Lov nr. 36 af 28. februar 1908 for Færøerne om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdomme hos Husdyrerne m.m., sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 110 af 29. juni 1995.

Lov nr. 36 af 28. Februar 1908 for Færøerne om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdomme hos Husdyrerne m.m., sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 110 af 29. juni 1995.

§ 11)2). Indførsel til Færøerne af Husdyr og Nytte-Fjerkræ samt af Huder og Skind, for saa vidt de ikke ere saltede eller garvede, maa kun finde Sted efter særlig for hvert enkelt Tilfælde meddelt Tilladelse fra Landsstyret, som skal indhente Erklæring fra landsdjóralæknin (jfr. § 9) og eventuelt fra andre Autoriteter.

Tilladelse bliver kun at meddele, naar der ikke med Indførselen kan antages at være forbundet Fare for Indbringelse af Smitte.

Indførslen skal gøres afhængig af, at visse Regler iagttages til Forebyggelse af Smitte.

§ 2.1) Landsstyret kan bestemme, at den i § 1 ommeldte Tilladelse ikke maa gives enten med Hensyn til Indførsel fra alle Steder udenfor Øerne eller fra enkelte Lande eller Steder.

§ 3.1) Indførsel til Færøerne af Uld skal kun være tilladt under Iagttagelse af Regler, som bestemmes af Landsstyret og anses fornødne for at hindre Smittes Indbringelse. Indførsel kan helt forbydes, jfr. § 4.

§ 4.1) Naar der er Grund til at antage, at Indførsel til Færøerne af andre Dyr end Husdyr eller af andre end de i § 1 nævnte raa Handelsprodukter af Husdyr, saasom Haar (Uld), saltede eller garvede Huder, Talg og Kød, saavelsom af andre Genstande, udsætter Øerne for Indbringelse af smitsomme Sygdomme blandt Husdyr, kan Landsstyret udstede Forbud mod saadan Indførsel enten fra alle Steder udenfor Øerne eller fra enkelte Lande eller Steder, eller ogsaa gøre Adgangen til Indførsel afhængig af saadanne Betingelser, som anses fornødne for at hindre Smittens Indbringelse.

§ 5.1) I paatrængende Tilfælde kan det i § 4 ommeldte Forbud foreløbig udstedes af Landsstyret, som da har uopholdelig at gøre Indberetning derom til Landsstyret.

§ 6.1)2) Naar smitsom Sygdom er udbrudt blandt Husdyr paa Færøerne, kan Landsstyret efter indhentet Erklæring fra landsdjóralæknin og eventuelt andre Autoriteter enten helt forbyde Overførsel af den angrebne Art af Dyr saavel som af andre Dyr eller Genstande, hvorved Smitte kan forplantes fra den ene Ø eller Dele af en saadan, hvor Sygdommen er forekommen, til andre Dele af Øerne, eller gøre Adgang hertil afhængig af saadanne Betingelser, som menes fornødne for at hindre Smittens Udbredelse.

§ 7. Den, der ved, at en blandt hans Husdyr forekommende Sygdom er af smitsom Beskaffenhed og ikke – vedkommende Autoriteter bekendt – til paagældende Tid findes blandt andre Husdyr paa Færøerne, skal uopholdelig anmelde det til Politiet.

1)Naar smitsom Sygdom er opstaaet blandt Husdyr paa Færøerne, kan Landsstyret ved en offentlig Bekendtgørelse – som skal indeholde Oplysning om, hvorledes Sygdommen giver sig til Kende, – paabyde, at enhver, der ved eller har Anledning til at formode, at et blandt hans Husdyr forekommende Sygdomstilfælde er af den i Bekendtgørelsen nævnte Art, uopholdelig skal anmelde det til Politiet.

1)Politiet skal snarest muligt give Indberetning til Landsstyret om modtagne Anmeldelser.

§ 8.1) Opstaar Hundegalskab, skal Landsstyret ved en offentlig Kundgørelse paabyde, at alle Hunde indenfor et nærmere betegnet Distrikt enten skulle holdes bundne og forsvarlig afspærrede eller dræbes.

§ 9.2) Leiðslan av teim fyriskipanum, sum annars verða at seta í verk av tí almenna fyri at forða, at smittandi sótt millum húsdjórini breiðir seg (§ 10) verður í hondunum á landsdjóralæknanum

Stk. 2. Løgreglan eins væl og kommunalir myndugleikar hava skyldu at veita landsdjóralæknanum lið, tá ið neyðug møgulig tiltøk skulu fremjast á staðnum fyri at berja niður sjúku.

§ 9. Ledelsen af de foranstaltninger, der iøvrigt vil være at træffe af det offentlige til bekæmpelse af udbrudt smitsom sygdom blandt husdyrene (§10) påhviler landsdyrlægen.

Stk. 2. Politiet såvel som de kommunale myndigheder er forpligtede til at bistå landsdyrlægen ved gennemførelse af de fornødne og efter de stedlige forhold mulige foranstaltninger til sygdommens bekæmpelse.

§ 10.2) Landsdjóralæknin kan paabyde Afsondring og Rensning af smittede eller mistænkte Dyr saavel som af sunde Dyr eller af Genstande, ved hvilke Smitte kan befrygtes at ville vinde Udbredelse, og de nærmere Foranstaltninger, som ere nødvendige for at gennemføre Afsondringen og Rensningen (Indespærring af Dyrene, Bortfjernelse af deres Affald, Rensning eller Tilintetgørelse af de Genstande, som have været udsatte for deres Paavirkning, Ansættelse af egne Oppassere, alle uvedkommendes Bortvisning, Tilintetgørelse af Smitstof hos de Personer, som have været i Berøring med dem, Nedgravning af de døde Dyr eller Dele af dem m. v.). Er Sygdommen ondartet, kan Nedslagning foretages, naar det skønnes fornødent for at standse dens Udbredelse. Ligeledes kan Nedslagning af enkelte Dyr foretages for at tilvejebringe Oplysning om Sygdommens Beskaffenhed.

I paatrængende Tilfælde kan Politiet, Landfogden eller vedkommende Sysselmand foreløbig sætte de ovennævnte Afsondrings- og Rensningsforanstaltninger i Kraft, men maa uden Ophold indberette det til Husdyrkommissionen.

1)Landsdjóralæknin skal uden Ophold give Landsstyret Meddelelse om de Foranstaltninger, som den træffer i Henhold til næværende Paragraf.

§ 11.2) Alle Udgifter, som paa Grund af de Forskrifter, der udstedes i Medfør af § 10, medgaa i Anledning af Dyrs Røgt, Afsondring og Rensning, eller Rensningen af Stalde, Redskaber eller deslige, eller døde Dyrs Nedgravning, betales af Ejeren. Dog bliver Udgiften til Anskaffelse af de ifølge landsdjóralæknin eller Politiets Paabud anvendte særlige Desinfektionsmidler at erstatte Ejeren af det offentlige. Det samme gælder Udgiften ved nye Arbejder, der maatte blive paabudte, saasom Opførelse af Rum til Dyrs Afspærring, Ombytning af Træværk eller deslige.

I Tilfælde af Nedslagning lader Politiet Dyrene forud taksere af 3 af Politiet dertil udvalgte Mænd. Dyrenens Værdi bestemmes efter deres Tilstand ved Nedslagningen, dog saaledes, at der ikke tages Hensyn til den virkelige eller formodede Sygdom, der foranlediger denne; i Beløbet afdrages Værdien af Dyret i dræbt Tilstand. Den saaledes udfundne Sum udbetales Ejeren af det offentlige.

Saafremt det, for at forhindre Smittes videre Udbredelse, maatte være nødvendigt at tilintetgøre smittefarlige Genstande, saasom det døde Kreaturs Hud, Foderstoffer, Hø, Halm, Staldrekvisitter og lignende, bliver det derved forvoldte Tab at godtgøre Ejeren af det offentlige med det Beløb, hvortil Tabet ansættes ved en Vurdering, der, forinden Tilintetgørelsen finder Sted, foretages af 3 af Politiet udvalgte Mænd.

2)Hvis en Besætning har været afspærret af det offentlige, og det endelig viser sig, at den formodede smitsomme Sygdom ikke har været til Stede, bliver det Tab, som Ejeren har lidt ved de tagne Forholdsregler, at erstatte ham. Om Erstatningens Størrelse har Politiet efter Forhandling med den skadelidte at gøre Indstilling til landsdjóralæknan, der derpaa resolverer i Sagen. Intet Spørgsmaal, vedrørende Krav paa saadan Erstatning, kan bringes for Domstolene. Dog kan den, der er misfornøjet med den ham tillagte Erstatning, forlange dens Størrelse fastsat ved Taksation af 3 uvillige, af Retten udnævnte Mænd; Udgifterne ved Taksationsforretningen bæres af det offentlige.

Saafremt Ejeren selv ved sit Forhold maatte have givet Anledning til de trufne Foranstaltninger, fortaber han den Ret til Erstatning af det offentlige, som ellers vilde tilkomme ham.

1)2)Udgifter til Befordring af landsdjóralæknin saavel som af Politiet og tilkaldte Sagkyndige paa Rejser, som foretages i Medfør af § 10, afholdes af det offentlige. Ligeledes afholder det offentlige Udgiften ved sagkyndig Bistand, som efter landsdjóralæknin Bestemmelse og med Landsstyrets Billigelse maatte blive anvendt.

§ 12.1) De i § 11 ommeldte Udgifter afholdes forskudsvis af Landskassen, for saa vidt de ikke ere afholdte af Ejeren. Landskassen refunderer Halvdelen af de Udgifter, som endelig komme til at paahvile det offentlige.

§ 13. Det kan af Landfogden forbydes Ejeren eller Brugeren af Kvæg, som øjensynlig lider af Tuberkulose,

a)    at lade saadanne Dyr komme i Berøring med andre Ejeres Kvæg;

b)    at afhænde saadanne Dyr, medmindre de afhændes til Slagtning, og Afhændelsen forud anmeldes til Politiet;

c)    at afhænde eller at bruge til Meneskeføde Kød af saadanne Dyr, medmindre de slagtede Dyr med deres Indvolde forinden ere undersøgte paa Ejerens eller Brugerens Bekostning ved Politiets Foranstaltning, og Politiet derefter har givet Tilladelse til, at Kødet bruges paa denne Maade.

1)Landfogden kan derhos forbyde, at Kvæg fra en Besætning, i hvilken det er godtgjort, at der findes Tuberkulose, afhændes i andet Øjemed end til Slagtning, medmindre det ved en Tuberkulinprøve, der foretages under et af Landsstyret fastsat Tilsyn, oplyses, at det paagældende Dyr ikke lider af Tuberkulose. Landfogdens Forbud kunne indankes for Landsstyret, men vedkommende kunne dog ikke derved unddrage sig fra foreløbig at rette sig efter disse.

Ligeledes kan det af Landfogden forbydes Ejeren eller Brugeren af en Ko, der lider af Yvertuberkulose, at afhænde dens Mælk eller at anvende den til Menneskeføde eller til Tilvirkning af Levnedsmidler eller at bruge den i ukogt Tilstand til Kreaturføde.

Der tilkommer ikke de vedkommende Erstatning i Anledning af de i denne Paragraf ommeldte Forbud.

§ 14.1) Landsstyret skal være bemyndiget til at give almindelige instruktoriske Forskrifter for landsdjóralæknin og Politiets Virksomhed i Henhold til denne Lov.

§ 15. Dersom Husdyr eller andre Dyr, hvis Indførsel eller Overførsel efter de foranstaaende Bestemmelser ikke er tilladt, findes om Bord i et Fartøj, der anløber nogen færøsk Havn, skal Skipperen være pligtig at efterkomme de Paalæg, som Karantænemyndigheden eller Politiet giver for at forebygge, at Dyrene komme i Land.

Udgifterne ved de Foranstaltninger, som de givne Paalæg medføre, afholdes af Fartøjet.

§ 16.2) Indførsel til Færøerne af Rovdyr, som ikke er Husdyr, skal være forbudt. Tilladelse til Indførsel af Ræve og Nerz (Minks) kan dog meddeles af Ministeren for Landbrug og Fiskeri paa nærmere af ham fastsatte Vilkaar, saafremt Indførselen sker til Pelsdyravl. Ræve og Nerz (Minks), der indføres til eller forsendes paa Færøerne, skal under Transporten være anbragt i solide og sikkert lukkede Kasser eller Bure. Ræve og Nerz (Minks), der findes paa Færøerne, skal i øvrigt være anbragt i en af Politiet godkendt Indhegning. Politiets Godkendelse skal foreligge, forinden Anbringelsen finder Sted, og kan til enhver Tid tilbagekaldes.

2)Hvis saadanne Dyr som i 1ste Stykke omhandlet findes om Bord i Fartøjer, der ankommer til Færøerne, forholdes som i § 15, 1ste Stykke, bestemt.

1)Indførsel af Rotter og Mus samt Overførsel af disse Dyr fra den ene Ø til den anden skal være forbudt. Landsstyret skal dog være bemyndiget til at tillade Indførsel eller Overførsel af disse Dyr til videnskabeligt Brug.

§ 16 a.2) Saafremt saadanne Dyr som i § 16, 1ste Stykke, omhandlet forvolder Skade, er den eller de for Dyret ansvarlige pligtige at erstatte Skaden, medmindre det oplyses, at den skadelidende selv forsætlig eller ved Uagtsomhed har hidført Skaden, eller at denne ikke kunde have været afværget ved den Agtpaagivenhed og Omhu, som udkræves ved Transport, Opbevaring og Anbringelse af saadanne Dyr. Dyrets Ejer skal altid anses for ansvarlig for Dyret.

Reglerne i 1ste Stykke skal ogsaa gælde med Hensyn til saadanne Dyr, som fra et Fartøj slipper i Land paa Færøerne. I saadanne Tilfælde skal Fartøjets Skipper anses for ansvarlig for Dyret.

§ 17.1)3)4)5) Overtrædelser af denne Lov eller de i Medfør af samme udstedte Forbud eller Paalæg straffes, for saa vidt der ikke herved efter den øvrige Lovgivning er forskyldt større Straf, med Bøder fra 4 Kr. til statskassen eller i Tilfælde af, at Overtrædelsen bestaar i Indførsel eller Overførsel af levende Dyr, under skærpende Omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

4)Dyr eller Genstande, som ere indførte eller overførte i Strid med de i Medfør af §§ 1-6 udstedte Forbud, skulle, saa vidt det er fornødent for at forhindre Smitte eller dens Udbredelse, ved Politiets Foranstaltning tilintetgøres og ellers konfiskeres til Fordel for landskassen.

2)Komme de i § 16 nævnte Dyr i Land, eller efterkommes ikke de i Medfør af den anførte Paragraf givne Paabud, skulle Dyrene ved Politiets Foranstaltning saa vidt muligt dræbes. Enhver, der paa Land maatte træffe et saadant Dyr i fri Tilstand, er berettiget til at dræbe det. Den, der dræber Dyret, har Ret til at tage det.

§ 18. Sager angaaende Overtrædelser af denne Lov behandles som offentlige Politisager.

§ 19. Denne Lov træder i Kraft den 1. August 1908. Fra samme Tid ophæves Bestemmelsen i Lov af 23. Februar 1866 § 16.

1) Ændret ved lagtingslov nr. 15 af 13. marts 1951.

2) Ændret ved lagtingslov nr. 110 af 29. juni 1995.

3) Ændret ved lov nr. 256 af 27. November 1936.

4) Ændret ved lov nr. 127 af 15. April 1930 § 6 og § 7.

5) Ændret ved lagtingslov nr. 13 af 13. april 1955.

6) Ændret ved lov nr. 186 af 7. juni 1958.