Lov nr. 131 af 17. april 1916 om Lodsvæsenet, som senest ændret ved lov nr. 155 af 14. april 1920

Lov nr. 131 af 17. april 1916 om Lodsvæsenet, som senest ændret ved lov nr. 155 af 14. april 1920

• 1ste Kapitel. Om Lodsvæsenets Bestyrelse og Lodserne.
• 2det Kapitel. Om Lodsernes Ret til Lodsning.
• 3die Kapitel. Om Lodsningen.
• 4de Kapitel. Om Betaling for Lodsningen og Betalingens Fordeling mellem Lodserne.
• 5te Kapitel. Om Sømærker.
• 6te Kapitel Om Lodsernes Pensionering og om Jollekassen.
• 7de Kapitel. Om Lodseriernes Indflydelse paa Bestyrelsen af deres Anlilggender.
• 8de Kapitel. Om Straf for Lodser for de af dem begaaede Forseelser og om Behandlingen af Sager angaaende de i denne Lov omhandlede Forhold.
• 9de Kapitel. Om Lønninger m. m. ved Lodsvæsenet.
• 10de Kapitel. Om Lovens Omraade og Ikrafttræden.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

 

Gøre vittertligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

1ste Kapitel.

Om Lodsvæsenets Bestyrelse og Lodserne.

§ 1.

Nedlæggelse og Oprettelse af Lodserier bestemmes ved Lov. Den Minister, under hvem Lodsvæsenets Bestyrelse henhører, har, med de i Lovgivningen fastsatte Begrænsninger, den afgørende Myndighed i alle Lodsvæsenets Anliggender. Han fastsætter Antallet af Lodser ved hvert Lodseri og udfærdiger Reglementer og Takster for Lodsvæsenet samt Instruktioner for det derved ansatte Personale.

§ 2.

Lodsvæsenet bestyres af en af Kongen udnævnt Lodsdirektør.

Lodsdirektøren fører Tilsyn med samtlige Lodserier og vaager over, at Lodspersonalet paa forsvarlig Maade udfører den det paahvilende Tjeneste. I denne Hensigt skal han jævnlig enten selv inspicere Lodserierne eller lade disse inspicere af Lodsinspektøren (jfr. nedenfor).

Han ansætter Lodserne.

Han fører Tilsyn med og deciderer Lodseriernes Regnskaber.

Hos Lodsdirektøren ansættes af Ministeren en Lodsinspektør, der, foruden at inspicere Lodserierne, assisterer Lodsdirektøren i den daglige Virksomhed og under Lodsdirektørens Fraværelse varetager hans Forretninger, samt det fornødne Kontorpersonale.

§ 3.

Københavns Lodseri bestyres af en af Ministeren ansat Lodskaptajn.

Ved andre større Lodserier, hvor det maatte anses ønskeligt, ansætter Ministeren en Lodsoldermand til at bestyre Lodseriet. Lodskaptajnen og Lodsoldermændene tager Part i Lodsfortjenesten efter de gældende Regler.

Lodskaptajnen ved Københavns Lodseri er ikke pligtig til selv at deltage i Lodsningen, og Lodsoldermændene skal kun deltage personlig i Lodsningen og Vagttjenesten, naar Tjenesten gør dette nødvendigt.

 

§ 4.

Ved andre end de i § 3 omhandlede Lodserier, hvor der er ansat mere end 1 Lods, skal Lodsdirekteren beskikke en af Lodserne til Lodsformand.

Lodsformanden har de samme Forretninger som Lodsoldermanden, men deltager i Lodsningen og Vagttjenesten efter Tur med de andre Lodser; dog kan den Minister, under hvem Lodsvæsenets Bestyrelse hører, naar Forholdene ved et Lodseri gør det ønskeligt, indskrænke hans Pligt til Delagtighed i Lodsningen til at gælde i samme Omfang som Lodsoldermændenes.

Han faar af Lodsfortjenesten den ved Lodseriets særlige Reglement bestemte Betaling for Regnskabsførelsen m. v.

§ 5.

Bogholderforretningerne ved Københavns Lodseri varetages af en af Ministeren ansat Bogholder. Han faar af Lodsfortjenesten den ved Lodseriets særlige Reglement bestemte Betaling. Til denne Post har dertil egnede Lodser fortrinsvis Adgang.

§ 6.

Lodseriernes Regnskaber revideres af en af Ministeren ansat Revisor.

§ 7.

For at ansættes som Lods skal den paagældende som Regel være over 25 Aar gammel og have erhvervet Styrmandsbevis samt være i Besiddelse af godt Helbred og normalt Syn og Hørelse. Han skal være en ædruelig, paapassende og kyndig Sømand; der forstaar at manøvrere saavel med Dampskib som med Sejlskib, og derhos være nøje bekendt med Lodseriets Farvande og Forholdene i disse. Undtagelsesvis kan der ved mindre Lodserier ses bort fra Fordringen om Styrmandsbevis. Fortrinsvis Adgang til at komme i Betragtning har, for saa vidt de i øvrigt fornødne Kvalifikationer er lige, den, der har bestaaet nogen videregaaende Eksamen af de ved Lovgivningen om Navigationsundervisningen anordnede, og som har faret som Styrmand eller erhvervet Bevis som Skibsfører.

Lodserne og de i § 8, 3die Stykke, omtalte faste Hjælpelodser afskediges af Ministeren; dog kan en Lods med under 2 Aar Tjeneste afskediges af Lodsdirektøren, naar han viser sig uskikket til Lodstjenesten.

§ 8.

Naar der ved et Lodseri i enkelte Tilfælde er Brug for flere Lodser, end Lodseriet raader over, eller i Lodsernes forfald kan Lodseriet benytte Hjælpelodser.

Hvis et Lodseri ønsker at benytte en bestemt Hjælpelods til Besørgelse af forefaldende Lodsninger, naar ingen Lods er til Stede, skal Lodsdirektørens Samtykke dertil indhentes.

Paa Steder, hvor det er ønskeligt at have Lods, men hvor det ikke kan anses for nødvendigt at oprette et Lodseri, kan Lodsdirektøren antage en fast Hjælpelods der er underkastet Lodsdirektørens Kontrol, og som maa rette sig efter den Lodserne givne Instruks, hvor denne kan finde Anvendelse.

En Hjælpelods har med Hensyn til Lodsningen samme Ansvar som en Lods, ligesom hans Rettigheder ligeoverfor Skibsførere, Lejlighedslodser o.a. er de samme.

§ 9.

Som Betingelse for Ansættelse under Lodsvæsenet fordres, at de paagældende har Indfødsret og ikke er dømte for nogen i den offentlige Mening vanærende Handling.

Lodskaptajnen, Lodsoldermænd og Lodser skal angaaende deres Forhold i Tjenesten aflægge et løfte efter en af Ministeren foreskreven Formular.

Naar en Lods er ansat, meddeler Lodsdirektøren ham Lodspatent og Lodskilt til Bevis for at han er berettiget til at udføre Lodsning efter de gældende bestemmelser.

 

§ 10.

Det ved Lodsvæsenet ansatte Personale er forpligtet til at bistaa Karantænevæsenet og Toldvæsenet. Det er fritaget for alle kommunale Ombud, der skal udføres personlig.

 

2det Kapitel.

Om Lodsernes Ret til Lodsning.

§ 11.

Lodstvang kan i danske Farvande ordentligvis kun paabydes, naar det af Hensyn til den almindelige Skibsfart og Samfærdsel maa anses for nødvendigt, at Sejladsen i en Kanal, gravet Rende, Havn eller et særlig vanskeligt eller snævert Farvand foregaar med mere end almindelig Forsigtighed eller Kyndighed. Ministeren kan i saa Tilfælde bestemme, at Skibene skal være pligtige til paa saadanne Steder at tage Lods i den Udstrækning, som findes nødvendig.

Naar Hensynet til Statens Interesser gør en saadan Foranstaltning paatrængende nødvendig kan Ministeren midlertidig paabyde Lodstvang, selv om de i første Stykke af denne Paragraf omhandlede Betingelser ikke er til Stede. Saa længe Lodstvang bestaar i noget Farvand i Medfør af denne Bestemmelse, udredes Betalingen for Lodsningerne m. v. i det paagældende Farvand efter Ministerens Bestemmelse helt eller delvis af  Statskassen.

§ 12.

En Skibsfører, der vil lodses, maa, for saa vidt traktatmæssige Overenskomster ikke bestemmer anderledes, ikke benytte andre end de autoriserede Lodser til Lodsning i nedennnævnte Farvande:

1)   danske Havne og paa dansk Søterritorium,

2)   Gennemsejlingsfarvande, der begrænses af dansk Søterritorium paa den ene eller paa begge Sider,

3)   fra dansk Søterritorium eller dansk Havn, til andet dansk Søterritorium eller anden dansk Havn, og

4)   fra dansk Søterritorium under Vejs til Nordsøen og Østersøen,

medmindre ingen Lods kommer til Stede, efter at Skibet paa befalet Maade har tilkaldt Lods (jfr. § 20), thi da staar det Skibsføreren frit for at benytte enhver farvandskendt Person som Lejlighedslods for den Betaling, hvorom han kan komme overens med den paagældende. I alle andre Tilfælde maa Skibsføreren under Sejlads i de anførte Farvande ikke have eller tage nogen saadan farvandskendt Person om Bord, hvis Ophold i Skibet, enten fordi han tidligere har sejlet som "Kendtmand" eller af andre Grunde, lader formode, at han optræder som "Kendtmand".

En saadan Lejlighedslods er pligtig til straks at underrette Skibsføreren om, at han ikke er ansat Lods, samt at Signalet efter Lods (se § 20) vedblivende skal vises, indtil enten den ansatte Lods er kommet om Bord, eller Skibet er bragt til Ankers. Undlader han at give Skibsføreren disse Oplysninger, vil han være ifaldet Bødestraf fra 20 indtil 50 Kr. Hvis Skibsføreren under Lejlighedslodsens Ophold om Bord desuagtet stryger Lodssignalet tidligere, vil saavel han som Lejlighedslodsen være ifaldet Bødestraf fra 20 indtil 50 Kr.

Det er Lejlighedslodsens Pligt under Opholdet om Bord at holde nøje Udkig efter den rette Lods, og naar denne kommer til Stede, inden Skibet er kommet til Ankers eller er naaet saa langt, som det skulde lodses, skal han modtages om Bord, og han overtager da straks Lodsningen. Betalingen for den hele Lodsning erlægges efter Taksten og deles mellem Lodsen og Lejlighedslodsen i Forhold til den Vejlængde, som hver har lodset.

De i denne Paragraf indeholdte Regler skal i intet Tilfælde være til Hinder for, at en Skibsfører drager fuld Nytte af det Farvandskenskab, som nogen af de til Skibet hørende, faste Dæksbefalingsmænd maatte være i Besiddelse af, ligesom de ej heller skal være tit Hinder for, at Skibsføreren paa tilsvarende Maade ved Navigeringen benytter enhver anden til Skibsmandskabet hørende Persons Bistand, for saa vidt den paagældende i den sidst forløbne Maaned uafbrudt har været forhyret med vedkommende Skib. Ministeren er derhos bemyndiget til saavel i Almindelighed som i enkelte Tilfælde at frafalde den sidstnævnte Betingelse, naar særlige Omstændigheder taler derfor.

Hvis en Skibsfører udenfor de i denne Paragrat nævnte tilladelige Tilfælde lader nogen af de nævnte farvandskendte Personer, der ikke er Lodser, ledsage eller lodse Skibet i de i Begyndelsen af denne Paragraf nævnte Farvande, skal han til det forurettede Lodseri betale de bestemte Lodspenge efter Taksten eller, hvor Lodspenge ikke er bestemte i Taksterne, men Betalingen beror paa fri Overenskomst mellem ham og den farvandskendte Person, saa meget som ved Overenskomsten er fastsat, og desuden bøde første Gang fra 50 indtil 100 Kr. og i Gentagelsestilfælde fra 100 indtil 200 Kr.

§ 13.

Befindes udenfor de i § 12 som tilladelige nævnte Tilfælde nogen farvandskendt Person, hvis Ophold i Skibet, enten fordi han tidligere har sejlet som "Kendtmand”, eller af anden Grund, lader formode, at han optræder som "Kendtmand", at ledsage eller lodse Skibet i de i samme Paragraf nærmere betegnede Farvande, skal han til det paagældende Lodseri betale de takstmæssige Lodspenge eller, hvor Lodspenge ikke er bestemte i Taksterne, men Betalingen beror paa fri Overenskomst mellem ham og Skibsføreren, saa meget som ved Overenskomsten er fastsat, og desuden bøde første Gang fra 50 indtil 100 Kr. og i Gentagelsestilfælde fra 100 indtil 200 Kr.

§ 14.

Hvis nogen uvedkommende bruger de anordnede Fartøjs-Lodstegn eller bærer det for Lodserne anordnede Skilt, skal han bøde første Gang fra 20 indtil 50 kr. og i Gentagelsestilfælde fra 40 indtil 100 Kr., og desuden skal han have de uberettiget benyttede Genstande forbrudt til vedkommende Lodseri.

§ 15.

Hvis en skibsfører undlader at benytte Lods paa et Sted, hvor der er Lodstvang (jfr. § 11 ), og ikke kan bevisliggøre, at han saa betimelig har tilkaldt Lods, at denne kunde være kommet ud til ham, skal han til vedkommende Lodseri erlægge den takstmæssige Lodsbetaling.

Har skibsføreren derimod betimelig tilkaldt Lods, men ikke faaet nogen, eller har Naturforholdene eller andre Omstændigheder gjort det umuligt for Lodserne at komme ud eller paa nogen Maade at vejlede Skibet, da skal han ikke erlægge Lodspenge.

Paa Steder, hvor der er Lodstvang, maa intet Skib ind- eller udklareres af Toldvæsenet, førend Skibsføreren beviser, at han har betalt de takstmæssige Ind- eller Udlodsningspenge. Skulde Skibsføreren erklære, at han, førend han betaler lodspengene, vil indgive Klage eller føre Proces derom, maa han dog ikke klareres, førend han har stillet antagelig Sikkerhed for Lodspengene og Sagens Omkostninger samt ved en skriftlig og med to Vitterlighedsvidner undertegnet Erklæring opgivet en paa Stedet bosat Mand, for hvem Klage og Stævning skal kunne forkyndes med lovlig Virkning.

§ 16.

En Lods fra et andet Lodseri maa ikke paatage sig Lodsning ind i nogen Havn, hvor Lodser er ansatte, medmindre saadant udtrykkelig er hjemlet ved det for hans Lodseri gældende Reglement, eller vedkommende Havns Lodser ikke kommer til Stede, men ellers er Lodserne berettigede til at lodse til alle de i Reglementet for deres eget Lodseri nævnte Steder, uden at noget andet Lodseri kan lægge dem Hindringer i Vejen.

Lodserne er berettigede til med Skibsførerens Samtykke at forblive om Bord i det Skib, som de har lodset, og lodse det tilbage til det Sted, hvorfra de har lodset det, men ellers maa Lodserne ikke tage Returlodsninger, medmindre det sker efter Overenskomst mellem vedkommende Lodserier, eller ingen Lodser er til Stede paa Ankomststedet; dog skal vedkommende Minister, selv om ingen saadan Overenskomst er indgaaet, være bemyndiget til, hvor det findes hensigtsmæssigt, at bestemme, at 2 Lodserier skal have gensidig Ret til Returlodsning.

§ 17.

Hvis en Lodsning afbrydes derved, at vedkommende Skib under Vejs maa benytte et andet dansk Lodseris Lods, vil Skibets derpaa følgende videre Lodsning, derunder ogsaa en Returlodsning, være at betragte som en ny Lodsning og at foretage af det Lodseri, der ifølge de gældende reglementariske Bestemmelser eller mulige Overenskomster er nærmest berettiget dertil.

3die Kapitel.

Om Lodsningen.

§ 18.

Lodserne skal, saa længe Søen er aaben, have Udkig paa passende Steder efter ankommende Skibe, og saa snart et Skib gør Signal efter Lods, hurtigst muligt bestræbe sig for at komme om Bord paa samme. Er en Lods ikke sikker paa, hvorvidt et Skib har gjort eller gør Signal efter Lods, er det desuagtet hans Pligt at gaa skibet i Møde.

Lodsen skal under almindelige Forhold søge det ham nærmeste Skib, som gør Lodssignal.

§ 19.

Ministeren skal være bemyndiget til, naar saadant efter de stedlige Forhold findes formaalstjenligt, at paabyde, at større Lodserier, eventuelt med Tilskud af Statskassen, skal holde Fartøjer med Lodser stationerede paa passende Steder for hurtigere at kunne sende Lods til de Skibe, der gør Signal efter Lods. Hvor et Fyrskib eller anden udliggende Fyrstation kan benyttes til saadan Udstationering, bør saadant ske, og i saa Fald skal Lodseriet ikke bidrage til Udgifterne ved Skibet eller Stationen, derunder indbefattet de nødvendige Indretninger til Lodsernes Ophold om Bord eller paa Stationen.

§ 20.

Den Skibsfører, som vil have Lods, skal derom betimelig gøre Signal fra Skibet.

Hvilket Signal der fra Skibene skal gives for Lods om Dagen og om Natten, bestemmes ved kongelig Anordning.

Naar Lodsen er kommet om Bord, skal Lodssignalet straks borttages.

Naar en Skibsfører vil have Lods fra det Sted, hvorfra han gaar ud, skal han betimelig forud bestille ham hos vedkommende Lodseri.

Kalder en Skibsfører ikke paa befalet Maade Lods om Bord, da er Lodsere ansvarsfri, hvis nogen Ulykke skulde indtræffe.

§ 21.

Enhver Lods skal, naar han forretter Lodsning, have det anordnede Lodsskilt hos sig, og for at de søfarende kan kende Lodsfartøjerne, skal disse stedse, naar de gaar ud paa Lodsning, føre de anordnede Kendetegn.

Endvidere skal Lodserne, naar de forretter Lodsning, stedse have hos sig Lodseriets særlige Reglement og Takst samt nogle Lodssedler og et Uddrag at denne Lov.

§ 22.

Naar en Skibsfører har gjort Signal efter Lods, skal han bestræbe sig for ved sine Manøvrer med skibet at bidrage til, at Lodsen paa bekvemmeste og hurtigste Maade kan komme om Bord.

Hvis Naturforholdene eller andre Omstændigheder forhindrer Lodsen fra at komme om Bord i Skibet, skal han med Lodsbaaden saa vidt muligt holde sig forud for dette og lodse det ved Tegn.

§ 23.

Når en lods er kommet om Bord i et Skib for at lodse det, skal han saa snart det kan lade sig gøre, forhøre sig om Skibets Dybgaaende og Størrelse i Brutto Register Tons samt begære saadanne andre Oplysninger om Forhold vedrørende Skibet, som kan være til Nytte ved Lodsningen, og endvidere forlange de efter Karantænelovgivningen paabudte Spørgsmaal besvarede samt Oplysning om, hvorvidt Skibet medfører brandfarlige og eksplosive Stoffer. Lodsen skal desuden ved Lodsning i en Havn meddele Skibsføreren de Bestemmelser i vedkommende Havnreglement, der kan komme til Anvendelse under Sejladsen i Havnen. Skibsføreren er pligtig at meddele Lodsen alle de forlangte Oplysninger og Besvarelser, og hvis der da formedelst urigtig eller mangelfuld Angivelse tilstøder Skibet noget Uheld, skal Lodsen være uden Ansvar. Angiver Skibsføreren Skibets Dybgaaende eller Størrelse mindre, end de virkelig er, skal han bøde fra 25 indtil 100 Kr. og derhos betale Lodsningen efter Skibets virkelige Dybgaaende og Størrelse.

§ 24.

Om Bord paa Skibet erholder Lodsen, foruden takstmæssig Lodsbetaling eller Betaling efter Overenskomst, hvor Takst ikke findes, endvidere fri Kost samt et passende Sted at hvile paa, naar han har Tid og Lejlighed dertil. Ønsker Lodsen at have en Medhjælper om Bord under Lodsningen, meddeler han dette til Skibsføreren, og Medhjælperen erholder da ligeledes fri Kost og et passende Hvilested, men ingen Betaling.

Under almindelige Forhold er Skibsføreren paa Lodsens Forlangende pligtig at tage Lodsbaaden paa Slæb og give de dertil fornødne Slæbere. Er Forholdene imidlertid af den Beskaffenhed, at det kan medføre Ulempe eller Fare for Skibet eller Fartøjet at have dette paa Slæb, kan Skibsføreren nægte det, men han maa i saa Fald erstatte Lodsen de Udgifter, der derved forvoldes ham.

§ 25.

Lodsen udfører Lodsningen paa sit An- og Tilsvar ved betimelig at tilkendegive og se udført alt, hvad der med Hensyn til Skibets Navigering og Manøvrering kan tjene til at bringe Skibet sikkert frem.

Over Skibets Mandskab har Lodsen ingen Befalingsret; men hvis den befalende ikke med tilbørlig Hurtighed besørger udført, hvad Lodsen forlanger angaaende Navigering og Manøvrering, da er Lodsen uden Ansvar.

Det er Skibsførerens Pligt at lade holde Udkig, medens Lodsen er om Bord. Hvis dette forsømmes, og Skibsføreren ikke betimelig advarer Lodsen, er denne ikke ansvarlig for den Skade, som maatte foraarsages ved Paasejling.

§ 26.

Naar en Lods formedelst Mørke, Taage eller andre Omstændigheder ikke kan se Fyr, Mærker m. m., eller Skibet ikke er manøvredygtigt, og Lodsen af disse eller lignende Aarsager eller paa Grund af andre ham utilregnelige Forhold, f. Eks. for lav Vandstand, ikke med Sikkerhed kan paatage sig Lodsningen, skal han erklære dette for Skibsføreren. Forlanger Skibsføreren desuagtet at lodses, skal Lodsen i Overværelse af mindst to af Skibsmandskabet erklære ikke med Sikkerhed at kunne paatage sig  Lodsningen, og denne sker da uden Ansvar for Lodsen.

§ 27.

Lodsen skal lodse Skibet ind i eller til den Havn eller det Sted, Skibsføreren forlanger, og hvorhen han ifølge det særlige Reglement er pligtig at lodse, hvis ikke forholdene skulde gøre det umuligt. I saa Fald skal Lodsen underrette Skibsføreren herom og endvidere oplyse ham om Forholdene ved den eller de Havne eller Ankerpladser, til hvilke han efter Omstændighederne kan bringe Skibet.

Lodsen maa, medmindre en anden Lods, hvor Afløsning finder Sted, er kommet om Bord og har antaget sig Skibets videre Lodsning, ikke forlade Skibet, førend det er kommet sikkert til Ankers eller i Havn, hvorved han skal paase, at Skibet kommer til at ligge saaledes, at det saa lidt som muligt hindrer andre Skibes eller Fartøjers Sejlads.

Naar et Skib udlodses, maa Lodsen ikke uden Skibsførerens Samtykke forlade det, førend han har bragt det saa vidt, som han er pligtig at lodse det, medmindre Skibet af Forholdene nødsages til at vende tilbage til Lodsens Station; thi da er han berettiget til at forlade Skibet, naar Skibsføreren ikke umiddelbart efter Tilbagekomsten har Brug for ham.

§ 28.

Hvis Skibet under Lodsningen kommer paa Grund, maa Lodsen ikke for at tilkalde Hjælp eller af anden Aarsag forlade Skibet uden med Skibsførerens Samtykke. Lodsen er pligtig til uden særlig Betaling at bistaa Skibsføreren med at bringe Skibet flot.

Naar et Skib uden Lods om Bord er kommet paa Grund, og Skibsføreren derefter hejser Signal efter Lods, skal Lodsen vel komme til Stede, men er ikke pligtig at overtage nogen Lodstjeneste ved Skibet, førend dette er kommet flot. Ønsker Skibsføreren paa anden Maade Lodsens Bistand, medens Skibet staar paa Grund, maa Lodsen ikke vægre sig ved at yde den, og han maa da om Betalingen komme overens med Skibsføreren. Hvis Skibsføreren efter at have udkaldt Lodsen ikke vil benytte dennes Tjeneste, maa han til Lodsen erlægge den i § 35 anførte Betaling.

§ 29.

Hvis Lodsen skal i Land ved et andet Lodseri og ikke har sit Fartøj med, og Skibsføreren ikke vil benytte Skibets Fartøj til Landsætningen, bør han betids lade hejse Signal efter Lodsfartøj, som, naar det kommer til Skibet, skal være pligtigt at ilandsætte den om Bord værende Lods og dennes Medhjælper, om han har haft en saadan med. Skibsføreren maa ikke forvolde Lodsen unødigt Ophold om Bord, efter at Lodsningen er endt, og skal bestræbe sig for ved sine Manøvrer at gøre Lodsens Aftagning og Landsætning saa let som mulig.

§ 30.

Lodsen skal advare Skibsføreren mod at udkaste Ballast, Aske eller andet i Havn eller paa noget andet Sted, hvor det kan være til hinder for Sejladsen eller paa anden Maade volde Skade. Han skal paavise de Steder, som er anviste til en saadan Udkastning, eller give Oplysning om, hvor  dette uden hinder for Sejladsen kan ske.

Hvis det fra en Lodsstation opdages, at der fra et Skib udkastes Ballast, Aske eller andet paa et Sted, hvor saadant ikke maa ske, skal Lodseriet snarest muligt melde dette for Øvrigheden. Skibsføreren maa da udrede Udgifterne ved Bortfjernelsen af det udkastede. Hvis Skibet ikke var i overhængende Fare, da der kastedes Ballast, Aske eller andet over Bord, og Skibsføreren derhos ikke selv har gjort Anmeldelse derom ved første mulige Lejlighed, skal han være ifalden Straf af Bøde fra 20 til 50 Kr.

Ligeledes skal Lodseriet, naar det fra en Lodsstation opdages, eller det paa anden Maade erfares, at der uden Bemyndigelse foretages Opmaalinger paa dansk Søterritorium, uopholdelig gøre Anmeldelse herom til Øvrigheden, og den skyldige straffes med Bøde fra 50 til 100 Kroner eller med simpelt Fængsel. Er det et fremmed Regeringskib, der foretager saadan Opmaaling, skal Sagen hurtigst muligt indberettes til Ministeriet og Lodsdirektøren.

Skibsførere, som paa dansk Søterritorium prajes af en Lods, er pligtige under en Bøde af fra 10 indtil 25 Kroner at opgive ham Skibets Hjemstavn, Navn, Afgangs- og Bestemmelsessted.

4de Kapitel.

Om Betaling for Lodsningen og Betalingens Fordeling mellem Lodserne.

§ 31.

Betalingen for de Lodsninger, som Lodserne efter de vedkommende Reglementer er pligtige at foretage, erlægges efter de til enhver Tid gældende af Ministeren fastsatte Takster, der udarbejdes efter Skibenes Størrelse (i Brutto Register Tons) og Dybgaaende, den lodsede Vejlængde og Farvandets større eller mindre Vanskelighed, saaledes at Betalingen kan fastsættes forholdsvis højere for Skibe, hvis Dybgaaende nærmer sig det største, hvormed et Farvand kan besejles.

Ministeren er bemyndiget til at tilstaa Nedsættelse i Lodsbetalingen for Skibe, der er i regelmæssig Fart og derunder ordentligvis benytter Lods.

Den ved Taksterne fastsatte Betaling for Lodsernes Landsætning og Hjemrejse er for hver af de paagældende Lodsninger ens for alle Skibe uden Hensyn til deres Størrelse og Dybgaaende.

I Tiden fra 1. April til 30. September, begge Dage indbefattede, beregnes Lodspengene efter Sommertakst, i den øvrige Tid af Aaret efter Vintertakst. For en Lodstur, der falder i begge Tidsrum, anvendes den Takst, som gælder for det Tidspunkt, da Turen paabegyndtes.

Lodspengene beregnes efter Vintertakst en Trediedel højere end efter Sommertakst.

Føreren af et Skib, der følger efter et andet, som har Lods om Bord, skal ikke betale Lodspenge.

Regeringsskibe erlægger, naar de benytter Lods, samme Betaling derfor som private Fartøjer.

Betalingen for de Lodsninger, som Lodserne efter de vedkommende Reglementer ikke er pligtige at foretage, men som det er dem tilladt at paatage sig, erlægges efter Overenskomst, med mindre anderledes er bestemt i Lodseriets Reglement eller Takst.

Naar Lodsen paa Grund af Naturforholdene eller andre Omstændigheder ikke har kunnet komme om Bord i det lodssøgende Skib, men har lodset det ved Tegn fra Lodsbaaden (jfr. § 22), eller naar Skibet er lodset ved Signaler fra Land, fordi Forholdene har umuliggjort Lodsning paa anden Maade, erlægges takstmæssig Lodsbetaling som for udført Lodsning.

For Lodsning under Bugsering gælder følgende Regler:

A. Naar Lods benyttes under Bugsering i Lodsfarvande - med eller uden Lodstvang - betales kun Lodspenge af det eller de bugserede Fartøjer (Skibe, Pramme, Lægtere el. lign.), medmindre det bugserende Fartøj har ønsket Lods til egen Vejledning, i hvilket Tilfælde ogsaa dette betaler Lodspenge.

Lodspengene betales efter hvert Fartøjs Brutto-Tonnage og Dybgaaende, men for egentlige Sejlskibe af 500 Tons og derunder erlægges Betalingen med nedsatte Lodspenge, nemlig med ¾ Del af den i Takstbogen anførte Takst. De nedsatte Lodspenge beregnes kun for den Del af Strækningen paa hvilken der er lodset, mens Skibet var under Bugsering.

Betalingen af Hjemrejse- og Etmaalspenge, hvis saadanne skal erlægges, deles mellem de bugserede Fartøjer.

B. Naar Lods ikke benyttes under Bugsering i Lodsfarvande, hvor der er Lodstvang, erlægges Lodspenge efter Reglerne i § 15 for hvert af de Fartøjer, som i paagældende Farvande er Lodstvang underkastede, og uden den i Pkt. A. nævnte Nedsættelse af Lodspengene for Sejlskibe.

C. Naar Lods ikke benyttes under Bugsering i Lodsfarvande, hvor der ikke er Lodstvang, skal Lodsernes Eneret til Lodsning anses for krænket, naar en i det paagældende Farvand ukendt Fører af et Fartøj lader sig bugsere gennem Farvandet uden at benytte Lods, og der vil da kunne gøres Ansvar gældende i Henhold til §§ 12 og 13. For Dampskibe, Lægtere og Pramme, der under Bugseringen ikke er blevet prajet af vedkommende Lods, gælder dette Ansvar dog kun 3/4 Del af de paagældende Lodspenge.

Naar en Fører som saadan mindst 4 Gange indenfor et Tidsrum af 3 paa hinanden følgende Aar har benyttet Lods i et Farvand, skal han ikke mere anses som ukendt i det paagældende Farvand, men har da Ret til i dette at lade sig bugsere uden at benytte Lods.

Paa Forespørgsel af Stedets Lodser skal Føreren - ved Forevisning af Journal, Lodskvitteringer, Erklæring fra vedkommende Lodseri el. lign. - oplyse, om han opfylder de foreskrevne Betingelser for under Bugsering at være fritagen for at benytte Lods. Undlader Føreren at besvare Forespørgselen, eller viser det sig, at hans Oplysninger i Anledning af Forespørgselen er urigtige, bliver han i hvert Tilfælde at anse efter § 12.

Ovenstaaende Fordring om Farvandskendskab kræves dog ikke af Førere af nedennævnte Fartøjer, der altsaa kan lade sig bugsere uden at tage Lods eller uden at skulle betale Lodspenge:

a)    1. Fartøjer under 80 Brutto Register Tons,

2.    Fartøjer mellem 80 og 150 Register Tons, for saa vidt dette er hjemlet ved vedkommende Lodseris Takst, og saafremt det bugserende Fartøj er et til Slæbning indrettet Fartøj, der til Fremdrivning benytter Damp- eller anden Maskinkraft af 20 effektive Hestekræfter eller derover,

b)   alle Fartøjer

1. gennem Sundet og Bælterne,

2. fra en Ankerplads eller Fortøjningsplads til en anden indenfor samme Havn,

3. ved Ind- og Udpassage af den Havn, hvori de er hjemmehørende, naar de bugseres af eget Rederis Fartøj,

c)    tomme og ballastede Fartøjer under 225 Brutto-Register Tons gennem alle Gennemsejlingsfarvande.

Naar en Fører tager Bugserhjælp, skal Bugserfartøjets Fører, om muligt inden Bugseringens Begyndelse, eller saa snart det lader sig gøre, oplyse ham om, under hvilke Betingelser han er lodspligtig; undlader Bugserfartøjets Fører dette, bliver han at anse efter § 13 saafremt Føreren viser sig uberettiget til at have ladet sig bugsere uden Lods.

§ 32.

De i Taksterne nævnte Tons er Brutto-Register Tons.

For Skibe, der ikke er maalte, benyttes ved Beregningen af Lodspengene Deplacementet.

Naar under samme Lodsning Dybgaaendet forandres, beregnes Betalingen for hele Lodsningen efter det største Dybgaaende.

Har et Skib under en Lodsning haft Sænkekøl, Sværd eller lignende nedfiret, beregnes Lodspengene efter det derved forøgede Dybgaaende; i modsat Fald beregnes de efter det egentlige Skibs Dybgaaende.

§ 33.

Naar en Lods efter Signal eller Bestilling til fastsat Tid er kommet om Bord i et Skib, men Lodsningen ikke paabegyndes inden 1 Time derefter, er Lodsen berettiget til for hver efterfølgende Time eller paabegyndt Time, indtil Lodsningen begynder, at oppebære Godtgørelse (Timepenge).

Varer Lodsningen længere end 24 Timer, tilkommer der Lodsen, foruden den takstmæssige Lodsbetaling, Betaling for hvert paafølgende Etmaal eller paabegyndt Etmaal (Etmaalspenge).

Naar Lodsningen betales efter Overenskomst, kommer foranstaaende Bestemmelser ikke til Anvendelse.

Naar et Skib ligger ved Land, og en Lods efter Bestilling indfinder sig til bestemt Tid, men Skibsføreren ej vil gøre Brug af ham, tilkommer der Lodsen Godtgørelse for hver Gang, han saaledes møder, hvorhos han er berettiget til de herved nødvendige Hen- og Hjemrejsepenge.

Ønsker en Skibsfører at have en Lods om Bord i kortere eller længere Tid forinden Skibets Afgang, og det er muligt for Lodseriet at afgive Lods, erlægges Betalingen herfor efter Overenskomst.

Naar der til bestemt Tid og Sted er bestilt Lodsbaad ud til Aftagning eller Ombordsætning af Lods, og Baaden har ventet paa Stedet i 6 Timer efter Bestillingstiden, tilkommer der Lodseriet Godtgørelse for hver Times eller paabegyndt Times yderligere Ventetid.

Naar Landsætning af Lods sker ved dertil udkaldt Lodsbaad fra et andet Lodseri erlægges de for dette Lodseri i Taksten fastsatte Landsætningspenge. Derimod erlægges Landsætningspenge ikke, naar Skibet selv besørger Lodsen sat i Land, eller naar Lodsen aftages med Lodsfartøj, der er tilkaldt for at sætte Lods om Bord til Skibets videre Lodsning, eller naar Skibet har medbragt Lodsens eget Fartøj.

De af ovenfor nævnte Betalinger og Godtgørelser, der ikke skal erlægges efter Overenskomst, fastsættes i Lodstaksterne.

§ 34.

Bliver en Lods paa Grund af Naturforholdene eller af anden ham utilregnelig Aarsag ført længere end til det Sted, hvor Lodsningen skulde være tilendebragt, skal Skibsføreren, foruden de fastsatte Lodspenge m. m. for den udførte Lodsning, betale Lodsen Etmaalspenge for den Tid, han efter Lodsningens Tilendebringelse har været om Bord, og endvidere for den Tid, det efter Rimelighed kan antages, at han behøver til sin Hjemrejse.

Endvidere skal Skibsføreren godtgøre saavel Lodsen som dennes Medhjælper alle de med et mulig nødvendiggjort Ophold paa Ankomststedet og med deres Hjemrejse forbundne Udgifter.

§ 35.

Naar der fra et Skib er gjort Signal efter Lods, men Skibsføreren derefter bestemmer sig til ikke at benytte Lods, skal Skibsføreren, selv om Lodssignalet, inden Lodsen er kommet om Bord, er strøget, betale til Lodsen dobbelt saa meget som de i Taksten fastsatte Landsætningspenge.

§ 36.

Hvis en Skibsfører under eller efter endt Udlodsning forlanger at vende tilbage til Udgangsstedet eller til Ankerplads i dets Nærhed, tilkommer der Lodsen Betaling saavel for Udlodsningen som for Tilbagelodsningen. Derimod tilkommer der ham kun Betaling for Udlodsningen, saafremt Naturforholdene gør det nødvendigt at vende om, eller Lodsen selv af andre Grunde finder det nødvendigt at søge Havn eller Ankerplads. Skal en anden Lods benyttes hertil, da skal denne have takstmæssig Betaling.

Har Lodsen med Skibsførerens Samtykke forladt Skibet, og Føreren formedelst Naturforholdene eller af andre Aarsager atter vil have Lodshjælp og derfor gør Signal efter Lods, da skal denne, selv om det er den samme Lods, have fuld Betaling for den nye Lodsning.

§ 37.

En Lods maa ikke modtage anden Lodsbetaling end den i Taksten fastsatte.

I Tilfælde af saa alvorlige Isforhold eller saa haardt Vejr, at Lodsen eller Lodserne maa sætte sig selv i Fare eller bruge mere end almindeligt Mandskab, eller naar Skibet ikke er manøvredygtigt eller er stedt i Fare for Forlis, skal det dog være Lodsen eller Lodserne tilladt at træffe Overenskomst med Skibsføreren om højere Betaling. Kan der ikke blive Enighed herom, skal Lodsen desuagtet af yderste Evne søge at bringe Skibet i Sikkerhed og derefter straks af Retten forlange udnævnt 2 kyndige og uvildige Mænd, som skal undersøge Sagen og skønne hvad Skibsføreren bør betale for Lodsningen. Er nogen af Parterne misfornøjet med det afgivne Skøn, afgøres Sagen ved Rettergang.

§ 38.

Lodsens Ret til Lodsbetaling bortfalder, hvis han er Skyld i, at der under Lodsningen opstaar Skade ved Paasejling, Grundstødning eller af andre Aarsager.

§ 39.

Skibsføreren er pligtig under en Bøde af 4 Kroner at udfylde, underskrive og til Lodsen tilbagelevere den ham af denne leverede Lodsseddel, hvorimod Lodsen skal give Skibsføreren den tilsvarende Lodsseddel som Kvittering for den modtagne Betaling.

Det skal dog være Skibsføreren tilladt at lade den omhandlede Udfyldning foretage at den af ham antagne Mægler eller af den, han ellers maatte bemyndige dertil, men han skal under almindelige Forhold selv underskrive Lodssedlen og paa denne anføre Skibets Størrelse i Brutto-Register Tons og Dybgaaende, samt hvorfra og hvortil Skibet er lodset.

§ 40.

Dersom nogen Skibsfører sejler bort fra en Lods uden at have betalt ham, hvad der ifølge denne Lov tilkommer ham, eller uden at have givet Lodsen gyldig Anvisning, efter hvilken Betalingen indgaar til Lodsen ved Paakrav, skal han foruden at betale de skyldige Lodspenge m. m. endvidere betale dobbelt saa meget i Bøde.

Anser Skibsføreren sig ikke pligtig at erlægge den ham affordrede Betaling, skal Toldvæsenet, for saa vidt Skibet kan stoppes i dansk Havn, paa det paagældende Lodseris Forlangende paase, at Skibet ikke udklareres, førend Skibsføreren har stillet antagelig Sikkerhed for den fordrede Betaling og Sagens Omkostninger samt ved en skriftlig og med to Vitterlighedsvidner undertegnet Erklæring opgivet en paa Stedet bosat Mand, for hvem Klage og Stævning kan forkyndes.

Er Skibet afsejlet til Udlandet, skal Lodseriet indberette Sagen til Lodsdirektøren.

§ 41.

¹⁾ De ved Lodsningen indkomne Lodspenge saavel som Betalingen efter § 28, 2det Stykke, § 33, lste, 2det, 4de (undtagen Hen- og Hjemrejsepengene, der tilkommer Lodsen), 5te og 6te Stykke, og § 35 tilfalder vedkommende Lodseris Kasse.

¹⁾ Når der under Udførelsen af en Farvandslodsning af en Lods fra et Farvandslodseri lodses forbi et andet Farvandslodseris Station, skal det Lodseri, hvis Lods har lodset forbi det andet Lodseris Station, tilbagebetale dette Lodseri 50 pCt. af Lodspengene for Strækningen fra den forbilodsede Station indtil Lodsningens Endepunkt, dog ikke ud over Grænsen for denne Stations Lodsningsområde.

Hvis en Lods lodser paa en Strækning, hvor det særlige Reglement for hans Lodseri ikke hjemler ham Ret til Lodsning, skal han tilbagebetale det for saadan Lodsning indvundne Beløb til det Lodseri, hvem Retten til at lodse paa den omhandlede Strækning tilkommer.

Hen- og Hjemrejsepengene tilfalder vedkommende Lods.

Landsætningspengene, hvor saadanne skal erlægges, opkræves af den Lods, der landsrættes, og afgives til det Lodseri, som har besørget Landsætningen. De tilfalder Lodseriets Kasse, medmindre anderledes er bestemt i Lodseriets særlige Reglement.

Naar Lodsningen er betalt efter Overenskomst, tilfalder der Lodsen af Betalingen saa meget, som Hen- og Hjemrejsepengene vilde have udgjort.

Hvis Lodsen er en Hjælpelods, beholder han som Regel selv hele Betalingen med Fradrag af Landsætningspengene, men Lodseriet skal paase, at han ikke tager højere Betaling end den i Taksten fastsatte.

Undtagelsesvis - og naar særlige Forhold taler derfor - kan et Lodseri træffe anden Overenskomst med de af det benyttede Hjælpelodser, dog skal en saadan Overenskomst have Lodsdirektørens Approbation.

De Lodserier, hvis Indtægtsforhold er saadanne, at de af Ministeren ikke skønnes tilstrækkelige til Lodsernes Livsophold, kan der paa Finansloven tillægges et fast aarligt Tilskud af Statskassen. Dette Tilskud tilfalder Lodseriets Kasse. Det kan af Ministeren opsiges med 6 Maaneders Varsel til Ophør ved Udgangen af det paagældende Kalenderaar.

§ 42.

Af den Lodseriets Kasse tilfaldende Del af Lodsfortjenesten, Bruttolodsfortjenesten, svares de normerede Procenter til Pensionskassen og til Jollekassen, hvor en saadan findes, samt afholdes andre fælles Driftsudgifter, herunder Regnskabsføring o. l., efter de for hvert Lodseri gældende reglementariske Bestemmelser.

Det efter Afholdelsen af ovennævnte Afdrag tiloversblivende Beløb, Nettolodsfortjenesten, fordeles ved samtlige Lodserier undtagen Sundlodserierne med lige Parter til Lodsoldermanden, Lodsformanden og Lodserne, med Undtagelse af de Lodser ved et Lodseri med flere Lodser, der har under 2 Aars Tjeneste, hvilke kun oppebærer 4/6 Part i det første Aar og 5/6 Part i det andet Aar efter Ansættelsen.

Ved Sundlodserierne sker Fordelingen af Lodsfortjenesten saaledes:

1. Ved Københavns Lodseri:

En Lods lønnes med 4 Delingsparter af Nettolodsfortjenesten, stigende hvert 3die Aar med 1 Part til 9 Delingsparter. Lodskaptajnen 1ønnes med 11 Delingsparter af Nettolodsfortjenesten.

2. Ved Helsingørs og Dragør Lodserier:

En Lods lønnes med 4 Delingsparter af Nettolodsfortjenesten, stigende hvert 3die Aar med 1 Part til 6 Delingsparter. Lodsoldermanden (Lodsformanden) lønnes med 6 Delingsparter af Nettolodsfortjenesten.

Ministeren skal endvidere være bemyndiget til, ved indtrædende Sygdomsforfald, udover 6 Maaneder, blandt det tjenstgørende Lodspersonale efter Indstilling fra vedkommende Lodseri at bestemme, om og i hvilket Omfang den paagældende skal tage Del i Lodsfortjenesten under Sygdommens videre Forløb.

5te Kapitel.

Om Sømærker.

§ 43.

Hvor Farvandenes Beskaffenhed gør det nødvendigt, skal der udlægges eller udsættes Sømærker, bestaaende af Tønder, Vagere eller Prikker.

De Farvande, der tjener Havn eller Ladeplads som Red, Ankerplads eller Indsejlingskanal hvis Rensning hidtil har paahvilet Stedets Havnevæsen, afmærkes ved den paagældende Havnebestyrelses Foranstaltning og paa Havnekassens Bekostning. Der tilkommer den Minister, under hvem Havnen sorter, samme Myndighed i disse Forhold som med Hensyn til Havnens øvrige Anliggender.

I de øvrige Farvande varetages Afmærkningen af Marineministeren paa Statskassens Bekostning og ved Vagervæsenets Foranstaltning med Bistand af Lodserierne (jfr. § 44).

Grænsen for de omhandlede Farvande bestemmes af Marineministeren, ligesom Afmærkningen i samtlige Farvande er underkastet hans Overtilsyn og Kontrol, som han udøver gennem Vagervæsenet.

§ 44.

Lodserierne er forpligtede til at bistaa Vagevæsenet ved Farvandenes Afmærkning og ved Tilsynet dermed; ligesom de under Vagervæsenets Kontrol skal besørge alle i saa Henseende fornødne Arbejder i det Omfang, Ministeren bestemmer. De skal anskaffe, anbringe og vedligeholde de paagældende Mærker efter de Regler og for den Betaling, Ministeren fastsætter. Der bliver ved Betalingens Bestemmelse ikke blot at tage Hensyn til Bekostningen ved Mærkernes Anskaffelse og vedligeholdelse, men ogsaa tit det med Anbringelsen og Tilsynet forbundne Arbejde.

§ 45.

Det er Privatpersoner forbudt at afmærke et Farvand, at oprette Fyr eller at udlægge Bøjer eller for Sejladsen hindrende Genstande uden dertil at have indhentet Marineministerens Tilladelse.

Overtrædelse af Forbudet straffes med Bøde fra 25 til 50 Kr., hvorhos den eller de skyldige kan tilpligtes at erstatte den ved Forbudets Overtrædelse mulig forvoldte Skade.

Hvis nogen ødelægger eller beskadiger Sømærker eller ved Paasejling eller paa anden Maade foraarsager, at de flyttes bort fra deres Plads, uden at hans Forhold falder ind under den almindelige Straffelov, skal han, naar han enten straks eller ved første givne Lejlighed underretter vedkommende Lodseri derom, kun erstatte Skaden; men undlader han Anmeldelsen, skal han, selv om han kun har forvoldt Skaden af Uforsigtighed eller i Nødstilfælde, ikke blot erstatte Skaden, men derhos erlægge en Bøde lig Skadens firdobbelte Beløb, dog ikke under 20 Kroner.

Den Skibsfører, der for at gøre saadan Anmeldelse tilkalder Lods ved Lodssignal, skal ikke være pligtig at erlægge den i § 35 omhandlede Betaling.

6te Kapitel

Om Lodsernes Pensionering og om Jollekassen.

§ 46.

En Lods, der efter mindst 10 Aars Tjeneste afskediges paa Grund af Alder eller Svagelighed eller anden ham utilregnelig Aarsag, og en Lods, der selv efter en nok saa kort Tjenestetid afskediges, fordi han ved Udførelsen af sin Tjenestee er kommet saaledes til Skade, at han ikke kan genoptage Lodsgerningen, samt en Enke - saa længe hun lever ugift - efter en pensionsberettiget eller pensioneret Lods eller efter en Lods, der er omkommet under Udførelsen af sin Tjeneste, oppebærer en aarlig Pension at Lodseriernes fælles eller af det enkelte Lodseris særlige Pensionskasse, hvor en saadan findes. Samme Ret tilkommer under samme Forhold Lodsoldermænd og deres Enker samt Lodskaptajnen og Lodsbogholderen ved Københavns Lodseri og disses Enker, saatremt dette er hjemlet i Reglementet for Lodseriets Pensionskasse. Hjælpelodser har ingen Ret til Pension.

§ 47.

²⁾ Pensionen af den fælles Lodspensionskasse beregnes efter 1) den paagældendes Tjenestetid ved Lodsvæsenet efter det fyldte 35 Aar og 2) Gennemsnitsbeløbet pr. Lods af vedkommende Lodseris eller Lodseriers samlede Indtægter i de sidste 10 Aar før hans Afskedigelse eller i hele hans Tjenestetid, saafremt denne ikke har varet i 10 Aar, og han i øvrigt er pensionsberettiget.

Den samlede Indtægt, som ved denne Beregning kommer i Betragtning, er dels Lodseriets Bruttolodsfortjeneste i Henhold til § 41 og det eventuelle Statstilskud til Lodseriets Kasse, dels dets Bruttoindtægt fra Vagervæsenet for Afmærkning og Tilsyn (men ikke for Opbevaring eller Rensning af Materiel eller for Ekstraarbejde for Vagervæsenet).

²⁾ Ved Beregningen divideres dette Gennemsnitsbeløb med Gennemsnitsantallet af det tjenstgørende Lodspersonale, der i de paagældende Aar har taget Del i Nettolodsfortjenestens Fordeling ved Lodseriet. Den saaledes udfundne "pensionsgivende Indtægt" *), sammenholdt med vedkommendes Tjenestealder regnet fra det fyldte 35. Aar, angiver Pensionens Størrelse bestemt i 60-Dele af den pensionsgivende Indtægt efter nedenstaaende Tabel:

 

TABEL ^{3) 2)}

 

Enkeltheder vedørende Pensionsberegningen m. v. fastsættes i "Reglement for den fælles Lodspensionskasse", som træder i Kraft samtidig med denne Lov.

Enkepensionen fastsættes til 3/5 af Mandens Pension, dog med de i Reglementet hjemlede Indskrænkninger.

Ingen Mandspension kan overstige 3,000 Kr. aarlig, ingen Enkepension 1,200 Kr. aarlig.

²⁾ Der kan dog af Pensionskassen, hvis Ministeren paa Grundlag af den i § 49 nævnte Undersøgelse af Kassens Ydeevne skønner det forsvarligt, udover de i Henhold til ovenstaaende Regler og efter Reglerne i §§ 66 og 67 beregnede Pensioner, udredes et Pensionstillæg, hvis Størrelse er afhængigt af Pensionskassens Ydeevne, saafremt der blandt det tjenstgørende Lodspersonale ved de i Kassen optagne Lodserier er Stemmeflerhed derfor.

§ 48.

Reglerne for Fortabelse af Pension fastsættes i vedkommende Pensionskassereglement.

§ 49.

Den fælles Lodspensionskasses aarlige Indtægter bestaar af:

Renterne af Kassens Kapital,

de i Kassen værende Lodseriers Procentbidrag af Bruttolodsfortjenesten i Henhold til § 42 samt tilsvarende Procentbidrag af de eventuelle Statstilskud til de paagældende Lodseriers Kasse og af deres Bruttoindtægt af Vagervæsenet,

de Kassen tilfaldende Bøder, samt

²⁾ et aarligt Statstilskud til Pensionskassen af 50 000 Kr. Størrelsen af dette Statsbidrag kan dog, hvis særlige Omstændigheder taler derfor, forøges ved Bevilling paa de aarlige Finanslove.

²⁾ Bidragsprocenten for hvert Lodseri bestemmes aarlig paa Grundlag af den i Henhold til § 47 beregnede ”pensionsgivende Indtægt” for det foregaaende Aar, saaledes at den for Indtægter under 2,000 Kr. normalt sættes til 8 pCt., stigende med 0,10 pCt. for hver 200 Kr.s Merindtægt dog ikke udover 25 pCt. Naar det skønnes nødvendigt, og mindst hvert 5. Aar, vil Kassens Ydeevne være at undersøge, og hvis Ministeren paa Grundlag af en saadan Undersøgelse anser det for rimeligt, kan han for den kommende Periode indtil den næste Undersøgelse fastsætte en Bidragsprocent, hvis Størrelse og Stigning er større eller mindre end den normale, saafremt der blandt det tjenstgørende Lodspersonale ved de i Kassen optagne Lodserier er Stemmeflerhed derfor.

§ 50.

Forpligtede til at være Medlemmer af den fælles Lodspensionskasse er:

1)   Lodspersonellet ved de Lodserier, der inden denne Lovs Ikrafttræden har Del i Kassen,

2)   Lodspersonellet ved andre Statslodserier med særlige Pensionskasser, undtagen Sund-

       lodserieme,

3)   Lodspersonellet ved de Statslodserier, der oprettes efter denne Lovs Ikrafttræden. Berettigede til at optages i den fælles Lodspensionskasse er: Sundlodserieme.

Betingelserne for disse Lodseriers Optagelse i Kassen saavel som de øvrige Bestemmelser vedrørende denne fastsættes af Ministeren i Pensionskassereglementet.

I Reglementet kan optages Bestemmelser om Understøttelser til Børn af Kasssens Medlemmer samt om Udbetaling af Begravelseshjælp, alt mod særligt Kontingent.

Dette Reglement skal Ministeren være bemyndiget til at forandre, naar forholdene gør det ønskeligt, og der blandt det tjenstgørende Lodspersonale ved de i Kassen optagne Lodserier er Stemmeflerhed derfor.

Efter samme Regler skal Ministeren være bermyndiget til at forandre Sundlodseriernes Pensionskassereglementer.

§ 51.

Ved saadanne Lodserier, hvor Ministeren finder det ønskeligt, kan han paabyde Oprettelsen af en Jollekasse til Bestridelse af Udgifter til anskaffelse og Vedligeholdelse af det fælles Fartøjsmateriel m.v.

Til denne Kasse svares aarlig 4 pCt. af Bruttolodsfortjenesten.

Ministeren kan nedsætte Bidraget, naar dette findes større end nødvendigt, og forhøje det, naar han skønner saadan Forhøjelse nødvendig.

7de Kapitel.

Om Lodseriernes Indflydelse paa Bestyrelsen af deres Anlilggender.

§ 52.

Forinden Bestemmelse tages af Ministeren med Hensyn til Antallet at Lodserne ved et Lodseri, om Forandring i de særlige Reglementer, Takster og Instruktioner eller andre Forhold, som har Indflydelse paa Lodsernes pekuniære Stilling og Virksomhedsomraade, forelægges Forslag herom for vedkommende Lodseri til Forhandling og Erklæring. De nærmere Regler, hvorefter en saadan Forhandling og Meningstilkendegivelse skal finde Sted, bestemmes af Ministeren.

§ 53.

Ansøgninger om Ansættelse som Lodsbogholder ved Københavns Lodseri tilstilles Lodseriet til Erklæring. Lodserne er berettigede til med Flertal at gøre Indstilling om den Orden, hvori de ønsker, at de ansøgende skal komme i Betragtning

§ 54.

Forinden Lodseriernes Regnskaber indsendes til Lodsdirektøren til Revision og Decision, fremlægges de paa et for Lodserne bekvemt Sted til almindeligt Gennemsyn for vedkommende. Indsigelser forelægges eventuelt Ministeren til Afgørelse.

8de Kapitel.

Om Straf for Lodser for de af dem begaaede Forseelser og om Behandlingen af Sager angaaende de i denne Lov omhandlede Forhold.

§ 55.

Lodskaptajnen, Lodsoldermænd, Lodsformænd og Lodser kan af Ministeren for Overtrædelse af de i denne Love eller i den dem meddelte Instruks indeholdte Bestemmelser, for saa vidt ikke den almindelige Lovgivning medfører højere Straf, ikendes Straf af Bøder der for Lodskaptajnen og Lodsoldermænd kan stige til 300 Kr., for Lodsformænd og Lodser til 100 Kr. Endvidere kan Ministeren suspendere de ovennævnte i indtil 2 Maaneder. For saa vidt den skyldige afskediges, kan Ministeren undlade at gøre Strafansvar gældende mod ham.

I de i nærværende Paragrafs lste Stykke omhandlede Tilfælde kan vedkommende fordre Sagen afgjort ved Rettergang, dog skal Sagens Indbringelse for Domstolene ikke kunne virke afbrydende paa en iværksat Suspension.

For mindre Forseelser kan Lodsdirektøren idømme Lodsformænd og Lodser Bøder af indtil 50 Kr. efter et af Ministeren udfærdiget Reglement.

Den, der er suspenderet fra Tjenesten, deltager i den Tid, Suspensionen varer, ikke i Lodsfortjenesten, der fordeles mellem det paagældende Lodseris tjenstgørende Lodser. Er den suspenderede en Enelods, besørges Tjenesten af en Hjælpelods.

For Efterladenhed eller Uorden ved Pasning af de et Lodseri overdragne Sømærker kan den kontrolerende Myndighed idømme vedkommende Bøde af indtil 50 Kr. (jfr. § 58). .

Hvis der ved Lodskaptajnens, Lodsoldermænds, Lodsformænds eller Lodsers Ukyndighed, Forsømmelse eller Forseelse er sket nogen Skade, er vedkommende pligtig at erstatte den overensstemmende med Lovgivningens almindelige Regler.

§ 56.

Ministeren er bemyndiget til at afgøre alle Spørgsmaal angaaende de en Lodskaptajn, Lodsoldermand, Lodsformand eller Lods ifølge denne Lov paahvilende Pligter eller tilkommende Rettigheder, for saa vidt disse vedkommer deres tjenstlige Stilling eller deres Forhold til andre Lodserier, medmindre Ministeren finder at burde henvise Sagen til Rettergang, eller vedkommende selv foretrækker at faa Spørgsmaalet afgjort paa denne Maade.

§ 57.

Alle Sager efter denne Lov, hvorunder der er Spørgsmaal om Idømmelse af Straf, behandles som offentlige Politisager, med Undtagelse af de Sager, der anlægges i Henhold til § 55, 2det Stykke, hvilke behandles som Justitssager. Andre Sager end de forannævnte behandles som Søretssager.

Fremmede eller ukendte Personer, del træffes i at gøre sig skyldige i de i §§ 12, 13, 14, 30 og 45 nævnte Lovovertrædelser, kan anholdes og føres for Dommeren, hvorhos det, naar Dom afsiges over en Person, medens han er til Stede, kan bestemmes i Dommen, at denne, saafremt Indankning for højere Ret ikke finder Sted straks skal kunne fuldbyrdes, hvis der ej stilles Sikkerhed.

§ 58.

Saafremt i Henhold til §§ 12 og 13 saavel en Skibsfører som den af ham benyttede, men til Lodsning uberettigede, Person er idømt Erstatning af Lodspengene, tilfalder den ene Erstatning det besvegne Lodseri, den anden Erstatning Lodspensionskassen eller vedkommende Lodseris særlige Pensionskasse. Alle Bøder, der ikendes efter denne Lov, tilfalder Lodspensionskassen eller vedkommende Lodseris særlige Pensionskasse.

9de Kapitel.

Om Lønninger m. m. ved Lodsvæsenet.

§ 59.

Lodsdirekteren lønnes af Statskassen med 6,000 Kr. aarlig. stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til 7,200 Kr. aarlig. Paa Embedsrejser oppebærer han foruden fri Befordring de til enhver Tid af Ministeren fastsatte Dagpenge.

Lodsinspektøren oppebærer af Statskassen et Honorar af 3,000 Kr. aarlig. Paa Embedsrejser oppebærer han foruden fri Befordring de til enhver Tid af Ministeren fastsatte Dagpenge.

Lodrevisoren oppebærer af Statskassen et Honorar af 2.100 Kr. aarlig.

Honorarerne til Lodsdirektørens Kontorpersonale og Kontorhold fastsættes ved de aarlige Finanslove.

§ 60.

Hvis en til Pension berettiget Embeds- eller Bestillingsmand for at overtage Ansættelse som Lodskaptajn eller Lodsoldermand afgaar fra sin Stilling, erholder han i Pension af Statskassen, naar han paa Grund af Alder, Svagelighed eller anden ham utilregnelig Aarsag afskediges fra sin Stilling ved Lodsvæsenet, et Beløb svarende til den Pension, han vilde have faaet, dersom han var afgaaet med Pension fra den Stilling, han beklædte, førend han indtraadte i Lodsvæsenets Tjeneste.

Hvis en med Pension afgaaet Embeds- eller Bestillingsmand ansættes som Lodskaptajn eller Lodsoldermand, oppebærer han, saa længe han er ansat i denne Stilling, ingen Pension.

Hvis Lodsdirektøren forinden sin Ansættelse har beklædt et andet Embede under Staten, kommer han straks op paa den Lønning i Stillingen som Lodsdirektør, der er nærmest højere end den i den tidligere Stilling oppebaarne højeste Lønning.

10de Kapitel.

Om Lovens Omraade og Ikrafttræden.

§ 61.

Saa længe de hidtil under kommunal Bestyrelse staaende eller de private Havnes Lodserier ikke er henlagte under det Ministeriums Overbestyrelse, hvorunder Lodsvæsenet henhører, gælder denne Lov ikke for dem.

§ 62.

Ved denne Lov ophæves:

Lov om Lodsvæsenet af 13. Juni 1879, saaledes som den fra 1. Juli 1912 at regne er ændret ved Lov af 8. Juni 1912 om Ændring i Lov om Lodsvæsenet af 13. Juni 1879 m. v.,

Lov om Lønninger m. v. ved Lodsvæsenet af 13. Juni 1879, saaledes som den fra 1. Juli 1912 at regne er ændret ved Lov af 8. Juni l9l2 om Ændring i Lov om Lønninger m. v. ved Lodsvæsenet af 13. Juni 1879,

samt alle tidligere Bestemmelser vedkommende Lodsvæsenet, der er i Strid med denne Lov.

Denne Lov træder i Kraft den 1. Juli 1916.

Midlertidige Bestemmelser

§ 63.

Naar et kommunalt Lodseri indordnes under Ministeriets Overbestyrelse, kan der for de ved et saadant Lodseri allerede ansatte Lodser ses bort fra Bestemmelserne i § 7, saafremt de paagældende Lodser i øvrigt anses for skikkede. Dog kan de ikke ansættes som Farvandslodser, medmindre de opfylder de i nævnte Paragraf fastsatte Betingelser.

§ 64.

De inden 1. juli 1912 ansatte Lodsoldermænd er ikke pligtige til at deltage i Lodsningen.

§ 65.

Ved denne Lovs Ikrafttræden overtager den fælles Lodspensionskasse hele Pensioneringen af de i Kassen værende pensionerede Lodsoldermænd, Lodser og Enker med et aarligt Beløb svarende til Summen af nedenangivne Poster:

1.    Den paagældendes eventuelle Pension af Lodsfortjenesten , beregnet efter Lodseriets Fortjeneste i Aaret fra den 1. August 1913 til den 31. Juli 1914.

2.    Den paagældendes Pension af vedkommende Pensionskasse; for den fælles Lodspensionskasses Vedkommende efter en Omfordeling af Klasse- og Lodansættelsen i denne paa Grundlag af Indtægtsforholdene m. v. i de 5 sidste Aar før Lovens Ikrafttræden.

3.    Den paagældendes eventuelle Pension, Tillæg eller Tilskud af Lodsvæsenets Konto.

4.    De af den paagældende sidste Gang før Lovens Ikrafttræden eventuelt oppbaarne faste eller midlertidige aarlige Understøttelser af Lodsvæsenets Konto.

Det samlede Beløb maa dog for en Mandspension ikke overstige 3,000 Kr. aarlig, for en Enkepension ikke 1,200 Kr. aarlig.

Samtidig med, at den fælles Lodpensionskasse overtager disse Pensioners Udredelse, bortfalder for de paagældende Lodserier al Pensionering af disse Personer efter de hidtil gældende Bestemmelser.

§ 66.

I Løbet af de første 10 Aar, efter denne Lovs Ikrafttræden skal de ifølge Reglerne i § 47 beregnede Pensioner, der er større end de tilsvarende Pensioner, beregnede efter Reglerne i § 65, undergaa en Reduktion som angivet i nedenstaaende Reduktionstabel. Det af Tabellen udtagne eller ved Interpolation beregnede Ta1 (med 1 Decimal) angiver det Antal Procent, hvormed Forskellen skal formindskes.

 

REDUKTIONSTABEL.⁴⁾

 

§ 67.

Hvis Pensionen til en ved denne Lovs Ikrafttræden tjenestegørende Lodsoldermand, Lods eller en Enke, beregnet efter Reglerne i § 47 (eventuelt i Forbindelse med Reglerne i § 66), maatte blive mindre end vedkommendes Pension, beregnet efter Reglerne i § 65, suppleres Pensionen op til dette Beløb ved særligt Tilskud fra Pensionskassen, dog at den samlede Sum ikke derved overskrider 3,000 Kr. aarlig for Mænd og 1,200 Kr. aarlig for Enker.

²⁾ Hvis Pensionen til en den 1. Januar 1920 tjenstgørende Lodsoldermand, Lods eller en Enke, beregnet efter de i § 47 angivne Regler, skulde blive mindre, end naar den beregnes efter de i den uændrede Lov om Lodsvæsenet af 17. April 1916 i samme Paragraf indeholdte Regler, vil den sidste Beregningsmaade være at anvende.

§ 68.

De tjenstgørende Lodsoldermænd og Lodser, som inden denne Lovs Ikrafttræden i Henhold til den nugældende Lodslovs § 3, den nugældende Lodslønningslovs § 4 samt ifølge Finanslovbevillinger har oppebaaret Honorarer eller Tillæg af Statskassen, beholder disse, saa længe de er i Tjenesten, hvorefter de bortfalder.

De tjenstgørende Lodser, som ved denne Lovs Ikrafttræden har haft Adkomst til Alderstillæg af Statskassen, men endnu ikke har erholdt Alderstillæget, vil herefter ikke kunne opnaa saadant Tillæg; men for saa vidt vedkommendes økonomiske Forhold i enkelte Tilfælde maatte gøre det ønskeligt, vil der, dog ikke førend hans Tur til at opnaa Alderstillæg vilde være indtraadt, ved særlig Bevilling paa Finansloven kunne tilstaas den paagældende et personligt Tillæg.

De i denne Paragraf nævnte Tillæg medregnes ikke som pensionsgivende Indtægt i Henhold til § 47, ligesom der ejheller betales Procentbidrag deraf til Pensionskassen.

§ 69.

Bestemmelserne i denne Lovs § 60, 2det Stykke, gælder ikke den nuværende Lodsoldermand ved Hals Lodseri.

§ 70.

Førere af Fartøjer, Lægtere og Pramme, som ved denne Lovs Ikrafttræden i Henhold til tidligere Lovbestemmelser har erhvervet sig Farvandskendskab i et Farvand, bevarer Retten til i det paagældende Farvand at lade sig bugsere uden at benytte Lods, selv om de ikke opfylder denne Lovs Bestemmelse om Erhvervelse af Farvandskendskab.

§ 71.

¹⁾ Ved de Lodserier, ved hvilke der indtil denne Lovs Ikrafttræden har været ulige Deling, skal lige Deling ikke træde i Kraft straks, undtagen hvor der blandt det tjenstgørende Lodspersonale er Stemmeflerhed derfor. Hvor dette ikke er Tilfældet, skal Ministeren ved Lovens ikrafttræden og derefter hvert Aar, efter Forhandling med Lodserne, forandre Delingsmaaden paa en saadan Maade, at der derved dannes en saa vidt muligt jævn Overgang til lige Deling (jfr. § 42, 2det Stykke),

hvilken Delingsmaade skal være gennemført ved alle disse Lodserier efter 10 Aars Forløb.

Undtagelsesbestemmelserne i § 42, 2det Stykke, om Lodser, der har under 2 Aars Tjeneste, gælder ikke for de Lodser, der er ansatte i 2-Aaret før denne Lovs Ikrafttræden.

For de ved Københavns Lodseri inden denne Lovs Ikrafttræden ansatte Lodser gælder følgende Bestemmelser:

De fordeles i 4 Lønningsklasser, i hvilke hver lods oppebærer henholdsvis 9, 7, 5 og 3 Delingsparter af  Nettolodsfortjenesten, saaledes at hver af de 3 ældste Klasser omfatter 7 Lodser og yngste Klasse Resten.

Efter 3 Aars Tjeneste ved Lodseriet, regnet fra Ansættelsen som Volontør eller Aspirant, oppebærer en Lods i yngste Lønningsklasse 3 1/2, Delingspart og efter ialt 8 Aars Tjeneste 4 Delingsparter,

efter 16 Aars Tjeneste ved Lodseriet oppebærer en Lods i næstyngste Lønningsklasse 6 Delingsparter, og

efter 24 Aars Tjeneste ved Lodseriet oppebærer en Lods i næstældste Klasse 8 Delingsparter.

Lodskaptajnen oppebærer 1 1/2 Gang den Lønning, der tilkommer en lods i ældste Lønningsklasse, og Lodsbogholderen oppebærer 9 Delingsparter.

For de ved Helsingørs og Dragør Lodserier ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Lodser gælder følgende Bestemmelser:

De fordeles i 3 Lønningsklasser, i hvilke hver Lods oppebærer henholdsvis 6, 5 og 4 Delingsparter, saaledes at ældste Klasse omfatter lodser med 18 Aars Tjeneste og derover, næstældste Klasse Lodser med mellem 9 og 18 Aars Tjeneste og yngste Klasse Lodser med under 9 Aars Tjeneste.

For alle Sundlodserierne gælder det, at saafremt en Lods, der ansættes efter denne Lovs Ikrafttræden, i Henhold til Bestemmelserne i denne Lovs § 42 skulde opnaa flere Delingsparter end Lodser, der er ansatte før denne Lovs Ikrafttræden, skal de sidstnævnte rykke op paa det samme Antal Delingsparter som den førstnævnte.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 17de April 1916.

Under Vor Kongelige Haand og Begl.

Christian R.

(L. S.)

P. Munch