Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
14. februar 1979Nr. 54
Lov for Færøerne om handelskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler, som sat i kraft på Færøerne ved bekendtgørelse nr. 363 af 9. august 1979
§ 1. Landsstyret kan godkende handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler på Færøerne til at meddele undervisning, der henhører under de pågældende skoleområder.
§ 2. Færøernes hjemmestyre fastsætter de nærmere bestemmelser om indholdet, omfanget og tilrettelæggelsen af den undervisning, der skal foregå på de godkendte handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler.
§ 3. 1) Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med Færøernes hjemmestyre.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende love og anordninger i det omfang, de er gældende på Færøerne: Lov nr. 361 af 23. juni 1920 om handelsskoler, anordning nr. 312 af 11. november 1958 om ikrafttræden for Færøernes vedkommende af lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, lov nr. 210 af 7. juni 1958 om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m., anordning for Færøerne nr. 392 af 3. november 1965 om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, som ændret ved anordning nr. 518 af 23. september 1977. Tidspunktet for ophævelsen af §§ 4-18 i anordning for Færøerne nr. 392 af 3. november 1965, som ændret ved anordning nr. 518 af 23. september 1977, fastsættes dog af undervisningsministeren efter forhandling med Færøernes hjemmestyre.
1) Sett í gildi við bekendtgørelse nr. 363 frá 9. august 1979 at galda frá 1. august 1979 (Kunngjørt 17. august 1979)