Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Lov nr. 245 af 27. Maj 1908 om Tilsyn med Udførsel af Kød m.m., som ændret ved lov nr. 127 af 15. April 1930.
§ 1. Landbrugsministeren bemyndiges til at træffe de nødvendige Foranstaltninger til Forebyggelse af, at der her fra Landet udføres Kød, Slagteaffald og Kødvarer af Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin, naar det er fordærvet eller hidrører fra Dyr som ere angrebne af nogen Sygdom saaledes, at det ikke bør bruges til Menneskeføde, eller saa afmagrede, at deres Kød ikke kan anses for egnet til saadan Brug.
Ved kgl. Anordning kan fastsættes de Mærker, hvormed Kød og Slagteaffald af Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin, der udføres herfra Landet og som er af dansk Oprindelse, kunne forlanges forsynede. De nærmere Regler om disse Mærkers Anvendelse saavel som om Kontrollen paa Slagterierne m. v. fastsættes af Landbrugsministeren. Det er forbudt uden den nævnte Ministers Tilladelse her i Landet at forfærdige eller hertil Landet at indføre Gengivelser eller Mangfoldiggørelser af de anordnede Mærker samt de til disses Frembringelse nødvendige Stempler, Clichéer o. lign.
Landbrugsministeren bemyndiges til at forbyde, at der til Varer af den her omhandlede Art anvendes Konserveringsstoffer, der kunne antages at skade Udførselen, samt til i det Hele at træffe saadanne Bestemmelser, som kunne antages at gavne Udførselen af de omhandlede Varer.
§ 2. Kød og Slagteaffald, som ved den i Medfør af nærværende lov anordnede Udførselskontrol befindes uskikket til Menneskeføde, skal under fornøden Kontrol og efter nærmere derom af Landbrugsministeren udfærdigede Regler gøres uanvendeligt til saadan Brug.
Fedt og Talg, der er fremstillet af Kød og Slagteaffald af syge Dyr, for hvilke der ikke foreligger Dyrlægeattest for, at de egne sig til menneskeføde, samt af selvdøde Dyr og af Dyr, der ere kasserede af en af det offentlige anordnet Kødkontrol, maa kun afhændes til teknisk Brug. Over Salg af saadant Fedt og Talg er saavel Sælgeren som Køberen pligtig at føre Bog efter Landbrugsministerens nærmere Forskrift.
De af Landbrugsministeren ved Kødudførselskontrollen ansatte tilsynsførende skulle have uhindret Adgang til at efterse disse Bøger.
§ 3. Det er forbudt her i Landet at falbyde, afhænde eller her fra Landet at udføre Kød og Slagteaffald af selvdøde Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin i nogen som helst til Menneskeføde tjenlig Form. Til anden Anvendelse end til Menneskeføde er Salg af Kød og Slagteaffald af selvdøde Dyr af fornævnte Arter ikke tilladt, medmindre Ejeren ved en af Modtageren udstedt skriftlig Erklæring eller paa anden bevislig Maade har sikret sig, at den, til hvem han sælger eller overdrager Varen, er gjort bekendt med, at Varen ikke egner sig til at benyttes til Menneskeføde.
§ 4. Kød og Slagteaffald af Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin, som før Slagtningen vise sig syge eller som efter Slagtningen udvise betydelige sygelige Tilstande, maa ikke i nogen som helst til Menneskeføde tjenlig Form heri Landet falbydes eller afhændes eller herfra Landet udføres, medmindre en autoriseret Dyrlæge efter Regler, udfærdigede af Landbrugsministeren, udsteder Attest for, at Kødet og Slagteaffaldet er anvendeligt til Menneskeføde. Foreligger saadan Attest ikke, er Salg af saadant Kød og Slagteaffald til anden Anvendelse end Menneskeføde ikke tilladt, medmindre Ejeren ved en af Modtageren udstedt skriftlig Erklæring eller paa anden bevislig Maade har sikret sig, at den, til hvem han sælger eller overdrager Varen, er gjort bekendt med, at Varen ikke egner sig til at benyttes til Menneskeføde.
Naar den kontrolerende Dyrlæge i et slagtet Dyr konstaterer sygelige Tilstande, skal han fortsætte Undersøgelsen i saa vid udstrækning, som han anser fornødent for at kunne bestemme, hvorledes Kødet og Slagteaffaldet maa anvendes, selv om Ejeren af Dyret bestemmer sig til at sælge dette her i Landet.
§ 5. Til Kød og Slagteaffald henregnes alle til Menneskeføde anvendelige Dele af de i denne Lov nævnte Dyr med de Undtagelser, som fastsættes af Landbrugsministeren.
§ 6.1) Overtrædelse af Forskrifterne i denne Lov eller de i Medfør af samme udfærdigede Bestemmelser straffes, for saa vidt Forholdet ikke efter sin Beskaffenhed maatte falde ind under strengere Straffebestemmelser, med Bøder, der tilfalde Statskassen, hvorhos de paagældende Kødvarer ville være at konfiskere.
De konfiskerede Kødvarer skulle ved Politiets Foranstaltning gøres uanvendelige til Menneskeføde.
1)I Gentagelsestilfælde fordobles Bøden, og kan Straffen under skærpende Omstændigheder bestemmes til Hæfte eller Fængsel indtil 6 Måneder, i hvilket Tilfælde Dommen bliver at offentliggøre ved Politiets Foranstaltning.
Saafremt der bevislig er tilføjet Andenmand Sygdom ved Nydelsen af sundhedsfarligt Kød eller Slagteaffald, kan den, der i Strid med nærværende Lovs Bestemmelser har solgt de usunde Varer, naar den skadelidte under den mod Sælgeren anlagte offentlige Retssag derom nedlægger Paastand, tilpligtes at yde skadelidte en af Retten fastsat Erstatning for det ham ved Sygdommen forvoldte Tab.
Sager angaaende Overtrædelse af nærværende lov behandles som offentlige Politisager.
§ 7. Bestemmelsen i § 5, 2det Stk. i Lov Nr. 64 af 30. Marts 1906 om Handel med samt Ind- og Udførsel af Landbrugsprodukter ophæves.
§ 8. Denne Lov, der træder i Stedet for Lov af 24. April 1903 om Tilsyn med Udførsel af fersk og let saltet Kød m.m., træder i Kraft 4 Uger efter Lovens Bekendtgørelse i Lovtidende.
1) Ændret ved lov nr. 127 af 15. April 1930 § 6 og § 7