Ansvar begyndte.

Hvis et Skib, da Forsikringsaftalen blev truffet, er ansat til en bestemt Værdi (takseret Police) er saadan Ansættelse bindende for Selskabet, for saa vidt det ikke godtgør, at den ansatte Værdi overstiger, hvad der med Rimelighed kan anses som Forsikringsværdien.

Værdien af forsikrede Varer ansættes uanset senere Prisforandringer til den Pris, som umiddelbart før Transportens Begyndelse paa Afgangsstedet betaltes for Varer af samme Art frit leverede i Skib, paa Banevogn eller paa andet Transportmiddel med Tillæg af 10 pCt. samt af Præmie for almindelig Forsikring og af Fragt, for saa vidt denne skal betales uden Hensyn til, om Transporten fuldføres.

§ 76. Saafremt en Forsikring i Henhold til Aftalen eller ifølge Opsigelse af anden Grund end manglende Præmiebetaling vilde ophøre paa et Tidspunkt, da Skibet er paa Søen, bortfalder Aftalen dog først ved Udløbet af den Dag, da Skibet ankommer til første Bestemmelsessted. Forlænges Forsikringen herved, kan Selskabet kræve Præmie for Forlængelsen.

2. Anden Transportforsikring.

§ 77. Anden Transportforsikring end Søforsikring omfatter, for saa vidt ingen særlig Undtagelse er gjort i Lov eller Aftale, enhver art af Fare, for hvilken den forsikrede Interesse udsættes under Transporten.

§ 78. Bestemmelserne i §§ 62, 67, 68, 72, 73, 74 og 75 finder tilsvarende Anvendelse.

C. Brandforsikring.

§ 79. Brandforsikring dækker den ved Ildsvaade foraarsagede Skade paa en af Forsikringen omfattet Genstand, selv om denne ikke kommer i Brand. Skade, foraarsaget ved Ild, der ikke kan betegnes som Ildsvaade, omfattes ikke af Forsikringen.

§ 80. Udsættes en Genstand forsætlig for Varme ved Kogning, Strygning, Tørring, Røgning eller lignende, er Selskabet ikke ansvarligt for den derved opstaaede Skade paa Genstanden, selv om den kommer i Brand.

§ 81. Hvis ikke andet er aftalt, svarer Selskabet ogsaa for Skade, som forvoldes ved Lynnedslag, selv om der ikke derved opstaar Brand, paa samme Maade som for Brandskade.

Har Selskabet overtaget Ansvar for Eksplosionsskade, der ikke er en Følge af Brand, finder Bestemmelserne om Brandforsikring Anvendelse.

§ 82. Bortkommer brandforsikrede Ting under Brand ved Tyveri eller paa anden Maade, eller beskadiges de under Forsøg paa at redde dem fra Brand, anses Skaden som Brandskade. Det samme er Tilfældet, hvis de tilintetgøres eller beskadiges for at forebygge eller begrænse en Brand under saadanne Omstændigheder, at Opofrelsen maa anses som forsvarlig. Dette gælder, selv om Branden ikke truer nogen Genstand, der falder ind under Forsikringen.

§ 83. Befinder en forsikret Genstand sig ved Forsikringsbegivenhedens Indtræden paa andet Sted end det ved Forsikringens Tegning opgivne, er Selskabet ansvarligt, medmindre det maa antages, at Selskabet, hvis det Sted, hvor Forsikringsbegivenheden indtraf, var opgivet som Forsikringssted, vilde have afholdt sig fra at tegne Forsikringen eller betinget sig højere Præmie eller andre Vilkaar eller vilde have genforsikret i videre Omfang.

Ved Forsikring af Indbo er Selskabet for et Beløb af indtil 15 pCt. af Forsikringssummen, dog ikke udover 3 000 Kr., ansvarlig for Brandskade, der indtræder, medens de forsikrede Genstande midlertidig befinder sig andetsteds i Riget end i Policen angivet, selv om Faren derved forøges.

§ 84. Gælder en Forsikring for et Tidsrum af et Aar, skal den, hvis ikke andet maa anses aftalt, betragtes som fornyet for et Aar ad Gangen, medmindre Forsikringstageren eller Selskabet har opsagt den senest en Uge før Forsikringstidens Udløb.

§ 85. Reglerne i §§ 18 og 19 gælder ogsaa, hvis Forsikringsbegivenheden fremkaldes af den sikredes med ham samlevende Ægtefælle.

§ 86. Er en forsikret fast Ejendom pantsat, kan Panthaveren, selv om Selskabets Ansvar overfor Ejeren bortfalder i Medfør af §§ 4, 6 og 50, 2det Stykke, dog kræve Dækning i den Erstatning, som ellers vilde være kommet til Udbetaling, for saa vidt han ikke kan opnaa Fyldestgørelse af Pantet eller af Skyldnerens øvrige Formue. I det Omfang, i hvilket Selskabet har betalt Erstatning til Panthaveren, indtræder det i dennes Ret mod Ejeren.

Det samme gælder, hvis Forsikringen dækker andre i Tingen berettigedes Interesse.

§ 87. ¹⁾ Bortfalder forsikringen af en fast ejendom ifølge aftale, eller nedsættes forsikringssummen, eller bringes selskabets ansvar til ophør på grund af manglende præmiebetaling eller ejerskifte, får dette først retsvirkning overfor panthaveren 14 dage – hvis panthaveren har bopæl i Grønland, en måned – efter, at han fra selskabet har modtaget meddelelse derom.

Bestemmelsen i § 51, 1ste Stykke, kan kun paaberaabes overfor Panthaveren, naar denne selv er Skyld i, at Paalæget ikke er overholdt.

I øvrigt bliver de Bestemmelser til Værn for Panthavere og andre i Ejendommen berettigede, som indeholdes i særlige Love om Bygningsbrandforsikring eller i de i Henhold til disse Love stadfæstede Vedtægter, bestaaende.

Disse Bestemmelser finder ogsaa Anvendelse paa det i §§ 37 og 38 i Lov om Tinglysning af 31. Marts 1926 omhandlede Tilbehør til fast Ejendom, for saa vidt Forsikringen omfatter saadant Tilbehør.

§ 88. Bestemmelser i Aftalen, der indeholder Afvigelse fra de i §§ 86 og 87 opstillede Regler til Beskyttelse af Panthavere, kan ikke paaberaabes af Selskabet.

D. Kreaturforsikring.

§ 89. Dør eller nedslaas et forsikret Dyr inden en Maaned efter Forsikringstidens Udløb som Følge af en af Aftalen omfattet Begivenhed, der er indtraadt i Forsikringstiden, hæfter Selskabet, som om Døden var indtraadt i Forsikringstiden.

§ 90. Hvis et Dyr dør eller nedslaas som Følge af en Sygdom eller et Ulykkestilfælde, beregnes Erstatningen efter den Værdi, Dyret umiddelbart før Døden vilde have haft, om Sygdommen eller Ulykkestilfældet ikke var indtraadt.

E. Ansvarsforsikring.

§ 91. Er der tegnet Forsikring mod Erstatningsansvar, nogen paadrager sig overfor Trediemand som Følge af en skadevoldende Begivenhed, er Selskabet forpligtet til at betale Erstatning, hvis en Begivenhed, som omfattes af Aftalen, finder Sted i Løbet af Forsikringstiden, selv om de skadelige Følger først indtræder senere.

§ 92. Omkostninger, der foranlediges af den sikredes Forsvar mod Krav fra Trediemands Side, omfattes af Forsikringen, saafremt det efter Omstændighederne maa anses for rimeligt, at den sikrede har paadraget sig dem.

Hvis den sikrede er dømt til at betale Renter af et Erstatningsbeløb, finder Reglerne i 1ste Stykke tilsvarende Anvendelse.

Er der i Aftalen fastsat en bestemt Forsikringssum, skal Selskabet betale de her nævnte Omkostninger og Renter, selv om Forsikringssummen overskrides. Er Forsikringssummen mindre end det idømte Erstatningsbeløb, er Selskabet dog kun pligtigt at tilsvare den Del af Renten, som svarer til det Erstatningsbeløb, Selskabet skal betale.

§ 93. Saafremt der for en Fordring, der hidrører fra et af Forsikringen omfattet Ansvar, foretages en Arrest forretning, er Selskabet pligtigt at stille den Sikkerhed, der er fornøden for at afværge Arresten, dog ikke udover Forsikringssummen.

§ 94. En Bestemmelse i Aftalen om, at Selskabet skal være fri for Ansvar, saafremt den sikrede uden Selskabets Samtykke udbetaler Erstatning eller godkender et fremsat Erstatningskrav, er ugyldig i det Omfang, hvori det maa anses godtgjort, at den sikrede ved at betale eller godkende Kravet kun har opfyldt sin Retspligt.

§ 95. Naar den sikredes Erstatningspligt overfor den skadelidte er fastslaaet og Erstatningens Størrelse bestemt, indtræder den skadelidte i den sikredes Ret imod Selskabet, for saa vidt han ikke er fyldestgjort.

Har flere skadelidte Krav paa Erstatningsydelsen for en Forsikringsbegivenhed, og overstiger deres for Selskabet anmeldte Krav tilsammen, hvad Selskabet er pligtigt at yde, skal de, for saa vidt ikke andet er vedtaget, fyldestgøres forholdsmæssigt.

§ 96. Naar Selskabet er vidende om en indtruffen Forsikringsbegivenhed, kan det ikke gennem Forhandlinger med den sikrede bevirke, at den skadelidtes Ret ifølge § 95 derved indskrænkes eller forspildes.

Kapitel III.⁷⁾

Livsforsikring.

Almindelige Bestemmelser.

§ 97. Livsforsikring kan tegnes paa Forsikringstagerens eller en Trediemands Liv.

§ 98. Skal Præmien betales i flere Perioder, er Forsikringstageren ikke pligtig at holde Forsikringen i Kraft gennem Betaling af de senere Præmier.

§ 99. Ønsker Selskabet at begrænse sit Ansvar i Tilfælde af Fareforøgelse, maa det i Policen tydeligt angive, hvilke bestemte Fareforøgelser der skal have Betydning, og hvilken Virkning Fareforøgelsen skal have.

§ 100. Har den, paa hvis Liv Forsikringen er tegnet, berøvet sig Livet paa et Tidspunkt, hvor Forsikringen ikke har været i Kraft uafbrudt mindst de sidste 2 Aar, er Selskabet fri for Ansvar, medmindre det maa anses godtgjort, at Forsikringen er tegnet eller paa ny sat i Kraft uden Tanke paa Selvmordet, og at dette vilde være begaaet, selv om Forsikringen ikke havde foreligget.

§ 101. Uanset at Selskabet efter en i denne Lov indeholdt Regel eller efter aftalt Vilkaar er fri for Ansvar, finder de i Henhold til Lov eller Aftale gældende Regler for Tilbagekøb af Forsikringer eller disses Omskrivning til Fripolicer Anvendelse.

Kapitalforsikring.

§ 102. Forsikringstageren kan saavel ved Forsikringens Tegning som senere indsætte en anden som begunstiget. I saa Tilfælde bliver Forsikringssummen at udbetale umiddelbart til denne.

Indsættelsen kan Forsikringstageren tilbagekalde, for saa vidt han ikke overfor den begunstigede har givet Afkald derpaa. Forsikringstagerens Ret til at tilbagekalde Begunstigelsen gaar ikke over paa hans Arvinger eller Dødsbo.

§ 103. Indsættelse af en begunstiget og Tilbagekaldelse af saadan Indsættelse er kun gyldig, saafremt den skriftlig meddeles Selskabet eller optages i eller paategnes Policen af Selskabet.

§ 104. Naar ingen begunstiget er indsat, og Forsikringssummen skal udbetales ved Forsikringstagerens Død, tilfalder den hans Dødsbo.

Har Forsikringstageren indsat en begunstiget, som ikke er hans Tvangsarving, og efterlader han sig Ægtefælle, Livsarvinger eller arveberettigede Adoptivbørn eller disses Livsarvinger, skal Forsikringssummen, for saa vidt angaar de nævnte Personers Ret til Boslod og Tvangsarvelod, behandles som tilhørende Dødsboet og som tillagt den begunstigede ved Testamente. Dette gælder dog ikke, saafremt Forsikringstageren har givet Afkald paa sin Ret til at tilbagekalde Indsættelsen af den begunstigede.

Har nogen, forinden Forsikringssummen i Medfør af § 102 er udbetalt til den begunstigede, overfor Selskabet ved Forevisning af Vielsesattest, Skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre til Forsikringstagerens i 2det Stykke nævnte efterladte og i denne Egenskab gjort Indsigelse mod, at saadan Udbetaling sker, maa Selskabet ikke udbetale Forsikringssummen, forinden det ved Forlig eller retslig Afgørelse mellem den begunstigede og de efterladte er bragt paa det rene, hvem der har Ret til Forsikringssummen. Dog har Selskabet altid Ret til at udbetale til den begunstigede indtil en Trediedel af Forsikringssummen eller, saafremt han besørger Forsikringstagerens Begravelse, et passende Beløb til Bestridelse af Udgifterne til denne.

§ 105. Ved Fortolkningen af de Bestemmelser, hvorved en begunstiget indsættes, kommer, hvis ikke andet fremgaar af Omstændighederne, følgende regler til Anvendelse, naar Forsikringssummen skal betales ved Forsikringstagerens Død.

Er Forsikringstagerens Ægtefælle indsat som begunstiget, er det den Ægtefælle, med hvem han ved sin Død levede i Ægteskab, der anses som begunstiget.

Har Forsikringstageren indsat sine Børn som begunstigede, anses hans Livsarvinger, derunder hans Adoptivbørn og disses Livsarvinger, som begunstigede, hver for den Andel, Arveloven tildeler ham.

Er Forsikringstagerens Arvinger indsat som begunstigede, tager enhver af dem Del i Forsikringssummen efter det Forhold, hvori han i Henhold til Testamente eller Loven er arveberettiget efter Forsikringstageren.

Har Forsikringstageren indsat sine _nærmeste paarørende“ som begunstigede, anses hans Ægtefælle som indsat, eller hvis saadan ikke efterlades, hans Børn, eller hvis ej heller saadanne forefindes, hans Arvinger, alt overensstemmende med de forudnævnte Regler.

§ 106. Er en bestemt Person indsat som begunstiget, bortfalder Begunstigelsen, hvis Forsikringssummen skal udbetales ved eller efter Forsikringstagerens Død, og den begunstigede ikke overlever denne.

§ 107. Skal efter Aftalen Forsikringssummen udbetales, naar Forsikringstageren enten dør eller opnaar en bestemt Alder, anses Indsættelse af en begunstiget som kun gældende for Dødsfaldet.

§ 108. Indsættelse af en begunstiget medfører ingen Indskrænkning i Forsikringstagerens Ret til at forlange Tilbagekøbsværdien eller til at overdrage, pantsætte eller paa anden Maade raade over de Rettigheder, Forsikringsaftalen hjemler ham.

Har Forsikringstageren overfor den begunstigede givet Afkald paa at tilbagekalde Begunstigelsen, anses han ogsaa at have fraskrevet sig Retten til uden den begunstigedes Samtykke at raade saaledes over Forsikringen, at den begunstigedes Ret derved indskrænkes eller forspildes.

§ 109. Saa længe Forsikringsbegivenheden ikke er indtraadt, kan den begunstigede – selv om hans Indsættelse er uigenkaldelig – ikke overdrage, pantsætte eller paa anden Maade raade over sit Krav.

§ 110. Har Forsikringstageren tegnet en Forsikring saaledes, at Forsikringssummen ikke skal udbetales umiddelbart ved hans Død, men først paa et senere Tidspunkt, eller har han tegnet en Forsikring paa en andens Liv, indtræder den begunstigede, saafremt intet andet fremgaar af Forholdet, ved Forsikringstagerens Død i dennes Ret efter Aftalen.

§ 111. Den, der ved Køb eller paa anden Maade faar en Livsforsikringspolice overdraget, erhverver derved alle de Rettigheder mod Selskabet, Aftalen hjemler. Ved Overdragelsen bortfalder Indsættelse af begunstiget, for saa vidt ikke Afkald paa Tilbagekaldelsesretten er givet.

§ 112. Pantsætter Forsikringstageren sit Krav, bortfalder ikke derved sket Indsættelse af en begunstiget. Er der ikke givet Afkald paa Retten til at tilbagekalde, staar den begunstigede tilbage for Panthaverens Ret.

Panthaveren kan, naar hans Fordring er forfalden, gøre Kravet paa Forsikringens Tilbagekøbsværdi gældende efter forud med 2 Maaneders Varsel at have opfordret Forsikringstageren til at løse pantet mod Betaling af nævnte Værdi. Er Forsikringsbegivenheden indtraadt, kan han søge Fyldestgørelse i Forsikringssummen.

Pantet anses ikke at omfatte Krav paa Bonus, der forfalder, forinden Panthaveren har søgt Fyldestgørelse.

§ 113. Retshandler vedrørende de af en Livsforsikringsaftale flydende Rettigheder mod Selskabet kan, hvis Policen ikke har faaet Paategning om Retshandelen, ikke gøres gældende overfor den, der senere i god Tro gennem Overdragelse har erhvervet saadanne Rettigheder, naar han har faaet Policen i sin Besiddelse, eller Policen har faaet Paategning om hans Ret.

§ 114. Udbetaling af Forsikringssummen eller af Genkøbsværdien eller Bestemmelse om Ændring i det bestaaende Kontraktsforhold kan ikke gøres gældende overfor de i § 113 nævnte godtroende Erhververe, medmindre Retshandelen er indgaaet i god Tro med den, der havde Policen i Hænde med formel lovlig Adkomst, og Policen enten er tilbageleveret Selskabet eller har erholdt Paategning om det stedfundne.

§ 115. Er en Police udstedt eller senere transporteret til Ihændehaveren, bliver denne ikke derved uden at oplyse sin Adkomst legitimeret overfor Selskabet til at oppebære Forsikringssummen eller til i øvrigt at raade over Forsikringen.

Indsættelse af en begunstiget kan ikke ske ved en Bestemmelse om, at Forsikringssummen skal udbetales til Ihændehaveren.

§ 116. Hverken Forsikringstagerens eller den begunstigedes Ret overfor Selskabet kan Gøres til Genstand for Retsforfølgning fra deres Kreditorers Side, jfr. dog § 117.

Er en Livsforsikringspolice overdraget, kan Erhververens Ret gøres til Genstand for Retsforfølgning fra hans Kreditorers Side, medmindre Erhververen er Forsikringstagerens Ægtefælle, eller Erhvervelsen har fundet Sted uden Vederlag. Bestemmelserne i § 117 finder i saa Tilfælde tilsvarende Anvendelse med Hensyn til de af Erhververen betalte Præmier eller – for Ægtefællens Vedkommende – med Hensyn til det Vederlag, denne maatte have erlagt for Overdragelsen.

§ 117.⁸⁾  Kommer Forsikringstageren under Konkurs, og findes det, at han i Løbet af de sidste 3 Aar inden Fristdagen til Betaling af Præmier har anvendt et efter hans Formuestilstand paa det Tidspunkt, Betalingen fandt Sted, uforholdsmæssig stort Beløb, kan Konkursboet overfor Selskabet forlange, at det for meget erlagte indbetales i Boet, for saa vidt det kan udredes af Forsikringens Tilbagekøbsværdi eller, saafremt en saadan ikke findes, af Kapitalværdien af den Fripolice, hvortil Forsikringstageren vilde have Ret paa Grundlag af de stedfundne Betalinger.

Er Forsikringssummen forfalden uden at være udbetalt inden Fristdagen, eller forfalder den under Konkursbehandlingen, kan Konkursboet under de i 1ste Stykke omhandlede Betingelser forlange en tilsvarende Del af Forsikringssummen indbetalt i Boet.

Foranstaaende Regler kommer til Anvendelse, uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om Forsikringstageren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde Begunstigelsen. Har den begunstigede erlagt Vederlag for Indsættelsen, er han berettiget til af Boet at kræve dette tilbage. Saafremt han har oppebaaret Forsikringssummen, kan Boet gøre Kravet gældende mod ham.

Renteforsikring.

§ 118. Ved Renteforsikring kommer de for Kapitalforsikring fastsatte Regler til Anvendelse. Dog frigøres Selskabet ved Udbetaling af forfaldne Renteydelser til den opgivne Rentenyder, saa længe det ikke har faaet Kundskab om, at Retten dertil er overdraget nogen anden. Dette gælder, selv om Policen ikke har faaet Paategning om Udbetalingen.

Er den, i hvis Levetid Renten skal betales, en anden end Forsikringstageren, anses han at være indsat som begunstiget.

Kapitel IV

Ulykkesforsikring og Sygeforsikring.

§ 119. Forsikring kan tegnes mod Ulykke eller Sygdom, der rammer Forsikringstageren selv eller Trediemand.

§ 120. Indtræder en Ulykke eller Sygdom, som omfattes af Aftalen, i Forsikringstiden, hæfter Selskabet ogsaa for saadanne skadelige Følger, som først viser sig senere.

§ 121. Indtræder der under Forsikringstiden Omstændigheder, der i Policen bestemt og tydeligt er angivet som fareforøgende, og er den, paa hvis Liv eller Helbred Forsikringen er tegnet, vidende derom, er Selskabet, saa længe dette medfører en Fareforøgelse, frit for Ansvar, hvis det ikke vilde have overtaget Forsikringen, saafremt de ved Ændringen hidførte Forhold havde foreligget ved Forsikringens Tegning.

Maa det antages, at Selskabet vilde have overtaget Forsikringen, hæfter det paa de Vilkaar og i det Omfang, i hvilket det mod den aftalte Præmie vilde have bibeholdt Forsikringen, om Fareforøgelsen var det bekendt. Vilde Selskabet ved Genforsikring i videre Omfang have begrænset sit Ansvar for egen Regning, nedsættes Erstatningen i samme Forhold.

Bestemmelserne i §§ 48 og 49, 2det Stykke, finder tilsvarende Anvendelse.

Aftale, hvorefter Fareforøgelse i videre Omfang skal frigøre Selskabet, er uden Retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i Stedet for det i 2det Stykke bestemte den Regel skal gælde, at Selskabet kun er ansvarligt i det Omfang, Fareforøgelsen har været uden Indflydelse paa Forsikringsbegivenhedens Indtræden eller Skadens Omfang.

§ 122. Reglerne i §§ 102-106 finder tilsvarende Anvendelse ved Ulykkesforsikring og Sygeforsikring.

§ 123. Hverken Forsikringstagerens eller den sikredes Ret overfor Selskabet kan gøres til Genstand for Retsforfølgning fra deres Kreditorers Side.

§ 124. Har den, paa hvis Liv eller Helbred Forsikringen er tegnet, forsætlig eller af grov Uagtsomhed undladt at foretage de efter Omstændighederne rimelige Foranstaltninger til Forebyggelse af Forsikringsbegivenheden eller til Formindskelse af dennes Omfang eller uden gyldig Grund ikke efterkommet de Forskrifter, som Selskabet i saa Henseende har givet ham, svarer dette ikke for den Skade, som kan antages foranlediget derved. Dette gælder dog ikke, for saa vidt Opfyldelsen af Selskabets Forskrifter vilde medføre et utilbørligt Indgreb i den paagældendes Selvbestemmelsesret.

Det kan ikke med Retsvirkning aftales, at Undladelsen skal have Retsfølger i andre Tilfælde eller i videre Omfang end ovenfor nævnt.

Kapitel V.

Útinningarreglur, skiftisreglur og revsiásetingar ²⁾

§§ 125-133. Gennemførelses- og Overgangsbestemmelser, ikki tiknar við

§ 134. ²⁾ Brot á § 3 a verður revsað við sekt.

Stk. 2. ²⁾ Feløg og aðrir løgfrøðiligir persónar verða revsaðir sambært reglunum í kapitli 5 í revsilógini.