Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
7. juni 1958Nr. 188
Lov om arrestvæsenets ordning på Færøerne
§ 1. Forvaltningen af arrestvæsenet på Færøerne overgår fra den 1. juli 1958 at regne til justitsministeriet.
§ 2. Arresthuset på Færøerne bestyres af landfogeden (politimesteren) som arrestinspektør.
Nærmere regler om arresthusets anvendelse fastsættes af justitsministeren.
§ 3. Af statskassen afholdes de udgifter, som medgår til tilvejebringelse og vedligeholdelse af et arresthus på Færøerne med dertil hørende arrestforvarerbolig.
§ 4. Af statskassen afholdes endvidere alle udgifter til arresthusets drift og fangernes behørige bevogtning samt udgifter til arresthuspersonalets lønning, uniformering og øvrige udrustning.
§ 5. Ved normeringslov træffes bestemmelse om oprettelse af en tjenestemandsstilling som arrestforvarer ved arresthuset på Færøerne.
§ 6. De af justitsministeren i medfør af § 5 i lov nr. 166 af 18. maj 1937 om politiets og arrestvæsenets ordning m.v. udfærdigede bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
Det samme gælder de af justitsministeriet, direktøren for fængselsvæsenet, i øvrigt udfærdigede bestemmelser vedrørende arresthusenes drift, fangernes behandling og arresthuspersonalets forhold.
§ 7. Det til arresthuset i Thorshavn hørende løse inventar overgår til staten uden vederlag.
§ 8. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1958.