Lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 168 frá 16. desember 2021

24. april 1963Nr. 150

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 168 frá 16. desember 2021 ¹⁾

§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på inddrivelse af underholdsbidrag til barn, ægtefælle eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget tjener til fyldestgørelse af en i dansk lov hjemlet underholdsforpligtelse.

Stk. 2. ²⁾ Endvidere finder lovens regler anvendelse på inddrivelse af bidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af landsstýrismanninum.

Stk. 3. ¹⁾ Loven finder ikke anvendelse på inddrivelse af renter af underholdsbidrag.

§ 2. ¹⁾ Landsstyrets socialforvaltning foretager efter anmodning inddrivelse af underholdsbidrag.

Stk. 2. ²⁾ Landsstýrismaðurin fastsætter nærmere regler herom.

§ 3. Skyldneren skal give myndighederne de for inddrivelsen af bidraget fornødne oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold. Såfremt det forlanges, skal oplysningerne gives under personligt fremmøde for den myndighed, der foretager inddrivelsen. Møder skyldneren ikke efter tilsigelse, kan han bringes til stede ved politiets hjælp.

Stk. 2. Skyldnerens arbejdsgiver skal på forlangende give myndighederne oplysninger om skyldnerens arbejds- og lønningsforhold.

§ 4. ¹⁾ Bidraget kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. ²⁾ Når skyldneren forgæves er eftersøgt eller har forladt landet for længere eller ubestemt tid uden at have iagttaget reglerne i § 19, kan der efter Familjufyrisitingarinnar nærmere bestemmelse uden forudgående forkyndelse af kendelse herom foretages udpantning for det samlede bidrag i skyldnerens her i landet værende formue. Med det således inddrevne beløb forholdes der i overensstemmelse med § 21.

§ 5. Bidraget kan inddrives ved tilbageholdelse i skyldnerens lønning eller andet arbejdsvederlag, derunder provision, tantieme, gratiale og feriegodtgørelse. Tilbageholdelse kan ligeledes kræves i ventepenge eller pension, uanset om pensionen udredes af offentlig eller privat kasse. På samme måde kan tilbageholdelse kræves i folkepension, invalidepension, andre periodiske ydelser fra offentlige kasser, i understøttelse, som skyldneren har krav på, i livrente og andre periodisk forfaldende forsikringsbeløb samt i renter af båndlagte kapitaler eller andre kapitaler, der er hensat til rentenydelse for skyldneren.

Stk. 2. Pålæg om tilbageholdelse kan gives, selv om ydelsen til skyldneren ikke er forfalden, og tilbageholdelse kan ske, selv om ydelsen helt eller delvis er unddraget fra kreditorforfølgning.

Stk. 3. ¹⁾ Fremsætter skyldneren indsigelse imod et pålæg om tilbageholdelse, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Tilbageholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

§ 6. ¹⁾ Pålæg om tilbageholdelse gives af Landsstyrets socialforvaltning på det sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det sted, hvor tilbageholdelse skal foretages. Det beløb, der skal tilbageholdes ved hver udbetaling til skyldneren, fastsættes således, at der overlades ham det nødvendige til eget og families underhold.

Stk. 2. Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af §§ 7-8 samt § 22.

Stk. 3. ²⁾ Er skyldneren forhyret med dansk skib, kan bestemmelserne i stk. 1-2 fraviges efter nærmere af landsstýrismanninum fastsatte regler.

Stk. 4. ¹⁾ Den, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse, skal indbetale tilbageholdte beløb til landsstyrets socialforvaltning. Indbetaling skal ske, efterhånden som tilbageholdelse finder sted, medmindre vedkommende myndighed fastsætter en anden betalingsordning.

§ 7. Den arbejdsgiver, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse i løn m.v., skal, hvis skyldneren ophører at være beskæftiget hos ham, straks give den bidragsinddrivende myndighed skriftlig underretning herom. Er det ham bekendt, hvor skyldneren herefter har beskæftigelse, skal han samtidig oplyse dette.

§ 8. ¹⁾ Den, der har modtaget pålæg om tilbageholdelse i løn m.v., er erstatningspligtig, såfremt pålægget ikke efterkommes. Erstatningsbeløbet kan inddrives ved udpantning.

§ 9. Skal der tilbageholdes bidrag til flere bidragsberettigede, fordeles det tilbageholdte beløb mellem de berettigede efter den inddrivende myndigheds nærmere bestemmelse.

§ 10. Skønnes det, at et forfaldent bidrag ikke vil kunne inddrives ved udpantning eller tilbageholdelse i løn m.v., træffes der efter den bidragsberettigedes anmodning afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal hensættes til afsoning af bidraget.

Stk. 2. ^{1) 2)} Afgørelsen træffes af politimesteren på det sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det sted, hvor den bidragsberettigede bor.

§ 11. ¹⁾ Bidragsskyld på 1.000 kr. eller derunder afsones med én dag for hver 50 kr., dog mindst to dage.

Stk. 2. Den del af skylden, som overstiger 1.000 kr., afsones med én dag for hver 100 kr.

Stk. 3. Ved afsoning af flere bidragsforpligtelser beregnes afsoningstiden efter det samlede bidragsbeløb.

Stk. 4. ³⁾ Fullgerðin fer fram eftir reglunum um revsing fyri fongsul í upp til 4 mánaðir.

§ 12. ¹⁾ Skyldneren kan ikke hensættes til afsoning i mere end 60 dage inden for et tidsrum af et år, selv om afsoningen vedrører flere bidragsforpligtelser. Den del af bidragene, der som følge heraf ikke kommer til afsoning, og som var forfalden ved afsoningens påbegyndelse, kan heller ikke senere forlanges afsonet.

§ 13. Ved periodisk forfaldende bidrag kan afsoning kun ske for mindre end én måneds bidrag, såfremt der ikke vil påløbe yderligere bidrag efter den pågældende bidragsbestemmelse.

§ 14. Tjenstgørende værnepligtige kan ikke hensættes til afsoning, så længe de er indkaldt.

§ 15. ^{1) 2)} Afgørelse om afsoning eller om afsoningens iværksættelse kan udsættes, såfremt skylden afdrages i overensstemmelse med en af politimesteren fastsat afdragsordning, eller det skønnes, at skyldneren er ude af stand til at betale på grund af forhold, som ikke kan lægges ham til last, såsom sygdom, uforskyldt arbejdsløshed eller særlig tyngende forsørgerpligter.

Stk. 2. Inden der træffes sådan bestemmelse, skal der så vidt muligt indhentes en erklæring fra den bidragsberettigede.

§ 16. ⁴⁾ Bestemmelse om, at skyldneren skal hensættes til afsoning, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, men skyldneren kan forlange spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed forelagt domstolene efter reglerne i retsplejeloven for Færøerne kapitel 54. Skyldneren skal samtidig med bestemmelsen om afsoning gøres bekendt hermed.

§ 17. Afsoning af bidrag medfører ikke bortfald af betalingspligt eller af de andre midler til bidragets inddrivelse eller af retten til at kræve bidraget udbetalt af det offentlige.

§ 18. Udgifterne ved afsoning afholdes af statskassen.

§ 19. ¹⁾ Agter en skyldner at tage bopæl eller fast ophold i udlandet, inden han har opfyldt hele sin bidragspligt, skal han inden udrejsen, om fornødent efter landsstyrets socialforvaltnings bestemmelse og i det omfang og på den måde, forvaltningen finder det passende, opfylde bidragspligten eller stille sikkerhed herfor.

Stk. 2. Undlader skyldneren at stille sikkerhed for bidragspligtens opfyldelse som fastsat i stk. 1, kan landsstyrets socialforvaltning bestemme, at fremtidige bidrag for en nærmere fastsat periode skal kunne inddrives straks.

Stk. 3. Består en af skyldneren stillet sikkerhed i kaution, finder reglerne i §§ 2-9 tilsvarende anvendelse ved bidragets inddrivelse hos kautionisterne.

Stk. 4. ²⁾ Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i Finland, Island, Norge eller Sverige. I det omfang, det fastsættes af landsstýrismanninum, omfatter bestemmelsen heller ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i andre lande, med hvilke der er indgået aftale om ydelse af bistand ved inddrivelse af underholdsbidrag.

§ 20. ²⁾ Efter Familjufyrisitingarinnar bestemmelse kan reglerne i § 19 bringes til anvendelse over for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag.

§ 21. ²⁾ Ved inddrivelse af bidrag i medfør af § 19, stk. 2, indbetales det indkomne beløb til umsitingardeildina, medmindre der med Familjufyrisitingarinnar tilladelse træffes anden bestemmelse.

Stk. 2. Ophører bidragspligten, inden beløbet er opbrugt, tilfalder den tilbageværende del af dette skyldneren eller hans bo.

§ 22. Overtrædelse af § 3, stk. 2, og § 7 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 23. Retten til at bruge de særlige inddrivelsesmidler bortfalder, hvis begæring om bidragets inddrivelse eller om forskudsvis udbetaling af bidraget efter de herom gældende regler ikke fremsættes inden 1 år efter bidragets forfaldstid.

Stk. 2. Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da den i stk. 1 nævnte begæring blev fremsat. Tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning kan ikke ske for bidrag, som har været forfaldne i mere end 5 år.

§ 23. a. ^{1) 2) 5)} Avgerðir tiknar av Almannaverkinum og Familjufyrisitingini kunnu kærast til Føroya Kærustovn innan 4 vikur eftir, at kærarin hevur fingið fráboðan um avgerðina.

Stk. 2. ²⁾ Stk. 1 er ikki galdandi fyri avgerðir sambært § 4 og boð um eftirhald sambært § 5.

§ 24. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1963.

Stk. 2. Loven finder anvendelse også med hensyn til de inden dens ikrafttræden opståede bidragsforpligtelser. Reglerne om afsoning kommer til anvendelse på alle bidrag, med hensyn til hvilke afsoningsordre ikke er udfærdiget inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lov nr. 133 af 7. maj 1937 om inddrivelse og sikring af underholdsbidrag ophæves.

§ 25. Loven gælder ikke for Grønland.