Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
7. maj 1937Nr. 139
Lov om Kontrol med Tilvirkning af Krigsmateriel m.m., sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 168 frá 16. desember 2021
§ 1. Stk. 1. Det er forbudt uden Tilladelse af Justitsministeren at tilvirke Krigsmateriel.
Stk. 2. Saadan Tilladelse kan kun meddeles Personer, der har dansk Indfødsret, og Aktieselskaberne, som har deres Hjemsted her i Landet, og i hvis Vedtægter det er bestemt, at Aktierne skal lyde paa Navn, og at samtlige Bestyrelsesmedlemmer, Direktører og Prokurister skal have dansk Indfødsret. Tilladelse kan ikke meddeles, naar der i den paagældende Virksomhed er eller agtes anbragt udenlandsk Kapital.
Stk. 3. Hvad der forstaas ved Krigsmateriel i denne Lov, fastsættes ved kongelig Anordning.
§ 2. Stk. 1. Ansøgning om Tilladelse til Tilvirkning af Krigsmateriel skal – foruden alle fornødne Oplysninger om den paagældende Virksomhed, dens Ledelse og Kapitalforhold – indeholde Oplysning om, hvilken Art af Krigsmateriel der agtes fremstillet, samt Stedet, hvor Fremstillingen skal foregaa.
Stk. 2. Tilladelsen meddeles indtil videre og paa de nærmere Betingelser, som Justitsministeren i hvert enkelt Tilfælde finder det fornødent at foreskrive; den kan tilbagekaldes, naar de fastsatte Betingelser ikke er overholdt eller særlige Forhold, derunder navnlig internationale Hensyn, taler derfor.
§ 3. Ved kongelig Anordning kan det bestemmes, at Virksomhed med Hensyn til Salg af Krigsmateriel kun maa udøves med Justitsministerens Tilladelse og paa de Vilkaar, som fastsættes af Ministeren.
§ 4. Stk. 1. De Virksomheder, som omfattes af denne Lov, underkastes Tilsyn af et dertil nedsat Raad (Statens Vaabenkontrol).
Stk. 2. Raadet bestaar af 5 Medlemmer. Justitsministeren udnævner Raadets Formand, hvorhos 2 Medlemmer (valgt blandt Hærens og Flaadens sagkyndige) udnævnes af Forsvarsministeren, 1 af Ministeren for Handel, Industri og Søfart og 1 af Finansministeren.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter Forhandling med Forsvarsministeren nærmere Regler om Raadets Organisation og Virksomhed.
§ 5. Stk. 1. De af Loven omfattede Virksomheder er forpligtede til paa Tro og Love at give Raadet alle Oplysninger, som dette kræver om Produktionens Art, Omfang, indgaaede Bestillinger og alle andre Forhold, som Raadet anser det for nødvendigt at faa Kundskab om.
Stk. 2. Det paahviler de paagældende Virksomheder senest 3 Maaneder efter Regnskabsaarets Afslutning at tilstille Raadet deres Aarsregnskaber, ligesom de efter derom fremsat Begæring er pligtige at give Raadet Adgang til Forretningsbøger af enhver Art, Aktiebøger, Regnskabsbilag, Kontrakter m.m.
§ 6. Stk. 1. Raadets Medlemmer og de til dets Bistand ansatte Personer, som af Raadet bemyndiges dertil, har Ret til, naar som helst det ønskes, at faa Adgang til de Virksomheder, som er underkastet Tilsyn.
Stk. 2. Raadets Medlemmer og de til dets Bistand ansatte Personer skal iagttage Tavshed med Hensyn til de Forhold, som de i Anledning af deres Hverv bliver bekendt med.
§ 7. Til Bestridelse af Omkostningerne ved den i denne Lov omhandlede Kontrol skal de Virksomheder, der er underkastet Tilsyn, yde en Afgift til Statskassen. De nærmere Regler om denne Afgift fastsættes af Justitsministeren.
§ 8. Stk. 1. I Tilladelser til Fremstilling af Krigsmateriel, der meddeles Aktieselskaber, skal der som Vilkaar optages Bestemmelser til Regulering af Selskabets aarlige Udgifter til Administration, Tantièmer, Reparationer, Fornyelser, Afskrivninger, Henlæggelser m.v.
Stk. 2. Et Aktieselskab, der fremstiller Krigsmateriel, maa ikke uden Justitsministerens Samtykke ændre sine Vedtægter, udvide sin Aktiekapital eller optage Laan.
§ 9. Stk. 1. Denne Lov omfatter ikke Statsvirksomheder.
Stk. 2. Justitsministeren er bemyndiget til i det enkelte Tilfælde at bestemme, at en Virksomhed, der udelukkende fremstiller Sprængstoffer eller Krudt, eller som kun i ringe Omfang fremstiller Krigsmateriel, skal være undtaget fra Lovens Bestemmelser.
§ 10. Ingen Statstjenestemand kan være Direktør, Bestyrelsesmedlem, Medlem af Repræsentantskab eller være Agent for nogen Virksomhed, som tilvirker Krigsmateriel.
§ 11. Stk. 1. 1) Overtrædelse af de i denne Lov indeholdte eller i Medfør af samme givne Besemmelser straffes med Bøde eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 1 Aar, hvorhos ulovligt fremstillede eller forhandlede Genstande eller Stoffer kan inddrages til Fordel for Statskassen. I Tilfælde, hvor saadan Inddragning ikke kan ske, kan den skyldige tilpligtes at betale et til Værdien svarende Beløb.
2) Stk. 2. Bøderne tilfalder Statskassen.
§ 12. Stk. 1. Denne Lov træder i Kraft den 1. Juli 1937. Samtidig ophæves § 10 i Lov Nr. 122 af 28. April 1934 om Handel med samt Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben m.v.
Stk. 2. De ved nærværende Lovs Ikrafttræden bestaaende Virksomheder, der fremstiller Krigsmateriel, skal, for saa vidt de ønsker at fortsætte Virksomheden, inden 3 Maaneder efter Lovens Ikrafttræden til Justitsministeriet fremsætte Andragende om den i § 1 omhandlede Tilladelse indeholdende de i § 2 omhandlede Oplysninger. Indtil Afgørelse om, hvorvidt Tilladelse kan meddeles, er truffet, kan Virksomheden fortsættes som hidtil. Justitsministeren kan tillade, at en allerede bestaaende Virksomhed fortsættes, uanset at der i den paagældende Virksomhed inden Lovens Ikrafttræden er anbragt udenlandsk Kapital, ligesom Justitsministeren, for saa vidt en bestaaende Virksomhed i øvrigt ikke opfylder Betingelserne i Lovens § 1, hvor Forholdene gør det nødvendigt, kan fastsætte en passende Frist til at bringe Forholdet i Overensstemmelse med Lovens Bestemmelser.